Vækstforum. Udkast til: Referat af møde 04/2013, tirsdag, den 24. september 2013

Transkript

1 Vækstforum Udkast til: Referat af møde 04/2013, tirsdag, den 24. september 2013 Mødet blev holdt i Mødelokale A Regionshuset Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg

2 Tilstede Ulla Astman Mogens Gade Knud Størup Per Møller Christensen Kathrine Jensen Peter Finnerup Lars Møller Lene Hansen Erling Henningsen Jens Kr. Yde Knud Kristensen Kurt T. Nielsen Annette Drivsholt Lauge Larsen Pernille Buhelt Niels Horsted Afbud fra Finn Kjærsdam Birthe Dyrberg Hans Jeppesen Tommy Eggers Egon Sørensen Fra sekretariatet deltog Henning Christensen Nanna Skovrup Morten Lemvigh Ulla Christensen (ref.) - 2 -

3 Indholdsfortegnelse I. FORMALIA...4 II. 1. GODKENDELSE AF DAGSORDEN GODKENDELSE AF REFERAT AF VÆKSTFORUMS MØDE DEN 18. JUNI STRATEGISKE EMNER BESLUTNING OM FORLÆNGELSE AF INTERIMBESTYRELSEN FOR FØDEVAREINDSATSEN ÆNDRINGER OMKRING UDARBEJDELSE AF NY ERHVERVSUDVIKLINGSSTRATEGI...9 III. ØKONOMI...12 IV. 5. FINANSIERINGSOVERSIGT OVERSIGT OVER FORBRUGET AF GRØN VÆKST INCL. STATUS FOR GENNEMFØRELSEN...18 ANSØGNINGER ANSØGNINGER TIL BESLUTNING STATUSRAPPORT PÅ ALLE IGANGVÆRENDE OG AFSLUTTEDE SAGER ORIENTERING OM DE NYE STRUKTURFONDE ORIENTERING OM ANBEFALINGERNE FRA REGERINGENS EKSPERTUDVALG...29 V. ØVRIGT NÆSTE MØDE EVENTUELT

4 I. FORMALIA - 4 -

5 J.nr Godkendelse af dagsorden Resumé Dagsorden til mødet er aftalt i Vækstforums formandskab den 4. september Indstilling Sekretariatet indstiller, at Vækstforum godkender dagsordenen. Vækstforum besluttede på sit møde den 24. september 2013 Vækstforum godkendte dagsordenen som grundlag for dagens møde

6 J.nr Godkendelse af referat af Vækstforums møde den 18. juni 2013 Resumé Referat af Vækstforums møde den 18. juni 2013 blev udsendt til Formandskabets godkendelse i tiden 12. juli 2013 til 9. august 2013 (fristen, som normalt kun er en uge, blev forlænget på grund af sommerferien). Formandskabet godkendte referatet, og det blev den 20. august 2013 udsendt til alle Vækstforums medlemmer. Indstilling Det indstilles, at Vækstforum godkender referatet af mødet den 18. juni 2013 Vækstforum besluttede på sit møde den 24. september 2013 Vækstforum godkendte referatet af Vækstforums møde den 18. juni Bilag Bilag 2.: Referat af Vækstforums møde 18. juni

7 II. STRATEGISKE EMNER - 7 -

8 J.nr Beslutning om forlængelse af interimbestyrelsen for fødevareindsatsen Resume Den nuværende interimbestyrelse for fødevareindsatsen foreslår at forlænge sin funktionsperiode til udgangen af 2014, hvor pilotprogrammet for fødevaresatsningen slutter. Endvidere foreslår interimbestyrelsen at etablering af den blivende bestyrelse vil blive påbegyndt i efteråret 2014, så organisationen er helt på plads fra 1. januar Beskrivelse På Vækstforums seneste møde den 18. juni 2013 afgav Interimbestyrelsen for fødevaresatsningen en statusrapport for sit arbejde. I forbindelse med den efterfølgende debat i Vækstforum, blev der signaleret, at Vækstforum i relation til etablering af den blivende bestyrelse ønsker indflydelse på sammensætningen af bestyrelsen, så denne ikke alene sammensættes efter selvsuppleringsprincippet og at der skal tilstræbes en mere ligelig repræsentation af mænd og kvinder i den kommende bestyrelse. På mødet i Interimbestyrelsen den 20. august 2013 besluttede interimbestyrelsen, at foreslå Vækstforum, at den nuværende bestyrelse fortsætter sit arbejde til slutningen af perioden for det igangsatte pilotprogram, det vil sige til den 31. december Etableringen af den blivende organisation og selve udpegningsproceduren vil blive indledt lige efter sommerferien 2014, så bestyrelsen er på plads til den 1. januar Formandskabet drøftede interimbestyrelsens forslag om at fortsætte arbejdet. Der var opbakning i Formandskabet til at lade den nuværende interimbestyrelse arbejde til udgangen af år Formandskabet lagde i denne forbindelse vægt på at sikre engagement og kontinuitet i arbejdet. De advarede mod stop-go effekten ved at skifte bestyrelse nu. Ligeledes gav Formandskabet udtryk for, at timingen (ved at vente) bliver bedre, for så kan det nye Vækstforum etablere/udpege den blivende bestyrelse. Indstilling Efter forslag fra Interimbestyrelsen og på anbefaling fra Formandskabet indstilles det, at den nuværende bestyrelse for fødevareindsatsen fortsætter sit arbejde til den 31. december Der tages skridt til at etablere den permanente organisation og udpege den blivende bestyrelse i løbet af efteråret 2014, så den permanente bestyrelse kan påbegynde sit arbejde pr. 1. januar Vækstforum besluttede på sit møde den 24. september 2013 Vækstforum tiltrådte indstillingen

9 J.nr Ændringer omkring udarbejdelse af ny erhvervsudviklingsstrategi Resumé Vækstforum har tidligere planlagt sit afsluttende møde til marts 2014 og herefter er den normale procedure, at det nyudpegede Vækstforum beslutter en ny erhvervsudviklingsstrategi, som kan træde i kraft fra medio Imidlertid betyder ny lovgivning omkring den regionale erhvervsudviklingsstrategi, som følger i kølvandet af evalueringen af kommunalreformen, at proceduren for udarbejdelse af erhvervsudviklingsstrategien bliver anderledes end tidligere. Beskrivelse Baggrund Funktionsperioden for det nuværende Vækstforum løber fra 1. april 2010 til 31. marts Vækstforum har tidligere planlagt sit afsluttende møde til marts 2014 (datoen er ikke fastlagt), og herefter er den normale procedure, at det nye Vækstforum beslutter en ny erhvervsudviklingsstrategi (REUS), som kan træde i kraft fra medio I februar 2012 gik regeringen i gang med at evaluere kommunalreformen fra 2007 og rapporten offentliggjordes i april Evalueringen af kommunalreformen på erhvervsområdet viser, at det langt hen ad vejen er lykkedes at indfri målet om en énstreget og mere sammenhængende indsats. Vækstforas arbejde har samtidig skabt en mere professionel erhvervsudviklingsindsats og et stærkere regionalt ejerskab. Som opfølgning på evalueringen blev der i juni 2013 indgået et bredt politisk forlig. På erhvervsområdet vil forligspartierne samle den regionale udviklingsplan, som udarbejdes af Regionsrådet, og den regionale erhvervsudviklingsstrategi, i én ny regional vækst- og udviklingsstrategi. Målet er i endnu højere grad at skabe fundamentet for en sammenhængende indsats for vækst og udvikling i regionerne. Strategien skal som den regionale udviklingsplan og den regionale erhvervsudviklingsstrategi gør i dag berøre en række emner af betydning for vækst og udvikling, herunder de regionale vækstvilkår, erhvervsudviklingsindsatsen, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen. Siden mødet i formandskabet er det overfor sekretariatet konkret blevet oplyst, at regeringen nu arbejder intens på en revision af lov om erhvervsfremme, hvori det nærmere vil blive fastlagt, hvordan man konkret kan samle den regionale udviklingsplan og den regionale erhvervsudviklingsstrategi i én vækst- og udviklingsstrategi. Lovforslaget forventes fremlagt i løbet af oktober og vedtaget inden årets udgang. Proceduren for næste strategi Formandskabet har ikke haft lejlighed til nærmere at diskutere implikationerne af den nye lov, som er undervejs, men vurderet fra sekretariatets side betyder den kommende lovændring, at proceduren frem mod den næste strategi bliver anderledes. Konkret betyder den kommende ændring, at der skal udarbejdes én samlet ny vækstog udviklingsstrategi til afløsning af både den nuværende regionale udviklingsplan og den regionale erhvervsudviklingsstrategi Der kan tænkes flere proceduremæssige muligheder i den forbindelse, afhængig af loven og dens bemærkninger: - 9 -

10 1. Umiddelbar revision af den regionale udviklingsplan eller videreførelse af denne i et år eller mere ud fra betragtningen om at den er relativ ny (Regionsrådet) 2. Afhængig af 1, udarbejdelse af en ny vækst- og udviklingsstrategi (Regionsrådet i samarbejde med Vækstforum) i enten 2014 eller 2015, og i tilfælde af sidstnævnte, forlængelse af den nuværende REUS med et år (Vækstforum) 3. Afhængig af 2, udarbejdelse af en ny handlingsplan for anvendelse af EU-midler og regionale udviklingsmidler i 2014 eller 2015 (Vækstforum) Indtil den nye lov kendes er det vanskeligt at være mere konkrete omkring procedure og indhold. Imidlertid er det vigtigt at fortsætte forberedelsen af grundlaget for udarbejdelse af den erhvervs- og virksomhedsrettede del af den nye strategi, sådan som det oprindeligt var påtænkt, hvis ellers en ny erhvervsudviklingsstrategi skulle have været vedtaget efter den gældende lovgivning. Forberedelsesproceduren har været diskuteret i Vækstforums formandskab og konkret vil følgende komme til at foregå i løbet af efteråret: Vækstsekretariatet vil tage en dialogrunde til alle væsentlige interessenter i regionen, herunder alle kommuner, for at høre om erfaringer med den nuværende REUS og deres tanker/ideer til den fremtidige strategi Vækstsekretariatet vil gennemføre en række opdateringer af det statistiske handlingsgrundlag og uarbejde nye analyser af det nordjyske vækstgrundlag, som sammen med resultaterne af dialogrunden vil indgå i arbejdet med en ny strategi Det nuværende Vækstforum vil udarbejde en stafet som afleveres til det nye Vækstforum. Stafetten vil i en kort og klar (politisk) form fokusere på emner som: o erfaringer med de valgte indsatsområder o graden af spredning/fokus i strategien o Vækstforum som strategisk forum o yderområdestrategien o forholdet mellem store og små projekter o forholdet mellem centrale (egne) initiativer og ansøgte initiativer o mødestrukturen, mødeformen, sekretariatsbetjeningen Indstilling Det indstilles, at Vækstforum drøfter situationen set i lyset af de kommende lovgivningsmæssige ændringer. Vækstforum besluttede på sit møde den 24. september 2013 Ulla Astman indledte med at redegøre for, at lov om erhvervsfremme er under revision, som en udløber af evalueringen af kommunalreformen. Forventningen er, at den nuværende regionale udviklingsplan (RUP) og den tilsvarende regionale udviklingsstrategi (REUS) skal tænkes sammen til én fælles Vækst- og udviklingsstrategi. Da loven og dens forudsætninger ikke er kendt på nuværende tidspunkt bliver udfordringen, at få tilrettelagt en hensigtsmæssig procedure når den nye fælles plan skal udarbejdes

11 Ulla Astman nævnte endvidere at det formentlig bliver en forudsætning i forbindelse med den kommende lovrevision, at Regionsrådet beslutter den overordnede tidsplan for vedtagelsen af den nye Vækst- og udviklingsstrategi. Hele usikkerheden om lovens indhold og udformning gør det vanskeligt på nuværende tidspunkt at fastlægge en endelig tids- og aktivitetsplan. Imidlertid fortsætter det allerede igangsatte forberedelsesarbejde omkring den nye strategi med indhentelse af statistik og analyser samt med afholdelse af dialogmøder med de væsentligst aktører. Vækstforums specifikke erfaringer og videregivelse af disse til det nye Vækstforum samles endvidere i en stafet som beskrevet i dagsordenen. Det bedste afsæt for arbejdet efter retningslinjerne i den nye lov vil være at udarbejde en ny strategi i starten af Hvis Vækstforum ønsker det, kan den eksisterende Handlingsplan dog sagtens revideres tidligere. Afslutningsvist betonede Formanden, at loven måske nok kommer til at give Regionsrådet lidt større formel kompetence på udformningen af den fælles strategi, men arbejdet vil blive tilrettelagt og gennemført i forståelse og tæt dialog med Vækstforum. Det positive er, at én fælles strategi, som Vækstforum og Regionsrådet står sammen om, vil have meget stor gennemslagskraft

12 III. ØKONOMI

13 5. Finansieringsoversigt J.nr Resumé Før dagens møde udgør samtlige restmidler 10,5 mio. kr. Der ligger indstillinger til disponering på i alt 9,5 mio. kr. Det vil give et restbeløb til på 1,0 mio. kr., der primært kommer fra de regionale udviklingsmidler. I opgørelsen af restmidler er der set bort fra de forventede tilbageløb. Sekretariatet har i de første 7 måneder af 2013 kunnet konstatere et samlet tilbageløb på 4,9 mio., og på nuværende tidspunkt forventes der yderligere tilbageløb på i alt 11,1 mio. kr. Beskrivelse A) Budget, forbrug og fordeling af midler Vækstforum råder over to finansieringskilder: De regionale udviklingsmidler. Beløbsmæssigt bevilger Regionsrådet hvert år ca. 65 mio. kr. til erhvervsudvikling. Midlerne frigives, efter indstilling fra Vækstforum, til Regionsrådet. Strukturfondsmidlerne fra Regional- og Socialfonden, hvor der i gennemsnit over perioden er ca mio. kr. til rådighed årligt. Midlerne frigives, efter indstilling fra Vækstforum, til Erhvervsstyrelsen. I perioden 2007 til og med 2013 har Vækstforum i alt mio. kr. til rådighed. Af disse midler har Vækstforum allerede disponeret i alt mio. kr. Ud af den samlede ramme er der således (kun) 11 mio. kr. tilbage, der skal være disponeret inden udgangen af Dette beløb justeres løbende i takt med tilbageløbsmidler og ændringer i reservationer til foreløbige projekter og initiativer. Siden seneste møde i Vækstforum er der konstateret et tilbageløb på 1,3 mio. kr.. Inden dagens møde har sekretariatet, inden for rammen af Vækstforums bemyndigelse den 4. december 2012, foretaget de nødvendige omflytninger for at sikre den optimale udnyttelse af både EU-midlerne og af de regionale udviklingsmidler. I forbindelse med omflytningerne har det været nødvendigt at tage hensyn til Budget lovens regler og forudsætninger, der betyder, at uforbrugte regionale udviklingsmidler ikke længere kan overføres til efterfølgende år. Er der derimod tale om tilbageløb fra tidligere bevilgede projekter, kan de genanvendes i det år, hvor mindre forbruget er konstateret. Nedenstående oversigt viser den disponering, som sekretariatet har kunnet sammensætte som den mest optimale ud fra de givne betingelser. I oversigten er der indregnet alle tilbageløb forstået som beløb, der ikke anvendes af allerede bevilligede projekter. Tilbageløbene opgøres løbende for de regionale udviklingsmidler og kvartalsvis for EUmidlerne

14 Oversigt over den samlede ramme for , dens disponering og restmidler inden dagens møde. Finansieringskilde Budget Disponeret til dato Frie midler Bevilliget til dato Reserveret til dato Regionale udviklingsmidler Regionalfonden Socialfonden prioritet Socialfonden prioritet I alt På dagens møde er der forslag om disponering af i alt 9,5 mio. kr.. Hvis indstillingerne følges, vil disponeringen og den frie ramme til resten af 2013 blive som vist i nedenstående oversigt: Oversigt over restmidler, hvis indstillingerne på dagens møde følges. Finansieringskilde Frie midler dags Disponeret på Herefter frie Forventet tilbageløbsmidler dato dagens møde restmidler til disponering før 1/10 til disponering efter 1/10 Regionale udviklingsmidler Regionalfonden Socialfonden prioritet Socialfonden prioritet I alt Inden der tages højde for de forventede tilbageløb, er der et samlet mindre forbrug på 1 mio. kr., hvis indstillingerne følges. Realiseres det forventede tilbageløb, så vil der være en ramme på 12,1 mio. kr., der skal disponeres. B) Tilbageløbsmidler (EU-midler og regionale udviklingsmidler) Pr. 31. august 2013 kunne der: - Konstateres et tilbageløb på Regionalfonden på i alt 1,5 mio. kr. siden 31. december Beløbet er allerede indregnet i de frie midler på dagens møde. Desuden forventes der et yderligere tilbageløb på 4,1 mio. kr. udfra regnskabsoplysninger fra afsluttede projekter i Dagsordenens del III på dagens møde samt en reduktion i tilskuddet til "Fjernarbejderhuset i Tranum", som netop nu er under revidering. - På tilsvarende vis er der i 2013 konstateret et tilbageløb for de regionale udviklingsmidler på i alt 3,4 mio. kr., der ligeledes er indregnet i de frie midler på dagens møde. For de regionale udviklingsmidler forventes der et tilbageløb i størrelsesordenen 6,4 mio. kr. fra Grøn Vækst - jf. den særlige redegørelse for Grøn Vækst på denne dagsorden. - Desuden forudses et tilbageløb på Socialfondens prioritet 2 på 0,6 mio. kr. ud fra regnskabsoplysninger for afsluttede projekter. Desuden behandles der på dagens møde 2 sager med budgetreduktioner som konsekvens af midtvejsevalueringer. Både de konstaterede og de forventede tilbageløb fremgår af nedenstående oversigt. I tilknytningen til oversigten kan det bemærkes, at det er aftalt med Erhvervsstyrelsen, at der fremover udveksles månedlige oplysninger om hvilke projekter, der ser ud til at få

15 mindre forbrug og dermed tilbageløb, som skal genanvendes inden fristernes udløb. De forventede tilbageløb kan ikke konstateres før efter 1. oktober 2013, hvorfor de reelt tidligst kan genanvendes efter denne dato. Oversigt over forventede tilbageløb Projekt RUM EFRU ESF-1 ESF-2 I alt X-Hauz - et IKT-væksthus Brugerrettet dokumentation Udvind Vækst Virksomheder i teknologisk Vækst (VITU) BrainsBusiness Fjernarbejderhus i Tranum Grøn Vækst I alt Efter aftale/forståelse med Erhvervsstyrelsen kan Vækstforum træffe foranstaltning til disponering af disse forventede tilbageløbsmidler (en form for overbooking), selvom Styrelsen endnu ikke formelt har konstateret tilbageløbet. Princippet er ellers, at Styrelsen først accepterer at genbevillige beløbene, når de faktisk er registreret i deres systemer. Udfordringen med at anvende de sidste midler er den relativt korte tid projekterne har til at bruge tilskudsbeløbet Alle projekter (som opnår bevilling efter den 1. oktober 2013) skal nemlig være afsluttet senest den 31. marts Det stiller store krav til de projekter, der indstilles. For ikke alene skal de være klar til at gå i gang. Det vil forudsætte et beredskab både ledelsesmæssigt og finansielt, netop fordi der ikke kan gives fristforlængelse. Erfaringen siger, at et projektforløb på lige godt et år er meget kort tid. Som det ser ud nu vil de sidste midler skulle disponeres på Indstillingsudvalgets møde den 5. november 2013 og i Vækstforum den 3. december Så er der en absolut sidste chance på Vækstforums afsluttende møde i marts 2014, for alle indstillinger skal være i Erhvervsstyrelsen senest den 1. april Efter 1. april 2014 kan der ikke længere disponeres over EU-midlerne fra programmet Fordeling på indsatsområder Nedenstående oversigt viser det samlede forbrug fordelt på indsatsområder og fokusområder anvendt i erhvervsudviklingsstrategien. Store og små ansøgninger fordelt på indsatsområde Sager indstillet til støtte af Vækstforum til dato Ansøgninger indstillet af Indstillingsudvalget på dagens møde Ny fordeling hvis indstillingerne følges Stærke erhvervssamarbejder Klynger % % % Netværk % % % Grupper % % % Regionale frontteknologier Energi % % % Sundhed % 0 0% % Transport % 0 0% %

16 Virksomhedsrettet kompetenceudvikling Efter- og videreuddannelse % % % Iværksætteri % 0 0% % Strategi og marked % % % Uden for kategori % % % I alt % % % Fordeling på kommuner: Med hensyn til fordelingen af midler på kommuner, fremgår det af tabellen nedenfor, hvilke beløb de enkelte kommuner har opnået i støtte til alle projekter - dvs. både store og små projekter: Alle projekter Godkendte projekter til dato Ansøgninger indstillet positivt til dagens møde Ny fordeling hvis indstillingerne følges Kommune Beløb (kr.) Pr. indb. Beløb (kr.) Pr. indb. Beløb (kr.) Pr. indb. Aalborg Frederikshavn Hjørring Brønderslev Jammerbugt Thisted Mors Vesthimmerland Rebild Mariagerfjord Læsø Alle Yderområdefordelingen I medfør af aftalen om kommunalreformen på erhvervsområdet skal yderområderne have særligt gavn af strukturfondsmidlerne. Det betyder på landsplan, at minimum 35% af midlerne skal komme yderområderne til gavn. I Nordjylland er det tilsvarende måltal 63% af strukturfondsmidlerne, som skal gavne yderområderne. Sekretariatet skønner derfor i forbindelse med hver indstilling hvor stor en andel af et projekt, der er til gavn for yderområderne. Yderområderne defineres i denne sammenhæng som kommuner med lav erhvervsindkomst og svag befolkningsudvikling. Hertil kommer en række "overgangsområder", som består af tidligere udpegede yderområder, som er blevet dele af nye, relativt stærke kommuner. Overgangsområderne sidestilles med yderområderne i strukturfondsperioden På nuværende tidspunkt er programmets økonomiske forbrug så langt fremme, at anvendelsen af restmidlerne kun i meget begrænset omfang vil kunne påvirke yderområdeprocenten. På den baggrund kan det konstateres, at den endelige yderområdeprocent bliver på 60-61%. Indstilling Det indstilles, at Vækstforum tager orienteringen om den økonomiske situation til efterretning

17 Vækstforum besluttede på sit møde den 24. september 2013 Ulla Astman gav en kort status for forbruget. Ved tærskeldatoen den 1. oktober er status at Nordjylland har disponeret alle sine EU-midlerne, der er endda tale om en mindre overbooking. Efter 1. oktober 2013 ventes der, at falde EU midler tilbage fra tidligere støttede projekter på omkring 5 mio. kr. fra EU-midlerne og omkring 6 mio. kr. fra Regionale Udviklingsmidler. Disse midler skal disponeres inden næste tærskeldato den 1. januar I praksis vil midlerne blive fordelt på Indstillings udvalgets møde den 5. november 2013 og i Vækstforum den 3. december For at disponerer de absolut sidste midler (som falder tilbage til fornyet disponering i tiden 1. januar 2014 og lige op til Indstillingsudvalgets/Vækstforums møde) besluttede Vækstforum, at indlægge en ekstra ansøgningsrunde i foråret Indledningsvist med ansøgningsfrist primo januar 2014 og behandling i Indstillingsudvalget og Vækstforum i marts måned Senere på mødet blev Vækstforums sidste møde (hvor midlerne disponeres) aftalt til den 25. marts 2014 se evt. punkt 11. i dette referat. Sekretariatet spurgte Vækstforum, om der var nye eller eksisterende initiativer som Vækstforum særligt ønskede fremmet? Efter en drøftelse blev følgende tilkendegivet: - Vækstforums hovedsynspunkt grundopfattelse var, at EU-midlerne (Regionalog Socialfondsmidlerne) skal disponeres fuldt ud. Der må ikke blive returneret EU-midler som uforbrugt tilbage til EU-Kommissionen. - Dernæst ønskede Vækstforum at se, hvilke nye projekter der fremsendes ved fristens udløb primo januar 2014 (til behandling i Vækstforums sidste møde den 25. marts 2014). Som nævnt ovenfor skal EU-midler som falder tilbage til redisponering i tiden 1. oktober 31. december 2013 være fuldt forpligtiget ved den kommende tærskeldato den 1. januar Vækstforum opfordrede derfor sekretariatet til, at forberede (egentlig udvide aktivitetsniveauet) i eksisterende projekter, som kan opsuge de midler der falder tilbage, hvis der ikke fremsendes tilstrækkeligt med kvalificerede nye projekter. - Regionalfonden: Skal der forberedes en ansøgning til Nordjysk Lånefond. - Socialfonden prioritet 1.: Er der ingen nævneværdige midler til rådighed og der ventes hellere ikke at falde midler tilbage. - Socialfonden prioritet 2.: Pegede Vækstforum på ungeindsatsen, som udgangspunkt til ligelig fordeling mellem de fire konsortier. - De regionale udviklingsmidler: Haster ikke så meget som EU-midlerne for de er ikke omfattet af Overvågningsudvalgets beslutning om disponering af strukturfondsmidlerne. Et forslag kunne dog være at fremrykke turistmæssig markedsføring og/eller eventuelt tilskuddet til Made in Denmark. Med disse bemærkninger tog Vækstforum orienteringen om forbruget til efterretning

18 J.nr Oversigt over forbruget af Grøn Vækst incl. status for gennemførelsen Resume Vækstforum bevilgede på sit møde i september 2011 en ramme på 25 mio. kr. til regional medfinansiering af Rammeprogrammet Grøn Vækst Nordjylland. Programmet startede den 1. februar 2012 og afsluttes med udgangen af Beskrivelse Baggrund Rammeprogrammet - Grøn Vækst Nordjylland skal understøtte positiv udvikling, skabe nye arbejdspladser og fremme grøn vækst i landdistrikterne og Nordjylland som helhed. Ved at samle Nordjylland på tværs af geografi, fagområder og kulturer er ideen bag programmet at skabe sammenhængende og understøttende indsatser i hele Nordjylland. Programmet, som er finansieret af regionale og kommunale midler samt 5 EU- Landdistriktsforordninger, er opdelt i fire indsatsområder: Fødevarer og bæredygtigt landbrug, Grønne oplevelser, Energi samt Natur & miljø. Det overordnede ansvar for programmet er placeret hos NaturErhvervstyrelsen. Til at vurdere de nordjyske ansøgninger og videresende disse til henholdsvis NaturErhvervstyrelsen og Indstillingsudvalget med henblik på bevilling, er der nedsat en bredt sammensat regional Programgruppe. Disponering af midler Siden programmets start i februar 2012 har Programgruppen, som vurderer alle projektideer og ansøgninger under Grøn Vækst, behandlet i alt 123 ideer og ansøgninger. Af disse er 65 ansøgninger gået videre til behandling af de relevante bevilgende myndigheder. Der indgår regional medfinansiering i 18 projekter. Baseret på anbefalingerne fra Programgruppen kan de disponerede midler opgøres således: Totalt programbudget og disponerede midler pr. august 2013 mio. kr. EU Regional Kommunal Anden offentlig medfinansiering (1) Budget 77,0 25,0 52,0 0,0 154,0 Indstillet 76,5 19,5 47,4 50,1 143,4 Rest 0,5 5,5 4,6 0 10,6 (1) Medfinansiering fra andre offentlige kilder, som ikke oprindeligt indgik i programmets finansiering EU-midler fordelt på indsatsområder pr. august 2013 mio. kr. Fødevarer & Bæredygtigt landbrug Grønne oplevelser Total Energi Natur & Miljø Total Budget 9,0 49,3 8,7 10,0 77,0 Indstillet 7,4 51,7 7,3 10,1 76,5 Rest 1,6-2,4 1,4-0,1 0,5 Regionale udviklingsmidler fordelt på indsatsområder pr. august 2013 mio. kr. Fødevarer & Bæredygtigt landbrug Grønne oplevelser Energi Natur & Miljø Total Budget 8,0 14,0 3,0 0,0 25,0 Indstillet 7,0 10,0 2,5 0,0 19,5 Rest 1,0 4,0 0,5 0,0 5,5-18 -

19 Ovennævnte tabeller indeholder både konkrete projekter, der allerede er godkendt i Programgruppen, positivt indstillede projekter til behandling på Programgruppens møde den 20. august 2013 samt positivt indstillede projekter til behandling på dagens møde. Bemærkninger til disponeringsgraden Disponeringen og forbruget af de regionale udviklingsmidler ser ud til at blive mindre end planlagt, hvilket skyldes, at anden offentlig medfinansiering heldigvis er blevet betydeligt større end forudset. Disponeringen og forbruget af EU-midlerne kan ende med, at alle 77 mio. kr. ikke når at blive anvendt. Der er aktuelt et restbeløb på 0,5 mio. kr., som Programgruppen arbejder hårdt på at finde egnede projekter til. Men beløbet ændrer sig hele tiden, hvilket skyldes to grunde: Dels har NaturErhvervstyrelsen fastsat den 1. september 2013 som sidste frist for modtagelse af ansøgninger. For at imødegå en sådan situation overbookede Programgruppen rammen med positivt indstillede projektideer. Desværre har det af forskellige årsager ikke været muligt for diverse ansøgere at transformere alle ideer til konkrete projektansøgninger, Dels kommer der løbende afslag eller reduktioner på indstillinger til NaturErhverv, hvilket betyder, at der falder EU-midler tilbage til programmet, som det bliver stigende vanskeligt at nå at genanvende. Dette problem akkumuleres, fordi styrelsens behandling af ansøgninger, jf. nærmere nedenfor, nu er så forsinket, at det er stigende vanskeligt/umuligt at genanvende tilbageløbsmidler. Bemærkninger til bevillingssituationen For så vidt angår de regionale udviklingsmidler er der i Programgruppen for Grøn Vækst behandlet og godkendt 18 projekter med et samlet støttebeløb på i alt 19,5 mio. kr. Hertil kommer 1,2 mio. kr. bevilget fra øvrige regionale områder. Den samlede regionale medfinansiering udgør således knap 21 mio. kr.. For så vidt angår EU-midlerne under programmet er der i 2012 og 2013, som angivet i tabellen ovenfor, disponeret 76,5 mio. kr. til 65 projekter. Til dato alene bevilget EUstøtte fra NaturErhvervstyrelsen til 14 af de indstillede 65 projekter, svarende til et beløb på i alt 16,5 mio. kr.. 5 projekter har fået afslag og 3 varslet afslag. Der er således 43 projekter, der venter på EU-bevilling i Styrelsen. Hertil kommer, at der via programmets projekter er genereret anden offentlig medfinansiering for i alt 50,1 mio. kr.. Det reelle samlede forbrug i programmet når således op på i alt 194 mio. kr. mod oprindeligt forventet 154 mio. kr.. B. Henvendelse til Fødevareministeren Indstillingsudvalget og Vækstforum besluttede i den seneste møderække, at NaturErhvervstyrelsen skulle kontaktes for at opfordre styrelsen til at fremskynde behandling og udsendelse af bevillinger, så Programgruppen før sommerferien kunne vide, hvor mange EU-midler der reelt ville være tilbage til disponering efter eventuelle reduktioner/afslag i Styrelsen. Via Danske Regioner blev der derfor rettet henvendelse til Styrelsen for at lægge maksimal pres på for at få Styrelsen til at udstede tilsagnsbreve. NaturErhvervstyrelsen lovede på den baggrund at være i bund med LAG-ansøgningerne i uge 24 (medio juni

20 måned). NaturErhvervstyrelsen har efterfølgende meldt ud, at der ikke kan forventes afgørelser på sagsbehandlingen før udgangen af året. Dette har givet anledning til yderligere frustration blandt projektansøgerne, og flere projekter står overfor problemer i forhold til at kunne gennemføre projektet indenfor den angivne tidsramme. En tidsramme som ikke kan udvides, da vi nærmer os afslutningen af indeværende strukturfondsperiode. Den langstrakte sagsbehandlingstid fratager derfor reelt programgrupperne muligheden for at genanvende eventuelle tilbageløbsmidler, da Styrelsen samtidig har fastsat den 1. september 2013 som sidste frist for indsendelse af regionale indstillinger. Denne frist er umiddelbart vanskelig at forstå, idet Erhvervsstyrelsen, som ansvarlig for Regional- og Socialfondsprogrammerne og dermed underlagt sammenlignelige finansielle EU-forordninger som NaturErhvervstyrelsen med Landdistriktsprogrammet, opererer med en frist for regionale indstillinger den 31. december 2013, og i tilfælde af tilbageløb modtager regionalt indstillede ansøgninger frem til den 1. april Udover de tidsmæssige vanskeligheder omkring projektgennemførelsen står flere ansøgere også overfor en risiko for at miste allerede bevilgede tilsagn om medfinansiering, da disse er afhængige af bestemte igangsættelsesdatoer og budgetår. Dette kan i værste fald betyde, at der sker yderligere tilbageløb, som ikke vil kunne genanvendes. Formandskabet drøftede problemstillingen på formandskabsmødet den 4. september Formandskabets holdning var, at nok er nok. Det blev derfor besluttet, at det er tid for en skarp politisk reaktion på de udfordringer, som hele NaturErhvervstyrelsens håndtering af indstillingerne, herunder ikke mindst sagsbehandlingstider, afstedkommer. Til orientering er brev til fødevareminister Karen Hækkerup vedlagt som bilag. Indstilling Det indstilles, at Vækstforum tager orienteringen om forbruget af Grøn Vækst til efterretning tager orienteringen om brevet, der er sendt til Fødevareministeren, til efterretning. Vækstforum besluttede på sit møde den 24. september 2013 Vækstforum tog orienteringen om forbruget af Grøn Vækst til efterretning. Vækstforum var ligeledes tilfredse med, at der er rettet henvendelse fødevareministeren og landdistriktsministeren og med brevets ordlyd. Bilag Bilag 6.: Brev til Fødevareminister Karen Hækkerup

21 IV. ANSØGNINGER

22 J.nr Ansøgninger til beslutning Resumé Der foreligger til dagens møde i alt 8 ansøgninger og 3 midtvejsevalueringer. Sagerne er nærmere beskrevet i dagsordenens Del II: 4 genbehandlinger 4 mindre projekter til den decentrale pulje 3 midtvejsevalueringer Alle ansøgningerne er behandlet af Indstillingsudvalget, og af de ovenfor nævnte sager har Udvalget peget på fem projekter med henblik på særlig drøftelse i Vækstforum. Det drejer sig om sagerne: 1.) ECEI Benchmark Gold Label v/brainsbusiness 2.) Made in Denmark v/fonden Made in Denmark (PGA-Golfturnering) 3.) Hurtigere bredbånd v/frederikshavn Kommune m.fl. 4.) Fastholdelse af ressourcestærke landbrugsmedarbejdere i udkantsdanmark v/agri Nord 5.) Midtvejsevaluering: Opfølgning på midtvejsevaluering af projekt Jobstrategi v/aalborg Universitet Beslutningsprocedure for de sager, som ikke drøftes eksplicit på dagens møde De sager i vedlagte bilag, som ikke udtrykkeligt drøftes på Vækstforums møde, afgøres ved skriftlig høring på baggrund af Indstillingsudvalgets beslutning. Den skriftlige høring påbegyndes med denne dagsordens udsendelse og afsluttes, når Vækstforums møde er gennemført. Er et medlem af Vækstforum uenig i Indstillingsudvalgets forslag til beslutning, kan medlemmet anmode om at få sagen til eksplicit drøftelse i Vækstforum. Det kan ske ved enten at rette henvendelse til sekretariatet eller direkte til formanden på selve mødet. Alle sager, der ikke drøftes på Vækstforums møde, anses for godkendt efter denne skriftlige høringsprocedure. Indstilling Det indstilles, at Vækstforum Beslutter om andre end de foreslåede fem sager skal eksplicit behandles Behandler de ansøgninger, som er udtaget til eksplicit behandling Godkender øvrige sager via den beskrevne skriftlige høringsprocedure Vækstforum besluttede på sit møde den 24. september 2013 Formanden spurgte om der var andre sager end de ovenfor nævnte Vækstforum ønskede til eksplicit behandling. Da det ikke var tilfældet behandlede Vækstforum de fem ansøgninger og godkendte alle øvrige ved den skriftlige høringsprocedure. Resultatet af Vækstforums behandling fremgår af referatet af Del II, hvortil der henvises. Bilag Bilag 7a.: Ansøgningsoversigt september 2013 (Jamaica-listen) Bilag 7b.: Dagsordenens del II Bilag 7c.: Status for midtvejsevalueringer pr. september

23 J.nr Statusrapport på alle igangværende og afsluttede sager Resume Hvert halve år indsamler sekretariatet statusrapporter på alle igangværende og afsluttede projekter. Denne gang fremlægges i alt 52 statusrapporter over projekter, som er i gang pr. skæringsdatoen den 30. april 2013, og 17 rapporter over projekter, som er afsluttet ligeledes ved skæringsdatoen. Sekretariatet har ligesom tidligere sammenfattet hver enkelt projekts fremdrift som et trafiklys for at lette overblikket over de mange sager. Beskrivelse Der er indkommet 69 afrapporteringer, heraf er de 52 projekter aktive - igangværende. Det skal pointeres, at de modtagne rapporter er udtryk for projekternes egne vurderinger af fremdrift og opnåede resultater. Ligeledes fremgår det direkte af teksten, hvornår projektet skal midtvejsevalueres.de indkomne fremdriftsrapporter fordeler sig på: Stærke erhvervssamarbejder med i alt 21 igangværende initiativer. Af disse har et projekt (Laboratorium for offentlig-privat innovation og velfærdsteknologi) gult trafiklys. Regionale frontteknologier med 5 afrapporteringer. Alle fem initiativer gennemføres stort set som forventet på ansøgningstidspunktet. Alle initiativer er derfor i grønt. Virksomhedsrettet kompetenceudvikling med 26 afrapporteringer. Kun projektet Barrierebryderne mobil voksenvejledning har gult trafiklys. De afsluttede projekter Foruden de igangværende initiativer fremlægges også 17 afsluttede projekter. Samtlige projekter, bortset fra et (Internationalt Center for Innovation) har opnået grønt lys, som udtryk for at projekterne stort set har nået de opstillede planer og målsætninger. Beslutning om særlig slutevaluering Netop Internationalt Center for Innovation (sag nr. 55 i dagsordenens del III og i trafiklysene) besluttede Indstillingsudvalget, at det er nødvendigt at gennemføre en ekstern slutevaluering af, fordi der er opstået tvivl om projektet har nået sine mål. Derfor blev det besluttet at bede et konsulentfirma om, indenfor en finansiel ramme af optil kr., at belyse en række hovedspørgsmål. Slutevalueringen vil blive medfinansieret ved hjælp af Teknisk Assistance midlerne. Indstilling Indstillingsudvalget indstiller, at Vækstforum godkender fremdriftsrapporteringerne herunder indstillingen om kr. til en særlig slutevaluering. Vækstforum besluttede på sit møde den 24. september 2013 Vækstforum godkendte fremdriftsrapporteringerne herunder indstillingen om kr. til en særlig slutevaluering. Der henvises generelt til referatet af Del III. Bilag Bilag 8a.: Statusrapporter og afsluttede projekter (Dagsordenens del III) Bilag 8b.: Trafiklys igangværende rapporter Bilag 8c.: Trafiklys afsluttede rapporter

24 Orientering

25 J.nr Orientering om de nye strukturfonde Resume Erhvervsstyrelsen sendte den 9. juli 2013 udkast til nye Regional- og Socialfondsprogrammer for i offentlig høring frem til den 3. september Erhvervsstyrelsen har samtidig sendt begge udkast til Kommissionen. Efter høringsfristens udløb samles bemærkninger fra både Kommissionen, de regionale vækstfora, organisationer m.fl. Når de forskellige høringssvar er indarbejdet, sendes de endelige programforslag til godkendelse i EU-Kommissionen. Det er usikkert, hvornår godkendelsen kan forventes formentlig først i begyndelsen af Tilsvarende arbejdes der med udformningen af det nye program; Interreg Øresund- Kattegat-Skagerrak Beskrivelse Regionalfonds- og Socialfondsprogram Partnerskabsaftalen mellem Danmark og Kommissionen Partnerskabsaftalen beskriver, hvordan Danmark i perioden vil anvende de europæiske struktur- og investeringsfonde til at fremme beskæftigelsen og erhvervsudviklingen. Aftalen er udarbejdet i dialog med relevante aktører og definerer rammen for anvendelsen af strukturfondsmidlerne. Selve partnerskabsaftalen (overlæggeren) er ikke omfattet af høringsproceduren, da den er mest teknisk/administrativt orienteret. Regionalfondsprogrammet Programmet er opbygget med fire prioriteter: Prioritet Indhold Midler 1. Øge antallet af innovative små og mellemstore virksomheder (SMV er) 2. Forbedre SMV ernes konkurrenceevne 3. Energi- og ressourceeffektive SMV er 4. Bæredygtig grøn byudvikling Øge antallet af innovative små og mellemstore virksomheder (SMV er). Målet skal nås gennem innovationsarbejde og klynger. Projekterne bliver meget resultatorienterede i forhold til, at der skal leveres målbare resultater i form af prototyper til nye produkter og ydelser. 2 klynger kan støttes de første 3 år. Herefter 2 nye eller forlængelse af de gamle. Projekter under denne prioritet har til formål at øge antallet af vækstvirksomheder (virksomheder med >10 ansatte, som vækster mere end 20 % om året i tre år). Også mindre virksomheder med stort potentiale kan deltage i projekterne. Gennem udvikling af grønne forretningsmodeller og projekter om grøn symbiose skal energi- og ressourceeffektiviteten i SMV er forbedres. Målet for projekter er at reducere energiforbruget i byer med mere end indbyggere.(alene relevant for Aalborg) 45% 35% 15% 5%

26 Socialfondsprogrammet Programmet er ligeledes opbygget med fire prioriteter: Prioritet Indhold Midler 1. Øge jobskabelsen i nye og eksisterende virksomheder Projekterne under denne prioritet skal sigte på vejledning og støtte af iværksættere og på kompetenceudvikling i virksomheder 2. Mobilitet på tværs af landegrænser Aktiviteterne her er Danmarks bidrag til EURESprogrammet (European Employment Service), der skal fremme arbejdskraftens mobilitet i EU. 3. Inklusion via uddannelse og beskæftigelse mod personer på kanten af arbejdsmarkedet Projekterne skal fremme social inklusion og er rettet 4. Uddannelse Målet med projekterne er at øge antallet af personer, som tager erhvervsuddannelser og videregående uddannelsesforløb Opmærksomhedspunkter 30 % incl. prioritets akse 2 20 % 50 % Programudkastene blev drøftet i Indstillingsudvalget, og holdning i udvalget var, at indsatsområder indholdsmæssigt opleves som relevante i forhold til de nordjyske udfordringer. I programmerne lægges der denne gang meget vægt på de små og mellemstore virksomheders innovation og konkurrenceevne. Det betyder, at det formentlig kan blive vanskeligere at tilvejebringe finansiering til en række af de lidt bredere indsatser, som Vækstforum traditionelt har prioriteret højt inden for turisme, universitetssamarbejder mv., hvis initiativerne ikke umiddelbart understøtter de mindre virksomheders innovation. Udfordringerne bliver derfor, at finde alternative finansieringskilder til disse projekter indenfor de større EU-finansierede rammeprogrammer. Her tænkes på Konkurrenceevne og innovation og Iværksætteri og innovation, som ventes videreført (dog indholdsmæssigt justeret) i den kommende syvårsperiode. Derudover kan det vise sig nødvendigt at drøfte denne type af projekter ved de årlige partnerskabsforhandlinger med regeringen. På Socialfonden ventes især den øgede fokus på social inklusion og indsatsen for grupper på kanten af arbejdsmarkedet at åbne for et forstærket samarbejde mellem Vækstforum og det regionale beskæftigelsesråd. Som det fremgår af ovenstående, skal der denne gang opereres med syv forskellige prioriteter. Til sammenligning arbejder Vækstforum nu med tre (Én samlet på Regionalfonden og to på Socialfonden). De flere mindre kasser og de generelt færre penge vil betyde mindre frihedsgrader for Vækstforum til at vælge. I fremtiden vil det blive afgørende, ikke alene om der indholdsmæssigt er tale om et godt innovativt projekt, men også om der aktuelt er midler til rådighed på den relevante prioritet. Vækstforum kan komme i den situation, at et projekt, som man gerne ser fremmet, må indstilles til afslag (helt eller delvist), fordi der ikke er midler nok til rådighed, mens et lidt mindre interessant projekt kan indstilles positivt, fordi der aktuelt er tilstrækkeligt med midler på netop den prioritet, der ansøges til. Pengene kommer med andre ord til at styre mere end i denne programperiode. Samlet set vurderes det dog, at de nye strukturfondsprogrammer kommer til at udgøre et godt grundlag for medfinansiering af Vækstforums arbejde i de kommende år

27 Processen netop nu Der er indgået budgetforlig mellem Rådet og Europa-Parlamentet om rammen for EU's budget Men da budgettet endnu ikke er behandlet i Europa-Parlamentet, er den formelle godkendelse endnu ikke på plads. Det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at udmelde den finansielle ramme for, hvor mange midler de enkelte medlemsstater vil blive tildelt. Derfor er der heller ikke overblik over den interne fordeling mellem de danske regioner. Det samlede budget er dog beskåret, og forventningen er, at der for Danmarks vedkommende sker en reduktion på % i forhold til den nuværende ramme. Som det erindres fik Nordjylland i indeværende periode tildelt i alt (over alle syv år og til begge fonde) lige godt 833 mio. kr.. Vækstforums sekretariat har afgivet høringssvar til både den nye administrationslov og til begge programmer. Svarene er vedlagt som bilag. Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak De regioner, der er omfattet af Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak (ØKS) programmet, blev af de danske, svenske og norske stater opfordret til at udvikle et nyt program for den kommende strukturfondsperiode Arbejdet (rollefordeling, organisering af arbejdet og en proces-/tidsplan) blev aftalt på et indledende møde den 12. september Analysegruppen udpegede - efter indspil fra de berørte regioner - fire tematiske mål. Udgangspunktet for de nordjyske forslag til tematiske mål var Den regionale Udviklings Plan og Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi. Analysegruppens forslag til tematiske mål er efterfølgende vedtaget af programkomiteen og af den politiske styregruppe. Målene er: At styrke forskning, teknologisk udvikling og innovation At støtte overgangen til en lavemissionsøkonomi i alle sektorer At fremme bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalsproblemer i vigtige netinfrastrukturer At fremme beskæftigelsen og støtte arbejdskraftens mobilitet Efter vedtagelsen af de tematiske mål har en skrivegruppe efterfølgende udarbejdet et udkast til program. Programteksten er drøftet i både programkomiteen og i Referencegruppen, som består af fagpersoner udpeget af regionerne. Selve programudkastet har over sommeren været i høring hos relevante interessenter. Netop nu samler og bearbejder skrivegruppen de forskellige høringssvar. Det forventes, at den politiske styregruppe godkender programudkast på møde den 14. oktober Herefter sendes programmet til de nationale myndigheder i Danmark, Sverige og Norge. De videresender programmet i høring hos relevante ministerier og regionale og kommunale myndigheder, inden programmet endeligt sendes til godkendelse hos EU Kommissionen. Hvornår det nye program åbner for ansøgninger, er der ikke klarhed over endnu. Det vil blandt andet afhænge af den endelige vedtagelse af EU s budget for Et bud kunne være i foråret Med hensyn til den finansielle ramme er den tilsvarende ukendt på grund af den manglende budgetgodkendelse. Men med alle forbehold er der signaleret fra EUkommissionens side et nogenlunde uændret finansielt niveau i forhold til denne 7- årsperiode (som det erindres er der i denne periode bevilget ca. 826 mio. dkr.)

28 Indstilling Det indstilles at Vækstforum: Tager orienteringen om Regional- og Socialfondsprogrammerne til efterretning. Tilsvarende tager orienteringen om Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak til efterretning. Vækstforum besluttede på sit møde den 24. september 2013 Vækstforum tog orienteringen om de nye strukturfonde og Interreg Øresund-Kattegat- Skagerrak til efterretning. På mødet blev den nye definition af yderområder efterlyst. Sekretariatet har efterfølgende indhentet følgende definition fra Erhvervsstyrelsen: I den kommende strukturfondsperioden , tænkes yderområderne udpeget ved at kombinere et erhvervsindkomst-kriterium med et afstands-/køretids-kriterium, således at yderområderne er kommuner, der opfylder følgende to kriterier: Kommunens erhvervsindkomst pr. indbygger er under 90 pct. af landsgennemsnittet (gennemsnit over seneste 3 år) Der er mere end en halv times kørsel til en større by, hvor en større by er defineret ved at have mere end indbyggere (Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers, Kolding, Horsens, Vejle, Roskilde, Herning og Helsingør) 23 kommuner opfylder disse to kriterier. I Nordjylland er det: Frederikshavn-, Hjørring-, Jammerbugt-, Læsø-, Morsø-, Thisted- og Vesthimmerlands kommuner (Det betyder som konsekvens, at Brønderslev-, Aalborg-, Rebild- og Mariagerfjord kommuner ikke vurderes som yderområder) På landsplan er følgende øvrige kommuner vurderet som yderkommuner: Bornholm, Guldborgsund, Langeland, Lolland, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Tønder, Vordingborg, Ærø og Aabenraa. Hertil kommer de 27 småøer. I alt bor der ca personer i yderområderne. Bilag Bilag 9a.: Kort skematisk præsentation af Regional- og Socialfondsprogrammerne. Bilag 9b.: Høringssvar til henholdsvis administrationsloven og programmerne. o De fulde programdokumenter kan findes på høringsportalen (ikke vedlagt): o Program for Regionalfonden o Tilsvarende for Socialfonden: -

29 J.nr Orientering om anbefalingerne fra regeringens ekspertudvalg Resumé I de kommende 10 år investeres ca. 200 mia. kr. i store infrastrukturprojekter i Danmark. Det er Regeringens ønske, at danske lønmodtagere og samfundsøkonomien får størst mulig gavn af disse investeringer. Derfor nedsatte Regeringen i december 2012 et ekspertudvalg, der har til opgave at kortlægge arbejdskraft- og kvalifikationsbehov frem mod 2020 set i lyset af de store infrastrukturinvesteringer. Samtidig skal Ekspertudvalget belyse og komme med forslag til, hvordan voksen- og efteruddannelsesindsatsen for ledige kan understøtte de kompetencebehov, som de store anlægsprojekter vil stille til den ufaglærte og faglærte del af arbejdsstyrken. Rapporten fra eksportudvalget er netop blevet offentliggjort. Beskrivelse Den samlede investering på ca. 200 mia. kr. vil give et løft i behovet for arbejdskraft på bygge- og anlægsområdet på i alt mandeår eller i gennemsnit mandeår i perioden Arbejdskraftefterspørgslen topper i med mandeår pr. år. Langt størstedelen, ca. 61 pct., af arbejdskraftbehovet er til infrastrukturprojekter i Hovedstaden og på Sjælland. I Nordjylland vil arbejdskraftbehovet på planlagte større infrastrukturprojekter over de næste 10 år være ca mandeår, i alt kun ca. 3,7 %. Infrastrukturprojekterne, der er omfattet af ekspertudvalgets arbejde er: Sygehusbyggerierne (samlet sum 45 mia. kr. og mandeår) Femern Bælt og ny Storstrømsbro forbindelsen (samlet sum 44 mia. kr. og mellem og mandeår) Metro Cityringen (21. mia. kr. og mandeår) Letbaner i Aarhus, Odense og Storkøbenhavn (anslået sum 6,7 mia. kr. og 2900 mandeår (minus København). Der foreligger ifølge rapporten endnu ikke et anlægsoverslag og overslag for mandeår på letbaneprojektet i Aalborg Modernisering og udbygning af jernbanenettet (40,8 mia. kr., mandeår) Modernisering og udbygning af motorvejsnettet (14,4 mia.kr., mandeår ) Havvindmølleparker (anlægssum kendes ikke, ca mandeår) Der er i ovenstående alene medtaget det direkte arbejdskraftbehov. Det ligger uden for ekspertudvalgets kommissorium at se på det indirekte/afledte arbejdskraftbehov, hvilket selvfølgelig er markant højere. Arbejdskraftmæssig kapacitet og kvalifikationsbehov til projekterne Behovet for arbejdskraft på ca mandeår pr. år vil, ifølge rapporten, ikke i sig selv medføre væsentlige kvantitative kapacitetsproblemer inden for byggeri og anlæg. Dette skyldes den i historisk sammenhæng relativt lave beskæftigelse inden for byggeri og anlæg. Den største efterspørgsel vil under hele perioden være efter ikke-faglærte med særlige kvalifikationer og erfaring (særligt jord- og betonarbejdere). Der er i sig selv ikke mangel på ikke-faglærte, men specifikke krav om kompetencer og erfaring kan medføre mangel. Herudover vil der også være særlig efterspørgsel på en lang række faglærte. Denne efterspørgsel kan resultere i en mangelsituation på eksempelvis smede, mure