Bilag 1 Interview Kondensat

Transkript

1 Bilag 1 Interview Kondensat

2 Kondenseret interview Miljømærkning Danmark Produktionskæde Hvordan kan Blomsten som institution være med til at skabe miljøforbedringer i modetøjsbranchens produktionskæder Tid Data Teori Hver gang kriterierne revideres - ca. hver år - ser man på de nuværende kriterier og vurderer om der er behov for nye kriterier fordi der er sket en stor teknologisk udvikling og at man har opnået ny viden. I de tilfælde strammes eller ændres kravene og helt naturligt vil der være nogle, der ikke længere kan leve op til kravene og falder ud. Allerbedst er det, hvis de er nødt til at tilpasse og ændre lidt på deres produkt til de nye krav, for så er man med til at skubbe udviklingen. 01:20:56 Vi oplever også nogle gange i kriterieudviklingen at de foreslår at kravene skal være meget stramme, men hvor det så kun ville være den ene, der kunne leve op til kravene. Kriterier Hvilke krav stiller implementeringen af Blomstens kriterier til modetøjsvirksomhederne? Tid Data Teori 41:14 Typisk får de godkendt en række kemikalier og en hel del farver, de får godkendt nogle fibre og sammenblandinger af fibre. Fx 90% bomuld, 10% polyester farvet. Det kan godkendes som et handelsnavn. En metervare kan godt godkendes, med forskellige farver, der er godkendte. Hvis de vil bruge et nyt tekstil, skal de have en ny godkendelse. Her skal de søge om en udvidelse af deres licens, hvor de sender den manglende dokumentation ind på kemien og fibrene. Det gælder også hvis de vil have andre farver eller et nye farveri. Det skal også godkendes. Så hvis der er ændringer, hvor der er krav, skal der søges om udvidelse. 42:51 Det [at følge med til at godkende modetøj, som er omskiftelig og hvor man ofte skifter mellem leverandører til miljømærkning] kræver, at man har det med i sin proces, når man lavet nyt tøj

3 og er mere forudseende. Hvis de kun har 6 uger til at få godkendt nye materialer, er det svært at nå, men hvis de har 4 kollektioner på et år, og de starter forårskollektionen 4 måneder i forvejen, kan det godt lade sig gøre. Det kræver noget i arbejdstid, hvis du har alle mulige tekstiler, der kommer mange forskellige steder fra. En udvidelse tager ned til 2-3 uger, hvis dokumentationen er i orden, men det kan godt trække ud, hvis ansøgningens kvalitet ikke er i top. Der er også forskel på om det er et par nye farver og nogle ekstra fibre eller det er 5 nye farverier, der skal godkendes. 48:57 Ja, det har betydning, hvor meget kontrol de har over deres produktionskæde og om den kapacitet de har. Hvis de er forudseende ved de at de måske kun bruger 5 farverier og ved at de skal bruge en farve til foråret, så kan de allerede nu i efteråret søge. Jeg oplever at det største problem er, at det hos en del ansøgere ikke er sat i proces. De er ikke så meget inde i processen og det er ikke en del af deres dagligdag, at man skal huske fx at få erklæringer på kemien. Men hvis man i virksomheden tog højde for det, ville det gå hurtigere, hvis det er beskrevet, hvad der skal gøres, når der kommer nye farver, fibre eller farverier. Hvis det er den del af udviklingsfasen, vil det være lettere for dem. 55:06 Michelle: Har du indtryk af at det er svært for dem, at få dokumentationen, fordi man tit kun kommunikerer med leddet, der syr eller en agent, der sidder med det og så er det et net af underleverandører. og der kan være langt til dem, man skal have noget kommunikation gennem nogen, man ikke har kontakt med. Lena: Ja. Det er det, der kan trække en ansøgning ud. Licenshaveren har måske et farveri, som typisk ikke er deres eget. Farveriet skal så skaffe erklæringer fra deres leverandører/kemiproducenter. Allerede der er man to led ude. Eller fiberleverandøren, der skal dokumentere at det er økologisk bomuld eller at det ikke indeholder pesticider. Der er ikke så mange krav til spinderiet. Det er fx hvilken spindeolie de bruger. 1.29:14 Man skal engagere sig, for det ikke bare sådan lige at få det. Det kræver nogle ressourcer og det skal man indstille sig på. Helt præcist hvad det koster ud over ansøgningsgebyret, det er svært at sige. Det kommer også an på hvor tit de skifter ud, hvor licensen skal udvides. Især første ansøgning kræver noget arbejde. Efter det går det lettere og det er meget lettere at udvide, når først man har licensen.

4 1.15.xx 1.20.xx Morten: Det kan være en fordel at lægge ansvaret over på jer? Lena: Vi har godkendt det, men man kan sige, at fx for Svanen er der nogle krav for kvalitetsprocesser de skal have indarbejdet, for at få mærket. Det skal sikre, at de bliver ved med at leve op til kravene. Det er en af de punkter hvorpå Blomsten og Svanen afviger. Her skal de have skrevet ned, hvordan de sikrer at kravene bliver ved med at blive overholdt. Fx hvordan de sikrer, at ny kemi ikke anvendes før det er godkendt af Miljømærkning Danmark. Michelle: Ligger der måske noget teknologisk i det? Mange steder foregår farvningen meget lavteknologisk. Så skal man finde farverier, der har den nødvendige teknologi til fx at rense spildevandet. Lena: Jeg synes også at det er rimeligt nok at forlange af nogen, der producerer noget tøj. Hvorfor ikke Blomsten Hvorfor bruger modetøjsbranchen ikke Blomsten? Tid Data Teori 1.27:15 Jeg synes måske nærmere at det er et problem, at der er så mange mærker. I branchen tænker man måske også på hvilket mærke man skal vælge fremfor et andet. Det kan være et stort problem. 01:03:19 Jeg ved det ikke, men jeg tror, at det skyldes to ting. Det er ikke alle forbrugere, der ved, at det er en mulighed, fordi udvalget er så lille, så man er ikke vant til at kigge efter det og efterspørger det ikke på samme måde, som hvis der i et supermarked manglede økologisk mælk. Mit indtryk er dog, at der i de senere år er kommet mere fokus på dette område, så jeg håber, at den almindelige forbruger vil tænke over det. #01:04:32-8# Det er også 'ægget og hønen', for hvis man er vant til at det er ude i butikkerne, vil man også se efter det. I modsat fald er det ikke noget man ser efter, når man kigger på tøj, fordi man ikke ser det. Den anden grund er at mange mener, at det er for besværligt at få og som giver op på forhånd. 01:04:32 Michelle: Gør I noget for påvirke dette? Påvirker I i jeres markedsføring primært forbrugerne til at efterspørge det eller direkte modetøjsbranchen for at informere dem om fordelene ved miljømærkning? Lena: Det er forskelligt. Vi har næsten 90 kriterier i alt, så det er mange produktgrupper, der skal dækkes med relativt få ressourcer. Vi kan ikke lave en kæmpe kampagne udelukkende for tekstiler. Der kommer snart en landsdækkende kampagne ifm. Svanen fylder 25 år. Typisk,

5 når vi laver kampagner er det fælles information om, hvad mærkerne er og ikke specifikke produktgrupper. For nogle år siden fokuserede vi fx på byggebranchen og de dertilhørende produkter som byggeplader og maling. Så hvis vi fremover skulle lave en sådan kampagne ville det være i en gruppe med licenser, der passer sammen fx sko og sådan noget. 01:06:13 Der er mange, der synes, der ikke er efterspørgsel efter det. Det er ægget og hønen. Der er også mange, der tror, at det er for svært at gå i gang med. 01:06:13 Det er også kompliceret. Man er nødt til at engagere sig og sætte det i proces. Men især for større virksomheder burde det være muligt at have en proces omkring det. Når man først har den første ansøgning godkendt, så ved man hvordan det fungerer, også selvom der rimelig ofte er udskiftning. 01:06:13 Lena: Der er ret store kendskabstal især for Svanen. De kan ses på vores hjemmeside. Tallene faldt for blomsten i vi tror at det skyldes at logoet ændredes, men sammenlignet med Svanen er det meget lavt. Governance Hvilke governancestrukturer er til stede i modetøjsbranchen? Tid Data Teori 01:15:33 Jeg tror at modebranchen er berøringsangste og at de vælger nogle andre mærker, der måske er lidt lettere at opnå. Fx, hvis man vælger at spare på vandet eller fx Higg-indexet. Ikke at der er noget galt i de andre mærker, men det er hurtigere eller lettere at få. Det kræver mere engagement at få hhv. blomsten og svanen, fordi man skal mere i dybden end andre mærker. Det er fint at starte med fx at fokusere på vandforbruget. 01:15:33 Morten: Hvor meget mærker I påvirkning fra det politiske miljø og i hvor høj grad miljømærkning prioriteres - både i Danmark og på EU-plan? Kan I mærke, at der er udskiftning i Regeringen eller formandskabet i EU? Lena: Nej, det synes jeg ikke. Det er mest udtalelser fra Miljøministeren vi lægger mærke til fx hvis de er i Godaften Danmark omkring forbrugerforhold, hvor de heldigvis ofte henviser til Blomsten og Svanen hvis man vil have produkter, der ikke sundhedsskadelige fx madpapir. I de seneste 6 år har det været på mere eller mindre det samme niveau.

6 Aktører Hvilke aktører kan skabe forandring i produktionskæden? Tid Data Teori 01:14:17 Michelle: Hvor meget indflydelse har I på kriterierne og hvor meget har I mulighed for at tilpasse dem heroppe? Lena: Man skal have et argument for at få ændret noget i kriterierne og generelt lyttes der til hvad vi siger, men der er mange til der skal tages højde for, som har indflydelse på hvordan kravene ender. Nogle gang får vi medhold og andre gange ville vi gerne have haft nogle ting anderledes. Vi har ikke så stor indflydelse som mange større lande. Men lige præcis med tekstiler, hvor vi har en større erfaring, bliver der lyttet til sagsbehandlingserfaringerne vi har. Men det er meget forskelligt. 01:15:33 Jeg tror at modebranchen er berøringsangste og at de vælger nogle andre mærker, der måske er lidt lettere at opnå. Fx, hvis man vælger at spare på vandet eller fx Higgindexet. Ikke at der er noget galt i de andre mærker, men det er hurtigere eller lettere at få. Det kræver mere engagement at få hhv. blomsten og svanen, fordi man skal mere i dybden end andre mærker. Det er fint at starte med fx at fokusere på vandforbruget. #01:18:23-6# My: Hvad tænker du om at Bestseller på deres CSR-side skriver, at de ikke har tæt kontakt med deres underleverandører og derfor har sværere ved at kontrollere alle sider af miljø, og at de derfor vælger at fokusere på vandforbruget i hele produktionskæden, fordi det kan være med til at rykke noget. Lena: Det er ikke forkert, men det ville da være fint, hvis de havde bedre kontrol med deres underleverandører, men det er bedre end ingenting. De er kæmpestore og de gør en del, så vidt jeg ved. De har nogle fuldtidsansat til at se på miljøet. For sådan nogle store virksomheder kan det måske også være svært. For jeg går ud fra at de har audits, men de kan risikere, at så snart de er ude af døren, gør deres underleverandører et eller andet skørt, som de så hænger på, hvis de har udtalt at de har fuld kontrol over deres underleverandører. Det kan man stort set aldrig have. Man kan gøre alle mulige ting og tjekke hele tiden, men der er ikke nogen garanti, så der er måske en vægtning af hvad man tør side. 01:20:56 Michelle: Både rent økonomisk og ift. hvad man har at sige over for ens leverandører tænker jeg at størrelsen på virksomheden må have noget at sige. Lena: Man skal netop have sådanne ting in mente, når man søger, fordi der kræver at især farverierne gør et arbejde for

7 at skaffe dokumentationen. Hvis de ikke gider, kan man ikke få licens. Michelle: Så man er afhængig af at oprette et leverandørforhold, som er varigt. Lena: Det er også et af problemerne for de små virksomheder. Så er det måske bedre at lave en forening, et kooperativ eller slutte sig sammen, så 10 mindre virksomheder bruger et farveri og stiller nogle krav. Det kunne være en mulighed. De store farverier er ligeglade, hvis det kun er en procentdel af deres omsætning, som ryger, for så får de bare nogle andre kunder. Faktorer Hvilke faktorer har indflydelse på produktionskæden (og hvad er konsekvensen heraf)? Tid Data Teori Der kan være kulturforskelle mellem Danmark og Sydeuropa og Nordeuropa, som påvirker, hvordan man mener et produkt skal være. Fx er det ikke i Sydeuropa usædvanligt at der er parfume i toiletpapir xx Michelle: Ligger der måske noget teknologisk i det? Mange steder foregår farvningen meget lavteknologisk. Så skal man finde farverier, der har den nødvendige teknologi til fx at rense spildevandet. Lena: Jeg synes også at det er rimeligt nok at forlange af nogen, der producerer noget tøj. 55:06 Michelle: Har du indtryk af at det er svært for dem, at få dokumentationen, fordi man tit kun kommunikerer med leddet, der syr eller en agent, der sidder med det og så er det et net af underleverandører. og der kan være langt til dem, man skal have noget kommunikation gennem nogen, man ikke har kontakt med. Lena: Ja. Det er det, der kan trække en ansøgning ud. Licenshaveren har måske et farveri, som typisk ikke er deres eget. Farveriet skal så skaffe erklæringer fra deres leverandører/kemiproducenter. Allerede der er man to led ude. Eller fiberleverandøren, der skal dokumentere at det er økologisk bomuld eller at det ikke indeholder pesticider. Der er ikke så mange krav til spinderiet. Det er fx hvilken spindeolie de bruger. Andet

8 Tid Emne Data Placering #01:32:17-6# Imbudsmanden og markedsfring Ombudsmanden har i forbindelse med markedsføring for et par år siden kommet med en ny vejledning til hvad man må påstå på produkter og omkring vildledning, hvor der bl.a. står at hvis man har svanen eller blomsten behøver man ikke have yderligere bevis ved anprisninger om at dit produkt er mere miljøvenligt. Der er det nok at have mærkerne. Hvis ikke man har det skal man på en anden måde kunne retfærdiggøre anprisningen. 01:06:13 Kendskab til Svanen vs. Blomsten Der er en del lagner og håndklæder til hoteller som er mere B2B, der betyder det ikke så meget om det er svanen eller blomsten, men for en privat forbruger er Svanen mere genkendelig og det kan derfor være en fordel at have den mærkning. 01:20:56 absolutte krav Jeg synes helt klart, at det er bedst, at der er absolutte krav - ikke mindst i forhold til kommunikationen til forbrugerne. Når man køber et miljømærket tekstil, ved du at det lever op til kravene 01:10:28 Svanen vs. Blomsten Svanen er jo et nordisk miljømærke, men vi ser at der inden for flere produktgrupper er licenshavere i Italien, Holland og Usa og kun sælger deres produkter på deres eget hjemmemarked, men en del af vores licenser sælger både i Norden og i Østeuropa, hvor de også anvender Svanen. Fornemmelsen er at Svanen også bruges en hel del uden for Norden. [...] Mange licenshavere tænker netop, at de skal eksportere til Europa eller skal have både det nordiske og europæisk marked og vælger derfor Blomsten. Morten: Er der nogen, der har begge mærker og vil det kræve to ansøgninger? Lena: Ja, det vil kræve 2 ansøgninger, for kravene er

9 ikke de samme. De bliver ikke nødvendigvis mere harmoniserede. Nan: Ville man kunne overføre Svanen til blomsten? Lena: Der er for meget forskel, fx indenfor kemien. I Danmark er der dog udarbejdet en fælles erklæring på kemi, der dækker både Blomsten og Svanen, så dem, der har begge mærker kun skal kontakte deres kemileverandører én gang. Men man skal ansøge om licens for begge mærker. Kondenseret interview Bestseller Produktionskæde Hvordan kan Blomsten som institution være med til at skabe miljøforbedringer i modetøjsbranchens produktionskæder Tid Data Teori 39:55 Blomsten kunne godt bruges som et instrument til at rykke branchen, men det er meget omstændigt, og det vil samtidig gå ud over forretningen 40:40 Omstillingen skal gå stille og roligt hen imod en mere miljørigtig produktion. Det kan ikke lade sig gøre fra det ene øjeblik til det andet Kriterier Hvilke krav stiller implementeringen af Blomstens kriterier til modetøjsvirksomhederne? Tid Data Teori 8:30 Det er ganske omstændigt at få godkendt en leverandør Gereffi 21:00 Det er ikke så svært at leve op til blomstens krav, men det er svært at dokumentere, at man gør det Gereffi

10 21:20 Mængden af dokumentation som skal fremskaffes fra alle led i kæden er stor og en forhindring 1:01:10 Det er meget omstændigt at sætte sig ind i krav og dokumentere. Men godt Gereffi Gereffi 1:02:30 Kravene er fine som udgangspunkt 1:04:00 Efterlyser lister over kemikalier som er godkendt. Det vil gøre processen meget hurtigere. 1:07:10 Miljømærket skal være et add on og ikke den primære salgbegrundelse Hvorfor ikke Blomsten Hvorfor bruger modetøjsbranchen ikke Blomsten? Tid Data Teori 29:40 Blomsten vil formentligt ikke kunne løfte branchen lige så meget som f.eks. Better Cotton initiative da det kun er toppen af branchen som løftes. Et løft fra bunden er mere effektivt. 44:25 Der er konkurrencefordele ved miljømærket tøj, men det er primært andre produktgrupper som rykker. Han er meget i tvivl om der kommer en større efterspørgsel. Politisk afsnit, Hall, push pull 8:30 Det er ganske omstændigt at få godkendt en leverandør Gereffi 21:00 Det er ikke så svært at leve op til blomstens krav, men det er svært at dokumentere, at man gør det 21:20 Mængden af dokumentation som skal fremskaffes fra alle led i kæden er stor og en forhindring 22:15 Ikke alle underleverandører har kapaciteten eller viljen til at omstille til EU-Blomsten 22:55 Det er nødvendigt at være en stor virksomhed hvis man vil stille krav til producenterne Gereffi Gereffi Gereffi, Hall Gereffi, Hall 3:45 Blandt almindelige mennesker er der ikke den store efterspørgsel. - Det er mest til små børn. 5:15 Kendskabet til Blomsten er meget lavt. Svanen er bedre i norden specielt 25:10 Blomsten er et redskab til at vise forbrugerne at man gør

11 noget ved miljøet. Blomsten er kun et bevis på, at man har gjort noget. Et redskab som bruges er Better cotton Initiative Governance Hvilke governancestrukturer er til stede i modetøjsbranchen? Tid Data Teori 22:15 Ikke alle underleverandører har kapaciteten eller viljen til at omstille til EU-Blomsten 33:22 Vi vil gå mere ind i specielt kina og sikre os at leverandørerne lever op til kravene 34:30 Branchen selv hjælper leverandørerne med miljøstyring. - kompleksitetsopbygning 36:05 Vi skal tættere og tættere på vores supply chain vi skal stille krav til dem og tjekke dem 17:30 Det er ofte gennem en agent at handlerne foregår - Det gør det svært at få gennemskuelighed 18:30 I bangladesh og indien er det nemmere at stille krav, da hele produktionen er in house 16:40 Lange kontrakter er ikke eftertragtede, hvis man nemt vil kunne presse prisen Gereffi, Hall Gereffi Gereffi Gereffi, Hall Gereffi, Dolan & Humphrey (category management) Gereffi Geels 23:45 Det er som sådan ikke dyrere at producere i forhold til blomsten hvis kapaciteten er til stede 43:27 Leverandører med kapaciteten til at levere standardiserede produkter bliver hemmeligholdt af deres kunder Aktører Hvilke aktører kan skabe forandring i produktionskæden? Tid Data Teori 41:40 Det er de store firmaer, som har magten til at rykke branchen

12 8:40 Name It får deres leverandører til selv at søge licens, men leverandøren vil i den forbindelse gerne lave lange kontrakter. 21:45 Ikke alle underleverandører (farverier) kan levere ordentlig dokumentation på deres kemikalier 22:55 Det er nødvendigt at være en stor virksomhed hvis man vil stille krav til producenterne 34:30 Branchen selv hjælper leverandørerne med miljøstyring. - kompleksitetsopbygning 44:00 Større firmaer arbejder med at lave godkendte / certificerede leverandørkæder Gereffi, Hall Gereffi Gereffi, Hall Gereffi Hall 57:20 EU afsætter utroligt få ressourcer til EU-Blomsten Det er meget op til de enkelte lande at promovere den Faktorer Hvilke faktorer har indflydelse på produktionskæden (og hvad er konsekvensen heraf)? Tid Data Teori 39:55 Blomsten kunne godt bruges som et instrument til at rykke branchen, men det er meget omstændigt, og det vil samtidig gå ud over forretningen 44:25 Der er konkurrencefordele ved miljømærket tøj, men det er primært andre produktgrupper som rykker. Han er meget i tvivl om der kommer en større efterspørgsel. 8:40 Name It får deres leverandører til selv at søge licens, men leverandøren vil i den forbindelse gerne lave lange kontrakter. 19:30 Der er en stor sprogbarriere ved at skulle handle med kina og fjernøsten. Dette besværliggør hele processen 22:15 Ikke alle underleverandører har kapaciteten eller viljen til at omstille til EU-Blomsten 13:40 Blomsten er bedst til never out of stock produkter, da de ikke er omskiftelige. 16:40 Lange kontrakter er ikke eftertragtede, hvis man nemt vil kunne presse prisen push pull Gereffi, Hall Gereffi Gereffi, Hall Geels Geels 55:40 Blomsten mangler troværdighed og nærhed. Det er bare noget nede fra Brussel Svanen er mere troværdig og de nordiske lande er mere enige om krav

13 Kondenseret interview Virksomhed X Produktionskæde Hvordan kan Blomsten som institution være med til at skabe miljøforbedringer i modetøjsbranchens produktionskæder Tid Data Teori 12:35 Når der blev spurgt ind til hvis der er for svært at kommunikere det videre i leverandørkæden så udtales der at det er det og menes ( ) ja vi kan ikke simpelthen be dem om at forholde sig til flere standarter ( ) vi kræver også CSR standart og vi kræver dem ikke og ( ) vi kræver simpelthen så meget det man er nød til at holde op med at opfinde mere og så bruge den der er. 10:55 De mener at EU-blomsten er begrænset eftersom leverandøren ikke har kendskab til dens standarter hvorimod leverandøren godt kender GOTS og dens standarter. Gereffi Gereffi 10:40 Når de blev spurgt ind til hvis de har overvejet at anvende EUblomsten som mærkning, så havde de ikke det. 10:55 Når der bliver spurgt ind til hvordan EU-blomsten er som miljømærke i forhold til modetøj, der responderes med at hvis en underleverandør kontaktes fx en indisk i forhold til at producere efter EU-blomstens standart så menes der ikke at de overhoved kender til dette miljømærke hvor i modsætning kender leverandøren godt til GOTS som miljømærke; ( ) det er den internationale standart ( ) de ved GOTS, oekotex men svaner og blomster og alt det der vi har fundet på i EU ik og, er en dråbe i havet ude i verden altså og det bare be dem om at skulle gøre mere altså der kan man ikke, jeg tror jeg tror ikke på de mærker der det gøre jeg simpelthen ikke. 12:00 GOTS som miljømærkes anses som vejen frem. Samt at GOTS kriterier er mere krævende, ( ) nu kan jeg ikke ligesom helt huske kravene længere og det er ved at være nogle tid siden på det der EU-blomsten men altså GOTS en den er højere, den er sværere end EU-blomsten er. ( ) men jeg tror ikke på det der, det gør jeg ikke. Og jeg tror ikke vi skal finde på flere mærker. 14:17 Jeg kan altså som hel grundregel simpelthen ikke forstå hvorfor vi skal hver i sær opfinde et eller andet, jeg kan ikke forstå hvorfor man ikke bare benytter sig af de internationale altså principielt kan jeg hellere ikke forstå hvorfor vi både har røde Ø mærket på vores mælkekartoner når de i Sverige har de et andet mærke og i England et andet mærke altså hvorfor er det vi ikke har det samme. Altså jeg synes vi har alt for meget og denne

14 forbruger forvirring og det det vi også bliver mødt med hvert eneste gang vi kommer ud øh og skal fortælle om det her eller skal og så siger folk jamen de er forvirret og ved ikke hvorfor nogle mærker er de skal følge og det kan jeg godt forstå for der er alt alt for mange. 26:09 De mener for at der skal komme flere virksomheder der producere tøj som er mere bæredygtig, at det kræver mere tid, der skal mere viden til om hvordan produktionen foregår og dens konsekvenser. At både mere forbruger behøver efterspørge det og at industrien godt tør at stå frem og højne standarten. Geel 28:04 Hvis en af de store huse omlæg deres til at være bæredygtigt så tænker de at markedet vil reagere ( ) med at slå tre dobbeltsidet saltoer ( ) hvilket understøtter deres tanke om at marked har brug for mere tid at udvikle sig. Kriterier Hvilke krav stiller implementeringen af Blomstens kriterier til modetøjsvirksomhederne? Tid Data Teori 5:47 De har mere faste samarbejdsaftaler med leverandører hvortil de udtrykker de hellere ikke så mange leverandører. Dertil er deres samarbejde er i høj grad baseret på tillid, De oplever at de er nød til at have et andet samarbejde på et andet niveau end mange andre i branchen har fordi (..) de gør noget for os og vi gør noget for dem (..). Gereffi 17:49 Kriteriernes begrænsning på tøjet skal med fra starten af for produktionen. Designet af tøjet bliver rettet til efter det der kan lade sig gøre efter de restriktioner der er opstillede og det har fået ved at vælge at producere mærket tøj. Med designerne har de et nært sammenarbejde og efter design processen kan der også blive rettet i huset. Hvorfor ikke Blomsten Hvorfor bruger modetøjsbranchen ikke Blomsten? Tid Data Teori 10:55 Når der bliver spurgt ind til hvordan EU-blomsten er som miljømærke i forhold til modetøj, der responderes med at hvis en Hall

15 underleverandør kontaktes fx en indisk i forhold til at producere efter EU-blomstens standart så menes der ikke at de overhoved kender til dette miljømærke hvor i modsætning kender leverandøren godt til GOTS som miljømærke; ( ) det er den internationale standart ( ) de ved GOTS, oekotex men svaner og blomster og alt det der vi har fundet på i EU ik og, er en dråbe i havet ude i verden altså og det bare be dem om at skulle gøre mere altså der kan man ikke, jeg tror jeg tror ikke på de mærker der det gøre jeg simpelthen ikke. 19:39 Det har et samarbejde med en produktionsvirksomhed i Indien der kun producerer mere bæredygtigt tøj efter de miljøstandarter men ellers mener de at der slet ikke nok er nok efterspørgelen efter tøj som er produceret mere bæredygtigt de kun kan producere under disse forholde. 12:35 Når der blev spurgt ind til hvis der er for svært at kommunikere det videre i leverandørkæden så udtales der at det er det og menes ( ) ja vi kan ikke simpelthen be dem om at forholde sig til flere standarter ( ) vi kræver også CSR standart og vi kræver dem ikke og ( ) vi kræver simpelthen så meget det man er nød til at holde op med at opfinde mere og så bruge den der er. Gereffi 10:55 Når der bliver spurgt ind til hvordan EU-blomsten er som miljømærke i forhold til modetøj, der responderes med at hvis en underleverandør kontaktes fx en indisk i forhold til at producere efter EU-blomstens standart så menes der ikke at de overhoved kender til dette miljømærke hvor i modsætning kender leverandøren godt til GOTS som miljømærke; ( ) det er den internationale standart ( ) de ved GOTS, oekotex men svaner og blomster og alt det der vi har fundet på i EU ik og, er en dråbe i havet ude i verden altså og det bare be dem om at skulle gøre mere altså der kan man ikke, jeg tror jeg tror ikke på de mærker der det gøre jeg simpelthen ikke. 27:13 De synes det er et problem med de virksomheder der både producerer tøj som er miljømærket og der ikke er. Ved at beholde denne dobbeltsidighed så mener de at disse virksomheder sender et dobbeltsigt signal til forbrugerne. Governance Hvilke governancestrukturer er til stede i modetøjsbranchen? Tid Data Teori 5:47 De har mere faste samarbejdsaftaler med leverandører hvortil de udtrykker de hellere ikke så mange leverandører. Dertil er deres Gereffi

16 samarbejde er i høj grad baseret på tillid, De oplever at de er nød til at have et andet samarbejde på et andet niveau end mange andre i branchen har fordi (..) de gør noget for os og vi gør noget for dem (..). 10:55 Når der bliver spurgt ind til hvordan EU-blomsten er som miljømærke i forhold til modetøj, der responderes med at hvis en underleverandør kontaktes fx en indisk i forhold til at producere efter EU-blomstens standart så menes der ikke at de overhoved kender til dette miljømærke hvor i modsætning kender leverandøren godt til GOTS som miljømærke; ( ) det er den internationale standart ( ) de ved GOTS, oekotex men svaner og blomster og alt det der vi har fundet på i EU ik og, er en dråbe i havet ude i verden altså og det bare be dem om at skulle gøre mere altså der kan man ikke, jeg tror jeg tror ikke på de mærker der det gøre jeg simpelthen ikke. Aktører Hvilke aktører kan skabe forandring i produktionskæden? Tid Data Teori 10:55 Når der bliver spurgt ind til hvordan EU-blomsten er som miljømærke i forhold til modetøj, der responderes med at hvis en underleverandør kontaktes fx en indisk i forhold til at producere efter EU-blomstens standart så menes der ikke at de overhoved kender til dette miljømærke hvor i modsætning kender leverandøren godt til GOTS som miljømærke; ( ) det er den internationale standart ( ) de ved GOTS, oekotex men svaner og blomster og alt det der vi har fundet på i EU ik og, er en dråbe i havet ude i verden altså og det bare be dem om at skulle gøre mere altså der kan man ikke, jeg tror jeg tror ikke på de mærker der det gøre jeg simpelthen ikke. Hall 11:33 Det udtales om børnetøj der bliver produceret i Østeuropa som er EU-blomst certificeret hvor der henvises til at virksomheden kun gøre det fordi de dem der producere det har stadigvæk deres egen fabrikker og systuer. Hvortil der menes at en virksomhed ikke arbejder for at få certificeret en systue i Kina efter EU-blomsten for hvis så bør de købe meget hos denne leverandør, hvilket gør at der ikke kan ses formålet med EUblomsten som miljømærke. Gereffi 15:46 Vores tilgang til det det er vi laver smart tøj og så er det en det er og det er en tillagt værdi at det har bæredygtighed i sig så det helt klart vores syn på det og det er også sådan vi sælger det. 5:15 De oplever det for nødvendigt at for skabe en gennemsigtighed i Gereffi

17 produktionen at når de besøger deres underleverandører ( ) så besøger vi hele kæden. 5:47 De har mere faste samarbejdsaftaler med leverandører hvortil de udtrykker de hellere ikke så mange leverandører. Dertil er deres samarbejde er i høj grad baseret på tillid, De oplever at de er nød til at have et andet samarbejde på et andet niveau end mange andre i branchen har fordi (..) de gør noget for os og vi gør noget for dem (..). 21:15 Det er dyre at producere tøj og ved at de bruger mere eller mindre en fuld arbejdstid på at styre produktionen. 26:09 De mener for at der skal komme flere virksomheder der producere tøj som er mere bæredygtig, at det kræver mere tid, der skal mere viden til om hvordan produktionen foregår og dens konsekvenser. At både mere forbruger behøver efterspørge det og at industrien godt tør at stå frem og højne standarten. Gereffi Gereffi Geel 28:04 De mener at nogle af de store brands greenwasher deres navn ved at have sideløbende kollektioner som er miljømærket eller have en green kollektion. Faktorer Hvilke faktorer har indflydelse på produktionskæden (og hvad er konsekvensen heraf)? Tid Data Teori 13:00 Der menes ikke at EU-blomsten har stadigvæk en stor fremtid inden for tøj. Dog hvis der produceres stadigvæk i Danmark eller i nærliggende lande så kunne det være en mulighed og der også havde sine egne fabrikker men så ser branchen ikke ud. De der har deres egen fabrik hvor Tøjmærket Joha gives som eksempel der har fabrik i Ukraine menes kan er gøre dette. 11:33 Det udtales om børnetøj der bliver produceret i Østeuropa som er EU-blomst certificeret hvor der henvises til at virksomheden kun gøre det fordi de dem der producere det har stadigvæk deres egen fabrikker og systuer. Hvortil der menes at en virksomhed ikke arbejder for at få certificeret en systue i Kina efter EU-blomsten for hvis så bør de købe meget hos denne leverandør, hvilket gør at der ikke kan ses formålet med EUblomsten som miljømærke. 7:02 Det har været betydningsfuld at få etableret et samarbejde hvor leverandører beroende på at de også ( ) selv har kunnet se det gode budskab i det ( ). Gennem dialog og få et godt forhold til hinanden har de kunnet få overbevise leverandørerne om at Gereffi Gereffi Hall

18 burde være med på dette og modtage deres relative lille ordre. Hvilket gælder især med et samarbejdspartner de har haft i Tyrkiet. 24:22 De arbejder sammen med deres leverandøren for at finde ud af hvilke muligheder de har i forhold til at hente viden der kan nyttig igennem at bruge deres samlet netværk. 33:50 De påpeger at det ikke er hensigtsmæssigt at brænde broerne med leverandørerne ved at de er afhængig af at få deres ordre, det er omkring dette også CSR tilgangen kommer ind for dem. Det synes det relevant at oparbejde et gensidigt forhold til sine leverandører hvor der arbejdes i et fællesskab. Hall Hall Andet Tid Emne Data Placering 13:33 Kommunikation og signalværdi 14:17 Kommunikation og mængden af miljømærkninger 15:47 Efterspørgelse og eksport Men for mig der lugter den bare lidt af børnetøj altså den er bare ikke maskulin vel vi laver herretøj altså Jeg kan altså som hel grundregel simpelthen ikke forstå hvorfor vi skal hver i sær opfinde et eller andet, jeg kan ikke forstå hvorfor man ikke bare benytter sig af de internationale altså principielt kan jeg hellere ikke forstå hvorfor vi både har røde Ø mærket på vores mælkekartoner når de i Sverige har de et andet mærke og i England et andet mærke altså hvorfor er det vi ikke har det samme. Altså jeg synes vi har alt for meget og denne forbruger forvirring og det det vi også bliver mødt med hvert eneste gang vi kommer ud øh og skal fortælle om det her eller skal og så siger folk jamen de er forvirret og ved ikke hvorfor nogle mærker er de skal følge og det kan jeg godt forstå for der er alt alt for mange. De oplever en efterspørgselen af miljømærket tøj i Tyskland hvilket også det land de eksportere mest til. Diskussion 16:09 Det tyske marked I Tyskland er der flere som køber tøj fordi tøjet har en miljømærkede værdi end i Danmark, hvor det danske

19 efterspørgelen er baseret efter at tøjet opleves at være smart. 22:26 Restriktioner i design De oplever at de har restriktioner i forhold til designet, materialevalget, farverne, overfladebehandlinger og valg af tilbehør til tøjet, Ja det er sådan set det hele ( ). De største restriktioner oplever de ved nogle af de overfladebehandlinger. 28:40 GOTS og CSR CSR standarten som er indarbejdet i GOTS, findes ikke i andre miljømærker hvilket er en af årsagerne til at de har valgt GOTS som deres miljømærke. Eftersom den dækker bredere ved at have den menneskelige side og miljømæssige side med. 30:44 Kommunikation Gennem deres markedsføring informere de deres forbruger om deres fokus på bæredygtighed. Kondenseret interview Miljøstyrelsen Produktionskæde Hvordan kan Blomsten som institution være med til at skabe miljøforbedringer i modetøjsbranchens produktionskæder Tid Data Teori 08:30 Der er ikke en fælles database (jf. grønbogen om renere produkter) eller anden omsamlingsmekanik om fx fabrikker, der kan vælges, hvis du vil producere blomstmærket. Kun en liste over licenshavere. Der er dog nogle Blomst-mærkede metervarerproducenter. 44:08 Blomsten er et dokumentationsværktøj, der kan vise, at produktet er tilpasset til bestemte miljøkriterier. Lever op til nogle krav. I stedet for bare at påstå noget. Forbrugerombudsmanden er opmærksom på, at man skal passe på med at kalde sit produkt bæredygtigt og miljøvenligt, hvis der ikke er bestemte standarder. Ja, mærkningen medvirker til bæredygtig udvikling.

20 1:06:51 Blomsten kan godt acceptere Better Cotton Initiative-bomuld. Måske med supplerende krav om dokumentation. Men pt. vil man ikke gå væk fra Blomstens strengere pesticidkrav. 1:30:17 Indirekte effekter: Nogen firmaer kigger i kriterierne og kan godt leve op til mange af dem nu og arbejder hen imod de andre. 1:17:25 Man kan ikke Blomstmærke et farveri. Men man kan dog sørge for, at farveriet kan producere på den ønskede måde, og derefter er det let for farveriet at tilbyde samme miljøstandard til andre kunder eller nye bestillinger. 17:48 Der er ikke en decideret strategi for miljømærkning af tekstiler fra EU s side. 1:17:50 Man kunne lave licenser til mellemprodukter, mellemled. Så skal der bare hentes licenser ind ned igennem kæden. Kriterier Hvilke krav stiller implementeringen af Blomstens kriterier til modetøjsvirksomhederne? Tid Data Teori 44:08 Blomsten er et dokumentationsværktøj, der kan vise, at produktet er tilpasset til bestemte miljøkriterier. Lever op til nogle krav. I stedet for bare at påstå noget. Forbrugerombudsmanden er opmærksom på, at man skal passe på med at kalde sit produkt bæredygtigt og miljøvenligt, hvis der ikke er bestemte standarder. Ja, mærkningen medvirker til bæredygtig udvikling. 59:45 Det er godt med absolutte krav, for det er specifikt. Men ja, der er en gruppe, som sikkert giver op, fordi der er for lang vej. 1:30:17 Indirekte effekter: Nogen firmaer kigger i kriterierne og kan godt leve op til mange af dem nu og arbejder hen imod de andre. 04:13 Hvis du ikke har forstand på det, er der jo lidt længere vej. Svært hvis man ikke ved noget om miljøforholdene i ens produktion. Lang vej. Man skal først lære, hvad man skal opfylde, og så hvordan 36:10 Det sværeste er ikke fibrene, men proceskravene - farvning, vask, efterbehandling. Det er nemt nok at købe øko-bomuld, men Blomst- kravene til processerne (inkl. spildevand og kemikalier) kan måske være svære. Men det er også det helt store miljøproblem.

21 52:12 Nej Det er ikke nok, at det bare er økologisk materiale. Det ville koste fx H&M meget lidt også at gøre fx deres Consciouskollektion Blomstmærket. Änglamark har fx krav om, at non-food skal være miljømærket. Man kan have både et brandmærke og så et miljømærke bag. 56:12 58:46 Når man fastlægger kriterierne, kigger man sig omkring: Hvor er de bedste produkter. Ikke nødvendigvis præcis de 30% bedste. Man kigger på nogle miljøparametre, der kan forbedres (kemikalier, processer ). Hvis det har en vis udbredelse på markedet, lægger man kriteriet der. Det er muligt for de fleste. Mange klarer fx let 90 % af kravene. Og så skal man måske bare substituere et kemikalie og have styr på spildevandet. Men vi kan godt komme til at ramme for skrapt, fx krav til (BAT) teknologi. Hvorfor ikke Blomsten Hvorfor bruger modetøjsbranchen ikke Blomsten? Tid Data Teori 08:30 Der er ikke en fælles database (jf. grønbogen om renere produkter) eller anden omsamlingsmekanik om fx fabrikker, der kan vælges, hvis du vil producere blomstmærket. Kun en liste over licenshavere. Der er dog nogle Blomst-mærkede metervarerproducenter. 53:45 Men måske føler fx H&M ikke, at de får så meget ud af det. Men man behøver ikke markedsføre Blomsten. Man kan markedsføre produktet og så oven i er der et miljømærke. Det behøver ikke sys på brystlommen. Dårlig undskyldning at sige, at miljømærker ikke er sexede. 59:45 Det er godt med absolutte krav, for det er specifikt. Men ja, der er en gruppe, som sikkert giver op, fordi der er for lang vej. 20:26 Bæredygtig mode fylder ikke så meget i den almindelige danskers bevidsthed. 21:26 og 24:00 Man peger også et andet sted hen end indad. Miljømærkning er svært og besværligt. Branchen peger som løsning på miljøproblemerne fx på brugsfasen (vask ) og genanvendelse. (greenwashing) 26:24 Branchen har haft held til at sige: Det er ikke (

22 interessant for os, og det efterspørges ikke hos forbrugerne. 52:12 Nej Det er ikke nok, at det bare er økologisk materiale. Det ville koste fx H&M meget lidt også at gøre fx deres Conscious-kollektion Blomstmærket (kapacitet i produktionskæden). Änglamark har fx krav om, at non-food skal være miljømærket. Man kan have både et brandmærke og så et miljømærke bag. 1:21:30 Modebranchen siger sommetider, at miljømærkning ikke passer ind i deres koncept, fx fast fashion. Mundgøgl! Men man kan stille spørgsmålstegn ved, om modetøj i det hele taget kan få betegnelsen bæredygtigt eller miljøvenligt, fordi der jo er tale om, at man skifter tøj ud, før det er slidt op. Er det en miljøvenlig måde at bruge ressourcer og produktionskapacitet på? 17:48 Der er ikke en decideret strategi for miljømærkning af tekstiler fra EU s side. 4 Governance Hvilke governancestrukturer er til stede i modetøjsbranchen? Tid Data Teori 1:17:50 Man kunne lave licenser til mellemprodukter, mellemled. Så skal der bare hentes licenser ind ned igennem kæden. 5 Aktører Hvilke aktører kan skabe forandring i produktionskæden? Tid Data Teori 08:30 Der er ikke en fælles database (jf. grønbogen om renere produkter) eller anden omsamlingsmekanik om fx fabrikker, der kan vælges, hvis du vil producere blomstmærket. Kun en liste over licenshavere. Der er dog nogle Blomst-mærkede metervarerproducenter. 19:40 Det er ikke uoverskueligt dyrt. Der er p.t. tilskud fra staten. 35:20 Der er fx indiske producenter, som bliver certificerede.

23 1:13:45 Man kunne godt lave nogle konkrete projekter med virksomheder. Hvad er hurdlen for jer? Hjælpe dem. Der er tanker om det Men der er pt. rådgivning at hente hos Miljømærkning Danmark ifm. ansøgning. 27:25 Dansk Mode og Tekstil har efterspurgt en større indsats/markedsføring af Blomsten og andre miljømærket for at få branchemedlemmer med. 04:44 Der er en bevidsthedsbarriere. Bliver man mere bevidst om sin virksomhed, sine produkter, produktionen og sin varekæde, så er det til at komme til. Så kan man stille spørgsmål og krav. Det kan man ikke, hvis man bare shopper en metervare. Det er ikke altid, at metervareforhandleren ved, hvor varen kommer fra. 25:12 Hvis Wrangler eller Levis besluttede at miljømærke deres jeans, ville de sagtens kunne producere alt det, de ønsker, blomstmærket. Ingen problemer, når først buksestoffet er godkendt. 52:12 Nej Det er ikke nok, at det bare er økologisk materiale. Det ville koste fx H&M meget lidt også at gøre fx deres Consciouskollektion Blomstmærket. Änglamark har fx krav om, at non-food skal være miljømærket. Man kan have både et brandmærke og så et miljømærke bag. 1:03:00 Der er generelt udfordringer, når NGO er har meget høje krav, og virksomheder vil i en anden retning, fordi de vil gøre det mere gradvist. 1:17:25 Man kan ikke Blomstmærke et farveri. Men man kan dog sørge for, at farveriet kan producere på den ønskede måde, og derefter er det let for farveriet at tilbyde samme miljøstandard til andre kunder eller nye bestillinger. 1:21:30 Modebranchen siger sommetider, at miljømærkning ikke passer ind i deres koncept, fx fast fashion. Mundgøgl! Men man kan stille spørgsmålstegn ved, om modetøj i det hele taget kan få betegnelsen bæredygtigt eller miljøvenligt, fordi der jo er tale om, at man skifter tøj ud, før det er slidt op. Er det en miljøvenlig måde at bruge ressourcer og produktionskapacitet på? 17:48 Der er ikke en decideret strategi for miljømærkning af tekstiler fra EU s side. 1:04:00 Der er mange flere, der kunne være med allerede nu. Man kunne nok godt overleve med 3000 farver i stedet for 5000 Men så har kemikalieproducenten pludselig også en interesse der. Der er økologisk bomuld nok pt. 1:17:50 Man kunne lave licenser til mellemprodukter, mellemled. Så skal

24 der bare hentes licenser ind ned igennem kæden. 15:20 EU udvikler kriterier for GPP, og disse er parallelle med Blomstens kriterier. Det bliver nok ikke lov. Forskellige lande har forsk. praksis og grad af lovgivning på området. Indkøbsdirektiver fra EU skal implementeres i landene. 48:30 Man kunne lave kampagner for Blomsten i samarbejde mellem flere lande i EU, så det rykker. Faktorer Hvilke faktorer har indflydelse på produktionskæden (og hvad er konsekvensen heraf)? Tid Data Teori 1:27:00 ff Det er sværere, når man producerer noget uden for EU. 17:48 Der er ikke en decideret strategi for miljømærkning af tekstiler fra EU s side. 15:20 EU udvikler kriterier for GPP, og disse er parallelle med Blomstens kriterier. Det bliver nok ikke lov. Forskellige lande har forsk. praksis og grad af lovgivning på området. Indkøbsdirektiver fra EU skal implementeres i landene. 17:05 Intet nyt om forslag om nedsætning af moms på blomstmærkede produkter 28:20 39:00 Manglende økonomisk støtte til fx at kunne fremme kendskab til Blomsten. Virksomhederne må også selv sælge budskabet. Dalende tilskud til miljømærkningen frem mod Miljømærkning er både et politisk instrument og et markedsføringsinstrument, og det betaler virksomhederne for. Og det er så lidt, at fx Bestseller ikke ville kunne mærke det på pengepungen. Man undersøger, om man skal betale en %-del af omsætningen af det miljømærkede produkt (stemmer overens med fordelen). Hundekiks. EU kommer ikke med støtte. Og det kan ikke være gratis. Vi er nødt til at opretholde et vist niveau af kontrol. 1:25:15 PRES fra omgivelserne. Udsigt til kommende afgifter gjorde, at tryksager pludselig allesammen var svanemærket. Hall Andet

25 Tid Emne Data Placering 1:20:44 Forbruger Vi husker hele tiden de 15 %, der er interesserede, selvom der stadig er mange, der ikke er. Dem skal vi også nå. 20:26 Forbruger Bæredygtig mode fylder ikke så meget i den almindelige danskers bevidsthed. 26:24 Forbruger Branchen har haft held til at sige: Det er ikke interessant for os, og det efterspørges ikke hos forbrugerne. 32:00 Kendskab Der er rent faktisk kendskab til Blomsten ude i verden, fx efter Tirupur-projektet. Men jeg ved ikke, om der kom flere produkter ud af det. Der har dog været flere indiske og pakistanske henvendelser om info om blomsten. Fx 10 om året. De skal videre og søge hos Miljømærkning Danmark. Ved ikke, hvorfor de er interesserede, eller hvad der kom ud af det. Men de er mere interesserede i Blomsten end Svanen pga. lavere genkendelsesgrad v. Svanen i EU. 04:00 Det bliver nemmere at udforme en ansøgning, jo oftere du har gjort det. 18:57 Regeringen giver et beløb til Miljømærkning Danmark for at få flere miljømærkede produkter. Men ingen planer for tekstiler. 28:20 39:00 økonomi i Blomsten og for ansøgerne Manglende økonomisk støtte til fx at kunne fremme kendskab til Blomsten. Virksomhederne må også selv sælge budskabet. Dalende tilskud til miljømærkningen frem mod 2916.

26 Miljømærkning er både et politisk instrument og et markedsføringsinstrument, og det betaler virksomhederne for. Og det er så lidt, at fx Bestseller ikke ville kunne mærke det på pengepungen. Man undersøger, om man skal betale en %-del af omsætningen af det miljømærkede produkt (stemmer overens med fordelen). Hundekiks. EU kommer ikke med støtte. Og det kan ikke være gratis. Vi er nødt til at opretholde et vist niveau af kontrol. 17:05 momsværktøj Intet nyt om forslag om nedsætning af moms på blomstmærkede produkter 21:26 greenwashing I modetøjsbranchen er der mange miljøanprisninger og påstande, som de ikke kan dokumentere. 30:20 blomsten genkendelsesgrad Genkendelsesgraden ligger på 30 %... I 2010 (mener nogen) puttede man blomsten i en ramme. Nyt layout 46:35 forbruger-efterspørgsel Hvis der ikke er noget træk fra forbrugerne, har virksomhederne ikke det pres, at de må omstille sig. Men omvendt: hvis der ikke er mange miljømærkede produkter, kender folk det heller ikke. 50:30 miljøinitiativer i branchen Der er initiativer igang. Men de peger lidt i forskellige retninger, fx på genanvendelse, eller et index. Der er ikke noget problem i, at et firma har et særligt brand (änglamark osv.). Men det er interessant at se, hvad der ligger bagved. Det er ikke nok, at det bare er økologisk materiale.

27 1:08:00 bæredygtighedsbegrebet Pas på med at bruge dette begreb Man kan kun sige, at man er på vej mod mere bæredygtighed. Intet endemål. 1:15:00 1:18:50 1:30:35 hvad virksomheder selv kan gøre yderligere De kunne gå sammen. Fx acceptere at købe metervarer samme sted. Forklarer lukketheden i branchen Der er behov for isbryderprojekter, der kan vise vejen. Der er noget i støbeskeen. Vend tilbage i januar Og ja, det ville have en betydning, hvis rigtig store firmaer gik foran. Men det er forsøgt med H&M. Prøv med Ikea... Kondenseret interview Neutral.com Produktionskæde Hvordan kan Blomsten som institution være med til at skabe miljøforbedringer i modetøjsbranchens produktionskæder Tid Data Teori 23:06 Det gode ved Blomsten er at det er nogle meget konkrete kriterier det er, så derfor ved man jo også som udgangspunkt hvad det er for nogle kriterier som man skal arbejde hen imod 31:20 Neutral.com kan i princippet lave et leverandørsamarbejde med alle. Så starter man typisk bare et andet sted. Fx med mærkningsordninger som GOTS, fairtrade og Økotex og så er de andre mærkninger kommet til efterhånden. Det bliver nemmere og nemmere at blive certificeret efterhånden som man får flere certificeringer. 32:19 Hvis man ikke kan finde en leverandør der kan opfylde kravene til Blomsten, kan man med fordel starte med nogle af de andre mærkningsordninger fx GOTS. Der er ikke lang vej fra GOTS til Blomsten.

28 47:00 Hun er bange for at en eventuel tilpasning af kriterierne vil sænke kravene betydeligt og dermed udhuler værdien af mærket. 16:17 Neutral.com har valgt EU-Blomsten frem for Svanen pga. at en stor del af deres kunder ligger uden for det Skandinaviske makred. 49:20 Mener at staten/eu kan, bør og vil gøre meget mere for at fremme Blomsten. Det er vigtigt at det offentlige uddanner, også deres egne ansatte som selv er forbrugere. Green Public Procurement er vejen frem. 31:20 Neutral.com kan i princippet lave et leverandørsamarbejde med alle. Så starter man typisk bare et andet sted. Fx med mærkningsordninger som GOTS, fairtrade og Økotex og så er de andre mærkninger kommet til efterhånden. Det bliver nemmere og nemmere at blive certificeret efterhånden som man får flere certificeringer. Kriterier Hvilke krav stiller implementeringen af Blomstens kriterier til modetøjsvirksomhederne? Tid Data Teori 23:06 Det gode ved Blomsten. er at det er nogle meget konkrete kriterier det er, så derfor ved man jo også som udgangspunkt hvad det er for nogle kriterier som man skal arbejde hen imod 24:30 De har tidligere oplevet begrænsninger, særligt i forbindelse med tryk og indfarvning. Da det dengang kun var begrænset antal farver som var godkendte og kvaliteten af dem var heller ikke god. Men i dag er der stort set ingen begrænsninger, vil jeg sige 29:34 De tror meget på samarbejde. Samarbejder meget tæt med deres leverandører. Det er vigtigt at leverandørerne ønsker denne udvikling selv og er motiveret for at ændre sig. Det handler om at finde leverandører der er villige til hele tiden at udvikle sig. 30:38 Det stiller krav til et tæt samarbejde og giver ikke mulighed for at shoppe mellem leverandører. De shopper ikke rundt efter prisen og har aldrig gjort. Hvis de vælger at lave et samarbejde med en leverandør, ved de godt at de krav som de stiller gøre det dyre at producere og så hjælper det ikke at løbe sin vej. 32:19 Hvis man ikke kan finde en leverandør der kan opfylde kravene til Blomsten, kan man med fordel starte med nogle af de andre mærkningsordninger fx GOTS. Der er ikke lang vej fra GOTS til Blomsten.

29 44:00 Der er begrænsninger i design og materialevalg fasen i forhold til Blomsten 30:20 Neutral.com ser det som deres mindste krav, de krav som mærkningsorningerne stille. De ønsker hele tiden at udvikle sig videre fra kravene og gøre tingene endnu bedre. 41:38 Samarbejdet kræver at man har en direkte kontakt med leverandøren. De har et kontor med danske ansatte til at sikre produktionen og bæredygtigheden og udviklingen. Der sker en stor vidensdelingen mellem dem og deres leverandører. I starten var det meget Neutral.com der hjalp deres leverandører i forhold til bæredygtighed. Nu oplever de at leverandørerne er meget proaktive. Det er gevinsten med et tæt samarbejde. Hvorfor ikke Blomsten Hvorfor bruger modetøjsbranchen ikke Blomsten? Tid Data Teori 32:48 Hun tror at problemet til den manglende opbakning ligger i at efterspørgslen ikke er stor nok efter Blomsten. De fleste der køber deres produkter køber det fordi det er økologisk og ikke fordi det er mærket med Blomsten. 33:20 Hun mener at der er en alt for lille opbakning til Blomsten fra medlemslandene og fra EU selv og det er derfor den ikke vinder frem. Hvis ingen efterspørger det er det ikke attraktivt for virksomhederne at mærke. 33:48 Det er dyrere at at producere Blomsten mærkede produkter og det er man ikke villig til at betale, hverken som forbruger eller offentlige institutioner (i forhold til udbudsmateriale fokuseres der på kvantitet og pris). 35:01 Hvis man er konventionel modetøjsvirksomhed (som ingen mærkninger har i forvejen) vil det være markant dyre at have Blomsten (eller anden mærkning). Der hvor Neutral.com er nu er det ikke dyre for dem at få Blomsten. 36:42 Det er over hele linjen at det er dyre at arbejde med miljømærkninger. Administrativt (dokumentation), kemikalier (farver), krav til energien der anvendes og rensning af spildevand kan kræve investeringer, omkostninger til tests. 44:38 Mener ikke at Blomsten fremmer salget. Når forbrugerne står

30 nede i butikken vælger de ikke efter Blomsten men design osv. De er ikke villige til at betale mere. Derfor må man ikke se Blomsten som mere end en add-on til produktet. 46:00 Modebranchen laver nogle kalkulationer på om de kan få den investering hjem som ligger i Blomsten. Hun tror at mange har regnet sig frem til at de ikke kan få den investering hjem igen, og derfor er der ikke opbakning til mærkningsordningen. 47:28 Markedsføringen har været manglende. Det har været mere pull end push. Kendskabsgraden er for lille. Governance Hvilke governancestrukturer er til stede i modetøjsbranchen? Tid Data Teori 25:08 Det handler i høj grad om hvor langt farveproducenter er i deres udvikling. 29:34 De tror meget på samarbejde. Samarbejder meget tæt med deres leverandører. Det er vigtigt at leverandørerne ønsker denne udvikling selv og er motiveret for at ændre sig. Det handler om at finde leverandører der er villige til hele tiden at udvikle sig. 41:38 Samarbejdet kræver at man har en direkte kontakt med leverandøren. De har et kontor med danske ansatte til at sikre produktionen og bæredygtigheden og udviklingen. Der sker en stor vidensdelingen mellem dem og deres leverandører. I starten var det meget Neutral.com der hjalp deres leverandører i forhold til bæredygtighed. Nu oplever de at leverandørerne er meget proaktive. Det er gevinsten med et tæt samarbejde. Aktører Hvilke aktører kan skabe forandring i produktionskæden? Tid Data Teori 25:08 Det handler i høj grad om hvor langt farveproducenter er i deres udvikling. 29:34 De tror meget på samarbejde. Samarbejder meget tæt med deres leverandører. Det er vigtigt at leverandørerne ønsker denne udvikling selv og er motiveret for at ændre sig. Det handler om at finde leverandører der er villige til hele tiden at udvikle sig.

31 46:25 Neutral.com tror ikke at det er fordi det ikke kan lade sig gøre. Hvis det kan lade sig gøre for dem, kan det også lade sig gøre for andre. Hvis de store virksomheder kan se penge i at blive miljømærket, så finder de også en vej. 28:40 Oplever at der er langt større fokus på miljøet. Der sker meget i denne sektor. Leverandørerne rykker sig i en mere bæredygtig retning. Større krav fra de store spillere i branchen er også med til at påvirke denne udvikling. 18:14 De har indsendt forslag, i forbindelse med høring om kravene til Svanen, der går på at de bør stille krav til at den del som ikke er økologisk bomuld, kommer fra cotton in transition (3 års overgang mellem konventionel til økologisk). På den måde støtter man op om de landmænd som der ønsker at overgå til økologi. Den type forslag kunne man godt efterspørge der var i ordningerne. 49:20 Mener at staten/eu kan, bør og vil gøre meget mere for at fremme Blomsten. Det er vigtigt at det offentlige uddanner, også deres egne ansatte som selv er forbrugere. Green Public Procurement er vejen frem. Faktorer Hvilke faktorer har indflydelse på produktionskæden (og hvad er konsekvensen heraf)? Tid Data Teori 35:01 Hvis man er konventionel modetøjsvirksomhed (som ingen mærkninger har i forvejen) vil det være markant dyre at have Blomsten (eller anden mærkning). Der hvor Neutral.com er nu er det ikke dyrere for dem at få Blomsten. 36:42 Det er over hele linjen at det er dyre at arbejde med miljømærkninger. Administrativt (dokumentation), kemikalier (farver), krav til energien der anvendes og rensning af spildevand kan kræve investeringer, omkostninger til tests. 15:36 Neurtal.com fremhæver at de må anvende GOTS for at imødekomme deres eget virksomhedskrav til 100 % økologi, som EU-Blomsten ikke stiller de samme krav til. Andet

32 Tid Emne Data Placering 44:38 Forbrugerne Mener ikke at Blomsten fremmer salget. Når forbrugerne står nede i butikken vælger de ikke efter Blomsten men design osv. De er ikke villige til at betale mere. Derfor må man ikke se Blomsten som mere end en add-on til produktet. 20:00 Forbruger/B2B Personlige opfattelse/indtryk er at der er flere på B2B markedet som forstår værdien af de enkelte mærkningsordninger, frem for B2C hvor kendskabet til indholdet af de enkelte mærkningsordningerne nok er mere begrænset. 47:28 Forbruger Markedsføringen har været manglende. Det har været mere pull end push. Kendskabsgraden er for lille. Kondenseret interview Claus Aabling Produktionskæde Hvordan kan Blomsten som institution være med til at skabe miljøforbedringer i modetøjsbranchens produktionskæder. Tid Data Teori 21:20 1:04:08 Blomstens fremtid er måske på nicherne, børnetøj og uniformer I Indien handler problemet ikke om institutionelle barrierer, men efterspørgsel. Man kunne markedsføre Blomsten på EU-niveau, fx fokus på bestemte markedssegmenter (børn, sengetøj, ikke lige modetøj). Markedsfør det overfor virksomheder, lave eksportfremmende initiativer og find leverandører, der kan gøre det her. Lav matchmaking! 30:00 Fordi selv når et lille firma kommer med forslag til miljømærket produktion, kan der godt ske det, at den store kinesiske fabrik vil producere sådan, fordi de så får gratis rådgivning og gerne vil være bedst og hele tiden være klar til nye krav fra USA og Europa. Andre steder er der ikke interesse for miljøforbedringer, og der er endda forfalskede dokumenter. De er skideligeglade. Vidt forskelligt.

33 55:25 Det spreder sig. Blomsten kan være et lille bidrag sammen med nogle flere. Vigtigt bidrag. Men jeg ser ikke, at lige pludselig er alt muligt tøj i DK certificeret. Der er for mange barrierer. Forget it ift. fast fashion! Men der er andre ting igang. Firmaers egne systemer fx (ud fra det bedste i eksisterende mærker). Så kriterierne kan stadig være til inspiration for andre. 58:40 Mærket er også godt, fordi der sker en uformel standardisering. Når jeg er ude på audits, ser jeg, at der ikke er helt så mange forskellige udgaver og krav i codes of conduct. Så kravene er uformelt blevet tilpasset hinanden. Så det hele ikke er noget rod. Og måske lærer virksomhederne af hinanden på CSRområdet. Interessant... 1:07:00 Hvis nu der kunne ryddes op i mærkerne, kunne Blomsten få mere indflydelse, men det siger alle mærker, at de gerne vil... 1:11:45 Skal Blomsten være en add-on til lækkert modetøj? Kommer an på markedssegmentet, om der skal køres på miljøet... 1:16:00 Neutral.com har gavn af, at man opfatter brandet som 100 % miljøvenligt hele vejen igennem. Så er det dem, man henvender sig til. Ift. troværdighed, så er det smart, hvis man ikke kun har enkelte miljømærkede produkter. Hvis tilbud dræber viser det meget godt. Der er nogen, der tror, at indtjening og miljøindsats ikke hænger sammen. De gør det kun for pengenes skyld. CSR skal give mening og være bæredygtigt over tid. Det skal give mening i alle dele af virksomheden, så miljømærkning skal både være information og en del af produktionen. LEAN: begge dele på samme tid. Kriterier Hvilke krav stiller implementeringen af Blomstens kriterier til modetøjsvirksomhederne? Tid Data Teori Svært når det er produktet og ikke fabrikken, som certificeres. Så skal en knappefabrik søge om certificering for hver ting, og hver gang et produkt ændres. 36:30 Det kan være et problem for især små leverandører, at de ikke har teknik eller viden nok til at kunne. Der er jo en grund til, at de store er blevet store. Nogen har en compliance-manager, der kender alt til kæden. Så er det nemmere.

34 38:00 Nogle steder i verden kommer der lovgivning, som fremmer miljøforbedringer i produktionen. Men omstilling kræver også investeringer. Det er fx vildt dyrt at lave sit eget rensningsanlæg fx i henhold til Svanen. Jo flere krav, du stiller, jo dyrere og sværere bliver det, for du skal lede efter bestemte leverandører. Store leverandører har flere ressourcer til miljøledelsessystemer m.m. 1:10:05 Jeg synes, det er bedst at have minimumsperformancekrav sammen med proceskrav, så det løfter bunden og udvikler kravene løbende. Kravene skal ikke være for lette - det skal i hvert fald ikke være det, som brander mærket, for det er ikke så smart diskussion Hvorfor ikke Blomsten Hvorfor bruger modetøjsbranchen ikke Blomsten? Tid Data Teori 9:22 traditionelt har det bare mere været hårshampoo og sådan noget, og Miljømærkning Danmark gør ikke noget for at markedsføre det (pga få midler), så det må virksomhederne selv gøre, men mærket er ikke sexet nok. Og Blomsten konkurrerer med andre mærker (øko-tex folk bliver vildledt pga øko). GOTS også livscyklus og øko. Mere udbredt. Og i GOTS er mærket planlagt og markedsført til at kunne passe til industrien, mens Blomsten er et multistakeholderprojekt. Forhandling. 11:40 Hvis virksomhederne ikke kan gå ud og sige, at det meste er økobomuld, så dur Blomsten ikke længere (kriteriet blev slækket). Mange kunder vil have øko. Så nu passer Blomsten dårligere til branchen. Men det ville heller ikke kunne lade sig gøre at skaffe 100 % økobomuld 15:00 Inden for GOTS, ØkoTex og Better C.Initiative er der konsulenter i fx Indien til at hjælpe fabrikken med at ku leve op til kravene, mens Miljømærkning Danmark har et kontor i DK, der sender folk ud. Fabrikkerne i Indien kender GOTS osv. Fordi store europæiske mærker også ønsker disse mærker. For selv Bestseller er ikke store på verdensplan. Og de store bruger ikke Blomsten. Og fordi det ikke er stort m. Blomsten, så har EU ikke et kontor til det i fx Tirupur. Det skal nok komme sammen m. efterspørgslen.

35 18:55 Blomsten er lidt mormoragtig. Blomsten tilfører ikke nok værdi til produktet. 34:00 Det kan godt være, at nogle firmaer ikke synes, det kan betale sig at satse på CSR 52:00 Virksomhederne har alle mulige grunde! Nogen kritiserer kriterierne, andre synes kravene er for lave ift. øko. 1:03:15 EU bruger ressourcer på at udvikle kravene og ikke så meget på markedsføring. Han spurgte i Indien om, hvad barriererne er. Svar: Efterspørgsel. Hvis kunden efterspørger, skal jeg nok ku lave det... 1:06:05 Tøjvirksomhederne er skideskeptiske. Man skal have dem med i nogle projekter på en måde, så de får ejerskab. Men det koster meget, hvis man skal lave de projekter, hvor man kobler danske virksomheder til leverandører (Indien). Og samtidig skal reklamere over for forbruger. Måske er Blomsten også bare en niche inden for fx sengetøj... 1:07:25 På producentniveau kan der måske nok herske forvirring om de mange miljømærker. Hvorfor er der ikke bare ét mærke. Forbrugerne kan også være forvirrede. For mange mærker. Fx Øko-Tex, som de tror dækker mere. Men virksomhederne er ikke forvirrede. De finder den, der passer bedst til dem. Det kan måske endda være rart for dem. Øko-Tex: en lidt for nem løsning? Hypotese. Der skal ikke laves audits osv. Problemet er, at de lokale lovgivninger i producentlandene ikke er stærke nok. For i DK ville der ikke være behov for miljømærkning, for vores lovgivning er i orden og bliver håndhævet. 1:12:10 Huller i osten: Nogle firmaer lever op til høje miljøstandarder, men vil ikke tiltrække sig opmærksomhed, for når man fx har 500 leverandører, vil der altid kunne findes miljøproblemer. Så det er farligt at claime noget. Det bliver et risikostyringsparameter. Derfor bliver Blomsten ikke en del af forretningsmodellen (modsat Neutral.com, hvor mærkerne nærmest er det vigtigste. Men her er et andet markedssegment). En del virksomheder gør faktisk en del, men snakker ikke om det (modsat forbrugerne :) Governance Hvilke governancestrukturer er til stede i modetøjsbranchen?

36 Tid Data Teori 17:50 Der er en strategisk fordel ved at kende sin leverandør. Man er som sådan ikke interesseret i at skifte. Der er tendens til mere faste leverandører, som er dygtige. 23:00 Meget kommer an på, hvor vertikalt integreret din leverandør er. Hvis du fx ejer hele kæden, så er det let at tjekke op på dokumentationen. Men hvis du bare er en systue, så får du fx bare noget stof ind, så syr du, og så sender du det bare videre til dansk firma. Intet overblik. Jo flere led, desto dårligere overblik ift. dokumentation. Og der kan være forretningshemmeligheder. Dialog, tillid, gennemsigtighed i alle led er besværligt. 26:00 Åbenhed er ved at ske i Tirupur. For de små virksomheder kendte ikke til kravene og mærkerne. Men initiativet skulle skabe gennemsigtighed, og samarbejdet styrkes. Viden. Nicheudvikling lokalt 28:11 Man kan kun bede en indisk virksomhed om at gøre noget anderledes, hvis man lægger en stor ordre. Kun hvis der kommer efterspørgsel efter mærket. 1:14:20 Neutral.com har styr på deres leverandør i Bangladesh, som de har samarbejdet med i 30 år. Ejer måske halvdelen af virksomheden, ved ikke. Unikke på området. Det er mere typisk, at virksomhederne tænker på risikominimering og vil undgå skandaler, tænker på branding, og mange vil gerne være på forkant fx ift. lovgivning. 1:37:00 Det er svært, når man skal forandre igennem disse kæder. En stor udfordring! Først code of conduct, så audits, så kom med forslag, så skal der investeres i fabrikken, så skal medarbejderne lære nyt, så ska vi se om de gør det alle ugens dage. Og evt. helt anden kultur. 5 Aktører Hvilke aktører kan skabe forandring i produktionskæden? Tid Data Teori 20:00 Nogle store virksomheder er begyndt at bruge Higg index, og så bliver Blomsten endnu mere overflødig. Higg er ved at

37 blive standard på omr. 22:50 Klyngegodkendelse. Lokalt initiativ i Tirupur. clusters 31:50 De små danske virksomheder kan altså godt ændre på produktionen. For fabrikkerne er vidt forskellige. De små virksomheder kan måske ikke presse, men de kan godt komme igennem med noget. Det gælder fx om at finde en lille leverandør, hvor man får en betydning. Eller en virksomhed, hvor lederen kan tænke moderne og strategisk. Det kan nemlig godt være i fabrikkens interesse. 34:40 Hvis du finder en toptunet leverandør, kan de straks producere i henhold til nye miljøkriterier. Nævner eksempel på et sted, der fremhævede en masse standarder, de kunne producere ud fra. Så kender de procedurerne og er vant til at kunne stille miljøkrav videre i kæden, til underleverandører. 40:00 LYT IGEN. noget med at i Tirupur vil man godt tage imod mindre ordrer af bæredygtigt tøj.. 46:30 ca. Når leverandøren selv er interesseret i at producere mere bæredygtigt. 54:35 At lave audits i forbindelse med leverandørsstyring rykker da lidt. Især hvis forskellige firmaer laver audits på fabrikken. 1:00:15 Nogle virksomheder gør det, at deres CSR-chefer taler sammen. Hvordan gør I det her? 1:01:20 Nogle af de nye indiske leverandører er interesseret i at beskytte lokalmiljøet og at bruge miljø som et konkurrenceparameter. 1:04:08 Man kunne markedsføre Blomsten på EU-niveau, fx fokus på bestemte markedssegmenter (børn, sengetøj, ikke lige modetøj). Markedsfør det overfor virksomheder, lave eksportfremmende initiativer og find leverandører, der kan gøre det her. Lav matchmaking! 1:18:30 Brug penge på at lave et ordentligt leverandørsstyringssystem, så du har overblik over produktionen i hele sortimentet. Så det foregår forsvarligt. Federe end fx bare at køre Fairtrade-håndklæder. Jeg advarer altid virksomheder mod nålestiksoperationer. Kør et auditprogram igang, og få styr på, hvor meget hver fabrik har forbedret sig siden sidste audit osv. Derefter kan man altid køre historier på det. Læg CSR-indsatsen i sourcing - det er ikke et kommunikationsspørgs. 1:32:20 Hverken staten eller forbrugerne kan drive en udvikling alene.

38 Men staten kunne støtte Blomsten, fx financielle initiativer. Der kommer sommetider lovgivning, som er helt hen i vejret, og man kan ikke altid overføre normer og love fra et land til et andet. Forbrugerne har ikke rigtigt et velinformeret grundlag at vælge ud fra. 6 Faktorer Hvilke faktorer har indflydelse på produktionskæden (og hvad er konsekvensen heraf)? 42:08 Hvis EU-lande kunne gå sammen (inkl. nogle store som Zara), kan man måske opnå noget. Men er Blomsten så interessant at arbejde med? Der skal skabes nogle nye relationer imellem køber og leverandør. Der skal være en efterspørgsel efter bæredygtigt tøj. Tirupur-projektet er en dråbe i havet. Men projektet opnåede da beviser på, skridt for skridt, at fabrikkerne faktisk kunne opnå certificering relativt hurtigt. Flere lande blev mere villige til at gøre det bagefter. 49:40 Kineserne er gode til at rette sig ind efter markedet, og hvis staten siger sådan skal det gøres, så gør de det. Men mange kinesiske virksomhedsledere er ikke skolede og tænker fx kun på pris og ikke langsigtet (smart, lækkert). Og sproget kan være et problem. 1:02:00 Fx kunne man gå hardcore ind på markedsføring fra EUniveau og få store virksomheder med. Men de store går med på Higg lige nu. Og andre samarbejder. Hvad har Blomsten at tilbyde ekstra? Er det et problem, at Blomsteninitiativet ikke kommer fra virksomheds- men fra myndighedsniveau? 1:25:00 Der er tendenser til, at CSR køres sammen med alle andre aktiviteter i et firma. Og det breder sig. Et stort firma (channel leader) påvirker sine leverandører, som måske begynder at bruge de samme CSR modeller. Man kigger på tøjvirksomhedernes performance, også miljø. diskussion Andet Tid Emne Data Placering

39 19:20 frygten for skandale Virksomheder har egne CSR-krav, fx også til kemikalier. For at undgå skandaler. 21:50 Blomsten er en pengemaskine for dem, der certificerer, fordi alle produkter skal certificeres HØRE IGEN 29:00 I den gode sags tjeneste kunne virksomheden bede fabrikken om at producere i henhold til kriterierne uden at certificere det hurtigere modetøj 1:24:00 LEAN Det hænger rigtig godt sammen med miljømærkning 1:29:30 Kan man teknologisere sig ud af miljøproblemerne, eller er vi simpelthen nødt til at forbruge mindre? Der er indre modsætninger i modebranchen. Vi har sådan set teknologien klar. 1:35:00 Eksternaliteter Hvorfor prøver vi dog ikke at indregne miljøbelastningerne? tell it as it is

40 Bilag 2 Virksomhedspræsentation

41 Præsentation Miljømærkning Danmark Kort prosa Miljømærkning Danmark er en del af Dansk Standard og har ansvaret for miljømærkerne Blomsten og Svanen. Miljømærkning Danmark er den uafhængige instans, der behandler ansøgninger om licenser og certificerer virksomheder. Interviewperson Lena Stenseng er konsulent og arbejder med licenser på tekstilområdet. Virksomheden i tal Miljømærkning Danmark har ca. 30 medarbejdere. Miljømærkning Danmark er finansieret af staten, men ca. 50% af omkostningerne dækkes af de gebyrer, som virksomheder med licens betaler. Funktion I Danmark ledes arbejdet med Blomsten af Miljøstyrelsen i samarbejde med det danske Miljømærkenævn. Her sidder repræsentanter for handels-, industri-, forbruger- og miljøorganisationer, samt myndigheder. Den daglige administration varetages af Miljømærkning Danmark. Miljømærkenævnet leder det danske arbejde med Svanen. Miljømærkning Danmarks hovedopgaver er at udvikle kriterier for forskellige produktområder og at behandle ansøgninger om licens fra virksomheder. En anden vigtig opgave er at fremme Blomsten og Svanen generelt, bl.a. via rådgivning om markedsføring. Formålet med miljømærkning er at bidrage til en mindre miljøbelastende produktion og forbrug. Dette skal ske ved at udvikle kriterier for mere miljøvenlige varer og tjenester og ved at vejlede forbrugerne (såvel private som professionelle). Opgaven er at stimulere til en miljøtilpasset produktudvikling og udnytte markedskræfterne til at opnå miljøgevinster. Miljømærkning skal ses som et supplement til andre miljø- og forbrugerpolitiske styremidler. (Info hentet fra ecolabel.dk og interview (Stenseng, 2014))

42 Virksomhedspræsentation Bestseller Kort prosa Bestseller er Danmarks største modetøjsvirksomhed med butikker i store dele af verden. Bestseller består af 20 Brands. Virksomheden sælger modetøj til kvinder, mænd, teenagere og børn. Fokus er på hurtige skift af kollektioner til overkommelige priser. Interviewperson Mogens Stibolt: Er CSR specialist for Bestseller. Udover dette har han et stort kendskab til miljømærkning i kraft af sit tidligere engagement i Miljømærkning Danmark, hvor han bl.a. har været med til at udvikle kriterierne for tøj og tekstiler under Blomsten. Virksomheden i tal Grundlagt i 1975 Nettoomsætning 2013/2014: EUR 2.7 milliard Antal ansatte: > (3.300 i Danmark) Antal butikker: >3.000 (300 i Danmark) Sælger til det meste af Europa, Mellemøsten, Canada, Indien og globalt via e- handel. Antal Brands: 20 Produktionslande: Asien og Europa Produkter/ opgave / funktion We provide fast affordable fashion for women, men, teenagers and children Virksomhedens grundlag OUR VISION One World, One Philosophy, One Family is the symbol of the company culture in BESTSELLER. One World Our world is built on fairness and opportunities. Cultural differences are an advantage, which will promote quality, extraordinary results and good values. Always trying to give more than we promise we try to meet remoteness with closeness. One Philosophy We make BESTSELLER s 10 Basic Principles come alive. We are humble and together we work hard. We base our co-operation on trust, partnership and honesty. We treat all people as individuals but we think and act as a team. Therefore we succeed. One Family The backbone of BESTSELLER is our family feeling. We help each other and have unlimited faith in our relatives. We show our identity in the good examples we set for one another. We are proud of our family. It is both our link to the past and the foundation of our future. Miljøpolitik generelt The aim is that our sustainability work will bring us among the best in the industry. We want to make it easier for our customers to choose products manufactured with less impact on the environment, and we want our colleagues throughout the whole company to take part in the sustainability work. Our aim

43 is, to an even higher degree, to integrate sustainability into the way we run our business and hereby prove how sustainability contributes to the business. Børnetøjsmærket Name It (som er en del af Bestseller) har en del af deres newborn kollektion miljømærket - her er det basistøjet som er miljømærket. (Info hentet fra Bestseller.dk og interview (Stibolt, 2014))

44 Virksomhedspræsentation Virksomhed X Kort prosa Virksomhed X producerer økologisk modetøj, som brandes som smart, moderigtigt, bæredygtigt og af god kvalitet. Virksomheden i tal Virksomheden er en danskejet familievirksomhed, som blev grundlagt i starten af dette årtusinde. Ejerne har tidligere arbejdet i en anden familieejet virksomhed, som arbejdede på at producere metervarer på en så bæredygtig måde som muligt. Virksomhed X producerer voksentøj inden for tolv tøjkategorier såsom undertøj, bukser, skjorter og jakker. Tøjet blev først produceret i Tyrkiet, men nu produceres der også polyesterfibre i Kina, og virksomheden får produceret tøj på en fabrik i Indien som det nyeste tiltag. Virksomheden har ca. 20 ansatte i Danmark. Virksomhedens grundlag Virksomhedens fokus er på at producere voksentøj så miljøvenligt som muligt og samtidig gøre en forskel ved at respektere mennesket og miljøet. Virksomheden ønsker, at forbrugere tager stilling til produktionen af det tøj, de køber, og de ønsker en generel omstilling af den globale tøjproduktion hen imod mere miljøvenlige produktionsprocesser. Miljøpolitik generelt Virksomhed X har tre forskellige miljømærkninger: Textile Exchange, OE 100 Standard og GOTS. Disse tre mærkningsordninger er ifølge virksomhedenvalgt, fordi de har de højeste dokumentationskrav til den økologiske produktionskæde. (Information hentet fra virksomhedens hjemmeside)

45 Præsentation af Søren Mørch Andersen, Miljøstyrelsen Kort prosa Søren Mørch Andersen er teknisk administrator i Miljøstyrelsen og blev ansat i Derudover er han medlem af Miljømærkenævnet. Funktion i Miljøstyrelsen Søren Mørch Andersen er i Miljøstyrelsen ansvarlig for miljømærkning og er myndighedernes repræsentant i miljømærkenævnet. Miljømærkenævnet har opgaver i forbindelse med det nordiske miljømærke Svanen og det europæiske miljømærke Blomsten. Herunder bl.a. at fastlægge mandat for nævnsformandens forhandlinger om kriteriesæt og retningslinjer for Svanen i det nordiske miljømærkenævn, at rådgive om kriterier for Blomsten og træffe principielle beslutninger i spørgsmål om administration af miljømærkerne, samt behandle klager over Miljømærkesekretariatet. Miljøstyrelsen leder det danske arbejde med Blomsten i samarbejde med Miljømærkenævnet* (der rådgiver miljøministeren i EU-spørgsmål om kriterieudviklingen), mens miljømærkenævnet alene giver dansk mandat ifm. vedtagelse af kriterier for Svanemærket. *Miljømærkenævnet består af 9 repræsentanter fra erhvervs-, industri-, forbruger- og miljøorganisationer og myndighederne med nogenlunde ligelig fordeling. (Information hentet fra Miljøstyrelsens hjemmeside, Linkedin)

46 Virksomhedspræsentation Neutral Kort prosa Neutrals vision som tøjvirksomhed er at producere bæredygtigt tøj, og at tøjet har en høj funktionel værdi. Virksomheden har en holistisk tilgang, hvor både planten og mennesket bliver respekteret. Interviewperson Christina Larsen: Medstifter af virksomheden Virksomheden i tal Neutral er en dansk familieejet tøjvirksomhed. Der er syv ansatte i Europa og seks i Indien, hvor tøjet produceres. Produkter Neutral producerer økologisk tøj, som de fremhæver som værende af god kvalitet. Tøjet er både til børn, kvinder og mænd og er lavet af 100 % økologisk fairtrade bomuld. Neutral sælger både basistøj til private forbrugere fra egen hjemmeside, men størstedelen af deres produktion er profilbeklædning, som sælges til virksomheder eller organisationer, såkaldt B2B (business to businnes). Virksomhedens grundlag Deres kundesegment er miljøbevidste forbrugere, hovedsageligt virksomheder og organisationer, som vil signalere miljøbevidsthed og bæredygtighed: Neutral exemplifies your organization s commitment to the health of people and planet, enabling you to share your inspiring stories with far greater impact. Miljøpolitik generelt Neutral har fem fokusområder, der dækker hele deres produktionskæde. De adresserer disse led for at producere bæredygtigt: Okay organic cotton, Okay environment, Okay working conditions, Okay textiles, Okay energy. Neutral har seks miljømærkninger, som de ser som køberens garanti for, at tøjet er produceret efter de højeste miljø- og etiske standarder. Produktionen bliver kontrolleret af eksterne organisationer for at sikre, at de opfylder certificeringskravene. Neutrals tøj er certificeret med: Blomsten, GOTS, Fair Trade, SA 8000, OEKO- TEX og Neutral Responsibility. (Information hentet fra Neutral.com og interview (Larsen, 2014))

47 Præsentation af Claus Aabling Kort Prosa Claus Aabling har været ansat i Håndværksrådet som Chefkonsulent/ Head of projects (CSR), hvor han blev ansat i Har erfaringer fra udviklingsprojekter og kapacitetsopbygning i Tirupur i Indien og i Kenya. Er p.t. ved at slutte sin ansættelse i Håndværksrådet. Håndværksrådet er den eneste danske hovederhvervsorganisation, der alene kæmper for de små og mellemstore virksomheder, SMV erne. Håndværksrådet blev etableret i 1879 som et interesse- og arbejdsfællesskab. Håndværksrådet er i dag en paraplyorganisation for over 80 brancheorganisationer og lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger samt flere hundrede enkeltvirksomheder. Samlet repræsenterer Håndværksrådet knapt små og mellemstore virksomheder inden for bl.a. byggeri, industri og service. Håndværksrådet har 16 fokusområder, de arbejder indenfor: Administrative byrder, Digitalisering, Ejerskifte, Eksport, Erhvervsuddannelserne, Fair konkurrence, Finansiering, Globalisering, Håndværkerfradrag, Innovation, International erhvervsstruktur, Iværksætterklima, Ledelse, Skattepolitik, Socialt ansvar, Udbud. Arbejdsområde Claus Aabling beskriver sine arbejdsopgaver på LinkedIn: Approximately 50 % of my assignments consist of consultancy within strategic corporate social responsibility, responsible supply chain management and sustainable business development for Danish international companies. The remaining 50 % consist of design, management and implementation of international CSR capacity building projects, linking CSR with business development for companies and organisations in developing countries, with a larger perspective objective of sustainable private sector development. Main implementation assignments include conduction of CSR training workshops for managers and middle managers and individual company CSR consultancy. Håndværksrådet deltager i flere projekter med relevans for vores medlemmer. Projekterne retter sig ofte imod ledelsesværktøjer, erhvervsuddannelser, innovation, generationsskifter, energibesparelser m.v. Fælles for projekterne er, at de medvirker til at understøtte vores almindelige politiske arbejde med at forbedre erhvervsvilkårene. Involveret i projekter i Tirupur, hvor Håndværksrådet var projektleder og samarbejdede med Dansk Mode & Tekstil. (Information hentet fra Håndværksrådet, Linkedin, interview (Aabling, 2014))

48 Bilag 3 - Modetøjssystemer Arbejdet med og distributionen af kommercielt modetøj kan overordnet beskrives inden for to forskellige modetøjssystemer, nemlig ready-to-wear og fast fashion systemet. I Mackinney- Valentin (2010) beskrives begrebet modetøjssystem som en;...mere eller mindre etablerede praksisser af komplekse institutioner (design, fremvisning, produktion, distribution, salg osv.) som beskriver modens forløb fra design til forbruger. (Mackinney-Valentin, 2010:37, egen oversættelse) Ready-to-wear systemet Udviklingen af den industrialiserede serieproduktion, i begyndelsen af 1960'erne, gjorde det muligt at producere modetøj efter standardmål. De nye produktionsmuligheder medførte at tøjet kunne sælges langt billigere og derigennem nå ud til flere forbrugere end hidtil. Omkring denne tilgang blev skabt et helt system med kollektionsfremvisninger, salg, produktion, betegnet som ready-to- wear (Nørgaard, 2002, Mackinney-Valentin, 2010). Ready-to-wear systemet er i dag det mest anvendte system blandt modetøjsvirksomhederne (Mackinney-Valentin, 2010). Gennem nye tendenser, skabes halvårlige kollektioner der typisk præsenteres på modemesser rundt omkring i verdenen, og gennem opsøgende salg. Indkøbere fra internet- og detailhandlen afgiver en ordre som typisk vil blive leveret et halvt år senere (Mackinney-Valentin, 2010). Der er stor diversitet i designet, kvaliteten, priserne og målgrupperne blandt de modetøjsvirksomheder der bygger på ready-to-wear systemet. Fast fashion systemet Fast fashion systemet kom til i løbet 1990'erne og starten af 2000, som et resultat af nye produktionsmuligheder i Fjernøsten. Store dele af den amerikanske og europæiske tøjproduktion blev i løbet af disse år outsourcet til lande i Fjernøsten, der kunne tilbyde væsentlig laverer produktionsomkostninger. Outsourcing af produktionen blev blandt andet mulig på grund af internettets kommunikationsmuligheder, der gjorde det muligt for modetøjsvirksomhederne at kommunikere med deres leverandører over store geografiske afstand (Mackinney-Valentin, 2010). Fast fashion handler, som navnet antyder om, om at kunne levere de nyeste tendenser og designs hurtigt til forbrugerne. De traditionelle sæsonbetonet kollektioner fra ready-to-wear systemet synes helt at ophører i fast fashion, hvor store de store fast fashion virksomheder kan levere op mod 300 nye styles om ugen, med en samlet design-, produktions- og leveringstid på blot tre uger. Det tager fortsat den samme tid at producere modetøjet i de to forskellige modesystemer, det der differentiere dem er måden de arbejder på i designfasen og deres logistik- og distribueringsmuligheder (Fletcher, 2014). De fleste fast fashion virksomheder er både store og kapitalstærke og har som udgangspunkt deres egne internationale konceptbutikker, der gør det muligt at planlægge og afsætte deres modetøj.

49 Bilag 4 Gebyrsatser for Blomsten Gebyrsatser for EU-Blomsten Type af gebyr Beløb Ansøgningsgebyr Ansøgningsgebyr / Fornyelsesgebyr, normal * Ansøgningsgebyr / fornyelsesgebyr, lille til mellemstor virksomheder og virksomheder beliggende i udviklingsland 600 * Ansøgningsgebyr / fornyelsesgebyr, mikrovirksomhed 350 * Kontrolbesøg Ændrings-/Udvidelsesgebyr Refusion af udgifter til rejse/ophold og arbejdstid á per dag Anvendt arbejdstid (125 + moms/time), dog maksimalt de ovenfor nævnte ansøgningsgebyrer Anvendelsesgebyrer Anvendelsesgebyr** 0,15% af omsætning i EU*** dog mindst moms per år og maksimalt moms per år * Hvis virksomheden derudover er enten EMAS- eller ISO certificeret gives reduceres ansøgnings- og fornyelsesgebyret, hvis kravene til miljømærker udtrykkeligt er indarbejdet i certificeringen som del af miljøpolicy og specifikke miljømål. Reduktionen er 30% for EMAS og 15% for ISO Reduktionen er ikke kumulativ. For at opnå reduktionen skal der på ansøgningstidspunktet fremsendes dokumentation for certificering samt kopi af og henvisning til de dele af ledelsessystemet, hvori miljømærkekravene eksplicit er indarbejdet. ** Anvendelsesgebyret for mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder samt virksomheder beliggende i udviklingsland reduceres med 25%. *** For licenshavere, der for de samme produkter i den samme periode også har licens til Svanemærket, kan den Nordiske andel af EU-omsætningen udelades ved beregning af anvendelsesgebyret for EU-Blomsten. Maksimum- og minimumsgebyrer påvirkes ikke af dette.!!!!!!!!!!!!!!!(miljømærkning!danmark,!2013)!!

50 Bilag 5 Grønbog om en integreret Produktpolitik Europa- Kommissionen. (2001). Grønbog om en integreret produktpolitik. Retrieved from lex.europa.eu/legal- content/da/txt/pdf/?uri=celex:52001dc0068&from=da

51 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2001) 68 endelig GRØNBOG OM EN INTEGRERET PRODUKTPOLITIK (forelagt af Kommissionen)

52 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Integreret produktpolitik Interessenters og lokalinitiativers betydning Strategi for gennemførelse af en integreret produktpolitik Prismekanismen Redskaber og incitamenter for et grønnere forbrug Grøn forbrugerefterspørgsel Offentlige indkøb Redskaber og incitamenter, der kan få virksomheder til at gå i spidsen med renere produktion Tilvejebringelse af produktinformation Retningslinjer for produktdesign Standardisering og "den nye metode" Produktpaneler Andre virkemidler, der kan understøtte indsatsen Miljøledelse og miljørevision Forskning, udvikling og innovation Life Grønne regnskaber og miljøberetninger Næste skridt

53 1. INDLEDNING Rigdommen i vores samfund og den livskvalitet, vi alle sætter pris på, hviler på et fundament af produkter. Men det stigende produktforbrug er også direkte eller indirekte årsag til størstedelen af den forurening og ressourceudtømning, som vores samfund forårsager. Den udfordring, vi står over for, er at sikre en rimelig udvikling for alle mennesker, også de kommende generationer, og samtidig bevare det globale miljøs integritet, som det hedder i Rio-deklarationen om miljø og udvikling fra En måde tage udfordringen op på er at stræbe mod et nyt vækstparadigme med højere livskvalitet, hvor øget velstand og konkurrenceevne bygger på renere produkter. Fremtidens produkter skal sluge færre ressourcer, belaste miljøet mindre, udsætte det for færre risici og forebygge affald allerede på designstadiet. I denne grønbog lægges der op til en strategi, som skal styrke og sætte nyt fokus på produktorienterede miljøstrategier og dermed fremme udviklingen af et marked for renere produkter. Grønbogens idéer skal nære den offentlige debat om strategiforslaget og dets elementer, om de perspektiver, som renere produkter åbner for alle parter, også myndighederne, og især om, hvordan strategien bedst kan fremmes og gennemføres. Strategien bygger på integreret produktpolitik (IPP) og er tænkt som et supplement til de eksisterende miljøstrategier, idet den skal åbne for udnyttelse hidtil upåagtede muligheder for at forbedre en lang række produkter og tjenester igennem hele deres livscyklus, lige fra udvinding af råmaterialer til produktion, distribution, anvendelse og affaldshåndtering. Oplæggets centrale element er spørgsmålet om, hvordan man mest effektivt kan sikre, at der udvikles renere produkter - og at forbrugerne køber dem. Man kan derfor ikke foretrække ét virkemiddel frem for andre i en integreret produktpolitik. Tværtimod bliver der tale om et miks af instrumenter, som skal bruges med omhu og nøje tilpasses situationen for at sikre, at de får størst mulig virkning. Det er i første række erhvervslivet og forbrugerne, der skal sikre, at produkterne bliver mere miljøvenlige, for de vigtigste beslutninger om produkters miljøbelastning træffes på tegnebordet og i butikkerne. Når først et produkt er kommet på markedet, kan der ikke gøres meget for at forbedre dets miljøegenskaber. Omvendt er alle designbestræbelser forgæves, hvis forbrugerne ikke køber de renere produkter eller bruger dem miljørigtigt. Den integrerede produktpolitik fokuserer derfor primært på miljøvenligt produktdesign og på oplysning og incitamenter, der skal fremme afsætning og anvendelse af renere produkter. Integreret produktpolitik, der fokuserer på produkternes livscyklus, kombineret med et tæt samarbejde mellem alle aktører om at finde miljøeffektive løsninger, der både kan bidrage til at forbedre miljøet og udvikle erhvervslivet, er et af de mest nyskabende elementer i det sjette miljøhandlingsprogram. Den integrerede produktpolitik udnytter nemlig samspillet mellem miljøforbedring og erhvervsudvikling, og dermed kan den bidrage til at opfylde målene i den strategi for bæredygtig udvikling, som Europa-Kommissionen er ved at forberede forud for topmødet i Göteborg. 3

54 Hvorfor skal EF føre integreret produktpolitik? De fleste produkter handles globalt eller regionalt og omsættes frit på det indre marked. Derfor giver det mening at udvikle en produktorienteret miljøstrategi, der ikke alene er rettet mod lokalt etablerede virksomheder, men som gælder for alle erhverv, der opererer og handler inden for Fællesskabets rammer. En integreret produktpolitik på EF-plan kan kun lykkes, hvis den udnytter de erfaringer, som lokale og regionale initiativer har givet, og overfører dem til forretnings- og myndighedspraksis generelt. Med en integreret produktpolitik tilrettelægger EF altså rammevilkår for medlemsstaternes, de lokale myndigheders, virksomhedernes og NGO'ernes idéudvikling og erfaringsformidling om renere produkter, men tilvejebringer også en drivkraft, i og med at en sådan politik kan danne rammen om specifikke EFinitiativer på områder, hvor sådanne initiativer er mest lovende. Det er dog en forudsætning, at alle handlingsniveauer - Fællesskabet, de enkelte lande, regioner og kommuner - samt regerings- og erhvervsstyrede initiativer spiller aktivt sammen, så initiativerne kan få maksimal effekt. Boks 1: EF's hidtidige skridt mod en integreret produktpolitik. I 1997 iværksatte Kommissionen en undersøgelse af, hvordan integreret produktpolitik havde udviklet sig i medlemsstaterne, og hvordan erhvervslivet og forbrugerne brugte og opfattede begrebet om et produkts livscyklus. Ved udgangen af 1998 blev der holdt et seminar for aktørerne. Og i 2000 ajourførtes resultaterne med oplysninger om udviklingen i medlemsstaterne. (Se nærmere i bilag I). Under det tyske formandskab drøftede miljøministrene i maj 1999 en integreret produktpolitik på det uformelle rådsmøde i Weimar. I formandskabets konklusioner 1 hedder det (i uddrag), at der blev opnået enighed om at man i bestræbelserne på at sikre en bæredygtig udvikling i Europa må lægge større vægt på miljøvirkningerne både i faserne forud for fremstillingen og under fremstilling, distribution, anvendelse og bortskaffelse af produkter. Miljøpolitikken skal i højere grad koncentreres om udvikling og gennemførelse af en helhedsorienteret strategi, som inddrager hele livscyklussen for produkterne. Det blev understreget, at arbejdet med at udvikle miljøvenlige produkter og forbedre vilkårene for disse produkter på det europæiske marked også vil styrke europæisk industris konkurrenceevne. Ud fra dette perspektiv og på grund af nødvendigheden af at sikre størst mulig harmonisering af standarder for produkter og tjenesteydelser på et indre marked med fælles valuta finder Rådet en miljøorienteret produktpolitik berettiget på fællesskabsplan. Det blev gjort klart, at denne innovative politiske strategi ikke nødvendigvis fører til mere regulering, men at den derimod er tænkt som en hensigtsmæssig samordning af virkemidler og foranstaltninger, hvor der tages hensyn til eksisterende bestemmelser. Ministrene bifalder derfor Kommissionens hensigt om at fremlægge en grønbog med forslag til udvikling af en integreret miljøorienteret produktpolitik. 1 Formandskabets konklusioner om resultaterne af det uformelle møde mellem EU's miljøministre i Weimar, maj (Foreligger ikke på dansk.) 4

55 2. INTEGRERET PRODUKTPOLITIK Formålet med en integreret produktpolitik er at reducere miljøbelastningen fra et produkt i hele dets livscyklus, lige fra udvinding af råmaterialer til produktion, distribution, anvendelse og affaldshåndtering. Den bagvedliggende tanke er, at det er vigtigt, at aktørerne tager miljøhensyn i deres beslutninger på alle trin i et produkts livscyklus. En integreret produktpolitik (IPP) sigter mod de punkter i beslutningskæden, hvor beslutningernes virkninger for et produkts miljøbelastning i løbet af dets livscyklus er store, og hvor der er mulighed for forbedringer. Det drejer sig f.eks. om miljødesign af produkter, om at give mulighed for kvalificerede forbrugervalg og om at sørge for, at princippet om, at forureneren betaler, afspejles i produktprisen. IPP fremmer også brug af virkemidler og værktøjer, der er rettet mod produkternes samlede livscyklus. Integreret Hermed henvises der for det første til et produkts samlede livscyklus. Den omfatter alle trin fra udvinding af råmaterialer over produktion, distribution, anvendelse til genbrug og/eller genvinding af materialer og endelig bortskaffelse (se boks 2). Desuden henviser 'integreret' til, at der er tale om en bred strategi, hvor man lader forskellige virkemidler spille sammen for at få renere produkter til at slå igennem i et samarbejde med forskellige interessenter. Hvis en aktørs beslutninger påvirker et produkts miljøbelastning på et andet - tidligere eller senere - trin i produktets livscyklus, skal han være bevidst om og tage ansvar for følgerne af sine handlinger. Tilsvarende må politiske initiativer, der sigter mod bestemte trin i livscyklussen, ikke blot skubbe miljøbelastningen over på et andet trin. Livscyklustænkning skal gennemsyre hele økonomien og indgå i alle beslutninger om produkter på lige fod med andre kriterier som funktionalitet, sundhed og sikkerhed. Produkt I princippet er alle produkter og tjenesteydelser omfattet af denne politik, hvis formål er at tilvejebringe en generel forbedring af produkternes miljøvirkning. Den praktiske indsats kan vedrøre alle eller blot bestemte produkter, som på grundlag af drøftelser med aktørerne udvælges ud fra deres vigtighed og muligheder for forbedring. Og selv om tjenesteydelser ikke er det primære mål for IPP, bør de ikke udelukkes, for i nogle tilfælde kan politikken med fordel anvendes til at mindske også deres miljøbelastning. Og de kan dog spille en vigtig rolle, hvor de helt eller delvist kan erstatte produkter (f.eks. delebilklubber, voice mail i stedet for telefonsvarere, den nye økonomis dematerialiseringspotentiale). 5

56 ... politik De offentlige myndigheders rolle i den integrerede produktpolitik skal i de fleste tilfælde være at lette indsatsen og ikke så meget at gribe direkte ind. Tanken er, at politikken skal koncentreres om at fastlægge hovedmålene og give de forskellige aktører midler og tilskyndelser til at nå dem. Afhængigt af sammenhængen kan IPPfremgangsmåden også benyttes, når der skal findes virksomhedsorienterede løsninger på miljøproblemer ved drøftelser og samarbejde med aktørerne, og når der skal udarbejdes lovgivning. Om end det ikke er hovedsagen i IPP, bør lovgivning også indgå i kombinationen af virkemidler og bruges, når der er grund til det. Der kan f.eks. være grund til at fastlægge en lovramme for en frivillig indsats som miljømærkning, at vedtage retsforskrifter efter den nye metode, at lovgive, hvor en frivillig indsats ikke har givet de forventede resultater, hvor der er brug for en klar retstilstand for at undgå konkurrenceforvridning, eller hvor der er brug for at anlægge en mere helheds- og livscyklusorienteret indfaldsvinkel i andre typer af retsforskrifter. Boks 2: Skematisk oversigt over et produkts livscyklus Ressourcer Transport M ateriale- + energifremstilling Marketing Genbrug Produktkoncept og design Produkt Distribution Forbrug Brug Slutforbrug Affald Genanvend. Frem stillingsproces Emballage Vedligehold, rep., genbrug Bortskaf. Forbrænding Forsyningskæde Energi 6

57 3. INTERESSENTERS OG LOKALINITIATIVERS BETYDNING På grund af mylderet af potentielle foranstaltninger til støtte for udvikling af renere produkter bygger strategien på en høj grad af inddragelse af alle aktører på alle potentielle handlingsniveauer. En åben dialog og incitamenter til at anvende livscyklusprincippet i alle relevante beslutninger er de hjørnesten, som en integreret produktpolitik bør bygge på. Forbrugerne får mere - og mere gennemskuelig - information om produkternes miljøegenskaber. Bedre og mere pålidelig information i en lettere forståelig form gør det muligt for forbrugerne at træffe kvalificerede valg til fordel for miljøvenlige produkter. Renere produkter og tjenesteydelser burde være ensbetydende med højere kvalitet, længere levetid og - hvis miljøbelastningen afspejles i produktprisen - alt i alt færre udgifter for forbrugerne. Ikke-statslige organisationer gives lejlighed til at deltage i afdækningen af disse forhold og i udviklingen af praktiske løsninger, der kan mindske produkternes miljøbelastning. Industri og forhandlere kan med den integrerede produktpolitik bidrage med deres erfaringer til at skabe en erhvervsorienteret tilgang til grønnere markeder, der bygger på innovation og økonomisk vækst. Erhvervslivet skal i samarbejde med myndigheder og ikke-statslige organisationer gøre en aktiv indsats for at finde løsninger på miljøproblemer i virksomheder og erhvervsbrancher. Proaktive virksomheder får både mulighed for at styre markedsændringen og omsætte deres erfaringer til markedsmuligheder. Især for virksomheder, der opererer på tværs af medlemsstaternes grænser, og for ikke-europæiske virksomheder er det en fordel, at en fælles EF-ramme giver større ensartethed på europæiske marked. Erfaringer fra det europæiske marked kan senere overføres til verdensplan, herunder til udviklingslandene. Små og mellemstore virksomheder får fordel af lettere adgang til informationer om, hvordan de kan mindske miljøbelastningen fra deres produkter, og til redskaber til at gøre det. Den særlige fokusering på produktionskæden vil også støtte de små og mellemstore virksomheders miljøindsats. Som mange eksempler viser (se boks 3), går det at være i front på miljøområdet glimrende i spand med forretningsmæssig vækst. For at citere virksomhedssammenslutninger er "miljøeffektivitet meget andet end blot et fænomen, der skaber balance i virksomhedens udbytte af og udgifter til miljøforanstaltninger - det er en øvelse i lederskab. Miljøeffektivitet er en fordel for de virksomhedsledere, som vil være på forkant med udviklingen og se på samfundets behov i fremtiden, rådigheden over naturressourcer og offentlighedens holdninger". 2 Det er denne praksis, som skal danne grundlag for og systematisk udvides til et mere generelt samarbejde i industrien og mellem virksomheder, ikke-statslige organisationer og nationale og lokale myndigheder, så tankegangen kan komme til at danne norm. 2 WBCSD/EPE: memorandum om EØFG til Prodi-gruppen, maj

58 Boks 3: Renere produkter som virksomhedspraksis 3 : Electrolux, en stor producent af elektrisk husholdningsudstyr, har udviklet et system af indikatorer for miljøpræstationer, som bruges til at måle fremskridtene med miljødesign af deres produkter. De har blandt andet fundet frem til en gruppe af produkter med de bedste miljøegenskaber, som de kalder "grøn produktserie". I 1996 udgjorde salget af disse produkter 5% af det samlede salg og 8% af bruttofortjenesten. I 1998 var disse tal nået op på hhv. 16% og 24%. Virksomheden 3M vedtog engang et program under slagordet 'forureningsforebyggelse betaler sig'. Det har i perioden sparet omgivelserne for tons forurenende stoffer og firmaet for 920 mio. EUR. I samme periode fik man en 58% bedre energieffektivitet pr. produceret enhed eller pr. M 2 kontor- og lagerareal i virksomhedens afdelinger i USA. I 1996 meddelte virksomheden, at den havde gjort en banebrydende opfindelse inden for fremstilling af tape til lægemiddelbrug, hvorved energiforbruget var faldet med 77%, brugen af opløsningsmidler med 1,1 mio. Kg., fremstillingsomkostningerne var faldet og fremstillingstiden reduceret med 25%. Rank Xerox har udviklet en teknologi til at ombygge kopimaskiner, og her er efterspørgslen nu 50% større end udbuddet. Ud af indsamlede gamle kopimaskiner årligt ombygges 75%, resten skilles ad og genbruges eller genvindes som råmateriale. I 1995 sparede Rank Xerox 93 mio. EUR på indkøb af råmaterialer og komponenter takket være genanvendelse og genbrug. Lokale initiativer, der præges af en praksisnær tilgang med udgangspunkt i græsrodsniveauet, bliver en af grundstenene i Fællesskabets politik. Disse initiativer skal kædes sammen for at sikre effektiv kommunikation om praktiske erfaringer. Positive eksempler (se boks 4), som kan overføres til en større målestok, bliver en stor inspirationskilde for den fremtidige udvikling af Fællesskabets strategi. Den integrerede produktpolitik vil kræve løsninger af forsknings- og udviklingsverdenen, så menneskenes behov kan opfyldes med færre ressourcer og mindre miljøbelastning. Dertil skal der findes finansiering, bl.a. fra det femte og de senere forskningsrammeprogrammer. Boks 4: Coup 21. Et eksempel på et initiativ, der gennemføres i samarbejde mellem erhvervsliv og lokalmyndigheder I Nürnberg i Tyskland har man taget initiativ til at oprette et netværk af proaktive virksomheder under navnet "Coup 21". Formålet er at gennemføre målene i Agenda 21 på lokalt plan. 4 Netværket omfatter en arbejdsgruppe om integreret produktpolitik, som har sat sig følgende mål: - at gennemføre pilotprojekter for udvalgte industrigrene/-virksomheder - at udarbejde en bæredygtighedsanvisning med en IPP-tjekliste, som fokuserer på detailhandel og forbrugere - at udvikle markedsføringsbegreber for renere produkter - at indsamle strategiforslag fra virksomhederne JUSTUS, Debra (2000), "Green" Companies: Sustainable Development and Industri, rapport udarbejdet for OECD, direktoratet for videnskab, teknologi og industri, Paris: OECD; i: OECD, Background report for the business and industry policy forum on environmental management: challenges for industry. DSTI/IND(2000)10. Se nærmere på 8

59 4. STRATEGI FOR GENNEMFØRELSE AF EN INTEGRERET PRODUKTPOLITIK 5 I dette kapitel fremlægges der en strategi, der sigte mod gradvist at øge varers og tjenesteydelsers miljømæssige kvalitet set fra et livscyklusperspektiv. Den er sammenstillet med det formål at igangsætte en bred debat om både strategien selv og dens enkelte bestanddele, som på ingen måde er fastlagt, men kan ændres under indtryk af den offentlige debat. For at strukturere debatten stiller vi en række spørgsmål i slutningen af hvert afsnit. Debattørerne må dog ikke føle sig bundet af denne struktur, men kan tage et hvilket som helst forhold op, når blot det er relevant for denne grønbog og IPP-strategien. Inden for den foreslåede strategi er der lagt op til, at miljøvenlige varer og tjenesteydelser i størst mulig udstrækning skal fremmes ved udnyttelse af markedskræfterne. Udfordringens størrelse og de mange interessenter gør, at målet kun kan nås, hvis de forskellige aktører indser strategiens muligheder og engagerer sig i at gennemføre den. Hvis en produktorienteret miljøpolitik skal blive en succes, bliver strategien for dens gennemførelse derfor afgørende: det gælder om at identificere og udnytte de mest relevante drivkræfter og de dertil svarende virkemidler for at sikre en løbende forbedring af miljøegenskaberne ved de produkter, der cirkulerer på det indre marked. Da økonomisk interesse er en hoveddrivkraft, er de mest effektive midler til at internalisere eksterne omkostninger sandsynligvis dem, der bidrager til at "sikre den rigtige pris", altså f.eks. skatter og afgifter (afsnit 4.1). Men så længe priserne ikke er "rigtige", må der gøres en større indsats for at informere forbrugerne om produkternes miljøegenskaber og tilskynde producenterne til at udvikle bedre produkter. Det mest virkningsfulde i den sammenhæng er "grøn efterspørgsel" (afsnit 4.2). Virksomheder kan forventes at forbedre deres miljøpræstationer, herunder deres produkters miljøkvalitet, når det er i deres egen interesse. Som deres hovedinteresser kan anføres direkte omkostningsbesparelser, bedre image, udsigten til nye markeder og højere markedsandel, eventuelt også foregribelse af lovindgreb. Image og markedsandel er begge noget forbrugeren kan påvirke, uanset om forbrugeren er privat (afsnit 4.2.1) eller offentlig (afsnit 4.2.2). Den offentlige sektors størrelse gør dens indkøb til en af de mest indflydelsesrige faktorer, som kan føre til, at der udvikler sig et betydeligt "grønt marked". Hvis efterspørgslen i almindelighed skal gøres grønnere, må der gøres en kraftig informationsindsats. En grønnere efterspørgsel, et skift i forbrugeradfærden, kan og skal suppleres af foranstaltninger på udbudssiden (afsnit 4.3). Det kan for eksempel være at tilskynde virksomheder til at tage udgangspunkt i livscyklusprincippet i deres produkter. Standarder og produktdirektiver (afsnit 4.3.3) samt støtte til produktdesign 5 En oversigt over de vigtigste aktiviteter i gennemførelsesstrategien for den integrerede produktpolitik findes i bilag III. 9

60 (afsnit 4.3.2) hører under denne kategori, og det gør produktinformation også (afsnit 4.3.1). Hvor et samarbejde mellem de forskellige interessenter om at udarbejde erhvervsorienterede løsninger på specifikke problemer, såsom miljøaftaler, kan give bedre resultater, foreslås det at oprette produktpaneler, hvis sammensætning og størrelse bør afhænge af emnet (afsnit 4.3.4). For at bidrage til at få strategien gennemført kan der desuden blive behov for nye eller bedre virkemidler (afsnit 4.4). Det kan for eksempel vise sig nødvendigt at videreudvikle og formidle let anvendelige livscyklusredskaber, som muliggør en hurtig kontrol af produkternes miljøpåvirkning, især for små og mellemstore virksomheder. Redskaber til at styre strømmen af miljørelevant livscyklusinformation gennem hele produktkæden skal muligvis også videreudvikles. Andre instrumenter til støtte for strategien er systemer til miljøledelse og miljørevision (afsnit 4.4.1) og til at udarbejde grønne regnskaber og miljøberetninger (4.4.4). Denne nye politik bør desuden underbygges af en klart defineret forskningsog udviklingspolitik, der både understøtter innovativ udvikling af miljøvenlige produkter og tjenesteydelser og fremmer forståelsen af, hvad det er for mekanismer, der kan føre til renere produkter (afsnit og 4.4.3). 4. Hvad mener aktørerne generelt om strategien og dens bestanddele? Er grønbogens beskrivelse af den integrerede produktpolitik og de emner, den bør tage op, dækkende? Vil den helhedsstrategi, der lægges op til, kunne føre til en effektiv gennemførelse af den integrerede produktpolitik? Hvordan kan den samlede strategi forbedres og suppleres? Hvad mener aktørerne om strategiens enkelte bestanddele, og hvordan kan de forbedres? 4.1.Prismekanismen Når først alle priser afspejler de sande miljøomkostninger, der opstår i hele livscyklussen, er markedet det bedste middel til at optimere produkternes miljøpræstationer. Men det gør de ikke altid nu. Markedet svigter, og der opstår "eksterne omkostninger". Det betyder, at nogle producenter og brugerne af deres produkter vælter omkostninger over på samfundet ved at belaste miljøet unødigt. Hvis producenterne mindsker deres produkters belastning af miljøet og dermed samfundets miljøudgifter, er det vel kun rimeligt at give dem fortrinsbehandling med hensyn til skatter, statsstøtte osv. Det stærkeste middel til at gøre markedets produkter og ydelser mere miljøvenlige er derfor at korrigere for disse markedssvigt efter princippet om, at forureneren betaler 6, ved at sikre, at de reelle miljøomkostninger til produkternes samlede livscyklus indgår i produktprisen. 6 EF-traktatens artikel 174, stk. 2 10

61 For at kunne anslå størrelsen af de eksterne omkostninger må man kunne henholde sig til objektive kriterier for bedømmelse af produkters miljøpræstationer. Derfor er det afgørende vigtigt at fastlægge sådanne kriterier. På grundlag af sådanne kriterier vil Kommissionen undersøge de vigtigste priselementer, som ikke stemmer overens med ovennævnte princip, og som betyder, at virksomhedernes miljøindsats ikke belønnes, som den bør, i produktpriserne. De eksterne omkostninger skal så vidt muligt kvantificeres. Sådanne undersøgelser bør kunne være en hjælp til at identificere de vigtigste trin i produkternes livscyklus, hvor der opstår eksterne omkostninger, inklusive transporten, og til at tage bedre hensyn til disse omkostninger i prisen for nye produkter og/eller for ydelser i forbindelse med brugen af dem 7. Det bliver dog hverken let at identificere produkternes reelle eksterne omkostninger og deres input eller at udforme bredt accepterede politiske muligheder for at gennemføre princippet om, at forureneren betaler. Der må derfor forenkles, så det bliver muligt at nå det overordnede mål om at få effektive, simple og administrérbare midler til at korrigere for markedssvigt. Der findes en række handlemuligheder, som kan udgøre en hjørnesten i en integreret produktpolitik, og som her lægges ud som forslag til debat: Som vigtigste løsning i denne ramme forestiller vi os differentieret beskatning efter produkternes miljøpræstationer. Et første skridt kunne være at nedsætte momsen på produkter, der er mærket med EU-blomsten. På dette punkt vil mulighederne blive undersøgt i forbindelse med den nye momsstrategi. Som supplement hertil kunne man på alle myndighedsniveauer tilrettelægge og anvende andre miljøskatter og -afgifter, omsættelige forureningstilladelser m.m. 8 Disse styringsmidler skal naturligvis bedømmes og raffineres yderligere og kan måske først tages i brug på længere sigt. Man må være omhyggelig med at sikre, at foranstaltningerne fører til en korrekt afspejling af forskellene i produkternes eksterne omkostninger, og sørge for at de ikke resulterer i kunstige prisstrukturer, der kunne hæmme konkurrencen på det indre marked. Begrebet produktansvar indebærer bl.a., at omkostninger, der opstår efter salg af et produkt, er medregnet i prisen på nye produkter. Det tilskynder til forebyggelse på designstadiet og gør det muligt for forbrugerne vederlagsfrit at tilbagelevere produkter, hvis livscyklus er afsluttet. Det er for nylig medtaget i direktivet om udrangerede køretøjer 9 og i Kommissionens direktivforslag om affald af elektrisk og elektronisk udstyr 10. Begrebet bør også anvendes på andre områder af Fællesskabets og medlemsstaternes lovgivning i tilfælde, hvor kan bruges til at sikre, at miljøhensyn inddrages i produktdesign. Andre måder at tilskynde forbrugerne til at tilbagelevere brugte produkter på, f.eks. pantsystemer, bør også undersøges nærmere. Inden for EF-rettens rammer bør medlemsstaterne give økonomisk statsstøtte til udvikling af miljøvenlige produkter. Subsidier med modsat virkning bør skæres længst muligt ned. Den 21. december 2000 vedtog Kommissionen de nye retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Retningslinjerne beskriver, hvordan F.eks. kunne man benytte lignende virkemidler som dem, man allerede nu bruger på biler i form af afgifter ved køb af nye biler, brændselsafgifter og kørselsbestemte vejafgifter. Skatter og afgifter til miljøformål er blevet drøftet i Kommissionens meddelelse om miljøafgifter i det indre marked (KOM(97)9 endelig). Kommissionen har nu endnu en meddelelse om de bredere forhold omkring økonomiske virkemidler i miljøpolitikken på tegnebrættet. 2000/53/EF KOM(2000)347, endelig. 11

62 man kan yde støtte til miljøformål uden at overtræde traktaten. Det påtænkte direktiv om miljøansvar vil tilskynde virksomhederne kraftigt til at forebygge skader, som de senere kan drages til ansvar for Hvordan kan en integreret produktpolitik bidrage til at sikre 'den rigtige pris'? Hvad ved aktørerne om markedssvigt i forbindelse med produkters miljøbelastning? Hvordan kan produktorienterede økonomiske virkemidler bidrage til at rette op på disse markedssvigt, og hvilke andre forslag kan der stilles som led i en integreret produktpolitik? 4.2.Redskaber og incitamenter for et grønnere forbrug Forbrugerne kan være udslagsgivende, hvis de køber renere produkter. Kundernes ønske om at købe miljøvenlige produkter er det, der får virksomhederne til at overveje, hvordan de kan gøre deres produkter grønnere og vinde markedsandele gennem innovation og bedre design. Offentlige indkøb kan være en vigtig igangsætter. Myndighederne må påtage sig deres ansvar og gå i spidsen med at skabe efterspørgsel efter renere produkter. Jo større efterspørgsel, jo hurtigere og mere massivt bliver skiftet til et mere bæredygtigt forbrug Grøn forbrugerefterspørgsel Efterspørgsel efter renere produkter tilskynder industrien til at styrke miljøindsatsen og forbedre deres produkters og tjenesteydelsers miljøpræstationer vurderet over hele deres livscyklus. Efterspørgslen skal skabes og styrkes ved et indbyrdes opdragende samspil mellem virksomhederne, som skal gøre en indsats for informere om deres produkters miljøegenskaber, og forbrugerne, som skal udfordre virksomhederne til at forbedre miljøegenskaberne. Denne proces skal også inddrage børn: fremtidens forbrugere. Børnene skal lære af deres forældre og i børnehaven og skolen, hvordan man træffer kvalificerede valg på grundlag af produkternes miljøegenskaber. Målet bør være, at forbrugernes valg fremtvinger en konstant - markedsstyret - forbedring af produkternes miljøegenskaber. Et eksempel på, at forbrugerinformation kan udløse en sådan kontinuerlig forbedring, er EU's obligatoriske energimærke. Det viser, at produktinformation ikke blot kan hjælpe forbrugerne til at finde og vælge mere miljøvenlige produkter, men også tilskynde producenter af hårde hvidevarer til at sende mere energieffektive modeller på markedet og udfase de mest miljøbelastende. Forbrugerne skal have let adgang til forståelig, relevant og troværdig information, enten gennem produktmærkningen/varedeklarationen eller fra andre lettilgængelige kilder (forbruger- og miljøorganisationer, netsteder, myndigheder m.v.). Information om produktegenskaber findes i forskellige former og fra forskellige kilder, herunder producentens egne påstande (anprisninger), information fra forbru- 12

63 gerorganisationer og tredjepartskontrollerede miljømærker. For de fleste forbrugsvarers vedkommende findes der dog ikke nogen relevant miljøinformation på selve varen. I mange tilfælde skal forbrugerne søge ihærdigt for at få oplysninger og skal især vide, hvor de skal søge. Det gør kun den mest velmotiverede forbruger. ISO 11 har allerede udviklet en ramme for forskellige typer af miljømærkning. Typerne adskiller sig bl.a. ved, i hvor høj grad de bygger på livscyklustænkning og -metoder 12. Denne ramme er et vigtigt og nyttigt udgangspunkt for bl.a. miljømærkningssystemer. Klarhed om mærkningstyper fremmer sammenligneligheden og måske også overgang fra en lavere mærketype til en højere. Produktinformation på varer ved hjælp af tredjepartskontrollerede miljømærker (type I i ISO-systemet) som EU-blomsten 13 findes for en række produktkategorier. Både de enkelte landes og EU's miljømærker fremhæver særlig gode miljøegenskaber blandt de produkter, der findes på markedet, og garanterer et minimum af god kvalitet ("brugsegnethed"). Dermed spiller de en vigtig rolle for et bæredygtigt forbrug, fordi de på en troværdig og gennemskuelig måde gør det muligt at skelne mellem mere og mindre miljøvenlige produkter. De sætter en høj standard for alle produkter i en given kategori, som andre produkter så måles ud fra. På den måde får de en vigtig, sekundær indflydelse på udviklingen af en hel række andre produkter. I flere tilfælde er en miljømærkestandard senere blevet til en almindelig produktstandard. Deres dækningsområde bør derfor udvides til at omfatte flest mulige produkter og især de produktkategorier, hvor de vil være mest effektive. Disse ordninger er imidlertid komplekse, og deres potentiale for påvirkning af markedet er endnu ikke udnyttet fuldt ud. Der skal udføres prøvninger, indsendes og godkendes ansøgninger og betales afgifter. For at fremme anvendelsen af miljømærkeordninger på nationalt og EU-plan bør der afsættes flere offentlige midler til dem. På den måde vil afgifterne ikke alene kunne sænkes, men - endnu vigtigere - det vil blive muligt gennem en større markedsføringsindsats at fremme kendskabet til og brugen af disse mærker hos både producenter, forhandlere og forbrugere. Hovedtanken - som er at øge mængden af produktinformation på markedet - forudsætter, at der findes fleksible og omkostningseffektive løsninger. For eksempel kunne man i højere grad bruge kriteriet miljøpræstationer, der er udviklet for produktgrupper på basis af en gennemskuelig livscyklusvurdering. Det kan ikke blot anføres på selve mærkaterne, men i det hele taget benyttes i alle situationer, hvor markedet skal kunne skelne mellem mere og mindre rene produkter (f.eks. ved offentlige indkøb, benchmarking, miljøfonde, indikatorer, 'selvdeklarerede miljøpåstande' og 'væsentlige krav'). Under udviklingen af disse muligheder må også man overveje procedurer og andre forhold, der har betydning for gennemslagskraften. Det er stadig et åbent spørgsmål, hvordan man bedst anfører relevant, forståelig og pålidelig miljøinformation på et bredt udsnit af produkter på en måde, der hjælper forbrugeren til at vælge de varer, der belaster miljøet mindst. Kommissionen har derfor i sinde at tage miljømærkningsstrategien op til fornyet overvejelse for at finde frem til en bredere mærkningsstrategi Den Internationale Standardiseringsorganisation. ISO 14021:1999, 14024:1999, ISO Type III/TR 14025:2000. Miljømærke, netstedet "Europa". 13

64 Miljøanprisninger og selvdeklarerede påstande - ISO's type II - er måske dem, der med størst sandsynlighed vil finde udbredt anvendelse inden for en overskuelig fremtid. I praksis gives mange miljøoplysninger på produkter som selvdeklarerede påstande. Kommissionen er ved at lægge sidste hånd på et sæt retningslinjer for udarbejdelse og vurdering af producenters og distributørers selvdeklarerede miljøpåstande. De bygger på ISO-standarden 14021:1999 og har til formål at undgå vildledende påstande og tilskynde til korrekte. Direktivet om vildledende reklame er netop ved at blive revideret, så man kunne benytte lejligheden til at indføje en henvisning til den europæiske version af standarden og til retningslinjerne. Det er vigtigt, at medlemsstaterne og interessenterne holder øje med anprisningerne. Miljøvaredeklarationer efter type III 14 i ISO-systemet er der stadig ikke mange af på markedet, men tallet er stigende, især i kommunikationen mellem virksomheder. Der er muligvis behov for samarbejde på EU-plan om at fremme brugen af disse deklarationer. Et aspekt af oplysningsarbejdet vedrører kvalificeret forbrugeradfærd. Den miljøbelastning, der skyldes anvendelsen af et produkt, kan ofte mindskes, hvis produktet bruges efter producentens eller forbrugerorganisationens anvisninger. For produkter med EU-blomsten er information er det ofte et centralt krav, at de anvendes som tilsigtet for at mindske miljøbelastningen. Nogle industrier og brancheorganisationer har startet offentlige informationskampagner om dette emne. Kommunikationsteknologien, herunder Internettet, åbner nye veje, gør oplysningerne lettere at finde. De skaber også mulighed for tovejskommunikation om stærkt differentierede, brugerorienterede produkter, hvad der har værdi for både producenter og forbrugere. På dette område kunne man udveksle optimal praksis og foretage evalueringer Hvordan gør man mest effektivt forbrugernes efterspørgsel grønnere? Hvordan kan forbrugerinformation om produkters miljøegenskaber forbedres? Hvordan kan det sikres, at forbrugeroplysningerne øger forbrugerens viden og bevidsthed? Hvordan kan miljømærkeordningerne gøres mere virkningsfulde og omkostningseffektive? Hvordan kan man højne forbrugernes miljøbevidsthed og adfærd med hensyn til en optimalt brug af produkterne? 14 Eller rettere ISO, type III/TR 14025:2000, som består af kvantificerede miljødata om alle betydelige virkninger og bygger på procedurer og resultater fra en livscyklusundersøgelse, i givet fald suppleret med oplysninger om f.eks. miljøledelsessystemer eller sociale forhold. 14

65 Offentlige indkøb Offentlige indkøb udgør gennemsnitligt 12% af EU's BNP, men kan gå helt op til 19% i nogle medlemsstater, f.eks. i Frankrig 15. Disse tal understreger de offentlige myndigheders købekraft. Den offentlige sektor bør agere fødselshjælper og gå i spidsen ved at indføre grøn forvaltning og således fremme forbrugsændringer i retning af renere produkter. Hvis en stor del af de offentlige myndigheder øger deres efterspørgsel efter grønne produkter, vil det i høj grad påvirke markedet for miljøvenlige produkter, som industrien så vil producere væsentligt flere af. EU's regler for offentlige indkøb bygger i alt væsentligt på økonomiske kriterier, men de må også anskues i lyset af bæredygtighedskravet i EF-traktatens artikel 2. Når kontraktbeløbet kommer over en vis størrelse, finder EU's direktiver anvendelse. Direktiverne omfatter bestemte forpligtelser og fremgangsmåder, som nok rummer mange muligheder for at tage miljøhensyn ved offentlige indkøb, men som dog i nogle tilfælde kan begrænse muligheden for at differentiere til fordel for miljømæssigt mere forsvarlige produkter eller tjenesteydelser 16. Kommissionen vil også se på muligheden af at fremme grønne offentlige indkøb ved at indføre en forpligelse til at vurdere den miljømæssige virkning af de forskellige alternativer, som opfylder de indkøbende myndighedernes behov. På denne måde vil deres beslutninger blive truffet med fuldt overblik over de miljømæssige konsekvenser. Amsterdam-traktaten og til en vis grad nye afledte regler kan her træde hjælpende til. Det bør bemærkes, at reglerne om offentlige indkøb ikke er harmoniseret for mindre kontraktbeløb, så her er indkøbere generelt mere frit stillet til at foretrække renere produkter, om end de stadig skal overholde andre traktatbestemmelser, bl.a. om varernes frie bevægelighed. Der findes dog en endnu større hindring for grønnere offentlige indkøb, nemlig at de offentlige indkøbere ofte mangler viden om, hvilke miljøegenskaber de skal gå efter i et givet produkt. Det er vigtigt, for der sættes ingen grænser for de offentlige indkøbs miljørigtighed, hvis de udbudte kontrakter stiller klare miljøkrav. Der er altså behov for et systematisk oplysningsarbejde blandt myndighederne. Derfor vil Kommissionen lave en fortolkningsvejledning om offentlige indkøb og miljøet, hvor den vil forklare, i hvilket omfang man f.eks. kan stille krav til produktionsprocessen eller tage hensyn til alle de omkostninger, der påløber i et produkts samlede livscyklus. Desuden overvejer Kommissionen at udarbejde en håndbog og/eller meddelelse om grønne offentlige indkøb med praktiske eksempler på grønne udbud, der er udformet efter EU-reglernes krav. For at gøre det lettere at indføje produktkriterier i udbud kunne man overveje at oprette et net til udveksling af information om optimal praksis for forvaltning af databaser, hvor myndighederne kan hente viden om kriterier for miljørigtige produkter på grundlag af igangværende initiativer i medlemsstaterne og EU's miljømærkningskriterier. Kommissionen kunne koordinere og lette disse informationsudvekslinger, bl.a. via internettet OECD, 1999, "Greener Public Purchasing: issues and practical solutions", s. 11. Se Kommissionens dokument med fortolkningsvejledning for EF's regler om offentlige indkøb og mulighederne for at tage miljøhensyn ved offentlige indkøb (under udarbejdelse). 15

66 Kommissionen har i sinde at gå i spidsen med grønnere offentlige indkøb og dermed stimulere udbredelsen og udviklingen af miljøvenlige produkter. Når det er muligt, vil Kommissionen, indenfor rammerne af lovgivningen om offentlige indkøb, foretrække produkter, som opfylder kriterierne for mærkning med EU-blomsten. Kommissionen har til hensigt at lade sig registrere under EMAS-ordningen 17 og tilskynder andre offentlige instanser til at gøre det samme. Dette projekt skal evalueres for gradvis at øge mængden af miljøvenlige indkøb, og evalueringen skal offentliggøres og stilles til rådighed for medlemsstaterne og lokale myndigheder Hvordan kan man øge mængden af grønne offentlige indkøb? Hvilken rolle bør grønne offentlige indkøb spille i en integreret produktpolitik? Hvilke hindringer skal fjernes for at gøre offentlige indkøb grønnere? Hvordan kan man stimulere til grønne offentlige indkøb? 4.3.Redskaber og incitamenter, der kan få virksomheder til at gå i spidsen med renere produktion En virksomheds succes beror på evnen til at udnytte markedsmulighederne før andre. God miljøledelse og godt produktdesign er nøglen til markedsandele i fremtidens bæredygtige økonomi. Det er derfor ikke overraskende, at de virksomheder, der gør størst fremskridt, også er dem, som er kommet længst med at fremstille renere produkter. Fra december 1993 til august 2000 var resultatet for de virksomheder, som er med i Dow Jones Sustainability Group Index, 86,5% bedre end for virksomheder i det generelle Dow Jones Global Index 18. En integreret produktpolitik skal styrke og udbrede denne bevægelse hen imod bæredygtighed for at sikre en hurtigere overgang til renere produkter. Derfor påtænkes det at opmuntre til udvikling og tilrådighedsstillelse af redskaber, der kan forbedre produkternes miljøpræstationer og styrke virksomhedernes tilskyndelse til at lægge sig i førerfeltet og blive bæredygtige Tilvejebringelse af produktinformation Hvis markedet fremover skal tage miljøforhold i betragtning, er det vigtigt, at aktørerne har adgang til og gør brug af information om produkters eller disses bestanddeles miljøbelastning på alle trin i livscyklussen, før de træffer deres beslutninger. Generelt skal det sikres, at markedet påvirkes mere af flere og mere brugerrelevante, nøjagtige og saglige oplysninger Fællesskabets ordning for miljøledelse og miljørevision. DJSGI bygger på de økonomiske præstationer hos virksomheder (produkter og tjenesteydelser), der er identificeret som førende med hensyn til bæredygtighed efter et bestemt sæt kriterier. Detaljerne i kriterierne er måske nok diskutable, men er der tale om et af de meget få forsøg på at identificere proaktive virksomheder og sammenligne deres præstationer med aktiemarkedet som helhed. De virksomheder, der indgår i DJSGI har fra december 1993 til august 2000 øget deresaktieværdi med 240,6%, hvor det generelle DJGI er steget med 174,1%. 16

67 Producenterne bør kende miljøprofilen for de komponenter, som de bruger i deres produkter. Designerne bør se på, hvilken virkning deres valg har på produkternes livscyklus, og have let adgang til eksisterende data og metoder. Producenterne bør formidle oplysningerne videre til forbrugere og købere i en lettilgængelig form. Forhandlere, forbrugere og indkøbere bør kunne skelne renere produkter fra mindre rene. For at kunne forbedre et produkts præstationer ud fra en livscyklusbetragtning må man kende livscyklussen. Derfor består det første skridt til udbredelse af livscyklustænkning i hele økonomien i at fremskaffe og sammenstille oplysninger om produkternes miljøbelastning gennem hele deres livscyklus. Sådanne oplysninger kan samles i livscyklusopgørelser (LCI'er) og fortolkes i livscyklusvurderinger 19 (LCA'er). Det er hverken enkelt eller billigt at opstille LCI'er og LCA'er. Nogle forhold er offentligt tilgængelige, andre ikke. Deres værdi afhænger af deres kvalitet og relevans for brugernes behov og muligheder. Kommissionen prioriterer udarbejdelse og sammenstilling af lettilgængelige oplysninger om livscyklusser højt. Den kan blandt harmonisere og efterhånden forbinde eksisterende oplysninger om livscyklusser og evt. oprette databaser, der lever op til aftaler om datastandarder. Den vil tilskynde til at eksisterende standardiserede livscyklusdata gøres offentligt tilgængelige gennem databaser. Det vil ske i samarbejde med forbruger- og erhvervsorganisationer og med andre relevante organer som f.eks. nationale miljøstyrelser og Det Europæiske Miljøagentur. Der bør også gives lettere adgang til anden relevant information (f.eks. optimal praksis for livscyklusvurdering af forskellige produktgrupper og nye teknologier af miljømæssig interesse). Der bør udvikles og sikres adgang til redskaber, så det bliver muligt hurtigt at kontrollere produkters miljøvirkninger, især for små og mellemstore virksomheder, som ikke selv råder over ekspertise eller ressourcer til at udarbejde livscyklusanalyser. Der bør være tilsvarende redskaber til at styre strømmen af miljørelevant livscyklusinformation gennem produktionskæden. Som målestokke for producenter og forbrugere, så de kan sammenligne forskellige produkters miljøegenskaber bør der udarbejdes benchmarks, gøres status over teknologiudviklingen, opstilles centrale resultatindikatorer og designanvisninger (se afsnit 4.3.2) og udarbejdes standarder (se afsnit 4.3.3). Kommissionen har i sinde at indkalde til en eller flere ekspertworkshopper om praktiske muligheder og behov. 19 Livscyklusvurdering (LCA) er en metode til at vurdere de miljømæssige forhold og potentielle belastninger, der er knyttet til et produkt; der udarbejdes en opgørelse over relevant input og output i det afgrænsede system, de potentielle miljømæssige følger af dette input og output vurderes, og resultaterne fortolkes. I praksis kan man bevidst forenkle LCA'er eller indsnævre deres afgrænsning, men i princippet er der tale om altomfattende, systematiske redskaber. 17

68 Målet med en integreret produktpolitik er ikke nødvendigvis at kræve, at alle relevante beslutninger underkastes en fuldstændig livscyklusvurdering. Hovedsagen er at få identificeret centrale informationselementer og udmønte dem i generel livscyklustænkning. Måske kan man fremskaffe og tilgængeliggøre mere information ved at forpligte og/eller tilskynde producenter til at sende centrale data ned gennem produktionskæden til forbrugerne. Hvordan en sådan forpligtelse/tilskyndelse nærmere skal udformes og gennemføres, skal vurderes ud fra omkostningseffektivitet. Eksisterende initiativer fra producenter og andre aktører kan bruges som inspirationskilde for sådanne foranstaltninger. Som eksempler på den type initiativer kan nævnes: EICTA (European Information and Communications Technology Industry Association) har taget et initiativ, der kaldes 'Supply Chain Management'. Dets formål er at tilrettelægge en fælles europæisk fremgangsmåde for administration af forsyningskæden i elektronikindustrien, hvad der kan forenkle dataindsamlingen for både rekvirent og leverandør og samtidig drive miljøforbedringen af de leverede produkter fremad. På den måde sikres det, at man har en fælles liste over materialer, der skal være omfattet af rapporteringen, og en fælles skabelon for produktinformation. Ordningen vil gøre det muligt at sammenligne leverandører med hensyn til kritiske materialer. I bilbranchen har direktivet om udrangerede køretøjer tilskyndet bilfabrikanterne til at indgå en strategisk alliance om at udvikle et fælles IT-system for indsamling af data om produktmaterialer. Systemet kaldes International Material Data System (IMDS). I denne centrale database kan hver part i forsyningskæden indsætte data om deres produkter. Da databasen er hierarkisk, kan bilfabrikanterne sammenstille oplysninger fra forskellige niveauer og på den måde udarbejde rapporter om køretøjets sammensætning som summen af dets komponenter. Fuldstændige komponentdata fremkommer lag for lag ved direkte interaktion med databasen. Vedligeholdelsen af systemet finansieres ved betaling for adgang til rapporterne. EICTA undersøger for tiden, om de skal indarbejde deres ordning i IMDSsystemet. Der er forskellige muligheder for nye eller videreudviklede initiativer inden for rammerne af en integreret produktpolitik. Man kunne f.eks. udarbejde information om et sæt af bredt anvendelige kriterier med udgangspunkt i miljøpolitiske mål og eksisterende designanvisninger. Eller fokusere på information, som producenterne relativt let kan få kendskab til, som er let forståelig og kan kontrolleres af forbrugerne, f.eks. produktets forventede levetid, forventede omkostninger til bortskaffelse, garanti for reparationer, forventede driftsomkostninger osv. 18

69 Hvordan kan der frembringes mere pålidelig information om produkters miljøegenskaber? Hvilken rolle kan informationsarbejde spille i gennemførelsen af en integreret produktpolitik? Hvilke initiativer kan der tages for at fremme tilvejebringelse, formidling, tilgængelighed og anvendelse af livscyklusinformation? Bør de være frivillige eller obligatoriske? Hvordan kan en integreret produktpolitik bidrage til at udvikle og samordne disse initiativer? Kan obligatoriske data/oplysninger øge udbyttet af frivillige ordninger? Retningslinjer for produktdesign En informationstype, der er særligt velegnet til at fremme livscyklustænkningen i virksomhederne, er retningslinjer for miljørigtigt design. Forskellige fora, bl.a. ISO/TC 207, har arbejdet med generelle og produktgruppespecifikke designanvisninger. I udviklingen af en generel strategi for inddragelse af miljøhensyn i designprocessen skal der tages hensyn til produkternes kompleksitet og forskelligartethed og til den hurtige udvikling inden for viden og knowhow på designområdet. En sådan strategi børe rettes mod: at optimere den service, der ydes med produktet at bevare ressourcer at reducere affaldsmængden at nedbringe forureningen at mindske farer og risici. Af designprincipper, som bidrager til at nå disse mål, kan nævnes: design for renere produktion og brug (eksempler: kildereduktion, som fører til mindre masse og mindre affald; minimalt energiforbrug) design med henblik på reduktion/erstatning (af farlige, giftige eller på anden vis miljøskadelige materialer i produktet eller ledsagende forbrug) design med henblik på anvendelse af materialer fremstillet af fornyelige ressourcer design med henblik på holdbarhed (eksempler: mulighed for reparation og vedligeholdelse) 19

70 design med henblik på lang levetid (eksempler: mulighed for opgradering; tidløs formgivning og hensyntagen til fremtidige behov) design med henblik på funktionsudvidelse (eksempler: alsidig anvendelighed og modularitet) design med henblik på genbrug og genanvendelse (eksempler: komponenter, der er lette at skille ad, reduceret materialekompleksitet, brug af genanvendte eller genvindelige materialer; genbrug af komponenter takket være genfremstilling i lukkede kredsløb og sekundær anvendelse) design med henblik på enkelhed (bør medføre lavere fremstillingsomkostninger, lavere materialemasse, større holdbarhed, lettere demontering med henblik på vedligeholdelse eller genbrug af komponenter). Kommissionen vil tilskynde til, at sådanne retningslinjer udarbejdes, breder sig og tages i brug. De skal ligeledes indoptages i udviklingen af fællesskabsinitiativer, f.eks. inden for rammerne af "den nye metode" (afsnit 4.3.3), ved specifikke produktbestemmelser og miljømærker (afsnit 4.2.1) Hvordan kan miljøforhold blive et kernepunkt i produktdesign? Hvad gøres der for tiden for at udforme retningslinjer for miljødesign? Hvordan kan Fællesskabet bidrage til at udvikle, formidle og udbrede anvendelsen af sådanne retningslinjer? Hvordan kan retningslinjer for miljødesign integreres i igangværende og fremtidige fællesskabsinitiativer? Standardisering og "den nye metode" Mange af de omkring fem tusind europæiske standarder, der findes i dag, er produktstandarder. Nogle anvendes uden lovgivningsmæssig baggrund, andre støttes af retsforskrifter, f.eks. direktiver efter den nye metode. I dag bekræftes "brugsegnethed" og "sikkerhed for brugeren" gennem produktattestering i overensstemmelse med en bestemt europæisk standard. Der er nu et stærkt ønske om, at produkter, som opfylder en europæisk standard, også systematisk lever op til krav om "miljørigtighed". Standarder 20 er resultatet af en konsensusstyret proces, som er åben for alle interesserede parter. Skønt standarder normalt ikke er bindende, indeholder de vigtige anvisninger, som i mange tilfælde anvendes på hele markedet. Standarder kan i høj grad påvirke produkternes miljøpåvirkning. 20 "Ved at sikre, at alle virksomheder, som leverer et produkt eller en tjenesteydelse, gør dette inden for et kontrollerbart og måleligt sæt af tekniske eller faglige normer, kan standarder skabe lige vilkår på områder af samfundsmæssig interesse, fra folkesundhed, sikkerhed og miljø til produkt-, proces- og tjenestekvalitet. På den måde bliver flere standarder obligatoriske, enten som et udtryk for lovgivernes hensigt eller mere spontant gennem markedskræfternes samspil (dvs. tekniske forskrifter og de facto-obligatoriske standarder)." OECD 1998, "What do standards for environmental management system offer?", s

71 Ud over formelle standarder har standardiseringsorganisationerne udviklet andre former for konsensus (f.eks. workshopaftaler). Disse "nye standardiseringsprodukter" er ikke underlagt alle de procedurekrav, som formelle standarder er, men kan udarbejdes som umiddelbare konsensusløsninger på hurtigt opståede markedsbehov eller mindre stabile innovationer. Forslag til, hvordan standarder kan udnyttes bedre i en integreret produktpolitik, kunne f.eks. gå ud på: at udvikle standarder eller andre konsensusstyrede produkter af relevans for miljøbeskyttelse at der skal tages miljøhensyn i den europæiske produktstandardisering, f.eks. i forbindelse med udvikling af nye eller revision af eksisterende produktstandarder at udarbejde og anvende miljøretningslinjer for nye produktstandarder og ændring af eksisterende. Kommissionen har i sinde at samarbejde med standardiseringsorganisationerne og andre relevante aktører om at udvikle mekanismer, som sikrer, at miljøegenskaber systematisk indgår i produktstandarder. Det skal undersøges, hvordan standardiseringen kan gøres grønnere ved at inddrage aktører fra civilsamfundet. Det drøftes desuden for indeværende, hvordan man kan forbedre og udvide CEN's miljøhelpdesks rolle. Et andet område, der er tæt knyttet til standardisering, er at vurdere, om og hvordan direktiver efter den nye metode kan fremme miljødesign. Disse direktiver indeholder totalharmonisering på grundlag af bindende "væsentlige krav". Metoden indebærer, at producenterne har frihed til at vælge, hvordan de vil eftervise, at deres produkter opfylder de væsentlige krav. Men de kan bl.a. gøre det ved at benytte de "harmoniserede standarder", som CEN, CENELEC eller ETSI 21 har udarbejdet efter mandat fra Kommissionen. Opfyldes de relevante harmoniserede standarder, er der formodning om overensstemmelse med gældende lovgivning, og produktet kan så omsættes frit på det indre marked. Den nye metode og standardisering danner nu en central, vellykket søjle i Fællesskabets lovgivning om sundheds- og sikkerhedsaspekter i forbindelse med produktdesign. De hidtil eneste erfaringer med at bruge den nye metode specielt til miljødesign af produkter hidrører fra direktivet om emballage og emballageaffald 22, om end det stadig er omstridt, om dette direktivs elementer af "ny metode" er tilstrækkelige og hensigtsmæssige. På samme måde har de standarder, der er vedtaget på dette grundlag, givet anledning til heftig debat. De blandede erfaringer fra direktivet om emballage og emballageaffald bør danne grundlag for en debat om, hvordan den nye metode bedst kan anvendes på nye initiativer som det planlagte direktiv om elektrisk og elektronisk udstyr. Dette påtænkte direktiv har til formål at sikre en løbende forbedring af det elektriske og elektroniske udstyrs miljøegenskaber og ressourceforbrug ved at indføre en helhedsvurdering af miljøforholdene i CEN, CENELEC og ETSI er forkortelserne for hhv. Den Europæiske Standardiseringsorganisation, Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering og Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation. 94/62/EF 21

72 produktudviklingen og samtidig sikre varernes frie omsættelighed på det indre marked. Bilag II indeholder idéer til, hvordan de særlige krav til miljørigtigt design kan håndteres inden for rammerne af den nye metode Hvordan kan en integreret produktpolitik bidrage til at gøre standardiseringsprocessen grønnere og sikre maksimal udnyttelse af mulighederne i udstedelse af direktiver efter den nye metode? Hvordan kan hensyntagen til miljøegenskaber blive en integrerende del af standardiseringsprocessen? Hvordan kan direktiver efter den nye metode bidrage til at fremme gode miljøegenskaber ved produkter (se også bilag II)? Produktpaneler De økonomiske operatører er generelt villige til at tage miljøhensyn i produktdesign og -fremstilling, så længe dette ikke er til væsentlig skade for deres konkurrencesituation. På samme måde foretrækker forbrugerne renere produkter, så længe der ikke er en uforholdsmæssigt stor prisforskel. I mange tilfælde er en debat blandt interessenterne derfor nok til at sætte skub i forbedringen af produkternes miljøegenskaber. Derved kan man få en hurtigere og mere erhvervsrettet respons, og miljøproblemerne kan blive løst, før der bliver brug for lovgivning. Enmuligmådeatnådettemålpåeratfåinteressentgrupper til at arbejde med, hvordan miljømålene kan nås eller hindringer fjernes for deres specifikke produktgruppe. I den integrerede produktpolitik kaldes sådanne interessentgrupper produktpaneler. Disse paneler kan antage forskellige former og må tilpasses efter emnerne. De kan f.eks. beskæftige sig med bestemte produkters eller produktgruppers miljøpræstationer, men også særlige problemer, der gør sig gældende for en eller flere produktgrupper (f.eks. reduktion af mængden af farlige stoffer i bestemte produkter eller produktgrupper). I nogle tilfælde kan disse paneler oprette sig selv, i andre kan myndighederne og Europa-Kommissionen i højere grad spille med. Sådanne grupper er også beslægtet med de workshopaftaler, som de europæiske standardiseringsorganer benytter 23. De kan bruges til tilsvarende formål, hvis forholdene tilsiger det. For at sikre effektiv ressourceanvendelse bør der dog kun nedsættes paneler, når det kan forventes at føre til væsentlige fremskridt med opfyldelsen af EU's miljømålsætninger. Andre forudsætninger er interessenternes villighed til at samarbejde, accept af en rimelig grad af gennemskuelighed, deltagelse, informationskvalitet osv. og en vis sikkerhed for, at interessenterne er rede til at handle, når panelets arbejde er færdigt. Eksempler på lignende initiativer er Auto- Olie-programmet og de forskellige paneler i Danmark. 23 Se bilag II. 22

73 En effektiv diskussion er betinget af god forberedelse. Indledningsvis bør de emner, der ønskes behandlet, analyseres, så diskussionen kan finde sted på grundlag af en fælles forståelse. Panelets opgaver bør være klart og praktisk definerede. Der bør fastsættes en tidshorisont for at undgå lange diskussioner uden håndgribelige resultater. Endelig bør der foretages en hensigtsmæssig evaluering af resultaterne. Udebliver de forventede resultater, kan panelets arbejde bruges som baggrund for at tage andre virkemidler i brug, f.eks. regulering Hvordan kan designprocessen påvirkes, så der tages mere hensyn til miljøforhold? Er produktpaneler en hensigtsmæssig løsning, og hvordan kan de nedsættes i praksis? Findes der erfaringer fra lignende initiativer? 4.4.Andre virkemidler, der kan understøtte indsatsen Der findes også andre virkemidler, som ganske vist ikke primært er rettet mod produkter, men alligevel kan tilskynde operatørerne til at tage hensyn til produkternes livscyklus: miljøledelses- og miljørevisionssystemerne ISO og EMAS, miljøberetninger, LIFE-instrumentet og forskning og udvikling Miljøledelse og miljørevision Miljøledelsessystemer har til formål at hjælpe virksomhederne til at forbedre deres miljøpræstationer, herunder deres produkters, aktiviteters og tjenesteydelsers livscyklus. Organisationerne får et klart billede af, hvordan de påvirker miljøet, og hjælp til at arbejde målrettet med de vigtigste belastninger og forvalte dem ordentligt. Miljøledelsessystemer kan desuden bidrage til at indføre ændringer i ledelsesstilen ved at sætte miljøforhold på dagsordenen i virksomhedernes daglige ledelse. EF's EMAS-forordning 24, vedtaget den 29. juni 1993, og den efterfølgende internationale standard ISO anvendes af et stigende antal virksomheder og andre organisationer. EMAS II dækker i lighed med ISO-standarden ikke blot industrisektoren, men alle sektorer, og vedrører ikke alene miljøvirkningerne af økonomiske aktiviteter, men også af disses produkter og ydelser. Miljøledelsessystemer kan derfor bidrage til at udbrede en integreret produktpolitik i hele Den Europæiske Union. For det første fordi de indvarsler ændringer i 24 Rådets forordning (EØF) nr. 1836/93 om industrivirksomheders frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision. Revisionen af den eksisterende EMAS-forordning (EMAS II), som forventes snarligt vedtaget, overtager den internationale standard ISO som miljøstyringskomponenten i EMAS, således at de to systemer fremover vil være kompatible. 23

74 ledelsesformen, og for det andet fordi de tilvejebringer miljøinformation og måder at forvalte denne information på, hvilket netop stemmer overens med princippet om en integreret produktpolitik. Betingelsen er, at disse frivillige virkemidler anvendes over en bred kam og dækker en stor del af alle økonomiske aktiviteter. For organisationerne betyder miljøledelse effektivitet og bedre miljø, men også økonomiske fordele og et bedre image. For andre interesserede parter og for offentligheden betyder miljøledelse, at organisationerne tager deres ansvar for miljøet alvorligt. Desuden bør EMAS kunne give deltagende organisationer 'lovgivningsmæssige fordele'. Det er meningen at medlemsstaterne skal overveje, hvordan EMAS-registrering kan tages i betragtning ved gennemførelsen og håndhævelsen af miljølovgivningen. Dermed kan gennemførelse af EMAS resultere i mindre hyppige miljøkontrolbesøg eller mindre bureaukrati, mere fleksible rapporterings- og tilladelsesprocedurer og i nogle tilfælde støtte til gennemførelse af miljøledelsesystemet og til betaling registreringsafgifter. For at give myndighederne et bedre overblik over de potentielle incitamenter til at lade sig EMAS-registrere vil Kommissionen tilrettelægge en informationsudveksling mellem og i medlemsstaterne efter vedtagelsen af den nye EMAS-forordning. Som anført i afsnit har Kommissionen også i sinde at lade sig registrere under EMAS-ordningen Hvordan kan miljøledelsessystemer bidrage til at skaffe renere produkter? Forskning, udvikling og innovation Integreret produktpolitik bygger på tanken om, at der kan skabes en ny dynamik, hvor producenterne tilskyndes til at tage miljøhensyn i deres strategier og produktdesign. Denne virksomhedsinterne tilskyndelse til innovation bør styrkes gennem forsknings- og udviklingsprogrammer. For tiden findes der f.eks. programmet for konkurrence- og bæredygtig vækst under EF's femte forskningsrammeprogram. Det støtter bl.a. forskning i mere miljøvenlige elektriske og elektroniske produkter. Sådanne programmer giver tilskud til principielle, organisatoriske og tekniske innovationer, som opfylder samfundets fremtidige behov med betragteligt mindre ressourceforbrug og miljøbelastning. Der er behov for at styrke og udvide forbindelserne mellem en integreret produktpolitik og den type programmer på alle niveauer, hvor der ydes forskningsstøtte, og udvikling af renere produkter og tjenesteydelser bør også gøres til et højt prioriteret område i EF's sjette forskningsrammeprogram. For at fremme innovation skal der skabes en bedre forståelse af mekanismerne bag miljøvenligt produktdesign, markedsændringer, ændringer på systemniveau, fremtidige samfundsbehov, fremtidsscenarier osv. Der skal gøres en indsats for at udvikle, harmonisere og formidle metoder til livscyklusvurdering og lette anvendelsen deraf, især i små og mellemstore virksomheder. For at lette livscyklusvurdering i små og mellemstore virksomheder bør forskningen omfatte udvikling af forenklede metoder. Endelig kunne forskningen være med til at udpege 24

75 produktkategorier, der er særlig belastende for miljøet, og bidrage med detaljerede LCA-vurderinger af sådanne produkter. EU og andre myndigheder bør indføre finansieringsordninger for projekter og netværk på områder, hvor forsknings- og udviklingsprogrammer kan får stor betydning ved at udløse innovationer, der skaffer nye, mere miljøvenlige produkter og servicesystemer til veje. Ud fra et politisk perspektiv skal virkemidler og fremskridtsindikatorer løbende evalueres med henblik på større effektivitet. En sådan bredspektret forandring af produkter og forbrug, som det er meningen at fremme ved en integreret produktpolitik, rummer store udfordringer. Forskningen kan for eksempel yde et bidrag ved at udvikle indikatorer Hvilke bidrag kan EU's forsknings- og udviklingsprogrammer yde til en integreret produktpolitik? Life Life 25 er det eneste instrument, som specifikt kan bruges til at yde finansiel støtte til at udvikle Fællesskabets miljøpolitik som beskrevet i flere EF-handlingsprogrammer. Den nye Life III-forordning blev offentliggjort i juli 2000 og indeholder store og særdeles positive muligheder for at gennemføre en integreret produktpolitik. Med Life III er der skabt flere muligheder for at yde støtte til innovative projekter og demononstrationsprojekter, som er rettet mod at fremme bæredygtig udvikling, og forberedende foranstaltninger, som skal udvikle eller revidere Fællesskabets politik. Life-Miljø's specifikke målsætning er at bidrage til udviklingen af innovative og integrerede teknikker og metoder. I Life-retningslinjerne for demonstrationsprojekter nævnes integreret produktpolitik som et af fem specifikke mål sammen med fysisk planlægning og udvikling, vandforvaltning, affaldsforvaltning og virkningen af erhvervsmæssige aktiviteter. Der fokuseres navnlig på demonstrationsprojekter om miljødesign, miljøeffektivitet og grønne finansielle ydelser (investeringsfonde og kredit- eller forsikringsfaciliteter, som er undergivet miljøkriterier) samt miljømærkning Hvordan kan Life-programmet bidrage til en integreret produktpolitik? Grønne regnskaber og miljøberetninger Grønne regnskaber og miljøberetninger er efterhånden blevet mere og mere relevante for virksomhederne. Investorer, kreditorer, regeringer og den bredere offentlighed 25 Life er et finansieringsinstrument i EU. Det anvendes på tre indsatsområder: miljø, natur og tredjelande. 25

76 interesserer sig i stigende grad for og bekymrer sig undertiden om, hvordan en virksomheds miljøpræstationer påvirker dens finansielle situation. En virksomheds årsregnskab og beretning er interessenternes hovedkilde til oplysninger om dens aktiviteter, udvikling og fremtidsplaner. Men der er endnu ikke nogen fælles måde at fremlægge miljøoplysninger på og heller ikke nogen analysestandard for fortolkningen af dem, og det gør årsregnskaberne mindre effektive. Kommissionen har i en undersøgelse søgt at kortlægge, hvordan standardiseret, sammenlignelig miljøinformation kan medtages i virksomhedernes årsregnskaber. Måske vil den senere opstille retningslinjer for, hvordan miljøudgifter og -fordele kan medtages i en virksomheds årsregnskab Hvordan kan systemer for virksomheders årsregnskaber og -beretninger fremme renere produkter? 26

77 5. NÆSTE SKRIDT Denne grønbog skal være startskuddet til en offentlig debat om den foreslåede strategi og dens bestanddele og om, hvilke perspektiver renere produkter og en integreret produktpolitik rummer for de berørte parter, for regeringerne og for miljøet. Debatten skal både handle om, hvordan en ramme på EU-plan skal tilrettelægges, og hvilke praktiske virkemidler dens gennemførelse kræver 26. Dette betyder navnlig, at grønbogen skal drøftes i de europæiske institutioner, især i Rådet og Europa-Parlamentet, som vil blive stærkt involveret i udviklingen af den integrerede produktpolitik og dens enkelte dele. Kommissionen påtænker også at udnytte og støtte det uformelle, europæiske IPP-netværk af eksperter fra medlemsstaterne som et forum for drøftelser og erfaringsudveksling om grønbogens emner og om integreret produktpolitik generelt. For alle andre aktører - lokalmyndigheder, erhvervsliv og forbrugerorganisationer, ikke-statslige organisationer og andre interesserede, der gerne vil deltage i debatten - vil Kommissionen holde en række høringer om grønbogens hovedemner. De annonceres på Kommissionens netsted: Resuméer og hovedkonklusioner af drøftelserne offentliggøres på samme adresse. Ansøgninger om deltagelse 27 i disse høringer kan sendes til følgende -adresse: [email protected]. Skriftlige kommentarer fra interessenter sendes til Kommissionen senest den 30. juni 2001, att. Marianne Klingbeil, kontorchef for 'Industri og det indre marked. Produkter og frivillige ordninger' (Generaldirektoratet for Miljø, E.4), rue de la Loi / Wetstraat 200, B-1049 Bruxelles/Brussel, Belgien. Kommentarer kan også sendes til følgende -adresse: [email protected]. De forskellige sprogudgaver af grønbogen og dertil relaterede dokumenter kan hentes på følgende internetadresse: Debatten har til formål at øge kendskabet til, hvordan en integreret produktpolitik bedst kan indarbejdes i miljøpolitikken. Den vil danne grundlag for en meddelelse, som forventes offentliggjort i anden halvdel af Meddelelsen kommer til at indeholde et resumé af debatten og Kommissionens konklusioner om gennemførelse af en integreret produktpolitik. Da den integrerede produktpolitik til dels er baseret på eksisterende initiativer, vil der samtidig blive arbejdet med disse virkemidler. Som anført i dette dokument, er det ligeledes hensigten at gennemføre et begrænset antal prøvesager, især i produktpaneler En oversigt over de vigtigste aktiviteter i gennemførelsesstrategien for den integrerede produktpolitik findes i bilag III. En ansøgning bør indeholde en beskrivelse af interessenten og dennes særlige interesser i den integrerede produktpolitik. Der udsendes så mange indbydelser, som der er pladser. Generelt kan kun et medlem pr. organisation deltage, og der ydes ingen tilskud, medmindre særlige forhold kan gøres gældende. 27

78 BILAG I: Undersøgelser og høringer om integreret produktpolitik I 1997 blev der på Kommissionens foranledning udarbejdet en undersøgelse om integreret produktpolitik 28, som her blev karakteriseret som en omfattende strategi, der berører alle aktioner, aktører og miljøfølger i hele et produkts livscyklus. I undersøgelsen beskrives det, hvordan denne politik har udviklet sig i medlemsstaterne, og hvordan industrien og forbrugerne bruger begrebet produktlivscyklus. Forfatterne foretager en generel analyse af politikken med udgangspunkt i politiske initiativer inden for fem 'byggeklodser', nemlig affald, innovation, markeder, information og ansvar. Ifølge forfatterne bør en EU-politik have den rolle at artikulere en fælles vision af, hvad der skal opnås med en integreret produktpolitik, at formidle optimal praksis og at integrere princippet i EU's politikker; dette skulle suppleres af visse specifikke EU-foranstaltninger på området. Med denne undersøgelse som grundlag afholdt Kommissionen i slutningen af 1998 en workshop om en lang række emner med deltagelse af forskellige aktører. Af konklusionerne fra workshoppen fremgår det, at der var enighed om relevansen af en produktlivscyklusstrategi og af at inddrage alle parter. Det var endvidere grundlæggende, at informationer blev formidlet videre gennem hele produktkæden. En række virkemidler blev beskrevet som relevante: miljøledelsessystemer i industrien, miljømærkning af produkter, indarbejdelse af miljøhensyn i produktstandarder, grønnere offentlige indkøb og miljøaftaler. Der blev givet udtryk for behov for mere klarhed om, hvad det er for en vision en integreret produktpolitik står for, og hvad dens overordnede formål og målsætninger er. En opfølgende undersøgelse af den seneste udvikling inden for medlemsstaternes integrerede produktpolitik og følgerne for EU's politik 29 bekræftede, at de fleste medlemsstater endnu ikke har en aktiv politik. Men hvor man har en, er der store forskelle på gennemførelsen, selv om der i store træk er generelle enighed om de centrale principper. De fleste medlemsstater ønsker, at Kommissionen hjælper de stater, som endnu ikke har taget initiativ i denne retning, eller definerer rammer, som kan anvendes i hele Fællesskabet Ernst & Young/SPRU for Europa-Kommissionen 1998: Integrated Product Policy. Resumé af undersøgelsen kan hentes på Kommissionens IPP-netsted: ( Ernst & Young for Europa-kommissionen 2000: Developing the Foundation for Integrated Product Policy in the EU. Undersøgelsen kan hentes på Kommissionens IPP-hjemmeside: ( 28

79 BILAG II: Mulige måder at håndterede de særlige krav til miljørigtigt design på inden for rammerne af 'den nye metode' Nedenstående er ment som praktisk inspiration til en debat om, hvordan problemerne med at anvende den nye metode i emballagedirektivet kan undgås i fremtidig lovgivning om miljørigtigt produktdesign. 1) Miljøledelsessystemer og/eller retningslinjer for miljødesign, der sammen med håndhævelsessystemet skaber ideer til mulige forbedringer i produkters livscyklus. Som erfaringerne fra emballagedirektivet viser, er det vanskeligt at få en klar, entydig definition af væsentlige krav og standarder, som kan bruges til at afgøre om produkterne overholder dem. Det kan derfor være en god ide at rette de væsentlige krav mod beslutningsprocessen i designfasen i stedet for at stille konkrete krav til slutproduktet, som det kan være svært at kontrollere. Krav til designprocessen kan f.eks. indføres på grundlag af miljøledelsessystemer som ISO / EMAS og/eller retningslinjer for miljødesign. I stedet for at træffe beslutning om et færdigt produkts overensstemmelse kan myndighederne forhandle direkte med producenterne, når produkternes miljøegenskaber kan forbedres. Disse emner kan eventuelt også sættes til bredere diskussion i brancheorganisationer eller forelægges myndighederne, som så de kan træffe beslutning om den mest hensigtsmæssige opfølgning. 2) Brug af "nye standardiseringsprodukter" som f.eks. workshopaftaler Forbedringen af produkternes miljøegenskaber bør være en løbende proces. Det kunne derfor være hensigtsmæssigt at tilpasse miljøstandarderne til den teknologiske udvikling tiere, end det er muligt, hvis procedurekravene til udstedelse af formelle standarder skal overholdes. En sådan lynprocedure kunne tage form af "nye standardiseringsprodukter". "Nye standardiseringsprodukter" kunne i første omgang udarbejdes som workshopaftaler. Når de så har vist sig brugbare kan de opgraderes til formelle standarder, der kan benyttes som bevis på overensstemmelse. Fordelen ved denne fremgangsmåde er, at den gør det muligt at udbrede sådanne konsensusaftaler. På andre områder i hurtig udvikling, f.eks. informationsteknologi, er der udviklet tilsvarende fremgangsmåder. 3) Formodning om overensstemmelse på grundlag af miljømærkningskriterier Miljømærkede produkter har særlig positive miljøegenskaber. Derfor er det kun logisk, at man automatisk formoder, at disse produkter stemmer overens med forskrifter om miljørigtigt produktdesign. 29

80 4) Brug af nøgleindikatorer for miljøpræstationer til at fastlægge væsentlige krav Der findes to variationer af denne fremgangsmåde: I den første afklares det, hvilke centrale indikatorer der findes for de pågældende produkters miljøpræstationer, før de væsentlige krav defineres; dette afspejles direkte i formuleringen af kravene. I den anden formuleres de væsentlige krav temmelig fleksibelt som udgangspunkt; derefter skabes der ved en eller anden mekanisme konsensus om nøgleindikatorer for miljøpræstationer, som så senere kan være til nytte under en eventuel formulering og anvendelse af standarder. Denne fremgangsmetode forudsætter, at der identificeres gyldige indikatorer, som kan anvendes i hele den pågældende produktgruppe. 5) Kombination af forskellige elementer Ovenstående muligheder og den klassiske fremgangsmåde ved lovgivning efter den nye metode behøver ikke nødvendigvis være uforenelige. En mulighed kunne f.eks. være at definere entydige krav - bestået/ikke bestået - til produkters miljøegenskaber i væsentlige krav, standarder og/eller workshopaftaler, hvor dette er muligt. Retningslinjer for miljødesign kan så bruges til andre aspekter af samme lovgivning. Det ville desuden være hensigtsmæssigt at supplere direktiver efter den nye metode med traditionel lovgivning, især for politisk følsomme emner, hvor det er vanskeligt at finde en løsning i konsensusstyrede organisationer som standardiseringsorganer. 30

81 VIRKE- MIDDEL Økonomiske virkemidler BILAG III: Oversigt over de vigtigste virkemidler og aktioner FORESLÅET AKTION Identificere priselementer, som hindrer en hurtigere udbredelse af renere produkter på markedet Undersøge mulighederne for differentieret beskatning (f.eks. reduceret moms for miljømærkede produkter under den nye momsstrategi) osv. Producentansvar Udvide begrebet til at omfatte andre områder af Fællesskabets lovgivning Tilskynde til initiativer i medlemsstaterne Miljømærker Udvides til at omfatte flere produkter Mere offentlig finansiering til markedsføring og afgifter Revidere Fællesskabets strategi for miljømærkning Bruge miljømærkningskriterier på andre områder (f.eks. offentlige indkøb, benchmarking, miljøfonde, indikatorer og væsentlige krav) Miljøvaredeklarationer Forberede overvågning af brugen af miljøanprisninger Udarbejde rammer til støtte for deklarationer af ISO-type III Offentlige indkøb Vedtage en fortolkende meddelelse om offentlige indkøb og miljøet Udarbejde en håndbog om grønne offentlige indkøb Koordinere og lette informationsudveksling om grønne offentlige indkøb Gøre Kommissionens egne indkøb grønnere Produktinformation Retningslinjer for miljødesign Samordne oplysninger om miljøpåvirkninger fra produkters samlede livscyklus Støtte udvikling og formidling af letanvendelige redskaber til evaluering af miljøpåvirkninger fra produkters samlede livscyklus (især for små og mellemstore virksomheder) og forbedre informationsstrømmen gennem hele produktkæden Arrangere workshops om den mest effektive måde at nå disse mål på Undersøge mulighederne for at forpligte/tilskynde producenter til at udarbejde oplysninger om produkters miljøegenskaber Fremme udarbejdelse, udbredelse og anvendelse af sådanne retningslinjer 31

82 Standarder Støtte udvikling af standarder for miljødesign I samarbejde med alle parter at undersøge, hvordan 'miljørigtighed' systematisk kan blive et krav i alle europæiske standarder Ny metode Undersøge, hvordan direktiver efter den nye metode kan tilskynde til renere produktdesign Sikre optimal brug af den nye metode i direktiver som det planlagte om elektrisk og elektronisk udstyr Produktpaneler Udvikle rammer for produktpaneler Iværksætte enkelte pilotprojekter i 2001 Andre virkemidler Skabe forbindelse til EMAS Sikre, at grøn produktinnovation er en central del af Fællesskabets forsknings- og udviklingsprogrammer (RP5's program for konkurrence- og bæredygtig vækst; RP6) Fokusere en del af LIFE-programmet på renere produkter Undersøge mulighederne i miljøberetninger 32

83 Bilag 6 - Klassifikation af miljømærkning Miljømærkninger kan være obligatoriske og frivillige. Der findes som udgangspunkt tre typer af miljømærkninger: type-i, type II og type-iii Figur hentet fra Stø, et al., 2005

84 Bilag 7 - Arbejdsopgaver i kriterieudviklingen af Blomsten Fra Aalto et al., 2008:34

85 Bilag 8 - Miljømærkenævnets formål Miljømærkenævnet nedsættes af Miljøministeren og har til formål at: fremme udbredelsen af det europæiske og nordiske miljømærke. medvirke til at sikre kendskabet til det europæiske og nordiske miljømærke hos producenter, importører, detailhandel mv., samt professionelle indkøbere og private forbrugere. arbejde for, at miljømærkeordningerne udvikles på et fagligt, teknisk og miljømæssigt højt niveau i overensstemmelse med eksisterende og ny miljøviden samt at omsætningen af miljømærkede produkter øges vurdere kriteriesæt og rådgive Miljøstyrelsen om forhandlingsmandat for det europæiske miljømærke rådgive Miljømærkning Danmark og Dansk Standard i principielle spørgsmål vedrørende administration af miljømærkeordningerne fx prioritering af produktgrupper, kommunikation og marketing, kontrolstrategi m.v. (Retsinformation.dk, 2014)