Bilag 1. Tre måneders protester. November: Regeringen i modvind fra alle sider

Transkript

1 Bilag 1 Toke Grøn, februar Bilag 1 Tre måneders protester Dette bilag er en gennemgang af forløbet i protesterne, herunder hvad demonstranterne, regeringen og andre centrale aktører har gjort og sagt under undervejs. Protestforløbet hidtil kan med fordel inddeles i tre perioder svarende til de tre måneder de har stået på, da der fra måned til måned sker afgørende forandringer. November: Regeringen i modvind fra alle sider De igangværende anti-regeringsprotester startede i november som snævre, eller fokusererede, demonstrationer mod gennemførslen af den såkaldte amnestilov. Afvisningen af amnestiloven er dog ikke det eneste politiske nederlag for regeringen i november: en afgørelse fra den Internationale Rets Domstol i Hag (International Court of Justice, ICJ) om en gammel grænsestrid med Cambodja falder ikke ud til fordel for Thailand; et andet regeringsledet lovforslag om ændring af sammensætningen af senatet afvises af forfatningsdomstolen; og sidst på måneden er PM eren og Indenrigsministeren genstand for en mistillidsdebat alt sammen er med til at forstærke modviljen og dermed protesterne mod regeringen, der i slutningen af november er alvorligt under pres. Amnestilovforslaget Et lovforslag om amnesti er en speciel type lovgivning, der berører nogle af de mest grundlæggende strafferegler. Således er det centralt at forstå, at amnestilovforslaget er en del af en mere omfattende stykvis omskrivning af den Thailandske forfatning, som blev iværksat efter at forfatningsdomstolen (Constitutional Court, CC) i 2012 ikke tillod, at forfatningen kunne genskrives i sin helhed, men kun revideres i særskilte afsnit. Allerede før parlamentet gennemfører tredje og sidste læsning af lovforslaget om politisk amnesti dagen efter 2. læsningen d. 31. oktober, møder forslaget kritik fra stort set alle sider af det ellers så opdelte politiske univers i Thailand i. Både grupper fra den såkaldte gulskortebevægelse, centrale grupperinger i den såkaldte rødskjortebevægelse, samt det største oppositionsparti, Demokraterne, varsler omfattende demonstrationer og blokader, hvis lovforslaget vedtages i parlamentet ii. Hæren, akademikere, sammenslutninger af forretningsinteressenter og sundhedspersonale udtrykker også, at man ikke ønsker loven gennemført iii.

2 Bilag 1 Toke Grøn, februar Forslaget bliver som bekendt vedtaget i parlamentet 1. november, hvilket for alvor starter protesterne og flere tusinder går på gaden og demonstrerer - på dette tidspunkt imod endelig gennemførsel af loven i senatet. PM eren holder fast i, at amnestiforslaget vil føre til forsoning, men siger samtidig, at the government would not undertake any actions that are against the feelings of the people, at man vil acceptere Senatets beslutning også hvis den skulle gå imod forslaget, samt at man i det tilfælde vil trække øvrige udkast til 6 andre forsoningslovsforslag tilbage og ikke genoptage dem i resten af denne regeringsperiode iv. Den 11. november afviser Senatet lovforslaget enstemmigt med stemmerne 140 0, på trods af Pheu Thai også dominerer dette kammer. Samme dag træder Suthep Thagsuban tilbage som parlamentsmedlem sammen med 8 andre ledende figurer i Demokratpartiet for at fortsætte og lede protesterne, der nu rettes mere generelt mod regeringen, som man kræver, går af v. Dette får samtidig rødskjortebevægelsen, som regeringen har reddet trådene ud med, til at reagere og begynde at mobilisere sig, så man kan forsvare regeringen vi. Preah Vihear, ændring af senatet og mistillidsdebat Samme dag som senatet afviser amnestiforslaget offentliggøres en afgørelse fra ICJ om den årelange grænsestrid ved Preah Vihear templet mellem Thailand og Cambodja en grænsestrid, der har kostet flere menneskeliv og drevet tusindvis af civile på flugt i de berørte områder på begge sider af grænsen, og som derfor oftest er genstand for hård national retorik vii. ICJ-afgørelsen tilegner Cambodja selve tempelområdet, men forholder sig ikke til det omkringliggende areal. På trods af at de fleste medier er enige om, at afgørelsen er en sejr for Cambodja og således nederlag for Thailand, forsøges den solgt som en win/win situation fra den thailandske regerings side viii. Samtidig insisterer begge landes ledere på, at afgørelsen ikke må resultere i voldelige konflikter ix, som det bl.a. var tilfældet så sent som i Dette medfører dog kritik fra især nationalistiske grupper i Thailand, der er utilfredse med afgørelsen og regeringens passive linje. Den 20. november afviser forfatningsdomstolen et andet af regeringens lovforslag om at ændre sammensætningen af senatet, så alle er demokratisk valgt og ingen udpegede, som forfatningsstridigt x. Domstolen opløser dog ikke de involverede politiske partier, som det er set før ved kuppet i 2006 og som der er tale om, er en mulighed. Både MP ere og senatorer fra Pheu Thai er allerede inden afgørelsen ude at kritiserer og afvise en evt. underkendelse af lovforslaget, som de mener, er utidig/uberettiget indblanding i den lovgivende proces fra forfatningsdomstolen xi. Anti-

3 Bilag 1 Toke Grøn, februar korruptionskomitéen (NACC) godtager dog nogle begæringer, der kan fjerne de 312 MP ere, fra hovedsageligt PT, der har stemt for forslaget xii. Den sidste udfordring af mere formel karakter, som regeringen står overfor i november, er en mistillidsdebat for PM eren og Indenrigsministeren d. 26. og 27. november. Her beskyldes Pheu Thai med PM eren i spidsen for at underminere Thailands økonomiske stabilitet igennem korruption og populistiske politikker, bl.a. det omdiskuterede rice scheme og det store billion store statslån til infrastruktur xiii. Både PM eren og Indenrigsministeren overlever dog mistillidsafstemningen i parlamentet med over dobbelt så mange stemmer, som de får imod sig. Alt dette giver yderligere næring til demonstrationer fra både rødskjorterne, der samles på et lukket stadion i Bangkok, samt anti-regeringsdemonstranterne, for hvem det ifølge en meningsmåling blandt demonstranterne, ikke længere er nok at regeringen og PM eren går af xiv. Et par dage inden mistillidsdebatten kalder Suthep således til det endelige slag mod Thaksinregimet søndag 24. november, hvor han anslår at op mod en mio. mennesker deltager, mens det fra officiel side nærmere vurderes til mellem xv. I dagene efter begynder anti-regeringsdemonstranterne, igen på opfordring fra Suthep, at indtage regeringsbygninger. Det forløber dog relativt fredeligt, da politiet ikke gør nævneværdig modstand. Regeringen indfører alligevel ISA (International Security Act) i hele Bangkok, der giver politiet udvidede beføjelser, ligesom der også udstedes en arrestordre på Suthep, som dog ikke realiseres xvi. December: Protesterne går op og ned Den 1. december eskalerer situationen til voldelige episoder, der resulterer i mindst 3 dødsfald og 58 tilskadekomne xvii, da demonstranterne forsøger at trænge ind i politihovedkvarteret og den mest centrale regeringsbygning (Goverment House). Det får politiet til for første gang at forsøge at blokere protesterne, bl.a. ved brug af tåregas og vandkanoner xviii. I forlængelse af dette annoncerer Suthep, der i mellemtiden har oprettet bevægelsen PDRC (People s Democratic Reform Comitee 1 ), 2. december et ultimatum til PM Yingluck om at træde tilbage inden to dage og overlade magten til et udpeget Folkets Råd (People s Council), som han dog ikke uddyber, hvad er på dette tidspunkt xix. Hæren overværer denne annoncering, men har hele vejen igennem forsøgt ikke at tage side i sagen og opfordrer til dialog mellem parterne xx. Den øverstbefalende general, Prayuth, 1 Indeholder medlemmer og organisationer fra mange dele af samfundet, herunder akademikere, forretningsfolk, religiøse grupper, interesseorganisationer mv. Thagsuban bliver generalsekretær for bevægelsen.

4 Bilag 1 Toke Grøn, februar indkalder dog kort efter militærets topledelse til et møde om en mulig løsning på protesterne xxi. PM eren har hele tiden opfordret til dialog offentligt og kommer med en konkret invitation til forhandlinger, der skal work out a plan to solve the problems in a way that is acceptable to all parties ( ) for the good of the country xxii. Dette afviser Suthep med henvisning til sit ultimatum: "Our only goal is that there must be no 'Thaksin regime' in Thailand anymore" xxiii. Samtidig udtrykker det internationale samfund i stigende grad bekymring over situationen xxiv. Op til kongens fødselsdag d. 5. december lægges en midlertidig dæmper på situationen, og politiet afmonterer således barrikaderne ved regeringsbygningen og lader demonstranterne komme ind på en del af området, hvilket resulterer i, at demonstranter og politi omfavner hinanden xxv. Om morgenen d. 9. december, dagen efter alle MP ere fra Demokratpartiet trækker sig fra parlamentet for at lægge yderligere pres på regeringen, opløser PM Yingluck parlamentet og udskriver valg til afholdelse d. 2. februar 2014 xxvi. Mens dette lægger en delvis dæmper på protesterne og PM eren modtager ros fra flere sider, så slutter det ikke demonstrationerne. Suthep bliver ved med at kræve regeringens afgang også som midlertidigt forretningsministerium xxvii (indtil valget afholdes), mens han går mere direkte efter Shinawatra-familien: ( ) If this is not finished, people in the Shinawatra family won't find any happiness in their lives" xxviii. Efterfølgende optræder Yingluck på tv, hvor hun med tårer i øjnene beder folk om ikke at fordømme Shinawatra-klanen: "We are fellow Thais. Why do we have to hurt one another? "I have retreated so far and I don't know where to retreat further. Do you [anti-government protesters] want me to not even set foot on Thai soil? xxix Herefter følger et par uger, hvor der ikke sker så meget, men tales en del om sandsynligheden for at valget d. 2. februar gennemføres. Det regeringsnedsatte Forum mener ikke overraskende, at man skal fastholde valget xxx, men den såkaldte Valgkomité (Election Comitee, EC) er bange for, at det vil føre til voldelige episoder, og tilskynder derfor regeringen og PRDC til at finde et kompromis xxxi. Diverse andre aktører som akademikere, medie- og forretningssammenslutninger kommer med samme budskab. I slutningen af december tager protesterne igen om sig i antal og omfang. Først annoncerer Demokraterne d. 21. december, at de vil boykotte valget. Dagen efter finder 5 store demonstrationer sted på nøgleområder i Bangkok, der har til hensigt at blokere den officielle registrering af kandidater til valget tidligt næste morgen. Dette lykkes dog kun delvist xxxii. Ligesom før er der stor variation i, hvor mange mennesker det anslås deltager protesterne: PRDC mener 3,5 mio. personer

5 Bilag 1 Toke Grøn, februar har deltaget i alt, mens en sikkerhedsenhed anslår det til , hvilket dog under alle omstændigheder gør det til de største protester indtil videre xxxiii. Dette skaber en modreaktion hos rødskjorterne, der ellers har holdt sig ude af Bangkok væk fra protesterne, siden de voldlige episoder med flere dødsfald inden for egne rækker i starten af december. Beskeden er klar: Bangkok is not the country, hvorfor man vil lave moddemonstrationer, hvis valget blokeres xxxiv. Valgkommissionen opsætter et nyt registreringssted d. 26. december for de kandidater, det ikke lykkedes at registrere sig d Disse steder forsøges igen blokeret, denne gang af antiregeringsdemonstranter fra en stor studenterorganisation, STR (Student and People s Network for Thailand Reform), hvilket fører til konfrontationer med politiet. Nogle af demonstranterne anholdes og en politimand mister livet. Der går meldinger om, at en eller flere personer klædt i sort er blevet set på stedet, hvilket giver gisninger tilbage til urolighederne i Januar: Bangkok Shutdown og undtagelsestilstand Efter nytår fortsætter blokeringen af stederne for kandidatregistrering, også i provinserne xxxv, ligesom der d. 5. januar er en større opvarmningsdemonstration til den planlagte omfattende nedlukning af Bangkok d. 13. januar, den såkaldte Bangkok Shutdown. Derudover fylder to af regeringens ændringsforslag til forfatningen en del i medierne xxxvi. Korruptionskomiteen beslutter d. 7. januar, at den vil retsforfølge næsten alle de MP ere og senatorer (308 ud af 381), der vedtog forslaget om ændring af senatets sammensætning, som Forfatningsdomstolen d. 20. december dømte for forfatningsstridigt xxxvii. Dagen efter afgør samme forfatningsdomstol, at en anden forfatningsændring, der ville give regeringen større frihed til at binde landet til internationale aftaler, er lovstridig, hvilket sandsynligvis medfører juridiske konsekvenser for regeringen, da sagen skal overgå til Korruptionsdomstolen xxxviii. Herefter følger en del snak om muligheden for et kup, da militærgeneralen Prayuth kommer med en udtalelse om, at det er regeringens skyld, hvis nedlukningen bliver voldelig, samt siger: I cannot confirm whether there will be or not be a coup xxxix. Dette forstærkes kun, da militæret dagen før den planlagte nedlukning af Bangkok, for første gang laver en såkaldt children s parade, hvor de kører tanks og våben ind i byen. 13. januar forsøger demonstranterne at lukke Bangkok ned med den såkaldte operation Bangkok shutdown, der skal lamme infrastrukturen i byen xl. Det lykkes langt hen af vejen i første omgang,

6 Bilag 1 Toke Grøn, februar hvor mange kontorer, skoler og nogle få regeringsbygninger holder lukket, da folk ikke kan komme frem. Fremmødet på førstedagen for demonstrationerne er massivt, men dog stadig fredeligt af karakter. De følgende dage drosler antallet af demonstranter lige så stille ned, men man opretholder stadig de fleste barrikader med biler, boder, afspærringer og telte til de få folk, der camperer på stederne døgnet rundt. I weekenden fra fredag d januar er der to bombeangreb og enkelte skudepisoder midt i forsamlinger af demonstranter. Den første eksplosion sker tæt ved demonstrationslederen, Suthep, og dræber en og sårer 38 personer, mens det andet angreb består af to håndgranater, der sårer 28. Angrebene menes, at være udført af den samme gruppe personer xli. Allerede før eksplosionerne og nedlukningsdagen er der snak om indførelse af undtagelsestilstand. PM eren siger d. 7. januar, at det vil være en sidste udvej, hvis protesterne tager overhånd xlii. Det mener militærlederen Prayuth dog ikke er tilfældet på dette tidspunkt, med henvisning til at situationen ikke er som i 2010, hvor der var en stribe voldelige episoder og protesterne trak ud i flere måneder xliii. Et par dage efter angrebene, d. 22. januar, indtræder undtagelsestilstand i Thailand i 60 dage, der giver sikkerhedsmyndigheder mulighed for at udstede udgangsforbud, tilbageholde mistænkte uden anholdelse og censurere medier xliv. På trods af valgkommissionens råd om at udskyde valget, holder regeringen fast i at gennemføre det. Op til valgdagen mobiliserer demonstranterne store marcher, mens der dagen før valget finder skudepisoder sted, ligesom en central protestleder et par dage forinden blev skudt i hovedet og dør under en demonstration xlv. På selve valgdagen blokkeres mange valgsteder, mens der i andre ikke er opstillet kandidater, hvorfor valgene her udsættes, ligesom det var tilfældet ved flere stemmesteder ved forvalget xlvi. Opsummering I forhold til protestforløbet fremgår det, at protesterne primo november startede som modstand mod et enkelt lovforslag fra mange forskellige grupper fra flere sider af det politiske landskab i Thailand, til at være rettet mod regeringen generelt, efter det lykkedes at få afvist forslaget. Dette betød også et skift i, hvem der demonstrerede, til et billede der mere ligner det normale opdelte politiske univers, hvor de såkaldte rødskjorter støtter regeringen, mens gulskjorterne er imod.

7 Bilag 1 Toke Grøn, februar Utilfredsheden, og dermed protesterne, blev kun forstærket af, at regeringen oplevede flere politiske nederlag i løbet af november måned. Herefter fulgte en december måned, hvor protesterne gik lidt op og ned i styrke, men dog overordnet afspejler en eskalering i konflikten med de første voldelige episoder med dødsfald og flere sårede til følge, samt de største demonstrationer hidtil. Derudover blev der udskrevet valg, hvilket lagde en midlertidig dæmper på demonstrationerne på gaden indtil kandidatregistreringen i slutningen af måneden, som demonstranterne forsøgte at blokkere, igen med vold og dødsfald til følge. Januar domineredes af nedlukningen af Bangkok, der efter nogle bombe- og skudepisoder under demonstrationer, resulterede i indførelsen af 60 dages undtagelsestilstand. Demonstrationerne var dog som helhed fredelige, og der var ikke større konfrontationer med sikkerhedsstyrker. Derudover begyndte militæret, samt særligt diverse juridiske institutioner at fylde mere og mere i det offentlige mediebillede, hvilket gav anledning til spekulationer om et kup af den ene eller anden art. Valget forsøgtes gennemført men blev blokkeret mange steder, hvor stemmeafgivelsen derfor er blevet udsat på ubestemt tid.

8 Bilag 1 Toke Grøn, februar Artikler i ii iii iv Chronological Event of Political Situation, News Department; v vi vii viii ix x xi xii xiii xiv xv xvi xvii xviii xix xx xxi xxii xxiii xxiv xxv xxvi xxvii xxviii xxix xxx xxxi xxxii xxxiii xxxiv xxxv xxxvi xxxvii xxxviii xxxix xl

9 Bilag 1 Toke Grøn, februar xli xlii xliii xliv xlv xlvi