Det er nemmere at forlade en uddannelse end et fællesskab. Et CAMPUS Køge projekt støttet af Region Sjælland Afslutningskonference 24.1.

Transkript

1 Det er nemmere at forlade en uddannelse end et fællesskab Et CAMPUS Køge projekt støttet af Region Sjælland Afslutningskonference

2 Fællesskab og fastholdelse - program 12:00-12:30 Ankomst og frokost 12:30-13:00 Velkomst og præsentation af projektets erfaringer, v. projektleder og Souschef i UUV Køge Bugt, Christel Jørgensen, herunder med inputs fra undervisere og vejledere 13:00-13:15 Erasmus + - Hvilke internationale erfaringer kan vi hente hjem for at understøtte bedre trivsel, fastholdelse og gennemførsel på ungdomsuddannelser? Campus koordinator, Fie Illum Jessen 13:15-14:00 Positive fællesskaber og mobbefrie miljøer, v. Helle Rabøl Hansen ph.d. og ekstern lektor på DPU, Aarhus Universitet 14:00-14:20 Pause, kaffe og kage 14:20-15:20 Hvordan arbejder man i praksis med fællesskabende didaktik på Produktionsskolen? Hvordan udmøntes intentionerne om at skabe et mobberesistent læringsmiljø i hverdagen? V. Annette Riisager, Viceforstander på Greve Produktionsskole. 15:20-15:30 afrunding og tak for i dag

3 FÆLLESSKAB OG FASTHOLDELSE ORGANISATIONSDIAGRAM INTERESSENTER I PROJEKTET ANSVARSOMRÅDER REFERENCEGRUPPE OG STYREKOMITÉ AF DELTAGENDE UDDANNELSESINSTITUTIONER, KØGE KOMMUNE OG UUV PROJEKTGRUPPE UUV OG PROJEKT- IMPLEMENTERINGSANVARLIGE PÅ UDDANNELSESINSTITUTIONERNE, KØGE KOMMUNE OG CAMPUS KØGE Køge Handelsskole SSP samarbejdet i Køge, Social- og Sundhedsafdelingen og Børne- og Uddannelsesforvaltningen Kompetenceudvikling EUC Sjælland Identifikations metoder ØKONOMI OG RAPPORTERING UUV, CAMPUS OG KHS STØTTEFUNKTION ZBC Velfærd UUV Gruppe vejledning REFERENCEGRUPPEN Mark Jensen (Centerleder UUV, Projekt Ejer) Bjarne Andersen (Køge Kommune) Tim Christensen (Direktør, Køge Handelsskole) Jan bagge (Vicedirektør, ZBC) John Normann (Direktør, EUC Sjælland) ØKONOMI OG RAPPORTERING Christel Jørgensen (Souschef, UUV) Fie Jessen (campus-koordinator) Finn Arvid, (Politisk økonomisk Stabschef) PROJEKTGRUPPEN Christel Jørgensen (Souschef, UUV, Projektleder) Fie Illum Jessen (Campus-koordinator) Hans Severinsen (Uddannelsesleder, Køge Handelsskole) Mette la Cour Sell (Uddannelsesleder, SOSU Sjælland) Ole Nørvang Holm (Support og erhvervschef, EUC Sjælland) STØTTEFUNKTION Anne Birkedal og Helle Skalls, sundhedsafdelingen Pia Borg, SSP Køge TVÆRGÅENDE AKTIVITETSGRUPPE Koordineres af projektgruppen. Vejledere UUV Undervisere på Køge Handelsskole, SOSU Sjælland og EUC Sjælland SSP Køge Sundhedsafdelingen i Køge Kommune PROJEKTKOORDINATOR Emilie Høyer Lund, CAMPUS Køge REFERENCEGRUPPEN: Følge projektets udvikling og opfølgning på mål. ØKONOMI OG RAPPORTERING: Gruppen mødes kvartalsvis UUV udarbejder løbende rapportering og forbereder dokumenter til regionen. Når referencegruppen har godkendt indhold, sendes det til Finn Arvid mhp. endelig afrapportering til Regionen. Finn sender rapportering som økonomisk ansvarlig. Datoer vil følge regionens rapporteringsdeadlines. PROJEKTGRUPPEN Koordinerer samspil Understøtte aktiviteter Koordinere samarbejde Samle op på forslag Løbende evaluering Koordineres af campus og UUV.

4 Projektoverblik Mål: Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Formål: Skabe fællesskab til fastholdelse Samarbejde på tværs af CAMPUS Køge omkring målgruppen de frafaldstruede unge på GF1 på EUD. Succeskriterier: 50 % flere unge med risiko for at falde fra skal gennemføre en ungdomsuddannelse. 80 % af de professionelle omkring unge har fået ny viden til at arbejde med målgruppen.

5 NY TILGANG TIL SÅRBARE UNGE, INDSATSER OG AKTØRER Undervisere, der udover det faglige, arbejder med de sociale og personlige kompetencer, kan have afgørende betydning for, at sårbare unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Vi ønsker derfor at øge undervisernes viden og kompetencer i forhold til at støtte sårbare unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse, samt imødegå stigmatisering af psykiske lidelser og fremme tolerance og åbenhed blandt samtlige elever. Samtlige partnere AKTIVITET 1 CAMPUS Køge partnerskabet, 3 ungdomsuddannelser og Køge kommune Jf. annonceringsmaterialet gennemfører 32% af eleverne på erhvervsuddannelserne ikke deres grundforløb. 60% af frafaldene skyldes sociale eller personlige udfordringer. CAMPUS Køge ser et strategisk behov for at fastholde samt støtte sårbare unge til at gennemføre deres ungdomsuddannelser. Vi ønsker at udvikle mhp. at støtte dem til at gennemføre deres uddannelser, Best Practice, metoder og arbejdsgange ved identifikation af sårbare unge samt hjælpe unge inden psykiske udfordringer bliver til langvarige sygdomsforløb. GF1 lærere på SOSUsj, KHS og EUCsj, Køge Kommunes sundhedsafdeling AKTIVITET 4 Lærere, undervisere, vejledere og mentorer Sårbare og svage unge Projektets primære målgruppe AKTIVITET 2 Gruppevejledning v. Ungdommensuddannelsesvejledning Indsats koordineres af UUV Venner og socialt netværk er afgørende for sårbare unge, som ofte er alene og isoleret med deres udfordringer. Det er centralt, at vi skaber viden og netværk, samt en konsensus om, at en ung kan få det godt igen trods psykiske problemer. Hensigten er, at Ung-til-Ung skaber identifikation gennem personlige historier og vidensdeling af erfaringer. UUV, mentorer og uddannelsesvejledere, Afdelinger i Køge Kommune AKTIVITET 3 Ung-til-ung Erhvervsskolereformen sætter et maksimum på antallet af gange, en ung kan starte et grundforløb og karakterer er blevet et adgangskrav. Det stiller krav til den unges stillingtagen til et uddannelsesvalg og eventuelt omvalg. UUV er en integreret del af projektet for at sikre, at unge kan vejledes på tværs af uddannelsesinstitutionerne. Det er nyt, at UUV arbejder med sårbare unge i uddannelse. Det skal sikre, at unge fastholdes i uddannelse og at frafald bliver et effektivt omvalg. Forventningen er, at vejledningsforløbene kan støtte og hjælpe sårbare unge med at blive i uddannelse og gennemføre deres ungdomsuddannelse.

6 NY TILGANG TIL SÅRBARE UNGE, INDSATSER OG AKTØRER Valg af uddannelse Tilde Mette Juul Kollegaswop Stina og Mette Kompetenceudvikling Fast ramme og af undervisere struktur ift. at støtte unge Swop i risiko på tværs for frafald af institutioner til at gennemføre Læring. deres uddannelse, samt fremme tolerance Gruppevejledning og åbenhed med blandt UUV samtlige elever. Det Robusthed skal ske gennem - Charlotte vidensdeling, Frese workshop og faglige Relationskompetencens diskussioner og give betydning mulighed for for udveksling læring, Louise af undervisere Klinge på tværs. Helle Rabøl og Anette Risager - fællesskab GF1 lærere på SOSUsj, KHS og EUCsj, Køge Kommunes sundhedsafdeling AKTIVITET 4 Lærere, undervisere, vejledere og mentorer Samtlige partnere AKTIVITET 1 CAMPUS Køge partnerskabet, 3 ungdomsuddannelser og Køge kommune Sårbare og svage unge Projektets primære målgruppe Identifikation Tilbud til unge af unge på i Campus risiko for Køge frafald, samlet samt koordinering WHO 5 og skemaerne netværk omkring anvendt til eksisterende systematisk indsatser identifikation og Best practice metoder. Få unge identificeret i projektet AKTIVITET 2 Gruppevejledning v. Ungdommensuddannelsesvejledning Indsats koordineres af UUV Ung-til-ung Lær at tackle angst og depression (3 kurser afholdt) Ung-til-Ung i gruppevejledningen, hvor unge er sammen om noget andet end almindelig undervisning. Det giver dem en team fornemmelse, hvor alle kan være med. Ung-til-ung.. UUV, mentorer og uddannelsesvejledere, Afdelinger i Køge Kommune AKTIVITET 3 Ung-til-ung Gruppevejledning der på skal 10 styrke GF1 hold den i 2017 frafaldstruede Hver 14. unges dag uddannelsesprojekt 2 lektioner samt Aktivitetsbaseret skabe bedre rammer læring for 9 at GF1 være hold i et i 2018 uddannelsesmiljø 8 moduler og af indgå 2 timer i fællesskaber. Fastholdelse = understøtte overgange til ungdomsuddannelse => (Selv-)indsigt Fællesskab (demokratisk dannelse) Ejerskab (retning og mening) Mestring (strategier)

7 Gruppevejledning aktivitetsbaseret læring Maj-britt Wille, UUV Lars Mortensen, ZBC Pernille Markussen, ZBC

8 Forløb 8 x 2 lektioner Aktiviteter meget bevægelse grundlag for refleksion Korte intervaller vekslen mellem aktiviteter Et fokus ad gangen Tjek ind og Tjek ud

9 Første fire lektioner Intro og præsentation Aktiviteter både fysiske og anderledes med bold, spejling, navneskilt mm. Tjek in og ud det faste element Styrketest Styrkekort Formål indsigt i egne og kammeraters styrker

10 Lektionerne tre og fire Styrker og job koble andres, egne og kammeraters styrker til uddannelse Lommeregneren arbejde under pres, optimerer samarbejdet og relatere til styrker Hvad giver du til fællesskabet og hvad får du igen? Tjek ind og ud Formål: indsigt i egne og kammeraternes styrker

11 Lektionerne fem og seks EUD stafet de mange uddannelser EUD quis praktikpladser og økonomi Bygge et tårn ressourcer og barriere Hvilke krav har skolen ift. gennemførsel af grundforløbet? Hvilke krav stiller praktikstederne? Formål indsigt i eget valg og ressourcer ift. uddannelse og job

12 Afslutning Jump kort ønsker for din fremtid Robotaktivitet direktør el. ej Evaluering Citat: jeg har fået øje på nogle ting, jeg kan, men også hvad mine kammerater kan hjælpe mig med

13 Evaluering - eleverne Undervisningsgange, hvor vi arbejdede med styrker, og vores egen styrkeprofil mest spændende og relevant.for mange lege,.have noget rigtig undervisning. der er fokus på fællesskabet og vi lærer hinanden bedre at kende. flere aktiviteter hvor der sker noget og hvor vi bevæger os fysisk Det med de der styrker var meget sjovt.

14 Evaluering - undervisere Eleverne fandt de undervisningsgange, hvor vi arbejdede med styrker, og deres egen styrkeprofil mest spændende og relevant Der har virkelig været en god stemning eleverne imellem. Jeg har aldrig haft et GF-hold, hvor der har været færre konflikter. De er rigtig gode til at favne hinandens forskelligheder. Jeg har lært en del 15-minuttes aktiviteter. Den slags giver ny energi i klasserummet! Jeg tænker at jeg vil bruge trivsels skemaet (who) ellers mener jeg vi er gode til at skabe relationer og samarbejde både elever - elever og elev lære.

15 EVALUERING SAMMENHÆNG ML AKTIVITETER OG MÅL Den brede vejledningsindsats rettet mod alle GF1-elever er med til at identificere sårbare unge, men det videre forløb for denne gruppe er ikke planlagt tilstrækkeligt grundigt. RELEVANS, MÅLGRUPPENS OPLEVELSE Vejledningsforløbene skaber et forum, hvor sårbare elever føler sig trygge til at åbne op, men det er vanskeligt at adressere den brede målgruppes behov. MONITORERING OG OPFØLGNING Opfølgning med underviserne er som udgangspunkt en fast del af projektet aktiviteter, men der behov for mere systematisk monitorering af indsatsen. 2. PARAMETER 4. PARAMETER 6. PARAMETER 1. PARAMETER 3. PARAMETER 5. PARAMETER SAMLET EVALUE- RING ORGANISERING OG SAMARBEJDE Samarbejdet mellem de tre uddannelsesinstitutioner sikrer adgang til et bredt udsnit af målgruppen, men der er behov for en tættere involvering af kontaktlæreren. KVALITET, MÅLGRUPPENS OPLEVELSE Gruppevejledningerne giver en oplevelse af styrket fællesskab blandt GF1-elever, men aktiviteterne kan med fordel målrettes målgruppens alder. FORANKRING AF OUTPUT Projektet har gjort sig fornuftige overvejelser omkring den fremadrettede forankring, men der brug for vedligeholdelse af lærernes nye viden, hvis deres kompetencer på dette felt ikke skal gå tabt. Organisering & samarbejde Mål ift. aktiviteter Kvalitet Relevans Forankring Monitorering og opfølgning

16 OVERORDNET STATUS KONKLUSSION FRA COWI: Projektet har gennemført det forventede antal aktiviteter og fremdriften betragtes overordnet som tilfredsstillende. Projektet har oplevet udfordringer med at identificere sårbare, frafaldstruede unge. Dette er den primære årsag til, at projektet fremdrift af outputmål ligger en anelse under det ønskede niveau. På evalueringstidspunktet er der ikke sket væsentlige ændringer i projektets forudsætninger.

17 Læringen fællesskab og fastholdelse

18 Den gode historie..det vi gør sammen..

19 og fællesskabet skal vi fortsætte med.

20 Kompetenceudvikling Tværgående kompetenceudvikling UK - The London Challenge CEFU - Mette Thilde Juul Tydelighed ift. forventninger til Robusthed.dk Charlotte Frese forældre v. opstart på uddannelse. Louise Klinge relationskompetencer Elevsamtaler, forældreinddragelse, klare og tydelige rammer for Aktivitetsbaseret læring UUV uddannelse og studiemiljø. Tidligere opfølgning på elever hvis Kollega swop på tværs af GF1 der observeres dårlig trivsel. Ledere og medarbejdere Dertil ERASMUS rejser inden for fællesskab og fastholdelse af unge på EUD Norge Stor åbenhed Fleksibilitet til planlægning og strukturering af de enkelte skoler Gode og forpligtende samarbejde med lokal- og virksomhedslivet Høje elevstandarter med fokus på gode rammer for samvær Respekt, omsorg og ansvar for den enkelte og for gruppen Internationalt Ledere udsyn styrker Samarbejdet og netværket imellem partnere og deltagere Nye ideer, der kan anvendes på skolerne og i klasseværelserne Konkrete projekter, f.eks.: Fælles hus Erhvervspartnerskaber Brobygning Helsinki og Oulu Erhvervs- og skolesystem med muligheder for videreuddannelse og fleksibilitet i valg af uddannelse Kvalificerede undervisere, stærk virksomhedsinddragelse og virkelighedsnær skolepraktik. Stærkt ressourcesyn, hvor alle skal hjælpe den enkelte elev bedst muligt gennem uddannelse Kompetencer og praksis vægtes højt. Ledere Alle i CAMPUS Køge Holland - 8 methods of fighting early school leave Fokus på læreres rolle ift. at understøtte fastholdelse og gennemførsel. Medarbejdere

21 Understøtte initiativer, der favner faglighed, kvalitet og kompetencer så alle har bedre forudsætninger i livet og på arbejdsmarkedet. Kompetenceudvikling af alle ansatte Tværfagligt samarbejde mellem elever, studerende og kursister. 04 Koordineret samarbejde med partnere og virksomheder Samarbejdsaftaler ift. virksomheder Eksemplariske projekter Udvikle fællesskab med øvrige uddannelsesinstitutioner i Køge Bugt. SAMARBEJDS- PARTNER OG NETVÆRKSSKABER 01 STÆRKE FAGLIGE MILJØER ELEVER, STUDERENDE, KURSISTER OG ANSATTE BEDRE OVERGANGE MELLEM UDDANNELSER TIL FRA IMELLEM OS 03 STUDIE OG UNGEMILJØ CAMPUS Køge samarbejder om et attraktivt studie- og ungemiljø med fokus på trivsel, respekt og fællesskab i alle faglige og sociale aktiviteter. Eksempel: 02 Fælleshus for de unge Fælleshus for alle dem, der arbejder med de unge Bedre overgange mellem grundskole, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og arbejdsmarked, samt på tværs af vores uddannelsesinstitutioner. Brobygning mod arbejdsmarkedet og højere lærer anstalter HR funktion for virksomheder?

22 FÆLLES HUS I CAMPUS KØGE? Et fælleshus står på to ben: de unges fællessted, samt stedet hvor forskellige fagfolk er tilgængelige for de unge på CAMPUS Køge. Fælleshuset kan: Skabe åbenhed for de unge på tværs af de deltagende institutioner. Skabe et samlingspunkt for de unge med uddannelse i centrum. Understøtte den fælles målsætning om at reducere frafald, øge uddannelsesfrekvensen samt gøre et uddannelsesskift trygt og sikkert for de unge.

23 FÆLLESSKAB I FÆLLES HUS? UNGE At begå sig på de sociale medier Sundhed Eksamensangst Praktikpladssøgning Ansættelsessamtale/ praktikplads/ fritidsjob Sparring på ansøgninger og CV. og alt det andet som de unge kan se muligheder i... FAGFOLK Misbrugskonsulent Præst Ungepsykologen Vejledere Undervisere Sagsbehandler Familiecenteret Sagsbehandler Jobcenteret Virksomhedskonsulent bibliotekar Studievalg Sjælland Advokat

24 DET KAN LADE SIG GØRE VI HAR SET DET!

25 Mobning tur retur Hvordan vi arbejder i praksis med fællesskabende didaktik på Produktionsskolen? Hvordan udmøntes intentionerne om at skabe et mobberesistent læringsmiljø i hverdagen? Hvordan evaluerer vi på hvilke fællesskaber, der dannes i formelle og uformelle arenaer?

26 Film om mobning 2018

27 INTERVIEWS Vi har haft fokus på elevernes narrativer om mobning. De har indtaget forskudte positioner enten som mobber, som offer eller som bystander: Vi fik også tit en god klasker ud af det.hvis han gik til modangreb var det fedt, så var der mere adrenalinkick i det. Jeg løb for mit liv hele frikvarteret og blev reddet ved at løbe ind til de små børn Han sad bare i klassen og græd

28 Ritualer og genkendelighed Fællesskab og sammenhæng Morgensamling Demokratisk dannelse Mennesket som historieskabt og historieskabende Morgensang

29 Situeret læring Fællesskabende didaktik udfolder sig på produktionsskolen gennem situeret læring. Denne læringsform er relationel man lærer ved at deltage i praksisfællesskaber. Færdigheder, viden og værdier er ikke alene indlejret i læreren, men i praksisfællesskabet. Eleverne underviser indbyrdes i form af sidemandsoplæring.

30 Tilhørsforhold Undervisningsformen forudsætter at eleverne deltager aktivt i det fælles tredje: produktionen. Det eksistentielle behov for at høre til bliver herved opfyldt, og der er ikke behov for at skabe et nyt mobbefællesskab for at få en ny familie.

31 I praksisfællesskabet er rummelighed en gangbar valuta, der kan veksles til bekræftende deltagelse i fællesskaber. Tilknytningen til andre unge og tydelige voksne ligger indlejret i fællesskabende didaktik. Rummelighed og tilknytning

32 Formålet er at fremme elevernes demokratiske dannelse, at udvikle evnen til at italesætte holdninger, ønsker og behov. At lære eleverne eleverne at respektere hinanden selvom de er uenige. Langt de fleste af elevernes forslag på deltagerrådsmøder bliver efterfølgende gennemført. Deres stemme bliver taget alvorligt. Indflydelse på hverdagen gennem Deltagerrådet

33 Mobberådet blev oprettet gennem deltagerrådet i erkendelse af at de unge er tættere på mobningens arenaer og mobningens udtryk. De opfanger hurtigere de subtile tegn på mobning både på skolen og via digitale medier. Mobberåd Mange mobbepolitikker i folkeskoler og ungdomsuddannelser er blot et stykke papir, der ikke bliver brugt til noget. Lærerne gør som regel ingenting og nogle lærere bliver også selv mobbet. Mobningen bliver ofte bare forværret, når lærere og ledelse gør noget. Man bliver udstillet og offeret får ofte skylden, siger eleverne: Det er som om det er os, der skaber problemerne du er for nærtagende, du er for anderledes hvor slemt er det egentligt er det ikke bare for sjov.

34 Temadag om mobning Dagens formål er at gøre eleverne bevidste om mobning. At inddrage dem i den forebyggende indsats gennem oplæg, aktiviteter og diskussioner. Fokus flyttes fra enkeltindivider til grupperelationer. Tale til følelser og anvende case med filmen Johanna, Yohanna. At blive mobbet med eller mobbet fordi

35

36 Gruppearbejde til filmen Hvilken forventning havde Johanna til at komme i skole? Blev den opfyldt? Hvordan reagerede læreren, da Johanna fortalte hun blev mobbet? Hvad kunne læreren have gjort anderledes? Hvorfor tror du børnene mobbede Johanna? Blev hun mobbet med at hun havde heksenæse, eller fordi hun havde heksenæse? Hvad betyder det sociale samspil for Johannas selvopfattelse? Hvad skete der med hendes selvbillede på ferien? Hvilke konsekvenser har det fået for Johanna at hun blev mobbet som barn?

37 Dehumanisering Man mobber ikke dem, man kender! Siger eleverne fællesskabende didaktik. Sociale arrangementer. Teambuilding. Rystesammen- ture, arbejdsfællesskab i hverdagen. Selektiv empati

38 Værkstedshumor og grænsen mellem drilleri og mobning Man er til grin, hvis man ikke kan grine af sig selv, hed det i forbindelse med Kronprinsens 50 -års fødselsdag, og herved kan det være vanskeligt at skelne mellem inkluderende drilleri (hvor man selv griner med) og ekskluderende mobberi (hvor man griner med som forsvar). Fornemmelse for, og respekt for andres grænser, italesættes.

39 Øgenavne Lad vær med det! Man ved aldrig hvornår det rammer folk, så bare lad være. Ham eleven der blev kaldt Houdini af lærerene fordi han altid bare forsvandt det var måske grineren lige i situationen, men han havde jo et problem med at være sammen med folk og det var derfor han trak sig.det havde han gjort hele sit liv og var blevet rigtig god til det, så lærerne bemærkede hans skills ;) Og mig drillede de med at jeg snakkede hele tiden. Det var ikke sjovt. Efter de her mobbedage gik jeg til dem og sagde at jeg blev ked af det, selv om jeg grinede med, når de sagde det. Jeg har hele mit liv været helt tavs derhjemme fordi ingen ville høre på mig, og nu taler jeg bare for meget. Lærerne tog det meget alvorligt og sagde undskyld. De anede ikke at jeg blev ramt af det og holdt med det samme op med det.

40 Teambuilding via Deltagerrådet og Mobberådet. Mobberådets påskefrokost med øvelser fællesskaber på tid osv. Teambuildingdag med samarbejdsøvelser, hvor eleverne har formuleret succeskriterierne: Det handler ikke om at komme først i mål, men om hvilken gruppe der var bedst til at samarbejde med hinanden. Dvs. hvor alle kom til orde, hvor man lyttede til hinanden, og hvor alle i gruppen deltog aktivt i løsningen af de forskellige udfordringer. Lærerne observerer og vælger et vinderhold.

41 Elevgård blev til elevernes gård. Det fysiske miljø skaber stemninger, og der er stor forskel på, hvilken pause man kan holde, og herved hvilken elev man kan blive til før og efter. Samt hvilket fællesskab, der kan opstå før og efter. Materialitet

42 Elevgården

43 Designmuseet som inspiration Det fysiske undervisningsmiljø kan understøtte og skabe henholdsvis foragt- og værdighedsproduktion. Hvilke stemninger opstod omkring og i jer, i dette rum? Farver, former, osv.

44 Demokratidag Deltagerrådet har valgt en række temaer, som på forhånd er sendt til DUF. Ungdomspolitikere fremsætter påstande som eleverne er enige eller uenige i. Stiller sig på en række. Metoden er efterfølgende adopteret af mobberådet.

45 Tæt kontakt til eleverne og tæt kontakt til hinanden, gør at vi kan navigere og udveksle gennem relationerne i hverdagen. Herudover måles gennem undervisningsmiljøundersøgelser, hvor der bl.a. spørges ind til det psykiske arbejdsmiljø: Evalueringer Hvordan har du det på skolen i forhold til fællesskab? Hvordan har du det på skolen i forhold til venskab? Hvordan har du det på skolen i forhold til samarbejde?

46 Evalueringer fortsat Hvordan taler eleverne til hinanden? Hvordan taler eleverne til lærerne? Hvordan taler lærerne til eleverne? Hvordan er din mulighed for indflydelse? Hvordan bliver dit humør af at gå på skolen? Er du glad for at gå på produktionsskole? Oplever du personlig udvikling i forhold til selvværd og selvtillid? Hver måned på deltagerrådsmøder spørges ind til undervisnings- og arbejdsmiljø- og besvarelserne evalueres efterfølgende på lærermøde om eftermiddagen.

47 Det rigtige svar Eleverne ved godt i ungdomsuddannelser hvad der er det rigtige at svare, siger vores elever. Det stemmer bare ikke overens med virkeligheden. Eleverne ved godt hvad de voksne vil høre, så det plaprer de bare af - og så gør de noget andet. Mobberådets evaluering af undervisningsmiljøet Udviklede selv design og gennemførte undersøgelsen samt handleplan.

48 Synlighed Et fokus på synlighed og usynlighed, giver en god pejling på klimaet i læringsmiljøet. Hvis alle, i en eller anden form, har synlighed, er det godt tegn på at der er plads til alle og til den enkelte.

49 Hov, er det her ikke lidt mobbeagtigt? Lakmusprøven! At elever og lærere reagerer i situationen. Og siger det højt. Om at sætte hold til fodbold. At trække sig ind i skyggerne ved første og anden - vælger. Efterfølgende tema på værkstedet, interviews - og ændret praksis fremover.

50 Tegn på mobning Subtile eksklusionstegn i ungdomsgruppen. Fx nyse som Ah ah ah, TUJI!!!- ratatouillerotte, når elev er i nærheden som tidligere er blevet mobbet med at ligne rotten og nu bliver mobbet anonymt på sociale medier. Hæve stemmen til meget lyst toneleje når man taler sammen i nærheden af elev, der har stemmeproblemer og været udsat for massiv mobning. Skolesorg-begrebet.

51 Mobbepolitik Definition: Mobning er en uformel fællesskabsform, der bygger på systematiske udstødelsesmønstre af deltagere i formelle sammenhænge. (Helle Rabøl Hansen i Mobning 2018) Den forebyggende indsats skal trækkes ind i alle forløb og valg i forbindelse med undervisningen. Tryg og inkluderende kultur i det forpligtende arbejdsfællesskab.

52 NYT LÆRINGSMATERIALE

53 Faldgruber i mobbeintervention 02%20tema%203%20kernetekst.pdf

54 AFRUNDING OG TAK FOR I DAG

55 Tak for i dag og på gensyn Christel Jørgensen Souschef, UUV Køge Bugt E: christel.jorgensen@koege.dk Stina Grube Uddannelsesleder, Køge Handelsskole E: sg@khs.dk Fie Illum Jessen Campus-koordinator E: fie.illum.jessen@koege.dk Mette La Cour Sell Uddannelseschef, SOSU ZBC E: mese@zbc.dk