og produkter produceret, så som byggeri og udlejning af lokaler. - 1/3 af de 14% kommer fra services lavet af de

Transkript

1

2 Korte pointer: Studieturen til Finland gav et indblik i et erhvervsog skolesystem, som har fokus på gode muligheder for videreuddannelse og fleksibilitet i valg af uddannelse, kvalificerede undervisere, stærk virksomhedsinddragelse og virkelighedsnær skolepraktik. Samtidig eksisterer der et stærkt ressourcesyn, hvor den handler om at hjælpe den enkelte elev bedst muligt gennem uddannelse og hvor kompetencer og praksis vægtes højt. Det er tydeligt at der er prestige omkring det at være erhvervsskolelærer i Finland, og det smitter af på både elever og forældre. For at undervise på erhvervsuddannelserne skal man være universitetsuddannet og have minimum tre års relevant erhvervserfaring. Derudover er der gode muligheder for at kombinere den praktiske erhvervsuddannelse med akademiske fag, hvis man ønsker den retning. Det følgende samler op på turens studiebesøg og de efterfølgende tanker og ideer, som hvert besøg har afledt. Alle præsentationer og andet materiale fra skolerne findes her: under download relevante materialer. 2

3 Svar på de spørgsmål om økonomien på det finske erhvervsskoleområde, der blev stillet under besøget på Omnia: 1) Økonomi for erhvervsskoleområdet Pdf (Omnia, Do what you love) ( general information om uddannelse i Finland fra Finnish National Agency of Education, side omhandler erhvervsskoler, og side er specielt om statsstøtten til erhvervsskolerne 2) Støtte til erhvervsskoler/studieretning (se næste slide): støtte til erhvervsskoleområdet/studieretning 2016 og 2017 det generelle billede af støttekroner/studerende/år 3) % af uddannelse fra BNI (bruttonationalindkomst pr indbygger) Finlands BNI er 236,8 mrd USD (2016). I 2014 var uddannelse 5,7% af BNI. I øjeblikket svarer uddannelse til 6,2% af BNI. Støtte til uddannelse er blevet skåret gennem med omkring 2,7 mrd (1,2% af det totale BNI). Proportionelt har den største nedskæring været på dagtilbudog erhvervsskoleområdet. Svar på spørgsmål fra OSAO ang. indtægten fra de produkter de studerende producerer eller tilbyder: - 14 % af den årlige indkomst kommer fra services og produkter produceret, så som byggeri og udlejning af lokaler. - 1/3 af de 14% kommer fra services lavet af de studerende, så som frisør, bil reparationer m.m. 3

4 Støtte til erhvervsskoler/studieretning/studerende 2016/2017 (euro) 4

5 Overordnet introduktion til det finske uddannelsessystem. Det som overraskede ved systemet var; - Den fleksibilitet som uddannelsessystemet har, på tværs af uddannelser og ift. den tid som elever har tid at gennemfører deres uddannelse. - Der er næsten ingen tests men i stedet for evalueringer af eleverne og der lader til at være en stor grad af tillid til elever, underviser og skoler - Uddannelser bliver som udgangspunkt ikke forældet, det vil altid være muligt at gå tilbage og bygge videre på ens kompetencer - Der er fokus på den individuelles behov ift. at gennemfører uddannelse og en forståelse for forskellighed - Skolerne har ansvaret for uddannelsen hele vejen igennem - Gode muligheder for at kombinere erhvervsuddannelsesretninger med akademiske uddannelser - Implementering af en stor ny reform af erhvervsskolesystemet fra januar 18 - Prestige om lærergerningen, mange flere søger end der kan optages - 50% af en årgang vælger en erhvervsuddannelse 5

6 Ting som kan perspektiveres og tages med hjem; - Den høje grad af praksisnær undervisning - Udskolingsreformen; udvikling af de praktiske fag i udskolingen - Tydeliggørelse af uddannelsesmulighederne efter EUD - Fleksibilitet ift. længde og kompetencer, fx kan man altid gøre brug af arbejdserfaring fra tidligere - Skolen har ansvaret for uddannelsen hele vejen igennem 6

7 Besøg på erhvervsskoleudbyderen Perho. Skolen har omkring 1500 elever i Helsinki fordelt på tre lokationer indenfor turisme, handel og food. Ting som overraskede; - Samarbejdet mellem de forskellige studieretninger - Antallet af kommunale støtteforanstaltninger for elever med særlige behov - Organiseringen omkring de elever som arbejdede i skolens restaurant og dermed fik meget praktisk erfaring med deres fag - Organiseringen af skolepraktik - Vægten af kompetencer der måles/evalueres i praksis - Giver tid/mulighed for refleksion - Psykologhjælp til rådighed 2 dage om ugen, det samme med socialrådgiver - Eleverne er med til at design studiemiljøet - Uddannelsesinstitutionen bliver en virksomhed så produktionen giver mening. 7

8 Ting som kan perspektiveres eller tages med hjem; - Samarbejde mellem de forskellige studieretninger - Der skal ske et brud med arbejdsgivernes indstilling omkring at lave vigtigt arbejde ; der skal tænkes helhedsorienteret, innovativt og kreativt - Mindre teori, mere praksis - Streetfood marked, POP-UP restaurant på Campus. Skal være med til at åbne Campus området op og invitere borgerne i Køge ud på området. - Eleverne fra de tre skoler kan vise deres arbejde på uddannelserne frem i form af håndværk fra EUC, service og mad fra Køge Handelsskole og ZBC Velfærd. 8

9 Omnia er endnu en stor erhvervsskoleudbyder og den største i Finlands sydlige region Ting som overraskede; - Antallet af vejledere vs. antallet af elever - Der er et stort socialt net spændt ud under eleverne - Der investeres i de unge - Der er et godt menneskesyn, der bliver ikke talt om sanktioner eller regler - Tilgangen til læring, der bliver udarbejdet porteføljer for de unge - Facilitering af læring og inddragelse af de unge - Et godt samarbejde med kommunen og kommunale støtteordninger - Kommunen ejer 80% af uddannelsesinstitutionen - Der er mange ressourcer på skolerne eller andre prioriteringer 9

10 Ting som kan perspektiveres eller tages med hjem; - Rummelighed for de unge; her er der plads og sikkerhedsnettet er på plads - Kæmpe fleksibilitet omkring optagelse, tidspunktet og niveau - Den unge er i fokus - God udnyttelse af kapacitet; de unges egne ideer tages ind og er med til at forme uddannelsen - Realkompetencevurdering; ift. optagelse og uddannelse er der fokus på den enkeltes forudsætninger og ønsker - alle unge får en individuel udviklingsplan - Sociale services der er et fællesskab omkring støtteforanstaltninger til de unge = FÆLLESHUS 10

11 OSAO Vocational College er en af de største erhvervsskoler i Finland, har over elever og spredt over 9 lokationer i Oulu og den Nordøstlige region. Ting som overraskede: - Fokus på at styrke eleverne - Et stærkt ressourcesyn støtter eleverne og er hurtige til at bakke op om eleverne - Stærk integration i klassen - Alle er dedikerede og vil deres arbejde læren er næste en virksomhed i sig selv, mere privat praktiserende og med fokus på lærergerningen - Der foregår masser af projekter på tværs - Virksomhederne ser vigtigheden i at hjælpe til at uddanne elever når de ikke selv skal være med til at betale for eleven under praktik - Der er store fordele ved at tænke det hele sammen, og der er stor fokus på mestringsevnen hos eleverne - Det handle om kompetencer og ikke kun om uddannelse - De unge bliver betragtet som de unge mennesker de er - Der er en stor grad af dannelse i uddannelsessystemet 11

12 - Tager udgangspunkt i det individuelle elevsyn, livslang læring - Uddannelsessystemet er mere stringent men også mere fleksibelt - Der er støttefunktioner ude på skolerne Ting der kan perspektiveres eller tages med hjem; - Vejlednings- og støttefunktioner samlet ude på Campus - Etablere et samarbejde mellem psykologer, SSP og lektiehjælp på Campus - Der er en pointe i at give lærerne den frihed de har i et team - Der skal laves flere events på tværs i Campus, madmarked m.m. - Mere fokus på undervisning i entreprenørskab og samarbejde om det. Eleverne skal kunne få sparring på business cases og udvikle deres ideer til egen forretning 12

13 - Det er tydeligt at de unge ikke skal lærer noget de i forvejen ved (merit) - Hvordan kan vi tydeliggøre at der heller ikke i DK er dead-ends i uddannelsessystemet? - Mere fokus på kommunikationen af uddannelsesmuligheder - Den individuelle udviklingsplan; elevplan? Det danske uddannelsessystem er meget fastlåst, så der er ikke mange muligheder for individuel tilpasning - Det er et problem at vi ikke giver målrettet kompetenceudvikling nok til underviserne, kompetencerne bliver forældet og det går ud over eleverne - Der er et stort antal muligheder i uddannelsessystemet som måske italesættes som komplekse, men som egentlig er til for at hjælpe den enkelte elev med individuelle muligheder - Udvikling af en platform hvor virksomheder kunne byde ind med opgaver til erhvervsuddannelserne? - Partnerskabsaftaler med erhvervsliv og virksomheder; virksomheder kan ligge opgaver op og klasser/elever kan byde ind på opgaverne - Seminar om ideudveksling? - Pilotprojekt med virksomheder om samarbejdet med elever/klasser? 13