DET ER NEMMERE AT FORLADE EN UDDANNELSE END ET FÆLLESSKAB

Transkript

1 MAJ 2019 REGION SJÆLLAND DET ER NEMMERE AT FORLADE EN UDDANNELSE END ET FÆLLESSKAB SLUTEVALUERING

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk MAJ 2019 REGION SJÆLLAND DET ER NEMMERE AT FORLADE EN UDDANNELSE END ET FÆLLESSKAB SLUTEVALUERING PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 158.S VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET LMI KONTROLLERET MOBR GODKENDT MOBR

4

5 DET ER NEMMERE AT FORLADE EN UDDANNELSE END ET FÆLLESSKAB 5 INDHOLD 1 Resumé: Det er nemmere at forlade en uddannelse end et fællesskab 1 2 Fakta om projektet Projektets effektkæde 3 3 Overordnet status 3 4 Projektets implementering 4 5 Fremdrift og målopnåelse Fremdrift ift. aktiviteter og milepæle Målopnåelse i forhold til output 8 6 Effektvurdering Indsatsens effektmål 10 7 Anbefalinger og læring 12

6

7 DET ER NEMMERE AT FORLADE EN UDDANNELSE END ET FÆLLESSKAB 1 1 Resumé: Det er nemmere at forlade en uddannelse end et fællesskab Projektets implementering Gennemsnitlig score for implementering (skala: 0-5) 3,2 Organisering og samarbejde Mål ift. aktiviteter Kvalitet Relevans Forankring Monitorering og opfølgning Samarbejdet mellem de tre uddannelsesinstitutioner Køge Handelsskole, EUCsj og ZBC - er styrket siden midtvejsevalueringen, men projektet har savnet ledelsesmæssig prioritering af lærernes tid. Den brede tilgang styrker trivslen i klassen, men det er usikkert hvilken egentlig merværdi projektet skaber for den brede målgruppe. Eleverne oplever, at de har fået en bedre tilknytning til deres lærere, men aktiviteterne opleves fortsat som barnlige. Den brede indsats styrker fællesskabet i klassen, men der er behov for individuel tilpasning, da skolernes kulturer og elevernes måde at tale sammen er forskellig. Projektet har positiv indvirkning på elevernes frafald fremadrettet, men det er afgørende, at indsatsen vedligeholdes. Projektet har øget den løbende monitorering af risici, men systematikken kunne være styrket mere. Målopnåelse Fremdrift (aktiviteter) Målopnåelse ift. output Budgetforbrug Tidsforbrug 77% 72% 86 % 100% Projektets fremdrift på aktivitets- og outputniveau er mærkbart under det ønskede niveau hhv. 77 % og 71 %. Det skyldes primært, at projektet blot er lykkedes med at identificere seks sårbare unge, som ellers er projektets primære målgruppe. Det oprindelige mål var, at 76 sårbare unge skulle identificeres og tilbydes gruppevejledning, hvoraf 50 sårbare unge derigennem skulle fastholde deres motivation for uddannelse. Et retvisende billede af projektets resultatskabelse havde forudsat, at man havde været konsekvent i omlægningen af projektet og lavet en tilsvarende justering af måltallene. Projektet har et mindre underforbrug af midler, da enkelte aktiviteter ikke er forløbet som planlagt. Effektvurdering Udvalgte effektmål Målsætning Status C1: Undervisere, vejledere, UU-vejledere og mentorer tilknyttet GF1 elever i stand til at identificere sårbare unge C4: Flere sårbare unge der fastholdes på GF1 75% 100 % 50% - Det er vores vurdering, at det overordnet set er urealistisk at forvente fuld effektskabelse efter projektperioden. Det skyldes primært, at kun seks sårbare unge er blevet identificeret og ikke 76, som var projektets oprindelige måltal. Dog har medarbejderne fået ny viden og inspiration til at øge trivslen i klasserne, hvilket potentielt kan mindske frafaldet af elever på sigt. C6: Sårbare unge der får ny viden med fra arrangementerne 75% -

8 2 DET ER NEMMERE AT FORLADE EN UDDANNELSE END ET FÆLLESSKAB 2 Fakta om projektet Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af projektets formål og baggrund samt en gengivelse af de vigtigste baggrundsoplysninger for projektet (tekstboks). Afsnittet afsluttes med en illustration af projektets 'effektkæde'. Overordnet projektbeskrivelse Projektets formål er at hjælpe sårbare, frafaldstruede unge med sociale og/eller psykiske udfordringer til at gennemføre deres ungdomsuddannelse. Den primære målgruppe er sårbare unge på tværs af GF1 på ungdomsuddannelserne på Campus Køge; SOSU Sjælland, Køge Handelsskole og EUC Sjælland. Det centrale virkemiddel i projektet er gruppevejledning. Sekundært kompetenceudvikling af lærere, undervisere, fag-og UU-vejledere, mentorer. Projektet indebærer et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og omfatter en aktiv, koordineret indsats, der er et tillæg til de eksisterende, lokale aktiviteter, der skal hjælpe sårbare unge med at gennemføre deres uddannelse. I dag afrundes UU-vejledning som udgangspunkt i folkeskolen, men med projektet tilbydes unge på ungdomsuddannelserne UU-vejledning med henblik på at støtte, vejlede og derigennem fastholde frafaldstruede unge. De tre ungdomsuddannelser på Campus Køge, UngdomsUddannelsesVejledning (UUV) og Køge Kommune har i projektperioden udarbejdet et tilbud omkring angst og depression, der skal understøtte unges trivsel. Gennem blandt andet gruppevejledning og ung-til-ung arrangementer skal de unge indse, at de ikke er alene om at have personlige eller psykiske problemer. Dette fokus på at fremme fællesskabet på GF1 skal på sigt øge motivationen til at blive på en uddannelse og dermed sikre, at flere gennemfører en ungdomsuddannelse. Projektets hovedaktiviteter er delt op i fire faser: Kortlægning af best practice værktøjer til identifikation af sårbare unge Gruppevejledning for de sårbare unge og for alle GF1 elever Ung-til-ung arrangementer og mestringskurser Kompetenceudvikling af lærere, undervisere og vejledere Projektet er forankret i Campus Køge og bliver udført i tæt samarbejde med særligt de tre ungdomsuddannelser, Køge Kommunes deltagende afdelinger og UUV Køge Bugt. Figur 1 Kort info om indsatsen FAKTA-BOKS > Tilskudsmodtager: Campus Køge > Vækstforum: Region Sjælland > Sagsbehandler: Annica Bjørnlund Maharaj > Finansieringskilde: Regionale udviklingsmidler > Samlet budget: DKK 2,2 mio. > Bevillingsperiode:

9 DET ER NEMMERE AT FORLADE EN UDDANNELSE END ET FÆLLESSKAB Projektets effektkæde I dette afsnit beskrives hvilke effekter, det er hensigten at skabe med de bevilgede midler, samt hvordan disse effekter skal tilvejebringes. Effektkæden er udarbejdet på baggrund af projektansøgningen og efterfølgende tilrettet på baggrund af interviews med sagsbehandler og projektleder. Figuren nedenfor giver således et overblik over indsatsens primære aktiviteter, output af disse samt de effekter, som indsatsen på længere sigt forventes at bidrage til. Figur 2 Rationalet bag indsatsen illustreret via en effektkæde Hovedaktiviteter Output Effekter Kortlægning og identifikation af deltagere og deres behov, herunder sikring af best practices Gruppevejledningsforløb: Øget vejledningsindsats over for GF1 elever. Nyt vejledningsforløb for sårbare unge Ung-til-ung fortællinger fra hovedforløbselever etableres ifm. Gruppevejledningen Kompetenceudvikling af professionelle på GF1 Metoder/værktøj til identifikation af sårbare og svage unge er udviklet De unge opnår nye værktøjer/strategier til at håndtere udfordringer ift. uddannelse Undervisere har opnået nye metoder til at gribe undervisningen an på og er bedre rustet til at støtte sårbare elever Øget trivsel, motivation og fællesskab på uddannelsesinstitutionerne Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse Øget veluddannet og kvalificeret arbejdskraft 3 Overordnet status Den centrale udfordring for projektet har været, at man har identificeret færre sårbare unge end forventet. Dette har haft indvirkning på fremdriften på måltal, der fokuserer på netop denne målgruppe, hvorfor projektet ligget under det ønskede niveau på både aktivitets- og outputmål. Projektet har hele tiden været rettet mod den brede målgruppe af elever og gennem fælles aktiviteter skulle fællesskabet i klassen styrkes. I alt har 674 unge på GF1 modtaget gruppevejledning. Det kan tænkes, at den brede indsats har haft en præventiv indvirkning i forhold til at forebygge mistrivsel blandt sårbare unge i klassen. Vi noterer os dog, at projektet blot er lykkedes med at identificere seks sårbare unge, hvilket er mærkbart under det ønskede niveau som var 76 sårbare unge.

10 4 DET ER NEMMERE AT FORLADE EN UDDANNELSE END ET FÆLLESSKAB 4 Projektets implementering I dette afsnit præsenterer vi vores vurdering af projektets implementering ud fra seks faste evalueringsparametre. Figuren nedenfor giver et overblik over evalueringens konklusioner i forhold til de seks parametre. Organisering og samarbejde Mål ift. aktiviteter Kvalitet Relevans Forankring Monitorering og opfølgning Organisering og samarbejde Samarbejdet mellem de tre uddannelsesinstitutioner er styrket i anden halvdel af projektperioden, men projektet har savnet ledelsesmæssig opbakning til prioritering af lærernes tid. I midtvejsevalueringen identificerede vi en række samarbejdsvanskeligheder mellem de deltagende lærere og UU-vejledere, der oplevede uklarhed omkring rollefordelingen i projketet. Dette har projektet håndteret ved at fastlægge møder med fokus på forventningsafstemning samt konkretisering af den metodiske tilgang til eleverne. Ifølge lærerne og UU-vejlederne, har denne indsats styrket samarbejdet, hvilket vi selvsagt anser som en positiv udvikling. Vi noterer os dog samtidig, at en række problemer stadig har gjort sig gældende i anden halvdel af projketperioden. Særligt fremhæver de interviewede medarbejdere enstemmigt et forbehold med ressourcer i projektet. De oplever udfordringer med at prioritere tid og ressourcer til at mødes og erfaringsudveklse og i det hele taget prioritere gennemførslen af projektets aktiviteter i en i forvejen travl hverdag på trods af stor velvilje. Dette indikerer et behov for en øget ledelsemæssig prioritering af lærernes tid (se læringspunkt 2). Sammenhæng ml. aktiviteter og mål Den brede tilgang styrker trivslen i klassen, men det er usikkert hvilken egentlig merværdi projektet skaber. Projektledelsen har undervejs i projektet erfaret, at det har været vanskeligt at identificere sårbare unge gennem en bred indsats med aktiviteter for alle elever. Det er i den forbindelse værd at være opmærksom på, at indsatsen er forbundet med en vis grad af usikkerhed, da det ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at aktiviteterne reelt vil gøre en forskel for de elever, som er frafaldstruede. Interviews med elever og medarbejdere peger dog på, at den brede tilgang har styrket fællesskabet i klassen og medvirket til en øget trivsel. På den baggrund vurderer vi, at eleverne har haft gavn af aktiviteterne. Vi noterer os samtidig, at projektet blot er lykkedes med at identificere 6 sårbare unge, hvilket er mærkbart under det opstillede mål som var 76. Årsagen hertil kan enten være, at projektet kun i begrænset

11 DET ER NEMMERE AT FORLADE EN UDDANNELSE END ET FÆLLESSKAB 5 omfang er lykkedes med at identificere sårbare unge eller fordi der kun har været få frafaldstruede. Uanset årsagen, vurderer vi, at koblingen mellem den brede indsats og den sårbare unge ikke har været til stede. Selvom projektet har haft positiv indvirkning på trivslen, har indsatsen kun i begrænset omfang haft en indflydelse på fastholdelsen af frafaldstruede unge. Projektet har vist, at WHO5-metoden kan give lærere et indblik i de unges trivsel og velbefindende. Dog fremhæver lærere og UU-vejledere enstemmigt, at WHO5-metoden ikke har værdi, hvis tilgangen står alene (se læringspunkt 3). Kvalitet, målgruppens oplevelse Eleverne oplever, at de har fået en bedre tilknytning til deres lærere, men aktiviteterne opleves fortsat som barnlige. De interviewede elever oplever, at de gennem aktiviteterne har fået en tættere relation til deres undervisere. Fremadrettet kan dette potentielt understøtte, at eleverne selv tør tage kontakt, hvis de får behov for støtte. Dette er efter vores vurdering en styrke, da det kan have en positiv indvirkning på frafaldet på sigt. Ligesom ved midtvejsevalueringen, er der flere elever, som giver udtryk for, at aktiviteterne er barnlige. Ifølge flere vejledere er det bevidst at udsætte de unge for pinlige situationer, så de bliver skubbet ud af deres komfortzone. Dette indikerer ifølge os, at det er en hårdfin balancegang og aktiviteterne ikke skal være alt for barnlige, men stadig udfordre den enkelte elev. Vi noterer os samtidig, at selvom eleverne ikke mener, at aktiviteterne er alderssvarende, ved de ikke altid, hvad der reelt kan nedbryde tabuer og styrke fællesskabet i klassen. Det er vores vurdering, at projektets medarbejdere er reflekterede i deres valg af aktiviteter og at det kan være nødvendigt, at de unge bliver skubbet ud af deres komfortzone, hvis aktiviteterne skal have en reel effekt. Relevans, målgruppens oplevelse Den brede indsats styrker fællesskabet i klassen, men der er behov for individuel tilpasning, da kulturen og måden at tale sammen er vidt forskellige på de tre erhvervsskoler. Overordnet betragtet er det vores vurdering, at den aktivitetsbaserede læring skaber et rum, som kan forebygge mistrivsel i klassen. Flere elever giver udtryk for, at aktiviteterne skaber et bedre sammenhold i klassen og giver mulighed for skabe nye relationer til elever, de normalt ikke taler med. Dette kan efter vores vurdering medvirke til at øge de unges motivation for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Evalueringen har gjort det tydeligt, at de tre erhvervsskolers elever er vidt forskellige i deres kultur og måden at tale sammen. Af samme grund, er der brug for individuel tilpasning af aktiviteterne, hvilket projektet efter vores vurdering er lykkedes med (se læringspunkt 1). Forankring af output Projektet kan have positiv indvirkning på elevernes frafald fremadrettet, men det er afgørende, at indsatsen vedligeholdes. Ifølge både elever, lærere og UU-vejledere, tør eleverne at henvende sig til UUvejlederne, hvis de oplever udfordringer senere i deres uddannelse. Dette skyldes især, at de i forvejen kender dem, og har opbygget et tillidsfuldt forhold som følge af indsatsen. Det er derfor vores vurdering, at projektet potentielt kan have en positiv indvirkning på frafald på GF2, hvor frafaldet er højere end på

12 6 DET ER NEMMERE AT FORLADE EN UDDANNELSE END ET FÆLLESSKAB GF1, men også videre i elevernes uddannelsesforløb. Fastholdelse af den positive udvikling forudsætter dog, at eleverne bliver holdt i hånden hele vejen gennem uddannelsen. Derfor er det efter vores vurdering afgørende, at indsatsen vedligeholdes, hvis trivslen fortsat skal understøttes. I relation hertil, peger de interviewede lærere på, at de ønsker at anvende elementer fra projektet i deres daglige arbejde fremadrettet. De understreger samtidig, at en styrke i projektet er UU-vejledernes funktion, der kommer udefra og har et nyt syn på eleverne, der ikke er forudindtaget. De har desuden nye teknikker, der kan bringes i spil og viden om de unges historik. På baggrund af vores indsamlede, kvalitative empiri, er det vores vurdering, at projektets effekt vil være betydeligt begrænset uden UU-vejledere, da lærerne ikke kan videreføre indsatsen på egen hånd. Derfor vil projektet efter vores vurdering, ikke være bæredygtigt, hvis skoleledelsen ikke vil bruge penge og afsætte tid til medarbejderne. Såfremt ledelsen ønsker at fortsætte indsatsen, forudsætter det, at de skaber rum for UU-vejlederne og gør det muligt for både vejledere og lærere at prioritere indsatsen både ressource- og tidsmæssigt. Monitorering og opfølgning Projektet har øget den løbende monitorering af risici, men systematikken kunne være styrket mere. I midtvejsevalueringen konkluderede vi, at der var potentiale for at styrke monitoreringen med henblik på at få konkrete input til justering af indsatsen. Projektet har i den forbindelse set kritisk på reaktioner fra målgruppen og løbende monitoreret risikofaktorer. Som bekendt har der ikke været kritisk masse af sårbare unge, og projektet har derfor taget konsekvensen heraf ved at målrette projektet mod den brede gruppe af elever. Eftersom projektet har efterlevet vores anbefaling i midtvejsevalueringen, har vi valgt at hæve scoren for Monitorering og opfølgning. Det er efter vores vurdering særlig vigtigt, at projektet følger op og fortsætter en effektiv praksis for den brede gruppe af elever. Vi identificerer i den forbindelse et forbedringspotentiale i projektets opfølgning af eleverne. Projektet gennemfører nu evalueringerne både før og efter aktiviteterne og har desuden en tæt, daglig dialog med eleverne, hvilket giver indsigt i elevernes reelle udbytte. Vi vurderer imidlertid, at projektet burde have gennemført mere systematisk opfølgning blandt eleverne, da den nuværende monitorering til tider er sporadisk.

13 DET ER NEMMERE AT FORLADE EN UDDANNELSE END ET FÆLLESSKAB 7 5 Fremdrift og målopnåelse Afsnittet indeholder en kort fremstilling af status for projektets fremdrift i forhold til henholdsvis aktiviteter/milepæle og outputmål på evalueringstidspunktet. Nedenstående figur præsenterer den overordnede status på projektets fremdrift via fire overordnede indikatorer: fremdrift ift. aktiviteter, tid og budgetforbrug (afsnit 5.1) samt målopnåelse ift. outputmål (afsnit 5.2). Fremdrift (aktiviteter) 77% Målopnåelse ift. output 72% Budgetforbrug 86 % Tidsforbrug 100% 5.1 Fremdrift ift. aktiviteter og milepæle Afsnittet beskriver kort projektets overordnede fremdrift i forhold til de aktiviteter og/eller milepæle, som er opsat for projektet. Status på evalueringstidspunktet er, at 77 % af de opstillede aktivitetsmål er nået, beregnet som et simpelt gennemsnit. Status på opnåelsen af aktivitetsmålene fremgår af tabellen nedenfor. Figur 3 Status ift. de opstillede aktivitetsmål på evalueringstidspunktet Aktivitetsmål Mål i projektperioden Status Målopnåelse i procent A1: Antal lærere, undervisere og vejledere der får kendskab til identifikation af frafaldstruede unge A2: Antal lærere, undervisere og vejledere som bliver i stand til at identificere frafaldstruede unge A3: Antal unge på GF1 som får gruppevejledning A4: Antal sårbare unge på GF1, som får gruppevejledning for sårbare unge % % % % A5: Antal unge som inviteres til ung-til-ung A6: Antal lærere, undervisere og vejledere som deltager i kompetenceudvikling % Med en samlet fremdrift på 77 % ligger projektet under ønskede niveau ved projektets afslutning. Dette skyldes især, at de identificerede sårbare unge ikke har

14 8 DET ER NEMMERE AT FORLADE EN UDDANNELSE END ET FÆLLESSKAB modtaget gruppevejledning (A4), hvilket trækker det samlede gennemsnit væsentligt ned. Antallet af lærere, undervisere og vejledere, der får kendskab til identifikation af frafaldstruede unge (A1), er det samme antal af fagprofessionelle, der bliver i stand til at identificere frafaldstruede unge svarende til i alt 66 medarbejdere (A2). Projektet har fået markant flere unge til at deltage i gruppevejledningen end planlagt. I alt har 674 unge fået gruppevejledning, mens det ønskede mål var 396. Ifølge projektledelsen har der været inviteret bredt på Campus Køge til ung-tilung arrangementer (A5), hvorfor det er vanskeligt at få et konkret tal på, hvor mange elever, der har deltaget Budget- og tidsforbrug Nedenfor præsenteres projektets budget- og tidsforbrug på evalueringstidspunktet. Figur 4 Budget- og tidsforbrug på evalueringstidspunktet Totalt budget Forbrug d.d. Procentvist forbrug Budgetforbrug (mio. DKK) 2,2 1,9 86 % Tidsforbrug (måneder) % Projektet har et mindre underforbrug. Dette skyldes ifølge projektledelsen primært, at Ung-til-ung arrangementerne ikke er forløbet som planlagt. Arrangementer var målrettet sårbare unge, men da den målgruppe som nævnt har været vanskelige at identificere og dermed samle til aktiviteten, er der brugt færre timer på denne aktivitet end planlagt. 5.2 Målopnåelse i forhold til output Afsnittet beskriver kort status i forhold til de outputmål, som er opsat for projektet. På evalueringstidspunktet er 72 % af de opstillede outputmål nået, beregnet som et simpelt gennemsnit. Status for de enkelte målsætninger er gengivet i tabellen nedenfor.

15 DET ER NEMMERE AT FORLADE EN UDDANNELSE END ET FÆLLESSKAB 9 Figur 5 Status ift. de opstillede outputmål på evalueringstidspunktet Målsætning Status på evalueringstidspunktet Procentvis målopnåelse B1: Metode/arbejdsgang til identifikation % af sårbare unge B2: Antal nye indsatser til at støtte sårbare % unge B3: Antal gruppevejledningsforløb/moduler % for GF1 unge B4: Antal gruppevejledningsforløb/moduler % for sårbare unge B5: Antal ung-til-ung arrangementer % B6: Sårbare unge fastholder motivation for % uddannelse (de unges oplevelse) B7: Lærere/vejledere anvender ny viden til % at fastholde unge i uddannelse B8: Antal oplæg % B9: Antal workshops % Samlet set ligger projektet på outputniveau under det forventede niveau. Det skyldes især, at blot 6 sårbare unge er blevet identificeret og har fastholdt motivationen ved at fortsætte i tilbud på eller uden for campus (B6). Vi noterer os dog, at projektet har gennemført mærkbart flere gruppevejledningsforløb for GF1 unge. Ligeledes har 195 medarbejderne anvendt ny viden til at fastholde unge i uddannelse, hvilket svarer til en procentvis målopnåelse på over 100 %. Et retvisende billede af projektets resultatskabelse havde forudsat, at man havde været konsekvent i omlægningen af projektet og lavet en tilsvarende justering af måltallene.

16 10 DET ER NEMMERE AT FORLADE EN UDDANNELSE END ET FÆLLESSKAB 6 Effektvurdering I dette afsnit præsenterer vi evaluators samlede vurdering af mulighederne for, at indsatsen vil skabe de ønskede effekter eller for at nå specifikke effektmål. Det primære grundlag for evaluators vurdering er spørgeskemadata, men i den samlede vurdering indgår også evaluators vurdering af bevillingsmodtagers arbejde med i forbindelse med implementering af indsatsen at sikre den størst mulige realisering af indsatsens effektpotentiale. 6.1 Indsatsens effektmål Tabellen nedenfor viser fremdriften mod effektmålene for indsatsen. Figur 6 Status ift. de opstillede effektmål på evalueringstidspunktet C1: Undervisere, vejledere, UU vejledere og mentorer tilknyttet GF1 elever i stand til at identificere sårbare unge C2: Flere sårbare unge der gennemfører deres grundforløb C3: Andel af alle unge, som deltager i gruppevejledning, der oplever vejledningen som positivt ifht. deres uddannelsesforløb i projektperioden Målsætning efter projektperioden Status Procentvis målopnåelse - 75% 100 % % - 50% - 0% - 80% - - C4: Flere sårbare unge der fastholdes på GF1-50% - - C5: Sårbare unge der oplever gruppevejledning som positivt og som et element, der er med til at støtte og hjælpe dem med at gennemføre deres uddannelsesforløb C6: Sårbare unge der får ny viden med fra arrangementerne C7: Sårbare unge der oplever, at de har fået nyt perspektiv på deres egen situation og dermed fastholdes i uddannelse C8: Lærere, undervisere og vejledere der oplever, at de har fået ny viden, der umiddelbart - 50% % % % 100 % % kan sættes i spil i deres relation til sårbare unge Note: - angiver, at projektholdet endnu ikke er begyndt at samle data ind på denne indikator. Note: Effektmål C1, C5, C6, C7 og C8 skal indsamles via data fra COWI-survey jf. evalueringsoplæg. Grundet lav svarprocent, har det ikke været muligt at opgøre status på disse mål. Det er vores vurdering, at det overordnet set er urealistisk at forvente fuld effektskabelse efter projektperioden. Det skyldes primært, at projektet kun er lykkedes med at identificere 6 sårbare unge. Ser man bort fra dette, noterer vi os, at alle medarbejdere giver udtryk for, at de har fået ny inspiration og viden til at arbejde med de unge og projektet har skabt et målrettet fokus på at bruge fællesskabet som greb til trivsel i klassen

17 DET ER NEMMERE AT FORLADE EN UDDANNELSE END ET FÆLLESSKAB 11 (C8). Samtidig er samarbejdet mellem lærere og UU-vejledere blevet styrket som følge af projektet. Dette kan efter vores vurdering skabe grundlag for en fremadrettet trivselsindsats på de tre erhvervsskoler.

18 12 DET ER NEMMERE AT FORLADE EN UDDANNELSE END ET FÆLLESSKAB 7 Anbefalinger og læring Her præsenterer vi de vigtigste anbefalinger 1 og læringspunkter, som evaluator vil pege på med baggrund i evalueringen. Punkterne er ikke i prioriteret rækkefølge. Læringspunkt 1 Aktiviteterne forudsætter tilpasning til eleverne på de forskellige erhvervsskoler. Erfaringen fra projektet er, at eleverne fra de tre erhvervsskoler har brug for vidt forskellige tilgange i indsatsen med at understøtte de unges trivsel. Eksempelvis er elever på en SOSU-skole typisk vant til at tale om følelser og relationer, og vil derfor forventeligt tage bedre imod aktiviteter med fokus på følelser end f.eks. elever på tekniske skoler, som ifølge undervisere er mere tilbageholdende. Lærerne og UU-vejledere i projektet har brugt karakteristikken for eleverne på de tre skoler til at skabe en indsats, der passer til kulturen på de respektive skoler. De har konkret tilrettelagt og gennemført aktiviteterne ud fra elevernes individuelle behov og måder at tale om følelser og trivsel. Vi er af den opfattelse, at fremtidige projekter, der er målrettet elever fra forskellige erhvervsskoler, med fordel kan lade sig inspirere af projektets tilgang, der tager højde for institutionernes elever og kulture r for at arbejde med trivsel. Læringspunkt 2 Ledelsesmæssig prioritering af medarbejdernes tid er et must. De deltagende lærere og UU-vejledere giver enstemmigt udtryk for, at de oplever udfordringer med at prioritere tid og ressourcer til gennemførslen af projektets aktiviteter. Dette til trods for stor velvilje blandt medarbejderne. Det indikerer, at der ikke i tilstrækkelig grad har været en ledelsesmæssig opbakning til projektet. Ifølge medarbejderne har de i projektperioden skulle klare flere opgaver med de samme ressourcer som tidligere, hvilket efter vores vurdering er en barriere for at indfri de ønskede effektmål. Når en skole indgår i et projekt og skal gennemføre ekstra aktiviteter ved siden af en i forvejen travl hverdag, bør projektmidlerne gå til medarbejdernes tid. Det kræver, at ledelsen tør omrokere ressourcer og sikre en bedre tilpasning til medarbejdernes øvrige opgaver og derigennem skabe balance mellem skolens ressourcer og opgaver. Evalueringen viser, at UU-vejledernes funktion er en særlig styrke i projektet og lærerne ikke vil kunne videreføre indsatsen alene fremadrettet. En central læring er derfor, at skoleledelser i fremtidige initiativer bør håndtere udfordringen gennem en ledelsesmæssig prioritering af UU-vejledernes rolle og på den måde skabe rum for, at både lærere og UU-vejledere kan prioritere indsatsen ressource- såvel tidsmæssigt. Læringspunkt 3 Screeningsværktøjer må altid suppleres af personlige relationer. Projektet har undervejs i projektperioden erfaret, at WHO5-metoden kan give lærere og UU-vejledere et indblik i de unges trivsel og velbefindende. Samtidig er en central læring fra projektet, at WHO5-metoden ikke har værdi, hvis tilgangen står alene. Det er afgørende, at trivselsarbejdet sker gennem en håndholdt og personlig tilgang, der drives af de lærere og UU-vejledere, der har en relation til eleverne. Projektet rummer gode eksempler på, hvordan udgangspunktet har 1 Anbefalinger formidles kun i forbindelse med midtvejsevalueringer.

19 DET ER NEMMERE AT FORLADE EN UDDANNELSE END ET FÆLLESSKAB 13 været en relationsbåret indsats suppleret af et værktøj, der kan skabe opmærksomhed omkring de unge. Hvis lignende projekter ønsker at anvende værktøjer til identifikation af en sårbar eller frafaldstruet målgruppe, bør det primære altid være relationsopbygning sekundært kan værktøjet være understøttende til denne tilgang. Står screeningsværktøjet alene, vil det efter vores vurdering ikke været muligt at skabe en værdifuld forskel for målgruppen.

20 3. Effektvurdering (afsnit 6) 2. Målopnåelse (afsnit 5) 1. Implementering (afsnit 4) OVERORDNET 14 DET ER NEMMERE AT FORLADE EN UDDANNELSE END ET FÆLLESSKAB Bilag A Sådan scorer vi Alle scorer er udtryk for evaluators helhedsvurdering. Vurderingen er baseret på alle indsamlede data, herunder interviews med projekthold, sagsbehandler, partnere og deltagere samt evt. spørgeskemadata og statusrapporter m.v. I tilfælde med større usikkerhed i datagrundlaget foretager vi typisk et konservativt skøn. Projektets implementering vurderes på seks vurderingsparametre med en score fra 1-5, hvilket er præsenteret grafisk i et 'spiderweb' i rapportens afsnit 4.1. Den samlede implementeringsscore er baseret på gennemsnittet af de individuelle scorer for de seks parametre. Samlet Tildeling af scorer for hvert af de seks vurderingsparametre implementeringsscore Score Betydning Gennemsnit Trafiklys 5 Implementeringen er nyskabende og en inspiration for andre. 4 Implementeringen er meget tilfredsstillende. Få forbedringspotentialer. 3,5-5,0 [GRØN] 3 Implementeringen er tilfredsstillende. Visse forbedringspotentialer. 2,6-3,4 [GUL] 2 Implementeringen er utilfredsstillende. Store forbedringspotentialer. 1 Implementeringen er meget kritisabel. 1,0-2,5 [RØD] Vurderingen af projektets målopnåelse er primært baseret på fremdrift ift. outputmål og sekundært fremdrift ift. aktivitetsmål. Scoren tildeles på baggrund af en helhedsvurdering af projektets målopnåelse, men med udgangspunkt i projektets kvantitative målopnåelse på evalueringstidspunktet. Nedenstående tabel over sammenhæng mellem målopnåelse og trafiklysscore er vejledende. Midtvejsevaluering Trafiklys Betydning Slutevaluering [GRØN] Målopnåelsen er som ønsket eller bedre. 95 % + 45 % + [GRØN] Målopnåelsen er lidt under det ønskede niveau % % [GUL] Målopnåelsen er noget under det ønskede niveau % % [RØD] Målopnåelsen er meget under det ønskede niveau % % [RØD] Målopnåelsen er ikkeeksisterende eller tæt på % 0 14 % På baggrund af dataindsamlingen (interviews og spørgeskema) fastlægger evaluator en samlet vurdering af muligheden for at realisere det forventede effektpotentiale. Trafiklys [GRØN] [GUL] [RØD] Betydning Det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at projektet vil kunne realisere de forventede effekter. Det er ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at projektet når sine effektmål. Evaluator vurderer dog, at projektet vil realisere mindst halvdelen af de forventede effekter. Projektet vurderes ikke at realisere en tilfredsstillende andel af de forventede effekter.