AFGØRELSE i genoptagelsessag om Allerød Kommunes påbud om fjernelse af opsat støjhegn på Stolelyngen, Allerød

Transkript

1 7. november 2018 Sagsnr. 18/05994 (Tidl.: NMK ) SIKER AFGØRELSE i genoptagelsessag om Allerød Kommunes påbud om fjernelse af opsat støjhegn på Stolelyngen, Allerød Planklagenævnet har den 3. maj 2017 stadfæstet Allerød Kommunes påbud om retlig eller fysisk lovliggørelse af opsat støjhegn på ejendommen Stolelyngen 20, 3450 Allerød. Adressaten har anmodet om, at sagen genoptages. Planklagenævnet genoptager nævnets afgørelse af 3. maj 2017 og ophæver kommunens afgørelse. Det betyder, at kommunens afgørelse ikke længere gælder. PLANKLAGENÆVNET Toldboden Viborg Tlf CVR nr EAN nr nmkn@naevneneshus.dk

2 1. Anmodning om genoptagelse En partsrepræsentant for adressaten har via Folketingets Ombudsmand anmodet Planklagenævnet om at genoptage nævnets afgørelse af 3. maj Sekretariatet for Planklagenævnet orienterede den 9. april 2018 klagerne om, at nævnet genoptager sagen. 2. Sagens oplysninger 2.1. Området og ejendommen Klagesagen vedrører en ejendom på matr.nr. 15c Lynge By, Lynge, på adressen Stolelyngen 20, 3450 Allerød. Ejendommen ligger i landzone. Ejendommen grænser mod øst op ad vejen Nymøllevej. På modsatte side af Nymøllevej ligger et skovområde. Ejendommen ligger inden for skovbyggelinjen. Syd for ejendommen og ca. 30 m langs det sydøstlige matrikelskel løber et beskyttet dige. Ejendommens nordlige del ligger inden for lokalplan nr. 201, Område ved Ravnholt Skov. Ejendommen ligger inden for lokalplanområde nr. 6, hvor området er forbeholdt landbrugslignende formål med beboelse. Området er landzone. Lokalplanen indeholder ikke hegnsregulerende bestemmelser for ejendommen. Ejendommen ligger inden for kommuneplanramme RA.B.06, Boligområde ved Stolelyngen, som udlægger området til boligområde. Ejendommen er i kommuneplan udpeget som bevaringsværdigt landskab og specifik geologisk bevaringsværdigt, og ejendommens østlige skel er omfattet udpegningen som område med naturbeskyttelsesinteresser Sagens forløb før genoptagelsesanmodningen Allerød Kommunes landzonetilladelse til en jordvold Allerød Kommune gav den 28. marts 2014 landzonetilladelse til etablering af en 84 m lang jordvold opdelt i to stykker på henholdsvis 14 m og 70 m. Volden skulle have en bredde på 6 m (kronbredde på 1 m) og en højde på op til 3 m. Kommunen fandt, at støjvolden var forenelig med områdets karakter og intentionerne i lokalplan nr Udpegningerne er de samme som i kommuneplan

3 Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse Afgørelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af en grundejerforening repræsenterende 86 ejendomme. Natur- og Miljøklagenævnet gav den 19. maj 2014 afslag på opførelsen af den ansøgte støjvold. Nævnet fandt, at den ansøgte støjvold havde en betydelig udstrækning og højde og ville medføre en negativ påvirkning af de landskabelige forhold i området. Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på, at en jordvold er et dominerende element, og at volden i den aktuelle sag ønskedes etableret tæt på et skovbryn. Efter nævnets vurdering ville en tilladelse til volden være med til at sløre det mere varierede udtryk, der kunne iagttages langs den vestlige side af vejen set i forhold til det visuelt lukkede udtryk som skovbrynet øst for Nymøllevej skabte. Det forhold, at den ansøgte jordvold ønskedes etableret i forlængelse af en eksisterende jordvold på ejendommen, kunne ikke ændre på resultatet Allerød Kommunes udtalelse om støjværn Klagerne opførte efterfølgende et hegn/en støjskærm på den strækning, hvor det tidligere var ansøgt om en støjvold. Kommunen sendte den 9. juni 2015 brev til klagerne, hvori det fremgik, at kommunen havde vurderet på et fremsendt materiale af 12. og 17. maj 2015 om hegnet/støjskærmen. Kommunen fandt, at en støjskærm med samme udstrækning som den tidligere ansøgte jordvold vil have en betydelig påvirkning og ville kræve en landzonetilladelse. Kommunen foreslog, at der i det kommende byggeprojekt på ejendommen blev indtænkt støjdæmpende foranstaltninger Allerød Kommunes varsel om påbud Allerød Kommune sendte den 17. september 2015 varsel om påbud. Kommunen anmodede i den forbindelse adressaterne om en udtalelse til sagen Allerød Kommunes påbud Den 9. oktober 2015 gav kommunen påbud om, at fjerne støjhegnet og tilbageføre terrænet til oprindelig niveau eller søge om lovliggørende landzonetilladelse. Kommunen fandt, at det opførte hegn ikke var at betragte som sædvanlig hegning omkring en ejendom, og at byggeriet påvirkede hensyn, som planloven varetager. Kommunen fandt, at der var sket terrænregulering på mere end 0,5 m, og at terrænreguleringen var en del af anlægget. Klagerne påklagede afgørelsen Planklagenævnets afgørelse Allerød Kommune oplyste til nævnet i sine supplerende bemærkninger af 3. marts 2016, at det ikke var kommunens opfattelse, at der skulle opføres 3

4 et hegn på 2,70 m, da kommunen i sit brev til ansøgeren af 9. juli 2015 udelukkende vurderede på det fremsendte materiale vedrørende et hegn på 1,80 m. Kommunen oplyste, at der var foretaget en terrænregulering, som betød, at hegnet var placeret højre i terræn end det oprindelige terræn. Planklagenævnet traf den 3. maj 2017 afgørelse om, at nævnet ikke kunne give klageren medhold i, at støjhegnet ikke krævede landzonetilladelse. Nævnet fandt, at det opsatte støjhegn og den foretagne terrænregulering samlet set var at betragte som ny bebyggelse i landzone af en sådan karakter og af et sådant omfang, at det krævede landzonetilladelse efter planlovens 35, stk Det opførte støjhegn Det fremgår af sagens oplysninger, at det opførte støjhegn har en højde på 1,80 m og en længde på 80 m. Hegnet er opført langs ejendommens sydlige skel ud mod Nymøllevej. Det fremgår af vedlagte produktblad, at hegnet har en tykkelse på 113 mm, og at: Modulerne består af en kerne af specialudviklet hårdt komprimeret klimabestandig stenuld beskyttet af finmasket rionet i, monteret i en varm galvaniserede stålramme. NoiStop Green monteres fx på 125 x 125mm trykimprægnerede træstolper eller på eller i galvaniserede stålprofiler, placeret i et støbt fundament Anmodningen om genoptagelse Adressaterne har i anmodningen om genoptagelse bl.a. fremført, at det opsatte støjhegn er 1,80 m højt, at der kun er udført mindre terrænregulering på eksisterende skråning, og at en del af den eksisterende beplantning på skråningen er blevet fjernet i forbindelse med opsætningen af hegnet, hvilket har bevirket, at skråningen har fremstået som nyanlagt Kommunes bemærkninger Kommunen har oplyst, at kommunen har besigtiget støjhegnet den 10. september 2015 og konstateret, at hegnet er ca. 180 cm højt. Kommunen har vurderet, at der er foretaget terrænregulering på en del af strækningen. Det blev dog ikke vurderet, om der var egentlig terrænregulering på hele strækningen. Kommunen vurderede, at der var terrænreguleret nogle stedet over 0,5 m, men ikke 0,9 m. Kommunen har supplerende forklaret, at der ét sted på strækningen er terrænreguleret med mere end 0,5 m. Kommunen har endvidere oplyst, at kommunen ikke har vurderet, at hegnet har en højde på 2,7 m. Kommunen har hele tiden forholdt sig til et hegn på 1,8 m. 4

5 Kommunen har vurderet, at støjhegnet er en konstruktion i henhold til byggeloven og dermed anses som et anlæg (bebyggelse) i henhold til planloven, hvorfor det kræver landzonetilladelse. Kommunen har lagt vægt på Natur- og Miljøklagenævnets tidligere afgørelse vedrørende opførelse af en støjvold med den samme placering, og hvor nævnet fandt, at der ikke kunne gives tilladelse grundet den landskabelige negative påvirkning. Kommunen har supplerende forklaret, at det opførte støjhegn har en længde på ca. 80 m Klagernes bemærkninger Klagerne har navnlig anført, at der er tale om sædvanlig hegning rundt om ejendommen, og at hegnet er opsat med specielle hegnssektioner af hensyn til støjreduktion, men at det ikke gør hegnet til et egentlig støjhegn. Klagerne har oplyst, at de er enige med kommunens oplysninger om, at hegnet samlede længde er 80 m, og at der er udført terrænregulering langs det meste af hegnet, hvilket klagerne også tidligere har oplyst. Terrænregulering er udført ved mindre afgravninger eller opfyldninger, hvilket har været nødvendigt for at kunne opsætte hegnet uden forskydninger af hegnsfag i højden. I forbindelse med opsætningen er den sydligste del af hegnet (ca. 30 m) placeret ca. 0,4 m lavere i terræn end den nordlige del, for at undgå eventuelle terrænreguleringer. Klagerne har medsendt billeder som dokumentation for, at der på et konkret sted er terrænreguleret med 0,45 m. Repræsentanten oplyser: Jeg har til trods for min faglige profession som landinspektør ud fra disse billeder svært ved at vurdere størrelsen på den udførte terrænregulering, hvorfor jeg ikke på baggrund af disse billeder kan argumentere for eller imod, hvorvidt der er foretaget terrænregulering på mere eller mindre end 0,5 m. På baggrund af billedmaterialet i sagen bør det ifølge repræsentanten kunne konstateres, at der ikke er anlagt en jordvold, da der er tale om regulering af eksisterende skråningsanlæg udført med henblik på at sikre hegnet en ensartet højde. Klagerne har henvist til, at der i forbindelse med opsætningen af hegnet er blevet fjernet en del bevoksning på skråningen, ligesom jorden i forbindelse med anlægsarbejdet er blevet rodet rundt. Vedlagt er billeder af hegnets fremtræden i juni 2018, hvor den oprindelige bevoksning er groet op. 5

6 Ifølge klagerne vil et krav om landzonetilladelse skabe uheldig præcedens i sager om opsætning af hegn på beboelsesejendomme, hvor vejen ligger lavere i terræn end ejendommen. Såfremt Planklagenævnet fastholder sin tidligere afgørelse - på trods af de nye oplysninger - anfører klagerne, at kommunens påbud er forbundet med forvaltningsretlige mangler. Efter forvaltningsloven 24 skal afgørelser og begrundelser, foruden henvisning til retsregler som afgørelsen er truffet efter, også angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Afgørelsen skal ligeledes indeholde en kort redegørelse af sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt betydning ved afgørelsen, herunder en stillingtagen til de anbringer der er fremført. Dette fremgår ikke af kommunens påbud. Klagerne har anført, at da kommunen ikke kan anses for at have dokumenteret konkrete faktiske oplysninger om den - efter kommunens vurdering - foretagne terrænregulering, må kommunens påbud alene af den grund være ulovlig og sagen bør hjemvises til fornyet behandling. 3. Planklagenævnets bemærkninger og afgørelse 3.1. Planklagenævnets kompetence og prøvelse Planklagenævnet kan tage stilling til en kommunes afgørelse efter planloven 35, stk. 1 (landzone), jf. lovens 58, stk. 1, nr Planklagenævnet kan desuden tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes øvrige afgørelser efter planloven, jf. lovens 58, stk. 1, nr. 3. Det er et retligt spørgsmål, om et bestemt forhold kræver landzonetilladelse Om bebyggelse I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. planlovens 35, stk. 1. Hvis et forhold ikke kræver landzonetilladelse, vil det være umiddelbart tilladt efter landzonereglerne. Begrebet bebyggelse omfatter både egentlige bygninger og andre faste konstruktioner og anlæg mv. Byggelovens bebyggelsesbegreb efter 2 tillægges ofte stor vægt ved vurderingen af, hvad der må anses for at være bebyggelse, men det afgørende for fastlæggelsen af bebyggelsesbegrebet i forhold til planloven er, om der er tale om en relevant aktivitet, set i forhold til landzonebestemmelsernes formål. 2 Lovbekendtgørelse nr. 50 af 19. januar 2018 om planlægning med senere ændringer. 6

7 Det fremgår af byggelovens 3, at der i bygningsreglementet kan fastsættes, at loven ikke eller kun delvis finder anvendelse på nærmere angivne arter af bebyggelse. BR15, kap. 1.2, nr. 6, fastslår, at reglementet ikke gælder for hegnsmure ved skel mod nabo, vej og sti, der ikke overstiger 1,8 m. 3 Det afgørende for, hvorvidt et hegn er omfattet af planlovens landzonebestemmelser, er derfor, om det opførte hegn kan anses for at være bebyggelse i planlovens forstand. I vurderingen heraf skal bl.a. indgå hegnets dimensioner, herunder højden, materialerne, farverne og længden. I vurderingen kan også inddrages, om hegnet har en sådan indretning, at det har hegnsfunktion, herunder en funktion som afskærmning af ejendommen over for omkringliggende ejendomme, veje og stier Planklagenævnets vurdering af kommunens afgørelse Navnlig i lyset af kommunens bemærkninger i forbindelse med genoptagelsessagen er det ikke muligt for Planklagenævnet at fastslå, i hvilket omfang der er foretaget terrænregulering af arealet i forbindelse med anlæggelsen af støjhegnet. Det fremgår af sagens oplysninger, at kommunen har vurderet, at der på en kort strækning er foretaget terrænregulering på over 0,5 m, samt at adressaterne har oplyst, at der er foretaget terrænregulering langs det opførte hegn. Men der er ikke tilstrækkelige oplysninger i sagen til at kunne fastlægge, hvor terrænreguleringen konkret er foretaget, og hvilket omfang den har haft. Det er således heller ikke muligt at kræve fysisk lovliggørelse af denne, da det ikke kan angives, hvordan lovliggørelsen skal ske. Planklagenævnet kan ikke foretage en nærmere bevismæssig afklaring af terrænreguleringens omfang. Bevisførelse, herunder vidneforklaringer, må i givet fald finde sted ved domstolene. Planklagenævnet finder på denne baggrund, at der ved sagens vurdering må ses bort fra den foretagne terrænregulering. Nævnet finder, at det opførte støjhegn ikke i sig selv er at betragte som bebyggelse i planlovens forstand, hvorfor støjhegnet ikke kræver landzonetilladelse. Nævnet har lagt vægt på, at hegnet har en højde på 1,8 m, og at hegnet er udformet med materialer og farver som gør, at hegnet naturligt falder ind i området med høje træer og vild bevoksning. Støjhegnet er formentlig opført med det formål at afskærme mod støjen fra Nymøllevej, men nævnet kan ikke udelukke, at det opførte støjhegn også har en hegnsfunktion i form af afgræsning og afskærmning ud mod vejen, uanset at hegnet har en længde på 80 m og kun er opført langs skel mod Nymøllevej. 3 Bestemmelsen er videreført i BR18 4, nr. 6. 7

8 Planklagenævnet finder på denne baggrund, at det opførte støjhegn ikke kræver landzonetilladelse, og der således er tale om et lovligt eksisterende forhold. Allerød Kommunen kan således ikke give påbud om retlig eller fysisk lovliggørelse. Planklagenævnet har ikke med denne afgørelse taget stilling til, om forholdet eventuelt kræver tilladelse eller lign. efter anden lovgivning Planklagenævnets afgørelse Planklagenævnet ophæver Allerød Kommunes afgørelse af 9. oktober 2015 om påbud om lovliggørelse af støjhegn og terrænregulering på ejendommen matr.nr. 15c Lynge By, Lynge, på adressen Stolelyngen 20, 3450 Allerød. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 3, stk. 3, i lov om Planklagenævnet. 4 Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. 3, stk. 4, i lov om Planklagenævnet. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 4, stk. 1, i lov om Planklagenævnet. 4. Meddelelse og offentliggørelse af afgørelsen Denne afgørelse sendes til Allerød Kommune (Journalnr.: ), klagernes repræsentant (Projekt: ) og Folketingets Ombudsmand (Dok.nr. 17/ /LJR). Afgørelsen vil blive offentliggjort på Personoplysninger vil blive anonymiseret. Carsten Munk-Hansen Formand 4 Lov nr af 20. december 2016 om Planklagenævnet. 8

9 Indsamling og behandling af personoplysninger Nævnenes Hus indsamler og behandler oplysninger om dig i forbindelse med behandlingen af din sag. Nævnenes Hus har ansvaret for, at dine personoplysninger behandles forsvarligt. Du kan kontakte os på mail nh@naevneneshus.dk, telefonnummer , eller adressen Toldboden 2, 8800 Viborg. Nævnenes Hus har også en databeskyttelsesrådgiver, Frederic Fursund, som du kan kontakte på mail dpo@em.dk eller telefonnummer Nævnenes Hus behandler de oplysninger, som du giver os, i forbindelse med behandlingen af din sag ved Planklagenævnet. Vi indhenter også oplysninger om dig fra andre myndigheder eller andre parter i sagen, når det er nødvendigt for at kunne træffe afgørelse i sagen. Der behandles oplysninger om navn, adresse, , telefonnummer, familieforhold og cpr.nr. Det er ikke alle typer oplysninger, der behandles i alle sager. Oplysningerne behandles med hjemmel i Databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra e, og artikel 9, stk. 2, litra g, samt Lov om Planklagenævnet. Dine personoplysninger vil ofte i forbindelse med sagsbehandlingen blive videregivet til sagens parter, konsulenter og nævnets medlemmer, og vi gemmer oplysningerne, så længe det er nødvendigt for at kunne opfylde vores forpligtelser som offentlig myndighed og for at kunne overholde gældende lovgivning på området. Du har ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger Nævnenes Hus behandler om dig, og hvordan de behandles. Du har også ret til at få rettet forkerte oplysninger og at få slettet oplysninger, hvis de ikke længere skal bruges. Endelig har du i nogle tilfælde ret til, at behandlingen af dine oplysninger begrænses. Du kan klage til Datatilsynet over Nævnenes Hus behandling af dine personoplysninger på mail dt@datatilsynet.dk eller adressen Borgergade 28, 5., 1300 København K.