SUNDHEDSPLEJERSKEN ER NØGLEN TIL DE UDSATTE FAMILIER
|
|
- Rasmus Christensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SUNDHEDSPLEJERSKEN ER NØGLEN TIL DE UDSATTE FAMILIER Vi skal holde fast i den effektive tidlige indsats, som sundhedsplejen sætter i gang også når det udsatte barn starter i vuggestue. Der er brug for et stærkere og mere fokuseret tværfagligt samarbejde mellem sundhedsplejen og pædagogerne i vuggestuen. SCANPIX 18 ASTERISK MARTS 2019
2 Af Mathilde Weirsøe E t lille spædbarn vil allerhelst være i favnen på sin mor. Men den favn kan være mere eller mindre tryg. For det oser ikke nødvendigvis af omsorg og trygge rammer i alle spædbørns liv uden for livmoderen. Moren er måske alene med barnet, ung, uden uddannelse, uden overskud, uden job og bosat i et social boligbyggeri. Og faren, han er væk. Én instans kan dog gøre en positiv forskel på det helt tidlige stadie i barnets liv nemlig sundhedsplejen, der siden 1937 har spillet en væsentlig rolle i alle nybagte familiers liv. Det stiller sundhedsplejen i en unik position i forhold til den tidlige opsporing af børns mistrivsel. Særligt fordi sundhedsplejersker er vellidte. Sundhedsplejens indsats har ikke alene en afgørende betydning for de udsatte børns sundhed, men rummer samtidig unikke muligheder for at skabe en respekt- og tillidsfuld kontakt til mennesker, der ellers blot er et sagsnummer i systemet, og som risikerer at skabe endnu et sagsnummer det lille barn. Faktisk starter indsatsen allerede før, barnet er født: Er man i systemet registreret som en socialt udsat person eller familie, så kan man i dag få tilbudt besøg af sundhedsplejen allerede under graviditeten. Det fortæller Kirsten Elisa Petersen, der er lektor på DPU, Aarhus Universitet. Hun forsker i sundhedsplejens særlige potentiale i forhold til at nå de udsatte familier. I de udsatte familier er indsatsen rettet lige så meget mod forældrene som mod barnet. Det er altså også en social indsats. Og sundhedsplejerskerne er som oftest vellidte blandt familierne. De har en helt særlig position og har sjældent problemer med at komme ind i hjemmet. Og så har de den fordel, at de gennem hjemmebesøg får kendskab til hele familien, fortæller Kirsten Elisa Petersen, der står bag en række forskningsprojekter og flere rapporter om sundhedsplejens betydning i arbejdet med små udsatte børn og deres familier særligt når familierne bor i de såkaldte ghettoområder. Men hvad vil det sige at være udsat i sundhedsplejens optik? Hvem er de udsatte familier der i mange tilfælde blot består af en mor og en hel del børn? Kirsten Elisa Petersen skitserer forskellige typer af udsathed, som især er indkredset gennem interview og spørgeskemaundersøgelser med sundhedsplejen. Mor uden overskud I sin forskning har hun især beskæftiget sig»i de udsatte familier er indsatsen rettet lige så meget mod forældrene som mod barnet. Det er altså også en social indsats. Og sundhedsplejerskerne er som oftest vellidte blandt familierne. De har en helt særlig position og har sjældent problemer med at komme ind i hjemmet.«kirsten Elisa Petersen FLERE FAMILIERETTEDE INDSATSER BØRN OG UNGE modtog i 2017 såkaldt familierettet støtte, dvs. indsatser rettet mod hele familien. Det er en stigning på 4,7 procent fra 2016 til BØRN MELLEM 0 OG 5 ÅR får familierettet støtte. Familiebehandling er den mest anvendte støtte, som tilbydes familier, hvor et barn mistrives, og hvor med den såkaldte strukturelle udsathed, der forældrene vurderes til at have tilstrækkelige ressourcer til at få glæde af er defineret i forhold til forældrenes manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, lavt forløbet. uddannelsesniveau, fattigdom og for nogle også en tung social arv i form af kaotisk opvækst. Her træder de udsatte livsforhold frem hos moderen, og de kan få betydning for hendes fokus og overskud til at tage vare på det lille spædbarn og barnets trivsel og udvikling. Som en sundhedsplejerske, der arbejder i et af de udsatte boligområder i København, fortæller i et af Kirsten Elisa Petersens BØRN OG UNGE MELLEM 0 OG 22 ÅR blev i 2017 registreret som udsatte. Dvs., de modtog mindst én social støtteforanstaltning fra kommunen. Det svarer til 3,5 procent af alle 0-22-årige i Danmark, hvilket er en stigning på 3 procent i forhold til Stigningen fokusgruppeinterview, så forstår hun godt, at skyldes stigningen i familierettede indsatser. nogle af disse mødre ikke magter opgaven. Ja, altså en mor med fire børn, der bor i dette byggeri (udsat boligområde, red.), og som stort set aldrig har penge nok til at forsørge sig selv og sine børn. Hun er ofte alene med børnene og har heller ikke overskud til at forholde sig til søvn, mad og generel omsorg for børnene. Der er ofte mange fædre i spil i disse familier, men de er alle mere eller mindre fraværende. Uproblematisk er det sjældent. Kilde: Danmarks Statistik, december 2018 og september 2017 Mødrene er permanent trætte og uden overskud til at strukturere hverdagen og sætte rammer for deres børn. Derfor er sundhedsplejens indsats særligt koncentreret om at hjælpe de udsatte mødre med at sætte nogle rammer for hverdagen. Samtidig slås nogle af disse kvinder også med psykisk sygdom, viser en anden af Kirsten Elisa Petersens undersøgelser, som har haft fokus på helt unge udsatte mødre og deres små børns trivsel og udvikling. Nogle af mødrene fortæller, at de har fået mange diagnoser i deres ungdom og har været anbragt og har dårlige erfaringer med det sociale system. Men det er vigtig for dem at stifte familie og bevise, at det kan de godt klare og at de kan gøre det bedre end deres egne forældre. Men de har brug for støtte og vejledning fra sundhedsplejen, som de lukker ind i deres liv og har tillid til, og som de gerne tager imod råd og vejledning fra, fortæller hun. MARTS 2019 ASTERISK 19
3 »Sundhedsplejen arbejder i høj grad med inklusionsfremmende indsatser rettet mod etniske minoritetsmødre og deres små børn særligt i betoningen af, hvor vigtigt det er, at de små børn kommer i dagtilbud, lærer det danske sprog og får legekammerater.«kirsten Elisa Petersen Hjem uden legetøj Der er også den form for udsathed, Kirsten Elisa Petersen betegner som en kulturelt betinget udsathed, og som i hendes forskningsprojekt er indkredset gennem sundhedsplejerskernes arbejde i de såkaldte ghetto-områder. Den optræder, når der fx står et arabisk, pakistansk eller somalisk navn på døren. Sundhedsplejen er en instans, mange af familierne typisk ikke kender fra deres hjemlande. Derfor kræver det ofte en del forberedende arbejde fra sundhedsplejens side overhovedet at blive lukket ind i hjemmet. Sundhedsplejerskerne i de såkaldte udsatte boligområder bruger meget af deres tid på opsøgende arbejde i forhold til familier, der takker nej til besøg. De sender breve, ringer også på døren de lægger kontaktkort i postkassen osv. Når de så endelig bliver lukket ind, så forsøger de først og fremmest at skabe en god og tillidsfuld relation til mødrene, fortæller Kirsten Elisa Petersen og understreger, at sundhedsplejerskerne ikke vurderer alle etniske minoritetsfamilier som udsatte, langtfra, men at de har erfaringer med, at udsatheden hos nogle etniske minoritetsfamilier træder frem på en måde, der kræver særlige sundhedsfaglige indsatser. Flere af de sundhedsplejersker, der er interviewet til mine forskningsprojekter, peger på, at i minoritetsetniske familier har mødrene en rigtig god kontakt til deres helt små spædbørn. Der er nærhed. Problemet kan opstå, når barnet er omkring otte måneder og kræver mere end blot den basale omsorg. Her ser sundhedsplejen desværre ofte eksempler på, at børnene er voldsomt understimulerede læringsmæssigt og kognitivt. En sundhedsplejerske fortæller i et fokusgruppeinterview om hjem, hvor børnene stort set overlades til sig selv uden legetøj, bøger eller aktiviteter: Man kommer ind i et hjem, og der er ingenting, vel. Der er meget pænt og rent, slet ikke noget der, men der er intet legetøj, og barnet har intet at foretage sig... Derfor arbejder sundhedsplejen i nogle kommuner målrettet med mødre med anden etnisk baggrund end dansk bl.a. i særlige mødregrupper, der er faciliteret af en eller flere sundhedsplejersker, der får hjælp af tolke. Sammenkomsterne foregår i sundhedshuse frem for i de private hjem, og de har et stærkt fokus på at hjælpe mødrene med at opnå viden om det danske samfund i almindelighed og om betydningen af, at børn kommer i dagtilbud, så de får lært det danske sprog og får legekammerater. Kirsten Elisa Petersen har på sit feltarbejde bl.a. fulgt en sådan mødregruppe for etniske minoritetsmødre og deres små børn, gennem et år. Derigennem fik hun indsigt i, at mødrene var meget glade for mødregruppen og havde stor tillid til sundhedsplejerskerne og deres faglige viden. De fleste af de minoritetsetniske kvinder, der møder op, får meget ud af det. Flere af mødrene oplever det som undervisning og ser sundhedsplejen som eksperter på børns trivsel og udvikling. Der bliver lyttet, spurgt ind og taget imod råd og vejledning. Men for nogle af mødrene er det i høj grad også et spørgsmål om at lære dem en helt ny kultur i forhold til det at være forældre herunder at børn skal stimuleres, både socialt og kognitivt, allerede fra de er helt små, fortæller Kirsten Elisa Petersen. Og så handler det også om at få kvinderne og deres små børn ud af hjemmet og skabe stærke lokale fællesskaber med andre mødre. Man kan sige, at sundhedsplejen i høj grad arbejder med inklusionsfremmende indsatser rettet mod etniske minoritetsmødre og deres små børn særligt i betoningen af, hvor vigtigt det er, at de små børn kommer i dagtilbud, lærer det danske sprog og får legekammerater. Veluddannet og udsat En helt anden type mødre, som sundhedsplejen møder, er de kvinder, der udmærket kender til sundhedsplejen, og som er meget modtagelige for råd og vejledning og ikke tøver med selv at opsøge sundhedsplejersken og ringe, hvis fx barnets afføring skifter kulør, eller hvis barnet ikke vil sove. Nogle af disse familier kan være familier i hovedet, som sundhedsplejen betegner det, med en tendens til at overkomplicere forhold omkring barnet. Denne gruppe rummer ofte de ressourcestærke og veluddannede familier. I forskningsprojektet Betydningen af sundhedsplejens ekstra tilrettelagte indsatser for små børn og deres forældre (Kirsten Elisa Petersen m.fl., 2018) har Kirsten Elisa Petersen set på, hvilken betydning ekstra besøg fra sundhedsplejersken har, ikke blot for familier der befinder sig i udsatte positioner, dem er der selvfølgelig særligt blik for, men indsatsen favner også mødre og spædbørn, der i udgangspunktet ikke er udsatte. Det viste sig da også, at alle typer mødre har gavn af de ekstra besøg uanset hvilken socialklasse, de tilhører. I forhold til de ressourcestærke, veluddannede mødre består indsatsen i at give vejledning og støtte, til hvordan de kan slippe kontrollen og slappe mere af i rollen som mødre og acceptere, at tingene ikke altid går helt som planlagt for det gør det jo sjældent, når man har med et lille barn at gøre. Det er dog, understreger hun, sjældent disse mødre, der på den lange bane er i risiko for ikke at kunne give deres barn en tryg og omsorgsfuld opvækst. Disse mødre og absolut også fædre har ofte et stærkt socialt netværk og adgang til mange private ressourcer, som kan sættes ind og skabe ro og tryghed hos familien og afhjælpe hverdagens udfordringer. Sundhedsplejens arbejde har derfor i disse familier en betydning i forhold til at hjælpe forældrene til at tro på, at de gør det rigtige, at de gør det godt nok, og at deres lille barn har det godt. Mangefaglig indsats i Aarhus Netop med det afsæt, at udsatheden som nybagt mor og far kan tage mange former, har man i Aarhus Kommune rakt ud efter nybagte familier gennem en flerfaglig indsats. Familieiværksætterne er en indsats, der starter allerede før, barnet bliver født, og som retter sig mod alle nybagte forældre uanset alder og social baggrund. Man kan ikke se, hvem der er den psykisk sårbare mor blot ved at kigge på uddannelse og indkomst. De sårbare sind findes i alle sociale lag. Og dem forsøger vi at støtte med indsatsen, siger Marianne Simonsen, der er professor i økonomi ved TrygFondens Børneforskningscenter under Aarhus Universitet og projektleder på Familieiværksætterne. Indsatsen er en gruppeindsats med ca deltagende par. Der er to møder før fødslen og ti møder efter fødslen. Indsatsen 20 ASTERISK MARTS 2019
4 SCANPIX FAMILIEIVÆRKSÆTTERNE ET FORSKNINGSPROJEKT FRA TRYGFONDENS BØRNEFORSKNINGSCENTER. Kirsten Elisa Petersens forskning peger på, at alle typer mødre har gavn af de ekstra besøg fra sundhedsplejen, uanset hvilken socialklasse, de tilhører. er forankret i sundhedsplejen, så det foregår i deres lokaler, ligesom det er sundhedsplejen, der faciliterer møderne. De andre fagligheder er så koblet på afhængig af, hvilket tema der bliver taget op. Temaerne, før barnet kommer til verden, dækker over familiens økonomi, fødslen, amning og det lille spædbarns behov. Senere er der bl.a. fokus på parforholdet, der som bekendt kommer på en prøve, når man bliver forældre. Fagfolkene, som underviser på mødegangene, tæller derfor bankrådgivere, der rådgiver om privatøkonomi i børnefamilier en marte meo-ekspert, der præsenterer metoder til, hvordan man kan skabe anerkendende og udviklende kommunikation mellem forældre og børn. Der er også oplæg fra en psykoterapeut og en psykolog, der bl.a. taler om udfordringer og dynamik i parforholdet. Senere i forløbet møder parrene en ekspert på sprogudvikling og en tandlæge, der vejleder i, hvordan man bedst passer på barnets tænder. Og når tiden er inde til vuggestue- eller dagplejestart, kommer der også en pædagog og taler om den fase i familiens liv. Indsatsen retter sig både mod mor og far, derfor ligger møderne om eftermiddagen, så far og/eller mor kan nå hjem fra arbejde. Forskernes opgaver består i at måle på, hvor trygge forældrene er i deres nye forældrerolle. Hvordan trives de med det nye liv som familie? Her kigger vi bl.a. på, hvor stressede forældrene føler sig, og hvor gode de er til at samarbejde som forældre, siger Marianne Simonsen og fortæller, at de samtidig bruger registerdata til at måle, hvor ofte deltagerne går til læge, og hvor mange besøg de får af sundhedsplejen i hjemmet. Men de har også blik for barnets højde og vægt og på dets socio-emotionelle trivsel. Derfor spørger vi ind til, hvordan barnet reagerer i forskellige situationer. Det sker via et spørgeskema, hvor spørgsmålene går på barnets udviklingsmæssige fremskridt og bl.a. dækker kommunikation, grov- og finmotorik, personlig og social udvikling. Det er alt sammen noget, der foregår på den korte bane barnets første 15 måneder. Så slipper kommunerne umiddelbart familierne; men det gør forskerne ikke, for resultaterne er sammenkoblet med registerdata fra Danmarks Statistik, hvilket giver mulighed for at følge forældre såvel som børn over en længere periode. Man kan forestille sig, at indsatsens effekt først viser sig senere i livet både for forældre og børn. Er man fx mere tilbøjelig til at blive sammen som par, hvis man har været indsatsen igennem? Gavner indsatsen barnets kognitive udvikling, også på sigt, så det klarer sig godt i skolen? Det er jo sådanne langtidseffekter mit forskningsteam af økonomer og jeg især er interesseret i at følge, forklarer Marianne Simonsen og tilføjer, at hvis denne indsats gør en positiv forskel for familien og ikke mindst for barnet så er Aarhus Kommune sluppet relativt billigt. De poster kun kr. i indsatsen pr. deltagende par. Familieiværksætterforløbet varer halvandet år og indeholder 12 mødegange med andre førstegangsforældre og en sundhedsplejerske, der fra gang til gang suppleres af forskellige faglige undervisere som eksempelvis psykologer, pædagoger og bankrådgivere. Underviserne vil gennem oplæg belyse konkrete emner og temaer, fx sprogudvikling, spisevaner og finansiel styring. Hensigten med Familieiværksætterne er at undersøge, om den information, støtte og det netværk, som de deltagende forældre får i forløbet, kan forbedre deres egen og barnets udvikling, trivsel og sundhed, deres involvering i og relation til barnet og til hinanden som forældre. Udvælgelsen af deltagerne sker gennem lodtrækning. Halvdelen af forældrene vil, ud over den almindelige fødselsforberedelse og individuelle konsultationer hos jordemoder, egen læge og sundhedsplejerske, også blive tilbudt Familieiværksætterprogrammet. Den anden halvdel tilbydes udelukkende almindelig praksis såsom standard fødselsforberedelse og de individuelle konsultationer. Ved at følge deltagerne over tid kan man se evt. langtidseffekter af indsatsen. I alt deltager ca par. Indsatsen henter inspiration fra Sverige. En variant af indsatsen er introduceret i Danmark af Center for Socialt Ansvar, men det konkrete tilbud er tilpasset af Aarhus Kommune. Forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter har derpå designet forskningsprojektet og evalueringen. Dataindsamlingen er kvantitativ og sker gennem spørgeskemaer, der udfyldes af forældrene både mor og far. Disse data suppleres med data om barnet fra sundhedsplejens administrative system. Al data korrigeres for socioøkonomiske faktorer. Forskerne er lige nu i færd med at samle resultaterne og ser bl.a. på mønstre og sammenhænge i besvarelserne. De forventer at have resultaterne klar i løbet af Læs mere på childresearch.au.dk MARTS 2019 ASTERISK 21
5 »Teoretisk set kan kommunen spare penge, hvis det betyder, at barnet får en mere tryg opvækst og på sigt vælger at tage en uddannelse, få et velbetalt arbejde og betale sin skat til statskassen.«colourbox Marianne Simonsen Teoretisk set kan kommunen spare penge, hvis det betyder, at barnet får en mere tryg opvækst og på sigt vælger at tage en uddannelse, få et velbetalt arbejde og betale sin skat til statskassen, argumenterer Marianne Simonsen. Brug for fokuseret tværfagligt samarbejde Formålet med Familieiværksætterne er at få flere fagligheder i spil i den tidlige indsats. Ligesom Kirsten Elisa Petersen ser Marianne Simonsen dog et voksende behov for at etablere reelle tværfaglige samarbejder omkring familieindsatser. For Kirsten Elisa Petersen er noget af det vigtigste at få skabt et længerevarende og prioriteret tværfagligt samarbejde mellem det pædagogiske personale i institutionerne og sundhedsplejen. Et samarbejde, der fokuserer på det enkelte barns udvikling og samtidig har en fod inden for hos familierne det gælder selvfølgelig særligt de udsatte familier. Mange kommuner arbejder allerede med forskellige typer af indsatser, men der er behov for at udvikle indsatserne endnu mere. For vuggestuen og dermed pædagogerne har ikke nødvendigvis tiden og ressourcerne til at arbejde særskilt og tilrettelagt med de små udsatte børn. Problemet er, at der ikke altid er ressourcer nok til at tage godt nok hånd om de udsatte børn og skabe tillidsrelationer til forældrene, slet ikke hvis der er mange udsatte børn, og normeringerne forbliver på samme lave niveau, som vi ser i nogle institutioner, siger Kirsten Elisa Petersen. Hun anbefaler derfor, at kommunerne sikrer, at der bliver prioriteret tid og ressourcer til et reelt tværfagligt samarbejde mellem sundhedsplejen og det pædagogiske personale i institutionerne, sådan at viden særligt om de udsatte børn ikke går tabt. Det kan fx ske gennem en såkaldt overleveringssamtale, hvor sundhedsplejerske, forældre og pædagog sidder sammen og taler om barnets behov og udfordringer. Netop denne overleveringssamtale udgjorde et væsentligt element i en af de indsatser, hun som forsker har været involveret i (Betydningen af sundhedsplejens ekstra tilrettelagte indsatser for små børn og deres forældre, Kirsten Elisa Petersen m.fl., 2018). Desværre er der er langt fra forskningens anbefalinger til virkeligheden ude i de travle institutioner, hvor det kan være svært for det pædagogiske personale at finde tiden til den ekstra indsats i en presset hverdag selv når de deltager i et forskningsprojekt for det betyder jo, at der går tid fra de andre børn. Men det er brandærgerligt at misse den mulighed, mener Kirsten Elisa Petersen. Jeg er simpelthen bange for, at vi forspilder chancen for at etablere en solid, tidlig indsats, hvis ikke vi får et særligt dedikeret blik på denne overlevering fra sundhedsplejen til det pædagogiske personale i vuggestuen. Der er risiko for, at sundhedsplejens effektive arbejde falder på gulvet, i og med der ikke er tilstrækkeligt med ressourcer i vuggestuens pædagogiske praksis til at udvikle og fastholde den tidlige indsats, som sundhedsplejen sætter i gang. Læs mere: Kirsten Elisa Petersen og Lars Ladefoged: Sundhedsplejens indsatser og betydning i arbejdet med små udsatte børn og familier forsknings- og vidensopsamling. DPU, Aarhus Universitet, 2015 Kirsten Elisa Petersen og Kornelia Kraglund: Unge udsatte mødre og deres små børn. DPU, Aarhus Universitet, 2018 Kirsten Elisa Petersen, Kornelia Kraglund og Lars Ladefoged: Betydningen af sundhedsplejens ekstra tilrettelagte indsatser for små børn og deres forældre. DPU, Aarhus Universitet, 2018 Find rapporterne på: dpu.au.dk/viden/socialt-udsatteboern-og-foraeldre Kirsten Elisa Petersen: Etniske minoritetsbørn og deres mødre sundhedsplejens arbejde med inklusionsfremmende indsatser. I: K.E. Petersen og J.H. Hansen (red.) Inklusion og eksklusion en grundbog. Hans Reitzels Forlag, 2019 KIRSTEN ELISA PETERSEN er lektor i pædagogisk psykologi på DPU, Aarhus Universitet. Hun forsker især i udsatte børn, udsatte unge og deres familier, deres hverdagsliv, trivsel og udvikling samt forebyggende indsatser i velfærdsstaten. Hun underviser på Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi på DPU, Aarhus Universitet. MARIANNE SIMONSEN er professor i økonomi ved Trygfondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet. Hun forsker i familieøkonomi, uddannelsesøkonomi og sundhedsøkonomi. 22 ASTERISK MARTS 2019
Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder
Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus
Læs mereWORKSHOP. Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner
WORKSHOP Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner KIRSTEN ELISA PETERSEN, LEKTOR, PH.D. LARS LADEFOGED, PH.D.-STIPENDIAT KORNELIA KRAGLUND, VIDENSKABELIG
Læs mereHvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner
Pædagogisk Indblik 01 01 Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner Af Kirsten Elisa Petersen 1 Hvilke børn taler vi om, når vi taler om børn i udsatte positioner? Hvorfor
Læs mereStatusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed
Horsens d. 12. september 2016 Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Rammen for indsatsen Familieiværksætterne startede op I Horsens Kommune som en del af Kommunens forebyggelsesstrategi
Læs mereKurserne starter midt i graviditeten og med et forløb på 15 mødegange frem til barnet er ca. et år.
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Center for Børn og Familier Sundhedsplejen Souschef: Anette Bjerring Jensen Dato: 3. juli 2018/avb Statusnotat vedrørende Familieliv Hvidovre 2018 Indledning Familieliv Hvidovre
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereTidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent
Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt
Læs mereDaginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder
Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder Niels Rosendal Jensen, Kirsten Elisa Petersen og Anne Knude Wind Udsatte børn Daginstitutionen og pædagogerne
Læs merePolitik for de mindste Radikalt småbørnsudspil
Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Visionen... 1 Mål... 1 Tal... 1 Organisering... 2 Graviditeten... 2 Spædbarnet... 2 Det lille barn... 3 Børnehavebarnet...
Læs mereVelkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering
Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv
Læs mereInterview med Ulla Dupont formand for Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge i Danmark
Interview med Ulla Dupont formand for Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge i Danmark I 2017 udkom et nyt Øjebliksbillede, der gør status over sundhedsplejen i Danmark. Center for
Læs mereRet til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018
Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018 1 Alle børn har ret til en god start At blive i stand til at klare sig godt i livet handler ikke kun om fremtiden. Det handler i høj grad om at
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereForebyggelse af ulighed i sundhed
Forebyggelse af ulighed i sundhed Annemarie Zacho-Broe Sundhed og Omsorg Grundlaget Påvirker hinanden indbyrdes og deler fokus på ulighed i sundhed Sundhedsaftalens forebyggelsesmål indgår i sundhedspolitikkens
Læs mereFOA vil gerne hjælpe dig
PÆDAGOGISK FOA vil gerne hjælpe dig Til ny- og genvalgte medlemmer af kommunens børn- og ungeudvalg 2 FOA FOA VIL GERNE HJÆLPE DIG FOA vil gerne hjælpe dig FOA kan hjælpe dig med at realisere dine ønsker
Læs mereSUNDHEDSPLEJENS SAMARBEJDE MED DAGINSTITUTIONEN
SUNDHEDSPLEJENS SAMARBEJDE MED DAGINSTITUTIONEN Lars Ladefoged Videnskabelig assistent, cand.pæd.pæd. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet laje@edu.au.dk Områdets sundhedsplejerske
Læs mereVelkommen. Mødegang /GP/DHH
Velkommen Mødegang 3 Dagens program Velkomst og siden sidst Forestillinger om barnet, tilknytning Efterfødselsreaktioner Pause kl. ca. 17.15 17.30 Opsamling på netværksdannelse Amning Tak for i dag Knytte
Læs mereSMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.
SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion
Læs mereParat til Start en systematisk indsats til gravide i udsatte positioner
Parat til Start en systematisk indsats til gravide i udsatte positioner Som et led i udmøntningen af Mønsterbryderpuljen for børn i alderen 0-6 år har Sundhedsplejen i Frederiksberg Kommune udarbejdet
Læs mereAnbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012
Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir. Ca. 10 minutter
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 535 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Samråd i Udlændinge- og Integrationsudvalget
Læs mereSystematisk opsporing i Sundhedsplejen af gravide i udsatte positioner - Parat til start
Projektets navn: Systematisk opsporing i Sundhedsplejen af gravide i udsatte positioner - Parat til start Hvad er formålet med den konkrete indsats? Sundhedsplejen i Danmark har siden 1937 været et tilbud
Læs mereAnbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
Læs mereAnbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund
Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 321 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Samråd i Social- Indenrigs- og Børneudvalget
Læs mereSundhedsplejen. Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år
Sundhedsplejen Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år Hvad handler FORUD om? FORUD tilbyder støtte og vejledning til sårbare gravide og småbørnsfamilier med børn
Læs mereLige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF
Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt Jill Mehlbye AKF Hvorfor er styrkelsen af indsatsen nødvendig? Lige muligheder for alle børn Den sociale arv slår stadig stærkt igennem
Læs mereUdsat i børnehavens hverdag
Udsat i børnehavens hverdag Speciale Anne Wind Temadag November 2012 Børneliv i udsatte boligområder Specialet Er en analyse af udsathed i børnehaveliv med fokus på køn, klasse og etnicitet Bygger på observationer
Læs mereEvaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.
Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup
Læs mereProgram. Flygtningebørns får ikke altid tilstrækkelig hjælp i sundhedsvæsenet - fokus på helbredsundersøgelse, vacciner og psykiatrisk behandling
Program 10.00-10.30 10.30-10.50 10.55-11.15 11.20-11.40 11.40-11.50 11.50-12.10 12.10-12.30 12.35-12.55 12.55-13.05 13.05-13.50 13.50-14.10 14.15-14.35 14.40-15.00 15.00-15.20 15.20-15.50 15.50-16.00 Velkomst
Læs mereIndsatser til forældre i konflikt kan forbedre børns livschancer
Indsatser til forældre i konflikt kan forbedre børns livschancer Der findes et væld af interventioner, kurser og indsatser, der har til formål at styrke parforhold og forebygge brud - blandt andet gennem
Læs mereSundhedsplejerskeundersøgelsen 2018
Emilie Dalsgaard Milling, Louise Kryspin Sørensen Oktober 2018 Sundhedsplejerskeundersøgelsen 2018 I perioden 3. september til 13. september 2018 har DSR Analyse gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt
Læs mereEvaluering af Familieiværksætterne
2016 Evaluering af Familieiværksætterne Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune Center for Børn & Undervisning Indhold 1. Indledning...2 1.1. Hvad er Familieiværksætterne i Faxe Kommune?...2 1.2. Hvordan
Læs mereEVALUERING: Mødrenetværk - Babygruppen Lindegården
EVALUERING: Mødrenetværk - Babygruppen Lindegården Mødrenetværk- Babygruppen er støttet af BUPLs udviklingspulje og er sammenkædet med Børnehusets Lindegårdens udviklingsprojekt Forældres betydning for
Læs mereHvordan bruger kommunerne socioøkonomiske fordelingsmodeller på daginstitutionsområdet? Resultater fra to undersøgelser
Hvordan bruger kommunerne socioøkonomiske fordelingsmodeller på daginstitutionsområdet? Resultater fra to undersøgelser Fokus på kommunernes praksis 2 En stor del af de kommunale serviceudgifter bruges
Læs merePædagogisk kvalitet i dagtilbud
Pædagogisk kvalitet i dagtilbud med fokus på nære sociale relationer og interaktioner mellem barn og voksen Formål Aarhus Universitet inviterer kommuner til at indgå i et projekt, der kan understøtte de
Læs mereHvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side.
Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side. Hvorfor kun spare millioner på nedskæringer, når kommuner kan spare milliarder på forebyggel En god start som forældre
Læs mereSundhedsplejens ydelsesprofil Sundhedsplejens ydelser er fordelt på tre hovedområder:
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 28. februar 2019 Sundhedsplejens ydelsesprofil Sundhedsplejens ydelser er fordelt på tre hovedområder: små- og spædbørn dagtilbud
Læs mereTabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner
Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016
Læs mereEvaluering af Ung Mor
Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre
Læs mereForebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge
Forebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge 1 en nye forebyggelsesstrategi bygger på tankegangen om den rigtige indsats på det rigtige tidspunkt. Det stiller store krav til, at den enkelte medarbejder
Læs mereOVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD
OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem
Læs mereStrategi for Sundhedsplejen i Horsens Kommune. Udkast SUNDHEDSPLEJEN
Strategi for Sundhedsplejen i Horsens Kommune SUNDHEDSPLEJEN VISION At alle børn har mulighed for en sund udvikling og trivsel, så de kan vokse op og blive aktive medspillere i samfundet. At udsatte børn
Læs mereKan dagplejen gøre en forskel?
Kan dagplejen gøre en forskel? Oplæg om forskningsprojektet Dagplejen og udsatte børn torsdag d. 19. juni 2008, Nyborg Strand v. Bente Jensen, Danmarks pædagogiske Universitetsskole i samarbejde med Thomas
Læs mereBilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier
Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig
Læs mereAnbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
Læs mereEfterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk
Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk
Læs mereEVALUERINGSDESIGN. Satspulje vedrørende sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser. 19. Marts 2015
EVALUERINGSDESIGN Satspulje vedrørende sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser 19. Marts 2015 Om evalueringen 2 Relevans EVALUERINGENS OVERORDNEDE FORMÅL OG DESIGN Puljeniveau Satspuljens
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mereSkilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund. Gå-hjem-møde, 6. oktober 2014
Skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund Gå-hjem-møde, 6. oktober 2014 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Mangel på viden blandt fagfolk Midler om skilsmissebørn, Egmont Fonden Projekt påbegyndt i 2013 UNDERSØGELSENS
Læs mere5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014
5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende
Læs merePædagogisk arbejde med socialt udsatte børn i vuggestuen
Kirsten Elisa Petersen Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn i vuggestuen AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) Kirsten Elisa Petersen Pædagogisk arbejde med socialt udsatte
Læs mereProjektbeskrivelse af Opdag nye muligheder. Budget: 50.000 kr. Projektets navn. Projektets målgruppe: Hvem har gavn af indsatsen?
Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder Organisation: Sundhedsplejen, BBF, Skive Kommune Kontaktperson: Dagmar Møller Adresse: Brogårdsgade 10, 7800 Skive Tlf.: 99156190 / 40116687 Budget: 50.000 kr.
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Familieiværksætterne; Et helhedsorienteret sammenhængende tværfagligt forældreforberedelses forløb. 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):
Læs mereBilag 6: Effektiviseringsforslag Støttesystemet
Bilag 6: Effektiviseringsforslag Støttesystemet Nr: Forslag Effektiviseringsprovenu 37 Nedlægge pædagogisk-administrativ konsulentstilling på skoleområdet 550.000 kr. 38 Nedlægge it-konsulentstilling 550.000
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereForældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer
Forældrekurser Viden, erfaringer, udfordringer Hvorfor forældrekurser Med problemer som udgangspunkt Udfylde huller erfaringsoverdragelse generationerne imellem er en mangel på godt og ondt Kompensere
Læs mereIndsatser der understøtter målet om at borgere med anden etnisk baggrund gennemfører en ungdoms- og videreuddannelse
Bilag 2 Initiativbeskrivelser på Børneudvalgets område Indsatser der understøtter målet om at borgere med anden etnisk baggrund gennemfører en ungdoms- og videreuddannelse Initiativ Sprog tilegnelse hos
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereSamlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af BUFs evalueringer fra efteråret 2014.
Dato 25.02.2015 Dok.nr. 23045-15 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Børn, Unge og Familieafdelingen, marts 2015 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af BUFs evalueringer fra efteråret
Læs mereDen Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014
Dato 27..205 Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 204 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereAnalyseresultater Graviditetsbesøg
Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende
Læs mereBørn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema
Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle
Læs mereHåndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER
Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med
Læs mereSammenhængskraft mellem sundhedsplejen og dagtilbud
Sammenhængskraft mellem sundhedsplejen og dagtilbud Overgangsmodellen er obligatorisk. Sundhedsplejen Sundhedspleje er et tilbud til alle forældre http://kommune.viborg.dk/borger/boern,-unge-og-familie/sundhed/sundhedspleje/spaed-og-smaaboern-0-til-1-aar
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereTema 2 Ledelse og Metoderne
Tema 2 Ledelse og Metoderne Genbesøg i : Oplæg; kort præsentation af modellens redskaber. v/ projektleder Britta Hilding Jeppesen, Viborg kommune Tidlig opsporing og indsats VIL: At alle børn og unge skal
Læs mereDet har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage
Det har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage nogle måneder efter fødslen. Hvad er forklaringen?
Læs mereProgram. Velkomst ved Center for Børneliv og tale ved Popal Naseri, tidligere, uledsaget flygtningebarn
9.00-9.30 9.30-9.50 9.55-10.15 10.20-10.40 10.40-10.55 10.55-11.15 11.15-11.35 11.40-12.00 12.05-12.25 12.30-12.45 12.45-13.30 13.30-13.50 13.55-14.15 14.20-14.40 14.40-14.55 14.55-15.15 15.15-15.45 15.45-16.00
Læs mereGADEPLAN. Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI?
GADEPLAN Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI? Center for Børn og Familie 2 Målgruppe: Det gule team arbejder efter Servicelovens 11. Det er en forebyggelsesparagraf som åbner mulighed for at tilbyde familierelaterede
Læs mereNormering og trivsel EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT PSYKOLOGER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET (2019) DANSK PSYKOLOG FORENING
Normering og trivsel EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT PSYKOLOGER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET (2019) DANSK PSYKOLOG FORENING Indhold Hovedkonklusioner... 2... 2 Baggrund og formål... 2 Undersøgelsens omfang og
Læs mereØkonomien er i bedring. Både på landsplan, i Business Region Aarhus og i Aarhus. Alt er godt må man forstå.
- 1 - BUDGETTALE SF, 1. BEHANDLING B2018 [Indledning] Vi er på vej ud af krisen. Sådan lød det, da regeringen for nyligt fremlagde sit forslag til finansloven for 2018 og en minister lokkede sågar med
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mereFlygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?
Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
Læs mereEvaluering af brugerkvaliteten på småbørnsområdet Resume Sundhedsplejen Mariagerfjord Kommune 2010
Evaluering af brugerkvaliteten på småbørnsområdet Resume Sundhedsplejen Mariagerfjord Kommune 2010 Udarbejdet af Lone Rosenberg Sørensen i samarbejde med ledende sundhedsplejerske Pia Ballentin 1 Resumé
Læs mereSamlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.
Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til
Læs mereFaglig sparring i praksis - styrk dine kompetencer. Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema
Faglig sparring i praksis - styrk dine kompetencer ARBEJDSMATERIALE Tværfaglig Enhed, Børn og Unge Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Sammen kan vi gøre en forskel Jo tidligere vi sætter
Læs mereDrøftelse af chanceulighed
Punkt 5. Drøftelse af chanceulighed 2016-020372 Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget, temadrøftelse om chanceulighed.
Læs mere"Hånd i hånd med forældre" - en fokuseret indsats til børn i en udsat position
Notat 30. april 2019 Sagsbeh.:AD J.nr.: 28.00.00-A00-5-19 Børne- og Ungeområdet "Hånd i hånd med forældre" - en fokuseret indsats til børn i en udsat position Dette notat giver nogle retninger, som vil
Læs mereR: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!
09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke
Læs mereTOPI SAMMENHÆNGSKRAFT MELLEM SUNDHEDSPLEJEN OG DAGTILBUD 0-3 ÅR
SAMMENHÆNGSKRAFT MELLEM SUNDHEDSPLEJEN OG DAGTILBUD 0-3 ÅR OVERGANGSMODELLEN ER OBLIGATORISK Sundhedsplejersken informerer forældrene om overgangsmodellen senest ved 7 ugers konsultationen/hjemmebesøg
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereDet ufødte barns udvikling og adfærd
Det ufødte barns udvikling og trivsel Det ufødte barns udvikling og trivsel: Det ufødte barns prenatale udvikling forløber normalt. Forældrekompetencer: positiv indstilling over for barnet og mor går regelmæssigt
Læs mereDe Gode Overgange. Sundhedspleje dagpleje/vuggestue. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Sundhedspleje dagpleje/vuggestue Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle
Læs mereVigtigt at vide om dagtilbud i Gentofte Kommune
Børn og Skole, marts 2018 Vigtigt at vide om dagtilbud i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN OG SKOLE Kære forældre Med denne folder vil vi give jer en kort introduktion til, hvad et dagtilbud i Gentofte
Læs mereSkolesundhed.dk - i Favrskov Kommune
Skolesundhed.dk - i Favrskov Kommune HELLE SIMONSEN SUNDHEDSPLEJERSKE FAVRSKOV KOMMUNE JUNI 2017 Sundhedsplejen i Favrskov 16 sundhedsplejersker, 1 leder og 1 sekretær 6 skolesundhedsplejersker 7 spæd-
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereHVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.
HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE
Læs mereNy velfærd på Børne- og Ungeområdet
Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede
Læs mereProjekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler
Projekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler - Et samtaleforløb med sundhedsplejersken Helle Andersen, Sundhedsplejerske, Elsebet Ulnits, Sundhedsplejerske, Helle Haslund, Sygeplejerske, MSA, PHD
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereForum for Mænds Sundhed ISBN: Projekt Far for Livet er støttet økonomisk af Nordea-fonden
1 FORÆLDRE SAMMEN En brugsbog til jer, der forbereder jer på at blive fædre og mødre. Den stiller jer nogle af de mange spørgsmål, som det kan være vigtigt at tænke over og snakke om på vej til at få barn
Læs mereVelkommen. Mødegang 5
Velkommen Timerne lige efter fødslen, og den første amning Det nyfødte barns sanser og signaler. Samspil med barnet og amning den første tid derhjemme Trivsel hos hele familien Tilbud fra regionen og sundhedspleje
Læs mereDa fædrene kom på banen. Hvad ved vi, pejlemærker og perspektiver
Da fædrene kom på banen Hvad ved vi, pejlemærker og perspektiver Hvad ved vi Om faderskab og fædre At kvinder og mænd er forskellige men indtil videre har det været spredt og atomiseret med forskning i
Læs mereViborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet
Læs mereBørn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema
Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af
Læs mere