Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Idræt på tværs

Transkript

1 Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Idræt på tværs November 2014

2 Fælles mål Vision Hensigten med dette valgfag er at synliggøre en bred vifte af forskelligartede idrætsgrene. Det er målet, at eleverne får mulighed for at stifte bekendtskab med 6-10 idrætsgrene som er svære at præsentere i faget idræt. Ikke mindst i relation til de muligheder lokalområdet tilbyder. Vores vision er at eleverne opnår et kendskab til typer af idrætsgrene, som de umiddelbart kun kender perifert, hvorefter hensigten er, at de bliver i stand til at præsentere jævnaldrende for idrætsgrenens potentialer. Ligeledes at eleverne lærer at arbejde videre med udfordringerne og mulighederne i at kunne etablere tilbuddet i eget lokalområde. Kompetenceområder Følgende kompetenceområder indgår i valgfaget: Alsidig idrætsudøvelse Idrætskultur og relationer Krop, træning og trivsel Formidling Kompetencemål, færdighedsmål og vidensmål Kompetenceområde Kompetencemål Vidensmål Færdighedsmål Alsidig idrætsudøvelse Eleven kan anvende komplekse bevægelsesmønstre i udvikling af en alsidig idrætspraksis bevægelsesanalyse samt metoder til måling af resultater herunder digitale værktøjer regler og teknikker i friluftsaktiviteter planlægning af friluftsaktiviteter samt viden om kvaliteter ved denne type aktiviteter på land og i vand Eleven kan analysere bevægelsesmønstre indenfor nye idrætsgrene på baggrund af viden om bevægelsesanalyse af kendte idrætsgrene Eleven kan planlægge og gennemføre friluftsaktiviteter, f.eks. ved hjælp af kompas og digitale medier Eleven kan udvikle og vurdere kvaliteter ved friluftsaktiviteter på land og i vand

3 Idrætskultur og relationer At kunne agere sikkert i forbindelse med friluftsaktiviteter som badning, sejlads, klatring, vandring og cykling Eleven kan vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i et samfundsmæssigt perspektiv de sikkerhedsbestemmelser, der gælder for aktiviteter i Roskilde Ungdomsskole at der kan gælde særlige sikkerhedsbestemmelser for en idrætsgren i en fremmed klub muligheder og forpligtelser i idrætsfællesskaber værdien af frivillig arbejdskraft i foreninger organiseringsmuligheder for idrætsudøvelse Eleven kan efterleve gældende sæt sikkerhedsregler for Roskilde Ungdomsskole, samt opfordre kammeraterne til det samme Eleven kan følge pågældende klub eller aktivitets sikkerhedsregler og håndhæve egen sikkerhed i forbindelse med aktiviteten Eleven kan udvikle konstruktive samarbejdsrelationer i idrætslige aktiviteter Eleven kan tilbyde sin egen arbejdskraft og dermed skrive indsatsen på sit CV. Eleven kan deltage i udvikling af idrætslige aktivitetstilbud Krop, træning og trivsel Eleven kan vurdere samspil mellem krop, træning og trivsel i et aktuelt og fremtidigt perspektiv idrætsvaners betydning for sundhed og trivsel Eleven kan vurdere idrætsvaners betydning for sundhed og trivsel Eleven bliver i stand til at sætte specifikke træningsmål efter egne behov idrætsudøvelsens betydning for krop og identitet Eleven kan vurdere fysisk aktivitets effekt på krop og identitet Formidling Eleverne skal kunne tilrettelægge en tur til en ukendt klub, og sørge for at kroppens anatomi og fysiologi i et træningsperspektiv hvorledes man på forskellig vis, via forskellige idrætsgrene kan træne mod specifikke mål hvor man skaffer information om de forskellige idrætsforbund, samt Eleven kan udføre egne og andres træningsprogrammer. I tilfælde hvor der er tale om en helt ny træningsform eller idrætsgren, kan dette være med hjælp fra instruktøren Eleven kan bruge sin erfaring med afprøvning af hidtil ukendte idrætsgrene til at se og anvende sin træning i et nyt perspektiv Eleven kan arrangere et besøg til en fremmed klub og kan stå for logistik og organisering af turen

4 deltagerne modtager instruktion i den givne idrætsgren Eleverne skal kunne formidle deres viden om målorienteret træning og instruere andre i de givne fysiske aktiviteter Eleven skal kunne formidle viden om regler og risikomomenter kontakter disse, hvordan man skaffer grundlæggende information om en ny idrætsgren med henblik på at formidle denne viden til en gruppe som ikke kender idrætsgrenen. hvorledes træning kan organiseres med henblik på opnåelse af fastlagte træningsmål ungdomsskolens sikkerhedsregler for ophold ved og i vand at der findes forskellige retningslinjer og regler som skal følges i de forskellige klubber principper for akut skadesbehandling Eleven kan hurtigt erhverve sig simpelt kendskab til regelsættet indenfor en ny idrætsgren, samt formidle disse regler til gruppen Eleven kan forhold sig til at foreslå alternative aktiviteter eller øvelser Eleven kan overholde sikkerhedsreglerne og være med til at kammeraterne også gør det Eleven kan omsætte regelsæt, så størstedelen af gruppen kan udøve aktiviteten og desuden undgå farlige situationer Eleven kan lindre smerte ved hjælp af RICEM-princippet og tilkalde den rette hjælp Organisering Undervisningen er tilrettelagt som et etårigt kursus. Faget udgør 60 timer pr. skoleår. Valgfaget Idræts på tværs organiseres af Ungdomsskolen, og der vil være en lærer, som er tovholder på faget. Derudover er Ungdomsskolen ansvarlig for ansættelse og aflønning af andre undervisere samt koordinering af lokaliteter. Det er afgørende, at lærerne på Idræt på tværs selv har en bred vifte af, samt interesse for idrætslige kompetencer. Ud over de faste lærere, som ungdomsskolen stiller til rådighed for faget, vil der ske ansættelse af undervisere og instruktører, for hvem det gælder, at de er særligt kompetente, evt. uddannede, til at varetage undervisning i en given idrætsgren. Ungdomsskolen er ansvarlig for at give de respektive folkeskoler besked om elevfravær og andre forhold, der vil stå i modsætning til afvikling af faget på tilfredsstillende vis.

5 Læseplan Idræt i skolen danner grundlag for en praksisorienteret undervisning suppleret med teori, mens det centrale for valgfaget Idræt på tværs er praksis med henblik på en udvidelse af elevens horisont, samt på at eleven har lyst til at arbejde videre med idrætsgrenen i sin fritid. Bevægelse og fysisk aktivitet ser man i Idræt på tværs i forskellige perspektiver; det konkurrenceprægede, det eksperimenterende og det kulturelt betingede. Mens det i skolens idrætsfag tilstræbes, at undervisningen tilrettelægges, så den vekselvirker mellem den enkeltfaglige fordybelse og det tværfaglige arbejde, så tilstræbes det i Idræt på tværs at give eleven mulighed for komplet fordybelse i én idrætsgren ad gangen. Valgfaget præsenterer eleven for en bred vifte af forskelligartede idrætsgrene med en lige så bred vifte af fagligt kompetente undervisere. Der stilles større korrekthedskrav til de tekniske færdigheder hos eleven. Fokus er på varierede handlemåder inden for de enkelte idrætslige aktiviteter, discipliner og temaer, herunder træning, afprøvning, konkurrence, samarbejde og vurdering. Eksempler: Fægtning Klatring Curling Sportsdans Sportsdykning Amr. Fodbold Squash Ishockey Ultimate frisbee BMX Den viden som eleverne tilegner sig i Idræt på tværs, er en praktisk og kropslig viden. De tilegnede færdigheder anvendes individuelt eller sammen med andre. Handleformerne medvirker til at eleverne får alsidige erfaringer gennem - At afprøve - At øve - At træne - At skabe - At samarbejde - At konkurrere

6 Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområdet alsidig idrætsudøvelse omfatter 3 færdigheds- og vidensområder. Vidensmål: 1. bevægelsesanalyse samt metoder til måling af resultater herunder digitale værktøjer 2. regler og teknikker i friluftsaktiviteter 3. planlægning af friluftsaktiviteter samt viden om kvaliteter ved denne type aktiviteter på land og i vand Idrætskulturer og relationer Kompetenceområdet idrætskulturer og relationer omfatter 5 færdigheds- og vidensområder. Vidensmål: 1. de sikkerhedsbestemmelser, der gælder for aktiviteter i Roskilde Ungdomsskole 2. at der kan gælde særlige sikkerhedsbestemmelser for en idrætsgren i en fremmed klub 3. muligheder og forpligtelser idrætsfællesskaber 4. værdien af frivillig arbejdskraft i foreninger 5. organiseringsmuligheder for idrætsudøvelse Krop, træning og trivsel Kompetenceområdet krop, træning og trivsel omfatter 4 færdigheds- og vidensområder: Vidensmål: 1. idrætsvaners betydning for sundhed og trivsel 2. idrætsudøvelsens betydning for krop og identitet 3. kroppens anatomi og fysiologi i et træningsperspektiv 4. hvorledes man på forskellig vis, via forskellige idrætsgrene kan træne mod specifikke mål Formidling Kompetenceområdet formidling omfatter 6 færdigheds- og vidensområder: Færdighedsmål: 1. Eleven kan arrangere et besøg til en fremmed klub og kan stå for logistik og organisering af turen 2. Eleven kan hurtigt erhverve sig simpelt kendskab til regelsættet indenfor en ny idrætsgren, samt formidle disse regler til gruppen 3. Eleven kan forhold sig til at foreslå alternative aktiviteter eller øvelser 4. Eleven kan overholde sikkerhedsreglerne og være med til at kammeraterne også gør det

7 5. Eleven kan omsætte regelsæt, så størstedelen af gruppen kan udøve aktiviteten og desuden undgå farlige situationer 6. Eleven kan lindre smerte ved hjælp af RICEM-princippet og tilkalde den rette hjælp Kultur og samfund. Ved at blive præsenteret for nogle nye idrætsgrene, nye måder at bevæge sig på eller konkurrere på, udfordres ens komfortzone. Kan man tilmed ikke udøve idrætsgrenen i lokalområdet, bliver man yderligere udfordret. Eleven på Idræt på tværs vil få et bredere grundlag til opnåelse af de kompetecemål, der er opstillet ud for hvert kompetenceområde i Fælles Mål for faget Idræt. Hensigten med Idræt på tværs er blandt andet at eleverne bliver i stand til at præsentere jævnaldrende for idrætsgrenenes potentialer. Ligeledes at eleverne lærer at arbejde videre med udfordringerne og mulighederne i at kunne etablere tilbuddet i eget lokalområde. Påklædning og udstyr. Det er elevens ansvar altid at have passende påklædning på. Både i forhold til sportsgrenens fysiske udtryk og i forhold til vejret, hvis det er en udendørs aktivitet. Er der særligt udstyr, som gør det nødvendigt for gennemførelse af en aktivitet, stilles det til rådighed af ungdomsskolen og/eller den klub, hvor aktiviteten finder sted. Alle aktiviteter, hvor udøvere sædvanligvis anbefales, eller direkte er omfattet af regler for sikkerhedsudstyr, indebærer for elever og lærernes vedkommende altid brug af pågældende sikkerhedsudstyr. Dette indebærer også at instruktørerne fører kontrol med om udstyret bruges korrekt, samt at instruktionerne følges. Eksempler på brug af sikkerhedsudstyr: Hjelm ved cykling. Sele, karabiner og hjelm ved klatring. Rednings- eller svømmevest ved aktiviteter i vand. Etc. Fra Fælles Mål for faget Idræt gør følgende 2 områder sig ligeledes gældende for Idræt på tværs.

8 IT og medier It, medier og informationsteknologi er en stor ressource for idrætsfaget og skal anvendes metodisk i forbindelse med mange sider af idrætsfaget, og hvor det kan tilføre idrætsundervisningen nye dimensioner. It- og mediekompetencerne kan udskilles i fire elevpositioner, som i praksis vil have store overlap og sammenfald. Eleven som kritisk undersøger Eleverne skal fx inden for kompetenceområdet idrætskultur og relationer kritisk kunne gøre brug af digitale medier til at undersøge information om idrætsgrene, normer i idræt eller et helt tredje undersøgelsesfelt. Eleven som analyserende modtager I kompetenceområdet alsidig idrætsudøvelse skal eleverne kende strategier til at analysere idrætslige resultater, herunder overførsel og bearbejdning af informationer fra fx pulsur, skridttæller, accelerometer, GPS mv. Der lægges endvidere op til inddragelse af visualisering af bevægelsesteknik eller tyngdepunktets bane med henblik på idrætsfaglig viden og videreudvikling af idrætslige færdigheder. Eleven som målrettet og kreativ producent Elevernes arbejde med at producere egne opvarmningsprogrammer lægger op til kreativ inddragelse af it og digitale medier. Eksempelvis i arbejdet med dans og udtryk, hvor video kan anvendes til både inspiration og analyse samt kreative produktioner. Eleven som ansvarlig deltager Eleverne skal lære at tage ansvar og deltage, idet de deler deres indsigt og viden med klassen eller i forskellige andre fora. Eleverne skal bl.a. forholde sig kritisk og analyserende til kropsidealer, som Innovation og entreprenørskab Faget idræt både fordrer og udvikler innovation og entreprenørskab hos eleverne. Dette kommer særligt til udtryk under kompetenceområderne alsidig idrætsudøvelse idrætskultur og relationer. Innovation og entreprenørskab kan udskilles i fire komplementære og indbyrdes afhængige dimensioner: Handling, kreativitet, omverdensforståelse og personlig indstilling. I kompetenceområdet alsidig idrætsudøvelse arbejdes særligt med elevernes evne til at skabe og videreudvikle på fx idrætsaktiviteter, boldlege og kropslige udtryk. Elevernes personlige indstilling og kreativitet sættes i spil. Eleverne opfordres til at tænke kreativt og turde kaste sig ud i nye idrætslige udfordringer. De grundlæggende færdigheder og den viden, som eleverne arbejder med i fx dans og udtryk, kan benyttes som afsæt til at udvikle koreografier og opvisninger, som kan fremvises og have værdi for skolens øvrige elever. I kompetenceområdet idrætskultur og relationer arbejdes der indgående med elevernes personlige indstilling og omverdensforståelse, når der sættes fokus på samarbejde og ansvar samt normer og værdier. Eleverne skal bl.a. arbejde med at udvise hensyn, forståelse og tolerance,

9 f.eks. ved kropskontakt i visse øvelser og ved at lære at respektere og forstå, at alle kan bidrage til et idrætsfællesskab på forskellig vis. I arbejdet med normer og værdier inden for idrættens kultur og fællesskab arbejdes der eksplicit med elevernes omverdensforståelse i form af forståelse for forskellige bevægelses- og idrætskulturer, regler og rammer for idrætsudøvelse, samfundsproblematikker knyttet til idræt og udnyttelse af muligheder i den nære omverden og i lokalområdet. Bilag 1 Sikkerhedsoplysninger til forældre Bilag 2 Sikkerhedsregler ved sejlads Bilag 3 Formular for svømmefærdighed Bilag 4 Kommunale regler for badning

10 Bilag 1 Roskilde Ungdomsskole Helligkorsvej 42 B 4000 Roskilde Roskilde den Tilladelse til deltagelse i kanotur til Sverige Undertegnede giver hermed tilladelse til, at deltager i dette arrangement Vi skal herved gøre opmærksom på, at det trods alle sikkerhedshensyn og instrukser kan være forbundet med en vis risiko at deltage, da det naturligvis er lettere at få knubs, skrammer eller en forkølelse i forbindelse med fysiske udfoldelser i naturen end i et klasseværelse. Vi nævner ikke dette for at skræmme nogen, men blot for at sikre, at både forældre og elever er opmærksomme på risikoen og de instrukser, der gives. Denne tur kræver attesteret prøve for gennemførelse af 6oo meter svømning. I skal også have kendskab til vores sikkerhedsregler for sejlads, hvorfor de er vedlagt. Undertegnede forældre erklærer sig indforstået med ovenstående, har accepteret Ungdomsskolens sikkerhedsregler og giver herved tilladelse til deltagelse i kurset. Forældre underskrift. Mobilnr. til forældre/værge i weekenden.. Denne tilladelse afleveres i underskreven stand efter aftale med underviseren! Venlig hilsen Ungdomsskolen

11 Bilag 2 Roskilde Ungdomsskole Helligkorsvej 42 B 4000 Roskilde Roskilde den 2. maj 2012 Sikkerhedsinstruks for sejlads med ukyndige elever med kanoer og kajakker i Roskilde Ungdomsskole Den ansvarshavende lærer Den ansvarshavende lærer skal have de fornødne kvalifikationer til at tilrettelægge og gennemføre sejlads med unge ukyndige elever. Ansvarshavende lærer og alle øvrige lærere skal kunne dokumentere at have bestået Kano- eller kajakprøve jf. Dansk kano- og kajakforbunds EPP brugerniveau 3 for Kajak - eller Kanosamrådets retningslinjer for uddannelse og prøve til kajakinstruktør. Eller kunne dokumentere tilsvarende kvalifikationer. Antal lærere Uanset antallet af elever er der altid knyttet to lærere et sejladshold. Når antallet af elever overstiger 12 tilknyttes endnu en lærer. Lærerantallet øges yderligere med èn for hver 6 elever. Eleverne Deltagelse i sejlads i ungdomsskolen kan kun ske, efter at forældrenes skriftlige accept på risikosedlen er indhentet, og at de er bekendte med og har accepteret Ungdomsskolens sikkerhedsinstruks. Alle deltagere skal kunne svømme mindst 600 meter i svømmehal og have nogen færdighed i at svømme i åbent vand. Dette dokumenteres gennem fremvisning af udstedte beviser fra svømmeklub eller gennem formular udstedt af RUSK underskrevet af en livredder i svømmehal. Risikovurdering Ansvarshavende lærer foretager inden turens start en risikovurdering i relation til elevernes færdigheder, udstyret og vejret Risikovurderingen vedrører sejlads med kanoer eller havkajakker i kystnære områder på Roskilde fjord, på mindre søer og åer i Danmark og i Sverige. Risici Falde overbord Kæntring Drive fra land Tiltag Svømmefærdighed, svømmevest Svømmefærdighed, svømmevest Sejladsprocedurer

12 Ulykkesforsikring Alle deltagere skal have tegnet ulykkesforsikring. Forældreunderskriften på risikosedlen dokumenterer, at dette er tilfældet. Udstyr og sikkerhedsudstyr Der må kun benyttes fartøjer, som er velegnede til pågældende sejlads med ukyndige elever. Der checkes for særligt udstyr som 1. hjælpsudstyr, øser, anker, reb, årer eller pagajer. Alle fartøjer skal være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Fartøjerne gennemgås hvert andet af år af en fagkyndig person for at sikre at de er vel vedligeholdte Svømmeveste, som bæres af alle deltagere under hele sejladsen, skal være CE- mærkede. Kommunikationsmidler Nødvendige kommunikationsmidler (mobiltelefon i vandtæt plastpose) medbringes overalt på turen. RUSK stiller gerne mobil til rådighed. I mobilerne er der indtastet numre på fx kanoudlejningscentret i Sverige og Ungdomsskolens ledergruppe, der kontaktes i forbindelse med evt. hændelser / ulykker. Turen Tidspunkter for sejladsen og dennes rute er oplyst til den ansvarlige ungdomsskoleleder på land sammen med nøjagtig opgørelse af antallet af deltagende elever jf. den ajourførte mødeliste med navne, adresser og telefonnumre på forældre. Ansvarshavende lærer er ansvarlig for at sejladsen forgår i sikker nærhed af kysten. Turens omtrentlige linjeføring med oplysninger om vigtige tidspunkter oplyses af den ansvarshavende ungdomsskolelærer til Ungdomsskolens ledelse sammen med en omtrentlig angivelse af, på hvilke tidspunkter, man befinder sig på udvalgte destinationer. I forbindelse med korte ture rapporteres til heltidsundervisningens øvrige lærere Turens rute kan altid ændres i overensstemmelse med ændringer i vejrsituationen. Turen aflyses, hvis ansvarshavende lærer skønner det nødvendigt. Vejr og vandtemperatur Ansvarshavende lærer har pligt til at aflyse/ ændre turen, hvis vejret bliver uegnet til sejlads eller den lokale vejrudsigt angiver, at vejret inden turens afslutning vil blive for hårdt til sejlads. Der må kun sejles, når vandtemperaturen er over 12 ºC, hvilket sikrer at deltagerne ikke får men af længerevarende ophold i vandet uden våddragt. Dette betyder i praksis, at der kun arrangeres sejladser i perioden fra 1. maj til 1. oktober. Tilkalde af hjælp I tilfælde af ulykker tilkaldes hjælp på 112,og ungdomsskolelederen kontaktes straks herefter.. Efterbehandling af hændelser I tilfælde af ulykker, hændelser eller tæt på hændelser udarbejder ansvarshavende lærer en rapport over forløbet med en beskrivelse af tid, sted, årsager, involverede elever og om der er tilkaldt hjælp m.m., Rapportens hensigt er bl.a. at afdække hvilke tiltag, der fremadrettet kan etableres for at undgå tilsvarende ulykker/ hændelser. Rapporten fremsendes til ungdomsskolens ledelse straks efter hændelsen. Udarbejdet af ungdomsskoleinspektør Mogens Lerbech 2. maj 2012

13 Roskilde Ungdomsskole Helligkorsvej 42 B 4000 Roskilde Roskilde den xx Dokumentation for gennemførelse af 600 meters svømning: ELEVENS fulde navn: Adresse: - har gennemført 600 meters svømning d Hvilket herved bekræftes: Livredder / Svømmelærer/Ungdomsskolelærer: (blokbogstaver) Underskrift

14 Skoleafsnittet Sagsnr Brevid Ref. LEDA Dir. tlf Badning med børn i skoler og klubber i Roskilde kommune. 24. september 2014 I svømmehal med livredder: Skal mindst en medarbejder have gennemført badetilsynsprøven Ved kendt strand i Roskilde fjord: Skal de medarbejdere der udgør tilsynet med børnene have gennemført badetilsyn Der skal afstikkes en badezone, hvor børn må bade. Antallet af børn i vand skal være overskueligt. Er der mere end 15 børn i vandet, skal der være en medarbejder i vandet, ved ydergrænse af badezone. Ved ukendt strand: Skal det undersøges om der er livredder tilstede, om der er særlige forhold personalet skal være opmærksom på inden der bades med børn Skal det vurderes om en medarbejder bør have en livredderprøve, afhængig af ovenstående. I ferskvand og søer: Ekstra tilsyn og opmærksomhed, specielt i uklar vand Badetilsynsprøven for medarbejderne skal indeholde: Et gyldigt, godkendt førstehjælps kursus med genoplivning. Kunne svømme 400m uden pause. Springe i vandet fra kanten af bassin Hente et emne(livløs person) på lavt vand Kunne bjærge en livløs 25m. og løfte en livløs op af bassinet (badetilsynet skal være gennemført og godkendt af en godkendt livredder)

15