Høringssvar til Læsepolitik, ordblindepolitik og handleplaner

Transkript

1 Høringssvar til Læsepolitik, ordblindepolitik og handleplaner Høringspunkt Høringsberettiget Høringsberettigedes bemærkning Administrationen indstiller - at Børne- og Familieudvalget sender læsepolitik, ordblindepolitik og handleplaner i høring frem til og med den 8. november at Børne- og Familieudvalget endeligt vedtager læsepolitik, ordblindepolitik og handleplaner på mødet den 28. november 2018 Godkendt Alle folkeskolerne, 10. kl. centret, Vestermarkskolen, CKU og Limfjordsskolen. Aalestrup Realskole og dagtilbuddene får planen tilsendt og kan afgive høringssvar. Det er godt: Vester Hornum Skole: Vi synes generelt, at både læsepolitik, ordblindepolitik og handleplaner er gode. Aars Skole: Faglig læsning er en del af indsatsen. Forældrenes indsats er en del af politikken. Samarbejdet med forældrene vægtes højt. Politikken er et fint supplement til PLCs arbejde omkring data og klassekonferencer. Indsatsen er i god tråd med LSP. Vestrup Skole: Skolebestyrelsen: Det er positivt med en ambitiøs politik og høje målsætninger. Lokal-MED: Det er svært at overskue - og gennemskue - de meget ambitiøse og fyldige målsætninger. Ikke skole-fag-faglige personer har svært ved at læse og forstå politikkerne. Løgstør(MED: Politik: Planen er god og ambitiøs og kommer omkring de nuværende fokuspunkter, men der savnes overblik over, om de faglige mål kan nås med den økonomi der er til stede. Handleplan: Vi er usikre på, om man gennem kompetenceløftet af børnehaveklasseleder og 1. klasse lærere vil ensrette til en metode, eller man vil sikre en mangfoldighed af metoder til at få alle elever med - ikke kun dem der passer til en specifik metode. Forvaltningen anbefaler, at der gives kompetenceløft i syntetisk lydmetode på baggrund af forskningsmæssige resultater. Produktet Alkalær slettes. Aalestrup Skole: At faglærerne specifikt nævnes i læsepolitikken. At der er fokus på forældreinddragelse. At læsning og skrivning følges ad. Vigtigt at flydende læsning ikke er ensbetydende med stillelæsning. Positivt at der er fokus på makkerlæsning og gentaget læsning.

2 Ordblindepolitikken er meget detaljeret og udførligt beskrevet. På s. 6 omtales et særligt ordblindenetværk hvem er tovholder for det, og kan det med fordel uddybes i teksten? At testplanen skal bruges med omtanke og fleksibilitet. Overordnet set en rigtig fin handleplan AlKaLær er i særdeleshed et godt initiativ. Forvaltningen anbefaler, at teksten ændres til Den enkelte skole etablerer netværk og beslutter, hvem der er tovholder. Ullits Skole: At der er fokus på at forbedre elevernes niveau i læsning. Det er generelt et godt stykke arbejde, der er gjort i forhold til området. Hornum Skole: Vi mener generelt, at der er stor værdi i at kommunen samlet har en læse- og ordblindepolitik. Hornum Skole har gennem det seneste år arbejdet med at afdække elevernes danskkundskaber, og erkende de elever som er ordblinde, eller ligger i randen af at være ordblind, og derfor kræver en ekstra særlig opmærksomhed. Vi er derfor meget enige/positive overfor læse- og ordblindepolitikken. Det anføres i Handleplan for læsepolitik , at det er særdeles vigtigt at hyre kompetente undervisere til VHK's læseressource-personer. Kunne man på nuværende tidspunkt entrere med ministeriets folk, eller nogen af samme kaliber? Gerne en uddybning af kompetenceløft vedr. Alkalær. Ideer medtænkes i det videre forløb. Det, vil vi foreslå, bliver ændret: Ranum Skole: Det skal ikke være obligatorisk at afvikle frivillige nationale test på 9.årgang. Der er i forvejen megen prøvetræning, terminsprøver og 9.klasses prøver. Ser gerne den generelle ordblindescreening på 7. årgang rykket ned på 6.årg, så der kan arbejdes ud fra den i hele udskolingsforløbet. Forvaltningen anbefaler, at testplan rettes til, så national test på 9. årgang bliver frivillig. Forvaltning anbefaler, at den generelle ordblindescreening tages i begyndelsen af 7. klasse, fordi den er standardiseret til dette klassetrin. Farsø Skole: I kommunens testplan er angivet, at frivillig national test er gjort obligatorisk. Dette giver ingen mening på 9. klassetrin, idet eleverne i 9. klasse ikke skal gennem obligatoriske nationale test senere i forløbet. Det giver meget mere mening at bruge tiden på at klargøre eleverne til afgangsprøverne. Vi ville ønske, at klassescreeningen i 7. klasse kunne udføres på 6. klassetrin, så ordblinde elever er spottet på de afleverende skoler og ikke først efteråret i 7. klasse. Det er vigtigt at komme tidligst muligt i gang med ordblindhandleplanerne. De nationale test er usikre på individniveau, kan ikke stå alene og anviser ikke handlinger for det pædagogiske personale. Vi burde vægte øvrige standardiserede test højest som

3 pædagogiske redskaber og som baggrundsmateriale for klassekonferencer. Forvaltningen anbefaler at 9. klasses test gøres frivillig. Som det fremgår af ordblindepolitikken, skal elever testes for ordblindhed, når der opstår en hypotese om, at vanskeligheder skyldes ordblindhed. Screening i 7. klasse er tænkt som et ekstra tjek, som sikring af at man ikke har overset ordblindhed hos eleven. Vester Hornum Skole: Der nævnes flere steder i ordblindepolitikken, hvordan man skal håndtere overgange mellem indskoling, mellemtrin og overbygning. Vi mener derfor også, at det skal beskrives, hvordan man skal håndtere overgange ved skoleskift (både internt i kommunen og ved flytning mellem kommuner), så vigtige informationer ikke går tabt. Forvaltningens kommentar: Gældende lovgivning skal følges, hvilket betyder at forældre skal give tilladelse, når der viderebringes oplysninger om elever. Derfor er det vanskeligt at lave generel beskrivelse. Aars Skole: I Ordblindepolitik bør klasselæreren/kontaktlæreren/dansklæreren have ansvaret for at udfærdige en handleplan for eleven. Forvaltningen anbefaler, at nuværende tekst bevares. Skolerne må selv udpege, hvem der er ansvarlig. Østermarkskolen: Sammen med ordblindetest bør man overveje at teste for samsyn for ikke at stille en forkert diagnose. Forvaltningens kommentar: Der er ikke forskningsmæssigt belæg for, at samsyn har betydning for læsevanskeligheder. Vestrup Skole: Lokal-MED: Testplanen: Obs på at frivillige test er obligatoriske i VHK, og at de ikke kan bruges flere gange. (Side 9-10) Aalestrup Skole: Vi er ikke nødvendigvis enige i, at langt de fleste elever har god sprogforståelse når de starter i skolen Det kan skabe en urealististisk forventning til læseforløbet. Vi stiller os undrende overfor følgende udsagn: I skolernes handleplaner for læsning og skrivning skal der være retningslinjer for den faglige læsning i samtlige fag. Er læsepolitikken netop ikke skolernes handleplan? Forvaltningens kommentar: Politikken er en overordnet ramme, som skolerne omsætter til en lokal handleplan. Links virker ikke - og der er stor sandsynlighed for at links bliver ændret. Måske skulle man i stedet henvise til en side på kommunens hjemmeside, hvor man samler de aktuelle links. Tages til efterretning og ændres. Men vi kan være bekymrede for finansieringen eksempelvis i forhold til AlkaLær. Der bør generelt være et centralt initiativ i forbindelse med det samlede kompetenceløft. Vi savner generelt præcisering i forbindelse med

4 kompetenceløftet. Forvaltningens kommentar: Handleplanen er en ramme, som præciseres løbende. Forvaltningen finansierer de kommunale kompetenceløft. Ullits Skole: I forhold til målet: Alle skoler har i 2022 mindst 80 % gode læsere i den nationale test i læsning på 50 % af de målte årgange. Når man stiller et mål op om, at 80 % skal være gode læsere glemmer man de svage elever. Fx hvis man som lærer ved, at man har 20 % elever, der aldrig vil kunne nå det mål, så skal man som lærer fokusere på de andre elever. Samtidig skal læreren også have mindre fokus på de elever, der helt sikkert når målet. Det synes vi ikke er hensigtsmæssigt, og vi tror egentlig heller ikke, at det er jeres hensigt. Derfor vil vi gerne, at målet i stedet er, at alle elever forbedrer deres niveau. Vi er heller ikke interesseret i at eleverne lærer at gå til test for at klare målet. Vi vil gerne, at der er fokus på at blive bedre til at læse, ikke til at gennemskue testsystemet. Der skal være fokus på elevens progression og ikke en bestemt procentsats. Forvaltningens kommentar: Målene er allerede fastsat og vedtaget i 2022-planen. Hornum Skole: AD side 2) Vi kunne godt ønske os at fjerne de sidste halvanden linjer under Mål/effektmål : Ingen skoler scorer under deres socioøkonomiske indeks.. De første fire linjer udfolder målet udmærket. Forvaltningens kommentar: Målene er allerede fastsat og vedtaget i 2022-planen. Hornum Skole: LÆSEPOLITIK OG HANDLEPLAN: AD 4) Vi foreslår, at kurser til forældrene i ordforslagsprogrammer skrives ind i læse- og ordblindepolitik. Kurserne holdes lokalt på skolerne. Dette for at opnå mere forældreinddragelse og at eleverne kommitter sig endnu mere til at anvende ordforslagsprogrammer. Forvaltningen indstiller, at teksten ikke ændres. Det bør være frivilligt for de enkelte skoler, om de vil lave forældrekurser. AD 5) Vi forslår, at der skrives lidt mere i læsepolitikken om forventningerne til forældrenes indsats for at støtte læseforståelsen. Også gerne en retning, når forældrene ikke er i stand til at understøtte børnenes læsevaner og udvikling. Forvaltningen indstiller at nuværende tekst bevares, da det må være den enkelte skole, der formulerer forventninger til forældrene. Vi savner en læsepolitisk stillingtagen til indsatsen for målgruppen af tosprogede elever i VHK. Forvaltningens kommentar: Politikken gælder for alle elever i Vesthimmerlands Kommune. Sprogarbejde er indskrevet i Fælles Mål for alle fag.

5 ORDBLINDEPOLITIK: AD side 4) Vi ønsker først at tage den nationale ordblindtest i slut 4. klasse. Forældrenes krav på ordblindetest skal omformuleres (de sidste tre linjer på side 4) Forvaltningens kommentar: Ifølge folkeskoleloven har forældre ret til, at deres barn ordblinde-testes fra slutningen af 4. klasse. AD side 7) Hvis alle lærere skal have tilstrækkelig indsigt i læseog skriveteknologi, kræver det et større efteruddannelsesprogram kunne man omformulere til de fleste lærere? Forvaltningen anbefaler, at nuværende tekst bevares. TESTPLAN: AD side 3) Hvorfor skal læsekonsulenten have besked/data senest 1. nov.? Data giver mere mening lokalt. Forvaltningen ønsker et overblik over, hvordan eleverne klarer sig i sprogvurderingen. AD 0. klasse) Vi foretrækker at lave LUS i stedet for ordblinderisikotesten. Forvaltningen anbefaler, at nuværende tekst bevares. Ordblinde-risikotest er en standardiseret test udgivet af Undervisningsministeriet. LUS er et skøn. AD 5.- og 7. klasse) Vi mener, at National test DSA bør flyttes til obligatorisk for gruppen af elever, den er målrettet til. Forvaltningen anbefaler, at bevare nuværende tekst. Den enkelte skole kan gøre testen obligatorisk. AD 9. klasse) Obligatorisk Nationale test fra 8. klasse skal kun tages, hvis det giver mening. Det må være op til den enkelte faglærer at beslutte. Fjernes/omskrives fra side 14. Forvaltningen anbefaler, at testen ændres til frivillig. Andet: Aars Skole: Ønske om prioritering af uddannelse af vejledere til PLC generelt. Østermarkskolen: I forhold til ordblindepolitik kunne man udarbejde en forældrevenlig folder. Forvaltningens kommentar: Ideen tages med videre. Vestrup Skole: Skolebestyrelsen: Det er vigtigt, at der gives de fornødne ressourcer i form af tid og økonomi til at implementere politikkerne og udføre det arbejde, der skal til for at nå målene. Lokal-MED: Ønsker belyst, hvad det socioøkonomiske index dækker over/defineres ved (side 2) (et socioøkonomisk index for hele kommunen, for skoledistriktet eller?). Usikkert ud fra teksten, hvad, der sammenlignes hvornår. Forvaltningens kommentar: Læsepolitik og ordblindepolitik er en udmøntning af 2022-planen. Denne er vedtaget. Små skoler kan være stærkt udfordret i sammenligninger af en årgang med samme årgang på andre skoler (små årgange og store udsving i elevsammensætning)

6 Aalestrup Skole: For de svage elever byder især efteråret på en massiv testning i såvel dansk som matematik. Der er desuden omfattende elevevaluering i forbindelse med MeeBook.