Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen
|
|
|
- Andrea Torp
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FARM-N 9. januar 2006 ( ) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse. Der er anvendt følgende kilder - SH beretning 660, - DJF beretning 737, - DJF rapport husdyrbrug fodereffektivitet in press - DJF rapport husdyrbrug 36 - Danske fodernormer Der er arbejdet med tre kategorier indenfor henholdsvis besætninger med tunge racer og jersey. De tre kategorier er malkekøer, opdræt og ungtyre. For alle kategorier er der defineret et standardniveau for produktion og tilhørende foderoptagelse og udskillelse af N i husdyrgødning. Herudover er der beskrevet et variationsområde for produktionen indenfor, hvilken der er udledt konsekvenserne på foderoptagelse og N udskillelse. Tunge racer køer. soplysninger - årsydelse, kg EKM Indberettes FE afgræsning Indberettes energi, FE ,4*ydelse+1,67*10-5 *ydelse tørstof, kg FE*(1,10+(8500-ydelse)*0,00002) N, kg FE*0, mælkeprotein, kg N Ydelse*0, tilvækst, foster, kg N Fast Gødning, kg N ab dyr N foder- N mælk N tilvækst afsat på marken, pct. (FE afgræsning*100) / FE andel i fæces, pct. (((0,04*(N foder g/dag) +((tørstof 2 kg/dag 51 20)/6,25))*100)/ (N foder N mælk N tilvækst) 1) - andel i urin, pct. 100 andel i fæces 49 - FE, pct. ((1904+ydelse*0,4)*100) / FE foder N, pct. ((N mælk + N tilvækst)*100)/ N foder 26,3 26,1 25,9
2 Tunge racer opdræt ved en kælvealder på 26 mdr. soplysninger - tilvækst, g dagligt Indberettes FE afgræsning Indberettes energi, FE/årskvie ((1683+2,19*(tilvækst-700))/ 0, tørstof, kg/årskvie FE*1,35+0,00025*(tilvækst- 700) N, kg FE*0,025 ) +10*(FE afgræsning/fe) Ved 0 græs ) Ved 700 FE græs tilvækst, foster, kg N 365*tilv*0, ,4 4,6 8,2 Gødning, kg N ab dyr N foder N tilvækst 40,8 30, afsat på marken, pct. (FE afgræsning*100) / FE andel i fæces, pct. (((0,04*(N foder, g/dag) +((tørstof 2 kg/dag andel i urin, pct. 100 andel i fæces N, pct. ((N tilvækst)*100)/ N foder 13,6 13,1 13,2 2) Rations N-indhold = 0,0289 ved 700 FE afgræsning/årskvie Tunge racer ungtyre med en afgangsvægt på 450 kg. soplysninger - tilvækst, g dagligt Indberettes ) Afgangsvægt (alder, dage) 450 (373) 450 (456) 450 (315) - energi, FE/årstyr (1100 tilvækst)*1, tørstof, kg/årstyr FE*1, N, kg FE*0, tilvækst, foster, kg N 365*tilv*0, Gødning, kg N ab dyr N foder N tilvækst afsat på marken, pct. (FE afgræsning*100) / FE 0 - andel i fæces, pct. (((0,04*(N foder, g/dag) +((tørstof 2 kg/dag andel i urin, pct. 100 andel i fæces
3 - N, pct. ((N tilvækst)*100)/ N foder 23,3 16,7 30,8 2) Øget tilvækst skyldes en forbedring af såvel fodereffektivitet, intensitet og mangement Jersey racer køer. soplysninger - årsydelse, kg EKM Indberettes FE afgræsning Indberettes energi, FE ,4*ydelse+1,67*10-5 *ydelse tørstof, kg FE*(1,10+(7500-ydelse)*0,00002) N, kg FE*0,028 2) mælkeprotein, kg N Ydelse*0, tilvækst, foster, kg N Fast Gødning, kg N ab dyr N foder- N mælk N tilvækst afsat på marken, pct. (FE afgræsning*100) / FE andel i fæces, pct. (((0,04*(N foder g/dag) +((tørstof 2 kg/dag )/6,25))*100)/ (N foder N mælk N tilvækst) 1) - andel i urin, pct. 100 andel i fæces FE, pct. ((1461+ydelse*0,4)*100) / FE foder N, pct. ((N mælk + N tilvækst)*100)/ N foder 26,4 25,7 25,5 1) Ligning side 49 i DJF Rapport Husdyrbrug nr. 2) Rations N-indhold = 0,0289 ved 700 FE afgræsning/årskvie.
4 Jersey racer opdræt ved en kælvealder på 24 mdr. soplysninger - tilvækst, g dagligt Indberettes FE afgræsning Indberettes energi, FE/årskvie (1236+1,83*(tilvækst- 500))/0, tørstof, kg/årskvie FE*1,35+0,00025*(tilvækst- 500) N, kg FE*0,025+10*(FE afgræsning/fe) tilvækst, foster, kg N 365*tilv*0, ,6 3,7 6,4 Gødning, kg N ab dyr N foder N tilvækst 29,1 25, afsat på marken, pct. (FE afgræsning*100) / FE andel i fæces, pct. (((0,04*(N foder, g/dag) +((tørstof 2 kg/dag andel i urin, pct. 100 andel i fæces N, pct. ((N tilvækst)*100)/ N foder 13,5 12,8 13,6 Jersey racer ungtyre med en afgangsvægt på 300 kg. soplysninger - tilvækst, g dagligt Indberettes Vægt, kg (alder, dage) ved afgang 300 (306) 300 (393) (250) - energi, FE/årstyr (900 tilvækst)*0,55 - tørstof, kg/årstyr FE*1, N, kg FE*0, tilvækst, foster, kg N 365*tilv*0, ,2 6,4 10,0 Gødning, kg N ab dyr N foder N tilvækst 19, afsat på marken, pct. (FE afgræsning*100) / FE 0 - andel i fæces, pct. (((0,04*(N foder, g/dag) +((tørstof 2 kg/dag andel i urin, pct. 100 andel i fæces
5 - N, pct. ((N tilvækst)*100)/ N foder 29 21,3 40,2 Ammekøer Område Beregning Standard Min Max soplysninger - årsydelse, kg EKM Indberettes ikke, ) ) ) Beregnes ud fra kalvevægt ved fravænning: Yd = ((vægt-279)* ) Ud fra data i 10) - Fe afgræsning Indberettes ) kovægt indberettes 626 3) ) kalvens vægt ved fravænning indberettes ved 7,5 mdr 10) - energi Fe Vedligehold: ((kovægt i kg/ ) ,5)* 1,1*365 + Mælk: Yd i kg * 0,4 + Foster (130 fe*0,78) = 101 FE + Tilvækst (100 kg*0,22* 4) = 88 Fe 4) - tørstof, kg FE* 1,5 6) N, kg FE * 0,031 7) 79 8) mælkeproduktion, kg N Ydelse * 0, ,4 5,8 8,8 - tilvækst, foster, kg N fast Gødning, kg N ab dyr N foder N mælk N tilvækst 70,6 8) 63,2 88,2 - afsat på marken, % (Fe afgræsning * 100) / FE andel af N ab dyr i fæces og urin Under afgræsning: 24% i fæces og 76% i urin Under staldfodring: 36% i fæces og 64% i urin 9) - N, pct ((N i mælk + N i tilvækst)*100)/n i foder
6 1) NB Den ydelse som ammekoen har haft skal fratrækkes i opdrættet foderbehov: Fe mælk til opdræt = Yd i kg / 4,21 kg/fe 2) SH beretning nr. 715 s. 43 -> 3) Baseret på den gns fordeling på racer af dk kødkvæg: 17% Simmentaler a 675 kg, 10% Angus a 600 kg, 25% Hereford a 600 kg, 12% Charolais a 700 kg, 32% Limousine a 600 kg 4) Danske fodernormer til kvæg 1999, s. 37 5) Fodernormer pr. race ifølge SH beretning 715 s. 44: og den gns racesammensætning i dk: 17% Simmentaler a 2700 fe, 10% Angus a 2200 fe, 25% Hereford a 2200 fe, 12% Charolais a 2400 fe, 32% Limousine a 2200 FE/årsko giver 2221 FE/årsammeko er i følge håndbog for driftsplanlægning 2003 s. 44: ved 700 kg ko og 1600 kg ydelse: 2200 FE/årsko Gns produktionsresultater fra 6 studielandbrug i 2003 ved 654 kg ko: 2653 fe/årsammeko De foreslåede foderniveauer stemmer således med praksis, men er noget højere end de teoretiske værdier 6) Når der for ammekøer regnes med 1,5 kg ts/fe mod 1,1 kg ts/fe for malkekøer, skyldes det den større andel af halm i rationen (4,38 kg ts/fe). Her er der regnet med 325 FE halm/års ammeko. 7) Ammekøers afgræsningsgræs forventes ikke at være af samme kvalitets som køernes, hvis koden for varigt græs anvendes fås 195 g råprotein/fe = 31 g N/FE 8) Det niveau på 79 kg N ab dyr pr ammeko, der beregnes for standardammekoen stemmer nogenlunde med niveau på 73 kg N de finder i DJF rapport nr. 36 s. 58 9) Formlen i DJF rapport nr 36 s. 49 til beregning af fordeling af N-udskillelse mellem fæces og urin for malkekøer af tung race, gælder ifølge forfatterne ikke for Jersey køer, da disses tørstofoptagelse ligger på et væsentligt lavere niveau, hvorved denne beregning giver en undervurdering af N i gødningen. Derfor gælder formlen heller ikke for ammekøer. De angivne % satser er derfor dem der i djf rapport nr 36 s. 58 er angivet for fordeling af N i fæces og urin for ammekøer 10) Kalvens vægt ved fravænning afhænger af ammekoens ydelse og påvirker kalvens foderindtag af andre emner end mælk: SH Beretning 715: s. 24 GOD AFGRÆSNING ved 7,5 mdr ydelse (gns for kvie og tyrekalve) (gns 1 kalve 22% og ældre) 17% Simmentaler 330 kg 1810 kg 10% Angus 265 kg % Hereford 265 kg % Charolais 310 kg % Limousine 290 kg kg 1245 kg 11) Gns vægt for Skotsk Højland og andre små racer omkring 550 kg (LK meddelelse 912) 518 kg laveste vægt i studielandbrug
Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde
Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter
Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold
Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-
Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning
Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Troels Kristensen & Anna-Sofie Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Planlægning Foderemner Kontrol Foderration Besætning Foderforsyning Fodereffektivitet
1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer
Side 1 af 6 Bilag 1 - Kvæg Landbrug Afklarende spørgsmål : 1. Skotsk højlandskvæg og beregning for ammekøer 2. Hvornår kan begrebet jersey anvendes? 3. Beregning af DE for opdræt 4. Korrektion i forbindelse
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og
De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk
De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion Landskonsulent Arne Munk Tema 4: Økonomien blomstrer! Dansk Kvægs Kongres 2007 Disposition Optimisten blomstrer inkl. tilskud! Vigtige produktionsfaktorer
HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.
Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af
Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve
Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard Institut for Husdyrbiologi og -sundhed, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet, Foulum Anne Mette Graumann og Finn
Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer
Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer Fodernormerne til malkekøer, kvier, tyre og stude samt ammekøer gældende i NorFor og DMS Dyreregistrering. Malkekøer Holstein,.00 kg EKM Energibehov,
Fodringsteknologier og ny DE-
Fodringsteknologier og ny DE- beregning på kvæg Miljøgodkendelse / Kvæg Tirsdag den 17. marts 2009 Borbjerg Mølle Kro Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Tiltag i miljøloven med relation til ernæring af
Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg
Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Betydning af foderniveau og udskiftning af køer for det økonomiske resultat i ammekoproduktionen V/ konsulent Marlene Trinderup, S:\Prodsyst\Kongres2003\Tema2MATOH.ppt
Foderplaner, stor race. Dagligt foder i gennemsnit pr. årsko
47 Om kalkuler for malkekvæg Kalkulerne for malkekvæg er beregnet for 4 foderplaner for både stor race og Jersey. De viste kalkuler for 2009/2010 svarer til det forventede gennemsnitlige ydelsesniveau
Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg
Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Dansk Kødkvægs Årsmøde Mandag den 27. februar 2012 Landskonsulent Jørgen Skov Nielsen, Dansk Kødkvæg Antal besætninger pr. 1. oktober 2011 Med renracede dyr og/eller krydsningsdyr
BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager
BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig
Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion
Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion Tema 4 Kødkvæget overlever Konsulent Hanne Bang Bligaard Dansk Kvæg Ammekøer og græsarealet er tæt knyttet Udnyttelse af græsarealer
Kvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2013 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2014 Jørgen Skov Nielsen
SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION
Teamleder Per Spleth; SEGES Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU Møde GEFION KVÆG 9.9.215 FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret
Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint
Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint af Finn Strudsholm 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Et nyt forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter viser, at kalve som er fravænnet ved 3 måneder klarer sig mindst
Udfordringer og muligheder ved ekstensiv græsning
Udfordringer og muligheder ved ekstensiv græsning Teamleder Per Spleth, Videncenter for Landbrug, Kvæg Mail: [email protected] Tlf : 8740 5301 Kvægfaglige udfordringer ved afgræsning på ekstensive arealer Økonomi
I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2010 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2011 Jørgen Skov Nielsen
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første
4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.
34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående
Øvelser vedrørende nøgletal
Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet
1. hovedforløb Kvier
1. hovedforløb 2018 Kvier Kvie fra fødsel til ko Målet med opdræt af kvier er følgende: At få nye og gode (bedre) køer At lave gode kælvekvier Nem overgang fra kvie til ko uden problemer Køer med et stort
Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.
KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation
Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer
Behov og normer Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid Energibehov
NorFor. Normer og behov
NorFor Normer og behov 1 Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid
BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE
Indlæg på KvægKongres 2015 Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Teamleder Per Spleth; SEGES Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Tabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54
FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION
23. JANUAR 2014 FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION TEMADAG OM GOLDKØER OG NYKÆLVERE JAKOB SEHESTED, LISELOTTE PUGGAARD OG PETER LUND INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB præsen TATION 1 KØER UDNYTTER P
UDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer)
UDKAST Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt ehold, husgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer) 1. I bekendtgørelse nr. 915 af 27. juni 2013 om erhvervsmæssigt ehold,
Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning
December 2013 Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning Vejledning vedrørende typiske mangler og fejl ved handlet kvæg Videncentret for Landbrug og SamMark foreslår i dette dokument konkret håndtering
Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.
Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste
KVÆGNØGLE RESULTATER 2013
KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...
Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter
Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage
Landbrugets Byggeblade
Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Arkivnr. 95.03-03 Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Udgivet Marts 1993 Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac
Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for kvæg i 2015
Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for kvæg i 2015 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 16. februar 2016
Tabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42
Fodring af kvier, som kælver ved måneder
Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere
Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem
Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for
Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn
Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130
FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden
FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden KVÆGKONGRES 2016 AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN I BESKYTTET FEDT For mere fedt: Ophør
Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium
54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype
Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach
Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %
Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer
Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Henrik Martinussen, HusdyrInnovation Maria Sørensen, Erhvervsøkonomi KVÆGKONGRES 2018 Årlig forbrug af korn til kvæg 650.000 ton / Værdi knap 1 mia.
Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver
Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian
DANSK KØDKVÆG 2006. Årsrapport
DANSK KØDKVÆG 2006 Årsrapport Indhold Forord.......................................... 2 Resume......................................... 2 Eksport af avlsdyr og sæd.......................... 4 Registreringsarbejdet.............................
Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle?
Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle? Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Faktorer der påvirker gyllemængde og tørstofprocent Foder Ydelsesniveau Vaskevand malkeanlæg
Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening
Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille
Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed?
Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed? Per Spleth, Teamleder i Kødproduktion. Udfordringer kødkvæg 10.000 besætninger med 100.000 moderdyr 1-30 køer Svært at lave en effektiv
Kalvekød med ko MANUAL FOR PRODUKTION AF KALVEKØD MED AMMETANTER. Genoptrykt og redigeret med støtte fra:
Genoptrykt og redigeret med støtte fra: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Kalvekød med ko MANUAL FOR PRODUKTION AF KALVEKØD
Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015
Mineraler og deres betydning Årsmøde 2015 Hvorfor fokus på mineraler? Velfungerende reproduktion - Mangan - Kobber Sundhed - Selen - Zink - Mg / Ca God yversundhed - Selen - Zink - Jod Stærke klove - Zink
Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg
Foderenheder udnyttet Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Der er ingen tvivl om, at det store prisfald på mælk har betydet, at mange kvægbedrifter
