Ydelsesbeskrivelse vedr. adoption uden samtykke. Specialrådgivning og udredning på børne- og ungeområdet i VISO

Transkript

1 Ydelsesbeskrivelse vedr. adoption uden samtykke Specialrådgivning og udredning på børne- og ungeområdet i VISO

2 april 2019 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej Odense C Tlf: info@socialstyrelsen.dk Udgivet april

3 Indhold Indledning... 2 Del 1: Faglig beskrivelse af de udbudte opgaver Introduktion til VISOs rådgivning om adoption uden samtykke Kort om området og tilhørende målgruppe Rådgivning og udredning vedrørende adoption uden samtykke Eksempler på cases og ydelser i VISO-regi Antal løste opgaver i VISO-regi vedr. adoption uden samtykke Del 2: Krav og forventninger til tilbudsgivere

4 Indledning Dette dokument (kaldet ydelsesbeskrivelse ) består af: Del 1: En overordnet, faglig beskrivelse af opgaverne i udbuddet vedr. adoption uden samtykke. Del 2: En beskrivelse af, hvad Socialstyrelsen inddrager i vurderingen af tilbudsgivernes tilbud. I denne del kan I derfor finde oplysninger om mindstekrav, krav til indhold i tilbud, underkriterier, delkriterier og de tilhørende vurderingskriterier. Som tilbudsgiver afgiver I jeres tilbud ved at besvare en række spørgsmål, som fremgår af det digitale udbudssystem: Spørgsmålene i det digitale udbudssystem vedrører både afgivelse af formelle oplysninger (navn på tilbudsgiver mv.), opfyldelse af mindstekrav, krav til indhold i tilbud og udelukkelsesgrunde samt spørgsmål, der tilsammen afdækker de under- og delkriterier, som fremgår af 2. del af denne ydelsesbeskrivelse. I skal som tilbudsgiver besvare spørgsmålene og udfylde de vedlagte skabeloner så grundigt som muligt inden for det tilladte antal tegn. Det er alene jeres besvarelse af spørgsmålene og de udfyldte skabeloner, som ligger til grund for Socialstyrelsens vurdering af jeres tilbud. Besvarelserne vil udgøre jeres tilbud og gøre det muligt for Socialstyrelsen at afdække jeres opfyldelse af de opstillede kriterier. I dokumentet udbudsbetingelser 1 finder I mere information om udbuddet generelt. Her kan I fx læse mere om udbudsprocessen, tildelingskriterier og evalueringsmetode. Til udbudsbetingelserne knytter sig en række bilag, som giver mere information om opgaveløsningen i VISO-regi. Her finder I også en oversigt over definitioner og ordforklaringer i forhold til ord og begreber, som bl.a. anvendes i denne ydelsesbeskrivelse og de tilhørende spørgsmål i det digitale udbudssystem. 1 Udbudsbetingelser sendes ikke i høring. 2

5 Del 1: Faglig beskrivelse af de udbudte opgaver 1.1 Introduktion til VISOs rådgivning om adoption uden samtykke VISO tilbyder kommuner og borgere gratis vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager på social- og specialundervisningsområdet, herunder også i sager om adoption uden samtykke, hvor det anses som nødvendigt at inddrage specialviden. Bestemmelserne om adoption uden samtykke 2 har det hovedformål at sikre børn, der ellers ville have været anbragt uden for hjemmet i en længere årrække, en mulighed for kontinuitet og stabilitet i de tilfælde, hvor det vurderes, at forældrene er ude af stand til, at varetage omsorgen for barnet og udgøre en stabil omsorgsrelation i løbet af barnets opvækst. Sager om adoption uden samtykke er som oftest komplekse, og behandlingen af dem kræver specialviden. På grund af det begrænsede antal sager på landsplan 3 er det vanskeligt for den enkelte kommune at oparbejde en erfaring med og ekspertise i at håndtere denne type sager. Derfor fik VISO i forbindelse med lovændringerne på området i oktober 2015 en særlig forpligtelse til at bistå landets kommuner med rådgivning i sager, hvor de overvejer at indstille til adoption uden samtykke (jf. servicelovens 13 stk. 7). VISOs rådgivning har til formål at styrke kommunernes viden og kompetencer i sager om adoption uden samtykke og herved være medvirkende til et højere fagligt niveau i forhold til sagens oplysning og behandling. VISOs rådgivning er alene vejledende i forhold til borgere og kommuner, idet den enkelte kommune har ansvaret for at træffe afgørelser i forhold til borgeren. Det er således fortsat en kommunal myndighedsopgave at beslutte, om der skal indstilles til adoption uden samtykke. VISOs rådgivning om adoption uden samtykke indebærer rådgivning vedr. lovgrundlag, sagsproces og aktører, kommunens sagsbehandling, særlige opmærksomhedspunkter, krav til dokumentationsgrundlag m.m. 1.2 Kort om området og tilhørende målgruppe Denne rådgivningsydelse tager sit faglige afsæt i vidensområdet adoption uden samtykke, men vil tillige forudsætte bred viden om de forskellige målgrupper og problematikker, der kendetegner målgruppen af børn og forældre, for hvem bestemmelserne om adoption uden samtykke vil kunne tages i anvendelse. Netop målgruppen for bestemmelserne om adoption uden samtykke kræver derfor indledningsvist en præcisering. For at forstå spændvidden i målgruppen for området adoption uden samtykke, er det væsentlig at holde sig for øje, at der i lovgivningen på området er defineret to (potentielt) særskilte målgrupper, for hvem bestemmelserne kan tages i anvendelse. Adoptionslovens 9 omhandler adoption uden 2 Adoptionsloven, LBK nr af 03/08/2018 og Serviceloven, LBK nr af 30/08/2018. OBS. Der kommer reviderede lovtekster i forbindelse med L155 med forventet virkning fra 1. juli Pr. [dato] har Ankestyrelsen behandler XX sager om adoption uden samtykke. Statsforvaltningen har truffet afgørelse i XX sager. 3

6 samtykke og heri defineres betingelserne for, hvornår en kommune kan indstille hertil. I bestemmelsens stk. 3 og 4 defineres de to hovedmålgrupper som henholdsvis: børn hvor det kan sandsynliggøres, at deres forældre varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for dem børn der er anbragt ved en plejefamilie, hvor tilknytningen til denne har antaget en karakter, hvor den vil være skadelig at bryde Der er således tale om to forskelligartede scenarier, med særegne betingelser, og heraf to potentielt meget forskellige målgrupper. Også indenfor de to hovedmålgrupper vil der være stor spændvidde og divergens i forhold til, hvad der er kendetegnende for den konkrete sag, barnet og dets forældre. At kunne rådgive på dette område, kræver derfor en bred viden om, erfaring med og forståelse for forskellige målgrupper af både børn og voksne. Af den juridiske vejledning 4 på området fremgår det, at forskellige forhold hos forældrene kan give anledning til overvejelser om adoption uden samtykke. Her nævnes nedenstående forhold, som dog ikke må opfattes som en udtømmende liste: Svær, kronisk psykisk lidelse hos en forælder, hvor den psykiske lidelse medfører, at forælderen igennem en længere årrække har haft vanskeligt ved at drage omsorg for sig selv i dagligdagen. Svære personlighedsforstyrrelser, evt. kombineret med langvarigt misbrug hos en forælder, der gør, at forælderen ikke stabilt magter at drage omsorg for sig selv i dagligdagen, eller hvor dagligdagen igennem en længere årrække har været præget af betydelig mangel på stabilitet. Mental retardering hos en forælder, som gør, at forælderen ikke i dagligdagen kan drage omsorg for sig selv. Langvarigt misbrug, som medfører betydelig ustabilitet i evnen til at drage omsorg for sig selv. En forælder som i relation til ældre børn har vist meget mangelfuld forældreevne inden for de seneste år, og hvor det ikke med støtte og behandling har været muligt at forbedre forældreevnen. De børn og unge, for hvem bestemmelserne om adoption uden samtykke kan være relevante, defineres og afgrænses ikke i den juridiske vejledning, men det indskærpes, at der kan være børn og unge, der i deres opvækst må antages at have behov for professionel bistand i et omfang, som gør, at adoption ikke vil være den bedste løsning for barnet, og som derfor kan vurderes at falde uden for målgruppen. Målgruppen af børn og unge, hvor kommuner gør sig overvejelser om adoption uden samtykke spænder derfor ganske bredt og kan være præget af mange og forskelligartede problematikker og udfordringer. 4 Vejledning om frigivelse af børn til national adoption - VEJ nr af 30/12/2015. OBS. Der kommer ny vejledning i forbindelse med L155 med forventet virkning fra 1. juli

7 Målgruppen for adoption uden samtykke er kendetegnet ved: samt Voksne borgere, typisk i alderen år Voksne borgere, der kan være socialt udsatte, evt. har en flerhed af funktionsnedsættelser, psykiske forstyrrelser, mental retardering og evt. misbrug Gravide kvinder og det ufødte barn/børn Normalt fungerende forældre med anbragte børn, hvor der indstilles til adoption uden samtykke af andre årsager end varigt nedsat forældreevne Børn i alderen 0-18 år Børn, der kan have forskellige udfordringer, såsom eksempelvis at have været udsat for omsorgssvigt, krænkelser, vold eller at være mentalt udfordret, handicappet, at have en psykisk forstyrrelse eller andre særlige behov Børn, der har en normal funktion og god udvikling Målgruppen rummer voksne borgere (forældre eller kommende forældre) med komplekse problemstillinger, belastet af en flerhed af psykiske vanskeligheder, funktionsnedsættelser og sociale problemstillinger. Det er voksne borgere, som er kendetegnende ved, at have en så høj grad af kompleksitet i deres problemstillinger, at de ikke vurderes at være egnede som forældre. Socialrådgiverne i kommunerne kan derfor indstille til adoption uden samtykke på baggrund af en grundig undersøgelse og vurdering af, at adoption vil være til gavn for barnet og bibringe barnet kontinuitet og stabilitet i opvæksten. De voksne borgere (forældre) inden for denne målgruppe har ofte nedsatte kognitive funktioner, der kan desuden være tale om psykiske vanskeligheder eller psykiske forstyrrelser, hvor personen eksempelvis er emotionelt ængstelig eller er impulsivt forstyrret. De kan have en personlighedsforstyrrelse, være udadreagerende eller selvskadende. Nogle har måske en gennemgribende udviklingsforstyrrelse eller mental retardering. Der kan være tale om vanrøgt eller misbrug. De voksne borgere kan være voldelige (måske også overfor deres børn), have afsonet en dom, have en ustabil livsførelse, manglende evne til tilknytning, selv have været udsat for omsorgssvigt eller være dømt for pædofili/incest. Børnene kan have særlige udfordringer, som eksempelvis mental retardering, være særligt sensitive, angstprægede, ukritiske i kontakten til andre, fremstå skrøbelige og utrygge, være umodne i forhold til deres forventede udviklingstrin, ukoncentrerede, urolige, aggressive, overdrevent tilpassede eller have lavt selvværd, men der kan også være tale om børn, som er i god udvikling og i fin trivsel. 5

8 1.3 Rådgivning og udredning vedrørende adoption uden samtykke De udbudte ydelser vedrørende adoption uden samtykke omfatter udredning og specialrådgivning. I tillæg til dette, som uddybes nedenfor, skal leverandører på området adoption uden samtykke efter anmodning fra Socialstyrelsen, VISO, forpligte sig til at indgå aktivt i de aktiviteter, som Socialstyrelsen iværksætter i relation til emnet. Det kan fx ske via deltagelse i uddannelses- og udviklingsaktiviteter, som VISO tilbyder med det formål at skabe en overordnet fælles tilgang og kompetencer blandt VISOs leverandører, der arbejder med at yde specialrådgivning på området for adoption uden samtykke. Det kan også være i forhold til indgåelse i et fagligt netværk og at rådgive med afsæt i VISOs koncept for temadage. Udredning Udredning består i denne type rådgivningsforløb af en grundig og systematisk udredning af sagens akter med henblik på at kunne rådgive kommunen i forhold til at kunne se mønstre og uddrage den viden, der er relevant i forhold til kommunens vurdering og dokumentering af grundlag for adoption uden samtykke. VISO forestår således ikke den psykologiske udredning, der skal belyse forældreevnen eller tilknytningen i sager, hvor kommuner overvejer at indstille til adoption uden samtykke. Udredning af sagens akter vil altid ske som fundamentet for rådgivning og har til hensigt at hjælpe kommunen med at skabe overblik over deres samlede vidensgrundlag i sagen, herunder hvilke særlige opmærksomhedspunkter, der rejser sig og hvilke området i sagen, der ikke er tilstrækkeligt belyst. Enkeltsagsrådgivning VISOs specialrådgivning er altid individuel og helhedsorienteret. VISOs rådgivning om adoption uden samtykke omfatter vejledning om målgruppen, processer og aktører i disse komplekse sager samt anvendelse af relevante metoder og værktøjer. Rådgivningens karakter, indhold og forudsætninger uddybes nedenfor og eksemplificeres i det efterfølgende kapitel med cases og beskrivelse af VISOs ydelse i forløbet. Rådgivning vedrørende adoption uden samtykke falder i to hovedspor; et juridisk/socialfagligt og et psykologfagligt (uddybning følger), og tilbudsgiver kan byde ind på ét eller begge af disse spor. VISO tilbyder enkeltsagsrådgivning i sager, hvor kommuner gør sig overvejelser om adoption uden samtykke. Det kan være kommunen er i sine indledende overvejelser og gerne vil have sparring i forhold til, om det overhovedet er aktuelt at vurdere adoptionsperspektivet. Det kan være, kommunen er i tvivl om, hvorvidt der tilstrækkeligt grundlag for at opfylde betingelserne for adoption uden samtykke eller hvordan kommunen afdækker grundlaget herfor på en grundig og systematisk måde. Det kan også være kommunen er usikker på sagsprocessen eller deres egne sagsskridt og ansvarsområdet i et forløb, hvor de overvejer at indstille til adoption uden samtykke. VISO rådgiver i sager om adoption uden samtykke typisk om lovgivning, sagsproces, aktører, tidsperspektiv, den børnefaglige undersøgelse og krav til indstillingen til børn- og ungeudvalget. VISOs rådgivning kan omfatte: Hvordan kommunen kan belyse manglende forældreevne, når en forælder ikke ønsker at medvirke til en forældreevneundersøgelse. 6

9 Hvordan kommunen kan tilrettelægge og få gennemført en god og grundig undersøgelse af forældreevnen samt få udarbejdet en prognostisk vurdering af forældrenes udviklingspotentiale, som lever op til dokumentationskravene i sager om adoption ude samtykke Hvordan man kan dokumentere, at forældrene har fået tilbudt tilstrækkelig støtte og tilbud for at kunne udvikle sig i forhold til forældrerollen Viden om, hvordan kommunen støtter plejeforældrene, eller hvordan plejefamilien skal forholde sig til andre plejebørn under en proces omkring adoption uden samtykke. Hvad en tilknytningsundersøgelse bør indeholde, hvordan der kan arbejdes med at få dokumenteret faderskab Hvilke elementer der skal indgå i en psykologisk undersøgelse af barnet Hvordan man samtaler med barnet om adoption Hvordan kommunen skal forholde sig i forhold til samvær mellem barn og de biologiske forældre i processen Overvejelser i forhold til barnets andre biologiske søskende Hvilken form for dokumentation der er brug for ved en indstilling om adoption uden samtykke Konkret sparring i forhold til en forældreevneundersøgelse; dens indhold, opbygning og form Hvordan man påviser forældrenes gentagne mønstre i forhold til omsorgssvigt eller manglende evne til at tage vare på sig selv og egne og/eller barnets behov Hvordan man kan inddrage andre kommunale fagpersoner som støtte til at indsamle dokumentation Vigtigheden i at bevare fokus på barnets perspektiv og barnets bedste Henvendelser til VISO vedrørende specialrådgivning om adoption uden samtykke kan kun ske fra myndighedssagsbehandlere samt vedkommendes nærmeste faglige leder. Rådgivningens primære fokus og specialrådgivning kan kun tilgå fagprofessionelle. Det kan være kommunale socialrådgivere, fagkonsulenter, faglige ledere, psykologer, familieplejekonsulenter, sundhedsplejersker eller andre fagprofessionelle. Som oftest vil rådgivningen i enkeltsager primært tilgå myndighedssocialrådgiver, faglig leder og evt. en socialfaglig eller juridisk konsulent. VISO tilstræber at undgå at blive en forlængende faktor i potentielle sager om adoption uden samtykke, idet disse sager i forvejen undergår en lang sagsproces. Derfor ønskes der i disse sager en særlig fleksibilitet og hurtighed ved tilbudsgiver i forhold til prioritering af henvendelser om rådgivning i enkeltsager. Temadagsrådgivning VISO yder også rådgivning i form af afholdelse af temadage om adoption uden samtykke. VISO rådgiver på baggrund af et selvudviklet koncept, som er illustrereret i modellen nedenfor. Kernen i forløbet er indledende oplæg af tre timers varighed, hvor der stilles skarpt på de juridiske, socialfaglige og psykologfaglige perspektiver på adoption uden samtykke. Ud fra denne tværfaglige introduktion til området består rådgivningen i at facilitere og understøtte kommunens arbejde med at forstå, omsætte og påbegynde implementeringen af bestemmelser i netop deres forvaltning. Der er afsat god tid til spørgsmål og dialog, ligesom der tages afsæt i 7

10 kommunens egne fortællinger og eksempler, for at gøre læringen om området omsættelig og praksisnær. På kort sigt forventes rådgivningen især at støtte kommunen i at tage de næste sagsskridt i den videre proces samt at anspore kommunen til at gennemgå aktive sager og efter behov opdatere den faglige praksis på området. På længere sigt forventes det bl.a., at rådgivningen vil styrke ledelse, sagsbehandling, dokumentationsarbejde m.m. samt føre til en tidligere vurdering af adoptionsperspektivet i nye sager. Selvom der arbejdes ud fra et fast koncept, fordres der stor fleksibilitet i forhold til planlægning og afholdelse af temadage. Det kan eksempelvis være, at der er kommuner, der ønsker at få afholdt nogle af temadagene på tværs af kommuner, eller at en kommune kun ønsker udvalgte temadagene, andet indhold eller selv ønsker at medvirke i dele af oplægget. VISO tilstræber altid at levere den rådgivning, der bedst imødekommer kommunens ønsker og behov og planlægningen af de konkrete forløb foregår i et tæt samarbejde mellem henvender, VISOkonsulenten og VISO-leverandøren (tilbudsgiver). Leverandørens rolle vil være at forestå rådgivningen, mens konsulenten forestår planlægning med inddragelse af leverandøren. Særligt om rådgivning om juridiske og socialfaglige aspekter ved adoption uden samtykke Første spor omhandler den juridiske og socialfaglige del af rådgivningen, der knytter sig til lovgrundlaget for adoption uden samtykke, sagsprocessen og kommunens sagsskridt, ansvarsområder og rolle. Det forudsætter et indgående kendskab til det juridiske og sagsprocessuelle grundlag for sager om adoption uden samtykke. Det kræver solid erhvervserfaring med til enhver tid opdateret faglig viden indenfor serviceloven samt adoptionsloven. Det er ikke tilstrækkeligt at have kendskab til de regler, som omhandler adoption uden samtykke. Det er derimod nødvendigt med indgående og bredt kendskab til servicelovens bestemmelser og anvendelse indenfor børn- og ungeområdet; særligt servicelovens kapitel 11 omhandlende særlig støtte til børn og unge. 8

11 For at kunne rådgive relevant i henvendelser vedrørende adoption uden samtykke forudsættes der en særlig juridisk indsigt i lovgivningens forskellige regler, relevante juridiske vejledninger samt aktuelle principafgørelser og domstolsafsigelser på området. Disse sager er særdeles komplekse, og det forudsættes at tilbudsgiver til enhver tid er ajourført i forhold til procedurer og præcedens på området. Det forudsættes, at tilbudsgiver har kendskab til eksisterende nationale retningslinjer på området for udarbejdelse og anvendelse af forældreevneundersøgelser samt indgående kendskab til Socialstyrelsens vejledningsmateriale vedrørende adoption uden samtykke. Der er behov for kendskab til og indsigt i videnskabelige studier, undersøgelser og den nyeste forskning i forhold til adoption, samt barnets udvikling i relation til de primære omsorgspersoner. Det vil være nødvendigt med indsigt i og gerne erfaring fra myndighedsområdet i en børn- og ungeforvaltning, forståelse for den organisatoriske kontekst, samt interesse for og kendskab til det specialiserede område omhandlende børn og unge. Der bør være kendskab til og erfaring rollen som mødeleder og konsulent, da tilbudsgiver skal kunne navigere i forhold til mange forskellige aktører indenfor den kommunale sektor. Det er et krav, at tilbudsgiver skal kunne kommunikere og formidle kompliceret stof til folk med forskellige faglige baggrunde på en professionel, grundig og tilgængelig måde. Tilbudsgiver skal være i stand til at yde rådgivning og vejledning til forskellige faggrupper af professionelle. Det forventes, at tilbudsgiver besidder viden om, hvordan den kommunale sektor indenfor børne- og ungeområdet arbejder, samt hvilke praktiske vilkår, der kan eksistere, som der skal tages hensyn til i rådgivningen. Det er et krav, at der udvises ordentlighed og troværdighed samt evne til at møde medarbejdere og ledere i kommunen, hvor de er. Særligt om rådgivning om psykologiske aspekter ved adoption uden samtykke For at kunne levere relevant rådgivning kræver det viden om og kendskab til serviceloven samt adoptionsloven. Det vil være nødvendigt med indgående viden om servicelovens bestemmelser vedrørende udarbejdelse og anvendelse af psykologfaglige undersøgelser som led i kommunens afdækning af barnets og familiens forhold. Det vil være nødvendigt med forståelse for kommunernes praktiske virkelighed på myndighedsområdet i en børn- og ungeforvaltning, forståelse for den organisatoriske kontekst, samt interesse for og kendskab til det specialiserede område omhandlende børn og unge i en kommunal forvaltning. Det forudsættes, at tilbudsgiver har indgående viden om og indsigt i Socialministeriets eksisterende nationale retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældreevneundersøgelser og Socialstyrelsens vejledningsmateriale vedrørende adoption uden samtykke. Endvidere er det et krav at tilbudsgiver har viden om og erfaring med at udarbejde forældreevneundersøgelser og tilknytningsundersøgelser, herunder vurdering af: De biologiske forældres personlighedsmæssige og kognitive ressourcer og vanskeligheder. Deres egen tilknytningshistorie og refleksive funktion samt udviklingspotentiale Det enkelte barns funktionsniveau, udviklingsbehov og tilknytningsevne og/eller tilknytning til de primære omsorgspersoner (herunder både plejeforældre og biologiske forældre) 9

12 Relationen mellem plejeforældre, biologiske forældre, netværk og barnet, herunder ressourcer og problemer i samspillet samt de miljømæssige forhold, der har indflydelse på plejeforældrenes/de biologiske forældres evne til at imødekomme barnets behov Der vil være behov for indgående kendskab til videnskabelige metoder til systematisk undersøgelse af tilknytning og dennes betydning for individets psykologiske funktionsniveau og udvikling, samt viden om, hvordan børn opnår en stabil og tryg tilknytning til de primære omsorgspersoner og dettes betydning. Der er behov for kendskab til studier, undersøgelser og nyeste forskning i forhold til adoption samt barnets udvikling i relation til de primære omsorgspersoner. Der forventes en aktuel ajourføring på området i forhold til faglige relevante tematikker og en opmærksomhed på videnskabelige studier, der omhandler aktuelt bedste viden på området for vurdering af forældreevne, adoption og adoptionsrelaterede konsekvenser, tilknytning og andre, for området, relevante tematikker. Der forventes kendskab til og respekt for etiske og faglige standarder på området, som defineret af Psykolognævnet og Dansk Psykolog Forening. Tilbudsgiver forudsættes at være funderet i og værne om god praksis med høj grad af etik netop grundet sagernes særlige kompleksitet og indgribende karakter. Der forventes kendskab til rollen som mødeleder og konsulent, da man skal kunne navigere i forhold til mange forskellige aktører indenfor den kommunale sektor. Man skal være i stand til at yde rådgivning og vejledning til professionelle med forskellige faglige baggrunde og have en særlig opmærksomhed på, at man typisk yder rådgivning til fagprofessionelle uden psykologisk baggrund. Man skal derfor have erfaring med at formidle kompleks psykologfagligviden til folk uden psykologfaglige forudsætninger. Særligt om rådgivning ved temadage Særligt i forhold til afholdelse af temadage gælder det for begge spor, at man udover det ovenfor nævnte, bør man være i stand til at formidle mundtligt med overbevisning og troværdighed. Der forventes, at man er i stand til at fremstå jordnær, inspirerende og motiverende. Da temadagene kan have et deltagerantal varierende fra 6 50 personer, forventes der en vis erfaring med og flair for formidling af komplekse emner i større forsamlinger. Temadagenes deltagere vil typisk bestå af forskellige faggrupper, som ikke nødvendigvis har de samme faglige forudsætninger, og der forudsættes derfor en vis pædagogisk indsigt i forhold til formidling og inddragelse. Man skal have viden om og erfaring med facilitering af gruppearbejde og drøftelser, inspirere til dialog, stille spørgsmål og være nysgerrig, kunne udfordre på en respektfuld men undersøgende måde og være inddragende. Dette er særligt vigtigt på dette område, hvor kommunernes typisk er udfordret på viden og konkrete erfaringer, og hvor der kan være mange holdninger og etiske dilemmaer i spil. 1.4 Eksempler på cases og ydelser i VISO-regi De sager, der henvises vedrørende adoption uden samtykke vil, som præsenteret ovenfor, være kendetegnet ved en flerhed af komplekse sociale problemstillinger af fysisk, psykisk, psykologisk, juridisk og økonomisk art. Herunder præsenteres eksempler på cases i forhold til områdets målgruppe i VISO-regi. De enkelte cases er alene udarbejdet som eksempler på, 10

13 hvilke typer henvendelser og specialrådgivningsydelser tilbudsgiver kan blive mødt med i forbindelse med VISOs rådgivning om adoption uden samtykke. CASE 1: Barn på 4 måneder, hvor der påtænkes indstilling efter 9 stk. 3 Der modtages en henvisning vedr. et lille barn på 4 måneder. Barnet blev anbragt 2 timer efter fødslen. Barnet er placeret hos en plejefamilie, hvor der ses god trivsel, og barnet udvikler sig som forventet. Der er samvær 1½ time med begge forældre en gang om måneden. Begge forældre er under samvær med deres barn nænsomme og kærlige. Forældrene tager godt imod anvisninger fra fagperson under samvær. Barnet er anbragt uden samtykke. Biologiske forældre er ikke samboende, men udtrykker ønske om at blive det. Begge forældre har tidligere været i et massivt misbrug af euforiserende stoffer. Begge forældre er testet normaltbegavet. Mor har i forvejen to særbørn, som begge er døgnanbragt uden samtykke. Hun har ikke udvist evne til at sørge for sine børns mest basale behov. Der foreligger en forældreevneundersøgelse, som er to år gammel. Hun beskrives meget impulsstyret, præget af indre vrede og har haft meget konfliktfyldte og voldelige parforhold. Kan ikke tilsidesætte egne behov og vurderes at have en emotionel ustabil personlighedsstruktur. Far har kun dette ene barn. Er opvokset i en almindelig familie med gode ressourcer. Han har udover sit tidligere misbrug af hårde stoffer også haft et misbrug af alkohol. Har afsonet en dom for vold og været indlagt flere gange på psykiatrisk afdeling. Han vurderes umoden, vag og usikker. Betragter sig selv og sin omverden meget snævert og ufleksibelt. Beslutninger synes ikke at være gennemtænkte. Har det meget vanskeligt med personer, der udviser autoritet. Urealistisk i forhold til at vurdere egne evner. Kommunen ønsker rådgivning omhandlende deres overvejelse om at indstille barnet til adoption uden samtykke. Der ønskes vejledning i forhold til det foreliggende materiale, hvorvidt det er tilstrækkeligt samt rådgivning i forhold til selve indstillingen. VISO-ydelsen: Udredning: - Udredning bestående af en grundig og systematisk gennemlæsning af sagens akter for at kunne rådgive kommunen relevant i forhold til bl.a. at kunne se mønstre ved forældrenes adfærd med henblik på afdækning af forældreevne og udviklingspotentiale. Rådgivning: - Rådgivning om lovgrundlag, sagsproces og aktører i forhold til området vedrørende adoption uden samtykke efter adoptionslovens 9 stk. 3 herunder betingelser for at indstille til adoption uden samtykke og krav til kommunens dokumentationsgrundlag. - Rådgiver om de særlige opmærksomhedspunkter, de bør forholde sig til i denne sag, 11

14 herunder rammerne for og vigtigheden af gode beskrivelser af samvær - Rådgiver om vigtigheden af at undersøge og dokumentere forældrenes forældreevne og prognostiske udviklingspotentiale, herunder deres tidligere støttetilbud, hvordan de har profiteret heraf, der forældreevne i forbindelse med andre børn m.m. - Rådgiver om, hvad en god forældreevneundersøgelse bør indeholde og hvordan den kan bygges op. CASE 2: Barn på 9 år, hvor der påtænkes indstilling efter 9 stk. 4 Der henvises et barn på 9 år. Barnet har været anbragt siden fødslen. Der har været samvær med begge forældre, indtil barnet var 4 år gammel. Der foreligger flere år gamle forældreevneundersøgelser på begge forældre, som konkluderer, at der ikke vurderes at være forældreevne, og at de heller ikke er i stand til at udvikle denne. Barnet ser nu kun sin mor samværet er en time om måneden i plejefamiliens hjem, og mor har et stabilt fremmøde. Der er foretaget en tilknytningsundersøgelse. Plejefamilien ønsker at adoptere barnet, og barnet har også selv givet udtryk for et ønske om at blive adopteret. Barnet beskrives meget følsomt og med lavt selvværd samt nogle særlige sansemæssige udfordringer. Barnet synes at indgå i plejefamilien på lige fod med andre familiemedlemmer. Der er gode relationer til andre børn, og barnet beskrives at forstå de sociale spilleregler og fremtræder generelt tryg men med perioder, som er meget svære, hvor barnets humør kan vende på et øjeblik. I skolen beskrives barnet som vellidt, glad og positiv, men det opleves, at barnet har en meget angstpræget afhængighed af sin plejemor og reagerer oftest med at blive meget ked af det, når der skal siges farvel. Barnet sover hver nat i samme rum som sine plejeforældre. Det er vanskeligt for barnet at rumme fremmede steder og nye mennesker. Barnet synes ikke at have en forventning om positive interaktioner med andre. Det er vurderingen, at barnet ikke er i stand til at gennemtænke betydningen af en evt. bortadoption fra sine biologiske forældre. Barnets tilknytning til biologisk mor synes usikker. Kommunen ønsker rådgivning i forhold til at indstille til adoption uden samtykke, da tilknytningsundersøgelsen synes at fremstille nogle perspektiver, som man ikke har været opmærksom på. Kommunen har tidligere indstillet en sag til adoption uden samtykke og føler sig en smule fortrolig med processen, men den forrige sag var efter adoptionslovens 9 stk. 3 og de har ikke stor erfaring med at få udarbejdet en tilknytningsundersøgelse. VISO-ydelsen: Udredning: - Udredning bestående af en grundig og systematisk gennemlæsning af sagens akter for at kunne rådgive kommunen og stille dem i stand til at vurdere, om betingelserne for en adoption uden samtykke efter 9 stk. 4 er opfyldt. Rådgivning: - Rådgivning om lovgrundlag, sagsproces og aktører i forhold til området vedrørende adoption uden samtykke efter adoptionslovens 9 stk. 4 herunder betingelserne for at indstille til adoption uden samtykke og krav til kommunens dokumentationsgrundlag. 12

15 - Rådgiver om de særlige opmærksomhedspunkter, de bør forholde sig til i denne sag, herunder barnets udvikling og trivsel i sin plejefamilie, forholdet og tilknytningen mellem barn og plejeforældre, plejeforældrenes samarbejdsevne og heraf egnethed til at adoptere m.m. - Rådgiver om, hvordan kommunen kan få undersøgt og dokumentere tilknytningen mellem barnet og plejeforældrene (og miljøet) holdt op imod tilknytningen til de biologiske forældre. - Rådgiver om, hvad en god tilknytningsundersøgelse bør indeholde og hvordan den kan bygges op. CASE 3: Gravid kvinde/ufødt barn, hvor der påtænkes indstilling efter 9 stk. 3 Kommunen henvender sig vedrørende en 21årig gravid kvinde med forventet termin om tre måneder. Kvinden er først for nyligt flyttet til kommunen og kommunen har intet forhåndskendskab til hende. Kommunen er blevet gjort opmærksom på kvinden og hendes graviditet ved en underretning fra kvindens læge. Lægen er blevet klar over kvindens graviditet i forbindelse med, at kvinden kontaktede ham, fordi hun havde ondt i maven. Kvinden har ikke selv været opmærksom på, at hun er gravid og har derfor ikke fulgt regulære kontroller m.m. Kommunen har afholdt et enkelt møde med mor, og vurderer på baggrund heraf, at der skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse med henblik på at afdække hendes forudsætninger for at tage sig af sit kommende barn. Kommunen vurderer umiddelbart, at der er stor sandsynlighed for, at barnet skal anbringes direkte fra fødegangen. Mor oplyser, at hun ikke ved, hvem far er. Kommunen ønsker viden om reglerne for adoption uden samtykke, herunder hvornår det vil være relevant at indstille til det og hvordan de skal gribe sagsprocessen an. Kommunen har aldrig tidligere haft en sag om adoption uden samtykke og føler sig meget udfordret på området. VISO-ydelsen: Udredning: - Udredning bestående af en grundig og systematisk gennemlæsning af sagens akter for at kunne rådgive kommunen relevant i forhold til bl.a. at kunne se mønstre ved forældrenes adfærd med henblik på afdækning af forældreevne og udviklingspotentiale. Rådgivning: - Rådgivning om lovgrundlag, sagsproces og aktører i forhold til området vedrørende adoption uden samtykke efter adoptionslovens 9 stk. 3 herunder betingelser for at indstille til adoption uden samtykke og krav til kommunens dokumentationsgrundlag. - Rådgiver om særlige opmærksomhedspunkter, de bør forholde sig til i denne sag, herunder hvordan de kan indsamle viden om mor fx ved indhentelse af sagsakter fra tidligere kommune, tidligere børnesag eller hvis andre forvaltninger har kendskab til hende. 13

16 - Rådgiver om vigtigheden i at få fastsat faderskab, inddrage far og afdække, hvordan han forholder sig til adoption. - Rådgiver om vigtigheden af at undersøge og dokumentere mors (og eventuelt også fars) forældreevne og prognostiske udviklingspotentiale, herunder deres tidligere støttetilbud, hvordan de har profiteret heraf m.m. - Rådgiver om, hvad en god forældreevneundersøgelse bør indeholde og hvordan den kan bygges op, når barnet ikke er født endnu og der er tale om førstegangsforældre. CASE 4: Barn på 14 måneder & ufødt søskende, hvor der påtænkes indstilling efter 9 stk. 3 Henvendelser drejer sig om et lille barn på 14 måneder, som er anbragt i en plejefamilie. Barnets biologiske mor er gravid igen med en snarlig forventet termin om et par måneder. Kommunen ønsker at undersøge mulighederne for at lægge sagen op til adoption uden samtykke i forhold til begge børn. Forældrene har accepteret en anbringelse udenfor eget hjem af det lille nye barn, hvis barnet kan bo i samme plejefamilie som deres ældste barn. Forældrene er begge førtidspensionister og har bostøtte i hjemmet. Forældrene har samvær med barnet en time om måneden. Der foreligger en 2 år gammel forældreevneundersøgelse. Den biologiske far beskrives som en person med nedsat begavelse og med posttraumatisk stress som følge af en belastet barndom med vold. Den biologiske mor er født af en alkoholiseret mor og er diagnosticeret med føtalt-alkoholsyndrom med nedsat begavelse til følge. Begge forældre beskrives at have brug for massiv støtte, da de ikke formår at tage vare på sig selv og heller ikke formår at klare de mest basale ting i hverdagen. Barnet på 14 måneder trives godt og udvikler sig fint hos plejefamilien. Der er mange søskende i denne familie at forholde sig til, men det lille barn fremstår trygt og glad. Barnet er endnu ikke i daginstitution. Der er et fint samarbejde mellem plejefamilie og forældre omkring samvær. Kommunen ønsker at indstille til en adoption uden samtykke. Da plejefamilien ikke har ønsket at adoptere ønskes der at indstille til en fremmedadoption af begge børn. Plejefamilien er dybt ulykkelig og oprørte over denne beslutning. Plejefamilien havde forestillet sig, at de også skulle have det lille nye barn i pleje. Kommunen ønsker rådgivning i forhold til, om hensynet til kontinuitet og stabilitet i børnenes opvækst taler for, at der bør indstilles til adoption uden samtykke af begge børn. VISO-ydelsen: Udredning: - Udredning bestående af en grundig og systematisk gennemlæsning af sagens akter for at kunne rådgive kommunen relevant i forhold til bl.a. at kunne se mønstre ved forældrenes adfærd med henblik på afdækning af forældreevne og udviklingspotentiale. Rådgivning: 14

17 - Rådgivning om lovgrundlag, sagsproces og aktører i forhold til området vedrørende adoption uden samtykke efter adoptionslovens 9 stk. 3 herunder betingelser for at indstille til adoption uden samtykke og krav til kommunens dokumentationsgrundlag. - Rådgiver om særlige opmærksomhedspunkter, de bør forholde sig til i denne sag, herunder hvordan de kan forholde sig til de dilemmaer, der udspringer af, at det ældste barn skal flyttes til en ny adoptivfamilie i en sen alder og hvordan de afgør, hvad der er til barnets bedste i den konkrete situation. - Rådgiver om fokus på det fødte barns udvikling trivsel og forudsætninger for en flytning, herunder hvad det vil kræve af eventuel opmærksomhed og støtte fra kommunen i processen og efter adoption. - Rådgiver om hensynet til søskendemedtræk. - Rådgiver om, hvordan kommunen kan tale med plejefamilien og understøtte et godt samarbejde frem til eventuel indstilling. - Rådgiver om vigtigheden af at undersøge og dokumentere forældrenes forældreevne og prognostiske udviklingspotentiale, herunder deres tidligere støttetilbud, hvordan de har profiteret heraf m.m. - Rådgiver om, hvad en god forældreevneundersøgelse bør indeholde og hvordan den kan bygges op, når der er tale om en undersøgelse vedrørende to børn, hvoraf det ene ikke er født endnu. CASE 5: Temadage om adoption uden samtykke En kommune henvender sig og giver udtryk for ønske om temadage. Det oplyses, at de i kommunen har haft kolleger på kursus omhandlende lovgivningen på området, men at indtrykket af disse kurser var, at der mest var fokus på den konkrete lovgivning på området, og i den forbindelse blev de opmærksomme på, at VISO tilbyder rådgivning, der måske mere kunne opleves at være en drejebog til, hvordan man i kommunen mere konkret griber disse sager an. Umiddelbart giver kommunen udtryk for, at de har interesse i at få besøg af VISO med henblik på at drøfte de mange forskellige udfordringer i forbindelse med adoption uden samtykke, at få redskaber til, hvordan man kommer i gang med en sådan proces samt får vejledning til, hvordan de kan udarbejde en drejebog til at håndtere de sager, hvor det vil kunne være relevant at overveje adoption uden samtykke. VISO-ydelsen: Rådgivning: - Kommunen tilbydes 3 temadage, som reelt består af 3 halve arbejdsdage. De placeres således, at der først afholdes en hel arbejdsdag indeholdende de to første halve temadage, hvoraf den sidste halve temadag afholdes to uger efter den første. Til den første hele temadag bliver der talt og drøftet juridisk, socialfaglige, psykologfaglige perspektiver på adoption uden samtykke suppleret med gruppearbejde vedrørende forskellige etiske spørgsmål og problematikker. Den sidste halve dag indeholder diskussioner og drøftelser omkring organisering og implementering. På den første dag om formiddagen deltager sagsbehandlere, interne psykologer, medlemmer af 15

18 kommunens børn og unge-udvalg, kommunens familieplejekonsulenter og deres interne jurist hertil den relevante ledelse. På de sidste to halve temadage deltager kommunens anbringelsesteam, deres ledelse og familieplejekonsulenterne. Der er deltagelse af cirka 50 fagpersoner på første temadag og 35 på de to næste. CASE 6: Temadage om adoption uden samtykke En kommune henvender sig og vil gerne klædes bedre på i forhold til at kunne håndtere sager om adoption uden samtykke. Det er tale om en lille kommune, som aldrig har haft en sag om adoption uden samtykke og hvor der kun er ganske få anbringelser hvert år. Kommunen vurderer, at de har meget sparsomt kendskab til området. De er særligt interesseret i lovgivningen og sagsprocessen. VISO-ydelsen: Rådgivning: - VISO tilbyder kommunen dag 1 + 2, da kommunen vurderer, at de efterfølgende selv gerne vil arbejde videre med den interne organisering og implementering af bestemmelserne i deres kommune. De to halve temadage afholdes i forlængelse af hinanden. På dagen deltager kommunens sagsbehandlere og familieplejekonsulenter samt den relevante ledelse, som tilsammen udgør 15 personer. 1.5 Antal løste opgaver i VISO-regi vedr. adoption uden samtykke Siden 1. oktober 2015 har VISO haft det som et særligt fokusområde at rådgive landets kommuner vedrørende adoption uden samtykke. Der har siden da, været en stigende efterspørgsel på rådgivning, som vi forventer, vil fortsætte. I 2018 løste VISOs nuværende leverandører tilsammen 32 opgaver vedrørende adoption uden samtykke. Nedenstående er et udtryk for det mest aktuelle datagrundlag, som dog ikke nødvendigvis er retvisende for kontraktperioden. Det gennemsnitlige VISO-opgaveomfang var i perioden 2018 som vist nedenfor: Tabel 1: Estimeret antal opgaver og tidsforbrug for Målgruppe Antal opgaver Behov for antal timer 5 Adoption uden samtykke (enkeltsager) Adoption uden samtykke (temadagsforløb) I alt * Opgaver består af ydelserne udredning og specialrådgivning. 5 Timeforbrug dækker både timer til den faglige løsning af opgaven samt transporttimer. 16

19 ** Antal opgaver pr. år vedrører både igangværende opgaver og opgaver, som er startet op i det pågældende år. Del 2: Krav og forventninger til tilbudsgivere Der vil være elementer i denne del, som skal tilpasses dette specifikke udbudsområde. Eksempelvis vil punkt 3 i mindstekrav samt punkt 1 i krav til indhold i tilbud blive tilpasset til dette materiale, da dette udbud eksempelvis ikke rummer begrebet kombinationsproblematikker. Mindstekrav Tilbudsgiver skal, for at tilbuddet kan komme i betragtning til eventuel tildeling af en VISOrammekontrakt, opfylde nedenstående mindstekrav: Tilbudsgiveren skal kunne levere ydelserne i hele landet. Tilbudsgiveren skal være i stand til at levere ydelserne mundtligt og skriftligt på dansk. Tilbudsgiver skal kunne tilbyde specialrådgivning og udredning vedr. børn/unge til minimum to af de nævnte kombinationsproblematikker og/eller specialrådgivning og udredning vedr. specialundervisning til minimum to af de nævnte kombinationsproblematikker til mindst én af følgende aldersgrupper: Førskolebørn, skolebørn, unge. Tilbudsgiver skal i sit tilbud tilkendegive at ville levere vidensydelser ved ordregivers behov. Krav til indhold i tilbud Angivelse af eventuelle øvrige kombinationsproblematikker, som I kan levere ydelser indenfor, men som ikke er nævnt af Socialstyrelsen/VISO. Angivelse af tilbudte antal timer pr. år for den tilbudte målgruppe. Angivelse af antal tilbudte medarbejdere Samlet beskrivelse af leverandørens faglige platform Kvalitet Underkriteriet kvalitet vægter 40 pct. i den samlede vurdering. I vurderingen indgår følgende delkriterier: 1. I hvilken grad baserer I de tilbudte ydelser på en konkret socialfaglig praksis og/eller specialundervisningspraksis med relevans for den tilbudte målgruppe og de tilbudte kombinationsproblematikker? 2. I hvilken grad tilbyder I relevante typer af udredning i forhold til den tilbudte målgruppe og den/de tilbudte kombinationsproblematikker? 3. I hvilken grad arbejder I systematisk med at understøtte samarbejdet og den fælles forståelse i netværket omkring barnet? 17

20 4. I hvilken grad leverer I specialrådgivning til fagpersoner indenfor og udenfor egen organisation? 5. I hvilken grad baserer I jeres tilbudte ydelser på viden fra vidensmiljøer, som omhandler den tilbudte målgruppe og kombinationsproblematikker? 6. I hvilken grad baserer I de tilbudte ydelser på en systematisk dokumentation og evaluering af egen praksis med fokus på kvalitetssikring og udvikling af faglig viden? 7. I hvilken grad har I en relevant strategi for kompetenceudvikling, som understøtter og udvikler relevante kompetencer i forhold til den tilbudte målgruppe og kombinationsproblematikker? Tilbudsgivers opfyldelse af delkriterierne afdækkes gennem tilbudsgivers besvarelse af spørgsmålene vedrørende kvalitet i det digitale spørgeskema til det pågældende målgruppeområde. Ad.1 Det tillægges vægt i hvilken grad I kan basere jeres specialrådgivning og udredning på en relevant, konkret socialfaglig og/eller specialundervisningspraksis i forhold til den tilbudte målgruppe og kombinationsproblematikker. I vurderingen inddrages i hvilken grad I leverer ydelser til forskellige typer af relevante modtagere (fx forældre, børn/de unge, skoleregi, opholds- og anbringelsessteder mv.) og i denne forbindelse kan demonstrere relevante overvejelser. Herunder hvordan barnets perspektiv sikres. Det tillægges desuden vægt i hvilket omfang I har erfaring med at rådgive ind i familier. Det tillægges vægt, at jeres organisation har en bred erfaring om målgruppen fordelt på forskellige typer af opgaver og henvendere. Hvis relevant - det tillægges vægt, at I har solid erfaring med målgruppen fordelt på flere klassetrin. Ad. 2. Det tillægges vægt i hvilken grad I er i stand til at demonstrere systematiske og relevante overvejelser i forhold til valg af og indhold i udredningsmetoder i forhold til den tilbudte målgruppe og kombinationsproblematikker. Der lægges vægt på, at de nævnte typer af udredning er let forståelige, omsættelige og nyttige for de kommunale fagpersoners videre arbejde med målgruppen og de tilbudte kombinationsproblematikker. Ad. 3. Der lægges vægt på i hvor høj grad I arbejder systematisk med at understøtte samarbejdet og den fælles forståelse, og hvordan I omsætter denne systematik i jeres egen organisation samt hvilken betydning, det vil have for levering af rådgivnings- og udredningsydelser i VISO regi. Ad. 4. Det tillægges vægt i hvilken grad I leverer specialrådgivning til relevante fagpersoner indenfor og udenfor egen organisation, herunder hvordan I organisatorisk understøtter dette. Det tillægges vægt i hvilken grad den leverede specialrådgivning til fagpersoner har relevans for den tilbudte målgruppe og kombinationsproblematikker. Det vægter positivt, hvis I leverer specialrådgivning direkte til fagpersoner i en konkret, relevant socialfaglig og/eller specialundervisningsfaglig praksis (fx et anbringelsessted eller et opholdssted, skoletilbud mv.). Det vægtes ligeledes positivt, hvis I har erfaring med at levere specialrådgivning til forskellige typer af relevante faggrupper. 18

21 Ad. 5. Det tillægges vægt i hvor høj grad I kan tilbyde et aktivt og robust vidensmiljø med relevans for den tilbudte målgruppe og de tilbudte kombinationsproblematikker. I vurderingen inddrages, hvorvidt I kan tilbyde et fagligt vidensmiljø bestående af mindst tre personer fra egen organisation og/eller underleverandør eller konsortium, som har relevant praktisk og teoretisk viden og kompetencer i forhold til målgruppen og de tilbudte kombinationsproblematikker. Det tillægges vægt i hvilken grad I har en organisation, som understøtter vidensudvikling og videndeling blandt de tilbudte medarbejdere, herunder hvordan tilbudsgiver konkret arbejder med at facilitere forskellige videnstyper (herunder også tavs viden) til ekspliciteret viden. Det tillægges vægt i hvilken grad I kan sandsynliggøre, at I som organisation kobler jer på ny forskning og viden, og hvordan I konkret arbejder med at oversætte denne viden ind i en rådgivningspraksis. Det tillægges vægt i hvor høj grad I bidrager aktivt til vidensudvikling og formidling heraf med relevans for den tilbudte målgruppe og de tilbudte kombinationsproblematikker. Med aktiv deltagelse menes at man har haft ansvar for centrale leverancer i projektet med relevans for den tilbudte målgruppe og de tilbudte kombinationsproblematikker. Det tillægges vægt i hvilken grad I kan sandsynliggøre, at dette engagement har en positiv indvirkning på levering af ydelser i VISO-regi. Det tillægges vægt i hvor høj grad I er aktivt engageret i eksterne netværk og/eller faglige selskaber med relevans for den tilbudte målgruppe og de tilbudte kombinationsproblematikker. Med aktiv menes at have påtaget sig et ansvar for at bidrage til netværket eller selskabets vidensudvikling. Det tillægges vægt i hvilken grad I kan sandsynliggøre, at dette engagement har en positiv indvirkning på levering af ydelser i VISO-regi. Ad. 6. Det tillægges vægt i hvor høj grad, I arbejder systematisk med at inddrage viden fra egen praksis med det formål løbende at understøtte kvalitetssikring og udvikling af ydelser til målgruppen og de tilbudte kombinationsproblematikker med relevans for de tilbudte ydelser i VISO-regi. Det tillægges vægt i hvilken grad I har relevante overvejelser omkring, på hvilken måde dokumentation og evaluering af et forløb bidrager til at kvalitetssikre og udvikle jeres fælles forståelse og faglige tilgang til løsning af fremtidige, lignende opgaver. Det tillægges vægt i hvor høj grad I arbejder systematisk med opsamling af erfaring og viden i opgaven med at inddrage barnet/den unges perspektiv. Det tillægges vægt i hvor høj grad I omsætter denne systematik i jeres egen organisation, og hvilken betydning det vil have for levering af rådgivnings- og udredningsydelser i VISO regi. Ad. 7. Det tillægges vægt i hvilken grad I kan beskrive en relevant og robust strategi for kompetenceudvikling, som understøtter et stærkt fokus på at udvikle og vedligeholde relevante kompetencer i forhold til den tilbudte målgruppe og de tilbudte kombinationsproblematikker. De tilbudte faglige medarbejderes kompetencer og erfaring Underkriteriet de tilbudte faglige medarbejderes kompetencer og erfaring vægter 40 pct. i den samlede vurdering. I vurderingen indgår følgende delkriterier: 19

22 1. I hvilken grad har de tilbudte medarbejdere kompetencer og erfaring i forhold til viden om lovgrundlag og organisering med relevans for den tilbudte målgruppe og kombinationsproblematikker? 2. I hvilken grad tilhører de tilbudte medarbejdere relevante faggrupper, som tilsammen udgør et bæredygtigt tværfagligt samarbejde? 3. I hvilken grad har de tilbudte medarbejdere relevant praksiserfaring og efter- /videreuddannelse i forhold til målgruppen og kombinationsproblematikker? 4. I hvilken grad har de tilbudte medarbejdere viden om og erfaring med at anvende relevante faglige tilgange og/eller metoder til den tilbudte målgruppe og kombinationsproblematikker? 5. I hvilken grad har de tilbudte medarbejdere erfaring med at formidle viden og rådgive andre relevante fagpersoner samt forældre og/eller andre nære omsorgspersoner? 6. I hvilken grad har de tilbudte medarbejdere relevante, uddannelsesmæssige kvalifikationer og erfaring i forhold til konsultativt arbejde? Tilbudsgivers opfyldelse af delkriterierne afdækkes gennem tilbudsgivers besvarelse af spørgsmålene vedrørende de tilbudte faglige medarbejderes kvalifikationer og erfaring i det digitale spørgeskema til det pågældende målgruppeområde. Ad. 1. Det tillægges vægt i hvilken grad de tilbudte medarbejdere har relevant erfaring fra kommune eller region (myndighed, tilbud og undervisning) og har erfaring med at arbejde under serviceloven og/eller specialundervisningsloven. Det tillægges vægt i hvilken grad de tilbudte medarbejdere kan koble viden om relevant lovgivning til rådgivningsydelsen. Der lægges vægt på, at de tilbudte medarbejdere kan rådgive relevant ind i den kommunale virkelighed ud fra VISOs ramme. Ad. 2. Det tillægges vægt, i hvor høj grad tilbudsgiver kan sandsynliggøre, at der tilbydes et team af relevante faggrupper inden for den tilbudte målgruppe og de tilbudte kombinationsproblematikker. Det tillægges vægt i hvor høj grad tilbudsgiver kan sandsynliggøre, at der er tale om et bæredygtigt tværfagligt samarbejde i praksis. Ad. 3. Det tillægges vægt i hvilket omfang de tilbudte medarbejdere har relevant praksiserfaring i forhold til den tilbudte målgruppe og kombinationsproblematikker. I vurderingen inddrages, hvor mange af de tilbudte medarbejdere, der har 4 års praksiserfaring eller mere med den tilbudte målgruppe og kombinationsproblematikker. Det tillægges vægt i hvilken grad de tilbudte medarbejdere har relevant efter-/videreuddannelse i forhold til målgruppen og kombinationsproblematikker samt omfanget af denne. (Definition af efter-/videreuddannelse, herunder krav til omfang, vil fremgå af bilag i endeligt udbudsmateriale). Ad. 4. Det tillægges vægt i hvilket omfang de tilbudte medarbejdere har erfaring med at anvende relevante faglige tilgange og metoder i forhold til den tilbudte målgruppe og kombinationsproblematikker. Det tillægges vægt i hvilken grad I kan sandsynliggøre relevansen af de tilbudte faglige tilgange og/eller metoder for den tilbudte målgruppe og kombinationsproblematikker. 20

23 Det vurderes positivt, at de tilbudte medarbejdere til sammen kan tilbyde en bred vifte af relevante tilgange og metoder, som tillige illustrerer et højt specialiseringsniveau. I vurderingen inddrages hvor mange af de tilbudte medarbejdere, der har 4 års erfaring eller mere i forhold til at kunne anvende de af tilbudsgiver nævnte faglige tilgange og/eller metoder, som vurderes at være relevante for målgruppen og den/de tilbudte kombinationsproblematikker. Ad. 5. Det tillægges vægt i hvilket omfang de tilbudte medarbejdere på systematisk vis formidler viden og rådgiver andre relevante fagpersoner i at anvende én eller flere af de nævnte faglige tilgange eller metoder. Det tillægges vægt i hvilken grad tilbudsgiver kan sandsynliggøre relevansen af dette. Det tillægges vægt i hvilket omfang de tilbudte medarbejdere har erfaring med at rådgive en bred gruppe af forældre og nære omsorgspersoner i at anvende relevante faglige tilgange og metoder. Herunder forældre som har særlige udfordringer som følge af egne vanskeligheder eller som følge af barnets særlige behov. Det tillægges vægt i hvilken grad tilbudsgiver kan sandsynliggøre relevant erfaring med at rådgive forældre i at anvende én eller flere af de faglige tilgange eller metoder. Ad. 6. Det tillægges vægt i hvor høj grad de tilbudte medarbejdere har relevante uddannelsesmæssige kvalifikationer i forhold til konsultativt arbejde. I vurderingen inddrages omfanget heraf. (Definition af efter-/videreuddannelse, herunder krav til omfang, vil fremgå af bilag i endeligt udbudsmateriale). Det tillægges vægt i hvor høj grad de tilbudte medarbejdere har relevant praksiserfaring med konsultativt arbejde. I vurderingen inddrages, hvor mange af de tilbudte medarbejdere, der har 4 års relevant praksiserfaring eller mere i forhold til at arbejde konsultativt. Det tillægges vægt i hvilken grad I kan sandsynliggøre, at I som leverandør har relevante uddannelsesmæssige kompetencer og praksiserfaring med at håndtere samarbejdsudfordringer og opgaver med et højt konfliktniveau. Timepris Underkriteriet timepris vægter 20 pct. i den samlede vurdering. Timepris vurderes på grundlag af den tilbudte timepris excl. moms. Den konkrete model for vurdering af timepris vil fremgå af det endelige udbudsmateriale. 21

24 Socialstyrelsen Edisonsvej Odense C Tlf.: april 2019