Referat af ordinært møde i Normudvalget
|
|
- Thea Bundgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Referat af ordinært møde i Normudvalget Fredag den 8. marts 2019 kl , Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N Deltagere: Medlemmer af Normudvalget: Erik Steen Kristensen (ESK), Institut for Agroøkologi (AGRO), AU Hanne Bach (HBA), DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, AU Hans Kjær (HKJ), Departementet (DEP) Jens Elbæk (JEL), SEGES Leif Knudsen (LEK), SEGES Louise Piester (LOPIES), Landbrugsstyrelsen (LBST) Ad hoc deltagere: Jens Erik Ørum (JEØ), Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), KU Johannes L. Jensen (JLJ), Institut for Agroøkologi (AGRO), AU Lene Hegelund (LHE), Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA), AU Tobias Holger Baden (TOHOBA), Landbrugsstyrelsen (LBST) Ingrid K. Thomsen (IKT), Institut for Agroøkologi (AGRO), AU (referent) Afbud: Brian H. Jacobsen (BHJ), Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), KU Peter Lund (PLU), Institut for Husdyrvidenskab (ANIS), AU Jakob Møgelvang (JAKM), Landbrugsstyrelsen (LBST) Liva Vejlgaard (LIVVEJ), Landbrugsstyrelsen (LBST) Dato: 27. marts 2019 Side 1/6 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden. 2. Bemærkninger til referat fra efterårsmødet 2018 ( 3. Nyt fra Landbrugsstyrelsen. Louise Piester 4. Status for arbejdet i Prognoseudvalget og indstilling af kvælstofprognose Tobias Holger Baden Kvælstofprognose baseret på jordprøver. Leif Knudsen Kvælstofprognose baseret på NREMO. Jens Erik Ørum 5. Økonomisk optimale kvælstofnormer 2019/20. Leif Knudsen 6. Potentielt ændret kvælstofforbrug som følge af ændringer i normer for 2019/20. Johannes L. Jensen 7. Analysearbejde vedr. eventuel overgang til modelbaseret kvælstofprognose og treårige gødningsnormer. Tobias Holger Baden 8. Normtal for husdyrgødning og analysearbejde i forbindelse med eventuel overgang til treårige husdyrnormer. Peter Lund 9. Næste møde: dagsorden, oplæg mm. 10. Eventuelt. Ad. 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger. HBA foreslog, at normer for husdyrgødning bliver placeret øverst på dagsordenen på næste møde. Ad. 2. Bemærkninger til referat fra efterårsmødet 2018 Der var ingen bemærkninger til referatet fra seneste møde.
2 Ad. 3. Nyt fra Landbrugsstyrelsen LOPIES orienterede om, at MFVM i øjeblikket arbejder med status på Fødevare- og Landbrugspakken. Ministeren har besluttet at lave servicetjek af pakken, herunder opdatering af Baseline og klimanormalisering. Opgaverne er ved at blive aftalt med AU. Det vil senere blive overvejet, om Normudvalget skal inddrages, f.eks. mht. forudsætninger for anvendt gødning og udvikling i normerne. Deadlines for opgaverne er endnu ikke afklarede men forventes at være klar i løbet af efteråret. Mht. gødningssagen er der indgået forlig med Bæredygtigt Landbrug. Side 2/6 ESK oplyste, at fakultetet Science and Technology deles i to, men forventede ikke, at det fik betydning for Normudvalgets arbejde. HKJ orienterede om, at der er et initiativ på vej mht. ammoniaktab fra urea og andre handelsgødninger med høj emissionsfaktor. LEK havde noteret sig, at betegnelsen kunstgødning fremgik af det nyeste udkast til gødningsbekendtgørelse. LEK mente, at ordvalget var uhensigtsmæssigt og foreslog at anvende mineralsk gødning i stedet, hvilket bedre modsvarer organisk gødning/husdyrgødning. Ifølge LOPIES vil det nuværende handelsgødning ikke længere kunne anvendes i de forskellige bekendtgørelser, men LEKs forslag vil blive overvejet. Ad. 4. Status for arbejdet i Prognoseudvalget og indstilling af kvælstofprognose 2019 TOHOBA orienterede om arbejdet i Prognoseudvalget, hvis opgave har været at indstille kvælstofprognosen for Udvalget har løst den stillede opgave og har sammenlignet kvælstofprognoser indstillet hhv. med den traditionelle metode baseret på jordprøver i Kvadratnettet og med IFRO-modellen NREMO. Prognoseudvalget anbefalede, at kvælstofprognosen i 2019 blev fastsat på baggrund af den traditionelle metode, og der var rundsendt bilag med forslag til prognoseindstilling. Herefter præsenterede LEK og JEØ tilgange og resultater fra de to metoder til prognosefastsættelse. LEK orienterede om fastsættelse af kvælstofprognose med udgangspunkt i jordprøver fra Kvadratnettet gennemført som beskrevet i Drejebog for Udarbejdelse af Kvælstofprognose. Der var udtaget jordprøver til N-min analyser mellem februar og anvendt klimadata fra til , som på kommunebasis blev sammenholdt med samme periode i de foregående 11 år. Der var tilstræbt udtagning af 150 prøver, men bl.a. pga. jordkabler var der kun udtaget 133. Der var afprøvet fire scenarier med forskellige opdelinger af landet ud fra forskelle i nedbør. I det af Prognoseudvalget anbefalede scenarie var der på baggrund af årets afvigelse fra normalnedbør sket en opdeling i tre områder. Prognosen udviste et mindre kvælstofbehov end normalt svarende til en ændring på mellem 0 og -15 kg N/ha afhængigt af område. På landsplan ville prognosen reducere kvælstoftilførslen med knap t N. HKJ spurgte, hvorvidt den unormale vækstsæson 2018 og den tørre vinter 2018/19 blev fulgt op med rådgivning, f.eks. mht. de mange steder med meget kraftige vintersædsmarker og efterafgrøder. LEK svarede, at der netop var udsendt en meddelelse om emnet. LEK orienterede desuden om, at der pt. ikke udtages jordprøver til kvælstofprognosen,
3 hvis der har været dyrket efterafgrøder den pågældende vinter, men at der i SAT-N-projektet undersøges, om kvælstofprognosen kan forbedres ved at inddrage efterafgrøder. Side 3/6 JEØ uddelte bilag vedr. kvælstofprognose baseret på NREMO og data for vinterhvede. Modellen benytter sig af fire såkaldte prognoseparametre, hvor to parametre er knyttet til modelberegnet kvælstofudvaskning i indeværende udvaskningsår, mens to andre er knyttet til hhv. gennemsnitstemperatur for koldeste vinterhalvårs-måned (oktober -marts) samt gennemsnitstemperatur for vinter og forårsmånederne januar, februar og marts. NREMO gør det muligt at beregne prognoser for en række parametre, herunder udbyttepotentiale, mineraliseret kvælstof samt kvælstofbehov. Generelt er der god overensstemmelse mellem de kort for kvælstofprognose 2019, der er genereret på baggrund af hhv. den traditionelle metode og NREMO, men modsat den traditionelle metode beregner NREMO også kvælstofprognose for grovsandet jord. Derimod finder NREMO ikke prognoseparametre for vårbyg, hvilket f.eks. kan skyldes manglende informationer om efterafgrøder. Efterfølgende var der en diskussion omkring de to tilgange til bestemmelse af kvælstofprognose. I det fortsatte arbejde i Prognoseudvalget skal det afklares, i hvilket omfang de yderligere informationer, som NREMO giver, skal inddrages. Desuden skal der fokus på problemstillinger som f.eks. prognoser på grovsand samt at fastsættelse af prognose for nuværende sker helt eller delvist i vinterhvede/vintersæd og altså ikke er repræsentativ for hele prognosearealet. LEK nævnte, at bestemmelse af udbyttepotentiale indgår i projektet N-Tool-Precise, og at det eventuelt kunne være relevant at inddrage JEØ i dette arbejde. LEKs præsenterede forslag til kvælstofprognose 2019 blev godkendt. Ad. 5. Økonomisk optimale kvælstofnormer 2019/20 LEK præsenterede forslag til indstilling af kvælstofnormer 2019/20. Normindstillingen havde fulgt Drejebogen, og JLJ havde gennemført kvalitetskontrol af data og beregninger. Der havde været afholdt møde i Arbejdsgruppen vedr. kvælstofnormer 20. februar, hvor der havde været enighed om normfastsættelsen. Gitte Blicher-Mathiesen havde dog anført, at det er et problem, at der kun én norm i Vejledningen uanset om den økonomisk optimale kvælstofnorm for landmanden er med eller uden proteinkorrektion. Det var fra Arbejdsgruppen anbefalet, at normen for vinterraps og kartofler holdes under observation pga. afvigelser mellem forsøgsresultater og norm. På arbejdsgruppemødet havde der ifølge LEK været rejst ønske om en analyse af kvælstofkvote contra forbrug angivet i gødningsregnskaberne. En sådan analyse ligger formentlig uden for Arbejdsgruppens og Normudvalgets kommissorier, men det vil være relevant for Normudvalget, hvis der er forskel på de af Normudvalgets fastsatte økonomisk optimale kvælstofnormer og landmandens brug af kvote. JEØ påpegede, at det for BHJ, som er medlem af Normudvalget, er essentielt at evaluere den faktiske gødningsanvendelse i forhold til de opstillede kvoter, når der skal foretages en opgørelse af omkostninger ved normreduktioner som virkemiddel i den fremtidige re-
4 gulering. LOPIES oplyste, at elementet tages op i arbejdet med Baseline, som er under opstart ved AU. JEØ fandt det vigtigt, at IFRO har adgang til datagrundlaget og opfordrede til, at IFRO inddrages i en dialog om formål og metode på et tidligt tidspunkt i Baselinearbejdet. Problemstillingen var ifølge såvel LEK som JEØ yderligere relevant, hvis uforbrugt kvote vil kunne anvendes i den målrettede regulering som alternativ til efterafgrøder. Side 4/6 LEK gennemgik det tidligere udsendte Bilag 2, som gav en oversigt over forslag til ændringer i kvælstofnormerne, mens yderligere dokumentation kunne findes i Bilag 6. JLJ havde påpeget fejl i prisfastsættelsen, hvilket ville blive rettet. HBA spurgte, hvorfor der i referatet fra arbejdsgruppemødet var udtrykt bekymring for kvælstofnormen til vinterraps. Hertil svarede LEK, at det drejede sig om håndtering af efterårstilført kvælstof. Det blev aftalt, at LEK udarbejder et bilag vedr. problemstillingen, som kan følge med referatet fra normudvalgsmødet. Det blev ligeledes aftalt, at der fremover arbejdes ud fra, at kvælstofnormen reguleres, hvis forskellen mellem indstillet norm og forsøg overstiger 2,5 kg N. Hvis subjektive skøn bevirker, at dette ikke følges, skal der udarbejdes en skriftlig redegørelse til Normudvalget. Adspurgt af IKT om denne præcisering skulle tilføjes Drejebogen, var der enighed om, at det var tilstrækkeligt, at præciseringen fremgik af referatet. Normudvalget godkendte indstillingerne til kvælstofnormer 2019/20. LOPIES kvitterede efterfølgende for det gode samarbejde, der var i forbindelse med fastsættelse af kvælstofprognose og -normer og den kvalitetssikring og revision, der pågår. Ad. 6. Potentielt ændret kvælstofforbrug som følge af ændringer i normer for 2019/20. JLJ præsenterede en samlet oversigt over, hvilken betydning ændringer i kvælstof- og udbyttenormer ville få for den samlede kvote 2019/20. Hvor der var foreslået ændringer i kvælstofnormen var der generelt tale om fald, men da udbyttenormerne til gengæld var steget, opvejede det en del af faldet. Den samlede effekt, baseret på 91 % af det dyrkede areal, svarede til et fald på t N. Ad. 7. Analysearbejde vedr. eventuel overgang til modelbaseret kvælstofprognose og treårige gødningsnormer TOHOBA orienterede om, at Prognoseudvalget fortsætter sit arbejde vedr. kvælstofprognose. Prognoseudvalgets arbejdsområde udvides desuden til også at gennemføre analyser i forbindelse med en eventuel overgang til treårige normer. Arbejdsgruppen vedr. kvælstofnormer inddrages løbende. Der arbejdes videre med NREMO. Af fokuspunkter vil bl.a. være regionalisering og udbytterelationer ift. jordtyper. Det kunne desuden være relevant at inddrage et antal prøvepunkter fra Kvadratnettet i NREMO. I den forbindelse påpegede LEK, at en stor del af budgettet til den traditionelle metode til fastsættelse af kvælstofprognose dækker udgifter i forbindelse med generelt vedligehold af dyrkningsoplysninger i Kvadratnettet. Et lavere
5 antal prøvepunkter vil derfor ikke i væsentlig grad reducere udgifterne til opretholdelse af Kvadratnettet. Side 5/6 JEL gjorde opmærksom på, at det ville være hensigtsmæssigt med et tidligt møde i Normudvalget, da efterårsmødet i Normudvalget normalt ligger så sent på året, at det ville være vanskeligt at nå at udtage jordprøver til en traditionel kvælstofprognose, hvis dette skulle blive anbefalet af Prognoseudvalget. Det blev derfor aftalt, at Prognoseudvalget skulle være klar med anbefalinger til metode for kvælstofprognose 2020 i løbet af august. TOHOBA udarbejder kommissorium, overordnet tidsplan og opgaveliste til Prognoseudvalget og giver eventuelt udvalget et nyt navn, der afspejler, at det samme udvalg også skal gennemføre analyser vedr. treårige normer. Kommissoriet rundsendes til Normudvalgets bemærkninger og efterfølgende godkendelse. HKJ anførte som ved sidste møde, at ved analyseopgaven i forhold til overgangen til nye treårige normer, hvor ændringer i Normudvalgets arbejde overvejes, er der behov for at kigge på en selvstændig kvælstofnorm for humusjorde, da de nuværende normer ifølge det gennemførte analysearbejde med NREMO er for høje. Ud over at dette er et selvstændigt problem i forhold til Normudvalgets arbejde, er der desuden det problem, at de nuværende høje normer på humusjorde indeholder et incitament til at fastholde dyrkning af humusjorde i f.eks. ådale bl.a., fordi en reduktion af kvoten kan anvendes som virkemiddel. Derved modarbejdes de initiativer, som er igangsat i forhold til at udtage og omdanne sådanne arealer til f.eks. vådområder. Ad. 8. Normtal for husdyrgødning og analysearbejde i forbindelse med eventuel overgang til treårige husdyrnormer PLU havde måttet melde afbud til mødet, men havde sendt materiale til IKT, herunder kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. beregning af normtal for husdyrgødning samt tidsplan for indstilling af husdyrnormer Det gældende kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. beregning af normtal for husdyrgødning var fra Kommissoriet blev af Normudvalget fundet ikke at være tilstrækkeligt specifikt. Især var det ikke klart, om tidligere rejste problemstillinger vedr. uoverensstemmelser mellem de af arbejdsgruppen opgjorte data og opgørelser ud fra gødningsregnskaber lå inden for kommissoriet. Ligeledes blev der efterlyst bedre og opdateret dokumentation af metoder. HBA efterlyste, at der på området opnås samme transparens, som det forventes for de øvrige dele af Normudvalgets arbejde. HKJ påpegede, at normtallene især mht. fosfor har direkte betydning for kravet til udbringningsarealets størrelse det efterfølgende år. Dette er problematisk, idet bedrifterne har vanskeligt ved at ændre udbringningsarealet med kort varsel, hvis f.eks. ny viden giver store spring i normerne. Der opfordres derfor til, at tidsfrister osv. overholdes, så eventuelle spring kan meldes ud i god tid. Konsekvenserne i forhold til det krævede udbringningsareal gør treårige normer ekstra relevante for husdyrnormerne.
6 LOPIES konkluderede, at der forelå en udviklingsopgave inden for husdyrgødningsnormer. Det blev indstillet, at PLU tager kontakt til TOHOBA mht. opdatering af kommissorium samt generel planlægning. Det forventes, at et opdateret kommissorium kan præsenteres på mødet i august. HBA foreslog, at personer involveret i emissionsopgørelser hos DCE kunne deltage i det arbejde, der nu bliver igangsat. Side 6/6 Tidsplanen for indstilling af husdyrgødningsnormer vil ifølge tidsplanen fra PLU blive sendt til Normudvalget 26. april og forventes indstillet til LBST den 3. maj. Ad. 9. Næste møde: dagsorden, oplæg mm. Næste møde blev aftalt til 14. august kl IKT indkalder. På dagsordenen vil bl.a. være: Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. beregning af normtal for husdyrgødning. Kvælstofprognose Der forventes afholdt yderligere et møde i efteråret 2019, formentlig i december. Tidspunkt for dette møde aftales på mødet i august. Ad. 10. Eventuelt Intet.
Referat af ordinært møde i Normudvalget
Referat af ordinært møde i Normudvalget Tirsdag den 6. marts 2018 kl. 10-15, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N. Deltagere: Medlemmer af Normudvalget: Steen Bonde (SBO), Landbrugsstyrelsen (LBST)
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug Landbrugsstyrelsen
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereLevering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereKort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.
19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU
Læs mereVurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering
Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereNotat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen
Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereAgrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!
Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner
Læs mereAfgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at gødskningsbekendtgørelsen for planperioden 2018/2019 ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering
Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000002 Den 3. juli 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at gødskningsbekendtgørelsen for planperioden 2018/2019 ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering
Læs mereSupplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG
Læs mereMiljøvurderingsloven. Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Tlf EAN
Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse nr. 1008 af 2. juli 2018 om jordbrugets anvendelse af gødning for planperioden 2018/2019 ikke er omfattet af
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mereReferat af Erhvervsfiskeriudvalgets ekstraordinære møde om tobis den 19. marts 2012 kl i NaturErhvervstyrelsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen J.nr. 2012-00193 Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets ekstraordinære møde om tobis den 19. marts 2012 kl. 11.00 i NaturErhvervstyrelsen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser
Læs mereC12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Læs mereUdfyldelse af skema 2 (Pilotprojekt om præcisionslandbrug) Kort opsummering. For hver mark udregnes markens kvælstofbehov
Kort opsummering Skema 2 Fastsættelse af kvælstofbehov for hver enkelt mark er en individuel behovsberegning på markniveau. Ved beregningen tages ikke hensyn til et evt. bedriftskrav til eftervirkning
Læs mereNLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)
NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.
Læs mereReferat AARHUS UNIVERSITET. Mødedato: Mødested: Videolink Foulum Flakkebjerg Mødeemne: AGRO institutledelsesmøde
Side 1/5 Mødedato: 22-01- Mødested: Videolink Foulum Flakkebjerg Mødeemne: AGRO institutledelsesmøde Deltagere: Mogens H. Greve; Erik Steen Kristensen; Per Kudsk; Jørgen Eriksen; Tommy Dalgaard (deltog
Læs mereVurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder
Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen
Læs mereSkønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET SCIENCE AND TECHNOLOGY
Ekstraordinært AGRO LSU/Institutforum møde Mandag den 26. juni 2017 kl. 13.00-14.30 Mødelokale: Videolink REFERAT Mødedeltagere: Erik Steen Kristensen, Jens Grønbech Hansen, Lene Skovmose. John Hermansen,
Læs mereSamarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning
Samarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning Internt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi og DCA Nationalt Center
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereBeretning. Nr Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser. 2. Projektperiode. Projektstart: Januar 2010
Beretning Nr. 05 1. Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser 2. Projektperiode Projektstart: Januar 2010 Projektafslutning: December 2010 3. Sammendrag af formål,
Læs mereSkema A: Gødningsplanlægning 2015/2016
Skema A: Gødningsplanlægning 2015/2016 Virksomhedens CVR-nr. Underskrift Dato Mark nr. Areal Forfrugt Afgrøde Grund iflg. Tabel 1 JBnr. Forfrugtsværdi 1) Evt. N- korrektion 2) Afgrødens pr. (korrigeret
Læs mereDen økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Seniorforsker Brian H. Jacobsen, IFRO, KU. Session 27: Emissionsbaseret regulering
Læs mereNotat vedr. SEGES kommentering af udkast til revurdering af baseline
Notat vedr. SEGES kommentering af udkast til revurdering af baseline Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. februar 2016 og DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Poul Nordemann
Læs mereVurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads
Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Rende Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. november 2018 Gitte Blicher-Mathiesen og Helle Holm Institut
Læs mereVedr.: Høring over udkast til ændret husdyrgødningsbekendtgørelse (justering af vilkår for kvægundtagelsesbrug) J.nr
Miljø- og Fødevareministeriet Departementet Erhvervsregulering mfvm@mfvm.dk Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 8410 Rønde Tlf. + 45 88 88 75 00 post@jaegerne.dk CRV-nr. 15 79 61 46 Vedr.: Høring over udkast
Læs mereEmissionsbaseret regulering
Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereVurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag
university of copenhagen Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag Publication date: 2016 Document Version
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereVedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2017/2018, jr. Nr
Dato 4. juli 2017 Side 1 af 5 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V miljobio@lfst.dk cc: MABINI@lfst.dk) Vedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereOmkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet
Læs mereLandbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder
Læs mereErfaringer fra Pilotprojektordning om præcisionslandbrug
Erfaringer fra Pilotprojektordning om præcisionslandbrug Plantekongres 2019 Tobias Holger Baden Erfaringer fra Pilotprojektordning om præcisionslandbrug 1. Kort introduktion til pilotprojektordningen 2.
Læs mereHvad kan jeg få ud af det? Krav: hvad gælder Hvor finder jeg dokumentationen. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning
Korrigeret N-norm, udbytter Hvad kan jeg få ud af det? Krav: hvad gælder Hvor finder jeg dokumentationen Og hvad kan jeg få ud af det? Typisk sædskifte (100 ha) HA Udbytte hkg/ha Vårbyg 40 71 Vinterraps
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne
Læs mereBeskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken
Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Brian H. Jacobsen 2016 / 2 IFRO Dokumentation 2016 / 2 Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Forfatter: Brian H. Jacobsen Udarbejdet som dokumentation
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,
Læs mereNy husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler
Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler vvm+habitatdirektiv brug af afskæringskriterier fastholde beskyttelsesniveau neutralisere merudvaskning/påvirkning fra husdyrgødning.
Læs mereBestyrelsen for Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning REFERAT 51. møde den 15. marts 2017, kl
Bestyrelsen for Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning REFERAT 51. møde den 15. marts 2017, kl. 12.30-14.30 Godkendt Dagsorden 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af
Læs mereOptimal kvælstoftildeling til korn Ørum, Jens Erik; Lund Jensen, Johannes; Thomsen, Ingrid Kaag; Knudsen, Leif
university of copenhagen Københavns Universitet Optimal kvælstoftildeling til korn Ørum, Jens Erik; Lund Jensen, Johannes; Thomsen, Ingrid Kaag; Knudsen, Leif Publication date: 2019 Document Version Også
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1995/ /16
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1995/96-2015/16 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 099 JUNI 2017 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereHvor god økonomi er der i differentieret regulering?
Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret
Læs mereVejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug
Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug Januar 2018 Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen 2018 Foto: Colourbox.dk
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereMulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereProcedurer for indstilling af kvælstof- og udbyttenormer Gældende fra november 2018
Procedurer for indstilling af kvælstof- og udbyttenormer Gældende fra november 2018 Foto: Henning C. Thomsen Forord Fødevareministeriets departement nedsatte i 1999 Udvalget vedrørende kvælstofnormer,
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1994/ /15
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1994/95-2014/15 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 079 JULI 2016 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/94-2013/14 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 063 JULI 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/94-2013/14 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 063 JULI 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/ /13
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/93-2012/13 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 046 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mereREFERAT. Møde den: 4. marts Dekanmøde med studerende. Til stede: Mette Thunø, Jan Ifversen, 10 studenterrepræsentanter, Aske Dahl Sløk (ref.
Møde den: 4. marts 2011 REFERAT Dekanmøde med studerende Til stede: Mette Thunø, Jan Ifversen, 10 studenterrepræsentanter, Aske Dahl Sløk (ref.) Dato: 09. marts 2011 Sagsnr.: Ref: Side 1/5 Dagsorden 1.
Læs mereStatus på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Læs mereGødskning efter Ligevægtsprincippet
Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål
Læs mereProcedurer for indstilling af kvælstofnormer og normudbytter
Procedurer for indstilling af kvælstofnormer og normudbytter Indhold 1 Forord...2 2 Indledning...3 3 Proces og tidsplan for indstilling af økonomisk optimale normer og normudbytter...5 3.1 Proces og tidsplan
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mere48% braklægning i oplandet til Norsminde Fjord i 2027?
15. juni 2017 Referat fra lodsejermødet 48% braklægning i oplandet til Norsminde Fjord i 2027? Odder Parkhotel, 12. juni 2017 Velkomst v. formand Jens Gammelgaard, Landboforeningen Odder-Skanderborg Jens
Læs mereEmissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.
Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO
Læs mereKonsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof
17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen
Læs mereN O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st. Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 182 Offentligt (01) N O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces Det
Læs mereDriftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Driftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2015
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen Empirisk N
Læs mereM Ø D E I N D K A L D E L S E 26. SEPTEMBER Ph.d.-udvalget på HUM. Forum. Mødedato 26. september 2018 kl 13:00-15:00. Lokale 15B-0-07.
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET M Ø D E I N D K A L D E L S E 26. SEPTEMBER 2018 Forum Ph.d.-udvalget på HUM Mødedato 26. september 2018 kl 13:00-15:00 Sted Referent Lokale 15B-0-07 Olivia Mortensen,
Læs mereMiljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken
Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets
Læs mereMÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen
MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen PILOTPROJEKTET - FORMÅL Afprøve to mulige reguleringsmodeller
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs mereSvar på spørgsmål til Baselinerapport fra MFVM den 2. december 2015
på spørgsmål til Baselinerapport fra MFVM den 2. december 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december 2015 og DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Jørgen E. Olsen
Læs mereKøbenhavns Universitet
university of copenhagen Københavns Universitet Optimal kvælstoftildeling til korn responsfunktioner og metode til produktionsøkonomisk analyse af Landsforsøgene med kvælstoftildeling til vinterhvede og
Læs mereØkonomisk konsekvens ved ændret kvælstofregulering med udgangspunkt i Limfjorden
Københavns Universitet Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi (IFRO) (tidligere FOI) Jens Erik Ørum og Brian H. Jacobsen 22. marts 2013 Økonomisk konsekvens ved ændret kvælstofregulering med udgangspunkt
Læs mereVandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.
Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster
Læs mereReferat AARHUS UNIVERSITET. Møde den: Auditoriet AU Flakkebjerg Kaffemøde Mødeleder: Erik Steen Kristensen Referent: Sonja Graugaard
Møde den: 25-8-2015 Auditoriet AU Flakkebjerg Kaffemøde Mødeleder: Erik Steen Kristensen Referent: Sonja Graugaard Referat Dagsorden 1. Uddannelse v/michael Kristensen 2. PhD optag v/erik Steen Kristensen
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs merePlantekongres : Målrettet indsats
/U Beskrivelse itler på indlæg Indlægsholdere Min. 45 Målrettet kvælstofregulering I løbet af 2016 fastlægges principperne for den nye regulering af landbrugets kvælstofanvendelse i marken. Den skal gælde
Læs mereØkonomisk konsekvens ved ændret kvælstofregulering med udgangspunkt i Limfjorden Ørum, Jens Erik; Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Økonomisk konsekvens ved ændret kvælstofregulering med udgangspunkt i Limfjorden Ørum, Jens Erik; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version
Læs mereRIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1
Notat til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens adgang til Indenrigsog Sundhedsministeriets udredningsarbejde i 2008-2009 om afregning med de private sygehuse Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE
Læs mere