Bilag Rapport om aktørundersøgelse

Transkript

1 Bilag Rapport om aktørundersøgelse 1

2 Sammenfatning Som led i udarbejdelsen af en samlet strategi for decentral erhvervsfremme fra 2020 skal der udpeges nationale styrkepositioner samt et antal spirende områder. For at skabe et videngrundlag for denne proces gennemføres en række aktiviteter, herunder en aktørundersøgelse med det formål at kortlægge en række interessentgrupperingers opfattelser af danske styrkepositioner, markeder og teknologier med vækstpotentiale samt virksomhedernes behov for services fra klynger og innovationsnetværk. Aktørundersøgelsen er baseret på 91 besvarelser af åbne kvalitative spørgsmål, der repræsenterer forskellige erhvervsområder og organisationer. Respondenternes besvarelser må antages at være præget af deres position/rolle i erhvervsfremmesystemet, hvor blandt andet mange klynger/innovationsnetværk fremhæver deres egne brancher som en relevant styrkeposition. Aktøranalysen kan derfor i nogen grad betragtes som afspejling af det eksisterende klyngelandskab og belyser hvordan aktørerne på området overordnet opfatter Danmarks styrkepositioner samt spirende teknologier og markeder. Undersøgelsen bidrager til det billede, der tegnes ud fra det samlede data- og videngrundlag. Undersøgelsen ser på, hvilke styrkepositioner og spirende områder, der foreslås udpeget, samt de kriterier, der efter aktørernes opfattelse kan lægges til grund for udpegningen. Desuden undersøges, hvordan erhvervsfremmesystemet kan understøtte udviklingen inden for de udpegede områder, og hvilke services, der efterspørges fra klyngerne i det nye erhvervsfremmesystem. For de nationale styrkepositioner viser besvarelserne, at respondentgruppen særligt fremhæver følgende forhold, der kan lægges til grund for udpegningen: International konkurrencedygtighed, økonomisk performance og vækstpotentiale, bæredygtig udvikling og stærke forsknings- og vidensmiljøer. Respondenterne peger på en række erhvervsområder, hvorfra der i analysen kategoriseres 11 overordnede erhvervsområder, hvoraf tre af områderne særligt træder frem: Life science, energi og miljø samt fødevarer. Herudover peger analysen også områder som Det Blå Danmark/det maritime, turisme, kreative erhverv, robot- og droneteknologi samt områder inden for byggeri, transport og logistik, produktion og materialer, samt et mere tværgående område som digitalisering. I forhold til hvad erhvervsfremmeindsatsen bør fokusere på for at understøtte vækst og udvikling i de foreslåede styrkepositioner, peger respondenterne særligt på forhold som vidensoverførsel, samarbejde med relevante aktører, et fleksibelt erhvervsfremmesystem samt generel investeringsfremme og endelig implementering af nye teknologier. For områder inden for spirende teknologi og markeder er der større spredning i resultaterne samt færre besvarelser, hvilket tyder på, at respondenterne har haft sværere ved at konkretisere forhold og specifikke områder. Respondenterne har især lagt vægt på globale udfordringer og markedstrends, virksomhedspotentialer og tilførsel af viden og ny teknologi til erhvervslivet. De spirende markeder og teknologier, hvor respondentgruppen ser størst potentialer for at bidrage til vækst og udvikling i Danmark i fremtiden, nævnes: rummet, smart cities, kunstig intelligens, cirkulær økonomi, robotteknologi, automatisering, droner og det kreative område. En stor del af besvarelserne falder herudover inden for områder som nye teknologier og grønne, bæredygtige løsninger. For at understøtte udviklingen af potentialet i de spirende markeder og teknologier har respondenterne peget på forhold, som erhvervsfremmeindsatsen bør fokusere på. Besvarelserne er opdelt i syv overordnede områder med digitalisering, tech labs og netværkssamarbejde med fokus på vidensdeling i et nationalt og internationalt perspektiv som de mest fremtrædende. Som et særskilt spørgsmål er aktørerne også blevet bedt om at svare på virksomhedernes behov for services fra klynger og innovationsnetværk. På tværs af besvarelserne fokuseres der særligt på generiske services såsom netværk mellem virksomheder og mellem virksomheder og videninstitutioner, brobygning og facilitering af innovationssamarbejder/-projekter, internationalt samarbejde samt vidensdeling og formidling. Herudover er der generelt fokus på, at klyngernes service skal være virksomhedsefterspurgte, og at services skal være anvendelsesorienteret og med vægt på virksomhedernes konkrete udbytte. 2

3 Indhold Sammenfatning Indledning Kortlægning af nationale styrkepositioner Væsentligste forhold i udpegningen af nationale styrkepositioner Internationalt konkurrencedygtighed Økonomisk performance og vækstpotentiale Tilstedeværelse af stærke viden-, forsknings- og innovationsmiljøer Bæredygtig udvikling Teknologisk udsyn og innovation Kvalificeret arbejdskraft og beskæftigelse Rammevilkår Udpegning af nationale styrkepositioner Behandling af besvarelser vedrørende nationale styrkepositioner Aktørernes opfattelser af styrkepositioner Understøttelse af vækst og udvikling inden for styrkepositionerne Generelt Life science Kreative erhverv Det Blå Danmark/det maritime Fødevarer Robot- og droneteknologi Energi og miljø Turisme Områder inden for digitalisering og IKT Områder inden for produktion og materialer Områder inden for byggeri Områder inden for transport og logistik Opsummering af styrkepositionsområdet Spirende markeder og teknologier Væsentligste forhold i udpegningen af spirende markeder og teknologier Globale udfordringer og internationalt perspektiv, herunder bæredygtighed / FN s verdensmål Virksomheders udviklings- og innovationspotentiale Markeds- og vækstpotentiale Nye teknologiområder Ny viden, forskning og kompetencer Udpegning af spirende markeder og teknologier Overordnede spirende områder Aktørernes konkrete udpegning af spirende områder

4 3.3. Understøttelse af vækst og udvikling indenfor de spirende markeder og teknologier Digitalisering Tech labs Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og virksomheder Tværgående teknologiske løsninger Netværksdannelse Risikovillig kapital Nye markeder Opsummering for spirende markeder og teknologi Virksomhedernes behov for services fra klynger og netværk Klynge- og netværksservice til virksomheder Virksomhedernes behov Bilag 1. Respondentoversigt Bilag 2. Spørgeskema Tabel- og figuroversigt: Figur 1: Oversigt over data- og vidensgrundlag ifm. udpegning af nationale styrkepositioner Figur 2: Illustration af aktørernes opfattelse af styrkepositionsområder Figur 3: Illustration af aktørernes opfattelser af de spirende områder 4

5 1. Indledning Rapporten gennemgår besvarelserne for aktørundersøgelsen foretaget februar- marts Der indledes med et resume, der kort gennemgår de overordnede betragtninger og konklusioner af undersøgelsen. Det første afsnit omhandler baggrunden for undersøgelsen og de metodiske overvejelser og afgrænsninger, der ligger til grund for analysen. De øvrige afsnit følger strukturen i spørgeskemaet, hvor hvert spørgsmål analyseres separat. Hvert afsnit indeholder en redegørelse for de metodiske overvejelser, der har været gældende for det relevante spørgsmål. I slutningen af hvert afsnit opsummeres de overordnede betragtninger. I bilagene er præsenteret en oversigt over de aktører, spørgeskemaet er udsendt til (bilag 1) samt spørgeskemaskabelonen (bilag 2) Baggrund Med forenklingen af erhvervsfremmesystemet er det besluttet, at antallet af offentligt finansierede klynger og innovationsnetværk skal reduceres til indsatser inden for styrkepositioner samt et mindre antal start-up klynger inden for de spirende teknologier og markeder. Som led i erhvervsfremmebestyrelsens udarbejdelse af en samlet strategi for decentral erhvervsfremme blev en procesplan for udarbejdelse af erhvervs- og teknologiområder godkendt af bestyrelsen d. 29. januar Her indgår aktørundersøgelsen som en del af flere analyser og aktiviteter. Figur 1 indeholder en illustration af det samlede data- og videngrundlag for udpegning af styrkepositioner. Figur 1. Data- og videngrundlag for udpegning af styrkepositioner og spirende markeder og teknologier Udpegning af nationale styrkepositioner og spirende markeder og teknologier Strategiske drøftelser Aktørundersøgelse Strategiworkshops og møder med interessenter Ekstern analyse af forsknings-, uddannelsesog teknologiområder Ekstern analyse af erhvervsmæssige styrkepositioner Data- og videngrundlag Input Klyngeorganisationer og innovationsnetværk Erhvervs- og brancheorganisationer InIn Videninsitutioner og GTS er Nationale aktører Udover aktørundersøgelsen indgår to eksterne analyser: 1) erhvervsmæssige styrkepositioner og 2) forsknings-, uddannelses- og teknologiområder med betydning for vækst og udvikling i erhvervslivet. 5

6 Derudover foretages erfaringsopsamlinger fra workshops, strategievents og møder med interessenter mm. Aktørundersøgelsen skal ses som en del af det samlede data- og vidensgrundlag, der særligt kan belyse, hvordan aktørerne på området overordnet opfatter Danmarks styrkepositioner samt spirende teknologier og markeder. Undersøgelsen kan dermed bidrage til billedet, der tegnes ud fra det samlede data- og vidensgrundlag Metode Aktørundersøgelsen bygger på indsendte spørgeskemaer fra respondenter inden for tre organisationskategorier: 1) erhvervs- og brancheorganisationer, 2) klyngeorganisationer og innovationsnetværk samt 3) vidensinstitutioner og GTS er. Undersøgelsen har ikke inkluderet virksomheder, som er repræsenteret ved erhvervs- og brancheorganisationerne. Endvidere er erhvervshusene og kommunerne ikke inddraget, da deres perspektiv behandles i erhvervshusenes separate bidrag. Respondenterne er identificeret ud fra aktørernes formodede interesse i klynger og innovationsnetværk, samt de organisationer, som potentielt forventes at blive påvirket af udpegelsen af styrkepositioner. Der er taget udgangspunkt i forskellige kilder, herunder eksisterende klynger og netværk fra rapporten Eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen (2016), som var afsæt for forenklingsudvalgets arbejde, de støttede innovationsnetværk , de danske GTS-institutter, alle danske universiteter, høringsberettigede organisationer, som har afgivet svar til Forsk2025-kataloget, samt de indstillingsberettigede organisationer til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Derudover har respondentgruppen haft mulighed for at videresende invitationen til andre relevante aktører. Sekretariatet har modtaget 91 besvarelser (se bilag 1 for respondentoversigt). Dette svarer til en svarprocent på ca. 80 pct. De manglende besvarelser er jævnt fordelt over de enkelte organisationskategorier, og der vurderes ikke at være et systematisk bortfald af besvarelser. Erhvervsfremmebestyrelsens sekretariat har selv stået for behandling af datamaterialet. Der er stor forskel på typen af respondenter, herunder hvor mange organisationer, den enkelte respondent repræsenterer. Der er i analysen ikke foretaget en vægtning af de enkelte respondenter og dermed heller ikke af deres besvarelser. Ud fra de valgte respondentgrupper vurderes besvarelserne at være repræsentative. Eksempelvis har 48 ud af 54 adspurgte klynger og innovationsnetværk fremsendt besvarelser. Besvarelserne skal dog ses ud fra respondentsammensætningen, hvor der på nogle erhvervsområder er flere aktører end andre. Besvarelserne og derved undersøgelsens resultater må således forventes at afspejle de sektorer og områder, som respondenterne repræsenterer, og som mange organisationer har holdninger til. Spørgeskemaet er opdelt i fire afsnit 1 : 1. Organisationsoplysninger (afsender). 2. Nationale styrkepositioner herunder: i. de væsentligste forhold for udpegelse af nationale styrkepositioner, ii. forslag til konkrete styrkepositioner der har størst mulighed for at skabe vækst og udvikling i Danmark med mulighed for at begrunde valget, iii. hvad erhvervsfremmeindsatsen bør fokusere på for bedst at understøtte vækst og udvikling indenfor området. 3. Spirende markeder og teknologier herunder: i. de væsentligste forhold for udpegelse af spirende markeder og teknologier, ii. forslag til konkrete områder der har størst mulighed for at bidrage til vækst og udvikling i Danmark i fremtiden, 1 Se desuden bilag 2. Spørgeskema. 6

7 iii. hvad erhvervsfremmeindsatsen bør fokusere på for bedst at understøtte vækst og udvikling indenfor området 4. Services fra klynger og innovationsnetværk i. hvad der efterspørges af services fra klynger og innovationsnetværk for bedst at kunne understøtte vækst og udvikling i Danmark. Der er valgt åbne spørgsmål, hvilket giver en større indsigt i respondenternes holdninger og behov samt bedre mulighed at få redegjort for de forhold, der vurderes relevante for respondenten. Mange respondenter har bidraget med længere redegørelser for fokusområder, og præsentationen af data i nærværende rapport skal derfor ses som et kondensat af disse input. Besvarelserne i undersøgelsen vil blive operationaliseret i begrebsmønstre. I analysen foretages en vis grad af fortolkning for at placere besvarelserne i sammenhængende grupperinger. Der er i spørgsmålene ikke lagt op til en prioritering af besvarelserne. Analysen forholder sig derfor som udgangspunkt heller ikke til, i hvilken rækkefølge svarene er angivet af respondenterne i spørgeskemaet. Såfremt der i analysen viser sig en klar tendens, vil dette blive beskrevet under de enkelte afsnit. Som en del af analysen vurderes også de forskellige respondentgruppers besvarelser, herunder om der for en eller flere grupper tegner sig separate prioriteringer og mønstre. 7

8 2. Kortlægning af nationale styrkepositioner I dette afsnit af spørgeskemaet stilles følgende spørgsmål: - Hvad er generelt de tre væsentligste forhold at lægge vægt på i udpegningen af nationale styrkepositioner? - Hvilke konkrete styrkepositioner er vigtigst for at skabe vækst og udvikling i Danmark? - Hvad bør erhvervsfremmeindsatsen fokusere på for at understøtte vækst og udvikling i de foreslåede styrkepositioner? 2.1. Væsentligste forhold i udpegningen af nationale styrkepositioner Respondenterne har i høj grad forholdt sig til forholdene omkring udpegning styrkepositioner. Ud af 91 besvarelser har kun enkelte (5 respondenter) enten undladt at besvare eller kun nævnt en eller to forhold. Langt størstedelen har peget på flere end tre forhold og mange har ydermere inkluderet sektorinformation og kildehenvisninger til artikler og rapporter. De konkrete foreslåede forhold er efterfølgende blevet operationaliseret i kategorier svarende til de begrebsmønstre, der har vist sig. Såfremt respondenterne har peget på flere forhold end tre, er disse også inkluderet. Besvarelserne er blevet opdelt i nedenstående grupperinger: - International konkurrencedygtighed - Økonomisk performance og vækstpotentiale - Tilstedeværelse af stærke videns-, forsknings- og innovationsmiljøer - Bæredygtig udvikling - Teknologisk udsyn og innovation - Kvalificeret arbejdskraft og beskæftigelse - Rammevilkår Nedenstående afsnit indeholder en graduering af besvarelserne både ift. antallet af respondenter, der nævner forholdet samt såfremt forholdet vægtes særlig højt for de enkelte respondentgrupper: Internationalt konkurrencedygtighed International konkurrencedygtighed omfatter besvarelser som internationalt potentiale, nuværende og potentielle eksportmuligheder, global konkurrencekraft, international branding af Danmark, langsigtede behov og makrotendenser. Området er det forhold, der nævnes oftest. Besvarelserne viser endvidere en tendens til, at dette område indgår i det første forhold, der angives i spørgeskemaet (i 35 ud af 91 besvarelser). Det vurderes, at området i høj grad nævnes på tværs af alle respondentgrupperne Økonomisk performance og vækstpotentiale Besvarelserne her dækker over områder som: markedspotentiale, bidrag til vækst og velstand og øget produktivitet. Begrebet skal ses både ift. virksomheders vækstpotentiale (øget omsætning og produktivitet) samt vækst i en større samfundsmæssig henseende. Forhold som tilstrækkelig virksomhedsmasse og et stærkt erhvervsmiljø nævnes også. Indtjening nævnes kun i mindre grad blandt respondenterne, hvilket til dels kan skyldes spørgsmålets ordlyd. Det vurderes, at økonomisk performance og vækstpotentiale i høj grad er fremtrædende, især ved erhvervs- og brancheorganisationerne, klyngeorganisationer og innovationsnetværk Tilstedeværelse af stærke viden-, forsknings- og innovationsmiljøer Ovenstående indeholder besvarelser som stærke forsknings- og innovationsmiljøer, erhvervs- og forskningssamarbejde, der bidrager til øget viden, samt forskning og uddannelse på et højt internationalt niveau. Det bemærkes desuden, at der for mange respondenter lægges vægt på tilvejebringelse og kommercialisering af ny viden. Området nævnes især i besvarelserne fra klyngeorganisationer og innovationsnetværk samt fra videninstitutioner og GTS er og i mindre grad af erhvervs- og brancheorganisationer. 8

9 Bæredygtig udvikling Begrebet omfatter besvarelser som: FN s verdensmål, økonomisk og ressourcemæssig bæredygtighed, cirkulær økonomi og grøn omstilling. Respondenterne vurderes især at lægge vægt på løsning af fremtidsmæssige globale udfordringer, som FN s verdensmål ses som en integreret del af. Undersøgelsen nævnes af alle respondentgrupper, men der ses en tendens til, at især branche- og erhvervsorganisationer peger ofte på dette område, hvor det nævnes 3. hyppigst ud af alle forhold Teknologisk udsyn og innovation Respondenter nævner anvendelse af teknologi, herunder satsning på de teknologier, der vurderes at kunne bidrage til at løse fremtidsmæssige udfordringer. I forlængelse af dette peges også på et innovativt potentiale, der kan tilpasses nye markeder og øge værditilvæksten. Området skal ses i tæt sammenhæng med afsnit Tilstedeværelse af stærke viden-, forsknings- og innovationsmiljøer. Der vurderes at være en tendens til fremhævning af dette forhold på tværs af respondentgrupperne, dog i højere grad for erhvervsbrancher- og organisationer Kvalificeret arbejdskraft og beskæftigelse Dette område indeholder besvarelser på tværs af respondentgrupper, der peger på arbejdskraft både som forudsætning for en styrkeposition og som en effekt i form af øget beskæftigelse. Især fokuseres der på adgang til de rette kompetencer i erhvervsstyrken og adgang til talent, og at styrkepositionen udvælges ud fra en forventning om øget beskæftigelse Rammevilkår Der bliver i besvarelserne peget på flere af de betingelser, som danske virksomheder arbejder under. Området er forholdsvis bredt og favner både emner som markedssvigt, strukturelle faktorer, låne- og investeringsmuligheder samt økonomisk og politisk interesse. 2.2 Udpegning af nationale styrkepositioner I anden del af spørgeskemaet er respondenterne bl.a. blevet bedt om at angive deres opfattelse af, hvilke nationale styrkepositioner, der er vigtigst for at skabe vækst og udvikling i Danmark. I svarskemaet har det været muligt at angive op til fem styrkepositioner og med begrundelser herfor Behandling af besvarelser vedrørende nationale styrkepositioner I behandlingen af dataene skelnes der ikke mellem besvarelserne for styrkeposition 1 til styrkeposition 5 i spørgeskemaet, hvorfor de tillægges den samme vægtning. Da analyseresultaterne ikke har givet anledning til at skelne mellem respondentgrupperne, vil der ikke blive sondret imellem besvarelserne. Resten af analysen tager således udgangspunkt i en samlet betragtning af mønstre på tværs af respondentgrupperne. Inden der foretages en gennemgang af analyseresultaterne, gøres opmærksom på følgende punkter: På baggrund af besvarelserne er der foretaget en gruppering, hvoraf der er identificeret 11 styrkepositioner. De 11 identificerede styrkepositioner er ikke udtømmende, men er et forsøg på at indfange størstedelen af besvarelserne. Ud af de 11 styrkepositioner er tre af områderne mest fremtrædende, mens yderligere fire områder også træder frem på tværs af besvarelserne. Grænserne mellem styrkepositionsområderne bør opfattes som agile, da de varierer mellem de enkelte respondenter og ikke entydigt kan fastlægges fra en samlet læsning af svarmaterialet. Sekretariatet har foretaget ovenstående kategorisering af undersøgelsens besvarelser, som resulterer i 11 overordnede områder. Opdelingen skal ses ud fra de erhvervsområder, respondenterne har peget på og der tages forbehold for sekretariatets fortolkning af besvarelser samt mulighed for yderligere underkategoriseringer. 9

10 Med udgangspunkt i ovenstående opmærksomhedspunkter er der i figur 2. udarbejdet en kortlægning af respondenternes opfattelser af styrkepositionsområder og mulige undergrupperinger. Jf. figur 2 er cirklerne udtryk for sekretariatets kategorisering af besvarelserne. Størrelsen på cirklerne indikerer en vurdering af, hvor tydeligt det konkrete erhvervsområde træder frem. Hver af de store cirkler er dermed udtryk for tydeligt fremtrædende områder, mens mindre cirkler forstået som undergrupperede områder indikerer mindre tydelige tendenser. Selve placeringen af de mindre cirkler tager udgangspunkt i respondenternes egne begrundelser for sammenhænge mellem områderne. En væsentlig pointe for analyseresultaterne er, at der kan anlægges forskellige tilgange i forståelsen af respondenternes opfattelser af styrkepositioner. I nærværende sammenhæng vurderes det mest hensigtsmæssigt at betragte de enkelte erhvervsområder ud fra et samlet billede, hvor undergrupperingerne også indgår i betragtningen af det enkelte erhvervsområde. Denne tilgang er bredere og indfanger dermed flere nuancer end hvis hver af de identificerede områder blev behandlet som selvstændige områder Aktørernes opfattelser af styrkepositioner Ud fra et samlet billede af erhvervsområderne og de tilhørende underområder vurderes det, at respondenterne særligt peger på tre overordnede erhvervsområder: - Energi og klima: Når der ses på hele energi- og miljøområdet og de relaterede områder som fx vandteknologi og miljøteknologi, er der en klar tendens til, at respondenterne opfatter området som vigtigst. Lidt under halvdelen af besvarelserne kan således kategoriseres inden for nærværende område. - Life Science: Flere af respondenterne har peget på life science som styrkeposition, der også omfatter undergrupperede områder som medtech, velfærdsteknologi/sundhedsteknologi, healthtech og sundhed. - Fødevarer: Blandt besvarelserne er fødevarer også et af de områder, som træder særligt frem. Af fødevarerelaterede områder peger besvarelserne på områder som fødevareteknologi, bioressourcer, fiskeri, akvakultursektoren samt landbrug. Endvidere vurderes en række øvrige områder at træde frem i undersøgelsen. Det drejer sig om: - Kreative erhverv: Generelt peges på kreative erhvervsområder samt i nogen grad også design, digital visuel industri og arkitektur. - Det Blå Danmark/Det Maritime: Dette kan betragtes som et af de få erhvervsområder, hvor besvarelserne ikke har givet anledning til at identificere undergrupperede områder. Besvarelserne går i den forstand enten på Det blå Danmark eller det det Maritime. - Turisme: Erhvervsområdet nævnes af flere respondenter som en styrkeposition. 2 - Robot- og droneteknologi: Robotter, droner og automatisering fremhæves som sammenhængende område. - Digitalisering og Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT): Området omfatter et forholdsvis bredt spænd af besvarelser, herunder IT og datasikkerhed, fintech, IKT og digitalisering. - Produktion: Her nævnes produktionsteknologi, avancerede materialer og produktionskompetencer. 2 Det bemærkes, at der med lov om erhvervsfremme 9 stilles særlige krav til turismeerhvervets behandling i forbindelse med Danmarks Erhvervsfremmestyrelses strategi gældende for 2020 og frem. 10

11 - Byggeri og anlæg: Besvarelserne dækker over områder som bæredygtigt byggeri, byggeri og anlæg samt træ og byggeri, herunder værdikæder. - Transport og logistik: Området relaterer sig til transport og logistik, offentlig bæredygtig transport samt infrastruktur og mobilitet. De identificerede erhvervsområder er repræsenteret ved både horisontale og vertikale erhvervsområder. Eftersom undersøgelsen, jf. afsnit 1.2 om metode, generelt vurderes at være repræsentativ, forventes resultaterne også at afspejle de sektorer og erhvervsområder, som respondenterne repræsenterer. I den forstand kan figur 2 være med til at give et overblik over potentielle grænsedragninger i en konsolideringsproces og i forhold til udpegningen af styrkepositionerne og de spirende områder. 11

12 Figur 2: Kortlægning af aktørernes opfattelse af styrkepositioner Life science Sundhed Velfærdsteknologi /sundhedsteknologi Bæredygtigt byggeri Byggeri og anlæg Træ og byggeri Værdikæden byggeri Healthtech Life science, med-tech og velfærdsteknologi Produktionsteknologi Produktionskompetencer Avancerede materialer Turisme Vedvarende energi Energi og miljø Miljøteknologi Bæredygtig teknologi Energieffektive, dataintelligente og bæredygtige energisystemer Offentlig bæredygtig transport Transport og logistik Infrastruktur og mobilitet Vandteknologi Design Kreative erhverv Arkitektur Digital visuel industri Det Blå Danmark/ Det maritime Robot- og droneteknologi Robotter og automatisering Fødevarer Fødevareteknologi Fiskeri og akvakultursektoren Fødevarer og landbrug Bioressourcer Digitalisering IT og datasikkerhed Fintech IKT og digitalisering 12

13 2.3 Understøttelse af vækst og udvikling inden for styrkepositionerne Respondenterne har desuden ifm. udpegning af nationale styrkepositioner svaret på, hvad de mener erhvervsfremmesystemet skal understøtte i form af services målrettet de foreslåede styrkepositioner. Besvarelserne kategoriseres i henhold til de identificerede styrkepositioner. Nogle besvarelser fokuserer på erhvervsfremmeindsatser på et mere generelt niveau og nogle besvarelser favnes ikke inden for nedenstående kategorisering. Disse behandles i et separat afsnit. Analysen inkluderer ikke en distinktion mellem de forskellige interessentgrupper, da besvarelserne ikke differentierer sig væsentligt Generelt For de respondenter, der har svaret ud fra et generelt syn på, hvad erhvervsfremmeindsatsen skal fokusere på, nævnes især videnoverførsel og behovet for samarbejde med relevante aktører, herunder virksomheder, videns- og uddannelsesinstitutioner, offentlige myndigheder samt klynger og innovationsnetværk. Derudover efterspørges et fleksibelt erhvervsfremmesystem, der arbejder på tværs inden for viden- og uddannelsesinstitutioner samt fokus på internationalisering, investeringsfremme og implementering af nye teknologier. Specifikt efterspørges indsatser, der understøtter nystartede og mindre virksomheder med fokus på innovation, samt mulighed for støtte til mindre offentlig-private samarbejder. Respondenterne efterspørger desuden hjælp til identificering af potentielle samarbejdspartnere og et nemt overblik over mulige tilskudsordninger til igangsætning af nye samarbejder. Herudover påpeges nødvendigheden af kvalificeret arbejdskraft, herunder løbende kompetenceudvikling af medarbejdere og rekruttering fra en kvalificeret talentmasse Life science Tilbagemeldingerne inden for life science-området peger på nationale erhvervsfremmeindsatser, der er efterspørgselsdrevet, og som især støtter samarbejde mellem små og store virksomheder samt offentligprivate samarbejder. Kommercialisering af offentlig forskning, understøttelse af digitalisering og data, etablering af testcentre, styrkelse af iværksætterindsatser og adgang til risikovillige og relevante investorer nævnes også. Respondenterne efterspørger endvidere, at erhvervsfremmeindsatser bliver samtænkt med privatfinansierede initiativer og dermed kan bidrage, hvor der er et behov. Desuden nævnes samarbejde på tværs af grænser både i forhold til øget eksport og tiltrækning af forsknings- og udviklingsaktiviteter til Danmark samt tiltrækning af talenter Kreative erhverv Her påpeges vigtigheden i at se på branchens sammensætning (relativt set mange SMV er) og tilpasse tilbuddet af erhvervsfremmeindsatser til en målgruppe, der ikke er gearet til at efterspørge viden eller igangsætte større erhvervsfremmeprojekter. Der efterspørges derfor også et nemt overblik over støtteordninger. Endvidere nævnes specifikt hjælp til opstartsvirksomheder samt til skalering. Indsatser såsom adgang til kapital, herunder alternative finansieringskilder til de traditionelle kilder, fremhæves også. Endvidere er der fokus på bæredygtighed og samarbejde med videninstitutioner samt udvikling af nye forretningsmodeller, herunder digitalisering. Adgang til kvalificeret arbejdskraft vurderes blandt respondenterne også vigtigt både ift. danske uddannelsesinstitutioner og mulighed for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft Det Blå Danmark/det maritime I besvarelserne inden for dette område ses især fokus på innovation, såsom støtte af forsknings- og udviklingsprojekter, herunder etablering af testcentre, videndeling og netværksdannelse. Bæredygtig udvikling, såsom potentiale for energieffektivisering i skibsbranchen, vurderes af respondenterne også at kunne styrke konkurrenceevnen. I forlængelse heraf nævnes også digitalisering, sikkerhedsoptimering samt betydningen af internationalt samarbejde herunder ift. klynger. Endelig nævnes, at erhvervsfremmeaktører skal være på forkant ift. vurdering af branchens behov, og det efterspørges, at driftsmidler til klyngeorganisationer skal kunne forudbetales. Adgang til både kvalificeret arbejdskraft og nødvendigheden af kompetenceopbygning påpeges desuden. Endelig efterspørges konkret et mere sammenhængende maritimt uddannelsesforløb og sammenhæng med regeringens vækstplan for Det Blå Danmark. 13

14 Særligt for SMV er nævnes styrkelse af samarbejdsmuligheder, herunder brobygning mellem videninstitutioner og SMV er. Det ønskes, at omkostninger ifm. deltagelse i disse aktiviteter skal være begrænsede. Endvidere nævnes behov for hjælp til finansiering af nystartede virksomheder Fødevarer For bedst at understøtte virksomheder inden for fødevarer påpeges vigtigheden i, at indsatserne tager udgangspunkt i virksomhedernes behov. Erhvervsfremmeindsatser skal være i stand til at formidle og nå ud til alle typer af relevante virksomheder i værdikæden, herunder især SMV er. Indsatserne skal være efterspørgselsdrevet med mulighed for samarbejde på tværs af klynger og regioner. Her er det desuden vigtigt, viser besvarelserne, at virksomheder let kan navigere i udbuddet og relevante aktører. Dette relateres også til vidensamarbejder både ift. forsknings- og uddannelsesinstitutioner og mellem virksomheder for at fremme synergi og innovation og løbende kompetenceudvikling af medarbejdere. Endvidere påpeges vigtigheden i at understøtte digitalisering og nye teknologier samt internationaliseringsindsatser, herunder branding, indhentning af viden fra internationale miljøer og opbygning af alliancer globalt Robot- og droneteknologi Her efterspørges erhvervsfremmeaktiviteter, der både er nemme at navigere i, samt hvor der er mulighed for rådgivning og støtte eksempelvis ifm. ansøgningsprocessen. For at sikre udvikling af området ønskes flere ressourcer til forskning og videreudvikling af kompetencer, samarbejde med relevante videninstitutioner, herunder internationale miljøer. Internationalisering fremhæves som værende et fokusområde, hvor der især efterspørges målrettede aktiviteter for SMV er. Herunder nævnes eksempelvis markedsføring af danske kompetencer, tiltrækning af internationale delegationer og events samt eksportfremstød Energi og miljø For områder inden for energi og miljø efterspørges en erhvervsfremmeindsats, der fokuserer på virksomhedsdrevet forenkling herunder ift. klynger samt fremme af samarbejde mellem virksomheder samt mellem virksomheder i alle dele i økosystemet herunder relevante aktører såsom videninstitutioner. Flere besvarelser fremhæver relevansen af støttemuligheder relateret til innovationssamarbejde, herunder anvendelse af strukturfondsmidler, samt internationale samarbejder såsom myndighedssamarbejder med relevante lande. Herudover nævner respondenterne behov for overblik over støttemuligheder samt fokus på produktionssiden i form af teknologiafprøvning og gennemførelse af demonstrationer samt styrkelse af anvendelsen af data til fremme af virksomhedsudvikling. Endvidere nævnes efterspørgselsdrevet rådgivning til SMV er. Endelig påpeger flere respondenter væsentligheden af rammevilkår, såsom fleksibel regulering, større forudsigelighed om bevillingsmæssige rammer, øget konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver, opdeling af udbud som bl.a. giver start-ups og mindre virksomheder bedre muligheder for at byde på opgaver Turisme Området dækker over en forskelligartet virksomhedsmasse i respondenters besvarelser. Dog ses der flere fælles interesser og behov, såsom tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft, fremme af øget digitalisering og automatisering samt efterspørgsel efter viden, forretningsudvikling og samarbejdsmuligheder. Af svarende fremgår ønske om, at erhvervsfremmeindsatser skal være fleksible og støtte virksomheder og aktørers tiltrækning af midler, herunder EU-fondsmidler Områder inden for digitalisering og IKT For områder inden for digitalisering og IKT nævnes især indsatser inden for styrkelse af indsatser for offentligt-privat samarbejde, herunder mulighed strategiske innovationssamarbejdsaftaler såsom inkubations- og acceleratormiljøer, samt samarbejder, der fremmer digitalisering i øvrige brancher. Desuden nævnes et bedre overblik over rådgivnings- og finansieringsmuligheder i alle virksomhedens udviklingsfaser. Hertil kommer ønsker om øget fokus på kompetenceforsyning og udvikling af 14

15 medarbejderressourcer samt talentmassen i uddannelsessystemet. Desuden efterspørges internationaliseringsaktiviteter Områder inden for produktion og materialer Her efterspørges erhvervsindsatser til fremme af øget samarbejde mellem virksomheder og viden- og uddannelsesinstitutioner for at sikre tilførsel af kompetencer. Endvidere vurderer flere respondenter, at det er vigtigt at opretholde og videreudvikle højteknologisk produktion med fokus på det underliggende økosystem, herunder værdikædebaserede samarbejder. Endvidere fokuserer respondenterne på tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft for at opretholde og udvikle en højteknologisk produktion samt deltagelse i internationale samarbejder Områder inden for byggeri I besvarelserne indenfor dette område skitserer respondenterne den forskelligartethed, der er i virksomhedslandskabet, herunder ift. fokus vækst- og innovationspotentiale. Som resultat af dette påpeges muligheden for erhvervsfremmeindsatser at fokusere på de virksomheder, der har størst vækstog innovationspotentiale, samt øge interessen for udviklingsprojekter, fx gennem en værdikædetilgang. Et mere konkurrencedygtigt marked og fokus på nye teknologier og løsninger inden for bæredygtigt byggeri fordrer ifølge besvarelserne et politisk fokus på fremme af understøttende rammevilkår, herunder offentlig efterspørgsel på bæredygtige løsninger og nye forretningsmodeller i byggeriet. Endvidere påpeges integreringen af digitale løsninger, netværksdannelse og samarbejde på tværs af områder/sektorer Områder inden for transport og logistik Inden for transport og logistik efterspørger respondenterne fokus på udviklingen af digitale værktøjer, der har til formål at fremme klima- og transportmulighederne. Ligeledes efterspørges der fokus på internationalisering mellem virksomhederne samt internationale samarbejder med andre virksomheder og videninstitutioner Opsummering af styrkepositionsområdet For de nationale styrkepositioner træder følgende pointer særligt frem: - Respondenterne har i særlig grad peget på en række forhold, som der kan lægges vægt på i udpegningen: International konkurrencedygtighed, økonomisk performance og vækstpotentiale og bæredygtig udvikling. - For så vidst angår udpegning af nationale styrkepositioner har sekretariatet behandlet besvarelserne, hvilket har resulteret i 11 områder, hvoraf tre af områderne særligt træder frem: Life science, energi og klima samt fødevarer. Yderligere otte områder synes fremtrædende. I henhold til bemærkningerne til lov om erhvervsfremme kan der fremadrettet kun gives offentlig medfinansiering til aktiviteter hos én aktør inden for hver styrkeposition. Det kan konstateres, at der med besvarelser fra bl.a. 48 ud af 54 adspurgte klynger og innovationsnetværk forekommer, at kunne tegnes et billede af en konsolidering, hvor respondenternes opfattelser af styrkepositioner kan rummes inden for det konkrete antal (10-12) af styrkepositioner, der fremgår af lovbemærkningerne. Denne betragtning skal dog ses som begrænset til sekretariatets behandling af respondenternes besvarelser og dermed aktørundersøgelsen isoleret set. - Inden for de foreslåede styrkepositionsområder peger respondenterne særligt på følgende forhold som vigtige at fokusere på for at understøtte vækst og udvikling: Videnoverførsel fra forskningsmiljøer og mellem virksomheder, samarbejde med relevante aktører, fleksibelt erhvervsfremmesystem, investeringsfremme og implementering af nye teknologier. 15

16 3. Spirende markeder og teknologier I dette afsnit af spørgeskemaet stilles følgende spørgsmål: - Hvad er generelt de tre væsentligste forhold at lægge vægt på i udpegningen af spirende markeder og teknologier? - Hvilke tre spirende markeder og teknologier har størst potentiale for at bidrage til vækst og udvikling i Danmark i fremtiden? - Hvad kan erhvervsfremmeindsatsen fokusere på for at understøtte udviklingen af potentialet i de spirende markeder og teknologier yderligere? 3.1. Væsentligste forhold i udpegningen af spirende markeder og teknologier I spørgeskemaet kan respondenterne foreslå forhold, der kan lægges til grund for prioriteringen af spirende markeder og teknologier med størst potentiale for at bidrage med vækst og udvikling i Danmark. Responsraten for udpegning af de væsentlige forhold af spirende markeder og teknologier har været lavere end for styrkepositionerne og besvarelserne generelt kortere og på et mere overordnet niveau. Dette kan indikere, at områderne opfattes som mere abstrakte og overlappende ift. indhold. Nedenstående vil indeholde en opsummering af de fremhævede forhold. Der viser sig i besvarelserne desuden en tendens til at respondenterne især klynger og innovationsnetværk fokuserer på, hvorvidt de spirende markeder og teknologier burde tage udgangspunkt i eller bygge videre på eksisterende styrkepositioner, eller hvorvidt der burde være tale om nye spirende styrkepositioner, der ikke overlapper med de nationale styrkepositioner. Der synes imidlertid ikke at være tale om en entydig tendens i den ene eller anden retning. Konkret kan respondenternes svar kategoriseres inden for fem forhold: - Globale udfordringer og internationalt perspektiv, herunder bæredygtighed / FN s verdensmål - Virksomheders udviklings- og innovationspotentiale - Markeds- og vækstpotentiale - Nye teknologiområder - Ny viden, forskning og kompetencer Globale udfordringer og internationalt perspektiv, herunder bæredygtighed / FN s verdensmål Det område, flest respondenter henviser til, er inden for globale udfordringer og markedstrends. Her er der en klar tendens til fokus på bæredygtighed og løsninger inden for FN s verdensmål. Der lægges fra respondenternes side især vægt på områder, som har en længere tidshorisont som eksempelvis globale klima- og miljøudfordringer Virksomheders udviklings- og innovationspotentiale I besvarelserne ses desuden en klar tendens til at lægge vægt på de erhvervsøkonomiske vilkår, der skal være til stede for at præstere vækst i fremtiden, herunder virksomhedernes adgang til eksempelvis kompetenceforsyning samt deres innovationskultur og digitaliseringsgrad. Herudover påpeges nødvendigheden af at kunne samle aktører på tværs ift. at skabe ny viden og løsninger Markeds- og vækstpotentiale Respondenterne peger på en forventning om et vækstpotentiale, der sætter krav til det underliggende økosystem, virksomhedspotentiale ift. omsætning, eksport og jobskabelse og skalerbarhed af kommercielle aktiviteter. Der skal være en markedsparathed til at anvende produkter og løsninger inden for de spirende områder og et potentiale, som på sigt vil resultere i en anseelig værdiskabelse for samfundet. 16

17 3.1.4 Nye teknologiområder Der lægges fra respondenternes side vægt på at skabe teknologiudvikling både ift. ny teknologi samt nye applikationsmuligheder af eksisterende teknologi, som kan bidrage til løsninger af nye udfordringer. Nye teknologiområder skal vurderes ift. parathed og skalerbarhed under hensyntagen til de nødvendige ressourcer og forhold, der skal være på plads for at udvikle området, her nævnes eksempelvis testfaciliteter. Desuden omtaler respondenter nødvendigheden af udvikling af nye forretningsmodeller, der kan drive indsatsen Ny viden, forskning og kompetencer Besvarelserne inkluderer viden og kompetencer i virksomheder, videns- og uddannelsesinstitutioner samt andre relevante aktører. Der lægges vægt på at udnytte det eksisterende fx nuværende forskningsområder og unikke danske kompetencer, men også at styrke mulighederne for ny viden og nye samarbejdsformer mhp. udvikling og overførsel af viden Udpegning af spirende markeder og teknologier Respondenterne blevet bedt om at svare på, hvilke tre spirende markeder og teknologier, de anser for at have størst potentiale for at bidrage til vækst og udvikling i Danmark i fremtiden. Spørgeskemadesignet giver mulighed for at angive tre spirende områder og med en begrundelse for hvert område. Svarene er, sammenlignet med respondenternes angivelse af styrkepositioner, formuleret korte eller helt udeladt. På den baggrund er det muligt at betragte resultaterne som udtryk for, at det opfattes som vanskeligt at komme med konkrete bud på spirende områder. Desuden viser resultaterne stor spredning i besvarelserne, når der sammenlignes med styrkepositionerne. I det følgende opdeles besvarelserne efter henholdsvis en række klart fremtrædende overordnede spirende områder og et antal mere specifikke spirende erhvervs- og teknologiområder Overordnede spirende områder Når der ses nærmere på de angivende begrundelser for respondenternes opfattelser af spirende områder, er der forskellige betragtninger, som træder frem, som fx sondringen mellem vertikale/tværgående erhvervsområder og teknologier versus de mere horisontale og branche- eller sektorspecifikke betragtninger. Trods en stor spredning i besvarelserne er det forsøgt at foretage meningsgivende kategorisering af de mest synlige mønstre. Her fremgår nye teknologier som et af de mest fremtrædende områder, da lidt under halvdelen af besvarelserne kan kategoriseres inden for nævnte kategori. Inden for området har respondenterne særligt peget på big data, IOT og 3D-print, der alle er teknologier af mere tværgående karakter. Heri ses blandt enkelte besvarelser en distinktion mellem nye teknologier med fokus på implementering, mens andre i højere grad anskuer nye teknologier i et udviklingsperspektiv. Et andet mere tværgående område, som også kan udledes af respondenternes besvarelser, er grønne, bæredygtige løsninger. Inden for denne kategori har respondenterne peget på områder som effektiv ressourceudnyttelse, bæredygtig bioraffinering, cirkulær biokemi og klimaløsninger Aktørernes konkrete udpegning af spirende områder Nogle af de mere identificerbare spirende områder er energi, automatisering, robotter og droner, kreative områder, cirkulær økonomi, smart cities, rummet og kunstig intelligens. Nogle af områderne er de samme som nævnes under styrkepositionsområderne, da flere af respondenterne mere synes at betragte dem som understøttende for styrkepositionerne end som særskilte områder. Med et område som energi peger flere besvarelser under spirende markeder og teknologier i højere grad på fremtidige behov såsom integrering af energisystemer og generelt grøn energi som et potentielt spirende område. Samtidig anskues et område som det kreative område også i forhold til fremtidige behov i form af oplevelsesdesign, nye visuelle produkter og løsninger. Af figur 2 fremgår en illustration af ovenstående. Inden for de mere overordnede områder indgår de konkrete bud på spirende markeder og teknologier, der alle er placeret vilkårligt, da grænserne imellem områderne ikke kan opgøres entydigt på baggrund af besvarelserne. De tomme cirkler illustrerer, at hver 17

18 af de klassificerede områder, som nye teknologier og grønne, bæredygtige løsninger, desuden rummer de mange øvrige områder som enkelte respondenter peger på. Figur 3: Illustration af aktørernes opfattelser af spirende områder Rummet Kunstig intelligens Nye teknologier Robot, automatisering og droner Kreative områder Energi Smart cities Grønne bæredygtige løsninger Cirkulær økonomi 3.3. Understøttelse af vækst og udvikling indenfor de spirende markeder og teknologier I den sidste del af spørgeskemaets spørgsmål omkring de spirende områder er aktørerne blevet bedt om at svare på, hvad erhvervsfremmeindsatsen kan fokusere på for at understøtte udviklingen af potentialet i de spirende markeder og teknologier yderligere. Aktørerne har i den sammenhæng haft mulighed for at angive tre spirende indsatsområder. I sammenligning med de services, der efterspørges under afsnit 2.3 om understøttelse af styrkepositioner, er der modtaget væsentlig færre besvarelser for de spirende teknologier og markeder. Resultaterne viser en klar tendens til, at respondenterne ser digitalisering som det væsentligste forhold, mens kun en mindre del af respondentgruppen har peget på de øvrige forhold. I det følgende vil hver af de fremhævede områder udfoldes nærmere Digitalisering Ifølge aktørerne er digitalisering det område, som erhvervsfremmeindsatsen klart bør fokusere på i understøttelsen af de spirende områder. Inden for området nævnes styrkelse af digitale kompetencer, fremtidsorienterede satsninger samt digitale forretningsmodeller relateret til implementering af nye teknologier Tech labs Testmiljøer, mulighed for gennemførelse af demonstration, afprøvning af nye teknologier, forsøgsordninger og testplatforme er nogle af de mulige indsatser, som en mindre del af respondenterne inden for erhvervs- og brancheorganisationer og klynger og innovationsnetværk har fremhævet Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og virksomheder Blandt besvarelserne nævnes især bedre samspil mellem forskning og erhverv og styrkede videnbroer mellem virksomheder og forskningsmiljøer. Herudover nævnes bl.a. økonomisk understøttelse af brobygningen mellem forskning og erhverv og formidling og anvendelse af forskningsviden hos virksomhederne. 18

19 Tværgående teknologiske løsninger Tværgående kendskab mellem brancher, samarbejde på tværs af delerhverv og samskabelse er blandt de mest fremtrædende besvarelser, der kan kategoriseres under denne tematiske overskrift. Det er i højere grad erhvervs- og brancheorganisationerne, som har peget på de nævnte indsatsområder Netværksdannelse Under netværksdannelse har respondenterne peget på forhold som netværksfacilitering på tværs af virksomheder, myndigheder og videninstitutioner, samt muligheder for at samle aktørlandskabet inden for erhvervs- og teknologiområder lokalt såvel som globalt. Netværksdannelse er et forhold, som går igen på tværs af interessentgrupperne Risikovillig kapital Adgang til risikovillig kapital er et af de forhold, som primært klynger og innovationsnetværk har peget på som et væsentligt indsatsområde Nye markeder Nye markeder er et tværgående forhold på tværs af respondentgrupperne. Herunder nævnes bl.a. afsøgning af markedspotentiale, fokus på nye markeder og eksport af danskudviklede løsninger til nye markeder via samarbejder mellem det offentlige og private Opsummering for spirende markeder og teknologi For besvarelserne, der omhandler spirende markeder og teknologier, ses en større spredning og færre besvarelser, hvorfor resultaterne også skal ses i lyset af dette. Følgende forhold træder særligt frem: - De tre væsentligste forhold, der foreslås lagt til grund for udpegningen, er globale udfordringer og markedstrends, virksomhedspotentialer og tilførsel af viden og ny teknologi. - Af spirende områder med størst potentialer er det muligt at identificere især to overordnede områder: Nye teknologier og grønne, bæredygtige løsninger. Herudover er der identificeret en række mere konkrete områder, der i højere grad har en horisontal karakter på tværs af sektorer og brancher. - For at understøtte udviklingen af potentialet i de spirende markeder og teknologier har respondentgruppen peget på syv områder, som erhvervsfremmeindsatsen bør fokusere på, hvor især tre indsatsområder fremstår mest fremtrædende: Digitalisering, tech-labs og netværkssamarbejde i et globalt, nationalt og lokalt perspektiv. 19

20 4. Virksomhedernes behov for services fra klynger og netværk I undersøgelsen er der specifikt spurgt til: Hvilke services ser I som de væsentligste, som klynger og innovationsnetværk skal kunne levere for at understøtte vækst og udvikling i danske virksomheder? Overordnet fordeler besvarelserne sig på to områder: Ét som vedrører service og klynger og netværks funktion, og ét andet, som mere generelt understreger vigtigheden i at have fokus på virksomhedernes behov i tilrettelæggelse af, hvilke konkrete services klynger skal levere Klynge- og netværksservice til virksomheder I besvarelserne peges på en bred palet af services, der efterspørges fra klynger. På tværs af besvarelserne fokuseres særligt på generiske services såsom netværk mellem virksomheder og mellem virksomheder og F&U-institutioner, brobygning og facilitering af innovationssamarbejder/-projekter, internationalt samarbejde samt videndeling og formidling. Særligt eksemplerne på mere konkrete servicer under disse hovedoverskrifter varierer en del, og det vurderes, at der sammenfattende ikke kan fremhæves specifikke aktiviteter som mere væsentlige end andre. Det vurderes, at besvarelserne fordeler sig på følgende hovedteamtikker, hvor der er tilføjet eksempler på underaktiviteter: Netværk mellem virksomheder og mellem virksomheder og forsknings- og videninstitutioner: - Samlingspunktet omkring videndeling mellem virksomheder og videninstitutioner inden for ny viden og forskning på det relevante erhvervs- og teknologiområde for klyngen. - Netværk og inspiration både gennem samarbejde mellem offentlige institutioner og virksomheder samt mellem virksomhederne - Oprette specialiserede virksomhedsnetværk Brobygger og facilitator: - Matchmaking mellem virksomheder og eksperter - Konkrete innovationsprojekter, herunder facilitering og administration af konkrete innovationsprojekter med industri og videnaktører Internationalt samarbejde: - Facilitetere partnerskaber, der kan deltage i større EU-programmer som eksempelvis Horizon 2020 Videndeling og formidling: - Bistand til at navigere og prioritere i den tilgængelige viden for de enkelte erhvervsog teknologiområder. - Opbygning af viden om internationale trends og investeringsstrømme, som virksomhederne kan omsætte til nye forretningsmuligheder Øvrige services: - Kompetenceudvikling - Afklaring og henvisning til rette rådgivere på rette tidspunkt - Adgang til testfaciliteter - Deltage i udviklingen af investormiljøer Kobling og facilitering af samarbejde mellem SMV er og videninstitutioner: - Støtte til udvikling, test og demonstration - Finansiel og forretningsmæssig vejledning - Adgang til risikovillig kapital Branding: 20