INGER M. CLAUSEN. Lærervejledning til SAT UD. et online undervisningsforløb i historie og dansk for mellemtrinnet

Transkript

1 INGER M. CLAUSEN Lærervejledning til SAT UD et online undervisningsforløb i historie og dansk for mellemtrinnet

2 Oversigt 4 Om undervisningsmaterialet 6 Praktisk guide 8 Målgruppe og mål 11 Undervisningen med opgaveeksempler Læseforståelse af tekster i historiefaget Skriftlighed Mundtlighed Ordforrådsarbejde Arbejde med billeder 29 Opgaver 43 Kildekritik og netsikkerhed 45 Adresser og links 47 Litteraturliste

3 SAT UD et online undervisningsmateriale til historie og dansk 2007 Alinea, Kø benhavn Forlagsredaktion: Caroline Christiansen og Anne Lisbeth Olsen Internetforløbet er udviklet og produceret af Congin, 2007 Lærervejledning af Inger M. Clausen, 2007 Ide og inspiration: En arbejdsgruppe fra Børne- og Ungdomsforvaltningen, Kø benhavns Kommune Crossroads Copenhagen har stået for matchmaking, koordination og sparring på tværs af parterne Statens Museum for Kunst opbevarer Erik Henningsens billede Sat ud malet i Fotogengivelse ved SMK Foto. Fotos af lejligheden, Arbejdermuseet: Bo Sørensen Materialet indeholder uddrag fra Skoletjenestens hæfter: Familiens liv og hverdag år 1900 og Folkets århundrede Demokrati og velfæ rd. Hæfterne er forfattet af Sidsel Risted Staun. De kan downloades fra Arbejdermuseets hjemmeside, Undervisningsministeriet og Kø benhavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning har givet økonomisk støtte til produktionen. ISBN

4 Om undervisningsmaterialet SAT UD er et tværfagligt undervisningsforløb i historie, dansk, dansk som andetsprog og billedkunst for mellemtrinnet. Forløbet udnytter de digitale medier og henvender sig til klasser med tosprogede elever på mellemtrinet. Men det kan sagtens anvendes også i klasser uden tosprogede elever. Vi har taget fat i billeder i forbindelse med historieundervisningen, fordi billeder er gode til at formidle forforståelse til tekst og kan give viden uden kendskab til de danske ord. Men samtidig bruges til at udvikle kompetencer på andetsprog og viden på et fagligt område, der er relevant i skolesammenhæng. Vi har lagt stor vægt på, at der er mulighed for undervisningsdifferentiering i forløbet, og at eleverne kan arbejde selvstændigt og selvstyrende. SAT UD er startet som et forsøgsarbejde og udarbejdet af en projektgruppe i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns kommune. Projektgruppen bestod af: Bo Sørensen, lærer Inger M. Clausen, pædagogisk konsulent, Integration og Mangfoldighed Ingrid Skovgaard Andersen, afdelingsleder i det tidligere Center for Undervisningsmidler Kristine Herning, pædagogisk vejleder på Center for Informatik Marianne Frederiksen, tidligere skoleleder på Blaagaardsskolen Mona Engelbrecht, pædagogisk konsulent, Integration og Mangfoldighed SAT UD-forløbet blev i første omgang produceret i Power Point. Det blev afprøvet i københavnske skoleklasser, hvor det viste, at det fængede eleverne og var velegnet til klasser, med stor differentiering. Derefter er det blevet videreudviklet af konsulent Inger M. Clausen. Det er nyfortolket og tilføjet narrative elementer af it-produktionsselskabet Congin. Congin har også stået for transformationen fra Power Point til Internetversion og den efterfølgende pædagogiske afprøvning, samt usability test med elever i folkeskolen. Produktionen er økonomisk støttet af Undervisningsministeriets udviklingsprogram: En skole i bevægelse og af Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. Forlaget Alinea er udgiver af materialet. Crossroads Copenhagen har stået for at samle, rådgive og koordinere de forskellige partshavere. Billedet SAT UD er malet af Erik Henningsen i Det hænger på Statens Museum for Kunst i København. Museet har givet tilladelse til at bruge en reproduktion af billedet, fotograferet af SMK Foto, i forbindelse med dette undervisningsforløb. Bo Sørensen har leveret fotos fra Familien Sørensens lejlighed på Arbejdermuseet. 4

5 Endvidere har Skoletjenesten og forfatteren Sidsel Risted Staun givet tilladelse til gengivelse af og anvendelse af dele af publikationerne: Familiens liv og hverdag år 1900 samt Folkets Århundrede-demokrati og velfærd. Disse publikationer kan downloades fra Arbejdermuseets hjemmeside. Linkene er: og 5

6 Praktisk guide til SAT UD online til historie og danskundervisningen SAT UD består af et elevmateriale på Alinea s Elevunivers og en lærervejledning, der kan downloades fra Alineas hjemmeside Elevmaterialet Da elevmaterialet indeholder en fortsat historie, skal eleven anvende enten fremad-, stopeller tilbage-knapperne nederst til højre eller gå ind i et af hvert afsnit på toolbaren øverst. Afsnittene hedder: Velkommen Det mystiske hus Det gamle maleri Den lille lejlighed Det hårde arbejde Den strenge barndom Undervejs i fortællingen er der 20 opgaver, som eleven skal løse. Nogle af opgaverne kræver at eleven har papir og blyant ved hånden eller har åbnet for Word, så der kan skrives. Andre opgaver kræver diskussion, tegninger, fotos eller at eleverne skriver dialoger og spiller dem. Ligeledes vil det være praktisk, hvis eleverne har adgang til at benytte hovedtelefoner under forløbet. Det er ikke en forudsætning, men det vil kvalificere svarene på de 20 opgaver, hvis eleverne har adgang til Skoletjenestens hæfter: Familiens liv og hverdag år 1900 og Folkets århundrede demokrati og velfærd. Disse hæfter kan downloades fra og I Lærervejledningen er der supplerende opgaver, som disse hæfter også kan anvendes til. 6

7 Lærervejledningen SAT UD-elevmaterialet kan suppleres og udvides på mange måder. I lærervejledningen er der nogle ekstra opgaver til eleverne. Men der er også didaktiske overvejelser til undervisningen og opgaveeksempler som læreren kan udbygge undervisningsforløbet med. Særligt i forhold til elever der har dansk som andetsprog, indeholder lærervejledningen en guldgrube til faglig læsning i historie og dansk som andetsprogsopgaver i danskfaget. Lærervejledningen indeholder også en række praktiske oplysninger f.eks. litteraturliste samt links og adresser til museer. 7

8 Målgruppe og mål Målgruppe Målgruppen er elever på klassetrin, herunder klasser med tosprogede elever. SAT UDforløbet kan også anvendes i slutningen af opholdet i modtagelsesklasser og på holdundervisning i den supplerende undervisning, hvor dansk som andetsprog er en dimension i historieundervisningen. Mål Historie Billedet er valgt, fordi det giver mulighed for en god indlevelse i københavnske arbejderes situation omkring 1900-tallet. Epoken er væsentlig pga. migrationen fra land til by, tidlig industrialisering og kampen for demokrati. Ydermere indgår Slaget ved Fælleden i historiekanonen. Forløbet kan suppleres med besøg og oplevelser på Arbejdermuseet, Københavns Bymuseum, Nationalmuseets Klunkehjem og på kunstmuseer som f.eks. Statens Museum for Kunst og Ordrupgård. I forhold til Undervisningsministeriets fælles trinmål efter 6. klassetrin vil det kunne opfylde følgende: fortælle om forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til kongemagt, kirke, landbrug og industri. fortælle om historiske personligheder og den betydning, de tillægges for udvikling af politiske og kulturelle fællesskaber. give eksempler på emigration, immigration og mobilitet, og den betydning det har for familier. give eksempler på betingelser for varefremstilling i forskellige samfundstyper, herunder selvstændige håndværk og landbrug, industrialisering og kollektivisering. beskrive magtforhold mellem samfundsborgere og magthavere reguleret gennem lovgivning, forhandling og revolution. gengive hovedindholdet af en historisk fremstilling og præcisere de vigtigste budskaber. anvende relevante informationskilder fra filmklip, Internettet og avisartikler. formulere historiske fortællinger, som lægger sociale og kulturelle perspektiver på historiske begivenheder. etablere historiske scenarier i form af drama, rollespil og udstilling. placere emner og temaer, som klassen har arbejdet med, på klassens tidsfrise og angive geografisk område. give eksempler på tidstypiske fremstillingsformer og opfindelser, der er begrundet i udvikling af værktøj, materialer og videnskab. 8

9 Dansk som andetsprog Andetsprogsindlæringen i forbindelse med et fagligt komplekst indhold - her historie - er et af folkeskolens største udfordringer i forhold til de tosprogede elever. Med udgangspunkt i billeder er det muligt at formidle et indhold på dansk, om dansk kultur og historie, som sprogligt vil være komplekst, og i tekst alene, vanskeligt at tilegne sig. Opgaverne i tilknytning til billedet er udarbejdet med vægt på de kommunikative færdigheder i at læse og skrive, samt lytte/forstå/tale-opgaver i bl.a. dialoggrupper og klassesamtaler. Der er lagt vægt på udvikling af et ordforråd, som relaterer sig til den historiske periode. I forhold til Undervisningsministeriets fælles trinmål efter 5. klassetrin vil det bl.a. kunne opfylde flg.: udnytte bånd- og billedstøtte i forbindelse med læsning. søge og uddrage informationer af forskellige informationskilder. skrive sammenhængende faglige og ikke-faglige tekster på grundlag af et kendt indhold. deltage i procesorienterede skriveforløb. anvende tekstbehandling ved skrivning af tekster. anvende dansk sætningsbygning nogenlunde hensigtsmæssigt og kende regler for sammensætninger. læse med forskellige formål og kende til forskellige læseteknikker såsom fokuseret læsning og skimming. benytte lettilgængelige ordbøger, håndbøger og elektroniske hjælpemidler. indgå i par- og gruppearbejde. Dansk Der er lagt vægt på forforståelse, meddigtning, drama, at søge information og procesorienterede skriveforløb. I forhold til Undervisningsministeriets fælles trinmål efter 6. klassetrin vil det bl.a. kunne opfylde flg.: fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, referat og resumé. skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser i en kronologisk form. indsamle stof og disponere et indhold samt skrive fra idé til færdig tekst. bruge illustrerende billeder i egne tekster, så de passer til tekstens kommunikation. skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik. fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster, samt andre udtryksformer, ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende analytisk forståelse i samspil med andre. 9

10 Billedkunst Billedet SAT UD af Erik Henningsen er malet i På dette tidspunkt var der i den danske malerkunst et moderne gennembrud i forhold til den tidligere guldaldertraditions idealiserede og romantiserede skildringer af folkeliv. I stedet vendte kunstnerne sig nu til naturalistiske skildringer af miljø og dagligdag, gerne med en politisk undertone. Historiemalere som Erik Henningsen var mere optaget af at skildre hverdagen end af historiske store personer og skelsættende historiske begivenheder. Derfor giver hans billeder mulighed for indlevelse og information om livet på dette tidspunkt. Det er således muligt at opfylde en lang række af slutmålene efter 5. klassetrin for faget Billedkunst med dette forløb. F.eks. følgende: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at samtale om billeder. iagttage, beskrive, fortolke og vurdere billeder. genkende forskellige billedkategorier og genrer. arbejde med billeder i forskellige sammenhænge med baggrund i den historiske og sociale kontekst, de er skabt i. anvende praktiske erfaringer og teoretisk viden om formsproglige elementer, som form, farve og komposition i billedarbejde. Integrering af IT Der indgår både elektroniske og analoge tekster i undervisningsforløbet ( blended learning ). Når vi har valgt at præsentere undervisningsforløbet i elektronisk form, skyldes det at denne er utrolig velegnet til differentiering og til at fastholde, bearbejde og ændre på billede, tekst og lyd. Derved giver det mulighed for træning og mange forskellige opgavetyper. Digitale medier støtter de nye læringsformer, så elevrollen bliver mere handlende, skabende, undersøgende og problemorienteret. Læringsveje som er væsentlige, når man har kommunikative og interkulturelle mål med sprogundervisningen. 10

11 Undervisningen med opgaveeksempler Denne del af lærervejledningen indeholder følgende afsnit til inspiration Læseforståelse af tekster i historiefaget Skriftlighed Mundtlighed Ordforrådsarbejde Arbejde med billeder Læseforståelse af tekster i historiefaget I undervisningen af læseforståelse af historiske tekster må man både arbejde generelt med læseforståelse og med de mere specifikke træk ved tekstgenren i historiefaget. Det generelle ved læseforståelse er f.eks. kendskab til ordforråd, at aktivere sin baggrundsviden og at arbejde med forforståelse, at kende tekstens opbygning og genre, samt at kunne danne følgeslutninger og danne mentale forestillingsbilleder. Desuden skal læseren have en aktiv læseindstilling til teksten i form af krav til egen forståelse og anvendelse af egnede læsestrategier i forhold til læseformål. (Se også M. Brudholm 2002 s.29). Ordforrådstilegnelsen og opgaver i forbindelse med ordforråd er omtalt andetsteds i denne vejledning. Billedstøtte til forståelse Historietekster kan lettere forstås, når der først er talt om billederne, ordforrådet er blevet gennemgået, de er blevet tolket, og der har været udformet hypoteser om, hvad billederne kan handle om, hvad der sker før og efter osv. Det vil sige at eleverne har fået en forforståelse og nogle redskaber, der gør det lettere at læse teksten til billederne. Gætning på et billede giver en mere aktiv indgang til læsningen og forståelsen af teksten. Bøger, hvor der er en tæt relation mellem tekst og billeder, er lettere at forstå end f.eks. tekster uden billeder, eller hvor billederne kun har en lille relation til teksten. Den historiske fortælling Tekstgenren og tekstopbygningen er i historiefaget kendetegnet ved at den er fortællende. Enten som genfortællende begivenheder i en kronologisk rækkefølge eller som en beretning fortalt som en blanding mellem fakta og fiktion. Det vi kalder faktion. Tekstopbygningen i den fortællende genre i fiktion og faktion er kendetegnet ved en indledning, en handling og en slutning. Det kronologiske forløb i faghistoriske tekster er kendetegnet ved hændelser, 11

12 der er en konsekvens af, eller som får indflydelse på, andre hændelser. Det kronologiske forløb kan tydeliggøres ved fremstilling af en tidslinje (se nedenfor). Der fortælles oftest i datid og tekst-forbinderne er ord som først, dernæst, efter, siden, endelig. Handlingen i begivenhederne indebærer, at det er verberne, som bliver de centrale, det er dem, der bærer beretningen frem. For forståelsen af teksterne er det derfor vigtigt, at læseren kan gennemskue, hvem der er de handlende, og hvem det påvirker. I undervisningen kan man bl.a. arbejde med to-kolonnenotater (se nedenfor) for at få tydeliggjort dette. I ordforrådsarbejdet er det vigtigt, at eleverne forstår de verber, som forekommer i teksten. Forklarende historietekster En del tekster i historiefaget er desuden forklarende. F.eks. i forhold til sociale fænomener. Forklarende tekster er kendetegnet ved en årsag/følge opbygning af teksten, som er med til at forklare, hvorfor noget sker. Teksten er bygget op om en række af hændelser, der indbyrdes er karakteriseret ved, at de kan forklares ud fra en årsags-følgeslutning. For tosprogede vil det være en hjælp, at teksten udpensler årsags/følge sammenhængen, selvom teksten i så fald bliver længere. Som lærer er det vigtigt, at man er opmærksom på, at teksten klart angiver, hvem der handler, og hvilke følger det får. Der fortælles i datid, og forbinderne er typisk tidsbindeord (da, dernæst, efter, så) eller årsagsbindeord (fordi, derfor, således). I undervisningen kan der arbejdes med årsag/følge-kort (se nedenfor) og understregning af årsagsbindeord i teksten. Eksempler på opgaver til læseforståelse af historiske tekster Når der arbejdes med læseforståelse i en klasse med mange tosprogede elever, er det meget vigtigt i undervisningen at gøre meget ud af forforståelsen og aktivering af baggrundsviden. Både forforståelse og baggrundsviden er indlejret i en kulturel kontekst, og oftest bygger læreren uforvarende på dette, således at det ikke kommer eksplicit frem i undervisningen. En undervisning der er opdelt i før-, under- og efter-læseaktiviteter sikrer, at den kulturelle kontekst bliver kendt og gøres til genstand for undervisningen. Førlæseaktiviteter VØL-skema Elevernes forhåndsviden om et emne eller en tidsperiode kan forhåndsaktiveres gennem det såkaldte V-Ø-L skema. V står for det ved jeg, Ø står for det ønsker jeg at få at vide og L står for det har jeg lært. V og Ø udfyldes før læseaktiviteten, og L skal udfyldes som efterlæseaktivitet. Skemaet kan være medvirkende til, at eleverne læser aktivt og bliver bevidst om deres læsestrategier (metakognitiv viden om læsning). Skemaet kan se således ud brugt f.eks. på afsnittet Børneliv Leg og boldspil forbudt i Familiens liv og hverdag år

13 V Dette ved jeg Ø Dette ønsker jeg at vide L Dette har jeg lært Børn skulle arbejde for 100 år siden Kunne de lide at arbejde? Hvor længe arbejdede de? Hvad tjente de? Det var meget hårdt, men de synes det var naturligt. Mange arbejdede op til 6½ time efter skoletid. 3 børn tjente tilsammen 14 kr. på et år. Stille spørgsmål til teksten Elevernes opmærksomhed på forståelse af en tekst skærpes, når de først skal danne sig en forestilling om tekstens indhold. En sådan forforståelse kan begynde med, at man taler om billederne og billedteksten og læser overskrifterne. Dette aktiverer også elevernes baggrundsviden. Det er en fordel, at denne aktivitet foregår som klassesamtale, da elevernes forskellige baggrundsviden kan inddrages. Det man allerede ved, kan være udgangspunkt for det, man ikke er sikker på, og derfor gerne vil undersøge. Eller det kan skærpe interessen for at få noget yderligere belyst. Elevernes spørgsmål vil mange gange falde uden for teksten eller ikke have mulighed for at blive belyst i teksten. Her må læreren på forhånd tage stilling til, om tekstvalget skal udbygges, evt. med søgning på Internettet til at belyse de spørgsmål, eleverne er fremkommet med. Aktiviteten kan efterfølges af, at eleverne individuelt udfylder et VØL skema (se ovenfor). Under læseaktiviteter Tidslinje Lad eleverne lave en tidslinje fra f.eks til Tidslinjen kan evt. hænges op i klassen og efterhånden som årstal og begivenheder bliver kendt gennem læsningen, kan de hæftes på/føjes på tidslinjen _ Tidslinjen hjælper eleverne til visuelt at forstå begivenhederne i deres rækkefølge. To-kolonne notater To-kolonnenotaterne er velegnede, når eleverne skal skelne mellem hovedidéer og detaljer eller overordnet/underordnet information. Det kan hjælpe eleverne med at organisere og huske informationer. 13

14 Skemaet kan f.eks. se sådan ud brugt på afsnittet Boligen Tag over hovedet eller trygge rammer?, i Familiens liv og hverdag i år 1900 og ud fra fotografierne af familien Sørensens lejlighed. Hovedtema Detaljer Arbejderlejlighed m 2, 1-2 værelser og et køkken Toilet Das eller lokum i gården, et hul og en spand, natmænd tømte lokummerne Køkken Ca. 3 m 2 stort, koldt vand, et spisekammer, komfur til brænde Personkort mindmap Et personkort er et mindmap, hvor det centrale ord er en person, som optræder i teksten. Personkortet hjælper eleven til at får styr på og oversigt over de ting, man får at vide om en person og personens handlinger i teksten. Personkortet kan også bruges til at organisere den viden, man har eller mangler om en person. I tiden hvor SAT UD er malet, er f.eks. arbejderføreren Louis Pio en markant person, der kan udarbejdes et personkort over. Årsag følge kort Et årsags-følgekort er en visualisering af, hvorledes episoder følger hinanden og har en virkning på hinanden. Ikke alle historiske forløb er fortalt i kronologisk rækkefølge. Her kan årsag-følgekortet hjælpe til at få udredt, hvorledes hændelsesforløbene hænger sammen. F.eks. kunne et årsags-følgekort over Slaget på Fælleden se således ud: Slaget på Fælleden 5. maj 1872 I Socialistiske blade skriver Pio om arbejdernes dårlige lønninger og arbejdsvilkår Fagforeninger dannes. Mange strejker fra arbejderside og lockouter fra arbejdsgiverside Pio indkalder til stormøde for arbejderne på Fælleden d. 5. maj 1872 Politiet forbyder mødet og arresterer Pio natten fø r d. 5. maj 1872 Arbejderne møder op i tusindvis på Fælleden, men bliver slået hårdt ned af politi og husarer 14 Pio idømmes lang fæ ngselsstraf

15 Efterlæseaktiviteter Når teksten er læst kan informationerne indføres i VØLskemaet under L = Dette har jeg lært. Resumé Når eleverne skriver et resumé af en tekst, må de omformulere teksten med egne ord. Denne proces gør det lettere for dem at huske og forstå det, de læser. Et resumé viser også, hvor godt en elev har forstået en tekst, idet eleven i et resumé skal uddrage det vigtigste i teksten. Det kan være svært for mange elever at udarbejde et resumé. Derfor er det vigtigt at opbygge en trinvis fremgangsmåde med igangsættende spørgsmål eller opgaver. Inden opgaven med at udarbejde et resumé introduceres for eleverne, er det en stor hjælp, hvis man i klassen har arbejdet med at give korte mundtlige referater af tekstafsnit. Eller man har arbejdet med nøgleord og udarbejdet overskrifter til afsnit og til hele tekster. Da historietekster tit er opbygget som berettende fortællinger, kan beretter-modellen anvendes som stillads for et resumé. Eller mere simpelt som svar på spørgsmålene: Hvad er det vigtigste i indledningen skriv tre sætninger Hvad er det vigtigste midt i teksten skriv tre sætninger Hvad sker der til slut skriv tre sætninger Læreren hjælper eleverne med at få sætningerne til at hænge sammen. En anden måde at komme i gange med sit resumé på er ved at læse et enkelt afsnit ad gangen, lægge teksten lidt til side og repetere for sig selv, hvad afsnittet indeholdt. Derefter skrives en sætning eller to med hovedindholdet af afsnittet. Til slut samles alle sætningerne, gentagen information udelades og sætningerne forbindes. Læreren må forinden have gennemgået forskellige bindeord både tids- og rækkefølgebindeord samt årsagsbindeord og vist, hvordan man får en tekst til at hænge sammen. Læs mere om læseforståelses- og læreprocesser Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces. Gyldendal 2003 Merete Brudholm: Læseforståelse hvorfor og hvordan? Alinea 2002 Carol M. Santa og Liv Engen: Lære å Lære. Stiftelsen Dysleksiforskning, Bryne, Norge 1996 Gerd Fredheim: At læse for at lære. Gyldendal

16 Skriftlighed Historieundervisning og skriftlighed For at skabe forståelse af historieteksterne må der skabes et dialogisk klasserum. Dvs. en undervisning hvor det ikke er læreren, men eleverne, der er i centrum i undervisningen. De taler, skriver, stiller spørgsmål og arbejder individuelt, i makkerpar og grupper i klassen. Når der stilles krav om, at eleverne udtrykker sig skriftligt om det emne eller tema, der arbejdes med i klassen, hænger det bl.a. sammen med, at eleverne på denne måde får lejlighed til at omformulere og reflektere over opgaverne eller teksten. Disse omformuleringer og refleksioner er kognitivt krævende, hvilket betyder, at eleverne selv må forholde sig lærende til stoffet. Det er skrivning for at lære, ikke for at kommunikere. Den selvfremstillede tekst har den fordel frem for bøgernes tekster, at den først er udtrykt og evt. debatteret mundtligt. Derfor vil eleven lettere kunne læse den med forståelse. Denne mundtlighed og efterfølgende skriftlighed udvikles i kommunikation med andre, hvilket gør, at de relativt bedre formulerende elever trækker de ringere med sig. De dygtige profiterer af opgavens åbenhed. Således er der en udfordring for elever på alle niveauer. Den selvfremstillede digitale tekst er let at ændre. Der er mulighed for at gå målrettet ind og diskutere enkeltelementer med fokus på sproglig bevidsthed. Dette kan med stor fordel udnyttes både i dictogloss (en slags gruppevis fremstillet diktat med fokus på sprogets form om metoden nedenfor) og i procesorienteret skrivning med en forfatterfase og en redaktionsfase. Nedenfor er en række metoder, der kan anvendes i forbindelse med historieundervisningen. Læsning med notattagning efterfulgt af gruppearbejde Eleverne læser og tager notater, imens de læser. Det skal være en forholdsvis kort faglig tekst. De noterer også vigtige nøgleord, som de ikke helt forstår. Derefter diskuterer de i grupper i 10 min. på baggrund af deres egne og gruppekammeraternes notater og spørgsmål. De 10 min. er kort tid til et gruppearbejde, men det tvinger eleverne til at være effektive. Diskussionen kan komme til at dreje sig om påstande i teksten, som de er uenig/enige i. Ved at tage notater har de læst mere opmærksomt og tilegnet sig mere af indholdet. Notaterne kan godt i begyndelsen af træningen med metoden være ren afskrivning af noget af fagteksten. Men gruppesamtalen efterfølgende kræver refleksion og argumentation. Dette hjælper eleverne til at flytte sig fra at tage notater til at gøre notater. Dvs. en proces fra at skrive af efter en tekst til at omformulere indholdet med ens egne ord og kommentarer. Hurtig skrivning med mundtlig opfølgning Eleverne bliver bedt om at skrive i nogle minutter om et spørgsmål fra hjemmearbejdet/lektierne eller definere et begreb eller opsummere en diskussion eller skrive deres mening 16

17 Derefter læser eleverne op, hvad de har skrevet. Enten i plenum eller i små grupper. I plenum går det i hurtigt tempo fra elev til elev, så at de mange bidrag får belyst emnet bredt. Nogle gange må eleverne sige, at de har skrevet det samme eller melde pas. Succesen af denne aktivitet er afhængig af kontakten mellem lærer og elever. Det er vigtigt, at eleverne tager aktiviteten alvorligt og gør deres bedste, samt at læreren har planlagt og forberedt en grundig indlæringsfase. Ved at gøre denne aktivitet til en tradition, opnår man mindre modstand. Tempoet gør, at eleverne kommer i gang med det faglige stof med det samme, og de ikke får tid til kritisk selvcensur. Men denne form må afbalanceres med andre opgaver, der kræver dybdediskussioner. Rolleskrivning Eleverne skal skrive ud fra et andet perspektiv end deres eget. Det kan f.eks. være, at de skal skrive ud fra en person, der har haft stor betydning for et historisk forløb (F.eks. Pio) eller en person som lever på denne tid. F.eks. som i SAT UD-opgaven fra Børneliv pigen, der passer Kaptajn Rosfelds kone eller drengen, der havde plads hos en mælkebonde. Eleverne får ca. 20 min til dette. Derefter sætter de sig i grupper og læser det, de har skrevet op for hinanden. Dette bruges til en gruppediskussion med f.eks. sammenligning af børns vilkår dengang og nu, eller om forskelle mellem drenges og pigers vilkår, eller forskelle på børns vilkår dengang, eftersom man var fra en fattig eller rig familie. Det kan være vanskeligt at arbejde med fiktioner og forestille sig en persons liv og vilkår i en anden historisk tid, hvis man ikke har et grundigt kendskab til dette på forhånd. Der bør også forinden arbejdes med et ordforråd, der dækker denne viden. Dvs. at denne øvelse aldrig skal indlede et emne/tema, men snarere afslutte det. Daglig brug af fagskrivebog Denne type faglig skrivning kan minde meget om en logbogsskrivning. Fagskrivebogen er et skrivehæfte, som eleverne altid har med til faget. I starten af hver time noterer eleven dato og overskrift. I det første halve skoleår er processen meget styret af læreren, men så kan styringen gradvist overtages af eleverne selv. Fagskrivebogen bruges til notater fra tavlen, til lektier, til korte resuméer af en lektietekst og til de føromtalte hurtigskrivnings-øvelser. Bøgerne bliver ind imellem indsamlet af læreren. Hun skriver kommentarer til elevens brug af bogen, men ikke nødvendigvis til enkeltteksterne. Det er vigtigt at presse eleverne til at skrive regelmæssigt og læse op for de andre elever i klassen. Strategien er: Korte og lette skriveopgaver som alle elever kan klare Kort tid så modstand ikke mobiliseres Ingen valg alle skal skrive noget 17

18 Etablering af et trygt læringsmiljø kan kun foregå ved at man tvinger eleverne til at tage chancer. F.eks. ved at de læser deres egen tekst op i plenum. I starten læser alle op fra deres fagskrivebog. Det er tidskrævende, men vænner eleverne til at høre deres egen stemme i klassen. Senere er det kun enkelt eksempler, der bliver læst op. I responsen lægges vægten på at sige noget konkret positivt om den oplæste tekst. Fagskrivebogen bliver brugt til at etablere systematiske skrivevaner og give skrivning status. Den kan også indgå som en dialog mellem elev og lærer, samt som udgangspunkt for samtale i grupper. Dictogloss En særlig form for diktat er Dictogloss. Hvor diktaten er individuel, udnytter dictogloss læring gennem fællesskab ved at fordre par eller gruppesamarbejde. I dictogloss sikres det, at der foruden skriftligt udtryk sættes fokus på sproglig korrekthed. Fremgangsmåden ved dictogloss er følgende: En tekst (en kort historie, et eventyr, en hændelse) åbnes ved hjælp af forforståelse. Det kan f.eks. være, at eleverne ud fra et tilhørende billede eller tekstens overskrift skal gætte på tekstens indhold eller fortælle om deres viden og erfaringer i forhold til det, billedet forestiller/overskriften. Hvis teksten f.eks. handler om en fisketur eller er en spøgelseshistorie, kan man spørge til elevernes kendskab og erfaringer i forbindelse hermed. Læreren sørger for, at nøgleord og indholdstunge ord på denne måde er blevet nævnt og forstået af eleverne. Teksten læses op for eleverne på holdet i normalt tempo. Eleverne har fået at vide, at de skal koncentrere sig om at forstå og huske historien. Teksten læses atter op, denne gang i langsomt tempo og med korte pauser (tæl f.eks. til 10) efter hver sætning eller afsnit. Imens sidder eleverne og noterer ord eller fraser, mens de lytter. Når oplæsningen er forbi, har den enkelte elev kun nogle ret usammenhængende ord på papiret og kan kun delvist huske teksten. Flere elever (par eller trio grupper) går nu sammen og sammenligner deres notater og sammenstykker hvad de husker af den oplæste tekst. Dette bruger de til at rekonstruere teksten, som de skriver på computer. Derefter (når alle er færdige med 1. kladde) går de rundt til de andre grupper og ser, hvad de har skrevet. Det er tilladt at stjæle fra andre grupper og diskutere med hinanden. Teksten revideres og udbygges. Denne anden reviderede tekst skal nu rettes, så den bliver til korrekt dansk ifølge målsprogsnormen. Dette gøres ved at bruge stavekontrol og ordbøger samt igen at diskutere, dels i par- trio gruppen dels med andre grupper. Der lægges vægt på sammenhæng, inddeling i afsnit og sproglig korrekthed. Denne tredje udgave printes ud til alle på holdet. Gruppen læser sin tekst op for resten af holdet. Forlægget for historien udleveres. Eleverne sammenligner med egne tekster. Fælles samtale på holdet om forskellene, hvilke ord og udtryk der er indholdsbærende, hvilke der sørger for sammenhæng i historien, årsager til evt. misforståelser, tekstens højdepunkter, eksakte data, typiske fejl, en teksts kvaliteter mv. Lad evt. eleverne lave deres egen tekst, som kan danne udgangspunkt for en dictogloss på holdet. 18

19 Forslag til tekst til dictogloss Huset lå i en gade over for Kongens have. Det havde to etager og en kvist, og på kvisten boede forældrene. De tre værelser var pæne, for moderen var fra en gård på landet og havde bragt solide, gamle møbler med derfra. Øverst oppe var loftet, og her sov de store børn. I dette hus kom Tudemarie til verden. Navnet fik hun af sin far, der for øvrigt var meget utilfreds, både med hendes skrigeri og hendes udseende. Hun var meget lille og spinkel med store, mørke øjne og en uforholdsmæssig stor næse. Du få r ellers så pæne børn, mor, sagde han, men denne her ligner en fugleunge. Se dig engang i spejlet, far, så kan du se, hvem hun ligner, svarede moderen, og så blev der ikke talt mere om den ting. (Fra Maria Andersen: Tudemarie, Sesam 2006) Læs mere om historieundervisning og skriftlighed i Olga Dysthe: Det flerstemmige klasserum. Skrivning og samtale for at lære. Klim

20 Mundtlighed Elevroller og mundtlig kommunikation Når vi til daglig taler om mundtlig kommunikation, plejer vi ikke at være særlig opmærksomme på, at der er mange former for tale og lytning, som hver fordrer sit af eleven. Der er fire typer mundtlig kommunikation med tilhørende elevroller: A: Dialog-rollen er en samtalepartner, der kommenterer, bryder ind B: Tale efter tur rollen er en deltager, f.eks. høre spørgsmål og svare derpå C: Lytte på rollen er en tilhører og evt. svare på papir D: Monolog rollen er en enetaler I forbindelse med mundtlige opgaver er det vigtigt at gøre sig disse typer klart, således at eleverne kan træne sig i alle rollerne. Det vil dog blive for stift og virke som løsrevet træning, hvis opgaverne i undervisningen alene træner f.eks. monologer. Ofte vil den enkelte opgave i et undervisningsforløb have flere typer mundtlig kommunikation i sig og evt. også en tilknyttet skriftlig opgave. Opgaveeksempler i forbindelse med SAT UD-billedet I forbindelse med billedet SAT UD kan de fire typer mundtlig kommunikation trænes ved følgende opgaver: Se på billedet. Diskutér parvis hvad der sker på billedet (A.) Fremlæg derfor for de andre grupper, hvad I er nået frem til (D og B). Forestil jer hvad der er sket forud. Snak om det parvis (A). Fremlæg derfor for de andre grupper, hvad I er nået frem til (D og B). Forestil jer hvad der sker bagefter. Snak om det parvis (A). Fremlæg derfor for de andre grupper, hvad I er nået frem til (D og B). Hvad vil I gerne undersøge nærmere? Hjælp hinanden med at stille spørgsmål (A og B). Undersøg derefter det I har valgt og prøv at finde svar på jeres spørgsmål. Fortæl det til klassen/læreren (D). Lav et mundtligt oplæg om billedet og tiden det beskriver (D) Peg på moderen og lyt. Svar på disse spørgsmål (C) Indtal hvad moderen tænker om situationen (D). Lyt til det sammen med en kammerat og ret det evt. til (A og B). Lyt til hvad politibetjenten og faderen siger til hinanden. Svar på følgende spørgsmål (evt. som multiple choice opgaver i forhold til en given dialog) (C). Lav selv en dialog mellem faderen og betjenten. Indtal den på computeren (B). Lav sammen med en kammerat et interview med faderen (politiet, moderen, bedstemoderen) (A og B). Lyd til billeder og tekst Indtaling og afspilning af lyd giver gode læringsmuligheder i andetsprogstilegnelsen. Gennem selvfremstillet lyd kan det f. eks. forgå som miljø-optagelser og indtaling af tekst til 20

21 billeder. Korrekthedskravet vil ofte opleves større end ved almindelig samtale. Eleverne bliver motiverede for at arbejde med sproget grammatisk og med syntaks. Nogle billeder kan man øve og indtale dialoger til. Der kan ligge en masse pragmatisk viden om sprog og kultur i at skabe dialoger (se opgaverne ovenfor). Andre billeder kan eleven få til opgave at placere i rækkefølge og efterfølgende fortælle en historie ud fra. Denne optages og sættes til de (f.eks. indscannede) brugte billeder. Dette er en almindelig aktivitet i megen andetsprogsundervisning. Fordelen ved at udføre den på computeren er, at eleverne som ved procesorienteret skrivning har mulighed for at få respons fra kammerater eller lærer og derefter udbygge og forbedre lyden. Det giver mulighed for fastholdelse af besvarelsen og fokus på enkelte udvalgte øveelementer. Gennem at lytte til en oplæst tekst kan man øve læsehastighed, udtale og forståelse. Men oplæste tekster kan også være udgangspunkt for skriftlige øvelser. Enten som staveøvelser og diktat eller som grundlag for et handlingsreferat. Ordforrådsarbejde Hvad vil det sige at have et godt ordforråd eller at den leksikalske kompetence er god? Kompetencen kan måles i henholdsvis: Kvantitet det at kunne mange ord Kvalitet det at kende til ords betydning i mange situationer og tekstsammenhænge Kontrol det at kunne bruge ord relevant og varieret, når vi har brug for dem I undervisningen betyder dette, at eleverne må møde mange forskellige ord, ved f.eks. at læse mange tekster og høre sprog brugt i mange forskellige sammenhænge og situationer. Men ord læres ikke blot ved at blive hørt eller læst. For at øge den leksikalske kompetence er det nødvendigt at arbejde med præcis forståelse af ordet at huske nye ord Den præcise forståelse af ord kan man opnå ved at slå op i ordbøger. Men ulempen med at arbejde med lange gloselister er, at det kan være svært ud fra ordbogsopslag at anvende ordet korrekt i en kontekst. Det kan desuden være svært at huske ord gennem denne metode. I stedet kan der arbejdes med ords betydningsforskelle gennem opgaver, hvor der findes antonymer og synonymer i forhold til ordene. Dette gælder særlig adjektiver, som erfaringer med indlæring af fremmed- og andetsprog viser, er svære at lære i den helt præcise betydning, og hvilken styrke eller valør f.eks. sød, god, venlig har i forhold til hinanden. I forhold til særlig navneord er det en god øvelse at opsætte begreberne i rangorden i forhold til overog underbegreber. F.eks. afgrøde frugt æble Belle De Boscop eller transportmidler biler Folkevogn. Ord optræder ikke alene men i en sammenhæng. Når vi tænker på ord og foretager ordassociationer, optræder ordene ofte som perler på en snor i den sammenhæng, vi oftest har 21

22 mødt ordet i. Det kalder man semantiske netværk. F.eks. tøj tage tøj på eller tøj af være pæn i tøjet. Eller gennem ord fra samme ordklasse: tøj trøje bukser strømper. Når ord skal huskes gennem en længere tid, er det nødvendigt at eleverne får mulighed for at arbejde med ordene. Det kan ske gennem ordassociationsøvelser gruppering af f.eks. 10 forskellige ord i deres tilhørende semantiske netværk opgaver, hvor eleverne skal vælge og blive enige om hvilke ord, der bedst betegner en bestemt person eller begivenhed og opgaver, hvor eleverne placerer ord i forhold til deres styrke eller finder deres modsatte betydning. Førfaglige ord Hvilke ord skal læres? Faglæreren i historie eller i fysik er nok opmærksom på de fagbegreber, der opstår som nye i forbindelse med nyt stof, der skal læres. Dvs. de faglige ord, som er en forudsætning for at tale præcist om et bestemt emne i faget. Men for mange tosprogede elever er der en række førfaglige ord, som også skal læres. De førfaglige ord er ord, som forekommer at være almindelige, men som alligevel oftest optræder i faget og dér har en bestemt betydning. Elever, der har dansk som modersmål, kender langt de fleste af disse ord og har derfor ikke så svært ved at forstå dem i en ny faglig kontekst. Derfor vil faglæreren som regel ikke forklare eller lade eleverne arbejde med de førfaglige ord. Der er imidlertid risiko for, at tosprogede elever i klassen kun forstår meget få af de førfaglige ord, hvilket kan betyde, at de ikke forstår lærebogens tekst eller lærerens gennemgang. En fagtekst forstås og læres kun hvis 95 % eller mere af ordene kan læses og forstås. Faglæreren i klasser med tosprogede elever må derfor sikre sig, at der også arbejdes med de førfaglige ord. Læreren kan sammen med eleverne lære at være opmærksom på disse, ved at eleverne f.eks. streger de ord og sammenhænge under i fagteksten, som ikke forstås. Eller læreren kan anvende en kendt fagtekst og strege ord ud. Det er så elevernes opgave - ud fra en ordbank med de udstregede ord - at sætte dem korrekt ind og evt. i deres rette bøjningsform. Opgaveeksempler til ordforråd To-kolonne notater til ordbetydning Skriv ord fra teksten du ikke forstår baggård brosten forkrøblet Slå ordet op i en betydningsordbog Plads bag ved det forreste hus til gaden Stenbelægning i stedet for asfalt eller fliser Misdannet, gjort til krøbling eller handicappet 22

23 Sammensatte ord Del de sammensatte ord og forklar hvad de betyder. Snak med din kammerat om det. Hvis I er i tvivl, skal I slå ordet op i ordbogen. Sammensatte ord fra afsnittet Århundredeskiftet i Familiens liv og hverdag år Spildevand Baggård Etageejendom Brosten Lønarbejder Tilflytter Bistandshjælp Byggeplads Ordleg Denne leg kan bruges, efter at ordene er blevet forklaret eller slået op i en ordbog. De ord som skal læres, skriver eleverne på små kort, et ord ad gangen. Legen kan leges af en eller flere elever i en gruppe. Eleven, der har tur, tager et kort, hvorpå der f.eks. står stadsstuen. Derefter slår eleven med en terning. Øjnene angiver den opgave, der skal løses i forhold til ordet. 1 = stav ordet højt 2 = fortæl hvad ordet betyder 3 = sig en sætning med ordet 4 = sig ordets ordklasse og hvordan det bøjes 5 = giv et antonym, eller det modsatte af ordet 6 = giv et synonym eller sig noget, som betyder det samme som ordet 23

24 Ordkort Ordkort er velegnede til at få en mere præcis forståelse af, hvad et ord betyder og i hvilke sammenhænge, det kan indgå. Et eksempel ud fra ordet fagforening kan se således ud: Ordet: Fagforening Kategori/Hvad er det?: Forening eller organisation af lønarbejdere Egenskaber: (Eksempler: LO, Dansk Metal, 3F, HK) Kræver medlemskab Man betaler kontingent Forhandler løn og overenskomst Varetager lønarbejderens interesser Opgaven kan også løses ved at en historisk person eller en historisk begivenhed sættes ind som ordet. F.eks. på denne måde: Person: Louis Pio Hvem er det? /kategori: Leder af arbejderbevægelsen Egenskaber/ eksempler på begivenheder: Indkaldte til stormøde på Fælleden i maj 1872 Sad i fæ ngsel og blev syg i Blev betragtet som forræder da han med politiets hjælp udrejste til Amerika i marts1877 Semantiske netværk Semantiske netværk er ord, der hænger sammen i den samme kontekst. Eleverne kan blive bevidste om fagtekstens semantiske universer ved at gennemgå et tekstafsnit og skrive dem ned. F.eks. ud fra teksten Århundredeskiftet i Familiens liv og hverdag år Her er det vigtigt for forståelsen af teksten, at eleven kan forestille sig modsætningen land og by. Skriv ord fra teksten Århundredeskiftet som hører til Landet En gård Dyrke jorden Passe dyrene Byen En etageejendom Baggårde Lønarbejdere 24

25 Hvilket ord hører ikke til? (Odd man out øvelse) Sæt streg over det ord som ikke hører ind i sammenhængen/som man ikke havde i gamle dage: Ost Mælk Kaffe Yoghurt Bager Mejeri Elektronik Spækhøker Toilet Køkken Spisekammer Stue Læs om flere opgavetyper i: Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces. Gyldendal 2003 Merete Brudholm: Læseforståelse hvorfor og hvordan? Alinea 2002 Gerd Fredheim: At læse for at lære. En praksisbog i læringsstrategier, Gyldendal 2006 Birgit Henriksen: Ordforråd og ordforrådsindlæring i Holmen og Lund red. Studier i dansk som andetsprog, Akademisk Forlag 1999 Jette Løntoft: Mange ord- om tosprogede 4-8 åriges ordforrådstilegnelse, Specialpædagogisk Forlag 2000) 25

26 Arbejde med billeder Billedkunst kan med fordel inddrages i undervisningsforløbet med SAT UD. Billedkunst som fag stopper i folkeskolen efter 5. klassetrin. Der er mulighed for at vælge faget som valgfag på de ældste klassetrin. I billedkundskab præsenteres eleverne for forskellige stilarter og udtryksformer. Disse sættes i relation til tidsperioden. Med billedet SAT UD af Erik Henningsen kan man fortælle om tiden og miljøet, som skildres i det moderne gennembrud i den danske malerkunst. Læreren kan vise andre billeder af Erik Henningsen, som viser hans sociale indignation og også vise kunstneres malerier fra perioden, f.eks. L.A. Ring med motiver fra landet. Beskrivelsen nedenfor af billedet SAT UD stammer fra Statens Museum for kunst. Det kan være læreres baggrundsviden til formidling af billedet. I øvrigt har vi under Opgaver indføjet mulige elevopgaver. Billeder og sprog Billeder er gode til at producere og lære sprog ud fra. De repræsenterer i det enkelte billede et helt univers, der kan sættes ord på og tales om, men som alligevel er afgrænset og fastholdt med billedets rammer. Et billede kan hurtigere aflæses end en lang historisk tekst, og det kan give langt flere informationer med et enkelt blik end en læst tekst. Arbejde med billeder kan ske via at tømme billedet for ord (masser af navneord, udsagnsord og adjektiver). Hermed sikres, at det er et fælles og kendt ordforråd, der tales om. Det kan uddybes med længere sætninger og beskrivelser af, hvad der foregår på billedet. Endelig kan man snakke om, hvad der var sket i situationen før billedet, og hvad der vil ske efter billedet for at få den tidsmæssige dimension ind og få det fabulerende ind. Snak om billeder er motiverende for eleven, idet han/hun selv lægger oplevelser og indhold ind i tolkningen af billedet. 26

27 Sat ud 1892 I maleriet SAT UD vender Erik Henningsen tilbage til en af tidens mere aktuelle emner, dog ikke så kontroversielt som Summum jus, hvorfor det kunne accepteres på Charlottenborg. Henningsen kunne desuden nu deltage i Char lottenborg-udstillingerne uden for censur, idet han to gange havde modtaget Eckersbergs Medalje (Akademiets års-medalje i 1887 og 1890), og derved blev medlem af Akademiets plenarforsamling. Maleriets handling udspilles i et gaderum, der kan identificeres som Blågårdsgade på Nørrebro, et af de nye tætbefolkede arbejderkvarterer, som skød op i takt med det hastigt voksende antal af til flyttere til København. Trods byggematadorer og spekulation i små lejligheder (25 m2), blev bolig manglen imidlertid kun delvis afhjulpet af de nye brokvarterer. I SAT UD står to kvinder og en pige midt på gaden med deres sparsomme bohave, mens en mand diskuterer med en betjent inde på fortovet. Kunst neren har valgt at forstærke den alvorlige situation ved vinter og kulde, så mennesker og indbo er endt i den kolde sne, idet den store bolignød og mang lende boliglovgivning betød, at blot en enkelt manglende husleje kunne medføre, at lejerne straks blev sat ud af kongens foged. Her har fogeden afsluttet sin forretning og er i baggrunden på vej bort, mens han tænder sin pibe. Den gamle bedstemor og den unge mor, der hol der sin datter i hånden, ser efter deres mandlige beskytter, familiefaderen, hvis magtesløshed over for ordensbetjenten, symboliseres både af hans fag ter og af hans påklædning, idet han trods vinterkulden ikke har overtøj på. Han er skildret helt i overensstemmelse med vendingen om at være klædt af til skindet. 27

28 Trods det alvorlige motiv, med de muligheder, det indeholder for sentimentalitet, har Henningsens skildret optrinnet, så det bliver vedkommende og gribende, men han undgår sentimentaliteten, fordi han er behersket i sit brug af virkemidler. Kvinder ne monumentaliseres og heroiseres ved hjælp af deres placering midt i billedets forgrund, hvor de sammen med deres ejendele udgør en trekantkom position, som frem for alt henleder opmærksomhe den på deres hjælpeløse situation. Herved stiller maleren spørgsmål ved rimeligheden af den behand ling, fattige familier får. Ved hjælp af kompositionen fremsætter kunstneren sin sociale anklage. Maleriet blev i 1892 indkøbt til Den kgl. Maleri samling, og er blevet et af de Erik Henningsen malerier som er blevet folkeeje, bl.a. også i litografisk gengivelse. Se film og besøg museer Flyt situationen til et andet sted eller en anden tid. Få f.eks. inspiration fra filmen Omfavn mig måne af Elisabeth Rygård, Zentropa film. Filmen handler om en tyrkisk dreng Osman, hvis familie også er tvunget til at flytte fra deres hjem og bosætte sig i Danmark. Brug filmen til at tale om det at være uden hjem/at skulle forlade sit hjem. Tag klassen med til Arbejdermuseet og se Familien Sørensens lejlighed eller til Nationalmuseets Klunkehjem. Adresser og link finder du andetsteds i denne lærervejledning. 28

29 Opgaver De følgende opgaver kan løses som ekstra opgaver, når du arbejder med SAT UD. Vi har også medtaget de opgaver, der indgår i SAT UD online-forløbet på Elevunivers. Hvis du allerede har løst dem, kan du springe dem over. Arbejde med billeder Se på billedet SAT UD og svar på spørgsmålene: BILLEDBESKRIVELSE Hvad kan du se? (personer ting). Beskriv personernes kropssprog. Her er nogle ord, som du måske kan bruge om kropssproget: voldsomme bevægelser, aggressiv, genert, stilfærdig, rolig, iagttagende, lyttende, dansende, løbende, triumferende, forkrampet, afventende. BILLEDDATA Hvad er billedets titel? Hvad hedder maleren? Hvilke materialer, tekniker brugers? (Maleri, foto, grafik). 29

30 BILLEDSPROG Hvordan er billedet opbygget? (Symmetrisk, ikke symmetrisk). Hvor er det vigtigste anbragt? Er der dybde? Forgrund og baggrund? Hvor kommer lyset fra? (Se på skyggen). Betyder lyset noget for billedet? Hvorfra ses motivet? (Fugle, frø eller normalperspektiv). Hvilken virkning giver perspektivet? Hvilken farve er der brugt? Passer farverne sammen? Gør farverne billedet roligt eller uroligt at se på? Er det kolde eller varme farver? Giver farverne stemning? FORTOLKNING Hvad oplever du, når du ser på billedet? Hvad handler billedet om? Er det uhyggeligt, fascinerende, frastødende, grimt, pænt, eller.? Hvilke følelser får man ved at kigge på det? Hvad får det dig til at tænke på? Hvad synes du om det? Forsøg at forklare, ved hjælp af formerne, farverne, figurerne og kompositionen, dine umiddelbare følelser, tanker og fornemmelser. FUNKTION Hvad siger billedet om den tid, det er blevet malet på? Hvorfor er billedet blevet malet? Hvad er billedets budskab? FANTASI Skriv et digt med inspiration fra billedet SAT UD. Tegn et nutidigt billede, men med samme farvetoner og stemning som ved billedet SAT UD. 30

31 Far og betjenten Læs hvad politibetjenten og faren siger til hinanden. Faren: Hvor skal vi tage hen? Du kan se jeg både har kone og børn og min svigermor. Vi har ingen steder at tage hen! Politib etjenten: Du har jo ikke betalt for din lejlighed i 3 måneder. Faren: Hvor skulle jeg få pengene fra? Jeg blev arbejdsløs i oktober. Jeg har prøvet alt, men uden held. Politib etjenten: Ejeren har forlangt, at I skal ud af lejligheden. Det er mit arbejde at sørge for det. Jeg kan ikke hjælpe dig med at finde et arbejde. Faren: Hvor hjerteløst. Her midt om vinteren. Hvis min familie skal bo på gaden, dør vi jo af kulde. Politib etjenten: I kan prøve at gå hen til Fattiggården. De kan måske sørge for, at din datter og gamle mor kan få lidt at spise og sove et varmt sted. Faren: Hvad så med mig og min kone? Politib etjenten: I kan melde jer som daglejere til at skovle sne. Der er masser af arbejde til dem, der gider! Ordforklaring Daglejerarbejde er arbejde, man kan blive ansat til for en dag af gangen. Ofte til en meget dårlig løn og uden det kræver særlig uddannelse. Som regel er det hårdt fysisk arbejde som f.eks. at flytte tunge ting. Lyt til dialogen. Snak om hvordan stemningen er mellem de to. Hvordan er magtforholdet mellem de to? Hvordan kan man se det på, hvad de siger til hinanden? Giv eksempler. I skal nu arbejde med dialogen som læseteater. I skal fordele rollerne imellem jer og øve jer i at læse det højt. I skal gøre dialogen levende både med stemme og krop. Vis det evt. for jeres klasse. Find selv på en dialog mellem politibetjenten og faren. Indtal den til billedet. (Disse opgaver svarer til opgave 7, 8 og 9 i SAT UD.) Lav en lydkulisse som beskriver den situation, hvor familien bliver sat på gaden. Sæt faren i den varme stol og udspørg ham om, hvorfor familien er kommet så langt ud. Diskutér i klassen hvad der sker, hvis man ikke betaler sin husleje. 31

32 Hvad tænker de på? På billedet står bedstemoderen med et fjernt blik i øjnene og ser bekymret ud. Hvad tror du hun tænker på? Diskuter det. Skriv det hun tænker og gem det. Du skal bruge det til en opgave senere. Hvad tror du moren tænker på? Diskuter det. Skriv det hun tænker. Du skal bruge det til en opgave senere. (Svarer til opgave 14 i SAT UD.) Bedstemoderen Læs bedstemors tanker. Lav derefter fem spørgsmål og lad en af dine klassekammerater svare på dem. Hvorfor tror min svigersøn altid, at han skal redde hele verden? Kunne han dog bare sørge for sig selv og sin familie. Se hvad der kommer ud af det. Han er blevet fyret, og vi har hverken haft penge til husleje eller til at betale regningen hos høkeren. Det var rigtig pinligt. I går da jeg trådte ind i høkerens butik, hørte jeg, at der blev talt om ham. Men så snart de opdagede mig, tav de stille. Hvad skal der nu blive af mig? Jeg bliver måske nødt til at bede om fattighjælp. Jeg håber aldrig, det bliver så galt, at jeg skal flytte til fattiggården. Det er uretfærdigt, så hårdt jeg har arbejdet hele mit liv. Jeg kom til byen, da jeg var 13 år. Lige siden har jeg arbejdet for folk. Jeg har vasket deres tøj, gjort rent og passet deres børn. Jeg er vokset op på landet. Der arbejdede jeg også hårdt til en ussel løn. Jeg havde min første plads, da jeg var syv år. Jeg arbejdede hos en bonde som lod mig slide og slæbe med husarbejde, og hver morgen startede jeg klokken fire med at malke køerne. Jeg skulle også være med i høsten og tage kartofler og roer op. Det var så hårdt, så jeg ville hellere til byen og arbejde. Ordforklaring Høkeren Fattighjælp Fattiggården En høker er en købmand. Han ejer en butik med dagligvarer. Fattighjælp giver kommunen til fattige. Det kan være tøj eller mad. Det var flovt at bede kommunen om fattighjælp. Fattiggården er et hus, hvor de fattige kunne bo. Kommunen betalte for dem. Det var hårdt at bo på fattiggården. Man skulle arbejde og børn fik ofte tæsk. 32

33 Læs f.eks. mere om en fattiggård på Ussel Min første plads Malke Høsten Roer En ussel løn er en lav løn. Man fik så få penge for sit arbejde, at man dårligt kunne betale husleje, mad og tøj til familien. En plads er et sted, hvor man arbejder. En arbejdsplads. Man malker mælk fra køerne. Man høster korn om efteråret. I gamle dage foregik det ved, at mændene skar kornet med en le, og kvinderne samlede det op. Roer og kartofler gror i jorden og bliver taget op om efteråret. Moren og datteren Læs morens tanker. Lav derefter fem spørgsmål og lad en af dine klassekammerater svare på dem. Hvorfor skal min mand altid blande sig i politik? Vi får kun problemer ud af det. Han siger, han kæmper for bedre forhold på fabrikken og kortere arbejdstid. Han er også ved at danne en fagforening. Men se, hvad kommer der ud af det! Nu er han blevet smidt ud fra sit arbejde, fordi han kæmpede for, at alle arbejderne skulle få det bedre. Han vil have mere demokrati og vil kæmpe for det sammen med de andre, som tør stå frem mod overmagten. Og hvad skal vi stille op med min mor og min lille pige? Bare min mand kan finde et nyt arbejde og få løn igen hver uge. Jeg tjener heldigvis lidt ved at arbejde for de fine folk. Mon jeg kan jeg beholde mit arbejde med vask og strygning, når de finder ud af, at vi er blevet smidt på gaden? Det kan blive nødvendigt at skaffe lille Alma arbejde på tobaksfabrikken. Mange af de andre børn må også arbejde. Eller tænk hvis vi bliver nødt til sende hende bort på børnehjem! Ordforklaring Politik Bedre forhold Fagforening Viden om forhold i staten, aktiviteter for at styre og regere i samfundet. Bedre løn og bedre levevilkår. Fabrikker opstod i byerne. Folk som arbejdede på fabrikkerne arbejdede meget hårdt og fik dårlig løn. De arbejdede i ca. 12 timer pr. dag og daglønnen var 3-4 kr. Folk kæmpede for at få en højere løn og kortere arbejdstid. Bl.a. ved at stå sammen. Gå sammen i grupper som de kaldte fagforening. De første fagforeninger blev dannet i 1890erne. 33

34 Demokrati Overmagten Smidt på gaden Tobaksfabrik Børnearbejde Børnehjem. Folkestyre, i modsætning til diktatur eller enevælde. I demokratiet er folk med til at beslutte, hvem der skal bestemme i landet. I et demokrati er folk frie og ligeberettigede. De, som har magten over folk. Det kan være regeringen, de rige eller politiet Folk blev sat på gaden, fordi de ikke kunne betale husleje eller fordi de ødelagde lejligheden. En fabrik som laver cigarer. Alle cigarerne blev rullet i hånden. Dette var ofte børnearbejde. Tobakken kom fra udlandet. Børn helt ned til seks år måtte arbejde, for at familien kunne få noget at spise hver dag. Børnene blev meget syge af at arbejde på fabrik.1873 kom der en lov, som forbød børn under 10 år, at arbejde på fabrik. Loven var Danmarks første fabrikslov. Hvis forældre ikke længere kunne sørge for, at deres børn fik mad, tøj og et sted at bo, blev børnene sendt på børnehjem. Det blev også kaldt en opdragelsesanstalt. Der var nogle for drenge, og der var nogle for piger. Børn på børnehjem fik tæsk, hvis de ikke opførte sig ordentligt. Lav dialoger Find det frem, du har skrevet om hvad bedstemoren og moren tænker. Hvad siger de til hinanden, nu hvor de står på gaden? Lav en dialog. Fordel rollen som mor og bedstemor mellem jer. Øv jer i rollen og spil stykket for jeres klassekammerater. F.eks. Mor: Uh, hvor jeg fryser om ørerne. Hvorfor bliver han også ved med at stå og diskutere. Bedstemor: Ja, han skal altid diskutere. Han var heller ikke tilfreds med lønnen på fabrikken. Og se nu hvad det har ført til! Mor: Ja, hvad skal vi dog gøre nu, og hvad vil der ske med min lille pige Bedstemor: Mor: Arbejde med ordforklaring Print ordforklaringerne ud. Snak i klassen om ordene prøv at forklare dem med jeres egne ord og giv eksempler på, hvor I ellers har hørt ordene. Skriv en eller to sætninger med hvert af ordene. Brug en ordbog fra dansk til et andet modersmål. Find ud af hvad ordene hedder på andre sprog, som tales af klassekammerater. 34

35 Opgaver til Arbejdermuseets hæfte: Familiens liv og hverdag år 1900 Gå ind på Arbejdermuseets hjemmeside: Under >Skolebesøg>skoletjenesten>undervisningsmaterialer finder du pdf-filen med materialet om familien Sørensen: Familiens liv og hverdag år Du kan også direkte kopiere denne sti: Opgave til afsnittet Boligen Tag over hovedet eller trygge rammer s i Familiens liv og hverdag år 1900 Tegn en lejlighed i København som den så ud ved 1900-tallet. Prøv at finde ud af hvordan lejligheden var møbleret, hvordan køkkenet og toilettet så ud, og hvordan lejligheden var opvarmet. Tegn derefter det hus/den lejlighed, du bor i. Prøv at lave det rigtige målestoksforhold. Snak med klassen om ligheder og forskelle på boligen dengang og nu. (Svarer til opgave 11 og 12 i SAT UD). Opgaver til afsnittet Børneliv Leg og boldspil forbudt Forforståelse Gå hen til side 4-5: Børneliv Leg og boldspil forbudt. Print siderne ud. Der er kun én overskrift: Børneliv - Leg og boldspil forbudt. Hvad tror du overskriften vil fortælle? Snak om det i klassen. Kig på billederne. Forestil dig hvordan børn havde det den gang for 100 år siden. Læs den tilhørende billedtekst. 35

36 Efter dette ved du lidt om børns arbejde, fritid og skoleliv for ca. 100 år siden. Snak med dine klassekammerater om det. Prøv at sammenligne jeres liv i dag med dengang. Skriv en liste med overskrifterne: Forskelle - Ligheder. Her skriver du sammenfald mellem børneliv dengang og nu, og hvilke forskelle du synes, der er. Når du senere har læst hele teksten, kan du føje mere til. Det er en fordel, hvis du skriver det og gemmer det på computeren, for du skal bruge det senere hen. Nu har du allerede en idé om, hvad der står inde i teksten. Lay-out Du skal nu skaffe dig et overblik over, hvad der står på de to sider. Men før du går i gang med at læse selve teksten, skal du også lægge mærke til de to siders lay-out. Hvordan er teksten skrevet? Hvordan er teksten opdelt? Hvordan står overskrifterne? Hvor er billederne placeret? Hvordan spiller billeder og billedtekst sammen? Hvad bruges den anderledes farvede tekst til? Læg mærke til faktaboksen - hvor er den sat på siden? Tag din historiebog. Sammenlign lay-outen i din historiebog med dette hæfte fra Skoletjenesten på Arbejdermuseet. Tag din kopi af de to sider fra Børneliv Leg og boldspil forbudt Klip tekst, overskrift, billeder og faktaboks ud og prøv nu at placere dem på en anden måde. Lav evt. selv nye overskrifter. Pas på det kan let blive meget rodet. Og du skal sørge for at teksten er bundet naturligt sammen. I kan arbejde to og to i klassen om denne opgave. På computeren er det lettere at lave denne slags lay-out opgaver, men nu har I prøvet det på den gammeldags måde. 36

37 Læs og fortæl Du skal nu i gang med at læse selve teksten. Læs den stille for dig selv eller læs den højt sammen en eller flere fra din klasse, hvor I skiftes til at læse et afsnit. I må godt gøre begge dele. Der er mange som synes, at det er svært at lægge mærke til og forstå, hvad der står i en tekst, samtidig med at man skal læse den højt. Derfor er det altid en god idé at læse en tekst to gange, når der er noget man skal forstå og huske. Men man husker også bedre, når man skal snakke om det, man har læst. Derfor skal I nu tale sammen om, hvad der står på de to sider. Når I taler om det i klassen, kan I f.eks. dele jer op i tre grupper. Én gruppe kan tage emnet børns arbejde, den anden kan tage børns fritid og den sidste kan tage børns skolegang I skal nu lave f.eks. fem spørgsmål om hvert jeres emne. Spørgsmålene skal gerne kunne besvares, hvis man har læst og forstået de to sider. Lad jeres klassekammerater svare på de spørgsmål, I har skrevet. Faktaboksen I en faktaboks står der som regel nogle meget korte og præcise oplysninger. Ofte er det noget med tal eller definitioner. Faktaboksen på side 5 siger noget om loven for ca. 100 år siden. Loven følger (som regel) udviklingen i samfundet. Skriv ned hvad der blev forbudt efter Børn i dagens Danmark har det meget bedre end dengang. Giv nogle eksempler på det. Skriv til skolebladet Du vil skrive et kort indlæg til skolebladet, hvor du fortæller om det, du synes, er de vigtigste forskelle på børns liv dengang og nu. Husk også i indlægget at skrive om forskelle på, hvordan man betragter børn i dag og dengang. Hent din liste med Forskelle Ligheder ved børns liv i dag og dengang. Læs den igennem og tilføj evt. noget mere nu, hvor du har læst og snakket om teksten. Listen skal helst være i stikordsform Når du skriver, skal du regne med at skrive flere udgaver af dit indlæg, som du får en klassekammerat en makker eller din lærer til at give respons på. Det vil sige at læse det og give dig gode råd til, hvordan du kan gøre det bedre. 1. udgave Du skal nu skrive dit første udkast til et indlæg til jeres skoleblad. Brug din liste Forskelle Ligheder eller få hjælp af disse stikord fra teksten Børneliv Leg og boldspil forbudt. 37

38 Hjælp: have en plads hente koks i kælderen I den tid børn arbejder, kan de ikke lave ballade kæft, trit og retning små soldater få lussinger de dygtigste sad på forreste række i skolen lege sammen i gården hjælpe med det huslige arbejde passe små søskende være mælkedreng aldrig alene. Læs din tekst igennem og se, om der er ord du har glemt eller noget, som du skal skrive tydeligere. Når du har gjort det, skal du gemme din tekst som 1. udgave. Læs nu 1. udgave højt sammen med din makker. Få din makker til at give respons. Hvad er godt? Hvor kunne man tilføje noget? Eller er der noget som bør slettes? Kan man let forstå det, der er skrevet, når det bliver læst op? Er der en indledning og en afslutning? Henvender indlægget sig til de andre elever på skolen? Vil de synes, det er spændende at læse om? I skal koncentrere jer om indholdet. Det er vigtigere, at det er spændende og til at forstå og ikke så vigtigt, om det er rigtig stavet. Husk at skrive dit navn og din klasse nederst på indlægget. 2. udgave Brug nu de råd du har fået ved responsen til at gøre dit indlæg til skolebladet bedre. Du skal gemme din nye forbedrede tekst som 2. udgave. 3. udgave Du skal nu rette din tekst for fejl. Du kan f.eks. bruge computerens staveprogram og rette, hvor der er røde understregninger. Du kan også bede din lærer om at rette den sammen med dig. Gem den rettede tekst som 3. udgave. 4. udgave Afslut med at læse dit indlæg op atter en gang, eller giv det til en af dine klassekammerater og lad ham/hende læse det højt for dig. Nu skulle der kun være ganske lidt at rette eller lave om på. Gem det som din 4. og sidste udgave. Beslut dig for om der skal være en tegning eller et billede med. Det er som regel det sjoveste, når eleverne selv har tegnet billederne til indlæggene i skolebladet. Mail dit indlæg til skolebladet eller lad din lærer give det videre til skolebladet. (Svarer til opgave 20 i SAT UD). 38

39 Skriv dagbog Læs de 11 linjer på side 4 i Familiens liv og hverdag år 1900 fortalt af pige født Ordforklaringer En plads i huset hjælpe til i familien Kaptajn chefen/ den der bestemmer på et skib Forkrøblet krummet sammen, handicappet Gigt sygdom, der angriber knoglerne Forestil dig at du er pigen, der arbejdede hos Kaptajn Rosenfeld. Du kan regne med, at hun er ca. 10 år, da hun skal arbejde for kaptajnens kone: Læg mærke til hvilke opgaver pigen har. Kunne hun lide sit arbejde? Hvordan kunne hun klare det, selvom hun var lille og svag? Du skal nu skrive dagbog, hvor du fortæller om dit arbejde hos kaptajnen, og hvad du føler og tænker om det. En dagbog er et slags brev, man skriver til sig selv. Her kan man skrive om forelskelse eller skrive og brokke sig, hvis man er blevet uretfærdigt behandlet. I dagbogen lukker man op for sine følelser og skriver om dem. Dagbogen begynder ligesom et brev altid med dato og et Kære Dagbog. Du kan f.eks. begynde sådan her: Hjælp: Lørdag d. 12.juni Kære Dagbog Jeg var tidligt oppe. Kaptajnen havde sagt, at jeg skulle komme klokken 6, fordi han skulle ud og more sig med sine venner. Jeg skulle for første gang være helt alene med hans kone. Når du har skrevet 1. udgave af dagbogen, får du respons fra dine kammerater eller din lærer. Har du husket at skrive om dine følelser? Skriver du hele tiden som jeg-person? Skriv 2. udgave med de nye ideer du har fået. Læs det igennem og ret dine fejl. Brug stavekontrol til at checke din stavning. Læs jeres dagbog op for hinanden i klassen. (Svarer til opgave 19 i SAT UD). Hvis du vil vide mere om, hvordan det var at være lille pige, der skulle arbejde i huset kan du gå på biblioteket og låne bøgerne om Tudemarie, skrevet af Maria Andersen. 39

40 Skriv om din dag som mælkedreng i 1890 Læs de otte linjer på side 5 i Familiens liv og hverdag år 1900 fortalt af en dreng født i Ordforklaringer: Byplads arbejde hvor man skal bringe varer rundt til forskellige familier i byen. Bonde mand der lever af at have en bondegård med husdyr og dyrke jorden. Klokkeslæt klokken Ved foden af bakken nede foran bakken Snak i klassen om mælkedrengens arbejde. Hvordan tror I mælkebonden kom de 10 km fra Tåstrup ind til byen Frederiksberg? Hvad var mælken hældt i, så den kunne bæres rundt til byfamilierne? Mælkedrengene gik i skole bagefter. Hvordan tror du de klarede det, når de havde været oppe siden kl. 4.30? Se evt. billedet af mælkedrengene i bogen Vibeke Stybe: Børn i byen for 100 år siden, s Forestil dig at du er drengen, som løb med mælk til familierne i byen tidligt om morgenen. Skriv hvordan hans dag var d. 11.november 1892 fra tidlig morgen til aften. Hjælp: Jeg hedder Hans og er 11 år. Min familie består af Når du har skrevet 1. udgave, får du respons fra dine kammerater eller din lærer. Har du husket at skrive om, hvad drengen oplever? Skriver du hele tiden som jeg-person? Skriv 2. udgave med de nye ideer du har fået. Læs det igennem og ret dine fejl. Brug stavekontrol til at checke din stavning. Læs jeres beskrivelse op for hinanden i klassen. (Svarer til opgave 18 i SAT UD). Hvis du vil vide mere om, hvordan drenge og piger måtte klare sig for ca. 100 år siden, kan du læse i disse bøger: Gerd Rindel: Øretævens vej Vibeke Stybe: Børn i byen - for 100 år siden Erik Dehn: Født til grød eller gås. Se også opgaver og lærervejledning på Christina Maria Faurby og Aviaja Julie Sigsgaard: Fra bondegård til baggård i serien Børn i Historien 1930 erne. 40

41 Opgaver til Det går galt, Simon! Fra bogen af Niels K. Kristensen i Vibeke Stybe: Børn i byen for 100 år siden, Forforståelse Læs fælles i klassen og snak om billederne Børn på arbejde og i skole for 100 år siden Se på Det går galt, Simon! Kig på billedet af drengen Simon: Hvad kigger han mon på? Læs derpå de fire første linjer. Nu ved du, hvad Simon kigger på. Hvilke hovedpersoner mon der optræder i historien? Gennemgå overskrifterne til hvert afsnit. Gæt på hvad overskrifterne betyder? Læs slutningen. Her af kan du se, at historien er en del af en hel bog om Simon. Sammenhold slutningen med overskriften på historien. Hvad er det mon, der går galt? Under læsningen Ordforråd Her er en ordliste, som kan hjælpe dig: Få en plads Fatte håb Byplads Slangekrøller Spanskrør Prærierne Volden Grøft Brædder Snaps Opdragelsesanstalt få et arbejde håbe på bringe varer ud til folk frisure med lange krøller kæp til at slå børn med i skolen områder i Nordamerika hvor indianerne boede lang jordforhøjning rundt om København lang gravet fordybning, som regel med vand i bunden lange stykker træ spiritus børnehjem Tekstens opbygning Læg mærke til hvornår historien vender fra det hyggelige til der, hvor Simon begynder at få dårlig samvittighed (point of no return). Hvor er højdepunktet i historien? 41

42 Efter læsningen Om indholdet Kan du forklare, hvorfor boghandleren belønner Simon for at være længe om sit arbejde? Har Simon god samvittighed? Hvis ja hvad er det, han gør, som giver ham god samvittighed? Hvis nej hvad er det, han gør, som giver ham dårlig samvittighed. Hvad betyder slutningen: De ord blev siddende som noget ondt, der senere ville vokse sig stort.? Hvem er det, der siger det (afsender)? og hvem er det, der læser det (modtager)? Hvad tror du, der vil ske fremover? Hænger slutningen sammen med starten af historien? Analyse Fortæller-synsvinkel Er det en jeg-fortæller, 3. personsfortæller eller/og en alvidende fortæller? Hovedpersonerne Giv en personkarakteristik af både Simon og Fritz, med hovedvægt på de indre karakteristika. Bipersonerne Giv en kort karakteristik af Simons mor og boghandleren Hvad er temaet for historien? Er der et budskab i teksten? Perspektivering Tænk på en situation hvor din samvittighed har været på prøve. Hvordan oplevede du det? 42

43 Kildekritik og netsikkerhed I forbindelse med elevernes kildesøgning og netsøgning er det nødvendigt at lade dem arbejde med kildekritik. Lad eleverne undersøge og svare på disse spørgsmål: Hvem er afsender? Hvem har skrevet kilden eller udgivet netsiden? Er det en primærkilde eller en sekundær kilde? I hvilken sammenhæng er kilden skrevet? Hvem er målgruppen for kilden/netsiden Hvornår er teksten forfattet? Hvad er forfatterens hensigt? Hvorfor er denne kilde/netside skrevet? Virker oplysningerne troværdige? Hvilke oplagte oplysninger mangler? Hvad siger andre kilder om samme emne? Som historielærer har man måske ikke det direkte ansvar for at undervise eleverne i netetik, men undersøg hvor meget eleverne ved om netsikkerhed og netetik og samarbejd med de øvrige lærere om, at eleverne er bekendte med de vigtigste grundregler. Der er god hjælp at hente på følgende hjemmesider: og Problemer med at finde informationer på Internettet for tosprogede elever Tosprogede elever kan have store problemer med selv at søge informationer på Internettet. En af årsagerne er manglende læsefærdigheder. Søgning på Internettet kræver læsefærdigheder i at scanne og skimme tekst, dvs. at hurtigt kunne fæstne blikket på nøgleord i store mængder tekst eller hurtigt at kunne overskue store mængder tekst. Eleverne mangler ofte forståelse af sammenhængen, de kan sætte informationerne ind i, derfor har de også svært ved at finde nøgleord. Dette forudsætter læsefærdigheder i form af god ordforståelse og god læsehastighed, dvs. færdigheder som disse elever endnu ikke har opnået. 43

44 Af andre vanskeligheder kan nævnes: at skelne mellem relevante og irrelevante tekster og informationer der er ofte meget lidt billedmateriale, og teksterne er for svære at udarbejde resume af det de har læst eller tolke med egne ord at være kilde-kritiske de har ingen undervisning fået i internetsøgning de staver forkert de søger på de samme kendte sider hele tiden Hvordan kan vi afhjælpe disse problemer? I afsnittet om læseforståelse under kapitlet: Undervisningen med opgave eksempler får du nogle ideer til dette. Dette undervisningsforløb anbefaler trods disse vanskeligheder at inddrage Internettet. Det kan f.eks. ske under lærerens vejledning eller ved hjælp af givne adresser til hjemmesider. Grundlæggende er søgning på Internettet en kulturel kompetence, som er lige så vigtig for nutidens børn (og voksne), som det var tidligere at kunne finde informationer via skolebiblioteket - eller snarere vigtigere. Derfor bør elevernes forudsætninger på dette område styrkes. 44

45 Adresser og links - i forbindelse med SAT UD og historieundervisningen Arbejdermuseet Rømersgade København K Tlf.: Fax: Statens Museum for Kunst Sølvgade København K Tlf.: Mail: [email protected] Kø benhavns Bymuseum Vesterbrogade København V. Tlf.: Nationalmuseet Nationalmuseets klunkehjem Frederiksholms Kanal København K Tlf.: Fax: Danmarks Sportsmuseum c/o Peter Sikær Kristensen Langelinies Skole Strandgade Vejle Dansk Skolemuseum Rådhusstræde København K Tlf.: Fax: Mail: [email protected] 45

46 Skoletjenestens materiale fra Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum og På hjemmesiden kan man bl.a. finde materialehæfterne Familiens liv og hverdag år 1900 samt Folkets århundrede demokrati og velfærd. Disse hæfter kan downloades. Ligeledes kan man fra Skoletjenesten på Bymuseet bestille antologien Det moderne gennembrud , udgivet 2002 af Golden Days in Copenhagen og Skoletjenesten. Skoletjenestens tlf Se også hjemmesiden Fra Bymuseets hjemmesiden kan man også downloade materialet: Dig og demokratiet fra dette link: Målgruppen er sprogcenterundervisningen for voksne, men materialet kan også anvendes i folkeskolen. Andre links

47 Litteraturliste Til læreren Læs mere om læseforståelses- og læreprocesser i Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces. Gyldendal 2003 Merete Brudholm: Læseforståelse hvorfor og hvordan? Alinea 2002 Carol M. Santa og Liv Engen: Lære å Lære. Stiftelsen Dysleksiforskning, Bryne, Norge 1996 Gerd Fredheim: At læse for at lære. En praksisbog i læringsstrategier. Gyldendal 2006 Om andetsprogsmetodik i Birgit Henriksen: Ordforråd og ordforrådsindlæring i Holmen og Lund red. Studier i dansk som andetsprog. Akademisk Forlag 1999 Jette Løntoft: Mange ord- om tosprogede 4-8 åriges ordforrådstilegnelse. Special-pædagogisk Forlag 2000 Taskebøger til historieundervisningen om tiden Knudsen: Birgit Mellem fortid og fremtid Alinea, Serien omfatter: 1- Riget og Nationen, 2- Mennesket og styret, 1+2 Fortællinger og erindringer. Samt en lærervejledning. Et system for folkeskolens ældste elever. Knudsen: Birgit De rygende skorstene Alinea, Serien Mellem fortid og fremtid. Fordybelseshæfte. Om industrialiseringen i Danmark i sidste halvdel af 1800-tallet frem til Beregnet for 7.-9.klassetrin Knudsen: Birgit Bag om fællesskabet. Alinea, 2001 Serien Rundt i historien. Beregnet for klassetrin. Sigmund: Pia Børn i Danmarks historie 1872 Emanuel og Louise fra Nyboder Børn i Danmarks historie 1872 Maren og Peter fra Danmark til Amerika. Alinea, 2005 Serien Børn i Danmarks historie. Med tilhørende lærervejledning. Beregnet til historieundervisning på mellemtrinnet. 47

48 Buttenschøn: Claus og Olaf Ries Ind i historien 3 Alinea, 2002 Beregnet for 8. klassetrin Buttenschøn: Claus og Olaf Ries Kongemagt og folkestyre Alinea, 2003 Beregnet for klassetrin Supplerende materialer om tiden i Danmark Skønlitteratur Andersen: Maria Tudemarie 129 sider. Sesam, 2006 Fortælling om en fattig københavnerpige med et godt humør. Foregår omkring århundredeskiftet. Andersen: Maria Tudemarie søger plads 128 sider. Sesam, 2006 Andersen: Maria og Gudrun Eriksen Hvad der videre hændte Tudemarie 128 sider. Sesam, 2006 Christensen: Christian (99.4) En rabarberdreng vokser op, bondeknold og rabarberdreng. 164 sider. Reitzel,1962 Om forfatterens hårde barndom ( ) i et fattigkvarter i København i slutningen af 1800 tallet. Fra 13 år. Eriksen: Gudrun Ungerne i Bjørnegade 5 98 sider. Sesam, 2007 Obaldo og hans søstre 94 sider. Sesam,

49 Rikke fra Nyboder 94 sider. Sesam, 2007 En flok livlige børns hverdag i Nyboder i København i midten af 1800-tallet. Fra 10 år. Olsen: Alma Alma fra Store Kongensgade 76 siden, Gyldendal, 1981 Almas opvækst i et københavnsk arbejderkvarter i årene præges af kummerlige boligforhold og hårdt arbejde for at tjene til det daglige brød. Fra 9 år. Nexø: Martin Andersen Ditte Menneskebarn 5 bind. En barndom (167 sider), Lillemor (160 sider), Syndefaldet (169 sider), Skærsilden (226 sider) og Mod stjerner (210 sider). Gyldendal, 1999 Bearbejdet af Kirsten Andersen og Holger Hermansen. Roman om en fattig ung kvinde, der uden bitterhed slider sig op for at klare tilværelsen for sig selv og sine børn. Fra 14 år. Nexø: Martin Andersen Pelle Erobreren 131 sider. Special-pædagogisk forlag, 2001 Bearbejdet af Torben Petersen. Fortællingen om proletardrengen Pelle og faren Lasse, der 1. maj 1877 ankommer til Bornholm, hvor den barske hverdag som ussel landarbejder på Stengården begynder. Sammenholdet mellem far og søn er den eneste måde at overleve på. Rindel: Gerd Øretævens vej 42 sider, ill. Høst, 1981 Som 11-årig må den fattige arbejderdreng Bernhard forsørge familien. I 1870 ernes. København er børnearbejde ensbetydende med ussel løn, ondsindede drillerier og øretæver. Sammenhold mellem arbejdere er et ukendt ord. Samhørende: Øretævens vej; Slagsmål og silkebånd; Brændevin og vokseværk; Midnatsrosen. Letlæsningsudgave findes. Skaastrup: Jørgen Flugten fra land til by 24 sider, ill. Gyldendal, 1990 I slutningen af 1800-tallet tvinges en landarbejderfamilie til at flytte til København. Deres liv bedres kun lidt, og sønnerne beslutter at søge lykken i Amerika Let at læse. 49

50 Stybe: Vibeke Børn i byen for 100 år siden 56 sider, ill. Munksgaard, 1984 Eksempler fra 4 børnebøger. De belyser bøns levevilkår i København i slutningen af tallet. Varmer: Hjørdis Møg-Martins datter 201 sider, Thode, 1991 Katrine er 13 år, da hun i 1888 flytter til København for at blive tjenestepige. Arbejdervilkårerne er ringe, men efterhånden bedre takket være Marie Christensens stædige kamp. Varmer: Hjørdis Farvel til Rottereden 118 sider, ill. Thode, 1984 I 1870 ernes København er tilværelsen hård for fattigfolk som Børges familie. Da faderen bliver fyret, fordi han er socialist, kan kun sammenholdet og drømmen om Amerika holde deres mod oppe. Samhørende: Farvel til Rottereden; De rejste mod vest ; Hjem til Lille Danmark. Weinreich: Torben Kan han dy sig!: et spil om skolen i 1880-erne 40 sider, ill. Alrune, 1984 Drama. Handlingen udspiller sig på en skole på landet i 1880 erne og beskriver undervisningen, afstraffelsesmetoderne og problemet med at passe både skolegang og morgenmalkning. Faglitteratur Publikationer fra Skoletjenesten På hjemmesiden kan man bl.a. finde materialehæfterne Familiens liv og hverdag år 1900 samt Folkets århundrede - demokrati og velfærd. Disse hæfter kan downloades. 50

51 39.4 Arbejderbørn i København omkring århundredeskiftet Skoletjenesten Indhold: Mappe med diverse materiale, Fotomappe med 69 dias + tekst. Bøger: Skoletjenesten: Far, mor og børn (1 stk) ; Algreen, Lisbeth: De historiske børnebøger (1stk) ; Knudsen, Birgit: Ideer til historieundervisningen (1 stk) ; Bykort 1911 PIGENS DRAGT: forklæde, kjole, livstykke, chemise + bukser, strømper, stråhat; DRENGENS DRAGT: sømandsbukser + jakke, hat, livstykke, strømper, skjorte Dehn: Erik Født til grød eller gås: barn i 1900 / Erik Dehn ; tegninger: Eva Wulff 32 sider, ill. Gyldendal, 2002 Med historier om livet og dagligdagen for fire børn fra forskellige miljøer, gives et billede af hvordan det var at være barn i år Hertil findes supplerende materiale på Internettet Dehn: Erik Kampen på skyggesiden: fattigdom i Danmark / Erik Dehn 62 sider, ill. Gyldendal, 1991 Om livsvilkår for de dårligt stillede grupper i de store danske byer, især København, og følgerne af fattigdom. Hertil findes: Arbejdsbog Larsen: Sten Børn 32 sider, ill., delvis i farver Aschehoug, 1987 I tekst og billeder beskrives børns levevilkår i 1600-, og 1800-tallet. Bl.a. om: børn og voksne, børn og skole samt børn og arbejde. Hertil findes lærervejledning Møller: Jan Borger i klunketidens København: på Frederik 7 s og Christian 9 s tid. 207 sider, ill. Sesam, 2000 Om livet i hovedstaden i anden halvdel af 1800-tallet. Bl.a. om boligforhold, klædedragt, trafik, sport, nyhedsformidling og forlystelsesliv. Fra 14 år. 51

52 46.3 Klæstrup: P. Det forsvundne Kjøbenhavn : Minder fra de gode gamle Dage 12 sider, 88 tavler Zac, 1967 Tegninger. Fotografisk optryk af udgave København , række Wiene: Inger Frihed, lighed og borgerskab : industrialisering og demokrati, København sider, ill. (nogle i farver) Københavns Bymuseum, 2002 Fra 14 år. Indhold: Frihed, lighed og borgerskab ; Enevælden - tiden før borgerskabet fik magten ; Københavns Kommune ; Grundloven af 1849 og de 5 f er ; Voldene falder ; Ny energi ; Arbejderne kommer ; Fabrikker ; Frihedens pris ; Familier og hushold i Absalonsgade og Ahlefeldtsgade ; Lidt omsorg ; Krav om lighed ; En epoke slutter og en ny begynder Erichsen: John Et andet København: fotografier fra århundredskiftet 167 sider, [1] tavle, alle ill. Gyldendal, 1967 Fotografier af gader, baggårde, arbejdspladser, værtshuse, offentlige fruentimmere, outsidere, forsorg og fængsler Dehn: Erik Det gælder liv eller død: sundhed og sygdom i Danmark sider, ill. Gyldendal Undervisning, 1996 Bl.a. om kolera, tuberkulose, kloge folk, læger, Danmark på kur, arbejde og sygdom samt alternativ behandling. Hertil lærervejledning med baggrundsviden og opgaver til fri kopiering Realiteternes verden: litteraturhistorie om det moderne og det folkelige gennembrud , ved Johannes Fibriger og John Rydahl 127 sider, ill. (nogle i farver) Alinea, 2001 Fra 15 år. Indhold: Det moderne gennembrud; Problemer under debat; Arv og miljø; Impressionismen; Kvindens frigørelse; Det folkelige gennembrud; Det moderne sammenbrud. 52

53 91.9 Gemt eller glemt?: sæt tid på et billede og bliv lidt til grin! Ved Treschow, Philip 128 sider, ill. Donna, 1986 Quiz-bog fra Danmarkshistorien, hvor spørgsmålet er en avis- eller tidsskriftforside eller -collage og hvor svaret er ledsaget af kommentarer og facts Larsen: Sten Gud, konge og fædreland: om nederlag og økonomiske fremskridt 31 sider, ill. (nogle i farver) Munksgaard, 1996 Danmarks historie fra 1800tallets start til 1. Verdenskrig Kampen for demokrati og dagligbrød: Danmark sider, ill. (nogle i farver) Flachs, 2002 Fra 12 år. Indhold: Målet er fuldt; Det nye Danmark; Det danske landbrug omlægges; Andelsbevægelsen; Levevilkår på land og i by; Arbejderne organiserer sig; Septemberforliget; Den politiske kamp for parlamentarisk demokrati; Systemskiftet; Fremtidens Danmark; Tidslinje Uden for murene: fortællinger fra det moderne gennembruds København Red. Klaus P. Mortensen 288 sider, ill. (nogle i farver) Gad, 2002 Da voldene omkring det gamle København faldt i 1857 åbnede byen sig med den hastige udbygning af brokvartererne og kulturelt åbnede byen sig i takt med de nye, internationale strømningers indtog man fik øjnene op for, at der var en verden uden for murene Indhold: Klaus P. Mortensen: Det uforfærdede øje. Henrik Wivel: Moderne Wunder. Jes Fabricius Møller: Nervøsitetens tidsalder. Martin Zerlang: Flanøren som fremskridtsspejder. Eva Pohl: En lysende drøm. Pil Dahlerup: Den fascinerende fjende. Georg Metz: Jøder i gennembruddet. Søren Mørch: Det moderne gennembrud. Ditlev Tamm: Punch, Pingel, provisorier. Niels Jul Nielsen: En hæderspokal. Eva Lous: - at hæve Kvinden i aandelig, sædelig og økonomisk Henseende. Else Marie Boyhus: Middag hos ritmesterens. Hans Helge Madsen: Paradokset Ferdinand Meldahl. Torben Wolff: En nyskabelse af europæiske dimensioner. Ning de Coninck-Smith: Orden, disciplin, hygiejne og økonomi. Marianne Saabye: Fugl Phoenix. Bente Scavenius: Fransk esprit i den danske uld. Thomas Kappel: Dampdragen. Inger Wiene: Alle gode kræfter Dehn: Erik Fra kanoner til klaphatte: nationalisme og nationalfølelse i Danmark sider, ill. Gyldendal, 1994 Hertil findes lærervejledning. 53

54 99.4 Colding-Jørgensen: Christian Christian: fynbodreng i København sider, ill. Gyldendal, 1987 Selvbiografisk fortælling om en 10-årig drengs oplevelser, da han og hans fynske familie flytter til København i Fra 11 år Thelander: Henry Der var en tid 100 sider, ill. Bogan, 1983 Billedbog i farver. Forfatterens barndomserindringer fra Vesterbro-kvarteret i København i