1 Golles, 2007, kap 4. s 65ff 2 Graf, 2004, s. 45

Transkript

1 Indledning Jeg har i denne opgave valgt at gribe det lidt anderledes an nemlig at inddrage alle problemstillinger i et forløb over tre årgange, da jeg synes at der kan spores en sammenhæng. I de enkelte forløb er der ud af huset oplevelser som gårdbesøg i 7. og 9. kl. og hvis muligheden var til stede gerne et lejrskoleophold ved vadehavet i 8. kl. Alle tre forløb kan indgå i tværfaglige sammenhæng med både geografi og fysik/kemi. Lejrskoleopholdet kunne også sagtens inddrage både historie og dansk. Undervisningsforløb Opgaven omhandler undervisningsforløb over 7., 8. og 9 kl., hvor problemstillingen er fordelt på 7., 8., og 9. klasses forløb. 7. kl. vil omhandle landbruget, som bl.a. vil omfatte: landbrugets omkostninger for miljøet, dyrehold og hensyntagen til deres velfærd samt dyrkningsmetoder og afgrøder. 8. kl. vil have fokus på betydningen af hav og kyst omkring Danmark, og her vil jeg inddrage: vadehavet og dets betydning, samt digernes betydning for marsken og befolkningen bag digerne. 9. kl. vil have fokus på dyrevelfærd og naturlig-, tillært- og social adfærd. De forskellige emneforløb skal opfylde Trinmål for faget biologi efter 8. klasse og 9. klasse, og blev derfor allerede med opstart af biologi i 7. klasse planlagt i grove træk, for at være sikker på at alle CKF er bliver inddraget over det 3årige forløb. Som hjælp til dette, har jeg udarbejdet begrebskort, som indeholder emneforløbene. BGK har til formål at give mig et overblik og sammenhæng over forløbet. Didaktiske overvejelser Jeg vil udvælge nogle faglige fokusområder som skal behandles, derudover vil eleverne have medindflydelse på aktiviteter og på hvilken måde de kunne tænke sig at arbejde med dem. Sammen vil vi orientere forældre om hvilke tanker eleverne og jeg har gjort os om emnet, og spørge ind til forældrenes resurser på området. Et godt startsted 1 kan være altafgørende for et vellykket forløb at få skærpet elevernes interesse og lyst til at fordybe sig yderligere i emnet. I forhold til elevernes dannelse kan et godt startsted være med til, med et Klafki citat om den dobbeltsidige åbning, at skabe det optimale møde mellem eleven og stoffet 2. 1 Golles, 2007, kap 4. s 65ff 2 Graf, 2004, s. 45 1

2 I lektionerne vil flere undervisnings- og organisationsformer indgå, hvilket kan være med til at sikrer variation som har stor værdi hvad angår læring 3, eksempelvis: Ekskursioner, med fælles oplevelser og mange sanseindtryk. Felt og laboratoriearbejde styrker elevernes kompetencer. Eleverne udvikler nysgerrighed og refleksion, ligeledes udvikler de naturfaglige arbejdsmetoder. Eleverne får oplevelser (hands on) erfaringer/knager som de kan bygge deres viden på. Multimedier, fx film, IT og faglitteratur, både til dataindsamling, fællesoplevelser og formidling. Klasseundervisning, fortrinsvis ved introduktion, diagnostisk evaluering(fx brainstorm), gennemgang af teori og opfølgning(mundtlig evaluering). Det kan være hensigtsmæssigt at indlede og/eller afslutte hvert modul i fællesskab, så tvivl, gode ideer, spørgsmål o.lign. kan blive vendt. Gruppe eller par arbejde, hvilket øver eleverne i at få sat ord på deres tanker og dermed øger deres evne til at formulere sig. Eleverne involveres i planlægning i det omfang det er muligt, hvilket stimulerer deres engagement og deres ansvarsbevidsthed. Ofte arbejdes der derfor både med elevvalgte og lærervalgte foki. Jeg mener der er rig mulighed for at undervisningsdifferentiere, både i laboratoriet og under gruppearbejdet, hvor mange er optaget af deres opgaver og derfor delvis selvkørende. Det giver læreren mulighed for at udfordre eleverne på forskellig vis ud fra den viden om deres forskellige forsætninger og rette sin opmærksomhed mod de elever, som har behov for støtte eller opbakning. I processen er det særligt vigtigt at læreren er stilladserende og i stand til at stille gode spørgsmål, fx med optag og høj værdisætning 4. Man kan gøre brug af 'mapping' the domain 5, for at analysere om aktiviteterne har det mål eller den hensigt som man formoder de har. Iflg. Klafki bør man i forbindelse med overvejelser om undervisningens indhold medtænke elevernes almene dannelse og derfor bør fællesmenneskelige problemstillinger indgå i undervisningen, Klafki kalder det også et epoke typisk nøgleproblem 6, hvilket jeg mener der er rig mulighed for på alle tre klassetrin. I forbindelse med 8. klasses forløbet kunne vi inddrage klimaændringer, fx hvordan kan det påvirke både vegetation og dyreliv ved vadehavet eller andre lavvandede kystområder i andre lande. Undervisningsforløbet afsluttes med fremvisning af egne arbejder, som virkelig kræver ejerskab i forhold til stoffet, dette forankrer den enkelte elevs læring yderligere og deres mundtlige præstationsevner styrkes. 3 Håstein, Hallvard, 2005, s. 230ff 4 Dysthe, 1997, s. 226ff 5 Millar, Brodersen, 2007, s. 78 2

3 PCK - Skema til at styrke undervisningsfaglighed indenfor et specifikt naturfagligt emne 7 Pointe/begreb 7 klasse 8. klasse 9. klasse Landbrug Vadehavet Dyreadfærd Begrundelser og overvejelser Fællesmål/trinmål som emnet kan opfylde kende udvalgte organismer og deres placering i fødekæder samt anvende begreber om deres livsytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse redegøre for forskellige erhverv, herunder landbrug, er afhængige af naturgrundlaget give eksempler på de økologiske udfordringer, der er forbundet med at producere bæredygtigt på grundlag af naturressourcer forklare fødevareproduktion i relation til biologiske processer og principper anvende enkelt udstyr til undersøgelser hvordan og eksperimenter i naturen og i laboratoriet, herunder mikroskop, kende udvalgte organismer og deres placering i fødekæder samt anvende begreber om deres lisytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse give eksempler på og sammenligne forskellige arters tilpasningeri bygning, funktion og adfærd i forhold til føde, næringsstoffer,vand, oxygen og temperatur give eksempler på naturpleje og naturgenopretning give eksempler på, hvordan bæredygtig udvikling indgår som led i naturforvaltningen planlægge, gennemføre og evaluere enkle undersøgelser og eksperimenter i forskellige biotoper og i laboratoriet læse og forstå informationer i faglige tekster anvende viden om udvalgte organismer og deres livsytringer i forhold til deres placering i fødenet og tilpasning til levesteder forklare sammenhængen mellem forskellige arters tilpasning i bygning, funktion og adfærd i forhold til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser samt forholdet til andre organismer vurdere konsekvenser for dyr, planter og natur ved udvalgte produktionsformer herunder koventionelle og økologiske forklare den biologiske baggrund for udvalgte naturplejeindgreb og naturgenopretninger herunder hensynet til biologisk mangfoldighed 7 Skemaet er oversat af Jørgen Haagen Petersen fra artiklen: Loughran,J., Mulhall, P. og Berry, A. (2004). In search of pedagogical content knowledge in science: developing ways of articulating and documenting professionel practice. Journal of research in science teaching, vol 41, nr. 4 pp

4 Hvad er det din intention at eleverne skal lære om dette her eller kunne? Læringsmål opskrives. stereolup samt udstyr til analyse af fysiske og kemiske forhold Eleverne skal lære om de grundlæggende forskelle på konventionelt og økologisk landbrug samt de biologiske processer som indgår i fødevareproduktion i landbruget. Endvidere skal kunne være med til at formulere relevante spørgsmål til eksterne rådgivere. De skal have indblik i hvorfor og hvordan jorden kan gødes og hvilke afgrøder der dyrkes i DK samt indblik i hvilke forskellige slags landbrug der er i DK, fx plante- og dyreavlere, kødproducenter samt blive bekendt med dyre-adfærd og- velfærd. Eleverne skal kunne formidle deres arbejde på en overskuelig måde vha. div. medier, fremæggelser, som forankrer deres viden. Eleverne skal vha. brainstorm og aktiv fælles deltagelse lære at planlægge feltarbejde, hvad er det vigtigt at have med for at kunne gennemføre undersøgelser. fx undersøge saltindholdet i vadehavet og lokalt og derudaf få indblik i at forskellige dyr er tilpasset forskellige forhold. Eleverne skal vha. bestemmelsesnøgler kunne beskrive og identificere forskellige organismer og fx kunne forklare forskellen på fugle ved vadehavet og fugle lokalt. Eleverne får indblik i sammenhænge i naturen ved at arbejde med fødekæder og i den forbindelse, lære om tidevandets betydning for vadehavet samt konsekvenser af mennesket indblanding ellers naturens, fx klimaforandring. Eleverne skal lære at anvende deres viden om dyrs adfærd, tillært eller naturlig samt få indsigt i forskellige arters yngelpleje. Eleverne skal lære at de kan begynde at tage kritisk stilling til information, anvende deres viden i forbindelse med at skulle tage stilling til samfundsmæssige problemstillinger fx Hvad kan konsekvensens være når dyrs naturlige adfærd hindres eller fordele og ulemper ved naturgenopretning. Eleverne skal lære at reflektere over deres eget arbejde, fx vha. logbog. Eleverne skal lære hvordan de kan formidle data på en overskuelig måde og de skal selv udvælge hvilke medier de vil arbejde med. Hvorfor er det vigtigt for eleven at vide det eller kende til det eller kunne det? Landbruget optager arealmæssigt meget af DK og har præget udviklingen i DK mht. natursyn og miljø fx ved tilførsel af stoffer. Landbruget producerer mange af vores daglige fødevarer. Jeg Naturen og dens mangfoldighed er kommet i fokus gennem de seneste generationer. Eleverne skal vide at fx vadehavet er unikt og har sin egen økologi. At her lever særlige fugle og her kommer mange trækfugle, fordi Det langsigtede mål er, at eleverne får en viden om organismer og naturen med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske sammenhænge og i samspil med andre fag være 4

5 mener at det er vigtigt at eleverne for en forståelse af landbruget og at de på sigt gennem deres handlinger kan være med til at præge udviklingen.. der er de vilkår tilstede som gør det muligt for dem at leve og overleve. At give eleverne en oplevelse og dermed håbe at de for øjnene op for naturen og dens betydning. med til at øge vores forståelse af verden8. Forståelse af at mennesket er en del af naturen. At eleverne får indblik i at der findes instanser som forvalter naturens og dyrs interesser. Hvad ved du ellers om dette her som du endnu ikke vil inddrage nu? At der er lovgivning om sprøjtning af afgrøder. At der arbejdes med at gensplejse afgrøder, af forskellige årsager. Vadehavet ændrer sig over tid. Hvilke tanker der for vadehavet fremadrettet, at det skal gå sin naturgivne gang. Udvælgelsesprocessen for avlsdyr. Etikken omkring forsøgsdyr Vanskeligheder/begrænsninger forbundet med at undervise i det her Midler til at besøge forskellige typer af landbrug. Årstid Midler til lejrskole ophold, så de kan opleve vadehavet og foretage aktiviteter i felten. Vejret årstid Elevernes forhold til dyr - følelsesmæssigt. Hvad ved du om elevers tænkning og formåen(hverdagsforståelser som bør influere på undervisningen Iflg. Kirsten Paludan 9, eksisterer der mange hverdagsforståelser, som man kan fange og drøfte i fællesskab. Måske har kulturskabte kønsforskelle og interesser (ROSE) også betydning! 10 Generelt iflg. Piagets stadieteori 11 er elever i 8. kl. i stand til at tænke abstrakt, hvorfor undervisningen kan udfordre elevernes tanker, dog kan der være store forskelle flere år på samme klassetrin. Elevernes forudsætninger meget varierende, hvorfor begrebsafklaring er særlig nødvendig, da vi må prøve på at opnå en fælles forståelse og platform at arbejde ud fra. Undervisnings elementer eller aktiviteter du vil sætte i gang (og din begrundelse for netop at have valgt det her) Brainstorm, planlægge forskellige gårdbesøg, finde ud af hvad vi vil med dem, fx se dyr, afgrøder, undersøge kornsorter mm, evt opdeling af grupper, da emnet egner sig til projektarb. Evt Planlægning af lejrskole faglitteratur og film om vadehavet. Undersøge stranden/havet lokalt til sammenligning med vadehavet, for at få indblik i forskelligheden i artsdiversiteten Ved vadehavet:, artsbestem- Brainstorm, så vi kan bruge elevernes viden om forskellige dyr adfærd. Intro. Div. instanser. Observere forskellige dyr, Evt. tur til Zoologisk Haves, skoletjeneste, hvor vi kan arbejde 8 jfr. Fælles mål 2009 faghæfte 15 9 Paludan, 2000, kap 2 10 Golles, 2007, s. 66ff, og Sjøberg 2007, s. 384ff 11 Sjøberg, 2007, s. 310ff 5

6 landbrugsavis artikler om økologisk el. konv. landbrug, dyrehold mm. Spiringsforsøg med korn fotosyntese. me dyr, planter, Undersøge prøver af sandbund, saltindhold, iagttage og beskrive tidevandets betydning. praktisk, da der er mange forskellige dyr. Valg af dyr samt evt. problematikker arbejde i grupper/par. Hvad vil du gøre for at forvisse dig om, hvordan eleverne tænker om det her eller magter ( så du både opfanger hvad de har fået fat i, hvad de ikke har og hvad de har misforstået)? At læreren stiller gode og afklarende spørgsmål undervejs og lytter til elevernes indbyrdes dialog. Begrebskort EVT. Podcasting: lade eleverne lave interviewe, dette vil sætte fokus på nogle velovervejede spørgsmål. Evt.. landbrugsavis Lade eleverne føre dagbøger, fx, hvad har været svært i dag? nyt? hvad har jeg lært? Konstruktive spørgsmål som får eleverne til at reflektere over egen læring. Videooptagelser fra Vadehavet. Refleksion over egen læring, dette kan bl.a. understøttes vha. logbog og opfølgende spørgsmål formuleret af læreren fx hvad har du fået ud af dette forløb, som du ikke vidste i forvejen? Fremlæggelser,valgfrie medier. 6

7 Litteraturliste: Andersen, Erland(red) Naturfagslærerens håndbog, Dafolo, 2009 Breiting, Søren, Ruge, Dorte, Inspirationer til ekskursioner, Økologisk landsforening 2007 Brodersen, P., Laursen, P. F. m.fl:. Effektiv Undervisning, Gyldendals Lærerbibliotek 2007 Golles, Bjarne: Natur/teknik: en fagdidaktik, Klim 2007 Graf, S., Skovmand, K.(red.): Fylde og Form, Wolfgang Klafki i teori og praksis, Klim 2004 Geoviden Vadehavet, nr. 1,2009 Giersing, Mette, m.fl., Husdyrhold adfærd, velvære og etik, Landbrugsforlaget, 3.udgave 2006 Hyllested, Trine, Underholdning eller Undervisning? Naturfaglige ekskursioner til eksterne læringsmiljøer i hele skoleforløbet, Dafolo, 2009 Håstein, H., Werner, S., Plads til forskellighed tilpasset læring og differentieret undervisning, Gyldendals lærerbibliotek 2005 Krog, Bente, m.fl., Vadehav & Marsk, Vadehavets Turistråd 2005 Millar, R., Maréchal, J.-F., Tiberghien, A., 'Mapping' the domain, Varities of practical work, i Practical Work in Science Education, Roskilde University Press, 1999 Rasmussen, Bent, Natursyn økologi til B-niveau, Nucleus Forlag ApS, Paludan, Kirsten, Videnskab, verden og vi - om naturvidenskab og hverdagstænkning, Aarhus Universitetforlag, 2004 Sjøberg, Svein: Naturfag som almendannelse en kritisk fagdidaktik, Klim, 2007 Tougaard, Svend, m.fl., Marsk og vade, Rosendahls Bogtrykkeri, Esbjerg, 1993 Undervisningsministeriet: Fælles mål faghæfte 15 Biologi, 2009 Warncke, Esbern: Feltbiologi, Gyldendal, 2008 Gyldendal, Bios grundbøger, Nordisk Forlag Tema: Dyrevelfærd, lærervejledning biologi klasse 7