Den 'sande' Keynes er blevet hyper aktuel.
|
|
- Aage Ludvigsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Jesper Jespersen, dr. scient. adm. Professor i økonomi Roskilde universitet jesperj@ruc.dk onsdag den 14. januar 2015 Den 'sande' Keynes er blevet hyper aktuel. Den britiske økonom John Maynard Keynes ( ) var det 20. århundredes mest nyskabende økonom. Han begrundede i sit hovedværk The General Theory of Employment, Interest and Money fra 1936, hvorfor et ureguleret markedsøkonomisk system vil have en iboende og derfor uundgåelig tendens til ustabilitet. Efterlader politikerne samfundsøkonomien herunder ikke mindst den finansielle sektor uden styring, vil samfundsøkonomien ikke af sig selv kunne sikre noget der bare minder om fuld beskæftigelse. Det er der mange årsager til, hvoraf en væsentlig er den finansielle sektors aktivitet. Hvis den ikke reguleres forholdsvist stramt vil den skabe spekulative bobler, der skaber yderlig ustabilitet, som undergraver beslutningsgrundlaget for navnlig private erhvervsinvesteringer. Dette er i al sin gribende enkelthed kernen i Keynes makroøkonomiske tænkning, der havde været længe undervejs; for Keynes var også trænet som en traditionel neoklassisk økonom; men udviklingen i mellemkrigstiden kombineret med hans uddannelse i filosofi og sandsynlighedsteori gjorde det muligt for ham at frigøre sig intellektuelt fra den konventionelle matematisk formulerede markeds- og ligevægtsøkonomi. Bogen var et frontalangreb på datidens økonomiske ortodoksi, at et markedsøkonomisk system er selvstabiliserende og herigennem sikrer, at udbud og efterspørgsel matcher hinanden samtidigt på alle markeder. Et resultat, der lå langt fra mellemkrigstidens kriseøkonomier og som byggede på helt urealistiske forudsætninger om fuldt fleksible priser og pengelønninger, og at fremtiden kendes med sikkerhed! Afsættet for Keynes var den samfundsøkonomiske virkelighed (der afspejler sig i de statistiske årbøger), hvor han kunne konstatere, at fuld beskæftigelse var et begreb, der kun lod sig realisere i de neoklassiske ligevægtsmodeller. Arbejdsløsheden have i Storbritannien ligget over 10 pct. siden afslutningen på 1. verdenskrig, og det uanset at pengelønnen var faldet ganske betydeligt i den periode. Det var så åbenbart forkert, at den britiske økonomi var selvoprettende. I 1931 opgav han definitivt at anvende ligevægtsmodellen og dens urealistiske antagelser til at forstå og beskrive de vedholdende makroøkonomiske ubalancer. Han skrev således i indledningen til sin nye bog, at den klassiske økonomis antagelser afspejler ikke det samfundsøkonomiske system, som vi lever i, hvilket har den konsekvens, at undervisningen i økonomi er vildledende og får katastrofale konsekvenser, hvis vi forsøger at anvende den i praksis (GT, p. 3). 1
2 Denne konklusion var ny i 1936 og blev afvist af Keynes ældre kolleger, men i dag burde den være endog særdeles velkendt. Alligevel anvender de mest indflydelsesrige økonomer i finansministerier, centralbanker, internationale økonomiske organisationer og vismandsinstitutioner stadig de neoklassiske generelle ligevægtsmodeller, når de rådgiver politikere. Heri ligger årsagen til den internationale finanskrisen, og den efterfølgende langstrakte økonomiske stagnation. Keynes er gået i glemmebogen. Lærebøgerne gengiver ikke Keynes originale teorier; men fremstiller en karikatur, der passer ind i den generelle ligevægtsmodel. Keynes er blevet reduceret til en antagelse om, at årsagen til arbejdsløshed skal findes i ufleksible pengelønninger. Intet kunne være mere forkert. Det er den svigtende og uforudsigelige efterspørgsel, der ifølge Keynes er årsagen til markedsøkonomisk ustabilitet. Denne konklusion er i direkte opposition til de neoklassiske økonomers fastholden, dengang som i dag, at udbud skaber sin egen efterspørgsel: at det markedsøkonomiske system er selvregulerende. Lad os derfor se på, hvad det var Keynes bidrog med efter at have konstateret, at det markedsøkonomiske system ikke i praksis kan antages at være selvregulerende. Svaret er for så vidt enkelt: at arbejdsløshed primært skyldes mangel på jobs. Og jobs opstår ikke af sig selv. Det kræver en øget produktion, som igen kræver en forventning hos erhvervslivet om, at den øgede produktion kan afsættes med fortjeneste. Der er to krav, der skal være opfyldt for, at hjulene atter kommer i gang. For det første at det kan betale sig for virksomhederne at producere, det vil sige, at der er et rimeligt og nogenlunde stabilt forhold mellem priser og omkostninger, og for det andet, hvilket er nok så vigtigt, at virksomhederne har en realistisk forventning om at kunne få varerne afsat til de forventede priser. Det vil sige, at der er en tilstrækkelig købekraft og købelyst hos husholdningerne, og at der ikke forventes et fald i priserne (deflation). Det er her, at de (neo)klassiske økonomer begår den afgørende fejlslutning. De antager, at efterspørgslen kommer af sig selv, hvis bare lønniveauet er tilstrækkeligt lavt. Tværtimod vil et for lavt lønniveau, forklarede Keynes, betyde en svigtende købekraft hos de mange lønmodtagere, der i praksis køber de fleste af varerne. Sænkes lønnen med 10 pct., så må virksomhederne i første omgang regne med en tilsvarende reduktion i det private forbrug. Jamen, vil de neoklassiske økonomer straks indvende, når lønnen falder bliver varerne billigere at producere, hvilket styrker konkurrenceevnen og dermed eksporten. Men her overser de, at der i dag ligesom i 1930erne - føres en sådan lønsænkende politik i stort set alle EUlande med den konsekvens, at efterspørgslen svigter i hele Europa, hvilket svækker alle eksportmarkederne under ét. Med afsæt i Keynes økonomiske teori kan der således gives en enkel forklaring på den aktuelle stagnation i EU: at efterspørgslen svigter. Det er dog ikke kun på grund af den svage lønudvikling; men mindst lige så væsentligt også på grund 2
3 af den i en lavkonjunktur uset stramme finanspolitik, hvortil kommer, at banksektoren endnu ikke har fået konsolideret sig tilstrækkeligt oven på finanskrisen. Lad os tage den stramme finanspolitik først; for den bygger ligeledes på en neoklassisk misforståelse. I de fleste lande er der store underskud på de offentlige budgetter, hvilket er en direkte følge af den rekordhøje arbejdsløshed. Det er de såkaldte automatiske konjunkturstabilisatorer, der er forklaringen på denne sammenhæng. Da arbejdsløsheden begyndte at stige tilbage i 2008 på grund af svigtende eksport og faldende investeringer i den private sektor, førte det uundgåeligt til større sociale udgifter og mindskede skatteindtægter. Og tak for det burde enhver politiker have sagt, hvis de havde læst den originale Keynes. Denne automatik forhindrede, at konjunkturfaldet blev endnu dybere. Det er således ingen tilfældighed, at de europæiske lande, der havde en svag velfærdsstat, oplevede de dybeste fald i aktiviteten og dermed den største stigning i arbejdsløsheden. Også her kunne økonomer (og politikere) med fordel have lyttet til Keynes, der netop rådede Roosevelt til at koncentrere den politiske indsats til primært at mindske arbejdsløsheden, for så skulle budgettet nok rette sig look after unemployment, and the Budget will look after itself var Keynes velbegrundede råd. Begynder politikerne derimod midt i en lavkonjunktur at skære i de offentlige budgetter, så vil det med sikkerhed trække krisen i langdrag. Denne konklusion burde ikke komme som en overraskelse for nogen med indsigt i samfundsøkonomi. Keynes ville ganske givet have rystet på hovedet af EU's rigide regelsæt, der bl.a. kræver, at underskuddet på de offentlige budgetter ikke må overstige 3 pct. af nationalproduktet uanset konjunkturerne. Dette krav er en sikker vej til forarmelse af store befolkningsgrupper og fortsat lavvækst. Hvis arbejdsløsheden ikke reduceres, så er det en lang og sej proces, at få budgetunderskuddet mindsket. Det er stort set umuligt at spare sig til balance. Hvis EU-kommissionen fortsat insisterer på budgetforbedringer, burde svaret være øgede skatter. Det er naturligvis fordelingspolitisk et følsomt emne; men Kommissionen kunne jo i første omgang hjælpe med at få lukket de værste skattehuller i Luxembourg, Kanaløerne, Monaco etc. Dernæst ville Keynes have peget på beskatning af de indkomster, formuer og arv, hvor den negative efterspørgselseffekt er mindst. En diskussion som er blevet aktualiseret af den franske økonom Thomas Piketty. En finansiel transaktionsskat ville ligeledes være oplagt. Den ville dæmpe spekulationen, og gennemført i hele EU kunne den benyttes til en sikring af, at der var betalt skat af alle transaktioner ind og ud af EU f.eks. til Schweiz, Cayman Island etc. Hvad kan vi så bruge Keynes indsigt til i dag? For det første, at hvis lavkonjunkturen skal brydes, så skal der statslige (helst koordineret via EU) initiativer til at sikre, at der bliver skabt de 20 mill. jobs, der mangler i Europa. Nå, og hvad skal der så efterspørges? Spørger kritikerne straks. Hvad er det, at staten kan organisere og planlægge bedre end det private marked? Her kunne man jo helt i 3
4 Keynes ånd starte med den netop fremlagte Juncker-plan og gange den op med 4 eller 5 i de kommende 10 år. Det ville for det første skabe jobs, dernæst ville det få den europæiske energipolitik og infrastruktur til at hænge bedre sammen, og endelig ville det kunne være starten på et bæredygtigt Europa, som vi kan være bekendt. Næste spørgsmål: Hvor skal pengene så komme fra? Her er det så heldigt, at den Europæiske centralbank (ECB) netop har annonceret, at den vil starte et storstilet pengeudpumpningsprogram. Hvor den vil søge primært at finansiere erhvervs- og samfundsinvesteringer fremfor offentlige budgetunderskud. Finansiering af Juncker-planen kunne være begyndelsen. I takt med at hjulene kom i gang, så ville opsparingen stige og disse penge kunne så benyttes til den mere langsigtede finansiering af erhvervs- og offentlige investeringer. Hertil kommer de penge der vil kunne spares, hvis det lykkes at gøre Europa selvforsynende med energi. I 2014 har EU-landene købt olie og gas i Rusland og Mellemøsten for tæt på 400 mia. hvilket er mere end hele Juncker-planen beløber sig til. Hver euro der spares på energiimporten, kan investeres i vedvarende energi. Her er det, at Keynes ville have stillet spørgsmålet hvad dælen nøler i efter? Det er kun EU's alt for stramme budgetregler, der holder landene tilbage (i et uskønt samarbejde med bl.a. kullobbyen). Tillad mig på denne baggrund, at opfordre mine kolleger til at (gen)læse Keynes ikke mindst hans afsluttende kapitel, der indledes således, den afgørende fejl ved det økonomiske system, som vi lever i, er dets manglende evne til at sikre fuld beskæftigelse og dets vilkårlige og ulige fordeling af formuer og indkomst (s. 372). Så længe der var store uløste samfundsopgaver, så var det uansvarligt, at der ikke blev taget politiske initiativer til at udbedre dem, navnlig i perioder med høj arbejdsløshed, hvor fattigdommen breder sig. Det forstå Roosevelt i USA, og Keynes begrundede hvorfor det var en også teoretisk set farbar vej. Hvilket det også er i dag. Økonomisk vækst var dog ikke et mål i sig selv for Keynes. Tværtimod skrev han i sit essay mine børnebørns økonomiske muligheder : at i takt med at velstanden breder sig, så bør der gives mulighed for, at arbejdstiden reduceres. Når han i 1930 kikkede to generationer ud i fremtiden, så ønskede han for sine børnebørn, at de ville omsætte det stigende produktionspotentiale, som en velreguleret markedsøkonomi kan skabe, til en øget velfærd, der også omfattede nedsat arbejdstid (og længere ferier). For de egentlige menneskelige værdier opnås, hverken gennem lange arbejdsdage på fabrikken, på kontoret endsige eller i form af lørdags-shopping hvor mere eller mindre unyttige forbrugsgoder købes for kort efter at blive smidt ud. Helt grotesk bliver det økonomiske kredsløb, når produktionens primære formål er at holde arbejdskraften beskæftiget i 40 timer om ugen, blot for at finansministeren kan få nogle flere skatteindtægter. Nået hertil i læsningen af Keynes, spurgte jeg derfor mig selv, hvorfor erkendelsen af Keynes på mange måder uhyre enkle, men helt nyskabende makroøkonomiske teori fortsat enten negligeres eller fremstilles i karikeret form? 4
5 Hvorfor benytter den dominerende økonomiske rådgivning sig fortsat af de neoklassiske generelle ligevægtsmodeller? Herom kan der også læses i denne Keynes-biografi, der på en og samme gang giver den historiske, filosofiske, politologiske og økonomiske baggrund for Keynes enorme betydning frem til midten af 1970erne. Herefter ændrede de politiske vinde sig. Statslig regulering af markedsøkonomien kom i miskredit. Markedstænkning og den neoliberale ideologi blev dominerende, hvilket førte til en udradering af Keynes makroøkonomiske teori: ikke fordi den var forkert; men fordi policy-konklusionerne ikke længere blev anset som politiske korrekte end ikke af det ny venstre. Hvilket leder til det ubehagelige spørgsmål, hvad er det egentlig for hensyn, der styrer den økonomiske videnskab? Er det ønsket om at erkende den samfundsøkonomiske virkelighed, eller er det ønsket om at være politisk korrekt? Her skilte Keynes sig afgørende ud, idet han, uanset han i en lang periode var medlem af det liberale parti i Storbritannien, insisterede på at søge sandheden. Jesper Jespersen har netop udgivet John Maynard Keynes den makroøkonomiske teoris oprindelse og udvikling, 2. reviderede udgave, Djøfs Forlag,
Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk
Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.
Læs mereØkonomi eller Virkelighed? Hvorfor tager økonomerne så ofte fejl
Økonomi eller Virkelighed? Hvorfor tager økonomerne så ofte fejl Akademiet for unge talenter 18. september 2017 Professor Jesper Jespersen Jesperj@ruc.dk Oversigt: nogle holdepunkter Samfundsøkonomi er
Læs mereEuropa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed. Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016
Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016 jesperj@ruc.dk Europa vækker altid stærke følelser 1. Fordi vi er en del af Europa fælles problemer:
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER II
ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst
Læs mereHvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015
Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,
Læs mereModern Monetary Theory makroøkonomisk teori og politik: et stock-flow consistent approach
Modern Monetary Theory makroøkonomisk teori og politik: et stock-flow consistent approach Jesper Jespersen, jesperj@ruc.dk Makro-seminar, 7. marts 2019 Aalborg og Roskilde Universitet Den økonomiske krise
Læs mereDepressionsøkonomiens hovedværk fylder 75 år: Keynes er kommet på mode igen
4. februar, 2011 Depressionsøkonomiens hovedværk fylder 75 år: Keynes er kommet på mode igen Økonomen John Maynard Keynes udgav i slipstrømmen af Den Store Depression sit hovedværk indenfor økonomisk teori
Læs mereDansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009
Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereVækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk
Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For
Læs mereINVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012
INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.
Læs mereDe samfundsøkonomiske mål
De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs merePejlemærker december 2018
Udlandet Gunstig udvikling i verdensøkonomien. Usikkerheden tager til BNP-Vækst Udsigt til moderat vækst i BNP Beskæftigelse 60.000 nye jobs, og stor efterspørgsel på højt kvalificeret arbejdskraft Arbejdsløshed
Læs mereA Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at
A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER B
ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet Oktober 2016
Læs mereDansk økonomi på slingrekurs
Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi
Læs mereDansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016
T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi
Læs mere[Indledning] Tak for invitationen. Som skatteministeren sagde, så er vi glade for at komme her i dag.
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 373 Offentligt TALEPAPIR [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 20. april 2017 Samråd i Skatteudvalget den 4. maj 2017 Spørgsmål AB stillet efter ønske
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereDRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.
1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.
Læs mereJesper Jespersen Henrik R. Jensen. Introduktion til. Makro. økonomi 2. UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Jesper Jespersen Henrik R. Jensen Introduktion til Makro økonomi 2. UDGAVE Jurist- og Økonomforbundets Forlag Introduktion til Makroøkonomi Jesper Jespersen Henrik R. Jensen Introduktion til Makroøkonomi
Læs mereVækst: hvorfor/hvorfor ikke? Folkeuniversitetet, Frederikssund 20. januar 2014 Jesper Jespersen
Vækst: hvorfor/hvorfor ikke? Folkeuniversitetet, Frederikssund 20. januar 2014 Jesper Jespersen Generel oversigt 1. Hvad taler vi om? 1.Økonomisk Vækst, velstand Bruttonationalprodukt (BNP) 2.Bæredygtig
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER II
ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER B
ØKONOMISKE PRINCIPPER B 1. årsprøve, 2. semester Mankiw kap. 11: Aggregate Demand I: Building the IS-LM Model Jesper Linaa Fra kapitel 10: Lang sigt vs. kort sigt P LRAS SRAS AD Side 2 Lang sigt vs. kort
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereHector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen. DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion 2.UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
2.UDGAVE Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion Jurist- og Økonomforbundets Forlag Økonomiens Konger Redaktion: Professor Jesper Jespersen, Roskilde
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67
Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian
Læs mereDansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top
Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.
Læs mereFinansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017
Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereNØGLETALSNYT Industriproduktionen under pres
NØGLETALSNYT Industriproduktionen under pres AF STEEN BOCIAN, JONAS SPENDRUP MEYER OG KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN Den seneste uge har været rimeligt stille på nøgletalsfronten. Det mest interessante nøgletal
Læs mereDET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24
24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer
Læs mereFem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi
Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal
Læs mereSF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.
1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereJesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Jesper Jespersen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogen er en lærebog i miljøøkonomi, der giver en ikke-teknisk fremstilling af de væsentligste miljøøkonomiske problemstillinger. Ved hjælp af simple
Læs mereØkonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk
Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på
Læs mereMAKROØKONOMI FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT. Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester.
FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT MAKROØKONOMI Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 8 Aggregeret efterspørgsel I Pensum: Mankiw kapitel 10 Claus Thustrup
Læs mereRegeringens 2020-plan er dumpet
En artikel fra KRITISK DEBAT Regeringens 2020-plan er dumpet Skrevet af: Jesper Jespersen Offentliggjort: 15. juni 2011 Eksamenstid I juni måned går de studerende til eksamen. Jeg har nu i fire dage i
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Faldende aktiemarked
01-10-2017 01-11-2017 01-12-2017 01-01-2018 01-02-2018 01-03-2018 01-04-2018 01-05-2018 01-06-2018 01-07-2018 01-08-2018 01-09-2018 01-10-2018 NØGLETAL UGE 41 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Faldende aktiemarked
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession
NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for udviklingen i dansk økonomi, der viste vækst på hele
Læs mereLAV VÆKST KOSTER OS KR.
LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereLEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget
Læs mereTemperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen
02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro
Læs mereNOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen
NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen
Læs mereMAKRO årsprøve. Forelæsning 8. Pensum: Mankiw kapitel 10. Peter Birch Sørensen.
MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 8 Pensum: Mankiw kapitel 10 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN I kapitel 9 analyserede vi en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven:
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereFaktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?
Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HHX International økonomi B Pernille
Læs mereØkonomiske beregninger
Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske
Læs mereFinansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.
Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er
Læs mereMAKRO 1 BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN. I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. 2. årsprøve
BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 9 I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. AS-kurven: Langt sigt, Y = Ȳ. Kortsigt, P = P med passiv tilpasning
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra
Læs mereLavere international vækst koster dyrt i job og velstand
Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand En politisk tillidskrise har øget den internationale usikkerhed blandt forbrugere og investorer. Det rammer dansk økonomi hårdt, da eksporten har
Læs mere.RQVHNYHQVHUÃYHGÃIRUVNHOOLJÃWLONQ\WQLQJÃWLOÃHXURVDPDUEHMGHW
'DQPDUNRJHXURHQ.RQVHNYHQVHUÃYHGÃIRUVNHOOLJÃWLONQ\WQLQJÃWLOÃHXURVDPDUEHMGHW NRQRPLPLQLVWHULHWÃRJÃ)LQDQVPLQLVWHULHW Ã ÃÃÃÃ 'DQPDUNÃRJÃHXURHQ.RQVHNYHQVHUÃYHGÃIRUVNHOOLJÃWLONQ\WQLQJÃWLOÃHXURVDPDUEHMGHW $SULOÃ
Læs merePost-keynesiansk vækstteori og den metodologiske forankring.
Jesper Jespersen Jesperj@ruc.dk 14. maj 2007 Post-keynesiansk vækstteori og den metodologiske forankring. Gæsteforelæsning, Københavns Universitet, auditorium A Tirsdag, den 15. maj 2007, kl. 10.15-12.00
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereDanske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7
Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, 13.12.2008, 1. sektion, Side 7 Af finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) Statsministeren mødes i disse dage med sine kollegaer
Læs mereDanmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013
Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik
Læs mereIndhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014
Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...
Læs mereLæseplan Socialøkonomi og -politik
SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 1. semester 30. juni 2014 Læseplan Socialøkonomi og -politik Underviser: Professor Jørn Henrik Petersen Målet med faget Socialøkonomi og -politik er at sætte den
Læs mereEr Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion
Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt
Læs mereJohn Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab
John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab Dagens emner Konkurrence om ydelser og aktiviteter Evidensbaserede ydelser Konkurrence nej. Evidens Ja. Ingen konkurrence
Læs mereDREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet
DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.
Læs mereFlere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder
Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder
Læs mereDen næste finanskrise starter her
10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt
Læs mereMultiple Choice-test. Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 1.2. Ved forkerte svar gå til lærebogens afsnit 1.2
Multiple Choice-test Til hvert kapitel er en MC-test, der består af 4 under-tests. Hver af disse under-tests består af 4 udsagn, som du skal tage stilling til, om er korrekte. Der kan godt være flere korrekte
Læs mereEuro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012
Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten
Læs mereForfejlet krisepolitik trak den økonomiske nedtur i langdrag
Forfejlet krisepolitik trak den økonomiske nedtur i langdrag Opsvinget i dansk økonomi har været et af de mest træge i historisk perspektiv. Først fire år efter BNP ramte bunden begyndte beskæftigelsen
Læs mereGod slutning, men eksporten skuffede i 2018
NØGLETAL UGE 2 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt God slutning, men eksporten skuffede i 218 Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge bød på tal for udviklingen i vareeksporten i november,
Læs mere3.lek&on: De økonomiske mål
3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske
Læs mereFinanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat, udarbejdet 26.06, rev. 28.06.16 LÆREN AF BREXIT.
Læs mere31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-
31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden
Læs mereFødevareklyngens eksport rejser længere væk
Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 3377 3421 NOVEMBER 2016 Fødevareklyngens eksport rejser længere væk Eksporten fra fødevareklyngen retter sig i stigende grad mod Asien og øvrige globale markeder.
Læs mereOpgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.
Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,
Læs merePæn start på 2019 for vareeksporten
2018M02 2018M06 2018M08 2018M12 2019M02 NØGLETAL UGE 15 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Pæn start på 2019 for vareeksporten Af: Katrine Ellersgaard Nielsen, chef for analyse og samfundsøkonomi og Kristian
Læs mereAf Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO
ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften
Læs mereØKONOMISK OG SOCIAL KONVERGENS I EU: KONKRETE FAKTA
GENNEMFØRELSE AF EUROPAS ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION Kommissionens bidrag til ledernes dagsorden #FutureofEurope #EURoadSibiu ØKONOMISK OG SOCIAL KONVERGENS I EU: KONKRETE FAKTA Figur 1: Euroen er Den
Læs mereDen økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation
Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk
Læs mereEuropa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen
BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der
Læs mere1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Handelsgymnasiet Ribe HHX
Læs mereHver fjerde virksomhed ansætter i udlandet
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen
Læs mereFremskridt med den økonomiske situation
#EURoad2Sibiu Fremskridt med den økonomiske situation Maj 219 PÅ VEJ MOD EN MERE FORENET, STÆRKERE OG MERE DEMOKRATISK UNION EU s ambitiøse dagsorden for beskæftigelse, vækst og investeringer og bestræbelserne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2013, skoleåret 2012-2013. Institution Vejen Handelsskole og Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau
Læs mereInvesteringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst
SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Stærke nøgletal i en svær tid
NØGLETAL UGE 36 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Stærke nøgletal i en svær tid Af: Kristian Skriver, økonom & Tore Stramer, cheføkonom I den forgangne uge har der været meget stille med nøgletal på udviklingen
Læs mereDET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD
DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International økonomi B Ole
Læs mereFinanspolitikken til grænsen
Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af
Læs mereJobskabelsen er dybt afhængig af eksporten
Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne
Læs mereVirksomhederne er klar til at udnytte globaliseringens muligheder
Klaus Rasmussen, chefanalytiker, kr@di.dk, 3377 3908 Kasper Hahn-Pedersen, konsulent, khpe@di.dk, 3377 3432 SEPTEMBER 2017 Virksomhederne er klar til at udnytte globaliseringens muligheder Langt de fleste
Læs mereANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark
Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,
Læs mereStort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer
Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for
Læs mereFra kapitlet Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed, Dansk Økonomi, efterår 2000
272 Der er begrænsede midler til naturforvaltning, og derfor foretages der prioriteringer. Spørgsmålet er derfor ikke, om natur og biologisk mangfoldighed (biodiversitet) bør og kan prioriteres i forhold
Læs mere