- Mulle fortæller, at udvalgets ønske er, at der skal være plads til dialog om visioner og prioriteringer med bestyrelserne.

Transkript

1 Referat Forum Dialogmøde i Partnerområde Nord Tid Mandag d Sted Børnehuset Drømmebakken 11. marts 2019 Sags id: 19/ Målsætninger og arbejdet i partnerområde Se slides fra Thomas og Synnøve 2. Oplæg om aktuelle tendenser på dagtilbuds og skoleområdet Kommentar til oplægget: 16 b: En del henvendelser fra forældre. Den nye 16 b er ikke politisk vedtaget endnu, derfor har Byrådet ikke taget stilling til den paragraf endnu Det skal være mere tydeligt, hvad der er lovpligtigt, og hvad der er mulighed for selv at beslutte som kommune og decentralt på de enkelte institutioner/skoler. 3. Hvordan har vi dialog politikere og bestyrelser imellem? Mulle fortæller, at udvalgets ønske er, at der skal være plads til dialog om visioner og prioriteringer med bestyrelserne. Det er positivt, at der møder så mange bestyrelsesmedlemmer og udvalgsmedlemmer op. Det giver mulighed for at give såvel forældre som politikkere indsigt i, hvordan praksis ser ud. Spørgsmål: Kan der sparres på kulturelle tiltag for at prioritere kerneydelser på både dagtilbud og skole? Skolerne i Partnerområde Nord er utilfredse med den socioøkonomiske fordeling af inklusionsmidler. De store dialogmøder, som holdes årligt, skal afskaffes. Det er bedre, at enkelte medlemmer fra udvalget deltager i bestyrelsesmøder flere gange om året. Dialogmøder i Partnerområder er også en god løsning. 4. Opsamling på dialog i blandede grupper på baggrund af i forvejen indsendte temaer fra bestyrelserne i partnerområdet

2 Økonomi Emne Opsamling Drøftelse om økonomi forslag om, at der evt. kan spares på partnerområderne, svømmehaller, musikskoledeltagelse, byrådspolitikere Vigtig der er økonomi i forhold til for at fastholde et fokus på kerneopgaven eks. fokus på vejledere i forhold til inklusion De socioøkonomiske faktorer er for uigennemsigtige Et ønske om mere åbenhed omkring økonomi for skolebestyrelserne Drøftelse af muligheden for at bruge sponsorater Drøftelse om, hvorvidt der kan ændres på indkøbsaftaler, som er fælles for skolerne bl.a. ved indkøb af it, som kan gøres billigere uden en indkøbsaftale. Dialog Det fysiske møde har stor betydning. Det er med til at personliggøre relationen mellem politikere og bestyrelsesmedlemmer/forældre. Formanden giver udtryk for, at det har været en god aften med god mulighed for reel dialog med såvel forældre og medarbejdere. Flere bestyrelsesformænd tilbyder at indgå i en dialog med politikkerne, hvis de mangler input fra området. Der er et ønske om mere samarbejde i på det politiske niveau, så det ikke er to fløje imod hinanden, og som bekæmper hinanden. Nogle bestyrelsesmedlemmer har et ønske om at synliggøre i pressen, at Assens Kommune er den kommune, som bruger færrest penge på skolevæsen og dagtilbud. Dette er andre bestyrelsesmedlemmer uenige i. Det kunne være hensigtsmæssigt at få Christiansborg i tale ift. at synliggøre, hvor presset økonomien er for dagtilbud og skoleområdet i Assens Kommune. Dette skal ske gennem påvirkning af partiernes folketingsmedlemmerne. Bestyrelserne byder politikerne velkomne ude på skolerne, så de kan opleve hverdagen og løbende have en dialog. Bestyrelserne vil gerne være sparringspartnerne. Visioner for området Udvalget skal tydeliggøre, hvad visionen er for området. Først skal der tales om, hvad man vil opnå og hvordan. Imens skal drøftelser om økonomi parkeres. Efter fremlæggelse af visionen, kan økonomien komme i spil; hvad kan så lade sig gøre. Et ønske om mere branding af skolerne; hvad er vi gode til. Kerneopgave Et ønske om synliggørelser af kan og skalopgaver, samt tydeliggøre hvad forskellen på lovkrav og kommunale prioriteringer er. Side 2 af 3

3 Er der en fælles holdning til skolestrukturen. Der er stor ros fra bestyrelserne til dagtilbud og skoler for at løse kerneopgaven trods vanskelige vilkår. Bestyrelserne ønsker, at dagtilbud og skoler får ro til at løse kerneopgaven. Drøftelser om, hvorvidt der behøver at være to voksne tilstede i ydertimerne i dagtilbuddene, sådan som reglerne er nu. Side 3 af 3

4 Referat Forum Dialogmøde i Partnerområde Syd Tid Onsdag d Sted Landsbyordningen Gummerup 13. marts Målsætninger og arbejdet i partnerområde Se slides fra Pia 2. Oplæg om aktuelle tendenser på dagtilbuds og skoleområdet Ingen kommentar til oplægget 3. Hvordan har vi dialog politikere og bestyrelser imellem? Karin ligger op til, at elevrådsrepræsentanter også indbydes til dialog med bestyrelserne og udvalget. Forslag om, at der løbende laves arbejdsgrupper ad hoc med deltagelse af såvel bestyrelsesmedlemmer og politikkere efter, hvad der er behov for at udvikle på. 4. Opsamling på dialog i blandede grupper på baggrund af i forvejen indsendte temaer fra bestyrelserne i partnerområdet Emne Fleksible læringsmiljøer Opsamling Ønske fra skolerne om frihed til at kunne prioriterer ressourcer Ikke for mange bindinder (også fra Christianborg) Forskellige muligheder for holddeling fokus på stærke og svage elever Skolerne er ser muligheder frem for begrænsninger Ønske om at få afklaret hvor vide rammer, der må arbejdes med på skolerne ift. etablering af fleksible læringsmiljøer Drøfteler om behovet for fleksible læringsmiljøer Inddragelse af SFO til at skabe fleksibel læringsrum Den tidlige indsats har et særligt fokus i Børnehuset Haarby, da de har fået tildelt midler fra Børne og Socialministeriet. Det giver mulighed for at arbejde anderledes med børn i udsatte positioner. Her er forposterne også blevet inddraget i arbejdet

5 Succeser i partnerområder Fælles forældreforedrag for alle forældre i partnerområdet Samarbejde på tværs af skoler fx vejledere Fordele ift. transport fx fælles bus i partnerområdet Ønske om ro til fordybelse i partnerområder Fokus på balance mellem det lokale og det fælles Kræver ressourcer at arbejde med opfyldelse af mål i partnerområdet ressourcer, som ikke er tilstede på skolerne Det er et ønske fra udvalgets side, at man i partnerområderne deler faglig og praktisk viden om det, der lykkes eller udfordringer i skoler og dagtilbud Partnerområder Nogle steder opleves det som en spareøvelse Nogle steder er oplevelsen, at det ikke noget, der vokser nedefra. Det giver lederne mulighed for at mødes og videndele Nogle medarbejderne har ikke behov for samarbejdet i partnerområdet Blev indført af det gamle udvalg. Fra nogle bestyrelser er der et ønske at kende det nye udvalgs forventninger til partnerområderne Hvad tænker eller forventer UBF af partnerområderne? Dialogformer Positive tilbagemeldinger på formen i dag; med møder i partnerområder giver mulighed for at dele gode historier, at have en reel dialog, som fx høringssvar ikke giver Forslag om workshop, hvor skoler og dagtilbud på forhånd har valgt, hvilket emne de ønsker at have dialog om. Det vil også give tryghed for forældrebestyrelser Ønske om ad hoc grupper, efter behov Forslag om variation i dialogen, afhængigt af hvad der skal drøftes. Det skal altså tilpasses efter temaet. Ved høringsvar føler man sig tit overladt til sig selv, i et dialogmøde på denne måde kommer vi tættere på hinanden Disse dialogmøder gør vejen mellem politikere og institution/skole tættere Kursus for forældrebestyrelser Fokus på særlige elevtyper Blev aflyst i 2018, men der udtrykkes ønske om at genoptage dette. Giver mulighed for dialog på tværs af skoler/dagtilbud/partnerområder Kunne måske med fordele mødes årligt til et mindre møde, hvor skolebestyrelserne samles og får oplæg fra fx HR afdelingen eller juristerne med fokus på et særligt emne. Der er hele tiden udskiftning i bestyrelserne, derfor er der hele tiden behov for dette Præstationspiger Der ses en selvskadende adfærd hos nogle piger, som har svært ved at efterleve alle de krav, som de oplever bliver stillet til dem. Kunne der tænkes i tilbud til denne gruppe af elever på samme måde, som der tilbydes noget til udadreagerende drenge? Side 2 af 3

6 Trivselsundersøgelse Nogle steder forholder medarbejderne sig til den enkelte skole/dagtilbud og ser ikke sig selv, som en del af det store fællesskab som Assens kommune er. Istandsættelse af skoler Ønske om en langsigtet plan for hvornår og hvilke skoler, der skal istandsættes/renoveres Branding Drøftelse om, hvordan vi sammen kan hjælpes med at få fortalt og udbredt den gode historie Afkortning af skoledage Det er udfordrende at benytte muligheden bl.a. pga. udfordringer med buskørsel. Meebook Drøftelse af om der evt. skal laves en evaluering af Meebook? Side 3 af 3

7 Referat Forum Dialogmøde i Partnerområde Øst Tid Mandag d Sted Tommerup Skole 18. marts Målsætninger og arbejdet i partnerområde Se slides fra Kirsten og Lisbeth 2. Oplæg om aktuelle tendenser på dagtilbuds og skoleområdet Ingen kommentar til oplægget 3. Hvordan har vi dialog politikere og bestyrelser imellem? Karin ligger op til, at der ved bordene skal være drøftelser om, hvordan formen på dialogen med politikkerne kan fremadrettet. Karin efterlyser, at elevrådsrepræsentanter også indbydes til dialog med bestyrelserne og udvalget. Forslag om, at der løbende laves arbejdsgrupper ad hoc med deltagelse af såvel bestyrelsesmedlemmer og politikkere efter, hvad der er behov for at udvikle på, og hvilken interesse bestyrelsesmedlemmer har. 4. Opsamling på dialog i blandede grupper på baggrund af i forvejen indsendte temaer fra bestyrelserne i partnerområdet Emne Opsamling Dialogform Flere giver udtryk for frustration over tidligere dialogmøder, hvor formen var meget envejskommunikation og spørgsmålsvar. Inklusionseftersynet kunne med fordel have været tænkt ind som en del af det sidste dialogmøde. Bestyrelserne ønsker at få ejerskab til de beslutninger, der skal træffes. Dette skal ske gennem dialogmøder. Dialogmøder kunne godt indeholde et særligt forum for de unge Der er stor opbakning til have dialogen i partnerområdet, da det bliver nærværende at kunne tale om eget partnerområde Det er rigtig godt at sidde i mindre grupper.

8 Et fælles oplæg om et relevant emne kunne være en idé fremadrettet. Formen er ikke det eneste der er vigtigt for et godt møde, dagsordenen og viden om emnerne før mødet er også vigtigt. Hvad kan vi som bestyrelse forvente at få med fra mødet, hvordan kan vi sparre på de emner, der er på dagsordenen. Så vil bestyrelserne føle et større ejerskab til emnerne Høringssvar Bestyrelserne savner tilbagemeldinger på høringssvarene. Det gør bestyrelserne usikker på, om deres høringssvar bliver læst og brugt som input. Børn og Ungepolitik Det er godt, at der kommer en fase, hvor bestyrelserne kommer med ift. udarbejdelse af ny politik. De vil dog gerne på banen med input tidligere. De gør opmærksom på, at man i arbejdet med at få input fra børn og unge skal huske at høre de svage børn og unge. Økonomi Mange giver udtryk for stor frustration over de store udsving i økonomien. Der er en bekymring hos såvel forældre som medarbejdere ift. muligheden for at rekruttere nye medarbejdere, når der hele tiden er besparelse på området. Så bliver det ikke attraktivt at søge job i Assens Kommune. Nogle bestyrelser giver udtryk for, at de hellere vil øge indtægterne via større forældrebetaling end at skære mere i tildelingen på dagtilbudsområdet. Der er stor bekymring for varetagelse af kerneydelsen samt en bekymring for forringelse i servicen. Drøftelser om trivsel hos medarbejderne, når der kommer så store og pludselige besparelser. Der er brug for en stabil økonomisk ramme, så skolerne kan arbejde mere strategisk Trivsel Dialog om, hvordan der arbejdes med trivsel på alle skoler i partnerområderne. Der er god inddragelse af eleverne, men der kunne være et ønske om mere elevinddragelse i bestyrelsernes arbejde. Vision 2030 Handleplaner skal formuleres decentralt, så de får en betydning lokalt. Handleplanerne skal beskrive, hvordan vi når målene. Vigtigt at have et bredt fokus på børns kompetencer. Partnerområder Der er et ønske fra udvalgets side om, at man bruger hinanden i partnerområderne for at modvirke, at de enkelte steder lukker sig om sig selv. Det giver udfordringer at finde ressourcer til arbejdet i partnerområdet. Der bliver rejst et spørgsmål om, hvorvidt man kunne lave en ordning med deling af servicemedarbejdere i partnerområderne. Jobbank Giver nogle steder frustrationer, når man ikke kan sætte sit eget hold af medarbejdere, men i stedet skal have en overført medarbejder. Side 2 af 3

9 Inklusion Drøftelse af fordeling af midler; der er stor forståelse for, at der kan være et større behov i nogle områder. Dog er det svære at udvise denne forståelse, når man selv er presset. Det bliver påpeget, at det er vigtigt at skelne mellem integration og inklusion, da det kræver noget forskelligt. Der er en bekymring for inklusionsområdet pga. besparelser. Mental og fysisk sundhed Et ønske om, at der er mere fokus på kost især i overgangen mellem dagtilbud og skole. Drøftelse omkring brugen af mobil; et mål kunne være at gøre de unge i stand til at være mobilfri i perioder. Ønske om et fokus på de pigerne de er måske en overset gruppe Læringsmiljøer Det er stadig vigtigt at lave gode og inspirerende læringsmiljøer, men det kan være svært med de få midler, der er tilbage til området. Branding/profil Der skal være et mere bevidst fokus på at brande områderne især vores dagtilbud, så der kan komme en mere jævnbyrdig konkurrence til de private dagtilbud. Husk at dele alle de gode historier, så borger uden for kommunen ser Assens som en attraktiv tilflytter kommunen. Der er et ønske om at sætte strukturdebatten på pause, for det skaber ro til arbejdet. Der er et ønske om at bevare det lokale. Side 3 af 3

10 Referat Forum Dialogmøde i Partnerområde Vest Tid Onsdag d Sted Ebberup Skole 20. marts Målsætninger og arbejdet i partnerområde Trine og Karin fortæller om partnerområdets udviklingsplan Ud over de seks fastlagte punkter har Partnerområdet Vest tilføjet et ekstra tema: Fokus på tosprogsområdet, udfordringer pga. socioøkonomiske forhold samt inklusion. Hele partnerområdet har fokus på og arbejder med disse udfordringer. Assensskolen arbejder bevidst med at få ændret den opfattelse, der er af skolen i kommunen. Det er en fælles opgave i partnerområdet, der arbejdes bevidst med at skabe god og positiv omtale af såvel skoler som dagtilbud i partnerområdet. Den største udfordring på assensskolen er ikke de mange tosprogede elever, selvom det tit omtales på den måde. Der er på skolen rigtig mange etnisk danske børn, der har brug for ekstra støtte/omsorg. I den sidste del af året var der planlagt aktiviteter på tværs af partnerområdet, men pga. besparelser måtte de aflyses. Der er dog et stort ønske og en ambition om at gøre mere ved samarbejdet og udviklingen i partnerområdet. Der er stor glæde af ledelsesnetværket i partnerområdet, som bruges til faglig sparring, og hvor der bliver delt idéer og erfaringer. Der arbejdes med fælles pasning i partnerområdet. Styrker i partnerområdet: Forskellighed/diversitet, mangfoldighed, rummelighed (der er plads til alle børn i området) giver rummelige børn og unge. 2. Oplæg om aktuelle tendenser på dagtilbuds og skoleområdet Se slides fra Esben Ingen kommentar til oplægget 3. Hvordan har vi dialog politikere og bestyrelser imellem? Karin ligger op til, at der ved bordene skal være drøftelser om, hvordan formen på dialogen med politikerne kan fremadrettet. Karin efterlyser, at elevrådsrepræsentanter også indbydes til dialog med bestyrelserne og udvalget.

11 Forslag om, at der løbende laves arbejdsgrupper ad hoc med deltagelse af såvel bestyrelsesmedlemmer og politikere efter, hvad der er behov for at udvikle på, og hvilken interesse bestyrelsesmedlemmer har. 4. Opsamling på dialog i blandede grupper på baggrund af i forvejen indsendte temaer fra bestyrelserne i partnerområdet Emne Opsamling Dialogform Der er stor opbakning til denne form for dialogmøder, da det giver bedre mulighed for dialog. Der bliver spurgt fra bestyrelserne, om politikerne har fået mere ud af denne dialogform. Det giver politikerne udtryk for, at de i høj grad har. Der er enighed om, at denne form for dialogmøder er bedre end de store møder. Der var forslag om at hjælpe politikerne med at få kendskab til området ved at ved at sende mails til dem med konkrete eksempler fra praksis eller forslag til forbedringer. Økonomi Fra nogle forældre var der et ønske om, at besparelser skal ske ud fra struktur og ikke salamimetoden. Struktur besparelse er mere konkret og det kunne eks. være på åbningstider Der var en drøftelse af den socioøkonomiske tildelingsmodel, og hvordan man har fundet frem til fordeling af besparelserne. Incitamentsstyring gør det nødvendigt at se forskelligt på skolerne, da de ikke har samme udgangspunkt. Skolerne har så forskellige økonomiske råderum, at det har betydning for en elev, hvor man kommer til at gå i skole henne alle børn har brug for det bedste tilbud og er vi sikre på, at de får det? Vision 2030 Inden vision 2030 laves, vil bestyrelserne gerne inddrages. Som planen er, ligger inddragelsen for sent. Kerneopgave Bestyrelserne giver udtryk for, at nu skal der være ro på området til at løse kerneopgaven ikke flere omstruktureringer. Medarbejderne i dagtilbud er meget pressede pt. Trivsel Det er vigtigt at fastholde dygtige medarbejdere. Det kan bl.a. gøres ved, at politikerne og andre anerkender medarbejderne, når de leverer en god indsats. Fx da der pludselig skulle findes penge til en stor besparelse her kunne det have været godt, hvis medarbejderne fik ros og anerkendelse for at have samarbejdet og gjort et stor indsats. Pilehaveskolen Ved et tidligere dialogmøde kom der en udtalelse fra en forældre, som var særlig kritisk over for eleverne på Side 2 af 3

12 Pilehaveskolen. Flere politikere gav udtryk for, at de ærgrer sig over ikke at have modsagt udtalelsen. Det var uheldigt, at den fik lov at stå uimodsagt. Det er oplevelsen fra politikkerne, at Pilehaveskole gør et godt stykke arbejde ift. deres elever. Der bliver gjort opmærksom på, at det er vigtigt, at huske børn og unge med handicap i Børne og Unge Politiken; spørg også gerne elever på Pilehaveskolen om, hvad det gode børne /ungeliv er Dagplejevuggestue Nogle bestyrelser har oplevelsen af, at der ikke er nok dagplejere i Salbrovad. Derfor var der en drøftelse om, hvordan det kan løses. I Ebberup mangler der til gengæld børn. Der er få børn i både dagplejen og vuggestuen. Det kunne måske være udgangspunktet for et nyt og anderledes samarbejde. Nogle forældre mente også, at der var brug for bosætningskampanger for området, så børnetallet kan øges. Nogle forældre gav udtryk for, at der er brug for at få dagplejen talt op. Branding/profil Alle i partnerområdet kunne være ambassadører for Assensskolen. Skolen skal være mere synlig i bybilledet og brande sig selv. Det er vigtigt at få fakta ind i den offentlige dialog. Og hvis der komme udsagn, som ikke stemmer overens med virkeligheden, skal de modsvares med fakta. Man kunne med fordel skrive på Assensskolens hjemmeside, hvad der ligges vægt på; fx stærk identitet, mangfoldighed og rummelighed. På kommunens hjemmesiden står kommunale og private dagtilbud blandet. Det kunne med fordel deles op, så det bliver mere tydeligt, hvad der er hvad. Bestyrelserne kunne arbejde sammen i partnerområdet og i fællesskab arbejde for at gøre området synligt og fortælle de positive historier. Der mangler også en synlighed på kommunens hjemmeside om, hvad visionen er for folkeskoleområdet. Kommune skal vise, at de er stolte af skolerne. Det skal være tydeligt på hjemmesiden, at skoleområdet prioriteres politisk. Det kunne være et fast punkt på dagsordenen til udvalget, at de skulle dele positive historier fra området og efterfølgende anerkende alle de indsatser, som leveres på området trods store besparelser. Alle enheder i partnerområdet har udfordringer med, at forældre vælger de private tilbud. Branding kan nogle gange være problematisk, da der er mange restriktioner i forhold til det kommunale niveau. Side 3 af 3