Ringkøbing-Skjern Byråd Rådhuset Ved Fjorden Ringkøbing

Transkript

1 Ringkøbing-Skjern Byråd Rådhuset Ved Fjorden Ringkøbing TILSYNET Advokatfirmaet Johansen og Bliddal har den 7. oktober 2009 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland, der fører det statslige tilsyn med kommunerne i Midtjylland, jf. kapitel VI i styrelsesloven 1. Advokatfirmaets henvendelse sker på vegne af A og udtrykker den opfattelse, at kravet om medlemskab af Bork Bådelaug som forudsætning for at leje bådplads i Bork Havn er i strid med den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 11. Statsforvaltningen har modtaget redegørelse af 26. oktober 2009 fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Statsforvaltningen udtaler efter styrelseslovens 50, at Ringkøbing-Skjern Kommune efter statsforvaltningens opfattelse ikke lovligt kan betinge brug af den kommunale Bork Havn af, at brugere indmelder sig i bådelauget. Statsforvaltningen anmoder byrådet om inden 3 måneder at oplyse, hvad dette giver det anledning til at foretage. I det følgende redegøres nærmere for statsforvaltningens opfattelse. STATSFORVALTNINGEN MIDTJYLLAND ST. BLICHERS VEJ 6 POSTBOX: RINGKØBING JOURNAL NR.: /568 SAGSBEHANDLER: TIMMID DIREKTE TELEFON: TELEFON: TELEFAX: GIRO: EAN- NR midtjylland@statsforvaltning.dk TELEFONTID: M ANDAG - ONSDAG: TORSDAG: FREDAG: EKSPEDITIONSTID: MANDAG- ONSDAG TORSDAG FREDAG Sagsfremstilling Bork Havn er ejet af Ringkøbing-Skjern Kommune. Det fremgår af betalingsregulativ for havnene i Ringkøbing- Skjern Kommune, vedtaget af byrådets teknik- og miljøudvalg den 19. september Lov om kommunernes styrelse, lovbekendtgørelse nr. 581 af 24. juni 2009 med senere ændringer.

2 Havnen bestyres ifølge det for statsforvaltningen oplyste af kommunen, og den kommunalt ansatte havnefoged forestår den daglige drift af havnen under tilsyn af kommunens tekniske forvaltning. Bådelauget varetager ikke nogen del af havnens drift. Lejemål tegnes og opsiges hos havnefogden, og bådpladsleje indbetales hos ham. Af kommunens hjemmeside fremgår 2010-taksterne for bl.a. bådpladsleje til kommunen. Lejen afregnes efter bådens areal, opmålt på bredeste sted, som længde gange bredde. Arealpris pr. kvadratmeter inklusive to kranløft er 184,05 kroner. Arealpris pr. kvadratmeter eksklusive kranløft er 161,30 kroner. Derudover opkræves en fast afgift (administrationsgebyr) på 506,66 kroner. Af et bilag, fremsendt med advokatfirmaets henvendelse til statsforvaltningen, fremgår at A i alt skal betale 2.383,92 kr. i bådpladsleje; oplysningen er ikke dateret. Reglement for Bork Havn er vedtaget af daværende Egvad Kommunalbestyrelse den 22. juni 1999 og ifølge påtegning af 24. april 2001 godkendt af Kystinspektoratet. Reglementets 10 har følgende ordlyd: Bådejerne i lystbådehavnen samt evt. lystbåde i fiskerihavnen har pligt til at være medlem af Bork Bådelaug. Bådejerne i fiskerihavnen med båd til fjordfiskeri har pligt til at være medlem af Bork og Omegns Fiskeriforening. Ifølge Bork Bådelaugs vedtægters 2 har lauget til formål at fremme interessen for lystsejlads og motorbådssport ved afholdelse af kapsejladser, ved anskaffelse og vedligeholdelse af øvelsesmateriel, ved uddannelse i sejlads såvel praktisk som teoretisk, samt varetagelse af fælles interesser. Ifølge bådelaugets hjemmeside er foreningskontingentet for kr., heraf 610 kr. for medlemskab, 207 kr. til ansvarsforsikring og 17 kr. til opkrævning. Laugets aktiviteter er nærmere beskrevet på hjemmesiden. Ringkøbing-Skjern Kommune svarede den 2. januar 2008 på en henvendelse til borgmesteren fra A. I svaret anførtes: Iflg. reglementet for Bork Havn 10 skal man være medlem af Bork Bådelaug. Det betyder, at det er en forudsætning for at have en plads i havnen, at man også er medlem af bådelauget. SIDE 2

3 Kravet er begrundet i, at det er yderst praktisk for kommunen som udlejer, at alle lejere på denne måde bliver repræsenteret i en sammenslutning, som vi kan have en samlet dialog med om priser, vilkår og brugernes ønsker til havnen. Ringkøbing-Skjern Kommune tilbyder forskellige foreninger at forestå deres opkrævning, hvis dette kan ske som en del af andet opkrævningsarbejde. Dette er et servicetilbud, som Bork Bådelaug har valgt at tage imod. Opkrævningen for Bork Bådelaug har altså økonomisk intet med opkrævningen af havneleje at gøre, men er en praktisk foranstaltning. Det faste administrationsgebyr som er en del af lejen vedrører alene leje af plads i havnen. Det er derfor en forudsætning for at leje en plads i havnen i Bork, at man er medlem af Bork Bådelaug. Hvis du ikke ønsker dette, må lejemålet bringes til ophør. Vi håber imidlertid med denne forklaring at have skabt klarhed over vilkårene for at leje plads i Bork Havn, og håber fortsat at have dig som lejer hos os. Vi hører gerne fra dig vedr. din beslutning herom. Det fremgår af advokatfirmaets henvendelse til statsforvaltningen, at byrådets teknik- og miljøudvalg har behandlet en klage over kravet om medlemskab af Bork Bådelaug. Udvalgsmødets dato fremgår ikke. Udvalget vedtog administrationens indstilling om, at der fortsat skal være medlemspligt i Bork Bådelaug, samt at kommunen skal godkende vedtægterne. Det fremgår af udvalgets sagsfremstilling bl.a.: Medlemskravet er begrundet i, at det er yderst praktisk for kommunen som udlejer, at alle lejere på denne måde bliver repræsenteret i en sammenslutning, som vi kan have en samlet dialog med om priser, vilkår og brugernes ønsker til havnen. Herudover er fordelene ved medlemskabet for medlemmerne bl.a.: 1. Man er automatisk medlem af Dansk Sejlunion(DS). 2. DS kan kontaktes, såfremt man vil vide noget om oprensning, miljø mm. 3. DS har en aftale med Codan om nedslag i prisen på forsikringspræmien både på kasko og ansvar. Man skal typisk selv give ca. 450 kr. for en ansvarsforsikring. Via Bådelauget betaler man ca. 200 kr. Restbeløbet ca. 600 kr. er til bådelauget. Bork Bådelaug har tegnet ansvarsforsikring for alle både, hvilket betyder, at man kan få nedslag på kaskoforsikringen hos Codan. SIDE 3

4 4. Bådelauget har samarbejde med andre sejlklubber og kan bruge deres klubhuse i andre havne. 5. Bådelauget holder ungdomsafdelingen i gang. 6. Bådelauget udsender flere klubblade i løbet af året Ringkøbing-Skjern Kommune anfører i sin redegørelse til statsforvaltningen, at kravet om medlemskab af bådelauget bedst kan sammenlignes med det krav, der undertiden er, om grundejeres medlemskab af grundejerforeninger. Kommunens krav om medlemskab er begrundet i det praktiske, administrative behov for at kunne kommunikere med en forening frem for mange enkeltpersoner. Statsforvaltningens udtalelse Statsforvaltningen fører i henhold til styrelseslovens kapitel VI det statslige tilsyn med kommunerne i Midtjylland. Tilsynet tager sigte på, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. lovens 48, stk. 1. Til den nævnte lovgivning hører de ulovbestemte kommunalfuldmagtsregler, som på visse områder giver kommuner adgang til at disponere uden udtrykkelig hjemmel i skreven lov. Statsforvaltningens tilsyn er et legalitetstilsyn. Det betyder, at statsforvaltningen ikke kan tage stilling til rimeligheden eller hensigtsmæssigheden af kommunale dispositioner. Statsforvaltningen lægger til grund, at Bork Havn er en lystbådehavn ejet af Ringkøbing-Skjern Kommune, og at havnen ikke er omfattet af havneloven 2, jf. dennes 1. Statsforvaltningen lægger til grund, at havnen kan karakteriseres som en fritidsfacilitet, som kommunen stiller til rådighed for borgere mod betaling af alle eller dele af de dermed forbundne udgifter. Statsforvaltningen lægger til grund, at anvendelse af lystbådehavnen beror på et leje- og brugsforhold mellem brugeren og kommunen inden for de af kommunen fastlagte generelle regler, navnlig regulativet og betalingsvedtægten. Der er altså ikke tale om, at havnen er stillet til rådighed for en forening, eventuelt i medfør af folkeoplysningsloven 3. En kommune kan uden udtrykkelig lovhjemmel drive eller støtte kultur-, idræts- og fritidsaktiviteter i medfør af de 2 Lovbekendtgørelse nr. 266 af 11. marts Lovbekendtgørelse nr. 535 af 14. juni SIDE 4

5 såkaldte kommunalfuldmagtsregler og de heri indeholdte betingelser og begrænsninger 4. F.eks. kan en kommune drive eller støtte en lystbådehavn 5. En kommunalt drevet kultur-, idræts- eller fritidsfacilitet skal som udgangspunkt stilles til rådighed som tilbud til alle borgere på lige fod. Kommunen kan dog begrænse adgangen til at benytte faciliteten, hvis det sker med et kommunal-sagligt formål. F.eks. kan benyttelsen belægges med brugerbetaling til hel eller delvis dækning af kommunens udgifter ved at drive faciliteten. Der kan fastsættes ordensregler og andre regler, som tager sigte på anlæggets beskyttelse og benyttelse. Brugerkredsen for en kommunalt drevet facilitet kan afgrænses, f.eks. til brugere i bestemte aldersgrupper eller brugere, der opfylder bestemte kvalifikationskrav. Betingelsen for at kunne stille sådanne krav er, at de (alene) tager sigte på at fremme opfyldelsen af det formål, hvormed kommunen driver faciliteten. Sigtet kan f.eks. være at give borgerne alle eller f.eks. unge i en bestemt aldersgruppe lejlighed til sportslig udfoldelse eller kulturelle og naturmæssige oplevelser. Det må antages, at der er meget snæver om nogen adgang til, at en kommune uden udtrykkelig lovhjemmel kan betinge brug af en kommunal facilitet af, at brugeren er medlem af en bestemt forening. Krav om sådant medlemskab må i givet fald efter statsforvaltningens opfattelse forudsætte for det første, at kravet tjener vægtige formål for kommunen og dens drift af faciliteten. Kravet må for det andet forudsætte, at den pågældende forening ikke varetager opgaver ud over dem, som kommunen lovligt selv ville kunne løse. Kommunen har den 2. januar 2008 over for A begrundet sit krav om medlemskab af Bork Bådelaug med, at det er yderst praktisk for kommunen som udlejer, at alle lejere på denne måde bliver repræsenteret i en sammenslutning, som vi kan have en samlet dialog med om priser, vilkår og brugernes ønsker til havnen. I betragtning af, at kommunen som udlejer principielt ensidigt kan fastlægge priser og vilkår for havnens benyttelse, og at kommunen ikke er afskåret fra at kommunikere med Bork Bådelaug, selv om ikke alle bådejere er medlemmer heraf, finder statsforvaltningen ikke, at de af 4 Se f.eks. Karsten Revsbechs Kommunernes Opgaver, 2010, navnlig kapitel 7, 24 og Se nævnte bogs afsnit SIDE 5

6 kommunen anførte hensyn er så stærke, at de kan danne grundlag for et krav om, at borgere skal indmelde sig i lauget som betingelse for at kunne benytte den kommunale havn. Statsforvaltningen har noteret sig, at Bork Bådelaugs aktiviteter omfatter i det mindste én, som kommunen næppe lovligt ville kunne yde støtte til, nemlig tegning af ansvarsforsikring for lagets medlemmer. Statsforvaltningen har ikke taget stilling til, om laugets øvrige aktiviteter alle er af en sådan art, at kommunen lovligt ville kunne yde støtte til lauget. Sammenfattende er det statsforvaltningens opfattelse, at Ringkøbing-Skjern Kommune ikke lovligt kan betinge brug af den kommunale Bork Havn af, at brugere indmelder sig i bådelauget. Statsforvaltningen anmoder Ringkøbing-Skjern Byråd om inden 3 måneder at oplyse, hvad ovenstående udtalelse giver anledning til at foretage. Advokatfirmaet Johansen og Bliddal har modtaget kopi af dette brev. Det vil endvidere snarest blive offentliggjort på statsforvaltningens hjemmeside ( Med venlig hilsen Torben Sørensen /Martin Basse SIDE 6