AIM: Danskerne vinker farvel til det gratis sygehusvæsen

Transkript

1 SUNDHED AIM: Danskerne vinker farvel til det gratis sygehusvæsen Hver tredje vil forsikre sig til en plads på sygehuset - Særlig hos de yngre og de velstillede er behandlingsforsikringer blevet meget populære - Tilliden til sygehusenes kvalitet spiller også en r olle - 40 pct. tror, at private sygehuse er bedre end offentlige - Forsvindende få holder på det modsatte - AIM-undersøgelse sandsynliggør, at danskerne er ved at privatisere sygehusvæsnet nedefra Danskerne regner ikke længere med, at det er muligt at opretholde et gratis sygehusvæsen i fremtiden. Over halvdelen tror, at det bliver nødvendigt at forsikre sig for at få den bedst mulige behandling i tilfælde af alvorlig sygdom. To ud af tre anser det for sandsynligt, at der bliver meget mere brugerbetaling på sygehusene i de kommende år. Og tre ud af fire tror, at man fremover vil skulle have penge op af lommen, hvis man vil undgå lange ventelister. Sådan lyder nogle af resultaterne af en stor undersøgelse af borgernes holdninger og forventninger til sygevæsnet, som ACNielsen AIM gennemførte for Mandag Morgen i dagene maj. I alt 916 repræsentativt udvalgte personer over 18 år er interviewet pr. telefon. Resultaterne er analyseret af professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet. Undersøgelsen er stærkt inspireret af problemstillingerne i debatoplægget Når patienten vågner, som Mandag Morgen Strategisk Forum udsendte i torsdags. Undersøgelsen viser også, at store dele af befolkningen i praksis er ved at indstille sig på, at sygehusbehandling i fremtiden i højere grad bliver en privat sag. 30 pct. er interesseret i at få en forsikring, der sikrer dem ret til privat sygehusbehandling, f.eks. som en del af en lønaftale. Resultatet kan ses i sammenhæng med, at priserne for behandlingsforsikringer falder brat. Et regnestykke, som Mandag Morgen bragte i sidste uge, viste, at forsikringsselskaberne har sat deres priser meget forsigtigt - det vil sige meget højt. Og administrerende direktør i Tryg-Baltica Ib Mardahl-Hansen udtalte, at prisen for egentlige behandlingsforsikringer i løbet af få år vil falde til ca. det halve af dagens - eller ca kr. årligt. AIM-undersøgelsen viser desuden, at de fleste danskere er positive over for de private sygehuse. Halvdelen ser gerne, at der bliver flere af dem. Fire ud af ti finder det ikke særlig usandsynligt, at de selv havner på ét i løbet af de kommende 10 år. Jørgen Goul Andersen ser resultaterne som et muligt forvarsel om dybtgående skred bort fra et offentligt sygehusvæsen med lige ret for alle. Kun et fåtal støtter ganske vist sådan en udvikling i teorien. Men hvis tilstrækkeligt mange sikrer sig individuelt, bliver det ikke desto mindre resultatet i praksis, vurderer Jørgen Goul Andersen, der ser en klar parallel til udviklingen omkring folkepensionen. For ti år siden var folkepensionen en af de de allerhelligste køer for samtlige politiske partier og i vælgerkorpset generelt. Men i takt med, at flere og flere sparer op til pensionen selv, er tilslutningen til folkepensionen og en række tilskud til pensionister blevet stadigt tyndere. I det følgende gengives en række af undersøgelsens hovedresultater, der bl.a. giver mulighed for at vurdere, hvilke grupper i befolkningen der er ved at ændre adfærd på sundhedsområdet, og hvorfor de gør det. I det afsluttende afsnit vurderes de mulige perspektiver for sygehusvæsnet og for den danske velfærdsmodel. Undersøgelsens metode er nærmere omtalt i tekstboksen. Stor usikkerhed om sygehusenes finansiering Danskerne forventer ikke, at der fremover vil være råd til at behandle alle. Svarene fremgår af figur 1. De er sandsynligvis påvirket af de senere års intense diskussion om forsørgerbyrden, men antagelig også af debatterne om prioritering i sundhedsvæsnet i almindelighed. Hele 72 pct. svarer bekræftende på, at der sandsynligvis bliver tale om mere brugerbetaling. 53 pct. er enige i, at man bliver nødt til at tegne en privat forsikring, hvis man vil være sikker på den bedst mulige behandling, og 74 pct. mener, folk fremover i stigende grad vil komme til at betale selv, hvis de vil undgå lange ventelister. Det forekommer derfor sandsynligt, at svarene afspejler en ganske betydelig usikkerhed om, hvorvidt der vil være penge nok til den offentlige sygehussektor fremover. Alligevel skal de næppe tages helt for pålydende. Nr juni

2 Figur 1: Danskerne tror ikke, at gratisprincippet overlever på sygehusene. Et pænt flertal er påvirket af mange års debat om høje offentlige udgifter og krav om prioriteringer i sundhedsvæsnet. Tallene afspejler antagelig også et mere almindeligt sortsyn, der ikke nødvendigvis får praktiske konsekvenser. Økonomiske forventninger til sundhedsvæsenet i de kommende år, pct. Der bliver mere brugerbetaling i sygehusvæsenet 1 Det bliver nødvendigt at tegne privat forsikring 2 Folk kommer kommer til at betale for at undgå ventelister Helt enig Delvis enig Ved ikke Delvis uenig Helt uenig Spm: Der er megen diskussion om sygehusene og om sundhedsvæsenets fremtid i disse år. Jeg vil nu gerne nævne nogle synspunkter, og så vil jeg gerne høre Deres mening - om De er helt enig, delvis enig, delvis uenig eller helt uenig. Spm. 1 : Det er sandsynligt, at der i fremtiden vil blive meget mere brugerbetaling i sygehusvæsnet. Spm 2 : Folk kommer i stigende grad til at betale selv, hvis de vil undgå de lange ventelister på sygehusene. Spm 3 : Man bliver fremover nødt til at tegne en privat forsikring, hvis man vil være sikker på at få den bedst mulige behandling, hvis man bliver alvorligt syg. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen / ACNielsen AIM. Telefonisk survey blandt 916 repræsentativt udvalgte personer over 18 år, maj 1999 Selvom der er spurgt til folks forventninger, er der næppe altid tale om forventninger i ordets strenge forstand, hvor man handler på en bestemt måde (tager paraplyen med) ud fra en bestemt formodning om, hvad fremtiden vil bringe (af regn). Svarene afspejler antagelig i lige så høj grad en mere diffus frygt og pessimisme på fremtidens vegne: Vi tager i sommerhuset, selvom det sikkert øser ned. Spørgsmålene er også formuleret, så det er let at erklære sig enig. De giver derfor medløb til en overdreven pessimisme, som politologerne finder på mange områder. Det mest kendte er folkepensionen, hvor et stort flertal i årevis har erklæret sig overbeviste om, at den i bedste fald vil blive skåret kraftigt ned. Men netop erfaringen fra dette område viser også, at man ikke skal affeje svarene som en ren effekt af spørgsmålsformuleringen. For netop på pensionsområdet har folk i høj grad reageret på deres erklærede forventninger ved at sikre sig individuelt mod alderdommen. Endda i en sådan grad, at presset for at opretholde og udbygge folkepensionens diverse særordninger for pensionister bliver stadigt svagere. I det følgende skal vi se på, hvilke konsekvenser danskerne drager i praksis på sygehusområdet. Figur 2: Halvdelen af befolkningen siger mere eller mindre klart nej til en privat behandlingsforsikring. Den anden halvdel er positivt interesseret eller har ikke taget stilling. Kunne De tænke Dem en privat sygeforsikring?1 Ønske om privat sygeforsikring og flere penge til sygehusvæsenet, procent Bevillingerne til sygehusene er for små Ja Ja, formodentlig Ved ikke Nej, formodentlig ikke Nej helt sikkert Helt enig Delvis enig Ved ikke Delvis uenig Helt uenig Spm.: Spm. 1 : Ville De være interesseret i at få en privat sygeforsikring, der giver Dem ret til at blive behandlet uden for det offentlige sygehusvæsen, f.eks. som del af en lønaftale? Spm. 2 : Der er megen diskussion om sygehusene og om sundhedsvæsenets fremtid i disse år. Jeg vil nu gerne nævne nogle synspunkter, og så vil jeg gerne høre Deres mening - om De er helt enig, delvis enig, delvis uenig eller helt uenig: Bevillingerne til sygehusene er for små. 2 Nr juni 1999

3 Figur 3: Den tredjedel af borgerne, der tror mindst på gratis sygehuse fremover, er markant mere interesseret i at få en privat forsikring end de to andre tredjedele med lav eller moderat tro på brugerbetaling i fremtiden. Derimod er de mest pessimistiske ikke stærkere fortalere for flere penge til sygehusene end de andre grupper. Tallet fremkommer når man trækker andelen af forsikringsglade fra -skeptikerne (i procent). Hver tredje borger holder på begge heste Danskerne kan reagere på deres forventninger om smalhans på sygehusene på to måder. De kan støtte, at sygehusene får større bevillinger, og de kan forsøge at gardere sig individuelt. Det sidste kan man bl.a. gøre ved at tegne en forsikring, der giver en garanti for egentlig behandling. Den slags forsikringer har ca danskere i dag - typisk som del af en aftale med arbejdsgiveren. Langt flere har en forsikring, der sikrer dem en sum penge i tilfælde af kritisk sygdom, som de frit kan råde over, men som ikke automatisk sikrer dem behandling på et privat sygehus. AIM har spurgt til de egentlige behandlingsforsikringer. Svarene viser, at ganske mange efterhånden foretrækker at holde på både den private hest og den offentlige. Se figur 2. At folk gennemgående ønsker større midler til sundhedsvæsenet, er velkendt. Der er så godt som fuld enighed i Danmark om, at sygehusbehandling er en offentlig opgave. I logisk forlængelse af denne opfattelse er svaret på for få penge, at der må flere penge til det offentlige system. Ca. 70 pct. er enige i, at bevillingerne er for små, 21 pct. er mere eller mindre uenige. Vi ved så i øvrigt fra tidligere undersøgelser, at vælgerne ikke ser sygehusvæsenets problemer som udelukkende økonomiske problemer - nok mener de allerfleste, at sygehusene mangler ressourcer, men endnu flere mener, at de ikke udnytter de eksisterende ressourcer godt nok. Det var i hvert fald situationen i valgundersøgelsen Derimod er det ganske markant, at 34 pct. erklærer sig mere eller mindre interesseret i en privat forsikring med behandlingsgaranti. 52 pct. er ikke interesseret, heraf de 34 pct. helt sikkert ikke interesseret. Vi har ikke tal fra tidligere, der kan vise, hvor meget dette tal er vokset under de sidste års kritiske debat om sygehusene og deres økonomi og det øgede fokus på de private forsikringer. Til gengæld giver AIMs tal mulighed for at teste, hvorfor en tredjedel af borgerne nu er parate til at betale for dét, de indtil videre har fået gratis. Hvorfor bliver behandlingsforsikringer populære? Tre forskellige former for misnøje med det offentlige sygehusvæsen kan forklare danskernes flugt ind i det private forsikringsmarked:! Finansieringsforklaringen: Borgerne er usikre på, om der vil være offentlige kroner til at opfylde deres egne og deres nærmestes behov i fremtiden. Derfor forsikrer de sig.! Kvalitetsforklaringen: Borgerne har ikke tillid til kvaliteten på de offentlige sygehuse - eller tror, at private gør det bedre. En forsikring gør det muligt at drage fordel heraf.! Individualitetsforklaringen: Borgerne ønsker en mere individuel behandling, som de selv kan styre, og det tror de, at de får i højere grad på de private end på de offentligt betalte sygehuse. En forsikringshaver kan i højere grad beholde kontrollen. For at se, om der er hold i nogle af disse forklaringer, har AIM stillet en række Forsikring mod dårlig sygehusøkonomi spørgsmål, der tilsammen giver et billede af, hvor stærkt de tre former for misnøje Procentdifference 48 står i befolkningen. 40 Overvejer privat Herefter har Goul Andersen beregnet, om der er sammenhæng mellem forsikring de tre former for misnøje og det erklærede Vil bevilge ønske en privat behandlingsforsikring. -20 flere penge Svarpersonerne blev først inddelt i tre nogenlunde lige store grupper efter -47 graden af misnøje på de enkelte punkter. -60 Den tredjedel, der tror mest på, at Forventning om stigende privat betaling patienterne kommer til at betale i fremtiden, Lav Middel Høj kom således i en kasse for sig. Deref- ter blev det undersøgt, om denne gruppe er mere interesseret i private forsikringer end andre. Grundlaget for inddelingen var spørgsmålene fra figur 1. Tilsvarende blev den Nr juni

4 mindst økonomisk bekymrede tredjedel og de mellem-bekymrede undersøgt for sig. Resultatet, der fremgår af figur 3, er ikke til at tage fejl af: Jo mere økonomisk usikkerhed på sygehusenes vegne, jo større tilbøjelighed til at forsikre sig selv. Også tilliden til kvaliteten i det offentlige sygehusvæsen viser sig dog at spille en rolle for svarpersonernes trang til at forsikre sig privat. Figur 4: Mange er naturligvis helt klare over, at medierne fokuserer på problemer og ballade, og at overdrivelser kan forekomme. Bemærkelsesværdigt få fæster lid til påstanden om, at danske sygehuse er sakket væsentligt bagud, sammenlignet med nabolandenes. Men mange er usikre og skeptiske med hensyn til kvaliteten. Problemerne i sundhedsvæsnet er medieskabte 1 Jeg vil få en fuldt tilfredsstillende behandling på offentlige sygehuse 2 Tilliden til behandlingskvaliteten i det offentlige sygehusvæsen, procent Helt enig Delvis enig Hvor godt fungerer den offentlige service på sygehusområdet? 3 Udmærket Ganske godt Danske sygehuse sammenlignet med nabolandes 4 Meget bedre Lidt bedre Ved ikke Ved ikke Samme/ ved ikke Delvis uenig Ikke helt godt Lidt ringere Helt uenig Dårligt Meget ringere Spm: Der er megen diskussion om sygehusene og om sundhedsvæsenets fremtid i disse år. Jeg vil nu gerne nævne nogle synspunkter, og så vil jeg gerne høre Deres mening: Spm. 1: :En stor del af diskussionen om problemerne i sygehusvæsnet er medieskabt. Spm. 2 : Jeg føler mig overbevist om, at jeg fremover vil få en fuldt tilfredsstillende behandling i det offentlige sygehusvæsen, hvis jeg skulle blive syg. Spm.3 : Så vil jeg gerne høre, hvor godt De synes, at den offentlige service fungerer, når det gælder sygehusene. Spm.4 : Hvordan vurderer De kvaliteten af behandlingen på danske sygehuse sammenlignet med vore nabolande. Er den... Kilde: Som figur 1 Tilliden til sygehusenes kvalitet er ikke på toppen... Der tales dagligt i medierne om problemerne i det offentlige sygehusvæsen - både ventelister og i den senere tid også behandlingskvaliteten - men vi ved ikke meget om, i hvilken grad dette også afspejler sig hos borgerne. Tidligere målinger giver vidt forskellige resultater. Finansministeriets tilfredshedsundersøgelser fra 1998 konstaterede, at kun 9 pct. er utilfredse med sygehusene. Den såkaldte valgundersøgelse, som en række universitetsforskere foretog i forbindelse med folketingsvalget sidste år, tegnede et langt mindre beroligende billede: 45 pct. af svarpersonerne svarede ikke helt godt, når de blev spurgt om, hvordan sygehusvæsnet fungerer - og 19 pct. svarede ligefrem dårligt. Taget under ét, giver de to undersøgelser et billede af vælgerne som ambivalente og skeptiske. De er tilfredse og kritiske på én gang, og om det ene eller det andet betones mest, afhænger af, hvordan spørgsmålene formuleres og måske især, hvordan det optræder i den samlede undersøgelse. Kommer det efter en række spørgsmål, der minder svarpersonerne om deres kritik eller deres tilfredshed? At det ikke står helt galt til med tilliden, fremgår dog forholdsvis klart af figur 4. Men lige så klart er det, at mange ikke oplever behandlingskvaliteten som fuldt tilfredsstillende. I alt 69 pct. af de adspurgte føler sig overbeviste om, at de fremover vil kunne få en fuldt tilfredsstillende behandling i det offentlige sundhedsvæsen, og i alt 58 pct. er helt eller delvis enige i, at en stor del af diskussionen om problemerne i sundhedsvæsenet er medieskabt. 61 pct. vurderer, at sygehusene fungerer udmærket eller ganske godt, og kun 20 pct. vurderer, at behandlingskvaliteten er ringere i Danmark end i vore nabolande - heraf svarer de allerfleste desuden kun lidt ringere. Omvendt er det dog kun 18 pct., der er helt enige i, at der alene er tale om en mediestorm, og hele 35 pct. afviser, at en stor del er medieskabt. 30 pct. er ikke overbevist om, at de kan regne med fuldt tilfredsstillende behandling fremover. En lignende andel mener ikke, det står helt godt til med sygehusene i almindelighed. 4 Nr juni 1999

5 Figur 5: Selvom de private sygehuse kun tilbyder en uanselig brøkdel af de behandlinger, man kan få på offentlige sygehuse, er borgerne ikke i tvivl om, at de er bedst. Næsten ingen tror det modsatte. De, der helst vil behandles offentligt, gør det ikke på grund af forestillinger om en højere kvalitet. Figur 6: Den tredjedel af borgerne, der tror mindst på den offentlige kvalitet, er langt mere forhippet på at få en privat forsikring. Tallene fremkommer, når man trækker de forsikringsglade fra ditto skeptikere (procentdifference). Offentligt sygehus Jeg vil helst indlægges på... 1 Forsikring mod dårlig behandling Overvejer privat forsikring 2-17 Privat hospital Offentlig sygehus Procentdifference Ved ikke Ved ikke Kvaliteten er bedst på... 2 Privat hospital Spm. 1 : Lad os antage, at De selv eller en af Deres nærmeste pårørende fik behov for at komme på hospitalet, og at De uden betaling kunne vælge at blive indlagt på et privathospital, ville De så foretrække at blive indlagt på et privathospital eller på et offentligt sygehus? Smp. 2 :Hvordan vil De generelt vurdere kvaliteten af behandlingen på private hospitaler,sammenlignet med de offentlige sygehuse? Vil bevilge flere penge Noget værre ser det ud, når man spørger folk, om de ville foretrække behandling på et privathospital eller et offentligt sygehus, og om deres vurdering af kvalitetsforskellen mellem privathospitaler og offentlige sygehuse. Hele 44 pct. ville selv vælge privathospital, hvis de kunne gøre det uden omkostning, kun 25 pct. nævner offentligt sygehus som førsteprioritet. Endnu værre står det til med kvalitetsvurderingen: Så godt som ingen mener, de offentlige sygehuse er bedst: Igen er der godt 40 pct., som foretrækker privathospitaler, mens resten svarer ved ikke eller finder, der ikke er nogen forskel i behandlingskvalitet. Se også figur 5. Uden at overdramatisere svarene kan man nok konkludere, at tilliden til behandlingskvaliteten på de offentlige sygehuse langt fra er på toppen....og påvirker ønsket om privat forsikring Figur 6 viser, at svarpersonernes forestillinger om kvaliteten i behandlingen er vigtig for, om de ønsker at tegne en privat forsikring - selvom utrygheden om sygehusenes økonomi vejer endnu tungere. En tredje gruppe af spørgsmålene i ACNielsen AIMs undersøgelse afdækker befolkningens kritik af sygehusene/lægerne for at være for upersonlige og formynderiske over for patienterne. Denne del af undersøgelsen vil ikke blive udfoldet her, hvor vi kun interesserer os for de faktorer, der får folk til at ønske sig en privat behandlingsforsikring. Mandag Morgens antagelse var, at individualitetsforklaringen ville veje tungt. Men det holder ikke stik, når det drejer sig om de private forsikringer, således som det fremgår af figur Tillid til behandlingssystemet: Lav Middel Høj Nr juni

6 Figur 7: Den tredjedel af borgerne, der lægger mest vægt på individuel sygehusbehandling, er ikke mere optaget end andre af at skaffe sig privat forsikring. Det samme gælder den halvdel, der selv vil bestemme. Procentandelen af forsikringsglade er trukket fra skeptikerne. De unge, de rige og VK-vælgerne fører an Goul Andersen har også opdelt svarpersonerne i forskellige grupper efter køn, alder, geografi, uddannelse, arbejdsmarkedsstatus, husstandsindkomst og politisk orientering. Herefter har han beregnet, hvor meget af Privat forsikring og personlig behandling Procentdifference Overvejer privat forsikring Vil bevilge flere penge forskellene i de forskellige gruppers tilbøjelighed til at sundhedsforsikre sig, der beror på dobbelttælling. F.eks. kunne man tænke sig, at de bedre uddannedes ønske om sundhedsforsikring simpelthen var en -60 Krav / ønske om individuel behandling Lav Middel Høj Procentdifference Overvejer privat forsikring Vil bevilge flere penge Ønske om selvbestemmelse Lægen bestemmer Patienten bestemmer Anm.: Inddelingen af svarpersonerne efter deres ønske om individuel behandling bygger på deres svar på følgende tre spørgsmål: Der er megen diskussion om sygehusene og om sundhedsvæ-senets fremtid i disse år. Jeg vil nu gerne nævne nogle synspunkter, og så vil jeg gerne høre Deres mening - om De er helt enig, delvis enig, delvis uenig eller helt uenig. Spm. 1 : Lægerne bruger for lidt tid på at tale med den enkelte patient. Spm. 2 : Sygehusene er for lidt indstillet på at give en individuel behandling. Spm. 3 : Sygehusene er blevet for store til at give patienterne en personlig behandling. 6 Nr juni 1999

7 følge af, at de bedre uddannede også er de yngre. At det faktisk forholder sig sådan, afsløres ved, at de bedre uddannede ældre er mere på linie med deres generationsfæller end med de veluddannede yngre. Analysen viser, at det spiller en vis, selvstændig rolle, om svarpersonerne er erhvervsaktive eller ej. Det kan dog til en vis grad hænge sammen med spørgsmålets formulering om, at forsikringen evt. kunne tegnes som del af en lønaftale. Også politiske holdninger spiller en mindre rolle, idet Venstres og de Konservatives vælgere er lidt mere forsikrings-mindede end de øvrige. De vigtigste enkeltfaktorer er dog uden sammenligning husstandsindkomst og alder. Hvis husstanden tjener mere end om året, lader det til at være et selvstændigt argument for at forsikre sig - uanset om man f.eks. er kvindelig, arbejdsløs SFer. Samtidig viser det sig, at alt andet lige -effekten af alder er tilnærmelsesvist lineær: Alt andet lige stiger ønsket om privat sygeforsikring jævnt, når vi bevæger os fra de ældre ned mod de unge - med de unge under 30 som de absolut mest positive. Det er ganske vigtigt, for det tyder på en generationseffekt, hvor generationsudskiftningen forholdsvis hurtigt kan øge tilslutningen til private sygeforsikringer. Slut med kollektiv velfærd på sundhedsområdet? Jørgen Goul Andersen ser resultaterne af undersøgelsen som et muligt forvarsel om dybtgående skred bort fra et offentligt sygehusvæsen med lige ret for alle. Kun et lille fåtal støtter ganske vist sådan en udvikling i teorien. Men hvis sygehusvæsnet ikke kan levere varen, eller hvis borgerne mister tilliden til, at det kan gøre det på sigt, så tør de ikke længere satse på offentlige løsninger for deres eget vedkommende. Resultatet kan da blive det, samfundsforskningen kalder en crowding out -effekt, hvor de offentlige løsninger - f.eks. sygehusene - mere og mere ses som et slags underste sikkerhedsnet for samfundets allersvageste, men støtten til de offentlige løsninger falder. De bedrestillede og raske vil i højere grad se deres betaling til sundhedsvæsnet gennem private cost-benefit-briller. Det gør de stort set ikke i dag, men ifølge Goul Andersens analyse er der flere tegn i undersøgelsen på, at det kan være ved at ændre sig:! AIM-tallene viser således, at oplevelsen af dårlig behandlingskvalitet får folk til at efterspørge private sygeforsikringer, men den får dem ikke til at kræve større bevillinger. Det har ellers været mønstret i alle tidligere undersøgelser. Hvis resultatet bekræftes af andre undersøgelser, kan det måske læses som et tegn på, at utilfredsheden i stigende grad får individuelle snarere end kollektive effekter. Det har vidtrækkende konsekvenser for systemets overlevelse.! På samme måde kan det som sagt konstateres, at dystre profetier om sygehusvæsnets økonomiske fremtid har meget stærk effekt på ønsket om private sygeforsikringer, men det får ikke pessimisterne til at stille flere krav om offentlige penge end andre. Det sidste er ganske overraskende. Det passer godt sammen med en antagelse om, at velfærdsstatens legitimitet forholdsvis hurtigt kan blive undermineret af adfærdsændringer, der bygger på en mistillid til det etablerede sundhedsvæsen, skriver Goul Andersen, der dog også understreger, at vi ikke dermed Nr juni

8 har ført noget bevis for, at en sådan sammenhæng allerede er virksom. 8 Nr juni 1999