Kommunal Tilsynsrapport. Syddjurs Kommune. Uanmeldt fagligt tilsyn 7. maj Frejasvænge UP-STAIRS. Bugtrupvej 35a, 8560 Kolind

Transkript

1 Kommunal Tilsynsrapport Syddjurs Kommune Uanmeldt fagligt tilsyn 7. maj 2012 Frejasvænge Bugtrupvej 35a, 8560 Kolind Telefon: Leder for pleje og omsorg: Birgitte Anthonsen Teamleder Gitte Vestergaard Povlsen

2 Indholdsfortegnelse Indhold: side Indledning 3 Tilsyn hos beboere 4 Tilsynsfokus på Indflytning 6 Tilsyn og dialog med leder og personale 9 Konklusion på tilsynet og anbefalinger til udvikling 10 Bilag: Ældrekommisionens 43 anbefalinger

3 Indledning. Tilsyn På byrådets vegne føres der 1 uanmeldt tilsyn i Syddjurs Kommunes 8 plejeboligenheder. Korttids og rehabiliteringspladser er ikke medtaget i tilsynet. Det tilses at borgerne i plejebolig får praktiske hjælp/bistand, samt træning, som de er berettiget til efter servicelovens 83, 86, , 148 og 151 og ud fra det kommunale serviceniveau. I 2011 var der et øget antal indflytninger og derfor ønsker tilsynet i samarbejde med ældrechef og områdeledere igen at fokusere på faglige praksis i forbindelse med indflytningen. Det er Syddjurs kommunes overordnede mål, at der skabes et tillidsfuldt samarbejde mellem brugerne og personalet. Desuden har kommunen velbeskrevet kvalitetsstandarder for indflytning og relation til beboere og pårørende. Se på kommunens hjemme side: Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje og praktisk bistand i Plejeboligerne i Syddjurs Kommune. Godkendt på byrådet d I 2007 havde tilsynet også fokus på den gode indflytning og efterfølgende blev der udarbejdet velkomstpjecer og strukturerede lister over, hvad der var vigtigt at huske omkring en indflytning af en ny beboer i plejeboligerne. Spørgsmålene, der skal belyses, er om indflytningsprocedurerne bliver overhold i praksis, om kvalitetsstandarderne er kendte hos personale, og hvordan relationen er til den nye beboer og dennes familie, hvordan beboeren føler sig modtaget, samt samarbejdet mellem korttidsafdehjemmepleje og plejeboligens personale og ledelse. Desuden er Ældre Kommissionen her i 2012 kommet med 43 anbefalinger omkring livet for ældre på plejehjem. Se bilaget sidst i rapporten. Anbefalingerne der omhandler indflytningen er medtaget i spørgsmålene i dette års tilsynsfokus og flere andre anbefalinger berøres under tilsynet. Venlig Hilsen Ulla Paludan Indehaver, sygeplejerske. 3

4 Uanmeldt fagligt tilsyn den 7. maj 2012 Tilsynet startede kl og sluttede kl Beboere på Frejasvænge: Der er 11 beboere på tilsynsdagen. Der er 12 boliger og der er visiteret til ny beboer pr. den 15. maj Beboerne på Frejasvænge er observeret i fællesskabet og individuelt i boligen. Ingen pårørende/værger var til stede ved tilsynet. Hjælpen efter lovens 83 og 86 med fokus på indflytningen: Fokus spørgsmålene kan ikke besvares af Frejasvænges beboere. Observation af rengøringsstandarden: Observation af beboernes soignering alment: Aktiviteter: Individuelle aktiviteter? Frisk luft: Deltagelse i aktiviteter, der holdes af frivillige? Besøgsven? Præsten? Personlig pleje og praktisk hjælp: Det er alene personale der svarer på årets fokus spørgsmål. To boligers toiletter /Badeværelser er renholdte. Flader/gulve/borde er ligeledes rene og uden støv. Fællesarealerne fremstår rene og indbydende. Beboerne er alle velsoignerede, med rene hænder og negle. Påklædningen er ren og pletfri. Der tages individuelle hensyn til beboernes ønske om makeup og smykker. Som en ny aktivitet bliver erindringsdans taget op. Dette er på forberedelses stadiet. På tilsynsdagen ses flere af beboerne at være på gåtur i haven. Det er en daglig aktivitet at gå ture for flere af beboerne. Hver onsdag kommer besøgsvenner og holder aktivitet for beboerne. Pårørende kommer generelt ofte og er med i fællesskabet på Frejasvænge. Der holdes gudstjeneste x 1 mdr. Der er frisør salon hver 2. måned. 4

5 Træningsområdet: Funktionsvurdering Hvordan trænes bevægeapparatet? Madservice: Ernæringstilstanden: Hvor fremstilles maden? Duft af mad? Frejasvænge har fast tilknyttet fysioterapeut. Funktionsniveauet er scoret efter Barthel 100 og der ses træningsplaner i beboernes journaler. Der benyttes privat praktiserende fysioterapeuter til den læge ordinerede vederlagsfrie fysioterapi, som enkelte af beboerne benytter. På tilsynet ses dilemmaet mellem at træne den daglige gangfunktion og opretholde et sikkert arbejdsmiljø for personale. Umiddelbart skønnet det udfra personalets fortælling, at der arbejdes på at bevare beboerens ståfunktion, selvom beboeren kun kan gå begrænset og derfor sidder i kørestol. Beboerne skønnes umiddelbart velernærede. Alle beboerne vejes jævnligt og det ses at der er taget individuelle hensyn til at veje oftere ved behov (vægttab). Det er ét personalemedlem, der vejer alle beboere og fører tallene ind i ernæringshandleplanerne. Personale er opmærksomme på beboernes ønsker til kost. Frejasvænge modtager nu al mad fra de kommunale tilbud og det fungerer godt, ifølge personale. Det er muligt at ændre madtilbuddet i situationen, hvor beboeren har behov for anden kost end den bestilte. Der er altid grød, is og lignende på lager. På tilsynsdagen dufter der ikke af mad, da det er den kolde mad der spises til middag.. 5

6 Tilsynsfokus på indflytningen Tilsyn den 7. maj Frejasvænge Borger 1. Ja/dato nej bemærkninger Spørgsmål til personale/teamleder: 1: Hvilken dato flyttede borgeren ind? 6/ : Hvilken dato foregik indflytningssamtalen? 9/ : Hvem deltog i samtalen? Søn, svigerdatter, assistent og teamleder. 4: Hvornår er/var der opfølgning på samtalen? ja Der er aftalt en gang i juni. 5: Er der overensstemmelse mellem svarene på de 4 første spørgsmål og jeres indflytningsprocedure? Hvis ikke, hvad er afvigelsen og årsagen til afvigelsen? 6: Fandt der et hjemmebesøg sted inden indflytning på plejeboligen? 7: Fik du alle relevante oplysninger fra korttidsafdelingen/hjemmeplejen da beboeren flyttede ind? Hvordan var din tilbagemelding til afleverende instans? 8: Hvilke opgaver har I beskrevet, at familie og netværk har i forhold til beboeren? 9: Hvordan arbejdes der med forventningsafstemning mellem den nye beboer, medarbejderne og eventuelle pårørende? 10: Prøv at beskrive dine faglige relationelle opgaver i forhold til beboeren og dennes familie. 11: Hvad er livskvalitet for din kontaktbeboer (- og familien) (er det beskrevet)? 12: Er der nedskrevet en livshistorie og hvad bruger du den til? Tillægsspørgsmål: 6 ja ja ja ja ja Indflytningssamtalen afholdes 4 måneder efter indflytningen. Men ikke med personale fra Frejasvænge. Det formodes at beboeren skulle have været flyttet ind i Rønde, hvor fra teamleder deltog. Personale føler at de altid er velorienteret. Demenskoordinator sørger altid for at oplyse/følge op med Frejasvænges personale. Svigerdatter står for tøj køb. Beskikket værge til økonomi. Søn har stedfortrædende samtykke i sundhedsfaglige spørgsmål. Oplysningerne er optegnet i journalen. Ved at afholde samtaler. Skriver i notesbog til familien. Vi er imødekommende, lytter til evt. problemer og handler på dem. Fortæller pårørende hvordan hverdagen forløber. Vi tager tingene op med det samme. Ja, det er nedskrevet i livshistorien. Øl brygning, planteavl, strikketøj, Kristelig Dagblad. Genfindes ikke i daglig plejeplan. 1: Er det muligt at have kæledyr i plejeboligen? ja Ja, der haves både huns og kat. 2: Indsamles oplysninger om den nye beboers ønske ved livets afslutning i forbindelse med indflytningen? ja nej Nej, ikke i forbindelse med indflytningen, men når tiden nærmer sig. Personale reflekterer over spørgsmålet og tænker at man nok kommer længst med at være i god tid med disse ting.

7 Tilsynsfokus på indflytningen Tilsyn den 7. maj Frejasvænge Borger 2. Ja/dato nej bemærkninger Spørgsmål til personale/teamleder: 1: Hvilken dato flyttede borgeren ind? 3/ : Hvilken dato foregik indflytningssamtalen? Kan ikke finde dato 3: Hvem deltog i samtalen? Assistent, teamleder og pårørende. 4: Hvornår er/var der opfølgning på samtalen? Løbende samtaler ved behov. 5: Er der overensstemmelse mellem svarene på de 4 første spørgsmål og jeres indflytningsprocedure? Hvis ikke, hvad er afvigelsen og årsagen til afvigelsen? 6: Fandt der et hjemmebesøg sted inden indflytning på plejeboligen? 7: Fik du alle relevante oplysninger fra korttidsafdelingen/hjemmeplejen da beboeren flyttede ind? Hvordan var din tilbagemelding til afleverende instans? 8: Hvilke opgaver har I beskrevet, at familie og netværk har i forhold til beboeren? 9: Hvordan arbejdes der med forventningsafstemning mellem den nye beboer, medarbejderne og eventuelle pårørende? 10: Prøv at beskrive dine faglige relationelle opgaver i forhold til beboeren og dennes familie. 11: Hvad er livskvalitet for din kontaktbeboer (- og familien) (er det beskrevet)? 12: Er der nedskrevet en livshistorie og hvad bruger du den til? Tillægsspørgsmål: 1: Er det muligt at have kæledyr i plejeboligen? ja Ja. 2: Indsamles oplysninger om den nye beboers ønske ved livets afslutning i forbindelse med indflytningen? 7 ja nej nej Der er ikke hold en struktur og dokumentations strukturen mangler, så man kan genfinde data. Beboeren er flyttet fra Ringparken i Ryomgård. Personale kom på besøg efterfølgende på Frejasvænge. Ja. Der er en besøgsven der ikke er optegnet i journalen og som er den der oftest kommer. Ikke kontakt til en søn. Anden søn kommer sjældent og der er ikke beskrevet hvilke opgaver denne har. Der er meget få forventninger i disse relationer. Sørger bevidst altid for at aflæse beboerens kropssprog hver dag og hele tiden, for at sikre at det er de rigtige ting vi foretager os på de bedst egnede tidspunkter. Arbejder med at se venlige ud. Er opmærksom på ikke at tale for meget. Oplæsning, strikketøj og dans. Strikketøj interessere ikke mere. Ja, en meget fin og oplysende livshistorie. Den ses ikke benyttet i døgnrytmeplanen, eller i andre handleplaner. Reflekterer over at netop den forestående erindringsdans måske netop er noget for denne beboer. ja nej Nej ikke målrettet/struktureret. Vi taler om det,når tiden nærmer sig.

8 Leder og personale: Er der siden sidste tilsynsbesøg, sket væsentlige ændringer i forhold til beboer sammensætning og ledelses-/ personalesituation m.v. Teamleder Gitte Povlsen, har i tre måneder været hver dag på Frejasvænge for at stimulere til bedre kvalifikationer og bedre arbejdsmiljø. Gitte Povlsen fortæller at det har været en indsats der har båret frugt. Årets tilsynsfokus Indflytning. Deltager lederen? Medarbejder udvikling. Utilfredshed blandt beboerne? Har der været klagesager? Vold beboerne indbyrdes: Vold mod personale: Voldsskemaer: Magtanvendelse og status omkring magtanvendelse? Kvalifikationen og udviklingen af personale er i gang sat og det indebærer bla. et udvekslingsprojekt mellem assistenterne på Frejasvænge og assistenterne på Rosengårdens demensafdeling. Der er siden sidste tilsyn opnormeret med en ½ tids ansat assistent. Denne indgår i rotationen her i Trivselsundersøgelsen har ligger i top. Personale prioriterer hjemmebesøg, inden indflytningen. I flere tilfælde fortælles om samarbejde med hjemmeplejen, hvor det er hjemmehjælpen der kommer på besøg hos den nye beboere på Frejasvænge. Demenskoordinator er altid involveret i indflytningerne. Teamlederen deltager ofte i indflytningssamtalerne, men assistenterne kan sagtens foretage disse samtaler selvstændigt. Personale har deltaget i det kommunale rotationsprojekt og det afslutter her i maj. Der har været tilfredshed,med indhold og valgfriheden til at vælge forskellige emner. Der er ingen nye fælles kommunale projekter på vej og det er personale glæde for, idet kurser tager megen tid og på Frejasvænge er de mere optaget af at udvikle fagligheden/samarbejdet i dagligdagen. Der har været coach-forløb af holdt af Lene Skovgård. Der har ikke været nogen skriftlige klager i perioden fra sidste tilsyn og til nu. Der arbejdes systematisk på at minimere utilfredshed/forventnings gabet. Således afholdes der med mange af de pårørende faste samtaler mellem pårørende, ledelse og personale hver tredje måned. Ingen vold mellem beboerne indbyrdes. Der forekommer verbal vold mod personale og det registreres ikke regelmæssigt. Der haves lette administrative skemaer til at registrerer volden. Der er givet tilladelse til magt anvendelse i forbindelse med personlig hygiejne i et tilfælde på Frejasvænge. 8

9 Sygefravær fra 1/ til 31/3 Medarbejder omsætning? Vikardækning? Fraværet er gennemsnitligt 8, 55 % i årets fire første måneder. Sygefraværet er ikke arbejdsrelateret. Ingen medarbejder omsætning, bortset fra en ny ansættelse af assistent og en medarbejder der pga arbejdsbetinget angst har haft orlov i andet demens tilbud. Medarbejderen er tilbage igen på Frejasvænge, dog med begrænsninger i forhold til arbejdet med én af beboerne. Der benyttes vikarbureau ca. 3 nætter om måneden. Der skal være uddannet personale i vagt om natten, da vagten er alene med mulighed for tilkald fra hjemmeplejen. 9

10 Frejasvænge Konklusion på det uanmeldte faglige tilsyn den 7. maj 2012: Plejeboligenheden opleves på tilsynsdagen rolig og stille. Beboerne sidder individuelt eller i fællesskab og spiser morgenmad. En beboer leder efter sin hustru og personale svarer venligt hver gang på samme spørgsmål. Personale fortæller og det er tydeligt at se, at de ikke længere er belastet af relationen til pårørende. Det fortælles hvordan samarbejdet nu foregår og at blandt andet humor frisætter i samværet. Årets tilsynsfokus på indflytning Ældrekommisionen anbefalinger opfyldes i mange henseender. Kvalitetsmål for borgeren, om at hjælpen tager udgangspunkt i borgerens situation på det givne tidspunkt ses under tilsynet. Årets fokus på indflytningen: Personale føler sig velinformeret på Frejasvænge. Dokumentationen omkring indflytningen kan blive mere struktureret og måske kan oplysninger fra livshistorien benyttes mere faglig bevidst. Teamleder deltager oftest og demenskoordinator er fast tilknyttet. Kvalitets målsætningen for praktisk hjælp og bistand, sigter mod at tage udgangspunkt i 9 forskellige forhold og de er opfyldt ved årets tilsyn. Der er ført faglige journaler på de givne problemstillinger. Målet for madservice er umiddelbart opnået ved tilsynet. Der er kun få undervægtig beboer og disse vejes ofte. Måske ville en arbejdsgang, hvor det var kontaktpersonen, der vejer og fører handleplanen, sikre mere individualitet og en endnu større refleksion over vægtværdierne og de efterfølgende faglige handlinger. Magtanvendelse forekommer i øjeblikket i et tilfælde og det er registreret. Den verbale vold forekommer og personale er ikke konsekvente med at få dette registreret. Større opmærksomhed fra kontaktpersonerne omkring dette foreslås. Opfølgning fra sidste års tilsyn. Der er sket en faglig op kvalifikation mht. assistenter, hvilket staks kan ses at de mange velførte handleplaner/hele journalen. Øget tilstedeværelse af teamleder, flere assistenter, uddannelse og fokus på samarbejde har virket rigtig godt på Frejasvænge. Sygefraværet er de første 4 måneder i år faldet lidt til 8,55 % fra 9,61 % de første 7 måneder sidste år. Lidt højt fravær, men det går den rigtige vej! Personale opleves i år lang mere som en enig medarbejderstab. Der lyttes til hinanden og de udtaler sig i fællesskab. En faglig forbedring. Tillykke med fremskridtet! Venlig Hilsen Ulla Paludan Indehaver, Sygeplejerske. 10

11 Her er Ældrekommissionens 43 råd UP-STAIRS 09. feb Indland Overgangen til livet på plejehjem 1. Forud for indflytning på plejehjem skal en medarbejder enten tage på besøg i den kommende beboers hjem, eller den kommende beboer og de pårørende skal tilbydes et møde på plejehjemmet. 2. Der skal være en klar forventningsafstemning, og den skal skabes gennem en god og åben kontakt og dialog mellem den nye beboer, medarbejderne og eventuelle pårørende. 3. Der skal udarbejdes en livshistorie for beboeren, som medarbejderne kan bruge i det daglige arbejde og kontakt med den enkelte beboer. 4. Det skal være muligt at have kæledyr på plejehjem under hensyntagen til medarbejderne og de andre beboere. Et sundt og aktivt ældreliv 5. For at skærpe appetitten skal der dufte af mad forud for måltidet. 6. Maden på plejehjem bør følge årstiderne, have smag samt være af ernæringsrigtig og god kvalitet. 7. Beboerne skal inddrages i menuplanlægningen og deltage i madlavningen. 8. Medarbejderne skal spise med, så de kan inspirere beboerne til at spise mere og bidrage til at skabe en hyggelig stemning. 9. Der skal være et varieret udbud af aktiviteter til beboerne, og aktiviteterne skal ind tænke begge køn. 10. Beboerne skal have mulighed for at få frisk luft hver dag. 11. Beboerne skal inddrages i hverdagsaktiviteter rengøring, madlavning og blomstervanding. 12. Plejehjemmet skal åbnes mod lokalsamfundet, så der kan arrangeres fællesaktiviteter for beboerne og borgerne fra lokalområdet. Den daglige pleje 13. Plejen skal understøtte beboerens selvstændighed og uafhængighed. 14. Plejen skal tilrettelægges, så den enkelte beboer får hjælp og støtte til at vedligeholde og om muligt genvinde sine færdigheder. 15. Bleer er sidste udvej og må aldrig blive en erstatning for personlig pleje. 16. De frigjorte medarbejderressourcer ved anvendelse af velfærdsteknologi skal bruges til mere samvær og aktiviteter med beboerne. Mennesker omkring den ældre på plejehjem 17. Ledelsen og mellemlederne skal have et solidt ledelsesfagligt niveau. 18. Kommunerne bør på baggrund af ledelsesevalueringer og trivselsmålinger blandt beboere og medarbejdere mindst hvert andet år vurdere plejehjemsledelsen. 19. Ledelsen og mellemlederne skal have de fornødne redskaber stillet til rådighed, som kan understøtte det daglige arbejde med f.eks. planlægning, afrapportering, pårørendesamarbejde, herunder konflikthåndtering, medarbejderudvikling mv. 20. Ledelsen og mellemlederne skal være tilgængelig i dagligdagen, så det er nemt for beboere, medarbejdere og pårørende at komme i kontakt med dem. 11

12 21. Ledelsen og mellemlederne skal gå forrest og vise, hvordan værdierne skal udleves. 22. Det er vigtigt, at medarbejderne udviser respekt for beboernes valg. 23. Medarbejderne bør i så stor udstrækning som muligt være sammen med beboerne. De skal deltage i og anspore til, at der er et socialt liv på plejehjemmene. 24. Medarbejdernes arbejdstider bør indrettes efter opgaverne af hensyn til beboernes trivsel er det derfor vigtigt med en god aften- og weekendbemanding. 25. Det skal gøres attraktivt for de pårørende at være på plejehjemmet. 26. Det er vigtigt, at de pårørende udviser respekt for beboerens valg. 27. Ledelsen og mellemlederne skal sikre, at medarbejderne og de pårørende løbende har dialog med hinanden. Den frivillige indsats 28. Der bør være frivillige på alle plejehjem. 29. Ensomme beboere bør opfordres til at få en frivillig besøgsven. 30. Der bør skabes rum og plads til de frivillige. 31. Samarbejdet mellem medarbejderne, de frivillige og de frivillige organisationer bør understøttes med en frivilligkoordinator. 32. Gennem en dialog med de frivillige bør der fastlægges retningslinjer for den frivillige indsats. Den sundhedsfaglige indsats 33. Der bør indføres fast tilknyttede læger, så der på plejehjemmene kontinuerligt kommer læger med et specialekendskab til alderdomsbetingede sygdomme. 34. Plejehjemmene bør have en form for akutpakke af medicin, som kan lindre i den terminale fase. 35. De fast tilknyttede læger, apotekerne og de faste medarbejdere bør en gang årligt i fællesskab systematisk gennemgå hver enkelt beboers medicin. 36. Forskning i aldersbetingede sygdomme skal opprioriteres (geriatri). 37. Medarbejderne skal udvikle deres kliniske kompetencer i forhold til at kunne observere og handle på beboernes almentilstand. Den bedste afslutning på livet 38. Plejehjemmet skal indhente og imødekomme beboerens ønsker til livets afslutning. 39. Beboeren skal holdes så lidelsesfri som muligt under livets afslutning. 40. Man skal understøtte beboerens ønske om at dø i eget hjem. 41. Den døende må ikke uønsket være alene under livets afslutning. 42. Der skal være en afrunding på dødsfaldet af hensyn til de andre beboere, de pårørende og medarbejderne. 43. Medarbejdernes kompetencer inden for den palliative pleje skal fastholdes og videreudvikles. Kilde: Ældrekommissionen 12