Syddjurs Kommune. Frejasvænge Bugtrupvej 35a, 8560 Kolind. Servicefagligt tilsyn UP-STAIRS. Telefon:

Transkript

1 Syddjurs Kommune Servicefagligt tilsyn 2015 Frejasvænge Bugtrupvej 35a, 8560 Kolind Telefon: Områdeleder: Birgitte Anthonsen Teamleder: Gitte Vestergaard Povlsen 1

2 Indhold Indledning 3 Beskrivelse af tilsynet (observation) 4 Refleksion med samlet personale ( interview) 5 Ledersamtale 6 Konklusion på tilsynet 7 Syddjurs Kommunes værdier/kvalitetsmål/rammer for Servicen i plejeboligerne (bilag) 8 2

3 Indledning Servicefaglige tilsyn Syddjurs Kommune På byrådets vegne føres der et uanmeldt servicefagligt tilsyn på 6 plejeboligenheder, der er beliggende i Syddjurs Kommune. Søhusparken i Ebeltoft drives af Forenede Care. Korttids- og rehabiliteringspladser indgår ikke i tilsynene. Det tilses, at borgerne i plejebolig får praktiske hjælp/bistand, samt træning, som de er berettiget til efter servicelovens 83, 86, , 148 og 151 ud fra det kommunale serviceniveau. Siden 2007 har tilsynene været udført mest i dagvagt, men også et par gange i aftenvagten og over eftermiddagsvagtskiftet. Aldrig i nattevagt. Der har gennem årene været udvikling af tilsynsmetoden, bl.a. har det var muligt at have følgeskab på tilsynene af fra et af de andre plejehjem. De første gange med teamlederne, siden to år med udpegede social- og sundhedsassistenter. Metoden har været værdsat, da den har givet anledning til vidensdeling og læring blandt de involverede. Der har, udover de i bekendtgørelsen af 29.mmm 2007 om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v., fastsatte tilsynsområder, også altid været valgt et særligt fokusområde, til læring for personale. Der har bl.a. været fokus på samarbejdet med pårørende, på mad og ernæring, på udeliv, på træning og på kontaktpersonordningen. Der har i mange år været stabil teamledelse og gode tilsynsresultater. Tilsynet vil derfor i år gå nye veje med en ny metode til indsamling af tilsynsdata, der går mere i dybden. Tilsynet vil følge medarbejdere hos beboerne i deres faglige virke en formiddag, efterfølgende gennemse dokumentationen hos de tilsete beboere. Der vil blive afholde et dialogmøde med et udpluk af medarbejdere, hvor vi sammen reflekterer over flere faglige temaer, der udspringer af dagen tilsyn hos beboerne. Tilsynet vil prioritere, at følges med hjælperuddannede/servicefagligt personale, således at denne personalegruppe får fokus i år. Tilsynet afsluttes med møde med teamlederen. De 3 største plejehjem vil modtage tilsynet flere gange, for alligevel at få nogen bredde i tilsynet. Når alle tilsyn er udført, vil undertegnede og Birgitte Anthonsen afholde et møde med de hjælpere, der har stillet sig til rådighed for tilsynet, for at evaluere tilsynsmetoden. Metoden er ikke tidligere kendt på tilsynsområdet, men er i andre faglige sammenhænge beskrevet bl.a. af lektor Linda Kragelund, kaldet Obser-view -metoden. Metode genererer data for undersøger og læringsrum for deltagerne. Ulla Paludan Indehaver, sygeplejerske. 3

4 Beskrivelse af det servicefaglige tilsyn på Frejasvænge 2015: Alt er roligt ved ankomsten til Frejasvænge. Nattevagten fortæller om en rolig nat, med enkelte beskeder til dagvagten. Inden morgen plejen startes planlægges dagens opgaver, hvor der tages højde for aftenvagtens observationer og rapporten fra nattevagten. Tilsynsførende deltog i morgenplejen til to beboere på Frejasvænge. Den ene morgenpleje blev udført af kontaktpersonen. Begge medarbejdere havde indgående kendskab til beboernes liv og hvad der er betydningsfuldt for dem. Der høres musik hos den ene beboer, som et resultat efter musikterapi. Begge beboere er demente i svær grad og der tales beroligende og anderkendende til dem under plejen. Ingen af beboerne kan selvstændigt udføre nogen form for ADL. Pleje og praktisk hjælp blev udført faglige korrekt i begge tilfælde. Der arbejdes forebyggende i plejen, både med forebyggelse af hudproblemer og i forhold til at undgå tryk. Relationen med beboerne er hele tiden rolig og anerkendende. Pårørende omtales anderkendende. Den ene borgeren ønsker ikke nedre toilette, borgeren modsætter sig, men det bliver alligevel udført. Kontaktpersonen fortæller, at beboeren ikke ønsker dette gjort på noget tidspunkt, så situationen bliver ikke mindre magtfuld af at udsætte plejen. Der foreligge ikke ansøgning om magtanvendelse og dette skal gøres. Begge hjælpere er meget lydhøre overfor refleksioner fra tilsynsførende, ligesom interviewet efterfølgende med leder og øvrige plejeteam viser, at personale er vandt til at bruge hinanden til at finde nye veje i daglig pleje og praktisk bistand. Personale har haft hjælp fra de kommunale demenskonsulenter og VISO i tilfælde med den ene beboer, for at få den bedste hjælp til at løse komplekse plejeopgaver. Begge beboere bliver hjulpet i tøjet og kommer ud i fællesstuen, hvor samme personale hjælper dem med morgenmaden. Den ene beboer sidder ikke ergonomisk korrekt under måltidet og dette ændres. Efterfølgende gennemses journalerne, specielt fokus på døgnrytmeplanerne for de to beboere. Døgnrytmeplanerne er ikke helt samstemmende med den sete pleje og bør ajourføres. Den psykosocial indsats er fint beskrevet og begrundet. Ernæringsindsatsen følges løbende med vægtkontroller. Trænings indsats ses ikke beskrevet i døgnrytmeplanen, måske fordi den ikke er relevant, men dette overblik fås ikke i den øvrige journal. Al morgenpleje var foretaget i god tid inden kl

5 Temaer fra tilsynet til efterfølgende refleksionsrum med personale: UP-STAIRS 1. Magt og nænsom nødværge. 2. Overvejelser omkring forflytninger. 3. Beboernes kropsholdning ved måltider og daglig træning Teamlederen deltog i personale samlingen, hvor tilsynet bragte de ovenstående temaer op til refleksion. Refleksionerne over magtanvendelse er meget åben og personale medgiver at de med så mange beboere med frontallapsdemens agerer i et felt, hvor det bliver hverdag med små hyppige voldsudbrud og at de kan blive bedre til at registrerer disse. De synes dog, at de aldrig har været bedre til at registrere end nu. Personale opleves meget åbne omkring det at se nye muligheder både omkring forflytninger og omkring beboernes placering i de mist hensigtsmæssige stillinger, når de ikke længere selv kan bevæge sig. Måske kunne et konsulent besøg af en fysio eller ergoterapeut være et godt tilbud til beboerne i almindelighed. Kørestole og andre hjælpemidler ses at være af rigtig god standard. Teamlederen vil, sammen med personale, følge op på de tre temaer. Udover de servicefaglige problematikker, vendes også et sundhedsfagligt tema omkring medicingivning. Hjælperpersonale giver ikke de medicinlisten optegnede øredråber til morgen med den begrundelse, at det hæmmer hørelsen og at det ville være bedre at give dråberne til nat. Dette viser med tydelighed at hjælperne tænker udover deres servicefaglige kompetencer og er medspillere i den sundhedsfaglige indsats. Hjælperne skal dog huske altid, at afklare de sundhedsfaglige refleksioner og handlinger med en assistent eller sygeplejerske, hvilke også gøres under tilsynet. De to hjælpere, der medvirkede ved tilsynet indkaldes til møde den 3. december 2015, hvor tilsyns metoden evalueres. Hjælperne bedes ved mødet fortælle, hvad der kom ud af temaerne under tilsynet og i efterforløbet. Teamlederen er tovholder i dette arbejde, men deltager ikke på mødet. 5

6 Ledelse: Er der siden sidste tilsynsbesøg, sket væsentlige ændringer i forhold til beboer sammensætning og ledelses-/ personalesituation m.v. Beboerne på Frejasvænge er blevet langt dårligere igennem det sidste år. De har alle haft en udad reagerende adfærd inden de modtages på Frejasvænge. En del af beboerne er revisiteret fra andre plejehjem. Der er valgt at bruge 16 timer/uge til en køkkenhjælp, til stor fornøjelse for de svageste i fællesskabet. Nattevagten er omlagt, således at der fremadrettet skal være en vagt på Frejasvænge med tre besøg fra det udekørende team i løbet af nattevagten. Hvordan sikre teamlederen: at plejen tilrettelægges i videst muligt omfang i samarbejde med beboeren og med respekt for individuelle ønsker og behov? at de samlede ressourcer fordeles internt i plejecentrene, så alle beboere i videst muligt omfang sikres en hverdag som beskrevet i serviceniveauet. at plejen som udgangspunkt udføres af medarbejdere, der har en social og sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse. (hjælpen kan dog leveres af ufaglærte medarbejdere, der som minimum er bekendt med kommunens målsætning, kvalitetsstandarder samt har fået oplæring svarende til procedurer for ældreplejen i Syddjurs.) at medarbejderne løbende modtager såvel faglig som personlig kompetenceudvikling? Sygefravær i medarbejdergruppen? APV Registrering af vold? Registrering ad magtanvendelse? Utilfredshed siden sidste tilsyn? Klager (skriftlig fremsatte)? Opfølgning fra tilsyn 2014: 6 Der er ikke længere hund på Frejasvænge. Da teamlederen ikke er på Frejasvænge dagligt, men også forestår ledelsen på demensafdelingen på Rosengården, er en del af den direkte ledelse i dagligdagen varetaget af den tilknyttede sygeplejerske og social og sundhedsassistent, der deltager i tilrettelæggelse af dagligdagen opgaver, herunder den direkte pleje. Teamlederen deltager altid i de faglige konferencer, hvor borgeren gennemgås ned til mindste detalje. Desuden deltager teamlederen ofte i samarbejdsmøder med pårørende, og hvor der er stor mulighed for at opfange detaljer omkring borgerens ønsker og behov. Teamlederen tager løbende problematikker op med personalet og forsøger herved at sikre sig at pleje og praktisk hjælp leder op til de kommunale standarder. Teamlederen er meget opmærksom på at der er et tillidsfuldt forhold til personale, således at de kommer til hende, hvis der er problemer af nogen art. Der er afhold MUS i år. Sygefraværet er kun ganske let stigende fra 3,80 % de første 8 måneder i 2014, til 4,50 % de første 9 måneder af Sygefraværet må siges at være lavt. Der er udarbejdet en udførlig APV i alle tilfælde, hvor det også det psykiske arbejdsmiljø indgår. Ca. 30 voldsregistreringer siden sidste tilsyn og dertil kommer en del hyppige små voldshandlinger, som niv og krads. Der er ca. 10 ansøgninger om magt i år. Ifølge personale registrerer de løbende magtanvendelse og de er blevet stadig bedre til at registrerer både magt og vold, men de mener selv at de kan blive bedre endnu og det viser tilsynet også. Det er pårørende der taler beboernes sag på Frejasvænge og der gives generelt megen ros til personale. Er der utilfredshed i dagligdagen imødekommes dette altid med en samtale om utilfredsheden og generelt løses utilfredshed straks. Der er ingen skriftlige klager modtaget i Der var i 2014 kun en lille anmærkning til ernæringsindsatsen og i år ses ernæringen at blive varetaget ernæringsmæssigt korrekt.

7 Konklusion på servicefagligt tilsyn 2015 Frejasvænge plejeboliger. Frejasvænge plejeboliger lever generelt op til de kommunale kvalitetsmål for pleje og praktisk hjælp. Der er en rigtig flot rengøringsstandard overalt på Frejasvænge. Den faglige dokumentation i døgnrytmeplanerne bør ajourføres, når beboerne ændrer sig og dermed også indsatsen. De kommunale værdierne ses i de medmenneskelige relationer under tilsynet. Der er individuelle og fælles aktiviteter på Frejasvænge, hvor frivillige og pårørende er meget aktive medspillere. Alle beboerne på Frejasvænge har tilknyttet kontaktpersoner. Der er ikke ansøgt om magt anvendelse, hvor der anvendes magt på tilsynsdagen. Tilsynet indskærper overfor personale og leder at al magt registreres og at der ansøges om magtanvendelse. Teamlederen er opmærksom på sine leder opgaver og at de på Frejasvænge er særlige, da den daglige relation til personale mangler på mange dage. Det er kun i sparsom grad, at teamlederen kan udføre situationsbestemt ledelse. Dette stiller særlige krav til den tilknyttede sygeplejerske og social og sundhedsassistent i en bo enhed med pleje og praktisk hjælp til så komplekse beboere. Tilsynet ønsker ledelsesmæssig fokus på dette. Alene vagt om natten bør følges nøje i den kommende tid. Fremadrettet udvikling og læring: Tilsynsførende oplever at personale er meget reflekteret og velbegrundet i deres faglige virke, så fremadrettet er det opgaven at fastholde et forum, hvor der stilles reflekterende spørgsmål og al vold og magt registreres. Det må aldrig blive en normal dagligdag. Hilsen Ulla Paludan Indehaver, sygeplejerske 7

8 Værdier i plejeboligen: Vi ser muligheder frem for begrænsninger. Vi tager i videst muligt omfang hensyn til beboernes individuelle ressourcer og belastninger. Vi er troværdige Vi er lydhøre over for nye idéer, vil gerne skabe udvikling. Vi ser samvær som en naturlig del af hverdagen. Vi vil medvirke til at bevare den enkelte beboers personlighed og selvbestemmelsesret. Vi vil medvirke til at udbygge og styrke samarbejdet med pårørende. Kvalitetsmål: At hjælpen er personcenteret og tager udgangspunkt i: At sigte mod hjælp til selvhjælp. Individuel og fleksibel hjælp. Opretholde/udvikle færdigheder og socialt netværk. At have et aktiverende sigte. Forebyggende tiltag. Beboeren hjælpes, støttes og vejledes i forhold til egen mestringsevne. Kontaktpersonordning: Hver enkelt beboer har mindst en kontaktperson. Beboerne har medbestemmelse. Respekt for beboernes privatliv samt deres individuelle vaner. Den enkelte beboer har mulighed for individuelt eller i fællesskabet at deltage i gøremål/aktiviteter såvel i pleje- boligen som uden for boligen. Hverdags rehabilitering I samarbejde med fysioterapeut eller ergoterapeut, arbejdes der med hverdagsrehabilitering i plejeboligerne. Formålet er af beboerne bevarer eller genvinder færdigheder og funktionsniveau - længst muligt i eget liv -, og at beboerne derved oplever bedre livskvalitet. Er rehabiliterings proceduren overholdt? Journalføring Fremadrettede individuelle handleplaner? Løbende evalueringer af indsatsen? Døgnrytmeplan ajourført? 8