NOTAT. 1 Baggrund. Projektnavn Stormflodsbeskyttelse af Åvej, Varbjerg Strand Projektnr
|
|
- Ingeborg Danielsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT Projektnavn Stormflodsbeskyttelse af Åvej, Varbjerg Strand Projektnr Kunde Erik Rasmussen, Åvej 9 Notat nr. 01 Version 02 Til Erik C. T. Rasmussen Fra Henrik Mørup-Petersen Kopi til Anders Mønster Hjernø Udarbejdet af Henrik Mørup-Petersen Kontrolleret af Karsten Bech Godkendt af Anders Mønster Hjernø 1 Baggrund Dato COWI har for Middelfart Kommune udarbejdet et løsningskatalog for stormflodssikring af sommerhusbebyggelserne ved Varbjerg Strand: Varbjerg Strand: Løsningsmuligheder for klimatilpasning, version 2, Løsning nr. 1 og nr. 2 beskytter hele området med diger og en stormflodssluse ved broen over Storå, idet løsning nr. 2 medtager en pumpestation til at pumpe vandet forbi slusen under stormflod. Anlægssummen uden pumpestation er 10,5 mio. kr. inklusive 50 % korrektionsbidrag og moms. Løsning 2 med pumpestation er er ca. 6,0 mio kr. dyrere og øger de 161 interessenters bidrag fra kr (5.528 kr./år) til kr. (8.711 kr./år). Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C T F Løsning 3 6 beskytter alene ejendommene syd for Storå. Løsning nr. 6 beskytter alle ejendomme syd for Storå uden pumpestation ved Pavebæk, som jf. det efterfølgende, heller ikke vil være nødvendig. Denne løsning er beregnet til 2,64 mio. kr. og medfører 91 interessenters bidrag med kr. (2.538 kr./år). Løsning nr. 6 medfører, at ejendommene nord for Storå skal etablere deres egen beskyttelse. Med Løsning nr. 7 udføres et dige mod kysten som i løsning nr. 1 og 2, men stormflodsslusen i Storå er erstattet af en 260 m lang betonvæg til kote + 2,30 m foran sommerhusene og et 190 m langt og ca. 1 m højt dige mod engen mod sydøst. Anlægsudgiften er beregnet til 7,5 mio kr. og medfører 74 interessenters bidrag på kr. (8.886 kr./år). Diger mm., som indgår i løsning 1 og 2, andrager 2,5 mio.kr. Beskyttelsen mod åen og engen udgør 5,0 mio. kr. af anlægssummen. I løsning 8 er 140 m af betonvæggen langs Storå erstattet med et dige til kote + 2,3 m. Denne løsning kræver forlægning af 170 m af Storå til engen/mosen syd for åen. Overslaget for løsning 8 er 8,1 mio. kr., 0,6 mio kr. dyrere end løsning nr. 7. I begge løsninger skal regnvand opsamles og ledes til åen gennem udløb med højvandslukke. Rambøll Danmark A/S CVR NR /10 Doc ID Medlem af FRI
2 Sikring af hele området uden sluse ved at kombinere løsning 6 med løsning 7 vil andrage 10,2 mio. kr., dvs. ca. det samme som løsning 1, men med et meget mindre bidrag for ejendommene syd for Storå. Området nord for Storå er vist på Bilag 1 med en stormflodskote på + 1,71 m, som er lidt over den aktuelle 100 års hændelse. 2 Tekniske kommentarer til løsninger, der beskytter ejendommene nord for Storå 2.1 Slusen (Løsning 1 og 2) Slusen ved broen må af hensyn til opgang af ørredfisk ikke være en normal højvandssluse, men alene en stormflodssluse, som kun lukkes, når der varsles stormflod over det kritiske niveau. Dette betyder også, at strandengene langs den nederste del af Storå fortsat vil påvirkes af saltvand ved alle højvandshændelser med prognoser under den kritiske vandstand. I det efterfølgende argumenteres for, at de lavest liggende sommerhuse skal sikres lokalt til en vandstand over + 1,10 m, så de kan tåle årlige højvandshændelser med samtidig normal vinterafstrømning fra oplandet. Med den gældende usikkerhed på prognoser og varsler fra DMI, skal slusen lukkes ved varsel om vandstand på 0,20 m under den accepterede vandstand i sommerhusområdet. Hvis DMI ikke kan give et varsel for Varbjerg Strand, kan der regnes med en middel mellem Bogense Havn og Fredericia. Dermed vil de normale højvandshændelser medføre oversvømmelse af strandengene. Dige- sluselaget kan vælge 3-4 personer, som følger vandstanden ved risiko for stormflod og modtager varsel fra DMI 2 døgn før den forventede stormflod. De aftaler derefter indbyrdes, hvem der har ansvaret for at følge den varslede stormflod, og hvem der er suppleant. Hvis det er nødvendigt med teknisk hjælp til at frigøre slusen, varsles og tilkaldes entreprenøren af den ansvarlige. Ved at udføre slusen med tophængte porte, som kan frigøres manuelt, kan det være muligt for den vagthavende i dige-sluselaget selv at have ansvar for og nøgle til at lukke slusen. Når vandstanden udenfor slusen falder igen, vil de tophængte sluseporte selv åbne og tillade udløb fra åen, så snart vandstanden i åen er højere end udenfor. En lokal entreprenør kan efterfølgende hejse sluseportene på plads og fastgøre dem inden for normal arbejdstid. De ansvarlige kan abonnere på et varsel fra DMI, når vandstandsprognosen viser en vandstand inden for de næste to døgn over den kritiske vandstand for de lavest liggende sommerhuse, evt. med lokal beskyttelse. Herefter kan de ansvarlige aftale, hvem der følger prognosen på dmi.dk og sikrer, at slusen frigøres rettidigt. Det vil således ikke være nødvendigt med et vagtabonnement, men kun en aftale med en lokal entreprenør, som kan tilkaldes til evt. at lukke slusen og at trække sluseportene op og fastgøre dem efter en stormflod. Slusen kan som foreslået indbygges i præfabrikerede tunnelelementer. Hvis den gamle vejbro blev renoveret samtidigt med tunnelelementer, kunne slusen indbygges i vejbroens tunnelelementer med en besparelse på ca. 3,0 mio. kr. Sluser med sidehængte porte er optimale for normale højvandssluser med opgang af ørredfisk, men de er mere komplicerede at bygge og operere, når de kun skal lukke ved stormflod. Da denne sluse kun er lukket sjældent og kortvarigt, er den tophængte sluseporte acceptable og den er billigere og lettere at lukke ved varsel om stormflod. Bundhængslede sluseporte kan anvendes ved åbne kanaler, men i Storå er der i forvejen en bro, som blot forlænges med tunnelelementerne for slusen, som kan anvendes som cykel- og gangsti ved siden af den smalle bro. 2/10 Doc ID
3 2.2 Mur foran sommerhusene langs Åvej og Agervænget (Løsning 7) Der skal beskyttes for en klimapåvirket vandstand i havet på + 2,00 m. Ved denne vandstand er tværsnittet i Storå forbi sommerhusene så stort, at der kun vil være en meget begrænset stuvning med den sandsynlige afstrømning samtidigt med maksimal stormflod. Bølgepåvirkningen vil være meget begrænset på grund af broen, så et niveau på muren på + 2,10 m evt. + 2,15 m bør være tilstrækkeligt. Der er foreslået en betonmur, men risikoen for sætninger af muren skal vurderes med det kendskab til jordbunden, som den geotekniske boring ved Åvej 5 giver, se Bilag 2. Under 3,5 m muld og groft gruset sand er der fundet 2 m stærkt organisk sandet ler med et vandindhold på ca. 40 % og derunder mindst yderligere 2 m gytje, med et vandindhold på ca. 70 %. Tykkelsen af laget af gytje er ukendt, da det ikke er gennemboret. Groft og gruset sand de øverste 3 m vil medføre en stor indsivning af vand under murens fundament, som sammen med regnvand fra oplandet bag sommerhusene langs åen, hurtigt vil oversvømme husene bag betonmuren. Løsningen med betonmuren skal derfor suppleres med et effektivt dræn bag muren til en eller flere pumpebrønde, som kan holde vandet nede i et acceptabelt niveau. Som et alternativ til betonmuren foreslås derfor en plastspuns, som rammes ned til laget af leret sand ca. 3,5 m under terræn i den ene boring. Afhængigt af placeringen på grundene vil spunsvæggen blive 0,5 m 1,0 m over terræn, men ikke tage udsigten til åen, hvis den placeres nær bygningerne. Den lette konstruktion vil ikke give sætninger og lukke for det meste af indstrømningen. Der kan udføres åbninger i spunsvæggen for adgang til åen. Åbningerne skal lukkes med vandtætte skot i stormflodssæsonen fra 1. oktober til 1. april. Betonmuren er prissat til 7.000,- kr./m inkl. moms. Levering og ramning af en 5 m lang spunsvæg fra kote + 1,15 m til 3,85 m vurderes at kunne udføres for ca ,- kr./m. Selv om den synlige del af den lidt lavere spunsvæg kan skjules med træbeklædning eller beplantning, vil det stadig være en væsentlig ulempe med opdelingen af de små grunde mellem husene og åbrinken. Spunsvæggen på grundene vil betyde en mindre værdiforringelse end Løsning 8 med diget, men vurderes at udgøre ,- kr. pr sommerhus, som bør kompenseres af alle 74 interessenter, der beskyttes af spunsvæggen, selv om sommerhusene langs Storå er de mest udsatte for oversvømmelse. 2.3 Dige foran sommerhusene med forlægning af åen (Løsning 8) Denne løsning vil være voldsomt ødelæggende for miljøet med udgravning af det nye vandløb i den 3- beskyttede eng samtidigt med, at sommerhusene mister såvel den direkte adgang samt udsigten til åen. Alene værdiforringelsen af de 9 sommerhuse, som vil ligge bag diget vil forsigtigt vurderet være 9 x 0,5 mio. kr. = 4,5 mio. kr., som de 9 grundejere bag diget bør kompenseres for af de 74 interessenter, der beskyttes af diget. Dertil kommer kompensation på ,- kr. = 0,6 mio. kr. til yderligere 3 sommerhuse, som vil få en mur mellem huset og åen. Med laget af sætningsgivende organisk ler og gytje i ukendt tykkelse (Se Bilag 2) vil opbygningen af et dige i moræneler fra kote -1,5 til + 2,10 m medføre en stor tillægsbelastning på disse lag, som vurderes at kunne medføre sætninger af størrelsesordenen 0,5 1,0 m. Sætningen vil dels komme i løbet af det første år, men vil fortsætte mange år frem afhængigt af tykkelsen og tætheden af gytjelaget. Lodrette dræn og forbelastning under udførelsen kan fremme sætningerne, men langtidssætninger kan ikke undgås. Diget kan anlægges med overhøjde, men dermed vil diget også tage endnu mere af udsigten. Risikoen for at sætninger i de dybere liggende lag af gytje kan påvirke sommerhusenes fundering skal undersøges. 3/10 Doc ID
4 Den afgravede jord kan ikke regnes anvendt til diget, så det meste må bortkøres og deponeres med de miljøkrav, der kan være. Der skal også afgraves blød bund for diget ned til ren sandbund. Diget skal opbygges af tilkørt ren jord. Hvis der skal anvendes overskudsjord, må der regnes med kørsel fra Middelfart. Afgravning af 2 m blød jord til det nye 6 m brede vandløb med anlæg i 170 m længde vil omfatte ca m 3 (ikke m 3 ) under vanskelige forhold med vand og i et blødt område, hvor det meste skal bortkøres og deponeres. Opbygningen af et 150 m langt dige fra kote 1,5 m til + 2,50 m for at tage højde for sætninger i anlægsperioden vil med anlæg 1: 2 betyde tilkørsel og indbygning af 50 m 3 /m = m 3. Tilkørsel af disse store mængder af materialer på lastbiler kan kun ske via Åvej og vil kræve nedrivning af et af sommerhusene, for at de store biler kan få adgang til diget. De fortsatte sætninger af diget vil kræve tilkørsel af ekstra jord i de efterfølgende år. Samlet set vil løsning 8 indebære store økonomiske, tekniske og miljømæssige risici og kompensation for de store gener for 9 sommerhuse, som betyder, at denne løsning må fravælges. 3 Kommentarer til klimagrundlaget for beregningerne 3.1 Nedbør COWI anfører, at klimafremskrivningen af nedbør vil øge 5-års hændelsen med 32 % og 100-års hændelsen med 60 %. Disse ekstreme nedbørshændelser vil kun forekomme i varm, fugtig og stillestående luft i månederne juni til august. Denne udvikling vil således ikke påvirke stormflodssæsonen fra oktober til marts. Danmarks Klimacenter rapport nr. 6, 2014 angiver i Tabel 5 de forventede ændringer i middelnedbør frem til Figur 1: Forventede nedbørsændringer frem til Vælges gennemsnittet af de 4 værdier for efterår og vinter vil øgningen af nedbør i perioden være 8% med en stor usikkerhed. 4/10 Doc ID
5 Stormflod ved Nordfyns kyst vil ske med storm fra nord nordvest, som presser vandet fra Kattegat mod kysten. Dette vil altid være en tør kold polarluft, som kan give heftige, men kortvarige byger, som generelt vil give en lille døgnnedbør. Stormlavtrykket kan imidlertid være det sidste af en række lavtryk langs polarfronten, som har givet meget nedbør op til stormflodshændelsen. Det store opland til Storå betyder, at der stadig kan være mere end median-vinterafstrømning, mens stormfloden når sit maksimum, men kun en meget lille sandsynlighed for en ekstrem afstrømning. 3.2 Afstrømning i Storå og Pavebæk Det er afgørende for at undersøge risikoen for oversvømmelse fra bagvandet med en sluse uden pumpestation, at vurdere en rimelig afstrømning fra oplandet, mens der er maksimal stormflod. Medianmaksimum aktuelt er 29 l/sek/km 2. Med 8 % tillæg vil det blive 31,3 l/sek/km 2. Vintermedian aktuelt er 9 l/sek/km 2. Med 8 % tillæg vil det blive 9,7 l/sek/km 2. I COWI s rapport, Tabel 7 anføres antal døgn med vandføring over medianmaksimum i perioden hændelser (56 %) ligger i februar og marts, hvor nedbøren normalt er mindst. De store afstrømninger, der er målt tidligere, skyldes hovedsageligt snesmeltning på frosset jord samtidigt med regn ved tøbrud. Denne vejrsituation er allerede på nuværende tidspunkt med klimaændringen stort set ikke forekommende mere. 103 døgn i perioden november til januar er reelt store afstrømninger på grund af regnperioder. Medregnes halvdelen af de store afstrømninger i februar og marts vil der være afstrømning over medianmaksimum i 170 døgn på 36 år = 4,7 døgn pr år eller i 2,6 % af dagene i stormflodsperioden fra oktober til marts. Dette berettiger ikke til at kombinere denne afstrømning med en sjælden stormflodshændelse. Der kan vælges en afstrømning mellem 2 x vintermedian = ca. 20 l/sek/km 2 som svarer til 90 % værdien på varighedskurven Figur 5 i COWI rapporten og 95 % fraktilen = 25 l/sek/km 2, som overskrides i 5 % af året. Da både stormflod og afstrømning er statistisk variable, findes ingen 100 % sikker løsning. Opgaven vil derfor være at vælge en økonomisk optimal løsning af digehøjder mv., som medfører et acceptabelt risikoniveau for overskridelse, som skal afhænge af konsekvenserne af en overskridelse. I dette tilfælde vil konsekvenserne af en vandstand i Storå over niveauet (acceptniveauet) af den lokale beskyttelse af de lavest liggende sommerhuse være betydeligt mindre end overskylning af den generelle stormflodsbeskyttelse med digerne ved en højere stormflodsvandstand end det valgte dimensioneringsgrundlag. Det anbefales derfor at dimensionere omfanget og højden af lokal beskyttelse af sommerhusene for en vandstand inden for diget med en afstrømning på 20 l/sek/km 2 samtidigt med varigheden af en maksimal klimatilpasset stormflodshændelse med en vandstand på + 2,00 m. 3.3 Accepteret vandstand bag slusen (Løsning 1) De lavest liggende huse påvirkes allerede ved en vandstand på + 1,10 m i Storå og Pavebæk. Det ses i beregningerne af COWI, at dette vil være en årligt forekommende vandstand. En sluse, som skulle hindre denne vandstand med sikkerhedsmargin af varslingen og stigende vandstand, skal lukke så ofte, at både opgang af ørredfisk og saltpåvirkning af strandengene vil hindres med en stigende og derfor uacceptabel hyppighed. Med stigende vandstand skal de lavest liggende sommerhuse alligevel beskyttes eller hæves. Det vil derfor være en rimelig forudsætning, at alle huse skal kun tåle en vandstand i Storå og Pavebæk over + 1,10 m. Nedenfor undersøges acceptniveauer på vandstanden i Storå op til + 1,4 m. 5/10 Doc ID
6 I Bilag 3-1 er vandstanden bag slusen i Storå beregnet pr time for forskellige afstrømninger ved anvendelse af buffervolumen i både Storå og Pavebæk. Volumen i engen med Pavebæk udgør 49 % af det samlede buffervolumen, mens oplandet til Pavebæk kun udgør 10 % af oplandet. Det betyder, at 40 % af vandføringen i Storå skal løbe under Varbjergvej. En beregning må vise om det eksisterende rør kan lede denne vandmængde, alternativt må det suppleres med et rør mere. Ved en vandstand på + 1,25 m begynder vandet at løbe over Varbjergvej til Pavebæk. I Bilag 3-2 er vandstanden i Storå beregnet under forudsætning af, at tilstrømningen fra Storå til Pavebæk hindres med en højvandssluse og oversvømmelsesbeskyttelse af Varbjergvej. 3.4 Varighed af slusens lukketid. Det forudsættes, at slusen lukkes efter varsling på det accepterede oversvømmelsesniveau 0,2 m, når vandstanden er ca. 0,5 m, hvor kun ca m 3 af buffervolumen over kote 0,0 m er fyldt op. Vandstanden stiger herefter i Storå afhængigt af afstrømningen, indtil vandstanden i Storå er højere end den faldende vandstand i havet, hvorefter de tophængte sluseporte åbner og leder vandet til havet, så vandstanden i Storå ikke stiger yderligere. Vi har data for Bogense Havn fra 6. december 2013 og 29. oktober For den højeste målte vandstand d. 1. november 2006 har vi kun vandstandsregistreringen i Odense Kanal på op til + 2,0 m, som var ca. 0,3 m højere end vandstanden i Bogense. For de to hændelser i Bogense Havn har vi på grundlag af rådata fra vandstandsmålingen optegnet vandstandskurverne med de målte vandstande. For at tage hensyn til klimatilpasningen har vi desuden skaleret vandstanden op til et maksimum på ca. 2 m. Vi har derefter vist slusens lukketid for den aktuelle hændelse og for en stormflod skaleret op til + 2,0 m. Dette er sket dels med en accepteret vandstand på + 1,10 m og dels med en vandstand på + 1,4 m. Hændelsen d. 6. november i Odense Fjord er regnet som en stormflod med klimasikring ved Varbjerg Strand til + 2,00 m. De tre stormflodshændelser er vist i bilag 4, 5 og 6, og et eksempel er vist i Figur 2 nedenfor. Kurven for den aktuelle stormflod gælder for Bogense Havn. Ved Varbjerg Strand vil vandstanden typisk være 0,1 m lavere. 6/10 Doc ID
7 Figur 2: Lukketid for slusen ved stormfloden 6. december På grundlag af de tre stormflodshændelser er der fundet følgende lukketider: Acceptniveau inden for slusen 1. nov dec okt.2017 Anbefalet Aktuelt til + 1,10 m 20 timer 20 timer 20 timer Aktuelt til + 1,40 m 18 timer 18 timer 18 timer Fremtidigt til + 1,10 m 22 timer 21 timer 29 timer 25 timer Fremtidigt til + 1,40 m 20 timer 18 timer 20 timer 20 timer Tabel 1: Lukketid for en sluse ved tre stormflodshændelser og fremskrevne hændelser. Det ses, at lukketiden kun ved den fremskrevne hændelse d. 29. oktober reduceres væsentligt ved at hæve acceptniveauet til + 1,40 m. Med dette acceptniveau vil der kunne opnås en væsentligt større bufferkapacitet, så risikoen for oversvømmelse med bagvandet reduceres. 3.5 Lukketid og vandstand bag slusen Der vurderes i dette afsnit, hvilket niveau af vandstanden bag slusen, der skal kunne accepteres, for at der kan anvendes løsning 1 uden pumpestation. De lavest liggende huse på Åvej og Agervænget påvirkes allerede i dag af normale højvandshændelser, men også de lavest liggende sommerhuse ved Engdraget vest for Storå kan påvirkes. Disse sommerhuse skal også med stormflodsbeskyttelse sikres lokalt med den stigende vandstand, da slusen ellers skal lukkes for hyppige højvandshændelser og stor afstrømning i vandløbene. Mindre sommerhuse kan hæves, mens større huse kan beskyttes med en lav mur, spunsvæg eller et lavt dige, hvis der er plads til det. 7/10 Doc ID
8 På grundlag af den beregnede vandstand med forskellige afstrømninger vist i Bilag 2 er der i Tabel 2 vist en tabel med den maksimale vandstand bag slusen for forskellige lukketider af en klimasikret sluse og afstrømninger fra oplandet under forudsætning ad buffervolumen og tilstrømning i både Storå og Pavebæk. Storå og Pavebæk Vandstand med angivne vandføringer Acceptkote Lukketid 25 l/s/km 2 20 l/s/km 2 17 l/s/km 2 +1,10 m 25 timer + 1,35 m + 1,24 m + 1,15 m + 1,20 m 24 timer + 1,33 m + 1,22 m + 1,13 m + 1,25 m 23 timer + 1,30 m + 1,20 m + 1,11 m + 1,30 m 22 timer + 1,27 m + 1,17 m + 1,09 m + 1,40 m 20 timer + 1,22 m + 1,13 m + 1,05 m Tabel 2: Vandstand med en sluse ved forskellige afstrømninger og acceptkoter. De kombinationer, som ikke lever op til de stillede forudsætninger, er markeret med rødt. Det ses, at det med den anbefalede afstrømning kan udføres en sluse uden pumpestation, hvis de lavest liggende sommerhuse under kote + 1,25 m sikres lokalt til dette niveau. Det kan også aflæses, at med en lokal sikring til + 1,30 m vil slusen uden pumpestation kunne modstå en afstrømning på lidt over 25 l/sek. uden oversvømmelse af sommerhusene. Hvis sommerhusene, der påvirkes ved en vandstand under kote + 1,25 m sikres med en lokal beskyttelse til minimum kote + 1,30 m, vil en optimal stormflodsbeskyttelse af hele sommerhusområdet ved Varbjerg Strand være Løsning nr. 1 med en sluse uden pumpestation. Varbjergvej oversvømmes lokalt fra en vandstand på + 1,20 m. I Tabel 3 er vandstanden beregnet under forudsætning af, at der ikke kan løbe vand fra Storå til engene langs Pavebæk, som derfor alene modtager vand fra bækkens opland. Vandstanden er beregnet i Bilag 3-2. Storå alene Vandstand med angivne vandføringer Acceptkote Lukketid 25 l/s/km 2 20 l/s/km 2 17 l/s/km 2 +1,10 m 25 timer >+ 1,50 m >+ 1,50 m >+ 1,50 m + 1,20 m 24 timer >+ 1,50 m >+ 1,50 m + 1,45 m + 1,25 m 23 timer >+ 1,50 m >+ 1,50 m + 1,42 m + 1,30 m 22 timer >+ 1,50 m + 1,52 m + 1,39 m + 1,40 m 20 timer >+ 1,50 m + 1,45 m + 1,33 m Tabel 3: Vandstand med en sluse ved forskellige afstrømninger og acceptkoter. 8/10 Doc ID
9 Hvis reservoiret langs Pavebæk ikke kan udnyttes som fælles bufferbassin for de to vandløb, skal der udføres lokal sikring af sommerhusene langs Storå til + 1,50 m af de huse, som vil skades ved en vandstand på + 1,45 m. Diget mod engen skal også kunne modstå en vandstand på + 1,50 m. Dette vil dog stadigt være en langt billigere løsning, end at etablere en pumpebrønd. Hvis der kun udføres et højvandslukke i Pavebæk, vil vandet fra Storå strømme over Varbjergvej ved kote + 1,25 m og vil således ikke stige over + 1,30 m i Storå før reservoiret ved Pavebæk er fyldt op, men efterfølgende vil vandstanden stige som med fælles buffervolumen. 3.6 Økonomi På grundlag af de anlægsoverslag med korrektionsbidrag, som er beregnet i COWI,s rapport kan det ses, at interessenterne syd for Storå, vil kunne stormflodsbeskytte deres sommerhuse væsentligt billigere pr. interessent med løsning 3, end med den fælles løsning 1. Stormflodsbeskyttelsen af begge områder med løsning 6 + løsning 7 kan sammenlignes med den fælles løsning 1 uden pumpestation. Løsning 1, Fælles beskyttelse: 10,49 mio. kr. Pr. 166 interessenter ,- kr. Løsning 6, Beskyttelse syd for Storå: 2,64 mio. kr. Pr. 91 interessenter ,- kr. Løsning 7, Beskyttelse nord for Storå: 7,51 mio. kr. Pr. 74 interessenter ,- kr. Samlet beskyttelse: 10,15 mio. kr. Sommerhusejerne langs Storå påføres en væsentlig ulempe og værdiforringelse ved at skulle tåle en væg til kote + 3,15 mellem husene og åen. Væggen er nødvendig for at beskytte alle 74 interessenter, men de 12 sommerhusejere har krav på en erstatning fra alle interessenterne, som vurderes til ,- kr. for 13 sommerhuse = 2,6 mio kr. Dette vil øge den samlede pris for løsning 7 til kr. 10,11 mio.kr. eller ,- pr. 74 interessenter. Denne kombination betyder desuden, at Bro Strandvej ved Storå vil være oversvømmet med 0,75 m vand ved maksimal stormflod og broen vil således være ufremkommelig for redningskøretøjer. Adgangen til Engdraget vil heller ikke kunne ske ad Feddet, da diget er foreslået placeret inden for vejen. Der vil således kun være adgang for køretøjer til husene på Engdraget ad Varbjergvej og kun fordi diget i Løsning 6 er placeret nord for Varbjergvej, som ellers også ville være oversvømmet med op til 0,75 m vand. 4 Konklusion Det anbefales at udføre Løsning 1 med en lokal sikring af de sommerhuse både nord og syd for Storå, der oversvømmes med en vandstand under + 1,25 m, men med en anden fordeling af anlægsudgifterne, således at interessenterne syd for Storå ikke skal betale mere, end beregnet for Løsning 6. Regnes med 2,64 mio. kr. fordelt på 91 interessenter, skal de fortsat hver betale ,- kr. Resten, 7,85 mio. kr. skal betales af 74 interessenter nord for Storå = ,- kr. Sommerhusejerne nord for Storå skal således betale ubetydeligt mere end for løsning 7 ekskl. kompensation til sommerhusene langs Storå og mindre, end der skal betales inkl. kompensationen. Der opnås derved en løsning uden de voldsomme indgreb på sommerhusgrundene, og der sikres fremkommelighed på alle veje under stormflod, hvor dette er særligt vigtigt. Diget på Feddet bør placeres uden for vejen for at sikre denne fremkommelighed. 9/10 Doc ID
10 Der er i beregning af fordelingen af udgifterne ikke fraregnet bidrag fra kommunen for at sikre fremkommelighed på de kommunale veje og ikke regnet med bidrag fra forsyningsselskaberne for at sikre el-skabe, pumpebrønde etc. mod oversvømmelse. Der er ikke medregnet udgiften til lokal beskyttelse af de lavest liggende sommerhuse. De lavest liggende sommerhuse vil få størst fordel af stormflodssikringen. Udgifterne til den lokale sikring af de lavtliggende sommerhuse foreslås betalt af det samlede projekt. De lavest liggende sommerhuse skal til gengæld pålægges et højere bidrag på grund af særligt udsat beliggenhed, så disse sommerhuse vil have størst fordel af den fælles stormflodsbeskyttelse. Værdien af et sommerhus, der har været udsat for oversvømmelse, falder betragteligt. En lokal beskyttelse med 2,0 m høj plastspunsvæg med overkant i kote + 1,30 m ca. 0,3 m over terræn (+ 1,50 m ca. 0,5 m overterræn) som lokal sikring vurderes at koste 2.500,- kr./m, hvis den udføres samlet som for alle de lavtliggende huse. Hvis der er plads til et lavt dige mellem huset og åen, vil det være væsentligt billigere. Driften af stormflodsbeskyttelsen vil omfatte græsslåning og vedligehold af digerne og årlige øvelse med montering af mobile spærringer. Slusen afprøves ligeledes en gang om året i september, hvor bunden ved slusen renses op, hvis der er aflejret sedimenter eller grøde ved slusen. Varsling og betjening af slusen er beskrevet i afsnit /10 Doc ID
Præsentation af Henrik Mørup-Petersen
1 Præsentation af Henrik Mørup-Petersen Erfaring: 49 år hos Rambøll i Odense, Virum og Tunesien, de første 35 år med Store byggerier og anlægsopgaver i Danmark og udlandet. Havnebygning, design af Storebæltsbroens
Læs mereNOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen
NOTAT Projekt Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Kunde Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 02 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for oversvømmelse
Læs mere5 Kombinationer af højvande og stor afstrømning 7 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
MIDDELFART KOMMUNE VARBJERG STRAND: VALG AF BESKYTTELSESNIVEAU FOR KLIMATILPASNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk NOTAT OM HØJVANDE, AFSTRØMNING
Læs mereVeje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.
NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for
Læs mereMiddelvandstanden om sommeren er ca. 0,0 m, som stiger lidt ved lukket sluse, men sjælden til mere end + 0,2 m ved normal nedbør.
NOTAT Projekt Kunde Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 01 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for infiltration
Læs mereKlimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand
Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Bo Christensen 1 12 MAJ 2016 Disposition: 1 Udfordringerne 2 Løsningsmuligheder i de 3 områder 3 December 2015-hændelsen 4 Økonomi 5 Spørgsmål 2 Problem 1: Stigende
Læs mere1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej
27. august 2018 Notat Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl Strandvej. Forslag til bidragsfordeling Projekt nr.:230145 230145 Dokument nr.: 1229469966 Version 1 Revision 1 Udarbejdet af SSC Kontrolleret
Læs mere1 Digeløsninger. Vejle Kommune Klimatilpasning, Sommerhusomnråde Høll, Vejle Kommune [Enter subject] 1.1 Dige, løsning 1. Notat
21. august 2017 Notat Vejle Kommune Klimatilpasning, Sommerhusomnråde Høll, Vejle Kommune [Enter subject] Projekt nr.: 229200 Dokument nr.: 1224825328 Version 1 Revision 140817 Udarbejdet af EJLU Kontrolleret
Læs mereBAGGRUND OG PROBLEMSTILLING Syddjurs Kommune har kontaktet Orbicon med henblik på mulig assistance vedrørende regulering af Tuekærgrøften.
NOTAT Projekt ATR - Tuekærsgrøften Projektnummer 1391400051 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Syddjurs Kommune Reguleringsforslag Tuekærgrøften Morten Hundahl, Syddjurs Kommune Line
Læs mereKlimasikring ved Haveforeningen Engparken
Klimasikring ved Haveforeningen Engparken Projektforslag Nov. 201 Udarbejdet af: Haveforeningen Engparken Bilag: 1 Oversigtsplan 1: 800 (A3) 2 Tværprofiler Odder Å st. 5500 5570 3 Tværprofiler Odder Å
Læs mereHØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING
05. november 2015, opdateret 30. november 2015, opdateret 4. december 2015, opdateret 7-12-2015, 8-12-2015, 14-01-2016. HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING
Læs mereKYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2
ROSENDAL OG MARGRETHELUND GODSER A/S KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KYSTTEKNISK NOTAT TIL KDI INDHOLD
Læs mereREDEGØRELSE OM KERTEMINDESLUSEN
Juni 2016 REDEGØRELSE OM KERTEMINDESLUSEN Målet er at sikre ca. 1000 private og offentlige ejendomme mod stormflod op til 2,2 m over normal vandstand. Det er vigtigt fordi oversvømmelser ødelægger bygninger,
Læs mereSønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB
Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB På vegne af Lysabild-Skovby Landvindingslag søges der hermed om tilladelse
Læs mereNOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835
NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835
Læs mereInformation Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.
2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne
Læs mereNotatet beskriver de forskellige anlægselementer samt projektøkonomien og skitsemæssige
NOTAT Projekt Oversvømmelse i Skovmose på Sydals Projektnummer 1431100020 Kundenavn Emne Til Fra Kvalitetssikring Sønderborg Kommune Grundlag for prioritering af projektforslag Hans Erik Jensen Ebbe Enøe
Læs mereNOTAT. 1. Baggrund. Projekt Stormflodssikring af Odense Fjord med en sluse ved Vigelsø Kunde Odense Kommune Notat nr. 03
NOTAT Projekt Stormflodssikring af Odense Fjord med en sluse ved Vigelsø Kunde Odense Kommune Notat nr. 03 Dato 2016-01-27 Til Fra Kopi til Gert Laursen / Carsten Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1.
Læs mereNOTAT. 1. Vurdering af stormflodsrisiko mellem Seden Strandby og Gels Å
NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Koune Notat nr. 06 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering storflodsrisiko elle Seden
Læs mereFredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling. Notat
16. januar 2019 Notat Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling Projekt nr.:230145 230145 Dokument nr.: 1229492403 Version 2 Revision 1 Udarbejdet af SSC
Læs mereTEKNISK NOTAT. 1. Indledning
TEKNISK NOTAT Projekt Ørumvej sideudvidelse og kantbaner Kunde Hedensted Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-08-26 Til Hedensted kommune - Michael Laursen Fra Rambøll Søren Bach Jensen Kopi til - 1. Indledning
Læs mereHøjvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring
Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra
Læs mereNOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København
NOTAT Projekt Reduktion af aflastninger til kagsåen Kunde Herlev Forsyning og Nordvand Notat nr. [xx] Dato 2012-06-21 Til [Navn] Fra Henrik Sønderup, Rambøll Kopi til [Name] Baggrund Kagså er et mindre
Læs mereIntroduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.
Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. 03/10/2013 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Enestående
Læs mereSlagelse Kommune HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3 PROJEKT OG PARTSFORDELING Maj 2018
Slagelse Kommune HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3 PROJEKT OG PARTSFORDELING Maj 2018 PROJEKT Projekt nr. 210916 Dokument nr. 1221280007 Version 2 Udarbejdet af JAD Kontrolleret af KBO Godkendt
Læs mereNOTAT. Grundlag for dispensation fra åbeskyttelseslinje i Frederikssund Kommune. Etablering af kystbeskyttelse, Jyllinge Nordmark
NOTAT By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 www.roskilde.dk Grundlag for dispensation fra åbeskyttelseslinje i Frederikssund Kommune. Etablering af kystbeskyttelse,
Læs mereKerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand
Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand FORSLAG TIL REGULERINGSPROJEKT, HOVEDKANALEN, TAARUP INDDÆMMEDE STRAND Rekvirent Rådgiver Kerteminde Kommune att. Jacob Hansen Rye Hans Schacks
Læs mere1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej
27. februar 2019 Notat Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling Projekt nr.:230145 230145 Dokument nr.: 1229492403 Version 4 Revision 1 Udarbejdet af SSC
Læs mereKlimatilpasning i Halsnæs Kommune
Klimatilpasning i Halsnæs Kommune Landliggersammenslutningen i Halsnæs Kommune delegeretmøde september 2016 Miljøsagsbehandler Kenneth Berger Hvad skal jeg tale om Klimaændringer i DK Hvordan kan vi tilpasse
Læs mereSTORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK
STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright
Læs mereWORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND
WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring
Læs mereNOVEMBER 2017 AARHUS KOMMUNE GODSBANEN, AARHUS ORIENTERENDE GEOTEKNISK RAPPORT BYGGEGRUND 3 RAPPORT NR. 1
NOVEMBER 2017 AARHUS KOMMUNE GODSBANEN, AARHUS ORIENTERENDE GEOTEKNISK RAPPORT BYGGEGRUND 3 RAPPORT NR. 1 ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40
Læs mereTeknisk notat BILAG 1 til screeningsskema
Teknisk notat BILAG 1 til screeningsskema Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 St. Vejle Å Sammenfattende notat vedrørende projekter der bør udføres som
Læs mereNOTAT. 1 Indledning. Rambøll har udarbejdet dette notat med forslag til 2 typer stibroer: - Stålbro - Kompositbro
NOTAT Projektnavn Projektnr. Kunde Bro ved Janderup Ladeplads Sales1102133 Varde Kommune Bjarne Fly Notat nr. 1 Version 1 Til Udarbejdet af Tine Gotthardsen Kontrolleret af Søren Duus Godkendt af Søren
Læs mereChristian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk
Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk Evaluering af sandfodring på Nordfyn Status efter 20 år (1995-2014) Evalueringsrapport udarbejdet af COWI for KDI 2011 (COADAPT) Agenda: Kystteknisk
Læs mereNOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro
NOTAT Projektforslag Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro Siden den store oversvømmelse i marts 1970, hvor mange huse blev oversvømmet i Holstebro, har der været tænkt
Læs merePåvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø
NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af
Læs mereNOTAT. Projekt : Tude Å gennem Vejlerne. Kundenavn : Slagelse Kommune. Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation. Til : Thomas Hilkjær
NOTAT Projekt : Tude Å gennem Vejlerne Kundenavn : Slagelse Kommune Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation Til : Thomas Hilkjær Fra : Michael Juul Lønborg Projektleder : Anne Steensen Blicher Kvalitetssikring
Læs mereGreve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser
Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har
Læs mereStevns Kommune STEVNS KOMMUNE STORMFLODSSIKRING Skitsedesign af Tryggevælde Åudløb
Notat Stevns Kommune STEVNS KOMMUNE STORMFLODSSIKRING Skitsedesign af Tryggevælde Åudløb 1 INDLEDNING April 2016 Projekt nr. 223601 Dokument nr. 1219246015 Version 2 Udarbejdet af MML Kontrolleret af MRI,
Læs mereSTORMFLODSBESKYTTELSE KØGE KOMMUNE
Køge Kommune April 2016 STORMFLODSBESKYTTELSE KØGE KOMMUNE PROJEKT Stormflodsbeskyttelse Køge Kommune Projekt nr. 224506 Dokument nr. 1219155874 Version 1 Udarbejdet af PFKL Kontrolleret af MML Godkendt
Læs mereDRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2
DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 2 Fremtidige
Læs mereNOTAT. 1. Baggrund. 2. Beskrivelse af nuværende forhold
NOTAT Projekt Ændret afledning til Gentofterenden fra kommende projekt ved Mosegårdskvarteret Kunde Novafos A/S Notat nr. 2 Dato 22-06-2018 Til Fra Kopi til Jacob Dyrby Petersen, Novafos AOH, Rambøll 1.
Læs mereKLIMASIKRING VED VARBJERG STRAND
NOVEMBER 2018 MIDDELFART KOMMUNE KLIMASIKRING VED VARBJERG STRAND FORUNDERSØGELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2018 MIDDELFART
Læs mereI forundersøgelsen for slusen i Kerteminde er anlægsudgiften inkl. omkostninger beregnet til 26,6 mio. kr. ekskl. moms.
NOTAT Projekt Stormflodssikring af Odense Fjord med en sluse ved Gabet Kunde Odense Kommune Notat nr. 01, Rev. 01 Dato 2016-02-04 Til Fra Kopi Gert Laursen / Carsten Jespersen Henrik Mørup-Petersen Steve
Læs mereVisuel inspektion af skader på kystsikringsanlæg
Bogense Kommune Visuel inspektion af skader på kystsikringsanlæg Skadesrapport Stormen 1. november 2006 Dato for inspektion: 14. november 2006 Udarbejdet af: Jan Larsen, HEV. Revision: 0 Indholdsfortegnelse:
Læs mereNOTAT. 1. Baggrund for undersøgelse. 2. Optegning af højdemodel
NOTAT Projekt Afvanding af Gudmindrup Lyng Kunde Grundejerforeningen Gudmindrup Lyng Notat nr. 02 Dato 2013-02-11 Til Fra Kopi til Carl-Otto Rachlitz Henrik Mørup-Petersen [Name] 1. Baggrund for undersøgelse
Læs mereOffentlig høring om Kystbeskyttelse
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 124 Offentligt Offentlig høring om Kystbeskyttelse Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Landstingssalen d. 23. nov. 2016 Erosion og oversvømmelse valg
Læs mereForoffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet
Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at
Læs mereLinieføring, højde og aftryk
Linieføring, højde og aftryk Tilbagetrukket tracé 2,3 m DVR90 Udnytter terrænet Mindre indgriben 2,5 m DVR90 Mindsker bølgepåvirkning Minimerer miljøpåvirkning Nogle steder for lidt plads, derfor mur/spuns
Læs mereUnder opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under
Læs mereNOTAT ANSØGNING OM VANDLØBSREGULERING I FORBINDELSE MED HØJVANDSSIKRING AF NÆSBY STRAND
NOTAT Projektnavn Næsby Strand - vandløbsreguleringsansøgning Projektnr. 1100035187 Kunde Digegruppen for Næsby Strand Notat nr. 1 Version 6 Til Slagelse kommune Fra Rambøll ANSØGNING OM VANDLØBSREGULERING
Læs mereForslag til reguleringsprojekt for Brødemosegrøften. Baggrunden for projektet
Forslag til reguleringsprojekt for Brødemosegrøften Baggrunden for projektet Der findes ikke et regulativ for det offentlige vandløb Brødemosegrøften med angivelse af dimensioner for vandløbet. Der findes
Læs mereLugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen
Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning
Læs mereNotat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser
Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN
Læs mereKlima og vandløb - hvordan kommer det til at gå i fremtiden?
IDA Miljø // Vandløb op ad bakke? Klima og vandløb - hvordan kommer det til at gå i fremtiden? Carsten Fjorback, COWI 1 2 3 4 5 "klassisk" vandløbsarbejde/-restaurering Vandspejlet? regulativ vandløbets
Læs mereSTORMFLODSSIKRING I ROSKILDE FJORD / JYLLINGE NORDMARK
STORMFLODSSIKRING I ROSKILDE FJORD / JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S By, Kultur og Miljø Præsentation 2 SKITSEPROJEKT Analyse af stormflodshændelser Løsningskoncept for
Læs mereTeknisk beskrivelse Risikokortlægning
Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...
Læs mereNotat. VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 1 INDLEDNING OG BAGGRUND
Notat VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 22. august 2016 Projekt nr. 225759 Version 2 Dokument nr. 1220760754 Udarbejdet af LLF/BJP/ERI Kontrolleret af CMR
Læs mereKystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Teknisk Udvalg, 14. marts 2018
Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave Teknisk Udvalg, 14. marts 2018 Rød: Oprindelige projektområde Grøn: Sydlig udvidelse. Gul: Nordlige udvidelse. Tegningen af projektområde og oversvømmelse er vejledende
Læs mereRoskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen
Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre
Læs mereBeskyt din ejendom mod stormflod
Beskyt din ejendom mod stormflod Idékatalog Stormrådet 2 Indledning Formålet med dette idékatalog er at give en oversigt over, hvordan man kan beskytte sin ejendom mod oversvømmelse i forbindelse med høj
Læs mereFAXE LADEPLADS, KYSTBESKYTTELSE
MARTS 2014 FAXE KOMMUNE FAXE LADEPLADS, KYSTBESKYTTELSE SKITSEPROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS 2014 FAXE KOMMUNE FAXE
Læs mereTil grundejere og foreninger omfattet af planlagt kystbeskyttelse i Inderfjorden Vest, Roskilde Havn
Til grundejere og foreninger omfattet af planlagt kystbeskyttelse i Inderfjorden Vest, Roskilde Havn By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 www.roskilde.dk
Læs mereNOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning
NOTAT Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S Emne : Forudsætningsnotat dræning Til : Lemvig Vand og Spildevand A/S Fra : Flemming Berg Projektleder
Læs mereKØGE STORMFLODS- OG KLIMASIKRING
Skitseforslag KØGE STORMFLODS- OG KLIMASIKRING Køge Borgermøde Køge Stormflods- og klimasikring Ved Peter Fløcke Klagenberg, NIRAS 1. Hvorfor tale om stormflod og klima 2. Trusselsbilledet hvorfor bliver
Læs mereEn 100 års-hændelse i Korsør svarer til 153 cm ifølge Kystdirektoratets statiske middeltidsvandstande. Ny statistik er dog på vej.
NOTAT Borgermødet om højvandssikring af Korsør bymidte Teknik og Miljø Kristina Bjerre teknik@slagelse.dk 27. november 2017 Tid og sted: torsdag den 16. november 2017, Comwell Korsør Vært: Erhvervs-, Plan-
Læs mereNotat. Randers kommune. Etablering af en stiforbindelse under Randersbro 1 INDLEDNING
Notat Randers kommune Etablering af en stiforbindelse under Randersbro 4. januar 2012 Projekt nr. 206.858 Udarbejdet af CRJ/CvS Kontrolleret af CVS Godkendt af CVS 1 INDLEDNING NIRAS er af Randers Kommune
Læs mereVandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE 1 OG GEOSCIENCE 2 VANDLØB OP AD BAKKE 2016 Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 FAKTORER SOM
Læs mereSlagelse Kommune HØJVANDSSIKRING I KORSØR Digegruppe 2 Bearbejdning af valgt løsning 3 T: D: Sortemosevej 19 F:
Notat Slagelse Kommune HØJVANDSSIKRING I KORSØR Digegruppe 2 Bearbejdning af valgt løsning 3 INDHOLD 6. september 2016 Rev.: 9. september 2016 Rev.: 17. november 2016 Projekt nr. 210916 Dokument nr. 1220862328
Læs mere1 Baggrund Data Manningtal Opland Afstrømning Fysisk udformning Nuværende...
Notat VASP Kunde Helsingør Kommune Projektnr. 01217 Projekt Hetlands Å Dato 2016-06-21 Emne Notat / Memo (DK/UK/D) Initialer THKN Indhold 1 Baggrund... 2 2 Data... 2 2.1 Manningtal... 2 2.2 Opland... 2
Læs mereKLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY
KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY FORMÅL, IDEFASE OG LAYOUT Ingeniør Ole Helgren, Aarhus Kommune, Natur og Miljø
Læs mereAnalysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.
Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring
Læs mereKystplanlægning. Belysning af behov for beskyttelse STEVNS KOMMUNE
Kystplanlægning Belysning af behov for beskyttelse STEVNS KOMMUNE 9. OKTOBER 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Gennemgang af sikringsniveau 4 2.1 Global havspejlsstigning 5 2.2 Isostatisk landhævning 6 2.3
Læs mereRisikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt
Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.
Læs mereManual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN
Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen
Læs mereAnsøgning om tilskud til klima og synergiprojekter / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.
Natur Dato: 29-09-2016 Sagsnr.: 16/35614 Sagsbehandler: Hans Odgaard Direkte tlf.: 7376 7103 E-mail: hso@aabenraa.dk Ansøgning om tilskud til klima og synergiprojekter / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.
Læs mereNotat. Oversvømmelse i Holstebro Storå gik over sine bredder i januar 2007
Notat Oversvømmelse i Holstebro Storå gik over sine bredder i januar 2007 Storå ved Kvikly Vegen Å ses til venstre, mens Lægård Bæks udløb til højre er fuldstændigt dækket af vand og ses ikke Oversvømmelsen
Læs mereVarbjerg Strand Beskyttelse mod oversvømmelse
Varbjerg Strand Beskyttelse mod oversvømmelse Peter Hyldegaard 6. marts 2016 1 Varbjerg Strand Beskyttelse mod oversvømmelse Lovgivning Proces for godkendelse Digelag Lånegaranti Holdning til projektet
Læs mereNyborg, Sænkning af Storebæltsvej
Nyborg, Sænkning af Storebæltsvej Tekst Bygherre: DSB SALG Vejmyndighed: Nyborg Kommune Entreprenør: Per Aarsleff A/S Rådgiver: Carl Bro as Miljø: DGE Anlægsperiode: Juli 2004- juli 2005 Oversigtsbillede
Læs mereRambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014
Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for Fløjelsgræsset
Læs mereOVERSVØMMELSES- ANALYSE I DALBY
APRIL 2013 FAXE KOMMUNE OVERSVØMMELSES- ANALYSE I DALBY RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 FAXE KOMMUNE OVERSVØMMELSES-
Læs mereBILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å
BILAG 4 Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å PROJEKT Udarbejdet af CMR Kontrolleret af ERI Godkendt af LHL NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød
Læs mereKystsikring i Dalby Huse. Informationsmøde 12. marts 2017
Kystsikring i Dalby Huse Informationsmøde 12. marts 2017 Informationsmøde Velkomst Formålet med mødet Fremlæggelse af skitseprojekt Nødvendige myndighedsansøgninger Information om partsfordeling Det videre
Læs mereFor meget regnvand i dit sommerhusområde?
For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når
Læs mereStevns Kommune STEVNS KOMMUNE, EROSION AF KYSTSTRÆKNINGER Kysterosion. Figur 2-1 Besigtiget området, inddelt i 3 indsatszoner, rød, orange og grøn.
Notat Stevns Kommune STEVNS KOMMUNE, EROSION AF KYSTSTRÆKNINGER Kysterosion 21. april 2016 Projekt nr. 223601 Dokument nr. 1219322745 Version 3 Udarbejdet af MRI Kontrolleret af PFKL Godkendt af PFKL 1
Læs mereUndersøgelse af afvandingsforhold for Hummingen Strand
HydroInform Undersøgelse af afvandingsforhold for Hummingen Strand 16. september 2014 Udarbejdet af civilingeniør Jan Gregersen Version 4.0 side 1 af 21 Indholdsfortegnelse 1Baggrund...3 2Konsekvens af
Læs mereTillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.
Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold
Læs mereDagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Dagsorden åben Mødedato 14. august 2014 Mødetidspunkt 17.02 Mødelokale Udvalgsværelse D Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget
Læs mereANSØGNING VAND- LØBSREGULERING KÆR MØLLEÅ
Til Kolding Kommune Dokumenttype Ansøgning Dato Februar 2018 Ansøgning om tilladelse til regulering af Kær Mølleå ANSØGNING VAND- LØBSREGULERING KÆR MØLLEÅ ANSØGNING VANDLØBSREGULERING KÆR MØLLEÅ Revision
Læs mere1 Formål 2. 2 Forudsætninger 3. 3 Status 4. 4 Åbning af skybrudsklapper hvert 3. år 4. 5 Åbning af skybrudsklapper hvert 5. år 6
15. februar 2018 Notat HOFOR A/S & Frederiksberg Forsyning Kalvebod Brygge Skybrudstunnel Analyse af skybrudsklappers betydning for aflastninger Document no: KAL-PD-HYD-GEN-NOT-006 Projekt nr.: 229404
Læs mereKlimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i
Læs mereVandoplandsbaseret samarbejde
Vandoplandsbaseret samarbejde Værebro Å Teknologisk Institut 24. april 2019 VELKOMMEN v. Carsten Nystrup Værebro Å fremskivning af klimaændringer Jeppe Sikker Jensen, COWI AS 24 april 2019 Værebro Å 4
Læs mereRingsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø
Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB
Læs mereMiljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021
Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Resumé Denne miljørapport er en overordnet vurdering af miljøkonsekvenserne for gennemførelsen af risikostyringsplanen. Det vurderes at flere
Læs mereKELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING
JUNI 2015 HADERSLEV KOMMUNE KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING DISPOSITIONSFORSLAG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mere4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll)
NATURSTYRELSEN UNDERSIVNING AF DIGER VED SIDINGE ENGE VÅDOMRÅDE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF ÅRSAG OG MULIGHED FOR
Læs mereDer blev desuden orienteret om arbejdet med de kommunale planer omhandlende
Vedr. Generalforsamling 2010 referat Bendt Bjergaard havde et powerpoint indlæg under formandens beretning og her er teksten: Der blev desuden orienteret om arbejdet med de kommunale planer omhandlende
Læs mereTil. Vejdirektoratet. Dokumenttype. Notat. Dato. Maj Skitseprojekt for forlægning af Lindved Å SKITSEPROJEKT FORLÆGNING AF LIND- VED Å
Til Vejdirektoratet Dokumenttype Notat Dato Maj 14 Skitseprojekt for forlægning af SKITSEPROJEKT FORLÆGNING AF LIND- VED Å SKITSEPROJEKT FORLÆGNING AF LINDVED Å Revision 1 Dato 14-05-08 Udarbejdet af Mads
Læs mereIndhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning
Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:
Læs mere