DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

Transkript

1 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

2 Den Europæiske Centralbank,2000 Adresse Kaiserstraße 29 D Frankfurt am Main Tyskland Postadresse Postfach D Frankfurt am Main Tyskland Telefon Internet Fax Telex ecb d ECBs direktion er ansvarshavende for denne månedsoversigt. De nationale centralbanker står for udarbejdelse og offentliggørelse af oversættelserne. Alle rettigheder forbeholdt. Fotokopiering til uddannelsesformål eller i ikke-kommercielt øjemed er tilladt, såfremt kilden angives. Skæringsdato for statistik i denne Månedsoversigt var den 13. december 2000 (men 9. november 2000 for kapitlet "Stabens økonomiske fremskrivninger for euroområdet"). ISSN ECB Månedsoversigt December 2000

3 Indholdsfortegnelse Leder 5 Den økonomiske udvikling i euroområdet 9 Den monetære og finansielle udvikling 9 Prisudviklingen 27 Udviklingen i produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked 35 Udviklingen i de offentlige finanser 42 Stabens økonomiske fremskrivninger for euroområdet 46 De globale makroøkonomiske forhold, valutakurser og betalingsbalancen 52 Bokse: 1. Årlig gennemgang af referenceværdien for pengemængdevæksten Pengepolitiske operationer og likviditetsforhold i den reservekravsperiode, der sluttede den 23. november En analyse afprisudviklingen: Inddeling afhicp i hovedkomponenter Inflationsforskelle inden for euroområdet Skattereformer i euroområdet Anvendte procedurer og teknikker i de økonomiske fremskrivninger udarbejdet i Eurosystemets stab Prognoser udarbejdet afandre institutioner 51 Statistik for euroområdet 1* Kronologisk oversigt over Eurosystemets pengepolitiske tiltag 71* TARGET-systemet (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer 75* Den Europæiske Centralbanks (ECBs) publikationer 77* ECB Månedsoversigt December

4 Forkortelser Lande BE DK DE GR ES FR IE IT LU NL AT PT FI SE UK JP US Belgien Danmark Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien Luxembourg Holland Østrig Portugal Finland Sverige Storbritannien Japan USA Andre forkortelser BIS Den Internationale Betalingsbank BPM4 IMFs 4. betalingsbalancemanual BPM5 IMFs 5. betalingsbalancemanual CD Indskudsbeviser c.i.fomkostninger, fragt og forsikring til importørens grænse CPI Forbrugerprisindeks ECB Den Europæiske Centralbank ECU Den europæiske regningsenhed EMI Det Europæiske Monetære Institut ENS95 Det europæiske nationalregnskabssystem 1995 ESCB Det Europæiske System afcentralbanker EU Den Europæiske Union EUR Euro f.o.b. Frit ombord ved eksportørens grænse BNP Bruttonationalprodukt HICP Harmoniseret forbrugerprisindeks ILO Den Internationale Arbejdsorganisation IMF Den Internationale Valutafond MFIer Monetære finansielle institutioner NCBer Nationale centralbanker Repoer Genkøbsforretninger SITC Rev. 3 International varefortegnelse for udenrigshandel (3. reviderede udgave) I overensstemmelse med Fællesskabets praksis anføres EU-landenes navne i denne oversigt i alfabetisk rækkefølge efter det nationale sprog. 4 ECB Månedsoversigt December 2000

5 Leder På sit møde den 14. december 2000 bekræftede Styrelsesrådet for ECB den nuværende referenceværdi for pengemængdevæksten på 4½ pct. for det brede pengemængdemål, M3. Dette skete som følge afden årlige vurdering afde underliggende antagelser for udledningen af referenceværdien, nemlig antagelserne om det trendmæssige fald i omløbshastigheden i M3 og om trendmæssig potentiel produktionsvækst. På grundlag af såvel erfaringen med referenceværdien som de yderligere oplysninger, der er fremkommet siden sidste års vurdering, blev det besluttet at opretholde antagelserne for intervallerne for henholdsvis det trendmæssige fald i omløbshastigheden i M3 på ½ pct. til 1 pct. og den trendmæssige potentielle produktionsvækst på 2 pct. til 2½ pct. Styrelsesrådet bemærkede, at der stadig ikke er noget afgørende bevis for målbare og varige stigninger i produktivitetsvæksten i euroområdet, der kunne berettige til en større justering i opadgående retning afantagelsen om den trendmæssige potentielle BNP-vækst. Ikke desto mindre er den usikkerhed, der omgiver estimater over udviklingen på mellemlang sigt i den potentielle produktionsvækst i euroområdet, drejet i opadgående retning. På denne baggrund vil Styrelsesrådet nøje overvåge yderligere tegn på en acceleration i produktivitetsvæksten i euroområdet. ECBs pengepolitik tager naturligvis sådanne forandringer behørigt i betragtning. Beslutningen om referenceværdien forklares nærmere i Boks 1 i afsnittet Den økonomiske udvikling i euroområdet i denne udgave afecb Månedsoversigt. Siden sidste udgave afecb Månedsoversigt har Styrelsesrådet afholdt tre møder, den 16. november, den 30. november og den 14. december På alle tre møder besluttede ECBs Styrelsesråd, efter at have taget de foreliggende oplysninger om de monetære og økonomiske udviklingstendenser i betragtning, at lade ECBs renter forblive uændrede. Den laveste budrente på Eurosystemets primære markedsoperationer er således fortsat 4,75 pct. Renterne på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten forblev uændrede på henholdsvis 5,75 pct. og 3,75 pct. For så vidt angår den regelmæssige undersøgelse afde monetære og økonomiske udviklingstendenser, som foretages inden for den første søjle, udgjorde 3-måneders gennemsnittet for den årlige vækstrate i M3 5,5 pct. i perioden august til oktober 2000, hvilket var stort set uændret i forhold til 3-måneders vækstraten på 5,4 pct. i perioden juli til september 2000 og indebærer, at væksten i M3 stadig var omkring 1 procentpoint over referenceværdien på 4½ pct. Der har imidlertid været en vis afdæmpning i M3-væksten i de seneste måneder, hovedsagelig på grund afen nedgang i væksten i de mest likvide komponenter, der indgår i M1. Der blev ligeledes registreret en vis nedgang i væksten i den samlede kreditgivning. Baggrunden herfor var et markant fald i kreditgivningen til den offentlige sektor og en fortsat høj vækstrate for kreditgivningen til den private sektor, der begge delvis afspejler selskabernes betalinger for UMTS-tilladelser. I betragtning af M3-vækstens vedvarende afvigelse fra referenceværdien i opadgående retning og den fortsat store vækst i kreditgivningen til den private sektor er der stadig grund til at mane til forsigtighed med hensyn til opadgående risici for prisstabiliteten, der stammer fra den monetære udvikling. Vurderingen afnøgleindikatorer og oplysninger med relation til den anden søjle kompliceres for øjeblikket afen voksende usikkerhed. Med hensyn til de globale tendenser for vækst og inflation er denne usikkerhed hovedsagelig forbundet med den begyndende nedgang i den økonomiske aktivitet i USA og med udviklingen i oliepriserne. Foreliggende prognoser tyder imidlertid på, at BNP-væksten på verdensplan forbliver robust i det kommende år. Med hensyn til euroområdets reale BNP peger udsigterne på kort sigt i retning afen vis afdæmpning i væksten, som det fremgår af Eurostats første estimat for 3. kvartal Den underliggende vækstdynamik gør sig imidlertid fortsat gældende. Nedgangen i arbejdsløsheden er fortsat, og kapacitetsudnyttelsen er steget yderligere. På denne baggrund var husholdningernes og virk- ECB Månedsoversigt December

6 somhedernes tillid fortsat stor ved begyndelsen afsidste kvartal i indeværende år. Som det er sædvane på denne tid afåret, er der offentliggjort flere prognoser og fremskrivninger, herunder fremskrivninger udarbejdet af Eurosystemets stab. For første gang indgår økonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab i denne udgave afecb Månedsoversigt (se afsnit 5). Fremskrivningerne udarbejdes to gange årligt som et teknisk bidrag til Styrelsesrådets drøftelser. Stabens fremskrivninger er baseret på en række tekniske antagelser, blandt andet en antagelse om uændrede korte renter og valutakurser. Såvel stabens økonomiske fremskrivninger som eksterne prognoser viser, at væksten i realt BNP vil falde fra omkring 3,5 pct. i 2000, men at den forbliver stærk i 2001 og Dette er baseret på fremskrivninger af fortsat kraftig vækst i den indenlandske efterspørgsel med et positivt, men aftagende, bidrag fra nettoeksporten. Udviklingen på euroområdets obligationsmarkeder i november og begyndelsen afdecember 2000 viser, at markederne forventer et tilsvarende vækstmønster. De indikerer endvidere, at markederne forventer, at prisstabiliteten fastholdes på mellemlang sigt. Disse vurderinger af euroområdets grundlæggende økonomiske forhold bidrog, sammen med tegn på en aftagende økonomisk vækst i USA, til apprecieringen af euroen i slutningen afnovember 2000, efter at kursen kun havde vist forholdsvis små udsving i de første uger af november. Den 13. december 2000 var den effektive nominelle eurokurs næsten 4 pct. højere end i slutningen afoktober Hvad angår udviklingen i forbrugerpriserne, var den årlige stigningstakt for det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) for hele euroområdet 2,7 pct. i oktober 2000 efter at have været 2,8 pct. i den foregående måned. Inflationsmønstret afspejler fortsat hovedsagelig olieprisernes og eurokursens udvikling. Samtidig er prisstigningstakten for industrivarer, undtagen energi, og tjenesteydelser øget en smule i løbet afde seneste måneder, hvilket delvis afspejler, at tidligere olieprisstigninger gradvis er slået igennem i forbrugerpriserne. Det opadgående pres fra energipriserne på den samlede HICP-inflation forsvinder sandsynligvis gradvis, men det kan tage nogen tid, inden HICPinflationen igen kommer under 2 pct. Såvel stabens fremskrivninger som foreliggende prognoser anslår den gennemsnitlige årlige stigningstakt i forbrugerpriserne til at være lige under 2,5 pct. i Stabens fremskrivninger angiver HICP-inflationen til at blive mellem 1,8 pct. og 2,8 pct. i 2001 og mellem 1,3 pct. og 2,5 pct. i 2002, idet disse intervaller fremhæver fremskrivningernes indbyggede usikkerhed. Dette mønster afspejler en antaget nedadgående tendens i oliepriserne, som dog antages at blive opvejet afen gradvis stigning i de indenlandske pres på priserne. Som det tidligere har været tilfældet, bidrog stabens økonomiske fremskrivninger til Styrelsesrådets drøftelser. Det er normalt, at data, der ligger til grund for centrale tekniske antagelser kan ændres i mellemtiden. Siden antagelserne for de eksogene variable blev udarbejdet i begyndelsen af november 2000, er den effektive eurokurs styrket, og oliepriserne er faldet. Dette forhold er et eksempel på en afde vigtigste begrænsninger, der gælder for makroøkonomiske fremskrivninger, nemlig at de i meget høj grad er betinget afde centrale tekniske antagelser. Hertil kommer, at makroøkonomiske fremskrivninger ikke dækker alle de oplysninger, der vedrører den anden søjle, og ikke tager de oplysninger i betragtning, der vedrører den analyse, som foretages inden for første søjle af ECBs pengepolitiske strategi. Set ud fra denne synsvinkel spiller stabens økonomiske fremskrivninger en nyttig, men begrænset rolle i strategien. På baggrund afalle de oplysninger, som forelå på Styrelsesrådets møde den 14. december 2000, bedømmer Styrelsesrådet risiciene for prisstabiliteten på mellemlang sigt inden for begge strategiens søjler til fortsat at være opadgående. Det er Styrelsesrådets klare intention at modvirke enhver risiko for prisstabiliteten på mellemlang 6 ECB Månedsoversigt December 2000

7 sigt ved at reagere rettidigt. De nuværende forventninger om en fortsat økonomisk vækst og om fastholdelsen af prisstabilitet på mellemlang sigtafspejlerdefremskridt,derergjortiløbet afde senere år med hensyn til en stabilitetsorienteret politik og økonomiske reformer. Det er nødvendigt at styrke disse fremskridt yderligere gennem strukturreformer på arbejds- og varemarkederne, gennem fortsat løntilbageholdenhed og gennem budgetkonsolidering i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. På denne baggrund understregede Styrelsesrådet vigtigheden af, at alle økonomiske aktører reagerer hensigtsmæssigt på den midlertidige stigning i forbrugerprisinflationen. Navnlig kan arbejdsmarkedets parter fæste lid til, at pengepolitikken er forpligtet til at fastholde prisstabilitet, og de bør ikke afvige fra den løntilbageholdenhed, der har kunnet iagttages i de senere år. Dette vil bidrage til at fastholde de gunstige udsigter for prisstabilitet, men vil også understøtte den nuværende store fremgang i jobskabelsen og den gradvise nedgang i arbejdsløsheden. De finanspolitiske myndigheder bør føre passende kontrol med væksten i udgifterne, således at den ikke kommer til at bidrage til yderligere opadgående pres på priserne. I denne henseende truer den ekspansive finanspolitiske tendens i budgetplanerne for 2001 hos flere af landene i euroområdet med at øge det efterspørgelsesbetingede inflationspres i euroområdet, der er styret afefterspørgselen. Dette er uhensigtsmæssigt i den aktuelle makroøkonomiske situation, navnlig i lande med dynamisk vækst og høj inflation. De planlagte eller gennemførte skattenedsættelser i mange afeuroområdets lande er kærkomne, men de opvejes ikke i fuld udstrækning afnedskæringer i de primære udgifter og burde være ledsaget af eller efterfølge udgiftspolitiske reformer.dererstadigbehovforenyderligere styrkelse af de offentlige finansers bæredygtighed. Derfor bør regeringerne sigte mod mere ambitiøse mål i forbindelse med opdateringen af deres stabilitetsprogrammer. Dette gælder navnlig lande, der stadig har betydelige underskud, stor offentlig gæld, og som står over for store udfordringer på grund af en aldrende arbejdsstyrke. ECB Månedsoversigt December

8 8 ECB Månedsoversigt December 2000

9 Den økonomiske udvikling i euroområdet 1 Den monetære og finansielle udvikling ECBs Styrelsesråds pengepolitiske beslutninger På møderne den 16. og 30. november 2000 og den 14. december 2000 besluttede ECBs Styrelsesråd at fastholde den laveste budrente for de primære markedsoperationer (der gennemføres som auktioner til variabel rente) på 4,75 pct.. Det blev også besluttet at fastholde renterne for indlånsfaciliteten og den marginale udlånsfacilitet uændret på henholdsvis 3,75 pct. og 5,75 pct. (se figur 1). Figur 2 Vækst i M3 og referenceværdien (Ændring i pct. år/år) 7,0 6,0 M3 M3 (3-måneders centreret glidende gennemsnit, afrundet til første decimal) Referenceværdi (41/2 pct.) 7,0 6,0 Nedgang i M3-væksten i de seneste måneder 5,0 5,0 Figur 1 ECB-renter og pengemarkedsrenter (I pct. p.a.; daglige data) ,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 Marginal udlånsrente Indlånsrente Primær markedsoperationsrente/minimum budrente 1) Dag-til-dag rente (EONIA) Marginalrente for de primære markedsoperationer ,5 1,5 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt Kilder: ECB og Reuters. 1) Fra og med operationen, der blev afviklet den 28. juni 2000, vedrører den primære markedsoperationsrente den laveste budrente for auktioner til variabel rente. 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 4,0 3,0 Kilde: ECB ,0 3,0 Væksten i M3 har været lidt mere afdæmpet i de seneste måneder. Den årlige stigningstakt i M3 var 5,3 pct. i oktober 2000 i forhold til 5,4 pct. i måneden før, og i forhold til højdepunktet på 6,6 pct. i april måneders gennemsnittet afde årlige vækstrater i M3 for perioden august-oktober 2000 var 5,5 pct., hvilket var stort set uændret i forhold til 5,4 pct. i perioden juli-september Væksten i M3 afveg således med ca. 1 procentpoint fra referenceværdien på 4½ pct. (se figur 2 og boks 1 "Årlig gennemgang af referenceværdien for pengemængdevæksten"). Vurderingen afen vis nedgang i M3-væksten bekræftes også afanalysen afde sæsonkorrigerede data. Den sæsonkorrigerede 6-måneders vækstrate for M3 på årsbasis var i oktober ,8 pct., hvilket var en smule højere end i september (3,4 pct.), men betydeligt lavere end i april (7,0 pct.). Nedgangen i væksten i M3 fra 2. kvartal 2000 afspejler sandsynligvis den gradvise stramning af pengepolitikken i euroområdet siden november Det bekræftes af, at nedgangen i M3-væksten hovedsagelig skyldtes et fald i de mest likvide komponenter i M1. De korte renter repræsenterer en offeromkostning for disse likvide instrumenter, som næsten ikke forrentes. Nedgangen i M1-væksten i de sidste to kvartaler har været meget markant. På årsbasis har den ECB Månedsoversigt December

10 Boks 1 Årlig gennemgang af referenceværdien for pengemængdevæksten På mødet den 14. december 2000 gennemgik ECBs Styrelsesråd referenceværdien for væksten i pengemængden. På grundlag af en grundig gennemgang af referenceværdiens underliggende forudsætninger besluttede Styrelsesrådet igen at bekræfte den eksisterende referenceværdi for væksten i pengemængden, nemlig en årlig vækstrate på 4½ pct. for det brede pengemængdemål, M3. Baggrunden for denne beslutning var, at de foreliggende data fortsat understøtter forudsætningerne for udledning af den første referenceværdi i december 1998 (og bekræftet i december 1999), hvad angår trendvækstpotentialet for produktionen og trendfaldet i omløbshastigheden for M3 i euroområdet. I denne boks forklares baggrunden for beslutningen. I sin pengepolitiske strategi benytter ECB to søjler som ramme for sin vurdering af truslerne mod prisstabiliteten i fremtiden (se artiklen "De to søjler i ECBs pengepolitiske strategi" i ECB Månedsoversigt for november 2000). Den første søjle i strategien er en fremtrædende rolle for pengemængden. Dette signaleres ved offentliggørelsen af en kvantitativ referenceværdi for væksten i M3. Empiriske data fra flere undersøgelser viser, at det er berettiget, at M3 tildeles denne fremtrædende rolle, og understreger, at betingelserne for annoncering af en referenceværdi en stabil relation for pengeefterspørgslen og tilfredsstillende ledende indikatoregenskaber med hensyn til den fremtidige inflation opfyldes i euroområdet. Referenceværdien for væksten i M3 beregnes ud fra den identitetsmæssige sammenhæng mellem penge på den ene side og priser, realt BNP og omløbshastigheden for penge på den anden. Beregningen, der afspejler det mellemlange sigte i den fælles pengepolitik, er baseret på ECBs definition af prisstabilitet og estimater for vækstpotentialet for produktionen og omløbshastigheden for M3 på mellemlangt sigt. Styrelsesrådet gennemgik forudsætningerne for vækstpotentialet for produktionen og omløbshastigheden på mellemlangt sigt på baggrund af erfaringerne med referenceværdien og de nye data, der er kommet til siden sidste års gennemgang. Det anslåede fald i omløbshastigheden for M3 i perioden ligger forholdsvis tæt på 1 pct. p.a. i gennemsnit (se figuren nedenfor). Dette enkle trendmål er dog ikke nødvendigvis det bedste mål for den fremtidige trend, da det ikke tager højde for, at faldet i omløbshastigheden i de sidste 20 år delvis skyldes faldende nominelle renter og inflation i perioden. Disse faktorer har gjort det mere attraktivt at ligge inde med likvide beholdninger. Da inflationen og den nominelle rente imidlertid i de senere år er faldet til et niveau, der er foreneligt med prisstabilitet, vil der ikke fremover være en markant nedadgående trend for disse variable. Eksisterende modeller for pengeefterspørgsel tager højde for den virkning, tidligere ændringer i inflation og rente har haft på omløbshastigheden. Disse modeller, der således giver et bedre mål for den egentlige trend for omløbshastigheden, peger på et årligt fald i omløbshastigheden på mellemlangt sigt på mellem ½ og 1 pct. Se fx studierne af Coenen og Vega, 1999, "The demand for M3 in the euro area", ECB-Working Paper nr. 6 og Brand og Cassola, 2000, "A money demand system for euro area M3", ECB-Working Paper nr. 39. På baggrund af disse overvejelser har Styrelsesrådet genbekræftet de forudsætninger for udledning af referenceværdien, der blev fastsat i december 1998(og bekræftet i 1999), nemlig at trendfaldet i omløbshastigheden for M3 er mellem ½ og 1 pct. p.a. Desuden har Styrelsesrådet besluttet heller ikke at ændre den anden forudsætning for beregning af referenceværdien, nemlig et trendvækstpotentiale for produktionen, der ligger i intervallet 2-2½ pct. Styrelsesrådet anerkender de fremskridt, der er gjort i euroområdet med hensyn til strukturreformer. Der er dog endnu ingen endegyldige beviser for, at målbar og vedvarende øget produktivitetsvækst i euroområdet berettiger til en markant opjustering af forudsætningerne for trendvækstpotentialet for produktionen. 10 ECB Månedsoversigt December 2000

11 Trends for omløbshastigheden for M3 i euroområdet (Log-niveau) 0,52 Faktisk omløbshastighed Trend for omløbshastigheden Trend for omløbshastigheden ,52 0,48 0,48 0,44 0,44 0,40 0,40 0,36 0,36 0,32 0,32 0,28 0,28 0, ,24 Kilder: Eurostat, nationale data og ECB. Anm.: Omløbshastigheden måles som det nominelle BNP i forhold til M3. De underliggende kvartalsvise dataserier inkluderer data for Grækenland (foreløbige beregninger). Disse data er sæsonkorrigerede og udregnes ved at aggregere nationale data omregnet til euro ved de uigenkaldeligt fastlåste valutakurser, som blev annonceret den 31. december 1998, og for Grækenlands vedkommende den 19. juni Tallene i M3 er baseret på et indeks afjusterede beholdninger (yderligere oplysninger findes i de tekniske noter i afsnittet "Statistik for euroområdet" i ECB Månedsoversigt). De kvartalsvise monetære data er gennemsnit af observationer ultimo måneden. Ikke desto mindre bemærkede Styrelsesrådet, at usikkerheden i forbindelse med estimaterne for euroområdets vækstpotentiale for produktionen på mellemlangt sigt er steget. På baggrund heraf har Styrelsesrådet annonceret, at det nøje vil overvåge yderligere tegn på en eventuel tiltagende produktivitetsvækst i euroområdet. Styrelsesrådet understreger desuden, at et vækstpotentiale for produktionen kan styrkes af yderligere strukturreformer på arbejds- og varemarkedet. ECB vil naturligvis tage højde for sådanne ændringer i sin pengepolitik. Styrelsesrådet vil også fremover analysere den monetære udvikling i forhold til referenceværdien og forklare offentligheden, hvilken betydning analysen har for de pengepolitiske beslutninger. Eftersom de monetære månedsdata i visse tilfælde er volatile, vurderes den monetære udvikling i forhold til referenceværdien også fremover på grundlag af 3-måneders glidende gennemsnit af den årlige vækstrate for M3. Styrelsesrådet bemærker også, at genbekræftelse af referenceværdien medfører en fortsættelse af den hidtil førte pengepolitiske strategi. Den næste årlige gennemgang af referenceværdien er planlagt til december Endelig bør det understreges, at den monetære analyse i den første søjle altid skal ses i sammenhæng med analyserne af andre økonomiske og finansielle indikatorer i den anden søjle af ECBs pengepolitiske strategi. Annonceringen af en referenceværdi forpligter ikke Eurosystemet til mekanisk at reagere på afvigelser i pengemængdevæksten fra referenceværdien. I stedet analyseres den monetære udvikling grundigt i sammenhæng med andre indikatorer med henblik på at vurdere deres konsekvenser for prisstabilitet på mellemlangt sigt. ECB Månedsoversigt December

12 sæsonkorrigerede M1 været stort set uændret mellem maj og oktober 2000 efter en stigning på 11,4 pct. i 6-måneders perioden indtil april. Den årlige vækstrate for M1 var således faldet betydeligt til 5,8 pct. i oktober 2000 i forhold til 11,4 pct. i april Den årlige vækstrate for indlån på anfordring aftog til 6,6 pct. i oktober 2000 fra 6,9 pct. i september. Vækstnedgangen for disse instrumenter fra højdepunktet i 1999 og begyndelsen af2000 afspejler som nævnt sandsynligvis stigningen i de korte renter i euroområdet. Alt i alt har den afdæmpende indvirkning på den samlede M3-vækst fra stigningen i de korte renter på M3s likvide komponenter i de seneste måneder tilsyneladende været stærkere end denne stignings stimulerende virkning på efterspørgslen efter instrumenter, hvis forrentning er mere på linje med markedsudviklingen, især tidsindskud med en løbetid på op til 2 år og omsættelige instrumenter. Hvad angår de enkelte komponenter i M3 (se figur 3) faldt den årlige vækstrate for sedler og mønter i omløb betydeligt i oktober 2000 til 2,1 pct. fra 3,5 pct. i måneden før. Denne nedgang skyldes især kalendereffekter, men bekræfter også den nedadgående tendens i efterspørgslen eftersedlerogmønteriomløbsiden2.kvartal Figur 3 Komponenter i M3 (Ændring i pct. år/år) Sedler og mønter i omløb Dag-til-dag indskud Andre kortfristede indskud Omsættelige instrumenter Den årlige vækstrate for kortfristede indskud ekskl. indlån på anfordring faldt til 1,9 pct. i oktober 2000 fra 2,4 pct. i måneden før. Den afdæmpede vækst i denne komponent siden årets begyndelse dækker over modsatrettede udviklingstendenser i de to delkomponenter. Efterspørgslen efter tidsindskud med en løbetid på op til 2 år er steget kraftigt i årets løb. Den årlige vækstrate for denne komponent var 11,8 pct. i oktober efter at have været negativ i perioden indtil februar Derimod er indlån med et opsigelsesvarsel på op til 3 måneder faldet betydeligt siden årets begyndelse. Den årlige ændringstakt var -4,8 pct. i oktober De modsatrettede udviklingstendenser i efterspørgslen efter disse to instrumenter kan tilskrives udviklingen i instrumenternes bankrenter. Således afspejler faldet i indlån med et opsigelsesvarsel på op til 3 måneder en gradvis udvidelse afspændet mellem de korte markedsrenter og bankrenterne for disse instrumenter siden midten af 1999 (se figur 6). Derimod afspejler den kraftige efterspørgsel efter tidsindskud med en løbetid på op til 2 år, at bankrenterne for disse instrumenter er steget sammen med de korte markedsrenter. Som følge af nedgangen i den årlige stigningstakt i M1 og i kortfristede indskud eksklusive indlån på anfordring faldt den årlige vækstrate for pengemængdemålet M2 til 3,8 pct. oktober i forhold til4,2pct.imånedenfør Kilde: ECB I oktober 2000 var efterspørgslen efter omsættelige instrumenter, der indgår i M3, fortsat kraftig. (Den årlige vækstrate tiltog til 14,3 pct. i forhold til 12,6 pct. i måneden før). Det kan afspejle stigningen i de korte renter i euroområdet fra efteråret 1999 og den tilsvarende udfladning af rentekurven. Den fortsat kraftige vækst i denne komponent i de seneste måneder afspejler hovedsagelig den kraftige efterspørgsel efter andele udstedt afpengemarkedsforeninger og pengemar- 12 ECB Månedsoversigt December 2000

13 Tabel 1 M3 og dets hovedkomponenter (Niveau ultimo måneden og sæsonkorrigerede ændringer måned/måned) Okt niveau Aug ændring Sep ændring Okt ændring Aug okt gennemsnitlig ændring Milliarder euro Pct. Milliarder Milliarder Milliarder Milliarder euro euro Pct. euro Pct. euro Pct. M ,2 30,6 0,6 7,2 0,1 26,2 0,5 21,4 0,4 Sedler og mønter i omløb samt 1,988,9 16,1 0,8-6,6-0,3 1,1 0,1 3,5 0,2 dag-til-dag indskud (=M1) Andre kortfristede indskud (= M2 - M1) 2.175,5 10,7 0,5 12,1 0,6 3,1 0,1 8,6 0,4 Omsættelige instrumenter (= M3 - M2) 805,7 3,8 0,5 1,8 0,2 22,1 2,8 9,2 1,2 Kilde: ECB. Anm.: Summen afkomponenterne i M3 i euro (milliarder) stemmer muligvis ikke overens med det samlede M3 som følge afafrunding. kedspapirer udstedt afmfier i euroområdet. Desuden var efterspørgslen efter gældsinstrumenter udstedt med en løbetid på op til 2 år og efter genkøbsforrretninger forholdsvis kraftig. I oktober kan væksten i efterspørgslen efter omsættelige instrumenter også tilskrives investorernes forsigtige holdning i lyset af den markante volatilitetpåaktiemarkederneoverheleverden.udviklingen i omsættelige instrumenter udstedt af MFIer i euroområdet bør fortolkes med forsigtighed, da det inden for Eurosystemets nuværende statistiske rammer ikke er muligt at identificere beholdningerne hos residenter uden for euroområdet. Forvrængningen i den samlede vækst i M3, der skyldes sådanne køb fra residenter uden for euroområdet, var sandsynligvis positiv i Nedgang i væksten i kreditgivning til den offentlige sektor,men stadig kraftig vækst i kreditgivning til den private sektor Der har også været en vis nedgang i den samlede vækst i kreditgivning i de seneste måneder. Den årlige vækstrate for den samlede kreditgivning til residenter i euroområdet var 6,4 pct. i oktober 2000 i forhold til 7,0 pct. i september og ca. 8 pct. ved årets begyndelse. Denne nedgang skyldtes hovedsagelig et fald i kreditgivning til den offentlige sektor (den årlige ændringstakt faldt til -6,5 pct. i oktober i forhold til-4,4pct.iseptember2000og4,6pct.inovember 1999). MFIernes udlån til den offentlige sektor er faldet konstant siden november 1999 i overensstemmelse med budgetudviklingen i de fleste eurolande, herunder de seneste indtægter fra salg af UMTS-tilladelser, som i stor udstrækning er blevet anvendt til at tilbagebetale gæld. Samtidig er den årlige vækstrate for kreditgivning til den private sektor, som aftog fra 11,3 pct. i april 2000 til 9,8 pct. i juli 2000, steget igen i de seneste måneder til 10,8 pct. i oktober En række teleselskabers finansiering af UMTS-tilladelserne er tilsyneladende den vigtigste faktor, som har bidraget til den seneste stigning i den årlige vækstrate for udlån til den private sektor. Blandt komponenterne i kreditgivningen til den private sektor var den årlige vækstrate for udlån 9,7 pct. i oktober i forhold til 9,9 pct. i september og 9,1 pct. i juli. De foreløbige kvartalstal for fordelingen afudlån efter sektor, type og løbetid i 3. kvartal 2000 viser, at denne fortsat høje vækstrate afspejler en markant stigning i udlån til ikkefinansielle selskaber (se tabel 2). Den årlige vækstrate for udlån til disse selskaber var 12,0 pct.i3.kvartaliforholdtil9,7pct.i2.kvartal Denne markante stigning kan sandsynligvis tilskrives ovennævnte finansiering af UMTS-auktionerne. Andre faktorer, som sandsynligvis bidrager til efterspørgslen efter udlån til ikke-finansielle selskaber, er den robuste investeringsvækst og de positive udsigter for den økonomiske aktivitet i fremtiden samt fusioner og virk- ECB Månedsoversigt December

14 Tabel 2 Udlån til ikke-finansielle selskaber og husholdninger 1) (Ultimoniveauer i milliarder euro; ikke sæsonkorrigeret; årlig ændring i pct.) Ikke-finansielle Husholdninger selskaber Forbrugerkredit 2) Udlån til huskøb 2) Andet udlån Udeståender kvt , ,6 456, ,5 587, , ,9 469, ,2 589,6 Årlige vækstrater kvt. 7,7 10,4 10,4 11,4 8, ,3 10,7 9,0 12,0 8, ,4 10,4 7,7 12,1 8, kvt. 10,3 9,1 7,1 11,0 5, ,7 8,4 7,1 10,1 4, ,0 7,87,9 8,84,8 Kilde: ECB. 1) Vækstraterne beregnes på grundlag afdata vedrørende strømme, hvor disse er tilgængelige. Sektorerne svarer til definitionerne i ENS95. Yderligere oplysninger findes i fodnote 1 til tabel 2.5 i afsnittet "Statistik for euroområdet" i ECB Månedsoversigt og i de relevante tekniske noter. Eventuelle forskelle mellem mellemresultater og disses komponenter skyldes afrunding. 2) Definitionen af forbrugerkredit og udlån til huskøb er ikke den samme i hele euroområdet. somhedsovertagelser i euroområdet og direkte investeringer i udlandet. Den årlige vækst i udlån til husholdninger aftog til7,8pct.i3.kvartaliforholdtil8,4pct.i2.kvartal og 9.1 pct. i 1. kvartal Denne nedgang skyldtes et betydeligt fald i udlån til huskøb. Den årligevækstratevar8,8pct.i3.kvartaliforhold til10,1pct.i2.kvartalog11,0pct.i1.kvartal Denne nedgang i efterspørgslen efter udlån til huskøb afspejler sandsynligvis den gradvise stigning i de tilsvarende udlånsrenter siden sommeren 1999 (se figur 7). Den årlige vækstrate for forbrugerkredit tiltog til 7,9 pct. i 3. kvartal i forhold til 7,1 pct. i de to foregående kvartaler. Denne stigning skyldtes dog delvis en basiseffekt. Hvad angår M3s andre modposter, er den årlige stigningstakt i MFI-sektorens langfristede finansielle passiver aftaget en smule i de seneste måneder. I oktober 2000 var den 6,7 pct. i forhold til 7,1 pct. i september og juli. Denne nedgang dækker over forskellige udviklingstendenser i de enkelte komponenter. Den årlige vækstrate for tidsindskud med en løbetid på over 2 år er faldet siden maj Denne nedgang kan skyldes substitution med tidsindskud med en løbetid på op til 2 år, eftersom renteforskellen mellem disse to er indsnævret. Den årlige ændringstakt for gældsinstrumenter udstedt med en løbetid på over 2 år, som er den vigtigste post afde langfristede finansielle passiver, er også faldet. Derimod tiltog den årlige stigningstakt i indlån med et opsigelsesvarsel på over 3 måneder kraftigt. Disse indlån, som næsten kun holdes afprivate husholdninger, er på det seneste tilsyneladende blevet mere attraktive efter en negativ årlig vækstrate i hele 1999 indtil maj Den øgede efterspørgsel efter indlån med et opsigelsesvarsel på over 3 måneder afspejler udviklingen i disse instrumenters bankrenter i forhold til indlån med et opsigelsesvarsel på op til 3 måneder. Renteforskellen mellem disse to typer indlån var ca. 1,8 procentpoint i oktober 2000 i forhold til 0,5 procentpoint i april Det gælder dog, at indlån med et opsigelsesvarsel på over 3 måneder udgjorde under 5 pct. af MFIernes samlede langfristede finansielle passiver i oktober I oktober 2000 faldt de eksterne nettoaktiver hos MFI-sektoren i euroområdet med 12 milliarder (ikke sæsonkorrigeret). I løbet af de 12 måneder indtil oktober 2000 faldt MFI-sektorens eksterne nettoaktiver med 116 millarder (se tabel 3). I de seneste måneder har dette fald været mindre markant end ved årets begyndelse. I løbet afde 12 måneder indtil januar 2000 faldt MFI-sektorens eksterne nettoaktiver med 190 milliarder, og i løbet afde 12 måneder 14 ECB Månedsoversigt December 2000

15 indtil april 2000 udgjorde nedgangen 208 millarder. Betalingsbalancedataene tyder på, at det aftagende fald i de eksterne nettoaktiver kan være forbundet med en nedgang i de kombinerede direkte investeringer og porteføljeinvesteringer uden for eurområdet siden årets begyndelse. En samlet vurdering af truslerne mod prisstabiliteten i forbindelse med den første søjle I betragtning afalle oplysninger, der kan udledes afde monetære variable, kan det konkluderes, at truslerne mod prisstabiliteten, som skyldes monetære faktorer, nu er mere afbalanceret. M3-væksten er blevet betydeligt mere afdæmpet i de seneste måneder. Desuden kan nedgangen i de mest likvide komponenter i M3, som indgår i M1, være tegn på, at et eventuelt opadrettet pres på forbruget delvis er aftaget. Samtidig skal der tages højde for, at den akkumulerede forskel mellem M3-væksten og referenceværdien siden begyndelsen aftredje fase afden Økonomiske og Monetære Union (ØMU) også kaldet "pengegabet" fortsat er positiv. Der skal dog inddrages forskellige faktorer i fortolkningen afdisse oplysninger. Fx kan det ikke udelukkes, at særlige faktorer har påvirket stigningen i M3, især ved begyndelsen aftredje fase afømu. Desuden skal der tages højde for, at en del af væksten i M3 over referenceværdien kan tilskrives den inflation, der igen skyldes olieprisstødet i Informationsindholdet i "pengegabet" med hensyn til signaler om den fremtidige inflation bør således ikke overvurderes. Ikke desto mindre udgør både denne indikator og den fortsat kraftige vækst i kreditgivning til den private sektor en grund til fortsat at udvise forsigtighed, hvad angår de øgede risici for prisstabiliteten. De gunstige udsigter for den økonomiske vækst i euroområdet forventes at øge efterspørgslen efter M1 og M3 til transaktionsformål. Desuden forventes den stærke vækst i erhvervsinvesteringerne og husholdningernes forbrug fortsat at øge den private sektors efterspørgsel efter udlån. Samtidig er tidligere stigninger i de korte renter endnu ikke slået helt igennem, så der kan forventes en yderligere afdæmpning i både pengemængde og kreditgivning som følge heraf. Noget afdæmpet udstedelse af gældsinstrumenter i september I september 2000 var nettoudstedelsen afgældsinstrumenter fra residenter i euroområdet markant lavere end i september 1999, og den gennemsnitlige månedlige nettoudstedelse i de foregående 12 måneder. Som følge heraf aftog den årlige vækstrate for udestående gældsinstrumenter udstedt afresidenter i euroområdet fra 8,5 pct. i august 2000 til 8,0 pct. i september, og lå således igen tæt på vækstraterne i størstedelen af2000 (se figur 4). Denne udvikling omfatter et underliggende fald i den årlige vækstrate for de lange løbetider (dvs. over 1 år) fra 7,9 pct. i august 2000 til 7,3 pct. i september. Samtidig var den årlige vækstrate for udestående kortfristede Tabel 3 M3 og dets vigtigste modposter (Niveau ultimo måneden og 12-måneders strømme, milliarder euro) Udestående beløb 2000 Okt Maj 2000 Juni 12-måneders strømme Juli Aug. 1. Kreditgivning til den private sektor 6.715,9 648,7 584,0 582,7 601,5 646,3 653,1 2. Kreditgivning til den offentlige sektor 1.927,7-14,7-21,6-25,6-49,3-88,6-133,2 3. Eksterne nettoaktiver 242,6-181,7-112,3-134,3-96,6-137,6-115,6 4. Langfristede finansielle passiver 3.813,6 254,0 236,9 244,1 253,9 247,1 237,4 5. Andre modposter (nettopassiver) 102,4-76,6-34,5-61,6-58,4-79,0-79,5 M3 (= ) 4.970,2 275,0 247,7 240,2 260,2 252,0 246,4 Kilde: ECB. Anm.:På grund afafrundinger kan summen afmodposter i M3 i euro (milliarder) afvige fra totalen afmodposter indberettet for M Sep Okt. ECB Månedsoversigt December

16 Figur 4 Udestående gældsinstrumenter udstedt af residenter i euroområdet (Ændring i pct. år/år) Ialt Kortfristede udstedelser Langfristede udstedelser 6 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt Kilde: ECB. gældsinstrumenter uændret, nemlig 14,7 pct. i september Hvad angår valutafordelingen, aftog den årlige vækstrate for udestående eurodenominerede gældsinstrumenter udstedt afresidenter i euroområdet fra 7,1 pct. i august 2000 til 6,4 pct. i september, dvs. den laveste vækstrate hidtil i Samtidig steg den årlige vækstrate for udestående gældsinstrumenter udstedt afresidenter i euroområdet og denomineret i andre valutaer end euro fra 27,0 pct. i august 2000 til 28,4 pct. i september og fortsatte således den kraftige opadgående tendens, som begyndte i 3. kvartal Sektorfordelingen afslører, at faldet i den samlede vækstrate for udestående eurodenominerede gældsinstrumenter udstedt afresidenter i euroområdet hovedsagelig kan tilskrives en nedgang i den private sektors nettoudstedelse i september 2000 (se figur 5). Den årlige vækstrate for udestående eurodenominerede gældsinstrumenter udstedt afmfierne i september 2000 var 9,5 pct., dvs. den laveste vækstrate hidtil i år Samtidig faldt den årlige vækstrate for udestående gældsinstrumenter udstedt afden private sektor, ekskl. MFIer, yderligere i september efter et mere eller mindre kontinuerligt fald fra et meget højt niveau siden årets begyndelse. Denne udvikling skyldtes bl.a. et fald i den årlige vækstrate for udestående gældsinstrumenter udstedt af ikke-monetære finansielle selskaber fra 21,9 pct.iaugust2000til17,6pct.iseptember.derimod steg den årlige vækstrate for udestående gældsinstrumenter udstedt afikke-finansielle selskaber en smule fra 17,5 pct. i august 2000 til 17,8 pct. i september. De fortsat høje vækstrater i denne sektor kan delvis forklares af omstruktureringer afvirksomheder i euroområdet. Desuden kan øget opmærksomhed om værdipapirbaseret finansiering som alternativ til traditionelle banklån have spillet en rolle. Den årlige vækstrate for udestående gældsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor fortsatte sin nedgang i september 2000 til 2,8 pct. fra 2,9 pct. i måneden før. Den ret lave vækstrate afspejler en fortsat nedgang i den offentlige sektors lånebehov i euroområdet. Den årlige vækstrate for udestående gældsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor, ekskl. den statslige sek- Figur 5 Udestående eurodenominerede gældsinstrumenter udstedt af residenter i euroområdet (Ændring i pct. år/år) Ialt Monetære finansielle institutioner Ikke-finansielle selskaber Ikke-monetære finansielle selskaber Den offentlige sektor 0 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt Kilde: ECB ECB Månedsoversigt December 2000

17 Figur 6 Korte bankrenter og en sammenlignelig markedsrente (I pct. p.a.; månedlige gennemsnit) 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 3-måneders pengemarkedsrente Udlån til virksomheder med en løbetid op til 1 år Indskud med en aftalt løbetid på op til 1 år Indskud med et opsigelsesvarsel på op til 3 måneder Dag-til-dag indskud 0,0 0,0 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt Kilder: ECBs aggregering afdata fra de enkelte lande og Reuters. tor, var uændret i september 2000 i forhold til månedenfør,nemlig6,0pct. De korte bankrenter steg,men de lange bankrenter var fortsat stabile i oktober 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 De korte bankrenter i euroområdet fortsatte generelt med at stige en smule i oktober 2000 (se figur 6). Det afspejlede stigningerne i pengemarkedsrenterne i de foregående måneder, som skyldtes ECBs renteforhøjelser. Stigningerne i de korte bankrenter i oktober 2000 i forhold til niveauet i september 2000 varierede med mellem 2 basispoint for renten på indlån med et opsigelsesvarsel på op til 3 måneder og 17 basispoint for renten på udlån til virksomheder med en løbetid op til 1 år. Udviklingen i perioden fra august 1999 (hvor pengemarkedsrenterne begyndte at udvise en opadgående tendens) til oktober 2000 viser, at den gennemsnitlige rente for tidsindskud med enløbetidpåoptil1årogudlåntilvirksomheder med en løbetid på op til 1 år er steget med ca. 170 basispoint. Derimod er den gennemsnitlige rente for indlån med et opsigelsesvarsel på op til 3 måneder og på anfordringsindlån kun steget med ca. 40 basispoint. Disse ændringer i de korte bankrenter er mindre end stigningen på ca. 230 basispoint i den gennemsnitlige 3-måneders pengemarkedsrente mellem august 1999 og oktober 2000, hvilket delvis kan afspejle, at markedsrenterne slår igennem på bankrenterne med en vis forsinkelse. I forhold til september 2000 var de lange bankrenter mere eller mindre uændrede i oktober 2000, hvilket afspejler de stabile statsobligationsrenter i de foregående måneder (se figur 7). Især har renten for udlån til husholdninger til huskøb og tidsindskud med en løbetid på over 2 år været uændret på henholdsvis 6,6 pct. og 4,8 pct., mens renten for udlån til virksomheder med en løbetid på over 1 år steg med 8 basispoint til 6,5 pct. i oktober Hvad angår perioden efter maj 1999, hvor de lange renter i euroområdet begyndte at stige, har stigningerne i de lange bankrenter varieret med mellem 156 basispoint for den gennemsnitlige rente for tidsindskud med en løbetid på over 2 år og ca. 175 basispoint for både den gennemsnitlige rente for udlån til virksomheder med en løbetid på over 1 år og renten for lån til husholdninger til huskøb. I samme pe- Figur 7 Lange bankrenter og en sammenlignelig markedsrente (I pct. p.a.; månedlige gennemsnit) 7,0 6,5 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 5-årige statsobligationsrente Udlån til husholdninger til huskøb Indskud med en aftalt løbetid på over 2 år Udlån til virksomheder med en løbetid på over 1 år 7,0 6,5 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 3,0 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt Kilder: ECBs aggregering afdata fra de enkelte lande og Reuters. ECB Månedsoversigt December

18 Boks 2 Pengepolitiske operationer og likviditetsforhold i den reservekravsperiode, der sluttede den 23. november 2000 Tildelinger i de pengepolitiske operationer I reservekravsperioden fra den 24. oktober til den 23. november 2000 afviklede Eurosystemet fem primære markedsoperationer og en langfristet markedsoperation. De primære markedsoperationer blev udført som auktioner til variabel rente med en laveste budrente, som i alle fem operationer var 4,75 pct. Tildelingsbeløbet varierede mellem 90 milliarder og 108milliarder. Forholdet mellem budbeløb og tildelingsbeløb varierede mellem 1,38og 1,77 med et gennemsnit på 1,56. Den marginale rente varierede mellem 4,78pct. og 4,84 pct. Den vægtede rente var 1 eller 2 basispoint højere end den marginale rente i alle operationerne. Antallet af budgivere i auktionerne varierede mellem 565 og 614. Den 25. oktober 2000 udførte Eurosystemet en langfristet markedsoperation som auktion til variabel rente med et på forhånd annonceret tildelingsbeløb på 15 milliarder. I denne operation deltog i alt 241 budgivere, og det samlede budbeløb var 43,1 milliarder. Den marginale rente for operationen var 5,06 pct., mens det vægtede gennemsnit var 1 basispoint højere, dvs. 5,07 pct. I begyndelsen af reservekravsperioden lå EONIA-renten på 4,84 pct., og den holdt sig på 4,85 pct. indtil den 31. oktober, hvor den steg til 4,97 pct., hvilket afspejlede de sædvanlige forhold ved månedens afslutning. Derefter faldt EONIA-renten gradvis og nåede den 17. november et foreløbigt lavpunkt på 4,76 pct., hvilket nok i høj grad var udtryk for markedets opfattelse af, at der var rigelig likviditet. Mod reservekravsperiodens slutning, den 21. november, steg EONIA-renten til 4,86 pct. i forbindelse med, at likviditetsforholdene midlertidigt blev strammere. Efter den sidste auktionstildeling faldt EONIA-renten imidlertid igen, og den sluttede på 4,81 pct. ved reservekravsperiodens udløb. Bidrag til banksektorens likviditet (Milliarder euro) Dagligt gennemsnit i reservekravsperioden den 24. oktober til 23. november Tilfører likviditet Opsuger likviditet Nettobidrag (a) Eurosystemets pengepolitiske operationer 228,9 0,2 +228,7 Primære markedsoperationer 183, ,7 Langfristede markedsoperationer 45, ,0 Stående faciliteter 0,2 0,2-0,0 Andre operationer 0,0 0,0 0,0 (b) Andre operationer, der påvirker banksektorens likviditet 398,6 511,6-113,0 Seddelomløb - 352,7-352,7 Statslige indskud i Eurosystemet - 49,8-49,8 Eksterne nettoaktiver (herunder guld) 398, ,6 Andre faktorer (netto) - 109,1-109,1 (c) Kreditinstitutternes indskud påanfordringskonti i Eurosystemet (a) + (b) 115,7 (d) Reservekrav 115,1 Kilde: ECB. Anm.: Uoverensstemmelser mellem de samlede beløb kan forekomme på grund af afrunding. 18 ECB Månedsoversigt December 2000

19 Anvendelse af stående faciliteter I forhold til den foregående reservekravsperiode faldt den gennemsnitlige daglige anvendelse af den marginale udlånsfacilitet fra 0,5 milliard til 0,2 milliard, mens den gennemsnitlige anvendelse af indlånsfaciliteten var uændret på 0,2 milliard. Likviditetsfaktorer, der ikke vedrører pengepolitiske operationer Nettopåvirkningen fra de autonome faktorer (dvs. faktorer, der ikke vedrører pengepolitiske operationer) på banksektorens likviditet (punkt (b) i ovenstående tabel) var gennemsnitlig 113,0 milliarder, dvs. 5,0 milliarder mere end i den foregående reservekravsperiode. Ændringen skyldes hovedsageligt en mindre stigning i statslige indskud samt likviditetsopsugning som følge af Eurosystemets interventioner i valutamarkedet. Summen af autonome faktorer svingede dagligt mellem 105,2 milliarder og 129,6 milliarder. Der blev taget højde for likviditetsvirkningen af de interventioner i valutamarkedet, der blev udført den 3., 6. og 9. november og afviklet henholdsvis den 7., 8. og 13. november, i beslutningerne om tildeling i forbindelse med de efterfølgende primære markedsoperationer i denne reservekravsperiode. De offentliggjorte estimater over det gennemsnitlige likviditetsbehov på grund af autonome faktorer varierede mellem 110,4 milliarder og 117,2 milliarder. De adskilte sig fra ex post-tallene med mellem 0,8milliard og 1,6 milliarder. Modparternes indskud påanfordringskonti Indskud på anfordringskonti udgjorde i gennemsnit 115,7 milliarder og reservekravene 115,1 milliarder. Forskellen mellem de to udgjorde således 0,6 milliard, dvs. 0,2 milliard mindre endi den foregående reservekravsperiode. Dette fald skyldtes en nedgang i de overskydende reserver fra 0,6 milliard til 0,4 milliard. Som i den foregående reservekravsperiode bidrog et beløb på 0,2 milliard af indskud på anfordringskontiene ikke til opfyldelse af reservekravene. Forskellige faktorers bidrag til banksektorens likviditet i reservekravsperioden, der sluttede den 23. november 2000 (Milliarder euro; daglige data Likviditetstilførsel gennem regelmæssige markedsoperationer (venstre akse) Reservekrav (venstre akse) Daglige indskud på anfordringskonti i Eurosystemet (venstre akse) Andre faktorer, der påvirker banksektorens likviditet (højre akse) Marginal udlånsfacilitet Indlånsfacilitet ,0 2, ,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1, ,0-2, , Oktober November , Oktober November ,0 Kilde: ECB. ECB Månedsoversigt December

20 Figur 8 Korte renter i euroområdet (I pct. p.a.; daglige data) 1-måneds EURIBOR 3-måneders EURIBOR 6-måneders EURIBOR 12-måneders EURIBOR 5,6 5,4 5,2 5,0 4,8 4,6 4,4 4,2 4,0 3,8 3,6 3,4 3,2 3,0 2,8 2,6 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt Kilde: Reuters. riode er den gennemsnitlige 5-årige statsobligationsrente steget med 187 basispoint. De lange pengemarkedsrenter faldt i november 5,6 5,4 5,2 5,0 4,8 4,6 4,4 4,2 4,0 3,8 3,6 3,4 3,2 3,0 2,8 2,6 Pengemarkedsrenterne udviste en stigende tendens i størstedelen af2000, men begyndte at falde mod slutningen afoktober. Rentekurvens hældning for pengemarkedsrenterne (defineret som spændet mellem 12-måneders og 1-måneds EURIBOR) er faldet gradvis siden begyndelsen af august 2000 og blev negativ i begyndelsen afdecember. 3-månders EURIBOR-renten implicit i furtureskontrakter med udløb i 2001 har ligeledes vist en nedadgående tendens siden slutningen afaugust 2000, og nedgangen var særlig markant mod slutningen afnovember og i begyndelsen afdecember. Dag-til-dag renten målt ved EONIA var stort set stabil på ca. 4,80 pct. i den reservekravsperiode, der sluttede den 23. november. Dette stabile mønster fortsatte ved begyndelsen af den efterfølgende reservekravsperiode. Den 13. december lå EONIA på 4,81 pct. I ECBs primære markedsoperationer, der blev afviklet i november og begyndelsen afdecember, lå den marginale tildelingsrente inden for 4,75-4,84 pct. I den markedsoperation, der blev afviklet den 13. december, var den marginale rente og gennemsnitsrenten henholdsvis 4,76 pct. og 4,78 pct. 1-måneds EURIBOR faldt i størstedelen af november. Den 29. november steg denne rente dog med ca. 15 basispoint som følge af en årsafslutningseffekt (se figur 8). Denne årsafslutningseffekt kan tilskrives de finansielle institutioners ønske om at justere deres balance ved årets afslutning. Efter stigningen den 29. november faldt 1-måneds EURIBOR-renten igen og var den 13. december 4,98 pct., dvs. 2 basispoint højere end ultimo oktober. 3-måneders EURIBOR-renten faldt med 17 basispoint mellem slutningen afoktober og den 13. december. I Eurosystemets langfristede markedsoperation, der blev afviklet den 30. november 2000, var den marginale rente og den gennemsnitlige tildelingsrente henholdsvis 5,03 pct. og 5,05 pct., hvilket var henholdsvis 4 og 2 basispoint under 3-måneders EURIBOR-renten på markedsoperationens udførelsesdato. I den lange ende afpengemarkedsrentekurven var rentefaldet i samme periode mere markant. 6-måneders og 12-måneders EURIBOR faldt med henholdsvis 24 og 35 basispoint fra ultimo oktober til den 13. december. Den 13. december lå alle EURIBOR-renter med løbetider på mellem 1 og 12 måneder inden for 4,94-4,98 pct. Den affinansmarkederne forventede udvikling i 3-måneders EURIBOR i 2001 implicit i futurespriserne på kontrakter med termin næste år faldt betydeligt fra ultimo oktober til den 13. december. 3-måneders EURIBOR-renten implicit i kontrakter med udløb i marts, juni og september 2001 var den 13. december henholdsvis 4,86 pct.,4,74pct.og4,66pct.detvarhenholdsvis 36, 46 og 52 basispoint under niveauet ultimo oktober, hvilket er tegn på en betydelig nedjustering i november og begyndelsen afdecember af forventningerne til udviklingen i de korte renter. 20 ECB Månedsoversigt December 2000