Immanuels KIRKEN. Maj - Juni LÆS OM: Det rigtige svar Menighedsrådspræsentation Dus med dragen

Transkript

1 Immanuels KIRKEN Din Kirke Maj - Juni 2010 ALANCE LÆS OM: Det rigtige svar Menighedsrådspræsentation Dus med dragen

2 Kan du holde bala n cen? AF KRISTIAN MINCK & TRINE TOUSGAARD Ordet balance kan bruges i mange sammenhænge. Nogle af disse kommer vi omkring i denne udgave af Din Kirke - fra surferen, der kæmper med elementerne til det ny sammensatte menighedsråd, der skal forholde sig til alt lige fra en skrantende økonomi til kirkens 100 års fødselsdag næste år. En af de sværeste balancekunster er den, som vi alle i et eller andet omfang kender til; nemlig at få arbejds-, fritids- og familieliv til at gå op i en højere enhed. Nogen trives bare tingene lige hænger sammen og alle er sunde og raske, andre har brug for overskud i form af tid, energi eller mulighed for at kunne købe den gode flaske vin, der koster lidt ekstra. Og hvor passer kirkefællesskabet så ind i dette puslespil? I en frikirke som Immanuelskirken, der er afhængig af frivillige til at betale for kirkens drift, og samtidig løse praktiske opgaver, så som at være kirketjener eller være en del et rengøringshold, er det nok lidt af det hele. Der skal både ydes en indsats og være plads til, at man kan mødes med familie og menighedsfæller til Gudstjeneste eller et hyggeligt måltid. I et samfund, der er styret af tid og lyst, er det vigtigt, at vi som kirkefællesskab har øje for at bruge den enkeltes kompetencer bedst muligt. Kompetencer, tør vi måske endda kalde det nådegaver, og lyst hænger nemlig ofte sammen. Det har tidligere været forsøgt at udforske og udfordre kompetencerne hos menighedens medlemmer, men hver gang med svingende succes. Måske er det værd at gøre forsøget igen - at give folk plads til at lave noget andet end det de plejer, hvis de nu rent faktisk har mere lyst til noget andet. Men lige så vigtigt er det at give plads og hjælp til dem, der måske endnu ikke har opdaget deres særlige kompetencer, så de får lyst til at blive aktive medlemmer af fællesskabet. Det kunne skabe en helt ny balance. Vores faste klummeskribenter har kastet sig over andre opgaver, så det er slut med klummer for nu. Vi vil derfor gerne sige tak for indsatsen til Mads og Jens, hvem ved, måske dukker deres navn op i bladet en anden gang?! 2 Din Kirke

3 DET RIGTIGE SVAR AF LASSE ÅBOM, PRÆST I KORSKIRKEN, HERLEV BAPTIST- KIRKE // Der kom engang nogen og spurgte Jesus: Hvad er det vigtigste? hvad er det, der virkelig betyder noget? Hvad er det største bud i Loven? Du kan jo overveje hvad du ville svare på det spørgsmål. Hvad betyder egentlig noget for dig? Hvad er det vigtigste? For det leder vi jo alle sammen efter, ikke? Vi vil så gerne finde det rigtige svar. Nøglen, der kan få det hele til at gå op. Den rigtige løsning, der endelig kan give os den balance, vi længes efter. For nogle gange kan livet virkelig føles ude af balance. Som om det liv, vi lever, ikke helt stemmer med det liv, der gerne vil leve i os. Og vi føler os brudte, og det er svært at fokusere, og nogle gange er det endda svært helt at mærke, hvem vi egentlig er, og hvad vi egentlig vil. Og det ville være så nemt, hvis vi bare kunne få et svar et pænt og håndgribeligt burde, som vi kunne sætte op som et mål og piske os selv for at nå. Men det er som om Jesus vil noget helt andet. I virkeligheden er det svar, Jesus giver, en selvfølgelighed. En banal trivialitet som alle rettroende jøder på Jesu tid kendte. Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind og din næste som dig selv. Han gentager bare den jødiske trosbekendelse, det traditionelle svar rygmarvsreaktionen, som alle jøder gentog for sig selv morgen og aften. Men han lavede dog et lille twist: Han vedhæftede den lille bemærkning om at elske sin næste som sig selv. Heller ikke det var i virkeligheden særligt originalt, det er bare hentet fra en anden del af Moseloven. Men det betydningsfulde ligger nogle gange ikke i, hvad man siger, men i stedet hvor man siger det - i hvilken sammenhæng tingene bliver sagt. Husk spørgsmålet handlede om det vigtigste bud i loven svaret på alt ting. Mens spørgerne taler om bud og love taler Jesus om kærlighed. Mens spørgerne søger det rigtige svar nøglen til balance og det lykkelige liv peger Jesus på de relationer vi er sat ind i. Han udspænder de to poler, hvorimellem vores liv udfolder sig Gud og næsten, og han viste os, at det er her, vi skal leve. Måske fordi han nægtede at gå med på jagten efter det ene rigtige svar. Fordi han nægtede at se livet som en jagt efter at nå frem til målet, men udfordrede os til at omfavne rejsen, vandringen, relationen, som netop aldrig kan fuldbyrdes, men altid må opleves, udforskes og erfares. Eller måske var det, fordi han ville vise os, at man aldrig kan finde sig selv, finde helhed og balance i livet ved enten at søge ind i sig selv eller ved at opstille et uopnåeligt burde, som man så kan presse sig selv ind i. Men at balance kun findes ved at leve sandt i de relationer, som vi er sat ind i, fordi intet menneske lever eller dør for sig selv intet menneske er en øde ø. Vi er sat ind i levende virkelige relationer til Gud og til mennesker omkring os. Og måske er det vigtige spørgsmål ikke: Hvad er svaret? Hvordan finder jeg balancen? Hvad er det rigtige? Måske finder vi kun os selv og bliver hele mennesker, når vi åbner vore øjne og vores liv for Gud og mennesker. Og måske er det i virkeligheden det troen handler om at vokse ind i sande, kærlige, forsonende relationer med Gud og med vores næste og i sidste ende også med os selv? Din Kirke 3

4 AKSEL MØLBÆK (NÆSTFORMAND): Jeg hedder Aksel Mølbæk, jeg er født og opvokset i menigheden, så jeg mener at kende den rigtig godt. Jeg tror på en positiv fremtid for menigheden, og jeg vil være med til at sikre en stabil vandring for hele menigheden på vej mod de næste hundrede år. CARSTEN GØRTZ PETERSEN: Jeg vil gerne arbejde for, at vi sikrer vort langsigtede arbejde ved at finde balancen mellem ambitioner og økonomisk formåen. Menighedens overlevelse afhænger heraf. Lad os genfinde glæden ved fællesskabet om at skabe noget selv og være noget for hinanden - på et fortsat fornuftigt balanceret grundlag. Det vil jeg gerne bidrage til. NANNA NØRGAARD: Umiddelbart synes det mest åbenlyse at være min alder. Med mine kun 25 år, kan jeg vist roligt siges at være den yngste i menighedsrådet, og naturligt nok vil jeg også skabe balance i denne retning ved at være med til, at menighedsrådet tilsammen repræsenterer en bred del af menigheden. Personligt synes jeg dog, at det vigtigste, som jeg kan bidrage med, er mine holdninger til kirkens fremtidige udvikling. Jeg har sagt ja til at være en del af menighedsrådet, da jeg håber, at jeg kan være med til at præge kirken i en positiv retning de næste par år. TORBEN PEDERSEN: Vi kan være i balance, og vi kan være ude af balance. Man kan have svært ved at finde balancepunktet - specielt når man vender sit wii-balanceboard forkert. Men hvis man holder tungen lige i munden og ryggen ret så holdes balancen. 4 Din Kirke Her i kirken gælder det om at finde et balancepunkt, som alle brugere ikke snubler over, men ser frem til. INTRO: Det hænder, at folk i Immanuelskirken ikke ved, hvem der egentlig sidder i menighedsrådet. Derfor har Din Kirke bedt de nye rådsmedlemmer om at præsentere sig og evt. fortælle lidt om deres bidrag til Balancen i både rådet og menigheden. Deres forskellige svar, og billeder, kan ses på disse sider, der let kan rives ud og hænges op som en Idol-plakat, hvis man er til den slags.

5 SØREN THINGBAK (FORMAND): Jeg blev medlem af menigheden i 1978 og har oplevet skiftende perioder med hver deres særkende og udfordringer. Den altoverskyggende udfordring for menigheden lige nu og de kommende ca. 2 år som jeg ser det, bliver at skabe en god balance mellem det vi gerne vil, og det vi magter. Det betyder prioritering og fokus først og fremmest fokus på fællesskab og vandring, menighe- men også fokus på bidrag, bidragsskabende aktiviteter og stram omkostningsstyring. Vi kan godt! og jeg lover at gøre hvad jeg kan, for at vi finder en fornuftig balance BRITTA CHRISTENSEN: Som nyt medlem af menighedsrådet, er det vigtigt for mig, at arbejde for, at alle menighedens medlemmer og venner er involverede i en fortsat udvikling af den, så der ikke sidder grupper, der føler sig overset. F.eks. synes jeg, det er vigtigt, at alle får et indblik i, hvad der kan ligge bag månedens tema, for at kunne arbejde ud fra et fælles grundlag og på den måde finde en fælles balance. JAN NØRGAARD: og fortsat kan være kirke på Frederiksberg Torv. KRISTIAN MINCK (SEKRETÆR): Balance for mig er en kirke, der er i Hvad sker der i Immanuelskirken? Hvornår sker der noget? Og hvem er ansvarlig for det? Der er nok at holde styr på, og det kan hurtigt blive noget af en balanceakt, at komme helskindet igennem en uges program. Som sekretær i det nye menighedsråd vægter jeg informationsniveauet balance med sig selv, forstået på den måde: højt, og håber at gennemsigtighed og kommunikation At alle menighedens medlemmer bakker op om de aktiviteter, der foregår i kirken. At hele menigheden støtter og hjælper deres ansatte & menighedsråd. At hele menigheden er i balance med det den står for. At hele menigheden, som en enhed, tager sig af den enkelte, der tilhører eller kommer i kirken, uden forbehold. At alle menighedens medlemmer bidrager med det de formår økonomisk. kommer til at præge arbejdet fremover. Din Kirke 5

6 LETH & AF JENS CHRISTENSEN CHRISTENSEN At holde balancen er en vedvarende korrigering og justering af kroppen rent fysisk. Når jeg tænker på balance i den sammenhæng kommer for mit indre øje billedet af små rumænske gymnastikpiger i redskabsgymnastik for år tilbage ikke mindst deres ekvilibristiske øvelser på balancebommen. Det var ekstremt og vildt imponerende, men også skræmmende, da vi senere kunne erfare, at de udover hver eneste dag at træne som gale modtog medicin og kosttilskud, så deres senere udvikling som kvinder blev bragt i ubalance. Uden at gå til ekstremerne har vi alle brug for at finde balancen fysisk og mentalt. Og selv om vi ind imellem kan tro, at vi bedst/nemmest finder balancen, når vi står/sidder stille, så er det faktisk modsat: det er i bevægelse, vi finder balancen. Det er i bevægelsen af vores krop, vi kan foretage korrigering og justering af den og genoprette en tabt balance. Det samme gør sig gældende mentalt. Vi må hele tiden korrigere og justere i forhold til de psykiske påvirkninger fra vores omgivelser for at finde den mentale balance. Når vi tænker på balance i vores kirkefællesskab, er vi let tilbøjelige til at tænke på økonomisk balance. Den er heller ikke uvæsentlig. Men den er nok mere afhængig af vores tros balance end af vores økonomiske formåen. Vores tros balance bliver hele tiden påvirket af Jesu udfordring, og ud fra den må hver enkelt af os hele tiden korrigere og justere, for at vi, mens vi i fællesskab vandrer Vejen, kan finde balancen. Jesus sagde om balance: Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med. AF MADS LETH Giv din balance en chance og hold den! Spis ikke for mange æg, for det forhøjer dit kolesteroltal og forstyrrer fedtbalancen. Og hvis du alligevel ikke kan holde dig fra æggemadderne så kom ikke for meget salt på. Det forskubber din natrium-kalium balance. Endvidere - husk nu, at selv nogle få stykker marinerede sild ovenpå æggene kan have katastrofale følger for syrebalancen. Og vigtigst af alt - drik endelig rigeligt med vand til. Du skulle jo helst opretholde væskebalancen. Mindst halvanden liter væske om dagen skal til. Kaffe og the tæller ikke med på grund af koffeinbalancen, og sodavand er rent galt - tænk bare på hvad det skidt kan gøre ved din sukkerbalance. Efter frokost på vej hen i Brugsen for at købe ind, så tag cyklen og lad bilen stå. Motion er godt for blodets iltbalance, og det ville være uhæderligt at tage bilen derhen og bidrage til at bringe klimaet yderligere ud af balance. Nej, vent lidt! Drop hellere Brugsen og tag hen i Netto i stedet. Vi skal jo også tænke på balancen på din bankkonto. Og forsøg så vidt muligt at købe danske varer derhenne. Det er godt for betalingsbalancen og afhjælper finanskrisen. Når du cykler hen i Netto, så lov mig at passe på dig selv, fat mod og hold balancen på cykelstien! Det kræver gode nerver at være cyklist i disse tider, hvor billisternes forhold til fartbegrænsninger i byen og orienteringspligt ved højresving er temmelig meget ude af balance. Og nu vi er ved nerverne: vidste du forresten at balancenerven sidder i øret? Jeg håber virkelig, du har hørt efter og givet din balance en chance. Slutteligt for nu at bringe denne klumme i kirkebladsmæssig balance: I Ordsprogenes bog (4,20-23) er der kloge ord at læse om balancegangens svære kunst gennem livet: Min søn, lyt til mine ord, vend dit øre mod det, jeg siger, lad det ikke vige fra dine øjne, bevar det i dit hjerte; for det er livet for den, der har fundet det, lægedom for hele hans legeme. Frem for alt: Vogt dit hjerte, for derfra udgår livet. 6 Din Kirke

7 DUS MED DRA GEN AF PETER BAAER Kitesurfing er en sport, hvor man tager et board på fødderne, spænder en drage om livet og arbejder sammen med vinden på havet. Jan Hørning Pedersen (35) har kitesurfet siden barnsben. Din Kirke mødte ham til en snak om vind og vejr og om, hvad det giver ham at kitesurfe. Jan har for noget tid siden været på ferie i Den Dominikanske Republik for bl.a. at kitesurfe. Mens Jan fortalte og viste billeder fra sin tur, kastede jeg af og til et blik på hans øjne i et forsøg på at tolke, hvad der skete inden i ham. Han var meget til stede i min stue samtidig med, at han var af sted på sit surfboard. Er det ikke vildt svært? Det er som at lære at cykle. Når man først har lært det, glemmer man det aldrig. Alle har balancen, men der er naturligvis dem, der er noget forsigtige i deres surfing, hvor andre er mere vilde. For mig så det ret vildt ud med mennesker på vandet med en drage om livet, der kastede sig rundt mens de satsede på, at dragen holdt dem. I min undren fik jeg beskrivelsen af roen og friheden, den sport giver. Der er enormt stor vekslen mellem oplevelserne. Nogle gange er der det gode flow, hvor det føles helt balletagtigt og der er plads til at lave en masse fede tricks. Det handler meget om tricks. Det skal føles fedt, siger Jan. Der er mange for hvem, det er en identitet at være kitesurfer, men ikke for mig, selvom jeg da gerne vil have KITESURFING OG BALANCE anerkendelsen, når jeg laver noget fedt. Sådan er det nok for alle mennesker et eller andet sted, siger han. Jeg kan godt se, at det ser fedt ud, men hvad sker der indeni? Det er meget forskelligt, hvordan det opleves alt efter vejret. Det er hele tiden balancen med naturen, da man oplever begge sider af den. Der er den vilde natur, hvor man næsten får følelsen af overlevelse. Det er kontakten med det farlige, hvor man spekulerer på, om man nu klarer det. Man er nødt til at have kontrollen, for at det ikke skal gå galt. Jeg føler mig meget levende, når jeg får øget skærpethed i vild natur eller på lavt vand med store sten. Man hopper op over stenene i samarbejdet med vinden, og når man skal lande mellem de store sten, får man næsten et tunnelsyn, så man kun har øje på det sted, man skal lande, for at det ikke går galt. Jeg oplever det som en slags balance mellem overlevelsen og kontrollen. På den anden side opleves den stille natur i stille vejr, hvor man oplever roen omkring sig, alt er lydløst og man kan stille se de 30 meter op til dragen og bare nyde. For mig virkede det ret meget som almindeligt surfing bare kombineret med drageflyvning, som man kender det, fra man var barn. Jeg blev dog klogere, da Jan forklarede, at der er stor forskel på de to sportsgrene. Det er bl.a. selve balancen i kroppen, der er forskellig. I den almindelige surfing arbejder man på at finde balancen i kroppen i samarbejdet med bølgerne, men i kitesurfing skal balancen findes i samarbejde med vinden. Man skal finde balancen i vinden, så man stadig er i gang med vinden, men ikke så meget i gang, at man driver væk. Man skal være 100% dus med dragen. Din Kirke 7

8 Kalender Maj - Juni 2010 Maj Juni Søndag 2/ Spejdergudstjeneste Fællesspisning Aftenbøn Mandag 3/ Spejdernes Tirsdag 4/ Glæden ved balance v. Rune Funch Fredag 7/ Fredags Kick-in Lørdag 8/5 Spejdernes venskabsweekend Søndag 9/ Gudstjeneste m. nadver (Jens Christensen) Mandag 10/ Spejdernes Bibelgruppe m. inspiration fra Taizé Tirsdag 11/ Menighedsrådsmøde Søndag 16/ Gudstjeneste (Berit Weiss) Aftenbøn m. besøg fra Taizé Mandag 17/ Spejdernes Tirsdag 18/ Kalendermøde Torsdag 20/ Senior- og gildeudflugt Søndag 23/ Gudstjeneste m. nadver (Jens Christensen) Mandag 24/ Bibelgruppe med inspiration fra Taizé Fredag 28/ Fredags Kick-in Søndag 30/5 Immanuels KIRKEN Loppemarked starter Gospelgudstjeneste (Rune & Marlene) Mandag 31/ Gildemøde Spejdernes Hedemannsgade 1, 8000 Århus C. Tlf: mail@immanuelaros.dk Giro: Bank: Menighedsrådets formand: Søren Thingbak, Hans Tausens Vej 14, 8260 Viby. Tlf: / soeren.thingbak@gmail.com Præst: Jens Christensen, tlf: jens@immanuelaros.dk Tirsdag 1/6 Deadline for Din Kirke Glæden ved balance v. Rune Funch Søndag 6/ Gudstjeneste Aftenbøn Mandag 7/ Spejdernes Tirsdag 8/ Menighedsrådsmøde Søndag 13/ Gudstjeneste m. nadver (Jens Christensen) Menighedsmøde 19,00 Gospel Celebration Mandag 14/ Spejdernes Lørdag 19/6 Loppemarked slutter Søndag 20/ Gudstjeneste m. nadver (Jens Christensen) Mandag 21/ Spejdernes Søndag 27/ Gudstjeneste (Berit Weiss) Musikmedarbejder & pedel: Rune Funch, tlf: For fuldt opdateret kalender www. immanuelaros.dk GOSPELKOR: INJOY : ONSDAGE KL // LIVING GOSPEL : Din Kirke immanuelaros.dk Din Kirke udgives af Århus Baptistmenighed. Bladet udkommer 6 gange årligt og kan modtages gratis pr. post eller mail. Artikler og indlæg er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens eller menighedens holdning. Redaktion Layout Trine Tousgaard, tlf: Dan Nguyen, tlf: Kristian Minck, tlf: dan@immanuelaros.dk dinkirke@immanuelaros.dk Ekspedition: Arne Valbak, tlf: a.valbak@stofanet.dk