Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Transkript

1 se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

2 se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved tilgængelig for de som sjældent besidder magt

3 se din magt

4 se din magt Når r der handles i godhedens tjeneste,, er der grund til at være v særlig opmærksom påp det godes skyggesider

5 Magten har i de offentlige systemer ikke et fysisk udtryk, men måm nærmere betegnes som usynlig og udøvet gennem den gode kontakt

6 se din magt Jo større chancen er for, at magten kan blive usynlig, desto større er behovet for hele tiden at belyse den

7 se din magt

8 Den positive magt ser ikke sig selv som magt, men som et udtryk for de bedste hensigter om at hjælpe og støtte tte klienterne i deres egen udvikling eller udtryk for den bedste socialfaglige og socialpædagogiske viden og praksis Elm Larsen, Mortensen & Frølund Thomsen

9 Det typiske kendetegn ved denne magt er, at den som hovedregel ikke opfattes af de berørte rte parter som udøvelse af magt

10 Hjælpens univers Kommunikationen mellem klient og socialarbejder indgår r i velfærdsstatens moralske disciplin hvor socialarbejderes magt er skjult for både socialarbejdere og klienter under dække af den hjælp og støtte, tte, som er indeholdt i relationen Jacques Donzelot

11 Magten kan karakteriseres ved sin usynlighed og ubemærkethed og er under dække d af den hjælp og støtte, tte, som er indeholdt i relationen

12 Der er tegn på, p, at de professionelle socialarbejdere bevidst eller ubevidst søger at skjule den magt, der eksisterer

13 Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne påp en sådan s måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed Retssikkerhedslovens 4

14 Markeringen af forskellige positioner vil, ifølge socialarbejderne, udgøre en barriere for etableringen af et tillidsfuldt samarbejde og en god relation

15 Magten sniger sig ind og placerer sig som en ubemærket og accepteret styring af samarbejdet

16 Dialogen og relationen bliver i dette perspektiv ikke et udgangspunkt for og redskab til at lytte til klienten, men et udgangspunkt for og redskab til at tilpasse skabe klienten

17 Formålet med det sociale arbejde bliver dermed ikke at samarbejde, ikke at gåg i dialog og ikke at involvere brugerne, da det kan risikere at ødelægge det professionelle arbejde med de sociale problemer - fordi brugerne kan have anderledes og forstyrrende opfattelser af problemer og løsningsmuligheder

18 Det centrale er dermed ikke at lytte til brugeren og følge f brugeren, men at fåf brugeren til at følge f eller allerbedst selv foreslå og formulere, det som systemet finder som den bedste forståelse og handling

19

20

21 se din magt Professionel Bruger Objekt Det sociale problem

22 se din magt Professionel Bruger Det sociale problem

23 se din magt Fremfor at overgive magt og sætte s brugerens livsindstilling i fokus nedbrydes brugerens magt og identitet

24 se din magt Institutionaliserede praksisformer kan kun overleve påp længere sigt, hvis der er klienter, som er indstillet på, p, eller kan bringes til, at definere deres individuelle livsprojekt i overensstemmelse med socialarbejdernes professionelle forståelse Järvinen og Mik-Meyer Meyer

25 se din magt Brugerens villighed til at acceptere eller overtage den institutionelle identitet bliver omdrejningspunktet i samarbejdet

26 De mest hjælpel lpeløse brugere som Efterspørger rger den professionelles kundskaber Underkaster sig rammerne for hjælp Er taknemmelige for hjælpen

27 se din magt Alkoholikeren og stofmisbrugeren beruser sig i deres stof Socialrådgiveren beruser sig i at være v hjælper Wolfgang Schmidbauer

28 Klienterne bliver villige agenter for deres egen selv-disciplinering Järvinen & Mortensen

29 se din magt Skintilpasning

30 se din magt Ansøgerfasen Læretidsfasen Klientfasen

31 se din magt Hjælpersyndrom Jeg kan ikke lade være v med at hjælpe Hjælps lpsøgersyndrom Jeg kan ikke lade være v med at lade mig hjælpe

32 Tro, håb h b og virkelighed i det sociale arbejde

33

34 De professionelle skal i relationen udvise Engagement Menneskelighed Ærlighed

35 I ønsket om højere h grad af involvering, lægger brugerne vægt v påp at deres (ekspert)viden og overvejelser inddrages i arbejdet De ønsker at blive inddraget i drøftelser, planlægning, overvejelser og beslutninger

36 Delingen af magten måm ske gennem den relation som kan være v med til samtidig at skjule og fastlåse se magten hos socialarbejderne

37 Frem for at anvende samarbejdet til at skjule og udglatte forskelle, skal det indeholde markeringer af brugernes og de professionelles forskellige positioner - kun herigennem vil det være v muligt at forholde sig til magten og eventuelt ændre magtforholdene

38 En etisk/politisk dimension

39 En administrativ dimension

40 Næstekærligheden er blevet afløst af velfærdsk rdskærlighedenrligheden

41 Den bureaukratiske mønstermaskinem

42 Ro Regelmæssighed Renlighed

43 Menneskebehandling og professionelle er i sådanne s organisationer præget af rutiner, rationalitet, bureaukrati, organisering, administration, logik, regler, instrukser, standarder og metoder

44 Der er tegn på, p, at de velorganiserede systemer og de behandlingsmæssige ssige teknikker ikke passer til uorganiserede problemer, til menneskers tilfældige ldige og pludselige sygdomme, kriser og handlinger - til at rumme menneskers uforudsigelige liv

45 En kundskabsmæssig ssig dimension

46 Refleksion som kultur

47 Ændre den bureaukratiske mønstermaskine til den refleksive organisation

48 Såfremt ledelsen ikke dagsordensætter involveringen af brugerne, er det ikke muligt for socialarbejderne at fokusere påp dette tema i arbejdet

49 Kulturændringens frontperson er lederen Lederen bliver hovedaktøren i de initiativer, der skal tages for at indføre den refleksive organisation

50 Ledelsen er både b forandringens omdrejningspunkt og akilleshæl

51

52 Personligt engagement Professionel Professionel personlighed

53 Dialogen, udviklingen af refleksive organisationer, iværks rksættelsen af etiske diskussioner og styrkelse af professionelle personligheder skal tilsammen gøre g drøftelsen af dilemmaet mellem hjælp og magt fælles og professionel frem for individuel og tilfældig ldig

54 Myndigheder og socialarbejdere kan ikke forvente, at de gode intentioner og den ellers beskrevne lovgivning automatisk kan nedbryde magtforholdene De måm nødvendigvis have et konstant kritisk blik påp deres position og de konsekvenser, den kan have

55 Bevidsthed om magtens eksistens, løbende analyser, diskussioner og kritisk refleksion giver mulighed for at arbejde konstruktivt med socialarbejdernes og brugernes forskellige positioner

56 På den baggrund kan der etableres en ligeværdig dialog, hvor brugeren får f mulighed for større indflydelse påp sit eget liv Brugerne gives midler til at indgå i den kamp om magten, som er uundgåelig også i møder m i det sociale system Produktiv magt

57 Giver mulighed for at ændre forståelsen af begrebet hjælp fra at bestå i at den ene part giver den anden part noget til at bestå i et oplæg g til en kritisk forhandling mellem parterne

58 Udgangspunktet er dels at der er tale om autonome individer, med behov for at handle frit Dels at der er tale om sociale individer, med behov for sociale relationer og et fællesskab for at kunne realisere handlemuligheder og derigennem sig selv

59 Derved står r normalisering og tilpasning ikke altid og i alle sammenhænge nge i modsætning til frigørelse relse og myndiggørelse

60

61 Hjælp drejer sig i traditionel forstand om at fremme individets interesser og behov Hjælp kan dog anskues som både b en begrænsning og udvidelse af frihed, idet hjælp indeholder en forhandling om og fordeling af kollektive og individuelle interesser Det indebærer at hjælpen også drejer sig om at synliggøre konflikten og finde muligheder for samarbejde. Dermed er hjælp direkte forbundet med konflikt og magt En central del af hjælperens rolle bliver ud fra dette synspunkt at identificere konfliktpunkter og skelne mellem former for konflikter og magtforhold Maria Appel Nissen

62 I dette lys kan anvendelse af magt i det sociale arbejde virke som katalysator for positiv forandring for klienten

63 Der er tale om en magtforståelse, som både forholder sig til magt og forandring, og som dykker ned i de komplekse interaktions- og forandringsprocesser, som pågår p r i socialt arbejde

64 Den produktive magt er derved muligheden for at re-konstruere det sociale arbejde, som nærmest n er blevet de-konstrueret (nedbrudt) gennem diskussionen af myndigheders og socialarbejderes magtudøvelse

65 Hvis socialarbejderen eller myndigheden viser sin magt er der mulighed for at brugeren både b får, f kan bruge og tør t r vise sin magt

66 Hvordan kan vi fåf øje påp magten? Ved at kigge efter den!