Undersøgelse om pårørende i Danmark i samarbejde med foreningen Pårørende i Danmark og AbbVie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse om pårørende i Danmark i samarbejde med foreningen Pårørende i Danmark og AbbVie"

Transkript

1 - i samarbejde med foreningen Pårørende i Danmark og AbbVie

2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Om undersøgelsen og respondenterne... 5 Den demografiske fordeling... 6 UNDERSØGELSEN Er du primær eller nær pårørende til en person med en alvorlig kronisk eller dødelig sygdom? (Sæt gerne flere krydser) Af hvilken sygdom lider den person/de personer, du er pårørende til? (Sæt gerne flere krydser) Er den, du er pårørende til, visiteret til hjælp (f hjemmehjælp, hjælpemidler og/eller dagtilbud)? Har I benyttet jer af afløsning? Har I benyttet jer af ledsagerordningen? Har du benyttet dig af aflastningsophold (døgnophold)? Varetager du den praktiske pleje af den syge i vedkommendes eget hjem? Har du nogensinde måttet tage fri fra arbejde pga. plejeopgaver, deltagelse i lægebesøg eller lignende? Har du overvejet at gå ned i tid som direkte følge af at være pårørende? Hvordan oplever du din dialog med lægen? (Sæt gerne flere krydser) Hvordan oplever du din dialog med plejepersonalet (sygeplejerske, SOSU-assistent el.lign.)? (Sæt gerne flere krydser) Hvordan er du blevet påvirket personligt af at være pårørende? (Sæt gerne flere krydser) Har du fået mental hjælp som pårørende? (Sæt gerne flere krydser) Hvordan føler du, at dit mentale helbred er påvirket af at være pårørende? (Sæt gerne flere krydser) Hvordan føler du, at dit fysiske helbred er påvirket af at være pårørende? (Sæt gerne flere krydser) Har du og/eller den syge overvejet, hvad der skal ske, hvis du bliver ude af stand til at hjælpe? Hvordan er dit sociale liv blevet påvirket af, at du er pårørende? (Sæt gerne flere krydser) Er du enig i følgende udsagn? (Sæt kryds de steder, du er enig i)...31 Page 2 of 38

3 19. Hvordan er rollerne mellem dig og den syge som et resultat af sygdommen? Føler du, at den syge har forståelse for din situation som pårørende? I hvor høj grad er din og din partners/ægtefælles intimitet (f berøring) og/eller seksualitet blevet påvirket negativt af sygdommen? Er du blevet skilt/separeret/gået fra din partner efter at have fået et sygt barn? Har du fravalgt flere børn efter at have fået et barn med en alvorlig kronisk eller dødelig sygdom? Er der noget, du savner eller søger viden om? (Sæt gerne flere krydser)...38 Page 3 of 38

4 Forord Vi er vant til at se pårørende som de raske mennesker, der hjælper og støtter syge familiemedlemmer eller nære venner. Men denne undersøgelse af pårørendes belastninger dokumenterer, at vores vante forestillinger trænger til en justering. Alt for mange pårørende bliver nemlig selv syge af de mange forskelligartede belastninger og udfordringer, der ligger i pårørenderollen. Hvis vi som samfund ønsker, at pårørende stadig og måske i stigende grad skal træde til, når nogen i familien eller vennekredsen har behov for hjælp, så er vi nødt til at blive klogere på, hvordan pårørendes egne liv belastes af pårørendeforholdet, og især er vi nødt til at overveje og udvikle måder, hvorpå vi kan afhjælpe disse belastninger. På det personlige plan er det intet mindre end en katastrofe, hvis den pårørende selv bukker under for belastningerne og bliver syg af at være pårørende. Hvor der før var én diagnose og én syg, er der nu to syge og hvem skal da hjælpe dem begge? Samfundsøkonomisk er det også højst uhensigtsmæssigt, at pårørende bliver så belastede, at de ikke længere er i stand til at løfte den meget betydelige og omfattende omsorgsopgave. Derfor er vi i Pårørende i Danmark glade for med denne undersøgelse at kunne bidrage til en kvalificeret debat om pårørendes vilkår og behov. Undersøgelsens resultater og de mange personlige beretninger, som respondenterne indsendte sammen med deres besvarelser, viser tydeligt et stort behov for struktureret rådgivning og vejledning til pårørende. Det behov arbejder vi målrettet på at opfylde gennem vores politiske og praktiske indsatser. Vi må ikke glemme, at pårørende er en livskvalitetsressource for den enkelte sygdomsramte og en samfundsøkonomisk ressource for os alle. Det er på tide, at vi drager omsorg for denne vigtige ressource. Med venlig hilsen Marie Lenstrup, formand for Pårørende i Danmark, Page 4 of 38

5 Om undersøgelsen og respondenterne Undersøgelsen er foretaget af Kompas Kommunikation i 2014 via internettet. Kompas Kommunikation har renset de indsamlede data for at sikre, at alle respondenter har angivet valide besvarelser på køn og alder, samt at ingen respondenter har deltaget mere end én gang i undersøgelsen. Respondenter, der har angivet "ingen af ovenstående" i spørgsmål 1, er blevet screnet fra. I alt har respondenter svaret på undersøgelsen. Undersøgelsens resultater er ikke blevet vægtet på køn, alder og bopæl, da disse baggrundsvariabler ikke giver en repræsentativ udsnit af befolkningen, da målgruppen med pårørende antages at have en generel højere alder end resten af landet. Dog viser en repræsentationsanalyse, at undersøgelsen afspejler den geografiske fordeling/spredning på landsdele. Der er en overrepræsentation af kvinder i undersøgelsen, da mændene udgør kun under en fjerdedel. 326 af respondenterne i undersøgelsen har tilkendegivet, at de ønsker at takke ja til ét års medlemskab af foreningen Pårørende i Danmark. Ligeledes giver denne undersøgelse mulighed for at rekruttere cases blandt 346 respondenter til kommende PR historier m.m. Respondenter, der ikke har angivet korrekt postnummer, er noteret som uoplyst (se næste side). Disse er derfor ikke talt med i regionssegmenterne for hver enkel tabel, men er dog medregnet i totalen i første kolonne. I tabeller og grafer er alle procenter afrundet uden decimaler. Derfor summerer ikke alle tabeller og grafers sum til 100 procent. Det er Kompas Kommunikations anbefaling, at konklusioner kun drages på tal, hvor n > 100. Undersøgelsen er tilblevet med økonomisk støtte fra Abbvie. Se fordelingen af respondenter på næste side. Page 5 of 38

6 Den demografiske fordeling Køn Antal Procent Kvinde % Mand % Total % Antal Procent % Køn 22% Kvinde Mand 78% 22% 11% 1% 25% 20% Nordjylland Ikke oplyst % 22% % % Nordjylland % Ikke oplyst 7 1% Total % Aldersgrupper Antal Procent Under 45 år 99 9% år % 29% Aldersgrupper 9% Under 45 år år Over 65 år Pårørende 1% 16% 14% Under 5 år Mellem 5 og 10 år Mellem 10 og 15 år Over 65 år % Mere end 15 år Total % Ved ikke Hvor længe har du været pårørende? Antal Procent Under 5 år % 63% 61% 9% Mellem 5 og 10 år % Mellem 10 og 15 år 104 9% Mere end 15 år % Ved ikke 7 1% Total % Page 6 of 38

7 UNDERSØGELSEN Page 7 of 38

8 . 1. Er du primær eller nær pårørende til en person med en alvorlig kronisk eller dødelig sygdom? (Sæt gerne flere krydser) Halvdelen (49%) af respondenterne er nær eller primær pårørende til deres ægtefælle/partner. Lidt over hver fjerde (27%) er nær eller primær pårørende til en af deres forælder/stedforælder, og knap hver femte (18%) er det til deres barn eller stedbarn. Jeg er nær/primær pårørende til min ægtefælle/partner Jeg er nær/primær pårørende til min forælder/stedforælder Jeg er nær/primær pårørende til mit barn/stedbarn 18% 27% 49% Jeg er nær/primær pårørende til min søster/bror/halvsøskende 13% Jeg er primær pårørende til anden nær familie (f fætter, kusine, onkel eller tante) 8% Jeg er nær/primær pårørende til min ven 6% Ingen af ovenstående 0% Er du primær eller nær pårørende til en person med en alvorlig kronisk eller dødelig sygdom? (sæt gerne flere krydser) Jeg er nær/primær pårørende til min ægtefælle/partner 49% 47% 59% 48% 55% 48% 48% 48% 28% 44% 68% Jeg er nær/primær pårørende til min forælder/stedforælder 27% 30% 16% 32% 24% 28% 23% 27% 56% 32% 7% Jeg er nær/primær pårørende til mit barn/stedbarn 18% 19% 11% 17% 16% 19% 14% 25% 15% 18% 17% Jeg er nær/primær pårørende til min søster/bror/halvsøskende 13% 12% 13% 12% 12% 12% 16% 9% 10% 14% 10% Jeg er primær pårørende til anden nær familie (f fætter, kusine, onkel eller tante) 8% 8% 9% 7% 8% 10% 8% 10% 15% 8% 6% Jeg er nær/primær pårørende til min ven 6% 6% 9% 7% 5% 8% 6% 5% 5% 7% 6% Ingen af ovenstående 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Page 8 of 38

9 2. Af hvilken sygdom lider den person/de personer, du er pårørende til? (Sæt gerne flere krydser) Den hyppigste sygdom blandt de pårørendes nærmeste er kræft (34%). Dernæst kommer hjerte-karsygdom (17%), diabetes (16%) og kroniske smerter (16%). Se tabel på næste side. Kræft Hjerte-kar-sygdom Diabetes Kroniske smerter Lungesygdom (f KOL) Demens/Alzheimers Gigt Følgesygdom til primær sygdom Fysisk handicap Hjerneskade Neurologisk sygdom (f Parkinson) Sclerose Nyresygdom Autoimmun sygdom (f leddegigt eller crohns) Sansehandicap Anden 17% 16% 16% 14% 13% 11% 10% 9% 8% 7% 6% 6% 5% 3% 27% 34% Page 9 of 38

10 Af hvilken sygdom lider den person/de personer, du er pårørende til? (Sæt gerne flere krydser) Kræft 34% 34% 35% 34% 30% 37% 32% 40% 33% 32% 38% Hjerte-kar-sygdom 17% 19% 11% 16% 23% 16% 16% 18% 11% 19% 16% Diabetes 16% 17% 13% 18% 17% 15% 16% 14% 20% 17% 12% Kroniske smerter 16% 15% 19% 15% 19% 18% 12% 15% 24% 17% 11% Lungesygdom (f KOL) 14% 14% 13% 11% 15% 16% 13% 14% 13% 15% 11% Demens/Alzheimers 13% 14% 9% 17% 12% 12% 12% 8% 7% 13% 13% Gigt 11% 10% 15% 11% 14% 11% 9% 9% 18% 12% 7% Følgesygdom til primær sygdom 10% 10% 7% 11% 11% 10% 7% 10% 12% 11% 7% Fysisk handicap 9% 9% 11% 7% 12% 8% 9% 12% 11% 10% 7% Hjerneskade 8% 8% 6% 6% 7% 6% 10% 11% 9% 8% 5% Neurologisk sygdom (f Parkinson) 7% 8% 4% 8% 10% 4% 7% 2% 6% 6% 9% Sclerose 6% 6% 8% 5% 8% 6% 6% 5% 9% 7% 5% Nyresygdom 6% 7% 3% 7% 5% 8% 4% 5% 4% 5% 8% Autoimmun sygdom (f leddegigt eller crohns) 5% 4% 5% 7% 6% 3% 3% 3% 8% 5% 2% Sansehandicap 3% 4% 2% 4% 3% 5% 2% 4% 4% 4% 2% Anden 27% 28% 24% 29% 28% 26% 25% 22% 33% 27% 24% Page 10 of 38

11 3. Er den, du er pårørende til, visiteret til hjælp (f hjemmehjælp, hjælpemidler og/eller dagtilbud)? Halvdelen af de pårørende (49%) er blevet visiteret hjælp til den, de er pårørende til. Knap 6 ud af 10 (57 %) af de pårørende fra og Nordjylland er visiteret til hjælp til den, de er pårørende til. 2% Ja Nej Ved ikke 49% 49% Er den, du er pårørende til, visiteret til hjælp (f hjemmehjælp, hjælpemidler og/eller dagtilbud)? Ja 49% 51% 45% 57% 44% 47% 45% 57% 55% 50% 47% Nej 49% 47% 52% 41% 54% 50% 54% 40% 43% 48% 51% Ved ikke 2% 2% 3% 2% 2% 3% 0% 3% 2% 2% 2% Page 11 of 38

12 4. Har I benyttet jer af afløsning? 3 ud af 4 (77%) af de pårørende har endnu ikke benyttet sig af afløsning, hvor knap hver fjerde af de pårørende (24%) ikke kender til muligheden. 4% 19% Ja Nej Ved ikke 77% Har I benyttet jer af afløsning? Ja 19% 20% 12% 17% 16% 18% 18% 30% 12% 20% 17% Nej 53% 53% 52% 56% 53% 52% 58% 42% 38% 50% 63% Nej, jeg kender ikke til muligheden for afløsning 24% 22% 31% 23% 27% 25% 20% 24% 45% 25% 16% Ved ikke 4% 4% 5% 4% 5% 5% 4% 5% 4% 5% 4% Page 12 of 38

13 5. Har I benyttet jer af ledsagerordningen? Knap 9 ud af 10 (88%) af de pårørende har ikke benyttet sig af ledsagerordningen. Ca. hver femte (19%) kender ikke til ordningen. 3% 10% Ja Nej Ved ikke 88% Har I benyttet jer af ledsagerordningen? Ja 10% 10% 9% 10% 10% 8% 9% 11% 7% 11% 8% Nej 65% 66% 60% 63% 64% 69% 62% 65% 52% 62% 73% Nej, jeg kender ikke ledsagerordningen 19% 18% 23% 22% 16% 18% 21% 17% 33% 19% 15% Nej, vi vil gerne, men er ikke berettigede 4% 4% 3% 2% 7% 2% 5% 4% 4% 5% 2% Ved ikke 3% 2% 5% 2% 3% 3% 3% 4% 4% 3% 2% Page 13 of 38

14 6. Har du benyttet dig af aflastningsophold (døgnophold)? Knap 8 ud af 10 (78%) af de pårørende har indtil nu ikke benyttet sig af et aflastningsophold. Mere end hver femte (22%) kender ikke til mulighederne. 9% 13% Ja Nej Ved ikke 78% Har du benyttet dig af aflastningsophold (døgnophold)? Ja, og jeg vil gøre det igen 8% 8% 8% 7% 8% 6% 8% 8% 6% 7% 9% Ja, men jeg har ikke behov for det igen 2% 3% 1% 3% 0% 2% 3% 3% 1% 3% 2% Ja, men jeg vil ikke gøre det igen, fordi det 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1% ikke Ja, men fungerede jeg vil ikke for mig gøre det igen, fordi det ikke fungerede for den syge 3% 3% 1% 1% 4% 3% 3% 3% 4% 3% 2% Nej, for jeg har hørt dårligt om det 3% 4% 2% 4% 2% 4% 4% 3% 7% 3% 2% Nej, for jeg føler ikke behov 52% 52% 51% 46% 57% 52% 57% 46% 45% 51% 55% Nej, jeg kender ikke til muligheden for aflastningsophold 22% 21% 26% 27% 19% 23% 19% 24% 32% 23% 18% Ved ikke 9% 9% 11% 11% 9% 9% 7% 12% 4% 10% 11% Page 14 of 38

15 7. Varetager du den praktiske pleje af den syge i vedkommendes eget hjem? 4 ud af 10 (40%) af de pårørende varetager den praktiske pleje af den syge. Knap 1 ud af 10 (8%) svarer, at de varetager plejen ved siden af deres fuldtidsjob/øvrige liv. 3% 40% Ja Nej Ved ikke 56% Se tabel på næste side. Page 15 of 38

16 Varetager du den praktiske pleje af den syge i vedkommendes eget hjem? Ja, jeg er ansat som selvudpeget hjemmehjælper 1% 2% 0% 1% 0% 2% 2% 3% 1% 1% 2% Ja, jeg har plejeorlov 2% 2% 2% 2% 1% 2% 1% 2% 3% 2% 0% Ja, jeg er uden for arbejdsmarkedet og varetager plejen 14% 13% 19% 12% 15% 14% 16% 15% 5% 7% 32% Ja, jeg arbejder deltid og varetager plejen det meste af min fritid 1% 1% 1% 2% 0% 1% 1% 0% 1% 1% 0% Ja, jeg varetager plejen dagligt ved siden af mit fuldtidsarbejde/øvrige liv 8% 8% 7% 9% 7% 8% 7% 7% 12% 9% 3% Ja, jeg varetager plejen 2-4 gange ugentligt 2% 2% 2% 1% 2% 1% 4% 4% 2% 2% 2% Ja, jeg varetager plejen ved lejlighed (1-2 gang ugentligt) 4% 5% 2% 7% 2% 4% 5% 5% 5% 5% 2% Ja, jeg hjælper med plejen, når der en gang imellem er brug for det (f 1-3 gange 8% 8% 8% 11% 10% 5% 5% 7% 12% 7% 7% om måneden) Nej, jeg har tidligere varetaget plejen af den syge, men gør det ikke længere 8% 8% 7% 7% 8% 8% 6% 11% 7% 8% 8% Nej 49% 49% 49% 45% 52% 54% 48% 42% 48% 53% 39% Ved ikke 3% 3% 4% 2% 3% 3% 4% 6% 3% 3% 4% Page 16 of 38

17 8. Har du nogensinde måttet tage fri fra arbejde pga. plejeopgaver, deltagelse i lægebesøg eller lignende? Knap halvdelen (47%) af de pårørende har måttet på et tidspunkt tage fri fra deres arbejde pga. plejeopgaver. 1% 47% Ja Nej Ved ikke 52% Har du nogensinde måttet tage fri fra arbejde pga. plejeopgaver, deltagelse i lægebesøg eller lignende? Ja 47% 49% 40% 52% 47% 46% 44% 48% 56% 58% 22% Nej 24% 22% 33% 20% 24% 26% 27% 26% 19% 21% 32% Nej, jeg var/er uden for arbejdsmarkedet 28% 28% 28% 28% 29% 26% 29% 25% 23% 20% 45% Ved ikke 1% 1% 0% 0% 0% 2% 0% 1% 2% 1% 0% Page 17 of 38

18 9. Har du overvejet at gå ned i tid som direkte følge af at være pårørende? 15% af de pårørende er enten gået ned I tid eller overvejer at gå ned I tid, som direkte følge af at være pårørende. 3% 15% Ja Nej 45% Jeg er uden for arbejdsmarkedet Ved ikke 37% Har du overvejet at gå ned i tid som direkte følge af at være pårørende? Ja, jeg er gået ned i tid 6% 7% 4% 9% 4% 7% 5% 5% 7% 7% 3% Ja, jeg har overvejet at gå ned i tid 9% 9% 6% 9% 8% 6% 9% 13% 15% 12% 1% Nej 37% 37% 40% 39% 35% 36% 38% 41% 43% 46% 17% Jeg er uden for arbejdsmarkedet 45% 44% 48% 39% 52% 48% 46% 39% 29% 32% 79% Ved ikke 3% 3% 3% 4% 1% 3% 3% 2% 5% 3% 1% Page 18 of 38

19 10. Hvordan oplever du din dialog med lægen? (Sæt gerne flere krydser) Mere end hver femte (22%) af de pårørende er aldrig I dialog med lægen til den syge. Knap 3 ud af 10 oplever en dialog med lægen på f møder, hvor lægen tit henvender sig til den pårørende og lytter ofte til den pårørendes mening. Jeg deltager i dialogen, f i møder med lægen, og lægen henvender sig tit til mig og lytter ofte til min mening Jeg deltager i dialogen, f i møder med lægen, og lægen henvender sig ind imellem til mig og lytter nogen gange til min mening Jeg er aldrig i dialog med lægen 22% 24% 28% Lægen efterspørger aktivt den viden og de ønsker/bekymringer/spørgsmål, jeg har som pårørende 16% Jeg oplever, at den syge ikke ønsker min deltagelse i dialogen med lægen 9% Jeg deltager i dialogen, f i møder med lægen, men lægen henvender sig aldrig selv til mig og lytter generelt ikke til mig 9% Se tabel på næste side. Jeg ønsker ikke selv at deltage i dialogen 2% Ved ikke 4% Page 19 of 38

20 Hvordan oplever du din dialog med lægen? (Sæt gerne flere krydser) Jeg deltager i dialogen, f i møder med lægen, og lægen henvender sig tit til mig 28% 28% 26% 28% 33% 26% 29% 23% 19% 28% 29% og lytter ofte til min mening Jeg deltager i dialogen, f i møder med lægen, og lægen henvender sig ind imellem til mig og lytter nogen gange til min 24% 24% 22% 24% 20% 25% 23% 28% 16% 24% 25% mening Jeg er aldrig i dialog med lægen 22% 20% 30% 21% 22% 22% 23% 24% 27% 21% 22% Lægen efterspørger aktivt den viden og de ønsker/bekymringer/spørgsmål, jeg har 16% 16% 13% 16% 18% 17% 15% 12% 10% 17% 16% som pårørende Jeg oplever, at den syge ikke ønsker min deltagelse i dialogen med lægen 9% 10% 8% 6% 11% 11% 10% 9% 13% 9% 8% Jeg deltager i dialogen, f i møder med lægen, men lægen henvender sig aldrig 9% 9% 9% 11% 7% 7% 7% 13% 11% 8% 10% selv til mig og lytter generelt ikke til mig Jeg ønsker ikke selv at deltage i dialogen 2% 1% 4% 2% 1% 1% 2% 2% 2% 1% 2% Ved ikke 4% 4% 5% 6% 3% 4% 5% 2% 8% 5% 2% Page 20 of 38

21 11. Hvordan oplever du din dialog med plejepersonalet (sygeplejerske, SOSU-assistent el.lign.)? (Sæt gerne flere krydser) Hver fjerde (25%) af de pårørende har ingen dialog med plejepersonalet. Lidt over hver femte (22%) oplever dog, at plejepersonalet ind i mellem henvender sig til den pårørende og lytter nogen gange til hans eller hendes mening. Jeg er aldrig i dialog med plejepersonalet Jeg deltager i dialogen, og plejepersonalet henvender sig ind imellem til mig og lytter nogen gange til min mening Jeg deltager i dialogen, og plejepersonalet henvender sig tit til mig og lytter ofte til min mening 19% 22% 25% Plejepersonalet efterspørger aktivt den viden og de ønsker/bekymringer/spørgsmål, jeg har som pårørende 14% Jeg deltager i dialogen, men plejepersonalet henvender sig aldrig selv til mig og lytter generelt ikke til mig 7% Jeg oplever, at den syge ikke ønsker min deltagelse i dialogen med plejepersonalet 5% Jeg ønsker ikke selv at deltage i dialogen 1% Ved ikke 17% Se tabel på næste side. Page 21 of 38

22 Hvordan oplever du din dialog med plejepersonalet (sygeplejerske, SOSU-assistent el.lign.)? (Sæt gerne flere krydser) Jeg er aldrig i dialog med plejepersonalet 25% 24% 29% 22% 29% 24% 26% 28% 33% 24% 25% Jeg deltager i dialogen, og plejepersonalet henvender sig ind imellem til mig og lytter 22% 23% 18% 25% 20% 21% 20% 23% 18% 23% 19% nogen gange til min mening Jeg deltager i dialogen, og plejepersonalet henvender sig tit til mig og lytter ofte til min 19% 19% 18% 21% 17% 17% 19% 18% 10% 19% 20% mening Plejepersonalet efterspørger aktivt den viden og de ønsker/bekymringer/spørgsmål, jeg har 14% 15% 8% 14% 12% 15% 13% 15% 8% 14% 14% som pårørende Jeg deltager i dialogen, men plejepersonalet henvender sig aldrig selv til 7% 7% 6% 8% 8% 7% 4% 6% 11% 7% 6% mig og lytter generelt ikke til mig Jeg oplever, at den syge ikke ønsker min deltagelse i dialogen med plejepersonalet 5% 5% 4% 5% 4% 7% 4% 6% 8% 5% 4% Jeg ønsker ikke selv at deltage i dialogen 1% 1% 2% 1% 1% 1% 2% 1% 2% 1% 0% Ved ikke 17% 16% 21% 17% 16% 17% 21% 12% 14% 17% 19% Page 22 of 38

23 12. Hvordan er du blevet påvirket personligt af at være pårørende? (Sæt gerne flere krydser) Jeg føler mig magtesløs 50% Halvdelen (50%) af de pårørende føler sig magtesløs og næsten tilsvarende (45%) føler sig frustreret. Jeg føler mig frustreret Jeg føler mig mere skrøbelig 28% 45% 28% føler sig skrøbelig og 26% føler, at de ikke længere lever sig eget liv. Jeg føler, at jeg ikke længere lever mit eget liv 26% Jeg er ikke blevet påvirket personligt af at være pårørende Jeg føler mig stærkere 13% 12% Se tabel på næste side. Jeg føler, at der ikke er nogen, der forstår mig Jeg føler mig usynlig Jeg føler, at jeg har fundet mere mening med tilværelsen Jeg føler større anerkendelse/føler at andre ser mig som mere betydningsfuld Andet Ved ikke 9% 7% 6% 5% 7% 3% Page 23 of 38

24 Hvordan er du blevet påvirket personligt af at være pårørende? (Sæt gerne flere krydser) Jeg føler mig magtesløs 50% 52% 43% 50% 50% 50% 50% 52% 65% 52% 42% Jeg føler mig frustreret 45% 49% 32% 45% 48% 44% 46% 45% 62% 49% 32% Jeg føler mig mere skrøbelig 28% 31% 15% 24% 26% 30% 34% 21% 38% 30% 20% Jeg føler, at jeg ikke længere lever mit eget liv 26% 28% 20% 29% 25% 27% 24% 26% 23% 26% 27% Jeg er ikke blevet påvirket personligt af at være pårørende 13% 11% 19% 13% 12% 11% 17% 13% 5% 13% 16% Jeg føler mig stærkere 12% 11% 14% 13% 13% 11% 9% 15% 18% 11% 12% Jeg føler, at der ikke er nogen, der forstår mig 9% 9% 8% 6% 7% 10% 11% 14% 14% 10% 6% Jeg føler mig usynlig 7% 7% 6% 5% 9% 8% 7% 7% 7% 8% 5% Jeg føler, at jeg har fundet mere mening med tilværelsen 6% 4% 11% 5% 5% 6% 7% 3% 7% 6% 5% Jeg føler større anerkendelse/føler at andre ser mig som mere betydningsfuld 5% 5% 5% 5% 4% 5% 5% 5% 2% 4% 8% Andet 7% 7% 6% 7% 9% 6% 5% 8% 7% 7% 7% Ved ikke 3% 3% 5% 3% 2% 4% 3% 5% 5% 3% 3% Page 24 of 38

25 13. Har du fået mental hjælp som pårørende? (Sæt gerne flere krydser) 62% tilkendegiver, at de ikke har fået mental hjælp. Derimod har knap hver fjerde (27%) fået metal hjælp blandt familie og venner. Ja, fra mit personlige netværk, heriblandt familie og venner Ja, fra en psykolog eller psykiater Ja, fra anden side 5% 10% 27% Ja, fra en pårørende gruppe 5% Ja, fra en patientforening 3% Nej 47% Nej, men jeg kunne godt have haft brug for det 15% Ved ikke 1% Har du fået mental hjælp som pårørende? (Sæt gerne flere krydser) Ja, fra mit personlige netværk, heriblandt familie og venner 27% 30% 16% 31% 29% 27% 22% 23% 32% 27% 25% Ja, fra en psykolog eller psykiater 10% 12% 4% 12% 7% 8% 13% 12% 21% 10% 7% Ja, fra anden side 5% 6% 5% 8% 5% 4% 4% 5% 2% 7% 4% Ja, fra en pårørende gruppe 5% 6% 2% 6% 6% 6% 3% 4% 6% 4% 6% Ja, fra en patientforening 3% 4% 2% 4% 3% 4% 3% 3% 4% 3% 3% Nej 47% 43% 65% 45% 50% 45% 50% 52% 37% 47% 51% Nej, men jeg kunne godt have haft brug for det 15% 16% 11% 12% 13% 18% 18% 15% 18% 16% 13% Ved ikke 1% 0% 2% 1% 0% 0% 0% 0% 1% 1% 1% J Page 25 of 38

26 14. Hvordan føler du, at dit mentale helbred er påvirket af at være pårørende? (Sæt gerne flere krydser) Lidt under halvdelen (45%) af de pårørende er ofte ked af det og/eller deprimeret. Samtidig føler mere end hver tredje (36%), at de er stresset og/eller udbrændte. Jeg er ofte ked af det og/eller føler mig deprimeret Jeg føler mig stresset og/eller udbrændt Jeg er mere irritabel og/eller bliver hurtigere sur Jeg synes ikke, mit mentale helbred er blevet påvirket 26% 28% 36% 45% Jeg har, eller er bange for at få, et misbrug (f medicin, alkohol eller lignende) Andet Ved ikke 5% 6% 5% Hvordan føler du, at dit mentale helbred er påvirket af at være pårørende? (Sæt gerne flere krydser) Jeg er ofte ked af det og/eller føler mig deprimeret 45% 48% 34% 44% 44% 46% 46% 45% 48% 44% 45% Jeg føler mig stresset og/eller udbrændt 36% 41% 20% 38% 33% 37% 37% 37% 51% 39% 26% Jeg er mere irritabel og/eller bliver hurtigere sur 28% 27% 32% 30% 28% 22% 31% 26% 42% 27% 26% Jeg synes ikke, mit mentale helbred er blevet påvirket 26% 22% 37% 22% 28% 27% 26% 28% 19% 26% 27% Jeg har, eller er bange for at få, et misbrug (f medicin, alkohol eller lignende) 5% 5% 5% 3% 5% 4% 7% 5% 5% 5% 4% Andet 6% 6% 3% 4% 6% 9% 3% 8% 3% 7% 4% Ved ikke 5% 4% 6% 6% 4% 5% 4% 4% 6% 5% 4% Page 26 of 38

27 15. Hvordan føler du, at dit fysiske helbred er påvirket af at være pårørende? (Sæt gerne flere krydser) Knap hver femte (18%) af de pårørende er selv blevet kronisk syge, som en direkte påvirkning af at være pårørende til en syg person. Dog føler 4 ud af 10 (38%) af de pårørende ikke, at deres fysiske helbred er blevet påvirket af at være pårørende til en syg person. Jeg synes ikke, at mit fysiske helbred er blevet påvirket Jeg sover dårligt Jeg er selv blevet kronisk syg (f forhøjet blodtryk, dårlig ryg eller lignende) 18% 38% 38% Min appetit/mine spisevaner har ændret sig markant 17% Jeg er ofte syg 4% Andet 9% Ved ikke 6% Hvordan føler du, at dit fysiske helbred er påvirket af at være pårørende? (Sæt gerne flere krydser) Jeg synes ikke, at mit fysiske helbred er blevet påvirket 38% 35% 52% 40% 41% 35% 39% 38% 38% 38% 40% Jeg sover dårligt 38% 40% 29% 37% 35% 41% 38% 40% 42% 39% 35% Jeg er selv blevet kronisk syg (f forhøjet blodtryk, dårlig ryg eller lignende) 18% 19% 16% 13% 20% 20% 19% 19% 9% 19% 19% Min appetit/mine spisevaner har ændret sig markant 17% 18% 10% 17% 14% 20% 16% 15% 21% 18% 11% Jeg er ofte syg 4% 5% 2% 4% 2% 4% 6% 5% 17% 3% 2% Andet 9% 11% 4% 11% 10% 10% 9% 6% 6% 11% 7% Ved ikke 6% 6% 5% 6% 8% 4% 5% 5% 5% 4% 8% Page 27 of 38

28 16. Har du og/eller den syge overvejet, hvad der skal ske, hvis du bliver ude af stand til at hjælpe? Mere end halvdelen (55%) af de pårørende har ikke overvejet, hvad der skal ske, hvis de selv bliver ude af stand til at hjælpe. Knap hver fjerde (23%) har derimod overvejet, med eller uden den syge, hvad der skal ske, hvis de selv bliver ude af stand til at hjælpe. 10% 11% 23% Ja Nej Andet Ved ikke 55% Har du og/eller den syge overvejet, hvad der skal ske, hvis du bliver ude af stand til at hjælpe? Ja, jeg/vi har lavet en aftale med andre nære pårørende om at overtage plejen 3% 3% 3% 3% 3% 2% 3% 5% 3% 3% 4% Ja, jeg/vi har lavet en plan med kommune/hospital om plejen 4% 4% 4% 4% 5% 3% 4% 5% 1% 4% 5% Ja, vi har snakket om det, men har ikke lavet en konkret plan 16% 16% 15% 17% 18% 14% 18% 12% 15% 17% 16% Nej, jeg/vi finder ikke grund til det 24% 23% 24% 24% 19% 27% 24% 24% 25% 25% 21% Nej, vi har ikke mulighed for at få anden hjælp 6% 6% 6% 6% 4% 7% 6% 4% 5% 6% 5% Nej, jeg bryder mig ikke om at tale om det 5% 4% 7% 4% 6% 4% 5% 6% 6% 4% 7% Nej, min pårørende bryder sig ikke om at tale om det 21% 22% 17% 18% 25% 20% 23% 17% 19% 19% 24% Andet 10% 11% 8% 10% 10% 13% 8% 12% 11% 11% 9% Ved ikke 11% 10% 16% 14% 9% 10% 10% 15% 14% 12% 10% Page 28 of 38

29 17. Hvordan er dit sociale liv blevet påvirket af, at du er pårørende? (Sæt gerne flere krydser) Mit sociale liv er uændret 33% Mere end 6 ud af 10 (63%) af de pårørende har tilkendegivet, at deres sociale liv er blevet påvirket af at være pårørende. Jeg har færre muligheder for at være social/se andre mennesker Jeg har mindre lyst til at være sammen med andre mennesker 21% 29% 29% har færre muligheder for at være se andre mennesker, 21% har mindre lyst til at være sammen med andre mennesker, 21% har givet afkald på fritidsaktiviteter, og 12% har følt sig forladt af familie og venner. Jeg har givet afkald på fritidsaktiviteter Jeg har følt mig bakket mere op af venner og familie Jeg er blevet mere ensom Jeg har følt mig forladt af venner og familie 12% 17% 21% 20% Jeg søger i højere grad at omgås andre pårørende Jeg er utilpas i sociale sammenhænge, hvor jeg følges med den syge 5% 6% Se tabel på næste side. Jeg undgår helst samvær med andre pårørende Andet Ved ikke 3% 4% 4% Page 29 of 38

30 Hvordan er dit sociale liv blevet påvirket af, at du er pårørende? (Sæt gerne flere krydser) Mit sociale liv er uændret 33% 33% 36% 29% 37% 34% 34% 35% 30% 32% 36% Jeg har færre muligheder for at være social/se andre mennesker 29% 30% 27% 33% 26% 27% 26% 36% 26% 29% 31% Jeg har mindre lyst til at være sammen med andre mennesker 21% 22% 18% 21% 17% 21% 24% 21% 31% 22% 16% Jeg har givet afkald på fritidsaktiviteter 21% 22% 18% 23% 20% 20% 19% 25% 26% 21% 18% Jeg har følt mig bakket mere op af venner og familie 20% 20% 21% 19% 22% 18% 23% 18% 20% 20% 20% Jeg er blevet mere ensom 17% 17% 15% 16% 14% 21% 14% 21% 18% 17% 16% Jeg har følt mig forladt af venner og familie 12% 12% 13% 10% 14% 13% 9% 19% 17% 14% 8% Jeg søger i højere grad at omgås andre pårørende 6% 7% 4% 7% 4% 7% 7% 5% 10% 6% 6% Jeg er utilpas i sociale sammenhænge, hvor jeg følges med den syge 5% 5% 5% 4% 5% 5% 6% 5% 8% 5% 4% Jeg undgår helst samvær med andre pårørende 3% 3% 4% 3% 4% 2% 2% 5% 5% 4% 1% Andet 4% 5% 3% 5% 4% 6% 4% 2% 3% 5% 4% Ved ikke 4% 4% 5% 5% 5% 3% 5% 3% 3% 4% 4% Page 30 of 38

31 18. Er du enig i følgende udsagn? (Sæt kryds de steder, du er enig i) Hver tredje af de pårørende er blevet mere opmærksomme på at nå at opleve alt det, de gerne vil i livet (35%) samt at være kommet tættere på den syge (33%). Lidt under hver femte (17%) tilkendegiver, at de ind imellem har tænkt, at det ville være lettere, hvis den syge var død. Jeg er blevet mere opmærksom på at nå at opleve alt det, jeg gerne vil i livet Jeg har oplevet, at vi er kommet tættere på hinanden pga. sygdommen Jeg har ind imellem tænkt, at det var lettere, hvis den syge var død Ved ikke/ønsker ikke at svare 13% 17% 33% 35% Hver tiende (9%) har overvejet at forlade den syge eller overlade rollen som primær pårørende til en anden. Jeg har overvejet at forlade den syge eller overlade rollen som primær pårørende til en anden 9% Jeg har overvejet selvmord som følge af at være pårørende 3% Jeg har overvejet aktiv dødshjælp 3% Ingen af ovenstående 21% Se tabel på næste side. Page 31 of 38

32 Er du enig i følgende udsagn? (Sæt kryds de steder, du er enig i) Jeg er blevet mere opmærksom på at nå at opleve alt det, jeg gerne vil i livet 35% 36% 33% 33% 35% 36% 37% 35% 36% 37% 31% Jeg har oplevet, at vi er kommet tættere på hinanden pga. sygdommen 33% 34% 33% 32% 34% 32% 36% 33% 40% 33% 32% Jeg har ind imellem tænkt, at det var lettere, hvis den syge var død 17% 19% 12% 20% 17% 16% 15% 20% 17% 19% 13% Ved ikke/ønsker ikke at svare 13% 12% 15% 11% 12% 15% 13% 11% 6% 12% 15% Jeg har overvejet at forlade den syge eller overlade rollen som primær pårørende til 9% 9% 6% 6% 9% 10% 11% 6% 15% 10% 4% en anden Jeg har overvejet selvmord som følge af at være pårørende 3% 3% 4% 3% 3% 2% 4% 5% 7% 3% 2% Jeg har overvejet aktiv dødshjælp 3% 4% 2% 4% 2% 3% 3% 5% 7% 4% 1% Ingen af ovenstående 21% 20% 27% 24% 23% 19% 18% 24% 21% 21% 23% Page 32 of 38

33 19. Hvordan er rollerne mellem dig og den syge som et resultat af sygdommen? 6 ud af 10 (59%) af de pårørende har oplevet en ændring i rollerne. Hver tredje (35%) har derimod ikke oplevet en ændring. 35% 6% 59% Rollerne er ændret Rollerne er uændret Ved ikke Hvordan er rollerne mellem dig og den syge som et resultat af sygdommen? Rollerne er ændret - jeg er mere styrende og tager mere initiativ 14% 15% 8% 18% 12% 13% 13% 12% 16% 14% 14% Rollerne er ændret - jeg har overtaget ansvaret for mange opgaver 41% 42% 37% 42% 40% 40% 44% 40% 32% 41% 44% Rollerne er ændret - jeg er mere passiv og tager mindre initiativ 3% 3% 3% 2% 4% 6% 2% 4% 1% 3% 4% Rollerne er uændret 35% 33% 44% 31% 39% 35% 35% 38% 39% 35% 35% Ved ikke 6% 6% 8% 7% 4% 6% 7% 7% 11% 7% 4% Page 33 of 38

34 20. Føler du, at den syge har forståelse for din situation som pårørende? Hver tredje (33%) af de pårørende føler ikke, at den syge har forståelse for hans eller hendes situation som pårørende. Det gælder for knap 4 ud af 10 af kvinderne (37%), mens det kun er 2 ud af 10 mænd (22%). 10% Ja Nej 33% 57% Ønsker ikke at svare Føler du, at den syge har forståelse for din situation som pårørende? Ja 57% 54% 65% 70% 52% 51% 52% 56% 54% 56% 58% Nej 33% 37% 22% 19% 40% 36% 40% 29% 36% 35% 29% Ønsker ikke at svare 10% 10% 13% 11% 8% 12% 8% 15% 11% 9% 12% Total , som er primær pårørende til deres ægtefælle/partner Page 34 of 38

35 21. I hvor høj grad er din og din partners/ægtefælles intimitet (f berøring) og/eller seksualitet blevet påvirket negativt af sygdommen? Over halvdelen (54%) som er pårørende til deres ægtefælle eller partner oplever i en høj grad, at intimiteten/seksualiteten er blevet påvirket negativt som følge af sygdommen. I meget høj grad I høj grad 21% 33% I nogen grad 20% I lav grad I meget lav grad 3% 5% Slet ikke Ved ikke / ønsker ikke at svare 8% 11% I hvor høj grad er din og din partners/ægtefælles intimitet (f berøring) og/eller seksualitet blevet påvirket negativt af sygdommen? I meget høj grad 33% 35% 25% 33% 27% 36% 29% 42% 14% 34% 33% I høj grad 21% 19% 26% 20% 21% 19% 26% 18% 25% 20% 21% I nogen grad 20% 19% 21% 23% 18% 21% 24% 5% 18% 20% 19% I lav grad 3% 4% 1% 3% 4% 4% 2% 2% 4% 3% 3% I meget lav grad 5% 5% 7% 3% 9% 4% 4% 8% 4% 5% 6% Slet ikke 11% 10% 14% 12% 10% 12% 7% 15% 25% 12% 8% Ved ikke / ønsker ikke at svare 8% 9% 5% 7% 11% 4% 7% 11% 11% 6% 10% Total , som er primær pårørende til deres ægtefælle/partner Page 35 of 38

36 22. Er du blevet skilt/separeret/gået fra din partner efter at have fået et sygt barn? Hver tiende (11%) som er pårørende til et barn eller stedbarn er blevet skilt eller separeret fra sin partner, efter at have fået et barn, der var syg. 7% 11% Ja Nej Ønsker ikke at svare 82% Er du blevet skilt/separeret/gået fra din partner, efter at have fået et sygt barn? Ja 11% 12% 7% 15% 9% 8% 5% 19% 13% 15% 2% Nej 82% 81% 89% 77% 80% 85% 89% 78% 80% 75% 98% Ønsker ikke at svare 7% 7% 4% 9% 11% 6% 5% 3% 7% 10% 0% Total , som er primær pårørende til et barn/stedbarn Page 36 of 38

37 23. Har du fravalgt flere børn efter at have fået et barn med en alvorlig kronisk eller dødelig sygdom? Hver tiende (11%) som er pårørende til et barn eller stedbarn har fravalgt at få flere børn som direkte følge af at have fået et barn med kronisk eller dødelig sygdom. 11% 11% Ja Nej Ved ikke/ønsker ikke at svare 77% Har du fravalgt flere børn efter at have fået et barn med en alvorlig kronisk eller dødelig sygdom? Ja 11% 11% 11% 13% 9% 10% 8% 13% 27% 10% 11% Nej 77% 77% 81% 72% 83% 73% 81% 84% 67% 77% 80% Ved ikke/ønsker ikke at svare 11% 12% 7% 15% 9% 17% 11% 3% 7% 13% 9% Total , som er primær pårørende til et barn/stedbarn Page 37 of 38

38 24. Er der noget, du savner eller søger viden om? (Sæt gerne flere krydser) Offentlig hjælp og støtte 33% Hver tredje (33%) af de pårørende føler, at de mangler viden om offentlig hjælp eller støtte. Din fysiske og mentale sundhed som pårørende 22% Hver femte (22%) af de pårørende føler, at de mangler viden om deres fysiske og mentale sundhed. 17% af de pårørende føler, at de mangler viden om fællesskaber og netværk blandt andre pårørende. Fællesskab og netværk med andre pårørende Parforhold og socialt liv med sygdom Andre pårørendes egne fortællinger om deres liv 9% 13% 17% Andet 6% Ingen af ovenstående 25% Ved ikke 21% Er der noget, du savner eller søger viden om? (Sæt gerne flere krydser) Offentlig hjælp og støtte 33% 35% 27% 33% 31% 34% 32% 35% 44% 35% 25% Din fysiske og mentale sundhed som pårørende 22% 24% 17% 25% 18% 22% 21% 25% 32% 22% 20% Fællesskab og netværk med andre pårørende 17% 18% 12% 16% 16% 18% 14% 20% 24% 17% 13% Parforhold og socialt liv med sygdom 13% 12% 15% 10% 10% 16% 12% 17% 22% 13% 9% Andre pårørendes egne fortællinger om deres liv 9% 9% 7% 9% 8% 9% 9% 8% 12% 10% 7% Andet 6% 6% 4% 9% 7% 4% 3% 5% 3% 7% 3% Ingen af ovenstående 25% 24% 29% 28% 26% 22% 26% 25% 21% 24% 30% Ved ikke 21% 20% 24% 16% 23% 23% 22% 18% 14% 21% 22% Page 38 of 38

Pårørendes erfaringer med aflastningsophold til deres nærtstående danske pårørende til personer med alvorlig kronisk sygdom eller handicap

Pårørendes erfaringer med aflastningsophold til deres nærtstående danske pårørende til personer med alvorlig kronisk sygdom eller handicap Pårørendes erfaringer med aflastningsophold til deres nærtstående 1.215 danske pårørende til personer med alvorlig kronisk sygdom eller Resultater fra undersøgelse (2019) side 1 Forord I denne undersøgelse

Læs mere

Pårørende. Hjerteforeningens Fagnet Foråret Anne Sophie Ågård Klinisk sygeplejespecialist, ph.d. Aarhus Universitetshospital.

Pårørende. Hjerteforeningens Fagnet Foråret Anne Sophie Ågård Klinisk sygeplejespecialist, ph.d. Aarhus Universitetshospital. Hjerteforeningens Fagnet Foråret 2019 Anne Sophie Ågård Klinisk sygeplejespecialist, ph.d. Aarhus Universitetshospital anneag@rm.dk Figur 1: Horsens forløb Hvor møder I de pårørende? Figur: Mejnertz (2012)

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Marie Lenstrup, Hvad er et godt liv som pårørende?

Marie Lenstrup, Hvad er et godt liv som pårørende? Marie Lenstrup, 2018 Hvad er et godt liv som pårørende? Marie Lenstrup, 2018 Hvad er et værdigt liv som pårørende? Tendenser Større efterspørgsel Længst muligt i egen bolig Hurtigst muligt hjem fra hospitalet

Læs mere

Marie Lenstrup, 2018 Pårørende en bæredygtig ressource?

Marie Lenstrup, 2018 Pårørende en bæredygtig ressource? Marie Lenstrup, 2018 marie@paaroer.dk Pårørende en bæredygtig ressource? Hvorfor nu? Større efterspørgsel Længst muligt i egen bolig Hurtigst muligt hjem fra hospitalet Store nedskæringer i hjemmeplejen

Læs mere

Marie Lenstrup marie@paaroer.dk. Pårørende: Omsorg og egenomsorg

Marie Lenstrup marie@paaroer.dk. Pårørende: Omsorg og egenomsorg Marie Lenstrup marie@paaroer.dk Pårørende: Omsorg og egenomsorg Pårørenderollen Tab af frihed og muligheder Længsel og sorg Bekymring for fremtiden Kærlighed Sammenhold Mening Pårørenderollen Tab af frihed

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Hvem har svaret Profil af de 1801 respondenter som har svaret på succes -skemaet via internettet. Køn Alder Mand Kvinde 13-20 20-29 30-39 40-49 50-59

Læs mere

Samarbejde mellem pårørende og medarbejdere MARIE LILJA JENSEN, SENIORKONSULENT I ÆLDRE SAGEN

Samarbejde mellem pårørende og medarbejdere MARIE LILJA JENSEN, SENIORKONSULENT I ÆLDRE SAGEN Samarbejde mellem pårørende og medarbejdere MARIE LILJA JENSEN, SENIORKONSULENT I ÆLDRE SAGEN Agenda Lidt om mit udgangspunkt Konkret viden og nogle fakta om pårørende. hvem er de? Hvad laver de? Hvordan

Læs mere

Juni Borgere med multisygdom

Juni Borgere med multisygdom Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme

Læs mere

Ensomhed blandt ældre

Ensomhed blandt ældre Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland

SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Følgende rettelser er foretaget: Kapitel 4: Sundhedskompetence (tabel 4.4.1 og 4.4.2) - Tallene

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Stress er ikke kun et akademiker fænomen

Stress er ikke kun et akademiker fænomen Flere gode år på arbejdsmarkedet 14. marts 2018 Stress er ikke kun et akademiker fænomen Tal fra LO s spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø og tilbagetrækning fra november 2017 viser med al tydelighed,

Læs mere

En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark

En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark Fællesskabsmålingen En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark Indhold 1 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 Alle har brug for et fællesskab På kanten af fællesskabet? Tre grupper Tilfreds med

Læs mere

Aldersfordeling på børn i undersøgelsen

Aldersfordeling på børn i undersøgelsen Jeg synes, det er svært at bo hos to, og jeg er tryggest hos min mor, men elsker min far men vil gerne bo fast hos min mor og bare se min far, når jeg har lyst Dette analysenotat om børn i skilsmisse baserer

Læs mere

Nordisk Inkontinensundersøgelse 2011-2012 Uddrag fra den danske rapport

Nordisk Inkontinensundersøgelse 2011-2012 Uddrag fra den danske rapport Uddrag fra den danske rapport Om undersøgelsen og respondenterne Undersøgelsen er foretaget af Kompas Kommunikation på vegne af Astellas fra den 6. oktober 2011 til den 29. november 2011. Mand 27% 6.462

Læs mere

Pårørendetilbud. November 2017

Pårørendetilbud. November 2017 Pårørendetilbud November 2017 Pårørendekonsulent Jette Holbek Holm - Ansat siden maj 2017 Uddannet ergoterapeut - Geriatrisk og neurologisk speciale - Region Hovedstaden og som selvstændig - Ind- og udland

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2018

Brugertilfredshedsundersøgelse 2018 Brugertilfredshedsundersøgelse 2018 Spørgeskemaundersøgelse af borgernes tilfredshed med støtte efter Lov om social service 83. Brugertilfredshed i hjemmeplejen 2018 Tønder kommune HR Baggrund og metode...2

Læs mere

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018

SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018 Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018 SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Den elektroniske version er rettet

Læs mere

Stress og tabu. 5. november 2018

Stress og tabu. 5. november 2018 5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.

Læs mere

Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg

Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg April 2012 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg En karakteristik af det sociale liv blandt ældre i fem midt- og sydjyske kommuner Projektet er finansieret af Social- og Integrationsministeriet

Læs mere

NÅR ERHVERVSAKTIVE OGSÅ ER PÅRØRENDE - PRÆSENTATION OG REFLEKSIONER OVER KMD'S UNDERSØGELSE OM PÅRØRENDE PÅ ARBEJDSMARKEDET

NÅR ERHVERVSAKTIVE OGSÅ ER PÅRØRENDE - PRÆSENTATION OG REFLEKSIONER OVER KMD'S UNDERSØGELSE OM PÅRØRENDE PÅ ARBEJDSMARKEDET NÅR ERHVERVSAKTIVE OGSÅ ER PÅRØRENDE - PRÆSENTATION OG REFLEKSIONER OVER KMD'S UNDERSØGELSE OM PÅRØRENDE PÅ ARBEJDSMARKEDET BENT GREVE PROFESSOR ROSKILDE UNIVERSITET DEN GODE NYHED FLERE ÆLDRE ER I DAG

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE

FREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE FREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE VÆRDIGHEDSPOLITIKKEN 2019-2022 har fokus på syv områder Vi har haft en værdighedspolitik siden 2016. Den

Læs mere

TAK FOR DIN DELTAGELSE!

TAK FOR DIN DELTAGELSE! TAK FOR DIN DELTAGELSE! - BESVARELSE AF SPØRGESKEMA Om projektet: Din kommune er i øjeblikket med i et projekt for Sundhedsstyrelsen, som handler om at styrke indsatsen mod ensomhed blandt ældre mennesker,

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Værdighedspolitik for Fanø Kommune Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker

Læs mere

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen respondenterne... 3 Forord af Kontinensforeningen... 4 Konklusioner... 5 Hvilken slags inkontinens?... 9 Hvordan

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Sorø Kommune Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 5.700.000 kr. Tilskud

Læs mere

Evaluering af arrangementet Åbne Seniormøder 2018

Evaluering af arrangementet Åbne Seniormøder 2018 BBBBBBBBhghghgfhghgfhghg Evaluering af arrangementet Viden & Strategi 2018 1 Indledning og formål Ringkøbing-Skjern Kommune har for femte år i træk afholdt åbent seniormøde for alle borgere som er 65 år

Læs mere

Undersøgelse af patienters holdning til sundhedsdata. April 2019

Undersøgelse af patienters holdning til sundhedsdata. April 2019 Undersøgelse af patienters holdning til sundhedsdata April 2019 Baggrund Data Redder Liv har undersøgt et bredt udsnit af danske patienters tilgang til sundhedsdata. Undersøgelsen er gennemført ud fra

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Pårørendeundersøgelse. November 2018

Pårørendeundersøgelse. November 2018 Pårørendeundersøgelse November 2018 Undersøgelse blandt pårørende Gennemført af Userneeds 505 respondenter Repræsentativ ift. køn og alder Spørgsmålet Føler du, at rollen som nær pårørende til en person

Læs mere

Undersøgelse blandt epilepsipatienter Rapport udarbejdet af Molecule Consultancy

Undersøgelse blandt epilepsipatienter Rapport udarbejdet af Molecule Consultancy Undersøgelse blandt epilepsipatienter Rapport udarbejdet af Molecule Consultancy Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget i oktober 2013 af blandt 260 epilepsipatienter, i behandling med receptpligtig

Læs mere

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa. 11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 78,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 78,3% beelser: 83 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 78,3% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I april og maj 2018 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser resultaterne

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Gallup til BT om parforhold

Gallup til BT om parforhold Gallup til BT om parforhold TNS Dato: 17. december 2014 Projekt: 61611 Gallup til BT om parforhold Feltperiode: Den 1017. december 2014 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 år eller

Læs mere

SUNDHEDSAGENDA 2015. DKF 21. oktober 2015

SUNDHEDSAGENDA 2015. DKF 21. oktober 2015 SUNDHEDSAGENDA 2015 DKF 21. oktober 2015 Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er baseret på interview med 1508 repræsentativt udvalgte personer i alderen 18-74 år fra YouGov Panelet i perioden

Læs mere

Mænd som syge, mænd som patienter

Mænd som syge, mænd som patienter Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder

Læs mere

Parameter PF DST Kommentar Enlige mænd, år ~ 25 % ~ 22 % Fra PF: Single og I et Enlige kvinder, år ~ 37 % ~26 %

Parameter PF DST Kommentar Enlige mænd, år ~ 25 % ~ 22 % Fra PF: Single og I et Enlige kvinder, år ~ 37 % ~26 % Sammenligning mellem fordelingen af respondenter i Psykiatrifondens spørgeskemaundersøgelse (PF) og fordelingen i befolkningen i Statistikbanken (DST) Joan Bentzen, 12. maj 2016 Undersøgelsen er foretaget

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.

Læs mere

Indhold. Aktivitetstilbud, SUF Total

Indhold. Aktivitetstilbud, SUF Total Aktivitetstilbud, SUF Total 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 73,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 73,3% beelser: 187 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 73,3% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I april og maj 2018 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere

Helbred og sygefravær

Helbred og sygefravær 3. maj 2018 Helbred og sygefravær 2 ud af 3 FOA-medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller meget godt. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer. Undersøgelsen viser

Læs mere

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende DANSKE PATIENTER Børn som pårørende Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende Børn som pårørende Baggrund Hvert år oplever 82.000 danske børn, at deres mor eller

Læs mere

April Mennesker med en sygdom: 18 % Pårørende til menneske med sygdom: 19 % Mennesker udsat for livsændrende begivenheder: 26 %

April Mennesker med en sygdom: 18 % Pårørende til menneske med sygdom: 19 % Mennesker udsat for livsændrende begivenheder: 26 % April 2016 Undersøgelse af ensomhed hos mennesker med sygdom, pårørende til menneske med sygdom samt mennesker, der har været udsat for en livsændrende begivenhed Mere end 200.000 mennesker i Danmark er

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 45,2%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 45,2% Specialtilbud beelser: ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 45,2% Elevtrivselsmålingen 218 OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1.

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 73,7%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 73,7% Specialtilbud beelser: 28 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 7,7% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne rapport viser

Læs mere

ER DET SUNDT AT SPILLE BRIDGE?

ER DET SUNDT AT SPILLE BRIDGE? ER DET SUNDT AT SPILLE BRIDGE? Oktober 2015 Udarbejdet til Danmarks Bridgeforbund af: Chefkonsulent Anette Schulz Videncenter for sundhedsfremme Udvikling og Forskning Lembckesvej 7 6100 Haderslev Indholdsfortegnelse

Læs mere

Telemedicin i Danmark

Telemedicin i Danmark Telemedicin i Danmark 3 INDSIGTER om danskernes holdning til digitale sundhedsløsninger i eget hjem PUBLICERET DEN 5. JULI 2019 Forord I den nationale strategi for digital sundhed 2018-2022 står der, at

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup

Livsstilscenter Brædstrup Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Indhold. Plejebolig, SUF Total

Indhold. Plejebolig, SUF Total Plejebolig, SUF Total 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger på

Læs mere

Danskerne er blevet mere demensvenlige.

Danskerne er blevet mere demensvenlige. Danskerne er blevet mere demensvenlige Undersøgelse af danskernes viden og holdning til demenssygdomme 16 1. Resumé... 1. Flere ved mere og færre ingenting om demens... 3. Flere ved hvordan de kan hjælpe

Læs mere

Når din nærmeste har post polio

Når din nærmeste har post polio Når din nærmeste har post polio 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR post polio Til DIG SOM PÅRØRENDE Post polio påvirker ikke alene den polioskadede, men også de pårørende. Denne brochure henvender sig til dig, som

Læs mere

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker For mange børn går alene med skilsmisse-tanker 15 pct. af de børn, der gennemlever en skilsmisse, taler slet ikke med nogen i forbindelse med forløbet. Det viser en ny stor undersøgelse blandt 1.018 danskere,

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,3% Område Grenåvej Vest Skoler beelser: 573 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 88,3% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i. klasse i.

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 90%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 90% EUD beelser: 6 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 9% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne rapport viser resultaterne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 83,6%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 83,6% Område Viborgvej Skoler beelser: 513 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 83,6% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 91,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 91,5% Område Oddervej Skoler beelser: 614 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 91,5% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 85,4%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 85,4% Område Grenåvej Vest Skoler beelser: 554 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 85,4% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i. klasse i.

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 2 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen 4 Sammenfatning af resultater fra undersøgelsen 5 Præsentation af undersøgelsens resultater

Læs mere

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår Barsel og løn ved barns sygdom Privatansattes vilkår Marts 2015 Barsel og løn ved barns sygdom Resume Funktionærloven giver ret til barsel i samlet 18 uger med halv løn til kvinder, men ingen rettigheder

Læs mere

Besvarelse af 10 dages forespørgsel fremsendt af Socialdemokratiet vedr. ældres psykiske og fysisk helbred. SUNDHED OG OMSORG Aarhus Kommune

Besvarelse af 10 dages forespørgsel fremsendt af Socialdemokratiet vedr. ældres psykiske og fysisk helbred. SUNDHED OG OMSORG Aarhus Kommune Besvarelse af 10 dages forespørgsel fremsendt af Socialdemokratiet vedr. ældres psykiske og fysisk helbred På baggrund af Sundhedsstyrelsens landsdækkende rapport Ældreprofilen 2019 har Socialdemokratiet

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 74,8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 74,8% Område Silkeborgvej Skoler beelser: 26 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 74,8% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Status på danskernes interesse for aktiesparekontoen

Status på danskernes interesse for aktiesparekontoen ANALYSE Status på danskernes interesse for aktiesparekontoen Resumé For at gøre det nemmere og mere attraktivt for danskerne at investere i aktier, indførte Regeringen fra 1. januar 2019 en aktiesparekonto,

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Pårørende i den værdige ældrepleje

Pårørende i den værdige ældrepleje Pårørende i den værdige ældrepleje Værdighed i ældreplejen Sundhedsstyrelsen Konference 29. november 2018 Hotel Park - Middelfart Seniorkonsulent Steen Kabel Konsulentfirmaet steenkabel ska@steenkabel.dk

Læs mere

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 94,1%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 94,1% Område Skanderborgvej Skoler beelser: 449 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 94,% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 87,9%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 87,9% Område Skanderborgvej Skoler beelser: 349 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 87,9% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 77%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 77% Område Randersvej Skoler beelser: 374 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 77% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne

Læs mere