Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr.

Transkript

1 Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i nordisk sprog og litteratur Kandidatuddannelsen i nordisk sprog og litteratur (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelorog kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 18 og bekendtgørelsens bilag 1, 1.4. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 17. juni 2010 behandlet Aarhus Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 3. reviderede udgave, oktober Akkrediteringsrådet 8. juli 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 21. juni 2010 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 30. juni 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet.

2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.mag. i nordisk sprog og litteratur Master of Arts (MA) in Scandinavian Language and Literature eller Dansk: Engelsk: Cand.mag. i nordisk sprog og litteratur og [tilvalg] Master of Arts (MA) in Scandinavian Language and Literature and [Tilvalg på engelsk] Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD: 6435 AUDD: 6795 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for dansk. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3 i lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 1. august 2016, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Adgangskrav Adgangskravet til optagelse på kandidatuddannelsen i nordisk sprog og litteratur er en bestået bacheloruddannelse efter stk. 2-5: Stk. 2. Adgangskravet til kandidatuddannelsens A-linje er 1) en bestået bacheloruddannelse med nordisk sprog og litteratur som centralt fag, 2) en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i et andet fag og 1. del (45 ECTS-point) af et sidefag i nordisk sprog og litteratur eller et suppleringsfag, som enten er udbudt under Studienævnet for Nordisk eller som Nordisk Institut deltager i, 3) en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i Litteraturhistorie, Lingvistik eller Medievidenskab.

3 Stk. 3: Adgangskravet til kandidatuddannelsens B-linje er en bestået bacheloruddannelse med nordisk sprog og litteratur som centralt fag og 1. del af et sidefag (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor 1. og 2. del af sidefaget tilsammen vægter 105 ECTS. Stk. 4: Adgangskravet til kandidatuddannelsens C-linje er en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i et andet fag inden for gymnasiets fagrække og 1. del (45 ECTS) af et sidefag i med nordisk sprog og litteratur. (Stk. 5: Adgangskravet til kandidatuddannelsens D-linje er en bestået bacheloruddannelse med nordisk sprog og litteratur som centralt fag og 1. del af et sidefag (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor 1. og 2. del af sidefaget tilsammen vægter 90 eller 120 ECTS). Udbudssted Uddannelsen udbydes i Århus. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitet og Aalborg Universitet. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Universitetet er velkommen til at kontakte konstitueret direktør Sami Stephan Boutaiba på ssb@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Sami Stephan Boutaiba Konstitueret direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Bachelor- og kandidatuddannelse i nordisk sprog og litteratur Aarhus Universitet Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, forår 2010 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 6 Indstilling for kandidatuddannelsen... 6 Resumé af kriterievurderingerne... 7 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 8 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil... 9 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for humaniora Forskning inden for dansk sprog og litteratur Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for danskfagets fagområde Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i dansk består af: Kernefaglig ekspert Henk van der Liet, professor i skandinaviske sprog og litteratur, Amsterdam Universitet Aftagerrepræsentant Birthe Balleby, rektor, Risskov Gymnasium Studerende Maya Schuster, stud.mag. i russisk, Københavns Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 11. januar 2010 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 10. marts 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 10. maj 2010 Høringssvar modtaget 25. maj 2010 Sagsbehandling afsluttet 03. juni 2010 Bemærkninger 02. marts 2010 modtaget supplerende oplysninger vedr. afvikling af bachelorprojektet på bacheloruddannelsens A-linje. 29. april 2010 modtaget supplerende oplysninger vedr. justering af studieordningen for kandidatuddannelsen. 03. juni 2010 modtaget forslag til ny indstilling af UBST forhold 5

9 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i nordisk sprog og litteratur til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Samlet set vurderes bacheloruddannelsen i nordisk sprog og litteratur at opfylde akkrediteringskriterierne. Udannelsen vurderes at leve tilfredsstillende op til kriterierne om: - behov for uddannelsen (kriterium 1) - dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) - uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) - uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) - kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) - uddannelsesstruktur (kriterium 6) - undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) - løbende kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) - uddannelsens faglige profil (kriterium 9) - uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i nordisk sprog og litteratur til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Samlet set vurderes kandidatuddannelsen i nordisk sprog og litteratur at opfylde akkrediteringskriterierne. Udannelsen vurderes at leve tilfredsstillende op til kriterierne om: - behov for uddannelsen (kriterium 1) - dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) - uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) - uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) - kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) - uddannelsesstruktur (kriterium 6) - undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) - løbende kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) - uddannelsens faglige profil (kriterium 9) - uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) 6

10 Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

11 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Nordisk Institut, Aarhus Universitet Sprog Uddannelsen udbydes på dansk Hovedområde Humaniora Antal nye studerende, indskrevne studerende og færdiguddannede i de seneste 3 år opgjort 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: Kandidatuddannelsen: Tilvalgs-/sidefagsstuderende: 8

12 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Akademiske kompetencer og kvalifikationer En bacheloruddannelse med centralt fag i nordisk sprog og litteratur giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: - Færdighed i at kommunikere sikkert, hensigtsmæssigt og kreativt på et korrekt dansk i forskellige situationer, herunder undervisning og formidling. - Grundlæggende viden om det danske sprogs bygning, brug, historie og variation. - Kendskab til hovedtræk af den nordiske, fortrinsvis danske litteraturs historie med udblik til verdenslitteraturen og en evne til at arbejde litteraturhistorisk. - Grundlæggende viden om og forståelse for nordiske kulturelle og mediemæssige problemstillinger og udtryksformer i en global sammenhæng. - Grundlæggende kendskab til begreber, metoder og teorier inden for sprog- og litteraturvidenskab såvel som inden for et bredere humanistisk og kulturelt område. Kompetencer Gennem arbejdet med nordisk sprog og litteratur skal de studerende erhverve sig følgende faglige, personlige og sociale kompetencer: - Have faglige forudsætninger for at kunne undervise i dansk på gymnasialt niveau og formidle tilsvarende stof i andre sammenhænge. - Kunne gennemføre grammatiske, stilistiske og pragmatiske analyser af tekster fra forskellige perioder, i forskellige genrer og i forskellige medier på et reflekteret sprogvidenskabeligt grundlag. - Kunne analysere og reflektere over og vurdere dannelsesprocesser og kulturelle, historiske og æstetiske fænomener i deres samfundsmæssige og globale sammenhæng. - Kunne overføre analytiske kompetencer fra et område til et andet, arbejde tværfagligt og kunne kombinere viden og kunnen fra fagets områder. - Kunne formulere og løse specifikke opgaver og forholde sig reflekterende til omfattende problemstillinger og problemkomplekser, både selvstændigt og i samarbejde med andre, inden for givne tidsrammer. - Evne til at beskrive, analysere og fortolke tekster fra forskellige perioder, i forskellige genrer og i forskellige medier, herunder billedmedier. 9

13 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Akademiske kompetencer og kvalifikationer En kandidatuddannelse i nordisk sprog og litteratur giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: - Færdighed i at kommunikere sikkert, hensigtsmæssigt og kreativt på et korrekt dansk i forskellige situationer, herunder videnskab, undervisning og formidling. - Viden om det danske sprogs bygning, brug, historie og variation. - Kendskab til den nordiske, fortrinsvis danske litteraturs historie med udblik til verdenslitteraturen og evne til at arbejde litteraturhistorisk. - Viden om og forståelse for nordiske kulturelle og mediemæssige problemstillinger og udtryksformer i en global sammenhæng. - Evne til at beskrive, analysere og fortolke tekster fra forskellige perioder, i forskellige genrer og i forskellige medier, herunder billedmedier. - Kendskab til begreber, metoder og teorier inden for sprog- og litteraturvidenskab såvel som inden for et bredere humanistisk og kulturelt område. Kompetencer Gennem arbejdet med nordisk sprog og litteratur skal de studerende erhverve sig følgende faglige, personlige og sociale kompetencer: - Have faglige forudsætninger for at kunne undervise i dansk på gymnasialt niveau og formidle tilsvarende stof i andre sammenhænge. - Kunne vejlede om og varetage informations- og kommunikationsarbejde for fx organisationer eller virksomheder. - Kunne analysere og reflektere over og vurdere dannelsesprocesser og kulturelle og æstetiske fænomener i deres samfundsmæssige, historiske og globale sammenhæng. - Kunne indgå i forskningsarbejde. - Kunne overføre analytiske kompetencer fra et område til et andet, arbejde tværfagligt og kombinere viden og kunnen fra fagets områder. - Kunne formulere og løse såvel specifikke opgaver som omfattende problemstillinger, både selvstændigt og i samarbejde med andre, inden for givne tidsrammer. 10

14 Bacheloruddannelsens struktur A-linjen Bachelorprojektet på A-linjen er placeret på 6. semester og aflægges i tilknytning til suppleringsfaget (Supplerende oplysninger vedr. afvikling af bachelorprojektet på bacheloruddannelsens A-linje modtaget d. 02. marts 2010). Det bemærkes i Dokumentationsrapporten, at Det Humanistiske Fakultet har vedtaget en strukturændring for alle humanistiske bacheloruddannelser, der medfører, at grundfaget altid indeholder et bachelorprojekt (Dokumentationsrapporten s. 26 note 15, bilag 3). 11

15 B-linjen 12

16 Kandidatuddannelsens struktur Kandidatuddannelsen er inddelt i linjer, som adskiller sig fra hinanden afhængigt af adgangsgrundlaget og uddannelsessammensætningen (se målepunkt 6.2.1): - A-linjen består af 120 ECTS point på nordisk sprog og litteratur. Denne linje retter sig som den eneste ikke modansættelse i gymnasieskolen og vælges normalt af ca. 1/3 af de kandidatstuderende. - B-linjen består af 60 ECTS tilvalg og 60 ECTS på nordisk sprog og litteratur. Denne linje retter sig til studerende, som kombinerer en bachelor- og kandidatuddannelse i nordisk sprog og litteratur med et sidefag/tilvalg i et andet fag inden for gymnasieskolens fagrække. - C-linjen er en variation af B-linjen med den forskel, at de 60 ECTS tilvalg erstattes af 2. del af sidefaget i nordisk sprog og litteratur. Denne linje retter sig således til studerende, som har læst 1. del af sidefaget i nordisk sprog og litteratur, og som ønsker at gøre nordisk sprog og litteratur til deres hovedfag. På C-linjen indgår således en række af de fagelementer, som er placeret på bacheloruddannelsens 3. og 4. semester. Imidlertid stilles der på C-linjen højere krav til de studerende i forbindelse med eksamination for dermed at sikre det faglige niveau (jf. Studieordningen for kandidatuddannelsen i nordisk sprog og litteratur 2008). De enkelte linjers opbygning og struktur fremgår af nedenstående skemaer. A-linjen 13

17 B-linjen C-linjen 14

18 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Aftagerpanel Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at der er etableret en løbende dialog med et aftagerpanel og at resultaterne af dialogen anvendes til sikring af uddannelsens relevans og kvalitet. Det Humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet har i 2005 nedsat et rådgivende aftagerpanel med 21 aftagere fra en række af de væsentligste humanistiske delarbejdsmarkeder. Panelet har i perioden afholdt 8 møder, og har bl.a. drøftet fremtidens arbejdsmarkeder for humanister, gennemførsel og frafald, udvikling af humanistiske uddannelser og kompetenceprofiler m.m. (Dokumentationsrapporten s. 3). Det rådgivende aftagerpanel blev i 2009 udvidet til at omfatte ca. 50 eksterne medlemmer (bilag 8, bilag 9). Dette skete for at sikre, at panelet kunne dække alle de humanistiske uddannelser og delarbejdsmarkeder. Det udvidede panel afholder en gang årligt en halvdagskonference med deltagelse af alle medlemmer. Foruden den årlige konference afholdes der løbende temamøder med en mindre kreds af aftagerrepræsentanter. Et resultat af disse møder er, at fakultetet fra 2011 udbyder en 30 ECTS underviserprofil som et tilbud målrettet studerende på nordisk sprog og litteratur og andre gymnasierettede fag (Dokumentationsrapporten s. 4, bilag 10). Denne underviserprofil vil mere præcist komme til at bestå af to profilfag à 10 ECTS (blandt andet fagdidaktik) samt et projektorienteret forløb på 10 ECTS (bilag 3). Aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det er akkrediteringspanelets vurdering, at der er etableret en løbende dialog med navngivne aftagere. Endvidere vurderer akkrediteringspanelet, at resultatet af denne dialog anvendes til sikring af uddannelsens relevans og kvalitet. Af Dokumentationsrapporten s. 3 fremgår det, at nordisk sprog og litteratur primært uddanner kandidater til undervisningssektoren, hvorfor instituttet har etableret en tæt dialog med gymnasieskolen. Dialogen finder sted i følgende fora: efteruddannelsesaktiviteter, censorkorps samt udvalgs- og udviklingsarbejde iværksat af Undervisningsministeriet eller gymnasierne. Gennem disse aktiviteter sikres, at uddannelsen i nordisk sprog og litteratur hele tiden er ajour med gymnasieskolernes behov. Til eksempel har dialogen med gymnasieskolen resulteret i, at uddannelsen har udviklet et kursus i litteraturdidaktik, hvor de studerende kommer ud i gymnasieskolen som et led i undervisningen (Dokumentationsrapporten s. 3). Udover dialogen med gymnasieskolen indgår nordisk sprog og litteratur også i en løbende dialog med censorkorpset. Denne dialog foregår både i form af modtagelse af årlige censorrapporter og via løbende dialog med censorer og med formandskabet for det store landsdækkende korps. Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet kan konstatere, at mere end 75 % af bachelordimittenderne i nordisk fortsætter i videreuddannelse på institutionen. Det er i forlængelse heraf akkrediteringspanelets vurdering, at der er en tæt 15

19 kontakt og koordination mellem bachelor- og kandidatuddannelsen, idet de to uddannelser hører under samme studienævn og studieleder (Dokumentationsrapporten s. 21). Dimittender/alumner Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at der er etableret en løbende dialog med uddannelsens dimittender i form af den erhvervsundersøgelse, som institutionen gennemfører en gang om året (Dokumentationsrapporten s 4, bilag 14). Det er endvidere akkrediteringspanelets vurdering, at resultaterne af denne dialog anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Således fremgår det af Dokumentationsrapporten, at undersøgelsens resultater drøftes i studienævn og institutråd samt på fælles medarbejdermøder, ligesom de anvendes i studie-og erhvervsvejledningen (Dokumentationsrapporten s. 4). Endvidere fremgår det af Dokumentationsrapportens besvarelse af kriterium 2, at Viden om beskæftigelsesmuligheder og jobprofiler for nordiskkandidater anvendes i alle former for vejlednings- og orienteringsarrangementer, bl.a. Åbent Hus, tilvalgsvejledning på semester, specialevejledningsarrangementer mv. (Dokumentationsrapporten s. 9). I tillæg til dimittendundersøgelserne har institutionen også taget initiativ til etablering af et alumnenetværk samt virtuelle netværk på LinkedIn. Herudover inddrages alumnerne i karrierevejledningen som rollemodeller i forbindelse med to årlige arrangementer, hvor de fortæller om deres egen karrierevej og deres vurdering af kompetencebehov på arbejdsmarkedet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set at kriterium 1 er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set at kriterium 1 er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 3-5, 21 Bilag 3: Notat vedr. ny studiestruktur på Det Humanistiske Fakultet Bilag 8: Kommissorium for Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel Bilag 9: Oversigt over medlemmer af Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel Bilag 10: Nyhedsbrev fra Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel, april

20 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet kan konstatere, at over 99 % af uddannelsens bachelordimittender fortsætter i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet 4-19 måneder efter dimission (opgjort for perioden ) (bilag 6). Heraf er langt hovedparten (i gennemsnit 93 %) under videreuddannelse, mens gennemsnitligt 5,3 % er i beskæftigelse (Dokumentationsrapporten s. 6). Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet kan konstatere, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra hovedområdet. Således var den gennemsnitlige ledighedsfrekvens for nyuddannede i perioden på 13 % (til sammenligning var landsgennemsnittet for humanistiske kandidater i samme periode 11 %) (Dokumentationsrapporten s. 6). Akkrediteringspanelet bemærker imidlertid, at der kan konstateres store udsving i ledighedsfrekvensen. Særligt bemærkes det, at ledighedsfrekvensen for dimittender fra AU i 2004 var næsten dobbelt så høj (23 %) som ledighedsfrekvensen på hovedområdet (13 %). De store udsving begrundes af institutionen dels i tilfældigheder pga. et lavt antal kandidater og dels i udsving i efterspørgslen på de primære arbejdsmarkeder: gymnasieskolen og kommunikationsbranchen (Dokumentationsrapporten s. 6-7). Som et supplement til de officielle ledighedstal, henviser institutionen endvidere til en undersøgelse gennemført af Det Humanistiske Fakultet i 2008 (bilag 5). Undersøgelsen dækker de kandidater i nordisk sprog og litteratur, som er dimitteret i perioden Af undersøgelsen fremgår det, at overgangsledigheden for nordiskkandidater er en smule længere end den gennemsnitlige overgangsledighed for humanistiske kandidater på AU, jf. nedenstående tabel. Institutionen begrunder dette med at gymnasieskolen, som den primære aftager af uddannelsens dimittender, kun slår stillinger op én gang årligt (Dokumentationsrapporten s. 6). Nordisk Fakultet total Jeg fik job før jeg var færdig med uddannelsen 22,3 27,9 0-3 måneder 21,0 25,3 4-6 måneder 24,0 19, måneder 18,9 17,0 > 1 år 13,7 10,8 Total 100 % 100 % N Af Dokumentationsrapporten s. 8 fremgår det, at Det Humanistiske Fakultet siden 2002 har arbejdet målrettet med at højne de studerendes job- og kompetencebevidsthed gennem hele uddannelsen. Fakultetet arbejder med denne strategi ud fra en antagelse om, at en studerende med høj grad af kompetence- og jobbevidsthed på den ene side målretter sin uddannelse og træffer kvalificerede valg undervejs, og på den anden side er bedre til at søge job og dermed oplever en lettere overgang fra uddannelse til job herunder mindsket overgangsledighed. Til støtte for strategien har institutionen iværksat en række konkrete tiltag, herunder: indføring af kompetencebeskrivelser i studieordningen, arbejdsmarkedsorienterede discipliner på kandidatuddan- 17

21 nelsen, professionaliseret karrierevejledning, gennemførelse og formidling af arbejdsmarkedsundersøgelser og ph.d.-informationsmøder (Dokumentationsrapporten s. 8-10). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at institutionen har redegjort for forhold, der kan forklare de forholdsvist store udsving i ledighedsfrekvensen blandt uddannelsens dimittender. Endvidere er det akkrediteringspanelets vurdering, at institutionen har sat fokus på problemet ved at udarbejde en strategi, der har til formål at lette overgangen til arbejdsmarkedet for kandidater i nordisk sprog og litteratur. Det er ligeledes akkrediteringspanelets vurdering, at der er overensstemmelse mellem dimittendernes beskæftigelse og uddannelsens kompetenceprofil. Til grund for denne vurdering ligger Dokumentationsrapportens redegørelse for, hvilke sektorer, brancher og stillingskategorier uddannelsens kandidater er placeret i (Dokumentationsrapporten s. 7-10, bilag 5). Heraf fremgår det blandt andet at - 59,2 % af kandidaterne i 2007 var beskæftiget med undervisning - 52,2 % af kandidaterne i 2007 var beskæftiget med tekstproduktion - 50,8 % af kandidaterne i 2007 var beskæftiget med analyse og/eller evaluering - 46,5 % af kandidaterne i 2007 var beskæftiget med rådgivning - 44 % af kandidaterne i 2007 var beskæftiget med administration og sekretariatsfunktioner. Akkrediteringspanelet er i forbindelse med ovenstående opmærksomt på, at procentangivelserne ikke summerer til 100 %, da hver respondent har kunnet angive flere jobfunktioner. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set at kriterium 2 er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set at kriterium 2 er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 1: Studieordningen for bacheloruddannelsen i nordisk sprog og litteratur 2008 Bilag 2: Studieordningen for kandidatuddannelsen i nordisk sprog og litteratur 2008 Bilag 3: Notat vedr. ny studiestruktur på Det Humanistiske Fakultet Bilag 5: Erhvervsundersøgelse for humanistiske kandidater, delrapport for Nordisk Institut 18

22 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmæssig dækning for uddannelsens fagområder Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at væsentlige dele af de fagområder, der undervises i, er dækket ind af instituttets forskningsfelter. Endvidere er det akkrediteringspanelets vurdering, at den forskning, der er tilknyttet uddannelsen, samvirker med praksis på relevante områder. Af dokumentationsrapporten s. 12 fremgår det, at undervisning i alle bacheloruddannelsens fagelementer varetages af undervisere, som har forskningsbaseret indsigt i det pågældende fagområde. På kandidatuddannelsen er fagudbuddet ikke fastlagt på forhånd. Dog er de overordnede emner (afhængigt af linje) afgrænset ved følgende tre moduler: Tekstarbejde, Kulturforståelse, og Kerneområde. Akkrediteringspanelet bemærker, at det for alle fagudbud på kandidatuddannelsen gælder, at forskernes aktuelle forskningsaktiviteter danner basis for fagets indhold. Således udbydes ingen kandidatudbud af undervisere uden forskningsbasering i feltet (Dokumentationsrapporten s. 12). Institutionen har i Dokumentationsrapporten s. 13 dokumenteret, at den forskning, der er tilknyttet instituttet, samvirker med flere forskellige praksisfelter. Først og fremmest forskes og undervises der på Nordisk inden for alle de områder, der inden for gymnasieskolen er opstillet som faglige mindstekrav. Gymnasieskolen er dermed et centralt pejlemærke for uddannelsens indhold og tilrettelæggelse samtidig med at forskningen bidrager til udvikling af et af gymnasieskolens største fagområder. Et andet og mere konkret eksempel på forskningens samvirke med praksis er et samarbejde med Århus Kommune om en længdeundersøgelse af virkningerne af kommunens skolepolitik på tosprogedes dansktilegnelse (Dokumentationsrapporten s. 13). Uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at de enkelte fagelementers læringsmål understøtter uddannelsens overordnede kompetenceprofil. Således kan der for bacheloruddannelsen konstateres en umiddelbar sammenhæng mellem de læringsmål, der opstilles for uddannelsen, det enkelte modul og de enkelte fagelementer. Til grund for vurderingen ligger studieordningens beskrivelse af kvalifikations- og kompetencemål formuleret på hhv. uddannelsesniveau, modulniveau og som konkrete læringsmål for de enkelte fagelementer (bilag 1). I forlængelse heraf har institutionen i Dokumentationsrapporten udfærdiget en samlet oversigt over bacheloruddannelsens kvalifikations- og kompetenceprofil sammenholdt med uddannelsens fagmoduler, hvoraf det fremgår, at alle uddannelsens kompetencemål er dækket ind af mindst ét fagmodul med dertil hørende fagelementer (s. 14). Herudover gives der i Dokumentationsrapporten med udgangspunkt i modulet Sprog og herunder fagelementet Sprog 3 et mere detaljeret eksempel på, hvorledes uddannelsens enkelte fagelementer bidrager til at understøtte uddannelsens overordnede kompetenceprofil (s ): For disciplinen Sprog 3 hedder det, at der ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil blive lagt vægt på i hvor høj grad 19

23 den studerende: - kan danne sig et overblik over og oparbejde en elementær indsigt i sprogvidenskabelige emner - viser viden om de valgte emners sprogvidenskabelige betydning og centrale teorier vedrørende emnerne - kan foretage teoretisk baserede analyser af delaspekter af de valgte emner - kan foretage globale analyser af forskellige teksttyper. Herudover fremgår det af kvalifikations- og kompetencebeskrivelsen for modulet Sprog (som Sprog 3 er en del af) at den studerende via modulet samlet set skal opnå følgende kvalifikationer og kompetencer: - viden om dansk fonetik, grammatik, semantik, tekstlingvistik og pragmatik som redskaber for kommunikation. - evne til at udtrykke sig korrekt, varieret og hensigtsmæssigt i forskellige sprogbrugssituationer på grundlag af viden om det danske sprogs opbygning. - kendskab til moderne sprogvidenskabelige teorier og metoder og evne til at arbejde med sprogvidenskabelige teorier. - evne til at lave grammatisk, stilistisk og pragmatisk analyse af et bredt spektrum af danske sproglige tekster. - have faglige forudsætninger for at kunne undervise i dansk sprog på gymnasialt niveau og formidle tilsvarende stof i andre sammenhænge. - på et reflekteret sprogvidenskabeligt grundlag at kunne gennemføre grammatiske, stilistiske og pragmatiske analyser af tekster fra forskellige perioder, i forskellige genrer og i forskellige medier (Dokumentationsrapporten s , bilag 1). Til sammenligning har modulet Sprog og fagelementet Sprog 3 særligt til formål at understøtte følgende kvalifikations- og kompetencemål i uddannelsens samlede kompetenceprofil: - Færdighed i at kommunikere sikkert, hensigtsmæssigt og kreativt på et korrekt dansk i forskellige situationer - Grundlæggende viden om det danske sprogs bygning, brug, historie og variation - Grundlæggende kendskab til begreber, metoder og teorier inden for sprog og litteraturvidenskab såvel som inden for et bredere humanistisk og kulturelt område. - Have faglige forudsætninger for at kunne undervise i dansk på gymnasialt niveau og formidle tilsvarende stof i andre sammenhænge - Kunne gennemføre grammatiske, stilistiske og pragmatiske analyser af tekster fra forskellige perioder, i forskellige genrer og i forskellige medier på et reflekteret sprogvidenskabeligt grundlag. - Kunne analysere og reflektere over og vurdere dannelsesprocesser og kulturelle, historiske og æstetiske fænomener i deres samfundsmæssige og globale sammenhæng - Kunne formulere og løse specifikke opgaver og forholde sig reflekterende til omfattende problemstillinger og problemkomplekser, både selvstændigt og i samarbejde med andre, inden for givne tidsrammer. - Evne til at beskrive, analysere og fortolke tekster fra forskellige perioder, i forskellige genrer og i forskellige medier, herunder billedmedier. Ovenstående eksempel viser således, at der er en umiddelbar sammenhæng mellem de læringsmål, der er opstillet for fagelementet Sprog 3, og de punkter, som er specificeret i modulets og uddannelsens kvalifikations- og kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet er dog opmærksomt på, at det også forholder sig sådan, at kvalifikationer og kompetencer specificeret på modul- og uddannelsesniveau sammenfatter læringsmål for flere forskellige fagelementer (Dokumentationsrapporten s. 15). Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at de enkelte fagelementers læringsmål understøtter uddannelsens overordnede kompetenceprofil. Således kan der for kandidatuddannelsen i lighed med bacheloruddannelsen konstateres en umiddelbar sammenhæng mellem de læringsmål, der opstilles for hele uddannelsen, det enkelte modul og de enkelte fagelementer. 20

24 Til grund for vurderingen ligger studieordningens beskrivelse af kvalifikations- og kompetencemål formuleret på hhv. uddannelsesniveau, modulniveau og som konkrete læringsmål for de enkelte fagelementer (bilag 2). I forlængelse heraf har institutionen i Dokumentationsrapporten udfærdiget en samlet oversigt over kandidatuddannelsens kvalifikations- og kompetenceprofil sammenholdt med uddannelsens fagmoduler, hvoraf det fremgår, at alle uddannelsens kompetencemål er dækket ind af mindst et fagmodul med dertil hørende fagelementer (s.16). Akkrediteringspanelet er i den forbindelse opmærksom på, at fagudbuddet på kandidatuddannelsen til en vis grad varierer fra semester til semester. Denne variation i fagudbud er som tidligere nævnt dog afgrænset ved et antal nærmere angivne emner/moduler. Dette betyder, at der i studieordningen for alle uddannelsens moduler er givet en generel beskrivelse af, hvilke kvalifikationer og kompetencer den studerende skal erhverve sig via modulet, ligesom der for modulets underordnede fagelementer er givet en generel beskrivelse af fagets formål. Det er på denne baggrund akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsen har sandsynliggjort, at kompetenceprofilen understøttes af uddannelsens fagelementer. For at illustrere, hvorledes uddannelsens enkelte fagelementer bidrager til at understøtte uddannelsens overordnede kompetenceprofil er der i Dokumentationsrapporten redegjort for modulet Kerneområde og fagelementet Kerneområde 1 (s ). Eksemplet viser, at der er en umiddelbar sammenhæng mellem de kompetencer, der udprøves i fagelementet Kerneområde 1, og de mål, som er specificeret i modulets og uddannelsens kvalifikations- og kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet er i forlængelse af dette eksempel opmærksomt på, at det også forholder sig sådan, at kvalifikationer og kompetencer specificeret på modul- og uddannelsesniveau understøttes af læringsmål for flere forskellige fagelementer (Dokumentationsrapporten s. 17). Faglige mindstekrav Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen lever op til de faglige mindstekrav, som er beskrevet i vejledningen nr. 5 af 18. januar Oversigten på side i Dokumentationsrapporten viser hvilke moduler, der sikrer de faglige mindstekrav på bacheloruddannelsen (jf. Legalitetsdelen). Fagområdets videnskabelige teorier og metoder Gælder kun for bacheloruddannelsen Det er akkrediteringspanelets vurdering, at bacheloruddannelsen i nordisk sprog og litteratur giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder samt færdigheder i at vurdere og anvende disse. Til grund for vurderingen ligger studieordningen for bacheloruddannelsen i nordisk sprog og litteratur (bilag 1), hvori der gives en uddybende beskrivelse af de enkelte fagelementer. Endvidere fremgår det af Dokumentationsrapporten s. 19, at samtlige fagelementer på bacheloruddannelsen bidrager til at den studerende erhverver sig viden om sprog-, litteratur-, og medieteorier og metodiske tilgange, samtidig med at den studerende i undervisningen og via prøverne udvikler sine metodiske kompetencer. Herudover fremhæves i Dokumentationsrapporten tre eksempler på, hvordan de studerende på forskellig vis arbejder med danskfagets videnskabelige teorier og metoder - og opnår færdigheder i at vurdere og anvende disse. Der henvises konkret til fagdisciplinerne: - Litteraturanalyse, hvor der arbejdes eksplicit med udviklingen af de studerendes forskningsmetodiske kompetencer og disses omsætning i analytisk og formidlende praksis. - Studium generale, hvor de studerende gives mulighed for at forholde sig refleksivt til deres fag og få skærpet bevidstheden om de specifikke teorier og metoder, der arbejdes med på de øvrige kurser. - Bachelorprojektet, som sigter mod at bringe den studerende i stand til i fremstillingen af projektets givne emne at kunne oparbejde substantiel, relevant viden og formå at vælge en teoretisk og metodisk reflekteret vinkel, hvorudfra denne viden kvalificeret lader sig analysere og systematisere (Dokumentationsrapporten s. 19). 21

25 Gælder kun for kandidatuddannelsen Det er akkrediteringspanelet vurdering, at kandidatuddannelsen i nordisk sprog og litteratur giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier, erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets metoder og teorier samt færdigheder i at anvende videnskabelige metoder. Til grund for vurderingen ligger studieordningen for kandidatuddannelsen i nordisk sprog og litteratur (bilag 2), hvori der gives uddybende information om de enkelte fagelementer. Herudover fremhæves i dokumentationsrapporten tre eksempler på, hvordan de studerende på forskellig vis arbejder med danskfagets videnskabelige teorier og metoder, opnår erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagets metoder og teorier samt færdigheder i at anvende videnskabelige metoder. Der henvises konkret til fagdisciplinerne: - Kerneområde, hvor de studerende på baggrund af kendskab til sprog-litteraturvidenskabelige teorier og metoder opøves i at kunne beskrive, analysere, fortolke og vurdere nordiske tekster fra forskellige perioder, forskellige genrer og i forskellige medier. - Tekstarbejde, hvor den studerende vurderes på om han/hun kan anlægge en metodisk og kritisk tilgang, demonstrere teoretisk indsigt, forholde sig perspektiverende til de relevante tekster, teorier og positioner inden for det pågældende faglige område og vise fortrolighed i anvendelse af relevant fagterminologi. - Speciale, hvor den studerende skal vise, at han/hun selvstændigt kan planlægge og gennemføre en fokuseret videnskabelig undersøgelse, er i stand til på et højt fagligt niveau at anvende videnskabelige metoder og teori i arbejdet med en specifik faglig problemstilling og er i stand til kritisk at forholde sig til valg af metode og teoretisk grundlag (Dokumentationsrapporten s. 19). Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 1: Studieordning for bacheloruddannelsen i nordisk sprog og litteratur, 2008 Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i nordisk sprog og litteratur,

26 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at en væsentlig andel af de medarbejdere, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af uddannelsen er VIP er. Af Dokumentationsrapporten s. 21 fremgår det, at de ansvarlige for uddannelsens tilrettelæggelse er studielederen og Studienævnet ved Nordisk Institut. Studielederen og de tre øvrige VIP-studienævnsmedlemmer er alle aktive forskere inden for uddannelsens felter, og dækker områderne dansk sprog, litteraturhistorie-, -teori og -analyse samt norrøne studier (jf. bilag 21). Endvidere fremgår det af dokumentationen, at den konkrete tilrettelæggelse af uddannelsen sker i samråd med de VIP-grupper, der indgår i undervisningen i de enkelte fagelementer og samtidig forsker i deres undervisningsområde (Dokumentationsrapporten s. 21). Antal studerende pr. VIP Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det er akkrediteringspanelets vurdering, at forholdet mellem antal VIP og studerende sandsynliggør, at de studerende kan have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. Således kan det på baggrund af Dokumentationsrapporten konstateres, at stud/vip ratioen for det akademiske år var 18,4 (antallet af studerende pr. 1/ var 515 og antallet af VIP er 28). Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at denne ratio ikke indbefatter studerende indskrevet på sidefag/supplering ved Nordisk Institut. Studenterbestanden på sidefags/suppleringsuddannelsen er i 2008 opgjort til 214 (Dokumentationsrapporten s. 53). Således kan stud/vip ratioen indeholdende studerende indskrevet på både det centrale fag og på sidefag/suppleringsfag opgøres til 26. Akkrediteringspanelet er endvidere opmærksomt på, at de studerende i forbindelse med besøget gav udtryk for, at de trods muligheden herfor ikke oplever at have en tæt kontakt til uddannelsens forskere, og at de eksempelvis kun sjældent bliver inddraget i igangværende forskningsprojekter. VIP/DVIP-ratio Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kurser, fag og projekter er forskningsmæssigt baseret. Til grund for denne vurdering ligger institutionens opgørelse over forholdet mellem VIP og DVIP. Af denne opgørelse fremgår det, at antal DVIP-årsværk opgjort for 2008 var hhv. 0,91 for bacheloruddannelsen og 0,17 for kandidatuddannelsen, mens antal VIP-årsværk for samme periode er 12,9 for bacheloruddannelsen og 14,1 for kandidatuddannelsen. Dette resulterer i en VIP/DVIP ratio på hhv. 14,18 for bacheloruddannelsen og 82,94 for kandidatuddannelsen (Dokumentationsrapporten s. 21). Panelet kan med henvisning til ACE Denmarks Notat om sammenligningsgrundlag, november 2009 således konstatere, at VIP/DVIP-ratioen på uddannelsen er væsentlig højere end VIP/DVIP-ratioen for hovedområdet på landsplan. Hvad angår de få undervisningsforløb, som ikke er varetaget af VIP, er det akkrediteringspanelets vurdering, at undervisningens forskningsbasering er sikret. Således fremgår det af Dokumentationsrapporten s. 22, at DVIP er fast integreret i undervisergrupper og fagsektioner, hvori der diskuteres såvel forskning som undervisningsforhold og -planlægning. Endvidere tilbydes uddannelsens DVIP dialog om løbende feedback på 23

27 læseplaner fra såvel studieledelse som faggrupper. Endelig fremhæves det i Dokumentationsrapporten, at de få DVIP er, som er tilknyttet uddannelsen, typisk selv har forskningskvalifikationer. Disse undervisere er således selv i stand til at levere undervisning, som er i tæt kontakt med forskningsudviklingen (Dokumentationsrapporten s. 22). Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set at kriterium 4 er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set at kriterium 4 er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 21: CV og publikationslister for uddannelsens tilrettelæggere 24

28 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmiljøet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det er akkrediteringspanelets vurdering, at forskningsmiljøet bag uddannelsen har en høj kvalitet. Akkrediteringspanelet bemærker imidlertid, at antallet af peer-reviewed artikler er forholdsvist lavt i 2006, hvilket dog opvejes af en væsentlig stigning i de efterfølgende år. Denne vurdering er baseret på uddannelsens opgørelse over forskningspublikationer i perioden , som fremgår af tabellen nedenfor (jf. Dokumentationsrapporten s. 23). Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at det af tabellen ikke fremgår, hvor mange VIP er, der har bidraget til de oplyste tal. Akkrediteringspanelet kan på baggrund af den publikationsliste, som institutionen refererer til i forbindelse med samme tabel, dog konstatere, at der i perioden var tilknyttet i alt 42 forskere til uddannelsen i nordisk sprog og litteratur (bilag 24). Af universitetets høringssvar af 25. maj 2010 fremgår det, at en del af forklaringen på det lave antal peerreviewed artikler i 2006 er: at der på daværende tidspunkt var en mindre opmærksomhed på fagfællebedømmelse. Siden 2006 er flere af de typiske publikationskanaler gået over til fagfællebedømmelse, og samtidig er flere forskere blevet mere opmærksomme på at registrere, om publikationer er fagfællebedømt. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på det oplyste forhold, som fremgår af høringssvaret, men vurderer, at det ikke har betydning i forhold til den samlede vurdering af kriterium 5, idet kriteriet forud for høringssvaret var vurderet tilfredsstillende opfyldt. Forskningsmiljøets internationale samarbejde Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen deltager aktivt i internationalt samarbejde. Til grund for vurderingen ligger institutionens kvalitative beskrivelse af en række af uddannelsens internationale samarbejdsrelationer (Dokumentationsrapporten s. 24) samt en samlet opgørelse over internationale forskningsaktiviteter ved Nordisk Institut (bilag 23). Af førnævnte dokumentationsmateriale fremgår det bl.a., at flere af uddannelsens forskere jævnligt - optræder som gæsteundervisere ved udenlandske universiteter ligesom instituttet selv modtager et stort antal internationale gæsteforelæsere (flere af uddannelsens forskere har eksempelvis været på længerevarende ophold ved amerikanske universiteter, bl.a. som Fulbright-professorer) - optræder som foredragsholdere på internationale konferencer (dette er sket ca. 72 gange i perioden , bilag 23) 25