ROSKILDE KLOSTER. Til Roskilde Kommune. Høringssvar - Omdannelse af Sortebrødre Plads. 1. Generelt

Transkript

1 ROSKILDE KLOSTER Roskilde den 25. oktober 2017 Til Roskilde Kommune Høringssvar - Omdannelse af Sortebrødre Plads 1. Generelt Roskilde Kloster kan generelt støtte de af Roskilde Kommune fremsatte planer om at omdanne Sortebrødre Plads og pladsens omgivelser. Omdannelsen vil kunne medføre et meget tiltrængt løft til den østlige ende af byen og vil kunne give en indbydende ankomst til byen og smuk og levende start på Kulturstrøget. Roskilde Kloster er ligeledes enig i det overordnede formål, at skaffe flere boliger i bymidten, at etablere underjordisk parkering og parkeringshus, at etablere yderligere forretninger i området og at omdanne det nuværende triste område præget af det store udendørs parkeringsanlæg og bagsiden af forretningerne i Algade til et mere levende byrum med mange aktivitetsmuligheder. Roskilde Kloster finder generelt, at der gennem de anførte krav til byggematerialer, til bygningers og anlægs fysiske udformning og til placeringer af nye bygninger tages vidstrakte hensyn til beliggenheden i et følsomt kulturområde omkring Roskilde Bibliotek og Roskilde Kloster. Specielt kravene om røde mursten og saddeltage i røde tegl i flere af delområderne vil være med til at bevare det nuværende karakteristiske, ensartede præg i forbindelse med klosteret og biblioteket. 2. Roskilde Kloster Roskilde Kloster er i sin helhed fredet. Om fredningen skriver Slots- og Kulturstyrelsen i fredningsbeskrivelsen blandt andet: Roskilde Klosters miljømæssige værdi relaterer sig til den enestående helhed af bygninger, have, gårdsplads og mure, som definerer og afgrænser klosterområdet fra den omkringliggende by. Roskilde Kloster ligger således som en unik, kulturhistorisk oase midt i Roskilde by. Roskilde Klosters kulturhistoriske værdi knytter sig først og fremmest til det samlede anlægs bibeholdte karakter af kloster, som dette viser sig i den tydelige og bevidste afgrænsning af området fra den omkringliggende by. Hertil kommer den synlige akse fra Hovedbygningens centralt placerede hoveddør ad Sankt Ols Stræde og Domkirkestræde til Roskilde Domkirke. Aksen vidner om klosterets historiske betydning og magt. Hovedbygningens arkitektoniske værdi relaterer sig i det ydre til den trelængede, sengotiske bygnings symmetriske og karakterfulde fremtræden i blank mur af kraftige munkesten. Den stringens og soliditet som de rå teglsten, den lukkede sydvendte gavl, det ubrudte heltag og den massive sokkel udtrykker, understøttes af bygningens få, men sigende detaljer i form af aftrappede gavle med blændinger samt frontgavlens årstal og klokke. Denne massive, borgagtige fremtræden brydes dog af den tætte og taktfaste, barokke vinduessætning der visuelt åbner gård- og havesiderne op, og tilfører den sengotiske bygning et herskabeligt og elegant udtryk. Sankt Peders Stræde 8E, 4000 Roskilde Tlf.: info@roskildekloster.dk

2 I bygningernes ydre knytter de fredningsmæssige værdier sig til det samlede bygningskompleks med de oprindelige og ældre detaljer, herunder sokler, murværk, døre, vinduer, gesimser, gavle, blændinger og tage med skorstene. Hertil kommer den oprindelige og traditionelle materialeholdning. (Besigtigelsesdato: , Journalnummer: / ) Roskilde Kloster må således betegnes som et af byens største historiske kulturklenodier - kun overgået af Roskilde Domkirke. Den unikke placering midt i byen med et stort sengotisk, muromkranset, klosterlignende anlæg kræver helt særlig hensyntagen ved bebyggelse og anlæg i nærheden af klostergrunden. I 1950-erne og igen i 1970-erne, da Roskilde Kommune byggede og udvidede sit bibliotek, tog kommunen vidstrakte hensyn til det nærliggende kloster. Blandt mange tiltag var de vigtigste, at man opførte biblioteket i afpasset længebyggeri i røde mursten med saddeltage i røde tegl, og ikke mindst, at biblioteksbyggeriet blev udført med en etage under jorden og kun en etage over jorden, for at det ikke skulle komme til at dominere klosteret. 3. Specifikke bemærkninger På ovenstående baggrund har klosteret følgende indsigelser overfor dele af lokalplanen: KLOSTERETS FREDNING Som nævnt er klosteret i sin helhed fredet og af Slots- Kulturstyrelsen blandt andet betegnet som en enestående helhed og en unik, kulturhistorisk oase midt i Roskilde by. Specielt hovedbygningen fra 1565, som ligger tættest på det område, der er omfattet af lokalplanforslaget, er karakteriseret som en særdeles autentisk og historisk meget interessant bygning. Efter Roskilde Klosters opfattelse gøres der i lokalplanforslaget alt for lidt ud af at beskrive det unikke ved klosteret, dets fredede bygninger, haveanlægget og den omkransende mur - og den enestående betydning klosteret derved har for Roskilde generelt og sine nære omgivelser specielt. Mere fyldestgørende oplysninger i lokalplanforslaget om Roskilde Klosters kulturhistorie, arkitektur, miljø og de samlede bærende fredningsværdier ville medvirke til en mere afbalanceret forståelse af de hensyn, som bør tages ved nybyggeri og nyanlæg af offentlige områder i de klosternære områder. Der er ligeledes ikke redegjort for eventuelle konsekvenser af delområdernes placering inden for den i Naturbeskyttelseslovens 19 angivne beskyttelseslinje for kirker. Roskilde Kloster er ikke fredet fortidsminde som oplyst i lokalplanforslaget. Der ligger på klosterets grund et fredet fortidsminde i form af underjordiske ruiner af det nedrevne Sankt Chatarinae Kloster og kirke mv. Da det i sin helhed er under jorden, er der ingen beskyttelseslinje i den forbindelse. Selve Roskilde Kloster (det tidligere Roskilde adelige Jomfrukloster) er imidlertid fredet. Det gælder alle bygningerne, klostergården, haveanlægget og den omkransende klostermur. Det foreslås, at lokalplanforslagets afsnit om kulturhistorie (s. 17) ændres, således at punktet om fredet fortidsminde justeres, så det beskriver de faktiske forhold. Endvidere foreslås, at der - med udgangspunkt i Kulturstyrelsens fredningsbeskrivelse af Roskilde Kloster - tilføjes en mere detaljeret redegørelse for Roskilde Klosters bærende fredningsværdier og de heraf afledte konsekvenser for byggeri og anlæg i det klosternære område. Det foreslås, at der i lokalplanforslaget gøres rede for reglerne for byggeri og anlæg i kirkenære omgivelser, og oplyses om, hvorvidt der i Klosterkirkens konkrete tilfælde

3 er konsekvenser for lokalplanforslagets retningslinjer for nybyggeri og -anlæg. UDFORMNING AF KOMMENDE OFFENTLIGE ANLÆG Roskilde Kloster og andre omkringliggende boliger har gennem årene været udsat for mange problemer fra den syd for klosteret liggende Klosterpark ved Algade 31 og fra Rosenhaven. Der forekommer ofte - og især ved aftenstide - meget støjende aktiviteter, uhæmmet drikkeri, hash-salg, småkriminalitet, hærværk og tyveri. Udformningen af disse to parker med skjulende hække, bordeopstillinger og en forfalden legeplads nærmest inviterer uheldige elementer til disse uønskede aktiviteter. Det foreslås, at der i lokalplanen fastsættes regler for udformningen af kommende offentlige anlæg, byrum, siddeområder, legepladser mv. i delområderne således at der tages ethvert nødvendigt hensyn til, at indretningen ikke opfordrer til generende eller kriminelle aktiviteter i områderne, ligesom der ved fastlæggelse af passende adfærdsregulerende bestemmelser (f.eks. alkoholforbud i de offentlige byrum mv.), sikres, at der i tide kan gribes ind, såfremt problemer alligevel opstår. STØJFORHOLD I øjeblikket er områderne omkring klosteret og biblioteket, bortset fra de ovenfor nævnte gener og bortset fra de tilbagevendende højlydte koncerter i Folkeparken, generelt ganske stille områder med mange boliger vendende ud mod den ny Sortebrødre Plads. Roskilde Kloster finder, at der bør gøres mest muligt for at sikre, at området fortsat kan have karakter af et stille beboelsesområde uden høj musik, larm fra udendørsservering eller andre støjende aktiviteter. Miljøet, herunder især støjmiljø i boligområder, spiller en større og større rolle for borgerne, og der bør derfor ageres proaktivt på dette område i forbindelse med udarbejdelse af den endelige lokalplan. Behovet vil i særlig grad være at lokalplanen fastsætter restriktioner for aktiviteter om aftenen og om natten. Det foreslås, at Roskilde Kommune ved fastsættelse af passende bestemmelser og restriktioner i lokalplanen sikrer, at dels kommunen og dels kommende bygherrer, ejere og erhvervslejere ikke etablerer virksomheder eller aktiviteter, som ved unødig støj ødelægger miljøet for de omkringliggende boligbebyggelser, biblioteket og klosteret. DELOMRÅDE D I delområde D, byggefelt 12 (den gamle biograf) vil 3½ etage ud mod vejen Ved Klostermuren være alt for højt. Det vil helt dominere det klosternære område, og vil give en trykkende fornemmelse mod vejen, hvor der i dag blot er en række træer og anden bevoksning, som nådigt skjuler den forfaldne biograf. Nybyggeri i 3½ etage i op til 15,5 meters højde vil virke helt urimeligt højt i forhold til bibliotekets ene etage og klosterets to etager. Et så højt byggeri vil ligeledes i betydelig grad forstyrre det nuværende behageligt indtryk af klosterstiens østlige ende - med klosteret og bibliotekets afstemte, lave byggeri - som et samlet grønt område omfattende den østlige ende af klosterhaven, Rosenhaven, bibliotekets bevoksede parkeringsplads og bevoksningen langs den gamle biograf (matrikel 72d). Et sådant højt nybyggeri vil have tilsvarende negative effekt på et kommende nyt offentligt anlæg i forbindelse med en ny biblioteksindgang ved Rosenhavens nuværende placering. Det foreslås, at der i delområde D, byggefelt 12 (den gamle biograf) maksimalt må

4 bygges i 2½ etage (to etager med udnyttet tagetage) med maksimal højde på 12,5 meter. DELOMRÅDE B OG E I delområderne B og E bør samme betragtning gøres gældende. Byggeri i 3½ etage og med en højde på 17 meter i disse delområder lige over for biblioteket og ud mod vejen Ved Klostermuren vil dominere området og få det smukt udformede og bevaringsværdige biblioteksbyggeri, som er afpasset sin oprindelige beliggenhed i et villaområde og som nabo til det fredede kloster, til at fremstå som et ligegyldigt lilleputbyggeri. Nybyggeri i disse to områder langs med Ved Klosterstien vil også være synligt fra klosteret og vil specielt kunne forringe den fine udsigt fra klosterets enestående riddersal. Kommunens intention om at nybyggeriet mod Dronning Margrethes Vej skal være lavt og blive højere og højere mod Algade er rigtig, men bør også finde anvendelse i forhold til kloster og bibliotek, således at byggeriet i den vestlige ende af delområderne B og E starter i lavere højde, som så kan øges i byggeriet længere mod øst. Det foreslås, at der i delområde B, i den vestligste del af byggefelt 5 mod vejen Ved Klostermuren og i delområde E, byggefelt 4 maksimalt må bygges i 2½ etage (to etager med udnyttet tagetage) med maksimal højde på 12,5 meter eller maksimalt samme højde som den nuværende bygning tilhørende Schmeltz Stiftelse. NY FORPLADS TIL BIBLIOTEKET I lokalplanforslaget anføres, at den eksisterende rosenhave i delområde F skal udvikles til en ny forplads og have, der skal understøtte bibliotekets aktiviteter. Såfremt dette skal tages som udtryk for, at det kun er Rosenhaven, som skal omdannes, har klosteret ikke indvendinger herimod. Imidlertid omfatter delområde F også andre af kommunens arealer, blandt andet Akaciehaven og bibliotekets personaleparkering. Ud fra de i lokalplanforslaget indeholdte skitser kunne man få det indtryk - selv om det ikke beskrives specifikt - at den nuværende personaleparkeringsplads i planmæssige henseende opfattes som en del af Rosenhaven. Akaciehaven, som er en del af den tidligere klosterhave omkring den enestående ca. 275 år gamle Uægte Akacie (Robinia pseudoacacia), fik i sin tid forholdene reguleret i forbindelse med salget af området fra klosteret til Roskilde Kommune. I den forbindelse aftaltes det blandt andet, at der ikke kan være offentlig adgang til Akaciehaven, og der blev fastsat nærmere regler om hegning mod personaleparkeringen og om anvendelsen af den ud til Akaciehaven vendende bibliotekslænge udelukkende til ikke-publikumsrettede aktiviteter. Roskilde Kloster har ikke umiddelbart kunnet finde tilsvarende aftaler eller servitutter, som regulerer det område, hvorpå personaleparkeringen for øjeblikket er placeret, ud over den almindelige servitut på de tidligere klostergrunde, som forhindrer aktiviteter, der medfører møg og støj. Da området grænser direkte op til klosterhaven, er Roskilde Kloster selvsagt yderst interesseret i, at der ikke bliver gennemført ændringer på dette område, som medfører gener for klosteret f.eks. ved ophold, indkig, støjende adfærd og lignende i forbindelse med eventuel kommende bebyggelse, byrum, legepladser, legeredskaber, større siddeområder, pladsdannelse eller lignende. Såfremt der måtte være planer om omdannelse af dette område i forbindelse med en ændring af adgangsforholdene til biblioteket, vil det samtidig medføre nedlæggelse af de derværende ca. 25 p-pladser og p-pladsen til bogbussen. En omdannelse af pladsen ville således medføre behov for etablering af yderligere 25 parkeringspladser i det kommende byggeri samt anden placering af containere, bogbus mv. i forbindelse med biblioteket.

5 Det foreslås, at der i delområde F, i forbindelse med etablering af en ny forplads til Roskilde Bibliotek, udelukkende etableres ny offentlig plads inden for rammerne af den eksisterende rosenhave, og at dette beskrives specifikt i lokalplanen. Det foreslås, at lokalplanen specifikt fastsætter, at personaleparkeringspladsen mellem Rosenhaven og Roskilde Kloster, inklusive den nuværende eller tilsvarende beplantning og den afpassede brostensbelægning, bibeholdes som en stødpude mellem de mere publikumsorienterede, støjende aktiviteter på den nye Sortebrødre Plads med biblioteksforplads, boliger, legepladser, butikker, caféer mv. og klosteret, som herved fortsat kan henligge i et roligt og afpasset miljø, der er i harmoni med klosterets bærende fredningsværdier. Herved vil kommunen også efterleve den på området fastlagte servitut om forbud mod støjende virksomhed. Det foreslås, at Roskilde Kommune i lokalplanen giver oplysning om samtlige servitutter, der måtte påhvile de klosternære områder samt om aftaler i forbindelse med kommunens køb af jorden, og redegør for de konsekvenser, som sådanne servitutter og aftaler måtte have for den fremtidige anvendelse af de områder, der er omfattet af lokalplanen. På vegne af direktionen for Roskilde Kloster, Den Skeel-Juel-Brahe ske Stiftelse Søren Lyder Jacobsen Klosterforvalter