Brændselsomlægning på Avedøreværket:

Transkript

1 Brændselsomlægning på Avedøreværket: - Fleksibelt brændselsvalg og øget anvendelse af biomasse - Genindfyring af aske - Medforbrænding af affald Del 1 Forslag til Kommuneplantillæg Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 Januar 2010

2 HVAD ER EN VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVMreglerne for anlæg på land fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr af 6. december Reglerne, der gælder på søterritoriet, fremgår af Transportministeriets bekendtgørelse nr. 809 af 22. august 2005 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM). Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en såkaldt. Formålet med n er at give det bedst mulige grundlag for både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Inden n bliver udarbejdet, indkaldes ideer og forslag til det videre arbejde. Det kan f.eks. være ideer til hvilke miljøpåvirkninger, der skal tillægges særlig vægt og forslag om alternativer. n påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora jordbund, vand, luft, klima og landskab materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. n offentliggøres sammen med et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplantillægget og n med ikke teknisk resume af VVM redegørelsen udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. I nogle tilfælde varetager miljøministeriets lokale miljøcenter imidlertid opgaven. Det gælder bl.a. for anlæg, hvor staten er bygherre eller godkendende myndighed efter anden lovgivning eller som kræver planlægning i mere end to kommuner. Forslag til Kommuneplantillæg med og ikke teknisk resume for omlægning af brændselsindfyringen samt medforbrænding af affald på Avedøreværket. Tillæg til Hvidovre Kommuneplan. Udgivet januar 2010 af Ny Østergade Roskilde Telefon post@ros.mim.dk Kun internetudgave ISBE ISBN

3 Forslag til Kommuneplantillæg DEL Indledning Læsevejledning Tillæg nr. 9 til Kommuneplan Hovedstrukturretningslinjer Retningslinjer Rammer for lokalplanlægningen Planlægningsredegørelse Nuværende arealanvendelse og aktiviteter i området Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen Kommuneplan Forslag til Kommuneplan De kystnære dele af byzonen Region Hovedstadens udviklingsplan Vand- og naturplaner Andre sektorplaner Natura 2000 område nr. 143, Fuglebeskyttelsesområde nr. F111 og Habitatområde H127. Vestamager og havet syd for Bilag 4 arter i henhold til Habitatdirektivet National naturbeskyttelse Områder omfattet af Naturbeskyttelseslovens Fredninger Miljørapport i henhold til miljøvurderingsloven Indledning Påvirkningsområdet Udviklingen i miljøet uden brændselsomlægningen Hovedvirkninger af brændselsomlægningen Valg af alternativ Afværgeforanstaltninger Overvågningsprogram

4

5 Forslag til Kommuneplantillæg DEL 1 1. Indledning Regeringens energiforlig fra februar 2008 lægger op til en større biomassefyring på de danske kraftværker for at begrænse udledningen af CO 2. I energiforliget åbnes der desuden mulighed for, at der fremover kan afbrændes kul på to af DONG Energys eksisterende kraftværksblokke. Med det ansøgte projekt ønsker DONG Energy at omlægge brændselsindfyringen på Avedøreværket, således at det mest energieffektive anlæg: Blok 2, også kan fyres med kul, og den nuværende kulfyrede Blok 1 omlægges til også at kunne indfyres med biomasse. Anvendelsen af det mest energieffektive anlæg til kul betyder, at elproduktionen kan øges ved anvendelse af samme mængde kul (dvs. mindre udledning af CO 2 ). DONG Energy har den 20. februar 2009 fået tilladelse fra Energistyrelsen til ombygning af Avedøreværkets Blok 1 og 2, således at der også kan fyres med henholdsvis biomasse og kul på de to blokke. Nærværende kommuneplantillæg giver DONG Energy mulighed for at udnytte Energistyrelsens tilladelse. Ombygningen af Avedøreværket vil på årsbasis resultere mere end en fordobling af anvendelsen biopiller på Avedøreværket. Når Blok 2 er omlagt til kulfyring, ønsker DONG Energy at kunne medforbrænde affaldsfraktionerne erhvervsaffald og storskrald på Blok 2, idet affald med fordel kan afbrændes sammen med kul. Medforbrænding af affald vil af forbrændingstekniske årsager altid skulle ske sammen med afbrænding af kul. Andelen af affaldsmedforbrænding på Avedøreværket forventes at blive max 10% af den indfyrede effekt i hovedkedlen på blok 2. De statslige mål for affaldsforbrænding er, at det ved afbrænding af affald skal sikres, at energiudnyttelsen optimeres. Derudover ønsker DONG Energy af kedeltekniske årsager og for at øge afsætningen af kulflyveaske til bygge- og anlægsindustrien at indblæse/genindfyre flyveaske fra Avedøreværket og fra andre værker, primært kulflyveaske, i de to blokke. 5

6 Forslag til Kommuneplantillæg Tabel1.0 viser de mulige brændselstyper i hovedkedlerne på de to blokke før/efter brændselsomlægningen. Anlægsdata Hovedkedel Blok 1 Hovedkedel Blok 2 Kul Olie Brændselsindfyring Nuværende Biomasse Naturgas Olie Ønsket Kul Olie Biomasse Biomasse Naturgas Olie Kul Affald Anlægseffekt Indfyring MW 595 (Overlast: 670) Virkningsgrad Kondensdrift Procent 42 % % Tabel 1.0. Brændselstyper i hovedkedlerne på de to blokke før/efter brændselsomlægningen Brændselsomlægningen og indfyringen af flyveaske på kraftværket er omfattet af Planlovens regler om Vurdering af Virkningen på Miljøet (VVM), jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Der henvises i den forbindelse til bekendtgørelsens bilag 1, pkt. 2a, hvoraf det fremgår af 2a, at konventionelle kraftværker og andre fyringsanlæg med en termisk ydelse på mindst 120 MW er omfattet. Med en ændring af Blok 2 til kulfyring, hvor blok 2 har en indfyret effekt på 805 MW, er ændringen så omfattende, at den er omfattet at punkt 38 på bilag 1: Enhver ændring eller udvidelse af projekter, der er opført i dette bilag, såfremt en sådan ændring eller udvidelse i sig selv opfylder de eventuelle tærskelværdier, der er fastsat i dette bilag. Projektet er nærmere beskrevet og vurderet i n, hvor spørgsmålet om mulige alternativer også er behandlet, herunder alternative placeringer og alternative tekniske løsninger. Selve brændselsomlægningen og indfyringen af flyveaske er VVMpligtige. Det betyder, at disse projekter ikke kan realiseres, før der er tilvejebragt et kommuneplantillæg med VVM. Som oftest er det kommunerne, der er VVM-myndighed, men da det er Miljøministeriets Miljøcenter Roskilde, der skal meddele de fornødne godkendelser efter miljøbeskyttelsesloven, så er det i henhold til 11 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning også, der skal udarbejde kommuneplantillægget med VVM og den efterfølgende VVM-tilladelse. De miljømæssige hovedproblemer, der behandles i n, vurderes at være forholdet til et nærliggende Natura 2000 område, de mulige påvirkninger af havmiljøet og udledning af forurenende stoffer til luften samt den heraf følgende luftkvalitet i området omkring værket. Herudover behandles alle miljøforhold, der kan siges i et eller andet omfang at kunne påvirkes af brændselsomlægningen. 6

7 Forslag til Kommuneplantillæg Samlet set vurderes det, at der ikke er nogen af de nævnte eller andre mulige miljøpåvirkninger, der omtales i n, der har et sådant omfang eller en sådan karakter, at påvirkningerne er så væsentlige, at projektet ikke kan gennemføres. Forslag til miljøgodkendelse offentliggøres sammen med forslaget til Kommuneplantillæg med VVM. 1.1 Læsevejledning Denne publikation er opbygget som tre dele Del 1 indeholder Forslag til kommuneplantillæg som er nærværende del. Denne del gennemgår forslag til kommuneplantillæg til Hvidovre Kommunes Kommuneplan Kapitel 2 indeholder en gennemgang af forholdet til anden planlægning. Kapitel 3 indeholder en miljørapport over kommuneplantillæggets virkning på miljøet. Miljørapporten er udarbejdet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Del 2 indeholder et ikke-teknisk resumé af den, der er indeholdt i del 3. s vurderinger af miljøpåvirkningerne fremgår af det ikke-tekniske resumé. Del 3 er n uden det ikke-tekniske resumé, som fremgår af del 2. Del 1 og del 2 er udarbejdet af som myndighed i samarbejde med DONG Energy som bygherre og Hvidovre Kommune. Del 3 er udarbejdet af DONG Energy som bygherre i samarbejde med som VVM-myndighed. Denne arbejdsdeling er betinget af, at VVM-myndigheden i henhold til planlovens 57a kan anmode bygherren om at give de oplysninger og foretage de undersøgelser, der er nødvendige for en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, når bygherren påtænker at etablere VVM-pligtige anlæg. I de fleste sager sker dette ved, at bygherren, evt. sammen med sine konsulenter, udarbejder et udkast til, som så færdigredigeres i samarbejde med VVM-myndigheden. Det er i sidste ende VVM-myndigheden, der er ansvarlig for gennemførelsen af den offentlige høring omkring forslaget til kommuneplantillæg med VVM. Samtidig med offentliggørelsen af forslaget til kommuneplantillæg med VVM, er der offentliggjort et forslag til miljøgodkendelse. 7

8 Forslag til Kommuneplantillæg 2 Tillæg nr. 9 til Kommuneplan Hovedstrukturretningslinjer Avedøre Holme sydøstlige del opretholdes som et område til tekniske anlæg med mulighed for kraftvarmeværk og vindmøller. I Kommuneplan 2005 er området benævnt 5D3, i forslag til Kommuneplan 2009 er området benævnt som 5T Retningslinjer Der udlægges en zone på 500 m fra kraftvarmeværket. Inden for denne afstand må der ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse, med mindre det kan godtgøres, at det ikke er forbundet med miljømæssige problemer. 2.3 Rammer for lokalplanlægningen Kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen 5D3 for Avedøreværket skal opretholdes til anvendelse af kraftvarmeanlæg. I forslag til Kommuneplan 2009 er området benævnt som 5T4. Det er en forudsætning, at det omtalte område har en rummelighed, der muliggør opførelse af de anlæg, der er nødvendige i forbindelse med brændselsomlægningen. 8

9 Forslag til Kommuneplantillæg 3 Planlægningsredegørelse 3.1 Nuværende arealanvendelse og aktiviteter i området Avedøreværket er beliggende på Avedøre Holme i det sydøstlige hjørne af Hvidovre Kommune. Avedøre Holme er med sine godt 450 ha landets største, samlede erhvervs- og industriområde. Området og afgrænsningen af Avedøreværket fremgår af figur 1. Det er et erhvervs- og industriområde, som er etableret på inddæmmede og opfyldte arealer. Amagermotorvejen adskiller området fra den øvrige del af Hvidovre Kommune. Den sydlige del af området, syd for Kystholmen rummer foruden Avedøreværket forskellige miljø- og energianlæg som spildevandsrenseanlæg, deponi, kommunal genbrugsplads og vindmøller. Figur 1 Avedøreværkets placering på Avedøre Holme syd for København Vejadgangen til området sker dels fra Nord ad Avedøre Havnevej, der har direkte tilslutning til Amagermotorvejen (E 20), dels fra Vest ad Stamholmen, der har tilslutning til Gammel Køge Landevej og Amagermotorvejen. Avedøreværket har egen havn med kajanlæg for forsyningsskibe mv. 3.2 Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen. Der er i Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen (HUR) fastlagt retningslinjer for kraftværker. Det fremgår af regionplanen, at omkring eksisterende og planlagte kraftværker, kraftvarmeværker og fjernvarmeværker over 100 MW indfyret effekt må der i kommune- og lokalplanlægningen ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse inden for en afstand af 500 meter, med mindre det kan godtgøres, at det ikke er forbundet med miljømæssige problemer. Retningslinjerne for vand i Regionplan 2005 er gældende, indtil vandplanerne vedtages, se afsnit For vandområdet ud for Avedøreværket er der fastsat en generel målsætning. Omkring udløbet for 9

10 Forslag til Kommuneplantillæg kølevand fra Avedøreværket er der i regionplanen fastsat et nærfelt med lempede miljøkrav. Nærfeltet dækker et område med en radius på 250 m omkring kølevandsudløbet. Regionplan 2005 er stadig delvist gældende. Fingerplan 2007 udlægger selve erhvervsområdet nord for Avedøreværket til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, miljøklasse 7. Det bemærkes, at Fingerplan 2007, som er et landsplandirektiv for hovedstadsregionen, der trådte i kraft 1. juli 2007, ikke berører Avedøreværket Kommuneplan 2005 I Kommuneplan 2005 har Hvidovre Kommune fastlagt specielle rammebestemmelser for lokalplanlægningen på Avedøre Holme. Avedøreværket er beliggende inden for område 5D3, der er beskrevet som et offentligt område med vindmølleanlæg og kraftvarmeværk som fremtidig anvendelse. Det bebyggede areal må højst være 10% af grundarealet. Max m³ pr. m² grundareal er 3,5 og den maximale bygningshøjde er 90 meter. Bestemmelserne for rammeområdets anvendelse og byggemulighederne ændres ikke i forbindelse med denne VVM Forslag til Kommuneplan 2009 I forslaget til Kommuneplan 2009 er området, hvor Avedøreværket er beliggende, udlagt til tekniske anlæg. Området er omfattet af rammebestemmelser for område 5T4, se figur 2. For dette område er anvendelsen fastlagt til forsyningsanlæg, kraftvarmeværk, solenergi- og vindmølleanlæg. Bebyggelsesgraden er sat til maksimalt 0,25, bebyggelsens rumfang må ikke overstige 4 m³ pr. m² grundareal og bygningshøjden må ikke overstige 90 m. Figur 2 Specielle rammebestemmelser for Avedøre Holme, Forslag til kommuneplan

11 Forslag til Kommuneplantillæg Lokalplaner Avedøreværket er desuden omfattet af Lokalplan 506 for Avedøreværket fra Lokalplanen er under revision, hvor den nye lokalplan får benævnelsen LP 513. Området må i henhold til udkastet til forslag til lokalplan anvendes til tekniske anlæg, kraftvarmeværk med tilhørende hjælpe- og serviceanlæg, lager og havnefaciliteter samt vindmøller og andre vedvarende energikilder. Figur 3 viser lokalplanområdet for Avedøreværket, der er opdelt i delområderne 1-3. Figur 3 Delområder indenfor lokalplanområde De kystnære dele af byzonen Kommunalbestyrelsen skal for de kystnære dele af byzonen vurdere de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på, at ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed, at der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende arealer, og at der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne, samt at offentligheden sikres adgang til kysten. Denne vurdering skal blandt andet gennemføres i forbindelse med Kommuneplantillæg med VVM. Når det er, der udarbejder et kommuneplantillæg med VVM, er det miljøcenteret, der har vurderingspligten. Det omhandlede kraftværk er afhængig af tilførsel af brændsel ad søvejen og store til- og fraførsler via vejnettet. Den kystnære placering i byzone tæt på det overordnede vejnet, er således velbegrundet. De visuelle vurderinger i n godtgør, at det ansøgte projekt ikke ændrer på områdets grundkarakter af industrielt område, li- 11

12 Forslag til Kommuneplantillæg gesom anlæggets samlede profil i kystlandskabet ikke ses at blive væsentligt ændret. Projektet ændrer ikke noget på offentlighedens adgangsforhold i området Region Hovedstadens udviklingsplan Det fremgår af planen at Hovedstadsregionens hovedudfordringer i forhold til luftforurening og klimaforandringer er: At mindske partikel- og kvælstofforureningen At mindske CO 2 -udledningen ved at nedbringe anvendelse af fossilt brændsel som kul, olie og naturgas. Målsætningen i udviklingsplanen for luftforureningen er at reducere partikelforureningen og kvælstofudledningen til minimum EU`s grænseværdier og herigennem nedbringe antallet af luftvejsrelaterede sygdomme. Tilsvarende er målet at mindske udledningen af CO 2 med mindst 20% i forhold til i dag inden 2015, så internationale klimaaftaler kan overholdes. Region Hovedstadens udviklingsplan mht. partikel og kvælstofudledningen er knyttet til at begrænse udledningen af kvælstofoxider og partikler. Udviklingsplanen lægger op til, at indsatsen skal ske i forhold til trafikkens udledning af skadelige stoffer. Planen påpeger dog også problemer med brændeovne. I planens løsninger til forbedring af luftforureningen og de tilhørende klimaændringer indgår ikke luftforurening fra kraftværker. Det bør dog påpeges, at i ns afsnit om klima, fremgår det, at brændselsomlægningen er med til at reducere CO 2- udledningen Vand- og naturplaner Der gennemføres i øjeblikket en omfattende planlægning i de statslige miljøcentre, der tager udgangspunkt i Lov om miljømål. Det drejer sig dels om nye vandplaner, der skal udgøre det fremtidige grundlag for samfundets forvaltning af alle vandområder grundvand, overfladevand i form af søer og vandløb og de kystnære dele af havet. Herudover drejer det sig om nye naturplaner, der skal udgøre grundlaget for forvaltningen af Natura 2000 områder og strengt beskyttede dyre- og plantearter. Natura 2000 områder er de internationale naturbeskyttelsesområder, der er omfattet af Habitatdirektivet, Fuglebeskyttelsesdirektivet eller Ramsarkonventionen. Vand- og naturplanerne forventes at være klar i løbet af Når planerne foreligger skal kommuneplaner og kommuneplantillæg være i overensstemmelse med de nye planer. Vandplanen vil blandt andet indeholde mål for kvaliteten af det kystnære farvand i Køge Bugt. Naturplanerne vil blandt andet indeholde mål for kvaliteten af det Natura 2000 område, der er beliggende øst for Avedøreværket. De nævn- 12

13 Forslag til Kommuneplantillæg te mål vil kunne få indflydelse på den fremtidige anvendelse af erhvervsområdet. har ved udarbejdelsen af nærværende kommuneplantillæg med VVM redegørelse søgt at tage højde for det forventede indhold i Vand- og naturplanerne. Det kan ikke afvises, at der efterfølgende kan vise sig at være mindre uoverensstemmelser. Det vil efterfølgende blive reguleres Andre sektorplaner Der er ingen indikationer på, at det omhandlede projekt til en ændret brændselsomlægning kan komme i konflikt med kommunens løbende sektorplanlægning. Det drejer sig om affaldsplanlægning, spildevandsplanlægning, vandforsyningsplanlægning eller indsatplanlægning overfor grundvandsforurening. Affalds- og spildevandsforhold behandles i n. Avedøreværket overholder ikke altid de vilkår, der er i virksomhedens nugældende afledningstilladelse. Inden brændselsomlægningen kan påbegyndes, skal Avedøreværket overholde deres afledningstilladelse. Køge bugt Den afgørende faktor for miljøtilstanden i Køge Bugt er belastningen med næringsstoffer samt miljøfremmede stoffer og tungmetaller. vurderer, at VVM redegørelsen har godtgjort, at den ekstra udledning, der vil ske til Køge Bugt, ikke vil medføre en så stor samlet påvirkning, at det kan påvirke mulighederne for at opfylde miljøkvalitetskravene Natura 2000 område nr. 143, Fuglebeskyttelsesområde nr. F111 og Habitatområde H127. Vestamager og havet syd for. Avedøreværket støder mod øst op til et internationalt naturbeskyttelsesområde (Natura 2000 område). J.fr. figur 4. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, at der i redegørelsen til planforslag, der kan påvirke et Natura 2000 område væsentligt, skal indgå en vurdering af forslagets virkninger på området under hensyn til områdets bevaringsmålsætninger. Avedøreværket ligger uden for Natura 2000 områderne, men man kan ikke uden en nærmere vurdering afvise, at der kan være en miljøpåvirkning, som kan række ind i de beskyttede områder. Denne vurdering er indarbejdet som en del af n. Det fremgår også af bekendtgørelse nr. 408, at hvis vurderingen viser, at planen vil skade Natura 2000 området, kan planen ikke vedtages. Det er på den baggrund et helt centralt resultat, at n ikke indeholder indikationer på, at det aktuelle projekt kan skade Natura 2000 området. 13

14 Forslag til Kommuneplantillæg Bilag 4 arter i henhold til Habitatdirektivet. Ifølge EU`s habitatdirektiv, artikel 12, er medlemslandene forpligtet til at indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer inden for et habitatområde eller udenfor. Disse arter fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Dette betyder blandt andet, at der skal foretages en belysning af bilag IV-arter, hvis der er grund til at antage at disse arter findes i det berørte område. Denne vurdering er sket i VVM redegørelsen, og konklusionen er, at de arter, der forventes at optræde i området omkring Avedøreværket ikke vil blive berørt at nærværende projekt. Der er ikke fundet bilag IV-arter på selve Avedøreværkets område. Figur4 Oversigtskort over Natura 2000-område nr. 143 Vestamager og havet syd for National naturbeskyttelse Områder omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 På Avedøre Holme samt umiddelbart nord for Amagermotorvejen, langs Brøndby Strandpark og på Vestamager er der beliggende en række større og mindre 3 beskyttede søer og strandenge samt en enkelt mose. Nord for Avedøre Holme ligger et 3 beskyttet vandløb. Af n fremgår det, at brændselsomlægningen ikke vil have en negativ påvirkning på 3 områderne Fredninger På Amager findes der to større fredninger: Kalvebodkilen og Kystområdet Sydamager. Ved Kalvebodkilen er der fredet ca ha. Området fremtræder som et varieret landskab med et overvejende naturligt udviklet planteliv. Fredningens formål er at sikre en opretholdelse og muliggøre en forbedring af de biologiske og landskabelige værdier, der er knyttet til området, samt at fastholde og regulere al- 14

15 Forslag til Kommuneplantillæg menhedens ret til færdsel i området og dets anvendelse til fritidsformål i øvrigt. På Sydamager er der fredet 385 ha landareal og 935 ha på søterritoriet. Fredningens hovedformål er at beskytte de biologiske, landskabelige og kulturhistoriske værdier i kystområdet på Sydamager, og at forbedre mulighederne for områdets anvendelse til fritidsaktiviteter. Fredningerne er stort set identiske med Natura 2000 området. Brændselsomlægningen påvirker ikke fredningerne på og omkring Amager. 15

16 Forslag til Kommuneplantillæg 4 Miljørapport i henhold til miljøvurderingsloven 4.1 Indledning Planlovens VVM-regler er affødt af et EU direktiv fra 1985, der drejer sig om miljøvurdering af konkrete projekter, der kan påvirke miljøet væsentligt. VVM-reglerne trådte i kraft efter en ændring af planlovgivningen i Herudover findes der et andet EU-direktiv om miljøvurdering af planer og programmer fra 2001, der trådte i kraft i 2004 ved vedtagelse af Lov om miljøvurdering af planer og programmer (miljøvurderingsloven). I dag Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september I henhold til miljøvurderingsloven kan der være tale om, at det kommuneplantillæg, som udarbejdes i forbindelse med en VVM-sag, i sig selv som en plan skal underkastes en særlig miljøvurdering, der følger lidt andre procedureregler end VVM-processen. Det vil være tilfældet, hvis kommuneplantillægget ændrer noget i den eksisterende kommuneplan, som kan siges at åbne for en ny påvirkning af miljøet. Det kan f.eks. være, hvis kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen ændres, således at nye typer af bygninger, anlæg, aktiviteter eller virksomheder kan placeres på steder, hvor de ikke kunne være i henhold til de tidligere gældende rammer. Efter s vurdering ændrer Kommuneplantillægget ikke den overordnede struktur i Kommuneplanen og heller ikke rammebestemmelserne for arealanvendelsen af det område, hvor Avedøreværket er beliggende. Kravene i miljøvurderingsloven er i høj grad sammenfaldende med de krav, der stilles til en VVM-proces, og de er dermed til dels opfyldt, når VVM-processen er gennemført efter reglerne. Kravene i miljøvurderingsloven er som i VVM reglerne, at der skal udarbejdes en miljørapport (redegørelse) med tilhørende ikke teknisk resumé. Derudover er der i miljøvurderingsloven et program for, hvorledes myndighederne vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen. I forbindelse med idéfasen er kommuner, interesseorganisationer og ministerier hørt. Delrapporterne skal betragtes både som en miljørapport og et ikke teknisk resumé. Dette skyldes, at n med ikke teknisk resume ligger så tæt op af en miljørapport, at store dele af n med ikke teknisk redegørelse kan betragtes som en miljørapport. 4.2 Påvirkningsområdet Avedøre Holme har allerede i dag både aktivitetsmæssigt og landskabeligt karakter af et tungt industriområde. De grundlæggende planlægningsvalg om områdets hovedanvendelse er således truffet for mange år siden. De aktuelle muligheder for miljøpåvirkningerne reguleres og begrænses efter miljølovgivningen. Så vidt det er Miljøcenter 16

17 Forslag til Kommuneplantillæg Roskilde bekendt, er der ingen planer om at ændre på de grundlæggende planforhold i området. Kommuneplantillægget bibeholder området, hvor Avedøreværket er beliggende, til tekniske anlæg med mulighed for kraftvarmedrift. 4.3 Udviklingen i miljøet uden brændselsomlægningen Hvis det ansøgte brændselsomlægning ikke gennemføres, vil det bl.a. betyde, at der ikke sker en reduktion i CO 2 -udslippet, hvis driften af Avedøreværket videreføres som hidtil. 4.4 Hovedvirkninger af brændselsomlægningen Med det ansøgte projekt ønsker DONG Energy at omlægge brændselsindfyringen på Avedøreværket. Overordnet ønsker DONG Energy at fyre med kul på Blok 2 og biomasse på Blok 1. Generelt er omlægning til kulfyring på Avedøreværkets Blok 2 en god løsning i forbindelse med fortsat anvendelse af kul på Avedøreværket. Det skyldes, at Blok 2 er en af verdens mest effektive kraftvarmeproducerende blokke med el-virkningsgrad på 48%. Samtidig kan virkningsgraden af kedlen på blok 1 opretholdes ved anvendelse af biomasse i denne kedel. Udover dette ønsker DONG Energy mulighed for medforbrænding af affald og genindfyring af forskellige typer af aske fra såvel Avedøreværket som fra andre værker. De miljømæssige konsekvenser af brændselsomlægning, medforbrænding af affald og genindfyring af aske er belyst i n og det ikke-tekniske resumé. Den overordnede konklusion er, at brændselsomlægningen m.m. vil medføre en forholdsvis begrænset påvirkning af omgivelserne. 4.5 Valg af alternativ I n beskrives nogle alternativer/supplementer til det ansøgte projektforslag. Det drejer sig primært om alternative geografiske placeringer af biopilleafbrændingen og affaldsmedforbrændingen. Derudover redegøres der også for andre tekniske løsninger som fx forgasning af affald. Alternativerne fremgår af kapitel 3 i n. I samme kapitel er der også en beskrivelse af de forskellige driftsscenarier. Driftsscenarierne er en beskrivelse af, hvad de miljømæssige konsekvenser er ved variationer i anvendelse af de forskellige brændsler Afværgeforanstaltninger Støj Beregningerne viser, at der i dag er en mindre overskridelse af støjbidraget i beregningspunktet ved Hvidovre Strandvej 149A. 1. sal. For at overholde støjgrænserne må man derfor støjdæmpe eller fjerne de kilder, som forårsager overskridelsen. Kørsel med dozere vil således ikke foregå om natten. DONG Energy ønsker i den forbindelse 17

18 Forslag til Kommuneplantillæg tilladelse til, at dagperioden begynder kl i stedet for kl af hensyn til optimering af driften, og henviser i den forbindelse til Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder (nr. 5/1984), afsnit har i udkast til miljøgodkendelse accepteret skæringstidspunktet mellem nat- og dagstøjgrænserne sættes til kl Dernæst forventes der ligeledes at blive udført støjdæmpende foranstaltninger ved træpilletragtvognen til træpilletransportbåndet. Der er allerede sat afværgeforanstaltninger i værk for, at Avedøreværket kan overholde den fremtidige afledningstilladelse til Spildevandscenter Avedøre. Den 1. januar 2011 kan Avedøreværket overholde de krav, der er i den fremtidige afledningstilladelse Overvågningsprogram I dette afsnit præsenteres forslag til program for overvågning af miljøpåvirkninger ved projektet. Der vurderes ikke at være behov for ekstra overvågning af miljøtilstanden i området ud over den overvågning, som myndighederne allerede udfører: NOVANA.- Det Nationale program for Overvågning af Vandmiljøet og Naturen. DEVANO Decentral Vand og Naturovervågning. Arbejdet i anlægsfasen er begrænset, da der vil være tale om mindre bygningsmæssige udvidelser samt installation af nyt maskinudstyr. Miljøpåvirkningerne er minimale, og der vurderes ikke at være brug for overvågning i forbindelse med anlægsarbejder. Det overvågningsprogram, der foreslås, ligger i forlængelse af de vilkår DONG Energy har i henhold til virksomhedens nuværende miljøgodkendelse, påbud, samt det forslag der er udarbejdet i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse af projektet. De præcise fremtidige vilkår for overvågning vil fremgå af virksomhedens endelige miljøgodkendelse samt afledningstilladelsen fra Hvidovre Kommune til afledning af spildevand. Der er her foretaget en beskrivelse af de overordnede principper for den overvågning, der vil blive foretaget som følge af myndighedernes krav. Der foretages automatisk måling af CO, SO 2, NO X samt støv i røggasserne. Der foretages der kontrolmålinger af HCl, HF samt tungmetaller. Måleprogram aftales med. Der foretages måling og beregning af støjbidraget efter gennemførelse af afværgeforanstaltninger, således at det sikres, at støjvilkårene kan overholdes. 18

19 Forslag til Kommuneplantillæg I forbindelse med den miljøgodkendelse, der skal udarbejdes for medforbrænding af affald vil der blive stillet vilkår om kvalitetskontrol af det affald der medforbrændes. Herved sikres det at gældende emissionsvilkår kan overholdes samt at kvaliteten af restprodukter kan opretholdes. Der foretages indberetning til af en lang række driftsparametre og forureningsparametre. Rapporteringen sker 4 gange årligt, ligesom der foretages en årlig indrapportering, herunder udarbejdelse af grønt regnskab for virksomheden. Der udtages spildevandsprøver 4 gange årligt af det spildevand, der afledes til Spildevandscenter Avedøre. Spildevandet undersøges for en lang række kemiske stoffer (N, P, sulfat, klorid, tungmetaller mv 19

20 Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade København Ø Telefon

21 Brændselsomlægning på Avedøreværket: - Fleksibelt brændselsvalg og øget anvendelse af biomasse - Genindfyring af aske - Medforbrænding af affald Del 1 Forslag til Kommuneplantillæg Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 Januar 2010

22 HVAD ER EN VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVMreglerne for anlæg på land fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr af 6. december Reglerne, der gælder på søterritoriet, fremgår af Transportministeriets bekendtgørelse nr. 809 af 22. august 2005 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM). Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en såkaldt. Formålet med n er at give det bedst mulige grundlag for både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Inden n bliver udarbejdet, indkaldes ideer og forslag til det videre arbejde. Det kan f.eks. være ideer til hvilke miljøpåvirkninger, der skal tillægges særlig vægt og forslag om alternativer. n påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora jordbund, vand, luft, klima og landskab materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. n offentliggøres sammen med et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplantillægget og n med ikke teknisk resume af VVM redegørelsen udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. I nogle tilfælde varetager miljøministeriets lokale miljøcenter imidlertid opgaven. Det gælder bl.a. for anlæg, hvor staten er bygherre eller godkendende myndighed efter anden lovgivning eller som kræver planlægning i mere end to kommuner. Forslag til Kommuneplantillæg med og ikke teknisk resume for omlægning af brændselsindfyringen samt medforbrænding af affald på Avedøreværket. Tillæg til Hvidovre Kommuneplan. Udgivet januar 2010 af Ny Østergade Roskilde Telefon post@ros.mim.dk Kun internetudgave ISBE ISBN

23 Ikke teknisk resumé DEL Indledning Læsevejledning Driftsscenarier Nul-alternativer Hovedforslag Driftsscenarier Alternativer Alternative placeringer af biomasseforbrænding Alternative tekniske løsninger til forbrænding af biomasse Alternative placeringer af kulfyring Alternativ til genindfyring af aske Alternative placeringer af medforbrænding af affald Alternative tekniske løsninger til forbrænding af affald Valg af alternativer i VVM sammenhæng Miljøpåvirkninger Hjælpestoffer Asker og gips (Mineralprodukter) Luft Spildevand Klima Trafik Støj Vand og natur Landskab, kulturhistorie og visuelle forhold Socioøkonomiske forhold Afværgeforanstaltninger Forslag til overvågningsprogram

24

25 Ikke teknisk resumé DEL 2 1 Indledning Regeringens energiforlig fra februar 2008 lægger op til en større biomassefyring på de danske kraftværker for at begrænse udledningen af CO 2. Energiforliget muliggør et frit brændselsvalg på Avedøreværket og i energiforliget åbnes der op for, at der fremover kan afbrændes kul på blok 2 på Avedøreværket Avedøreværket består af to blokke. På Blok 1 fyres der primært med kul, men der kan også fyres med olie. Blok 2 er et multibrændselsanlæg, hvor der fyres med olie, naturgas og træpiller. Til Blok 2 er desuden tilkoblet en halmfyrkedel. Blok 2 har yderligere tilknyttet 2 gasturbiner, der anvender naturgas. Der sker ingen ændring på halmkedlen og gasturbinerne. DONG Energy har den 20. februar 2009 fået tilladelse fra Energistyrelsen til ombygning af Avedøreværkets Blok 1 og 2, således at der også kan fyres med henholdsvis biomasse og kul på de to blokke. Tilladelsen betyder, at DONG Energy er forpligtet til at anvende den biomasse, der står i tilladelsen i hvert kalenderår. Et øget forbrug af biomasse, kan dog flyttes til det næste kalenderår. Bruger DONG Energy derimod for lidt biomasse, fratages DONG Energy retten til at anvende kul på blok 2 i et år. Bruger DONG Energy for lidt biomasse tre år i træk, bortfalder tilladelsen til at bruge kul på blok 2. Når Blok 2 er omlagt til kulfyring, ønsker DONG Energy at kunne medforbrænde affaldsfraktionerne erhvervsaffald og storskrald på Blok 2, idet affald med fordel kan afbrændes sammen med kul. Medforbrænding af affald vil af forbrændingstekniske årsager altid skulle ske sammen med afbrænding af kul. Andelen af affaldsmedforbrænding på Avedøreværket bliver max 10% af den indfyrede effekt i hovedkedlen på blok 2. DONG Energy ønsker også at genindfyre aske på blok 1 og blok 2 s hovedkedler. Genindfyring af aske har to hovedformål. Dels at sikre, at den aske der produceres kan genanvendes i f.eks. betonindustrien, idet genindfyringen vil ske på de tidspunkter, hvor der er afsætningsmuligheder for asken. Dels sikrer genindfyring af kulflyveaske ved biomassefyring en bedre drift af kedlen. Asken produceres dels på Avedøreværket, dels på DONG Energys andre kraftværker. 1.1 Læsevejledning Denne publikation er opbygget som tre dele Del 1 indeholder Forslag til kommuneplantillæg. Denne del gennemgår forslag til kommuneplantillæg til Hvidovre Kommunes Kommuneplan 2005 og indeholder en miljørapport. Del 2 indeholder et ikke-teknisk resumé af den. der er indeholdt i del 3. Dette er nærværende rapport. Miljøcenter Roskil- 5

26 Ikke teknisk resume des vurderinger af miljøpåvirkningerne fremgår af det ikke-tekniske resumé. Del 3 er n uden det ikke-tekniske resumé, som fremgår af del 2. Del 1 og del 2 er udarbejdet af som myndighed i samarbejde med DONG Energy som bygherre og Hvidovre Kommune. Del 3 er udarbejdet af DONG Energy som bygherre i samarbejde med som VVM-myndighed. Denne arbejdsdeling er betinget af, at VVM-myndigheden i henhold til planlovens 57a kan anmode bygherren om at give de oplysninger og foretage de undersøgelser, der er nødvendige for en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, når bygherren påtænker at etablere VVM-pligtige anlæg. I de fleste sager sker dette ved, at bygherren, evt. sammen med sine konsulenter, udarbejder et udkast til, som så færdigredigeres i samarbejde med VVM-myndigheden. Det er i sidste ende VVM-myndigheden, der er ansvarlig for gennemførelsen af den offentlige høring omkring forslaget til kommuneplantillæg med VVM. Samtidig med offentliggørelsen af forslaget til kommuneplantillæg med VVM, er der offentliggjort et forslag til miljøgodkendelse. 6

27 Ikke teknisk resume 2 Driftsscenarier I det følgende beskrives den eksisterende drift, nul-alternativet. Hovedforslaget som er den forventede drift og driftscenarier, som beskriver forskellige drift situationer. 2.1 Nul-alternativer Hovedformålet med brændselsomlægningen ved Avedøreværket er at reducere CO 2 -udslippet. Hvis der ikke sker en brændselsomlægning, vil det betyde, at der ikke sker en reduktion i CO 2 -udledningen. Rent teknisk vil det betyde, at der ikke etableres skivemøller, bloksiloer til skivemøller, bioflyveaskesilo og affaldslager. Beskrivelsen af 0-alternativet i VVM redegørelsen bygger på et gennemsnit af driften fra 2003 til Brændselsforbruget fremgår af figur Hovedforslag Hovedforslaget er DONG Energys forventede/ønskede driftsform på Avedøreværket efter brændselsomlægningen. I Hovedforslaget produceres der den samme mængde energi fra hver blok som i 0-alternativet. I forhold til 0-alternativet, flyttes biomassen fra Blok 2 til Blok 1 og kullet fra Blok 1 til Blok 2, men Blok 1 vil også i fremtiden være den primære varmeproducerende blok. Derudover medforbrændes der 7% affald på Blok 2, og der genindfyres aske på begge blokke. Blok 2 er det mest energieffektive anlæg til kul, og det betyder, at elproduktionen kan øges ved anvendelse af den samme mængde kul (dvs. mindre udledning af CO 2 ). Energieffektiviteten på blok 1 er uafhængig af, om brændselet er kul eller biomasse. Udover at Hovedforslaget er DONG Energys forventede driftsform, giver hovedforslaget mulighed for at sammenligne miljøpåvirkningerne mellem 0-alternativet og Hovedforslaget, da de to scenarier har den samme energiproduktion. Brændselsforbruget fremgår af figur Driftsscenarier. Hovedforslaget er DONG Energys forventede driftsform. Men der kan opstå situationer, hvor driftsformen er anderledes. Der kan være perioder, hvor driften er forøget på anlægget, eller hvor der er mere biobrændsel end ellers. For at afdække, hvad miljøkonsekvenserne er ved disse scenarier, er max drift valgt, da max drift er et udtryk for den største miljøbelastning. I alle driftsscenarierne er valgt, at der genindfyres aske. Der er valgt 3 forskellige driftsscenarier, som fremgår af tabel 1. Brændselsforbruget fremgår af figur 1. Biomasse, Kul og Affald. 7

28 Ikke teknisk resume I tilfælde af, at Avedøreværket kommer op på det antal driftstimer, som er angivet i driftsscenarierne, vil det resultere i en øget produktion af el, da fjernvarmebehovet i Storkøbenhavn vil forblive det samme som i dag. Denne elproduktion vil udkonkurrere elproduktionen fra andre værker, grundet Avedøreværkets høje virkningsgrad. Det vil betyde, at et mindre effektivt anlæg, såsom Stigsnæsværket, må reducere sin produktion alternativ Hovedforslag Biomasse Kul Affald Kul Biomasse Affald Olie Naturgas Halm Figur 1 Brændselsforbrug ved de forskellige driftsscenarier angivet i tons/år. Naturgas er dog angivet i Nm3/år Scenarier benyttet i n 0-alternativ Hovedforslag Blok 1 på biomasse Blok 2 på kul (93%)/affald (7%) Biomasse (maks. drift pr. år) Blok 1 på biomasse Blok 2 på biomasse Kul (maks. drift pr. år) Blok 1 på kul Blok 2 på kul Affald (maks. drift pr. år) Blok 1 på kul Blok 2 på kul (90%)/affald (10%) Beskrivelse Viser den nuværende situation før omlægningen af brændselsindfyring og medforbrænding af affald. Det er middelforbruget for perioden Viser situationen efter omlægningen af brændselsindfyring og medforbrænding af affald, med fastholdt energiforbrug i forhold til 0-alternativet. Blok 1 med fuldlast på 100% biomasse. Blok 2 med fuldlast på 93% kul og 7% medforbrænding af affald, på energibasis Driftsscenario 1 - Begge blokke med fuldlast på 100% biomasse (7.500 timer). Driftsscenario 2 - Begge blokke med fuldlast på 100% kul (7.500 timer). Driftsscenario 3 - Blok 1 med fuldlast på 100% kul. Blok 2 med fuldlast på 90% kul og 10% medforbrænding af affald, på energibasis (7.500 timer) Tabel 1 Oversigt over scenarier i n. I alle scenarier indgår genindfyring af aske. Dette gælder dog ikke for blok 1 ved 0-alternativ 8

29 Ikke teknisk resume 3 Alternativer I det følgende er der en beskrivelse af alternativer til hovedforslag og driftsscenarier. 3.1 Alternative placeringer af biomasseforbrænding DONG Energy har undersøgt, om der er mulige alternative placeringer ift. afbrændingen af de træpiller, der flyttes fra blok 2, samt de yderligere ca tons træpiller Dong Energy pålægges som følge af overgangen til kulfyring på Blok 2. Alternative placeringer vil være muligt omkring store fjernvarmeområder, typisk de største danske byer, idet den eksisterende afgiftslovgivning giver den bedste driftsøkonomi ved samtidig produktion af el og varme. Herved opnås også den mest optimale udnyttelse af brændslet. Såvel Studstrupværket ved Århus som Skærbækværket i Trekantsområdet er mulige alternative placeringer, men vurderes dog i højere grad som supplementer end alternativer til biomasseforbrænding på Avedøreværket. DONG Energy har på begge værker igangsat projekter til omlægning til biomassefyring. Da der ikke er tale om reelle alternativer, og da miljøkonsekvensvurderinger af projekterne på Studstrupværket og Skærbækværket er i gang, vurderes det ikke relevant at foretage en yderligere behandling af disse alternativer i denne. Esbjergværket er tænkt at fungere som forsøgsanlæg til medforbrænding af affald sammen med kul. Det er ikke teknisk muligt at medforbrænde affald på en fuldt biomassefyret kedel. Det er derfor valgt at se bort fra Esbjergværket som en mulig placering af biomasseforbrænding. 3.2 Alternative tekniske løsninger til forbrænding af biomasse Alternativet til etablering af et anlæg, der kan fyre med 100% biomasse, kan være indfyring af biomasse sammen med kul. Der vil dog være en begrænsning på indfyring af biomasse, da flyveaske stadig skal have en kvalitet, der gør, at den kan genanvendes. Flyveaske fra kulfyrede anlæg bruges i dag til beton- og cementfremstilling, og det indfyrede brændsel må pt. maksimalt indeholde 20% biomasse. Ved en større biomasseandel skal mineralprodukterne deponeres, da der ikke findes andre afsætningsmuligheder. Indfyring af biomasse sammen med kul giver derfor kun mulighed for en mindre forøgelse af biomassemængden i forhold til biomasseanlæg, som fyrer med 100% biomasse, og denne metode vurderes ikke at være et reelt alternativ til opnåelse af biomasseforbrænding i det ønskede omfang. 9

30 Ikke teknisk resume 3.3 Alternative placeringer af kulfyring Det vil være muligt at omlægge Skærbækværket til kulfyring, men da værket mangler udstyr til håndtering af faste brændsler, vil det kræve store ombygninger og investeringer forud for omlægningen. Skærbækværket er derfor en økonomisk væsentlig dyrere løsning end Avedøreværket. DONG Energys øvrige centrale anlæg er alle kulfyrede, med undtagelse af Svanemølleværket, H.C. Ørstedværket og Kyndbyværket. Svanemølleværket og H.C. Ørstedsværket er placeres i centrum af København, og det er af pladsmæssige årsager ikke hensigtsmæssigt at anvende kul på disse værker. Kyndbyværket er et nød- og spidslastanlæg, og det er økonomisk uinteressant at omlægge Kyndbyværket, da anlægget har få driftstimer. 3.4 Alternativ til genindfyring af aske Såfremt asken ikke kan genindfyres vil store mængder skulle deponeres i stedet. Ved deponering går samfundet glip af den miljøgevinst, der ligger i at anvende asken i byggeindustrien. I perioder, hvor asken ikke kan afsættes til byggeindustrien, befugtes den og oplagres midlertidigt for så at blive genindfyret og derved tørret på tidspunkter, hvor afsætningsmuligheden er størst. Derudover er der væsentlige miljømæssige problemer samt omkostninger ved at deponere asken. 3.5 Alternative placeringer af medforbrænding af affald En alternativ placering af anlæg til medforbrænding af affald kunne være Asnæsværket, der ligger ved Kalundborg, eller Stigsnæsværket, som ligger ved Skælskør, og som begge er kulfyrede værker. Driftsprofilerne på begge værker er svingende, da de ikke er knyttet til et større fjernvarmeområde. Den største affaldsproduktion på Sjælland er fra Storkøbenhavn, og medforbrænding af affald på enten Asnæsværket eller Stigsnæsværket vil derfor betyde, at affaldet skal transporteres over større afstande, end hvis medforbrændingen sker på Avedøreværket. Det vurderes derfor at Avedøreværket er den mest optimale placering. 3.6 Alternative tekniske løsninger til forbrænding af affald Ved etablering af en ny traditionel affaldsforbrændingskapacitet i et eksisterende fjernvarmeområde, vil den ekstra producerede varme fortrænge varme fra andre varmeproducerende anlæg. Dette skyldes, at affaldsbaseret fjernvarme prioriteres frem for andre typer fjernvarme. Ved traditionel affaldsforbrænding opnås en større miljømæssig gevinst ved at fortrænge fossilt baseret fjernvarme, da CO2-udledningen på denne måde nedbringes. Den miljømæssige fordel ved at medforbrænde affald er, at affaldet afbrændes og omsættes ved højere elvirkningsgrad end på et traditionelt affaldsforbrændingsanlæg. Overordnet vurderes niveauet for miljøbeskyttelse ved medforbrænding på Avedøreværket og forbræn- 10

31 Ikke teknisk resume ding af samme type affald på dedikerede anlæg i det store og hele at være nogenlunde ligeværdige. Ved medforbrænding erstattes kul direkte med affald på kraftværket, og derfor substituerer energiindholdet i affaldet direkte energiindholdet i kul, og dermed sikres den størst mulige reduktion af CO2-udledning. I VVM redegørelsen er der foretaget en vurdering af at etablere en ny ovnlinje på Amagerforbrændingen eller et nyt forbrændingsanlæg i Tåstrup. DONG Energy vurdere at en ny ovnlinje på Amagerforbrændingen er mere økonomisk attraktivt end at bygge et helt nyt forbrændingsanlæg. Det er DONG Energys vurdering, at medforbrænding kan betragtes som værende miljømæssigt ligeværdigt med traditionel affaldsforbrænding i Københavnsområdet. 3.7 Valg af alternativer i VVM sammenhæng DONG Energy har på ovennævnte baggrund valgt at fokusere på hovedforslaget og driftsscenarierne. Et af driftsscenarierne er en forbrænding, der består af ren biomasse, mens et andet driftsscenarie er en forbrænding, der består af rent kul. Med denne fleksibilitet er det muligt for DONG Energy at fyre med det brændsel, som f.eks. er lettest tilgængeligt på det givne tidspunkt. DONG Energy er bundet af deres tilladelse fra Energistyrelsen af 20. februar For så vidt angår overvejelser om et alternativt brændselsvalg, som fx helt udelukker kul og prioriterer vedvarende energikilder, indgår sådanne overvejelser i en økonomisk og samfundsmæssig vurdering. DONG Energy arbejder her inden for de energipolitiske rammer, som fastlægges af regering og folketing, og her indgår kul som kraftværksbrændsel på nuværende tidspunkt. Så længe kul indgår i energiproduktionen, må målet være at søge at udnytte kul så energimæssigt effektivt som muligt ved at udfase forældede kulkraftblokke så hurtigt som muligt. Strategien er, at reducere udslippet i CO 2 i forhold til den indfyrede kulmængde. r tager udgangspunkt i konkrete enkeltanlæg, som en bygherre har anmodet om at få tilladelse til at etablere. I det omfang projektet ikke strider mod kommuneplaner eller anden overordnet planlægning mv., har bygherre krav på at få sin sag fremmet mest muligt. Bygherre kan kun nægtes tilladelse, hvis VVM myndigheden vurderer projektet som miljømæssigt uacceptabelt. Hvis der skal træffes beslutninger om ændringer i samfundets overordnede prioritering på energi- og miljøområdet, må det ske i en anden sammenhæng, end i forbindelse med den konkrete sagsbehandling. Dette er også for at sikre en ligelig behandling af borgere og virksomheder. 11

32 Ikke teknisk resume er derfor enig med bygherren i, at n kan koncentreres om det ansøgte projekt. Mht. de ligeværdige projekter er det ikke VVM myndighedens opgave i detaljer at vurdere hvilket projekt, der er det bedste. Her tænkes f.eks. på affaldsforbrænding contra medforbrænding. Det er derimod myndighedens opgave at vurdere om det ansøgte projekt har en væsentlig miljøpåvirkning. Ligesom VVM myndigheden vil vurdere, om der er væsentlige miljøpåvirkninger, hvis myndigheden fik en ansøgning om affaldsforbrænding. 12