Foreningen TVT- Svendborg Formand Jørgen Pless Liljevej Svendborg. København den 24. oktober 2007

Transkript

1 MEDIESEKRETARIATET Foreningen TVT- Svendborg Formand Jørgen Pless Liljevej Svendborg København den 24. oktober 2007 Radio- og tv-nævnet afgørelse af en klage om fortolkning af dokumenterbare meromkostninger, jf. 3, stk. 4, i bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed Baggrund: Gennem en længere periode har Radio- og tv-nævnets sekretariat haft en række telefoniske drøftelser med Leif Hansen fra TVT- Svendborg om dennes afvikling af programmer på senderen i Svendborg. Udgangspunktet for drøftelserne har været, at det i 3, stk. 4, i bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed er fastsat, at indehaveren af en tilladelse til lokal fjernsynsvirksomhed (dvs. ikke-kommercielle stationer) betaler dokumenterbare meromkostninger ved udsendelse af programmer til den kommercielle tilladelsesindehaver. Mediesekretariatet Vognmagergade 10, København K Telefon: Direkte: Telefax: radrad@mediesekretariatet.dk henbir@mediesekretariatet.dk CVR nr Bank: Jyske Bank Reg.nr Konto nr Nævnssekretariatet har såedes været underrettet om, at Leif Hansen og advokat Jan Christiansen fra SBS TV A/S (herefter SBS) har ført forhandlinger om TVT-Svendborgs adgang til senderen med henblik på stationens afvikling af programmer og om betalingen af det nødvendige tekniske udstyr hertil. Parterne har ikke opnået enighed herom. Leif Hansen har således erklæret sig enig i at skulle betale for et omskifterur på senderen, men ikke til at betale for den såkaldte switch. Sagen er derfor indbragt for Radio- og tv-nævnet af TVT-Svendborg i henhold til bekendtgørelsens 12, stk. 5, hvori det er fastsat, at Nævnet fastsætter de økonomiske vilkår m.v. for et sendesamvirke, såfremt tilladelsesindehaverne ikke kan blive enige herom. 1. Den konkrete sag udspringer af mail af 23. maj 2007 fra Leif Hansen, hvori det bl.a. anføres: Det har tidligere været anført at græsrodsstationerne skulle betale for et omskifter ur, det går jeg ud fra stadig er en udgift som græsrodsstationerne skal afholde. (det er ok) J.nr

2 Men øvrige behov for tekniske installationer ved senderen, der er låst inde (Switsbox og krydsfelt), som kan adskille signalerne fra SBS og græsrodsstationerne må efter min opfattelse være en udgift som SBS skal betale, da der ellers ikke vil være tale om åben adgang til senderen for græsrodsstationerne. 2. I et forsøg på at løse den efterhånden langstrakte konflikt svarer Radioog tv-nævnets sekretariat i mail af 24. maj 2007 bl.a. følgende: Erik og jeg er enige om, at således som du beskriver de tekniske installationer, der skal "adskille signalerne fra SBS og græsrodsstationerne" må vi umiddelbart mene, at omkostningerne til disse må være omfattet af begrebet "dokumenterbare omkostninger", der skal bæres af de ikkekommercielle stationer. Vor opfattelse baserer sig på, at SBS ikke, således som du beskriver det, har nytte af switch-box eller af krydsfelt, men at dette udstyr kun er nødvendigt af hensyn til de ikke-kommercielle stationer, altså lig uret, som du korrekt anfører skal bæres af de ikkekommercielle. Jeg skal understrege, at denne vurdering ikke er forelagt Nævnet, og at vurderingen derfor kun kan opfattes som en ikke-bindende udtalelse. 3. I besvarelse heraf henviser Leif Hansen ved mail af 25. maj indledningsvis til følgende citat fra Nævnssekretariatets ovennævnte mail af 24. maj 2007: Vor opfattelse baserer sig på, at SBS ikke, således som du beskriver det, har nytte af switch-box eller af krydsfelt, og meddeler, at dette ikke er teknisk korrekt. Det anføres bl.a.:. det forholder sig således at TV signalerne fra både SBS og de idebaserede tv græsrodsstationer skal føres igenem switch-boxen for at komme til senderen Switsboxen er således en helt nødvendig teknisk del af senderen når der er flere brugere på en TV sender. Uret og krydsfeltet medvirker ved at uret bestemmer hvilket TV signal der skal føres til senderen på de forskellige klokkeslet. TVT - Odense ønsker gerne spørgsmålet forelagt Radio og TV- nævnet så hurtigt som det kan lade sig gøre. 4. Den 28. maj 2007 sender Leif Hansen nok en mail, hvori han gør rede for den opfattelse, at dokumenterbare meromkostninger alene kan være 2

3 driftsudgifter. Eftersom udgifterne til switch-box m.v. er anlægsudgifter, skal udgifterne ikke afholdes af græsrodsstationer. 5. Forelagt klagerne fra TVT-Svendborg SBS svarer ved brev af 15. juni 2007 bl.a.: Indledningsvis skal jeg bemærke, at sendetilladelsen i Svendborg pt. indehaves af den lokale forening og ikke af SBS TV A/S, og klagen fra Leif Hansen vedrører derfor alene Svendborg-senderen. Sagen vil imidlertid være af principiel karakter, og derfor omfatter mine nedenfor nævnte bemærkninger både Svendborg Lokal-TV-Forening, øvrige kommercielle sendetilladelsesindehavere og SBS TV A/S som sendetilladelsesindehaver for øvrige sendepositioner. De kommercielle sendetilladelsesindehavere har igennem årene etableret sendere. Hvorpå det tidligere TV Danmark har udsendt deres programmer. I forbindelse med SBS TV's nye sendetilladelse er der yderligere etableret sendere på en række senderpositioner i overensstemmelse med sendetilladelsen. På senderpositionerne har den kommercielle sendetilladelsesindehaver enten købt eller lejet en sender og har tillige lejet en masteplads for senderen. Samtidigt er der blevet etableret en linkforbindelse fra den lokale station og frem til sendepositionen, dog at der ved en række af sendepositionerne er etableret fiberforbindelser. Hverken SBS eller de tidligere kommercielle tilladelsesindehavere har opsat switch-boxe på senderpositionerne, men nogle ikke-kommercielle stationer har af egen drift har opsat en switch-box, således at den ikke-kommercielle station kan udsende sit signal direkte til masten eller flere ikke-kommercielle sendetilladelsesindehavere kan sende direkte fra senderen. Dette er bl.a. tilfældet i Roskilde. Omskifterur og switch-box er sædvanligvis bygget sammen i en enhed. Switch-boxen kan være udstyret med to eller flere indgange, således at der kan skiftes mellem to eller flere signaler. Etablering af en switch-box uden ur vil medføre, at man fysisk ude på senderpositionen skal skifte mellem de enkelte indgange, hvilket er praktisk umuligt. Ur og switch-box bør derfor vurderes som en samlet enhed, da de i praksis ikke kan fungere hver for sig. For at SBS og de øvrige kommercielle stationer kan udsende deres signal, har det ikke været nødvendigt at opsætte en switch-box eller et ur til at styre udsendelserne, og det er det heller ikke på nuværende tidspunkt. Indtil den 31. december 2006 har de ikke-kommercielle stationer afviklet deres signaler via de lokale produktionsselskaber, som SBS/Kanal60 havde distributionsaftaler med. Eksempelvis afviklede Odense Lokal-tv programmer for en række af de ikke-kommercielle stationer efter modtagelse af 3

4 bånd, som blev afspillet via Odense Lokal-tv's udstyr. Andre ikkekommercielle stationer afviklede ved at fremsende deres programmer via linkforbindelse til Odense Lokal-tv, som derefter fremførte signalet til senderen. SBS er ikke bekendt med, at der var nogle ikke-kommercielle stationer, som fremsendte deres signaler direkte til senderen på mastepositionen på de steder, hvor det tidligere TV- Danmark netværk udsendte programmer. SBS fortsætter afviklingen af programmerne på samme måde som de tidligere kommercielle sendetilladelsesindehavere gjorde. SBS har dog udskiftet en del af senderne med nye installationer, idet de gamle i en række tilfælde var i meget dårlig stand. Grundlæggende er systemet uændret bortset fra, at der ikke længere er et lokalt produktionsselskab i Sønderjylland og Midtjylland. l Sønderjylland udsendes samme signal som i Odense i overensstemmelse med sendetilladelsen. Det er således SBS's opfattelse, at opsættelse af en switch-box i lighed med Nævnets opfattelse af opsætning af et ur henhører til de ekstraomkostninger, som alene er begrundet i den særskilte distribution af de ikkekommercielle stationers signal og som ikke er nødvendig for SBS's og de øvrige kommercielle sendetilladelseshaveres distribution. Denne opfattelse er også i overensstemmelse med den tidligere vejledning vedrørende meromkostninger, da etablering af ur er en egentlig meromkostninger ved en udsendelse af de ikke-kommercielle stationers signal, da uret og switch-boxen hører sammen. Fortolkningen af "adgang til senderen" medfører, at den kommercielle sendetilladelseshaver skal give mulighed for, at den ikke-kommercielle sendetilladelsesindehaver kan få udsendt sit signal på sendere i de konkrete områder, hvor den ikke-kommercielle station har tilladelse til at udsende programmer. Disse områder omfatter typisk kun en sender. 6. Med henblik på den fornødne oplysning af sagen anmodede Nævnssekretariatet ved brev af 25. juni 2007 om svar på en række spørgsmål i forbindelse med ovennævnte udtalelse fra SBS TV A/S. SBS besvarede spørgsmålene ved brev af 16. august

5 Spørgsmål 2. Er der andre ikke-kommercielle stationer, der har opsat switch-bokse efter 1. januar 2007 bortset fra i Roskilde, hvor etableringen af switch-boxe efter sekretariatets oplysninger skete før SBS ibrugtagning af senderen pr. 1. januar 2007? Se i denne forbindelse nedenstående spørgsmål 5. SBS svar af 16. august 2007: SBS bekendt, er der ikke andre ikke-kommercielle stationer, der har opsat switch-bokse efter 1. januar Der er tidligere opsat switch-box i Helsingør. Spørgsmål 3. Kan sekretariatet gå ud fra, at denne switch-box fortsat er etableret på senderen i Roskilde? SBS svar af 16. august 2007: I Roskilde var der som ovenfor nævnt opsat en switch-box forud for 1. januar Der forelå uenighed mellem de ikke-kommercielle stationer og SBS, hvor de ikke-kommercielle stationer fastsatte en række vilkår, for at SBS kunne benytte den pågældende switch-box. Da det var SBS der efterfølgende ønskede at benytte switch-boxen tilbød SBS også at betale herfor. Da SBS ikke kunne afvente en løsning og man ønskede at komme på senderen den 1. januar 2007, installerede man en ny swich-box, som blev betalt af SBS. Spørgsmål 4. Ad brevets side 1, 6. afsnit, der begynder således: Omskifterur og switch-box er sædvanligvis bygget sammen i én enhed. Er der ikke-kommercielle stationer, der har betalt for ur (der efter praksis betales af de ikke-kommercielle stationer) og samtidig har betalt for switch-box, eller har der været tilfælde, hvor SBS har betalt for switch-box eller har tilbudt et medfinansiere en sådan, således som det efter sekretariatets oplysninger er tilfældet i Svendborg. Spørgsmålet må ses i sammenhæng med spørgsmål 2. SBS svar af 16. august 2007: Der er opsat ure med switch-box i Roskilde og Helsingør. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 3. Spørgsmål 6: Er der efter 1. januar 2007 græsrodsstationer, der selv foretager afviklingen af programmer på SBS-sendere med benyttelse af en switch. I givet fald hvorledes er switchen finansieret? SBS svar af 16. august 2007: 5

6 Der afvikles programmer i Roskilde og Helsingør. Med hensyn til finansieringen i Roskilde henvises til besvarelsen i spørgsmål 3. Switch-boxen i Helsingør var etableret. SBS har i forbindelse med et køb af sendeudstyret i Helsingør tillige overtaget ejerskabet af switch-boxen i Helsingør. 7. Sideløbende med Nævnssekretariatets forberedelse af sagen har DIEM bedt om aktindsigt i sagen og fremsætter ved brev af 18. juni 2007 bl.a. følgende kommentarer til sagen: DIEM er enig med Jan Christiansen i, at sagen er af principielt karakter, hvorfor DIEM hermed vil kommentere Jan Christiansens svarskrivelse. En switchboks er en omskifterboks med et antal videoindgange med dertil hørende stereo-lyd (typisk 4, 8 og 16 indgange) med et antal udgange (typisk 1 eller 2 udgange). Formålet med switchboksen er at kunne skifte fra flere videokilder til én udgang, som går til en tv-sender. Denne switchboks kan enten styres manuelt ved hjælp af et frontpanel og/eller kan trickes (GPI) ved hjælp af en ekstern kilde, som fortæller switchboksen, hvilken video-indgang, der nu skal sendes til tv-senderen. Denne eksterne kilde, som kan give et GPI-signal til switchboksen kan være et ur, en telefonlinie, en tone- eller en video-transmitter fra et studie eller en computer m/ et scheduleringsprogram. Denne eksterne kilde kan enten styre switchboksen manuelt eller automatisk. DIEM er enig med Jan Christiansen om, at en switchboks uden ur, telefonlinie etc. ikke er teknisk muligt på de forskellige sendepositioner, da der fysisk ikke er nogle medarbejdere, der manuelt kan skifte mellem de forskellige tv-stationer. Derfor bør switch-box og ur vurderes som en samlet enhed, da de i praksis ikke kan fungere hver for sig. Af ovennævnte eksempler fremgår det klart og tydeligt, at det er helt essentielt både før og efter den 1. januar 2007 for et sendesamvirke at have en omskifterboks. DIEM finder det således, at networking-stationens pligt til at afsætte sendetid bliver uden indhold, medmindre der stilles det basale udstyr og standplads til link v/ senderen til rådighed for, at de ikke-kommercielle stationer kan udnytte den afsatte sendetid. Det er således DIEMs opfattelse, at anlægsomkostninger af indkøb og installation af switchbokse med dertil ur er en udgift, som alene vedrører sendesamvirket. Det vil sige, at det er den kommercielle networking station, der alene bør betale for 6

7 denne udgift jvf. Vejledning vedr. omkostfordeling i sendesamvirket af 2. december Ved brev af 28. august 2007 kommenterer TVT-Svendborg SBS s udtalelser i sagen og anfører bl.a.:.. Indtil den har der aldrig været tvivl om at den kommercielle sendetidsindehaver på lokal TV området skulle betale alle omkostninger ved etablering og drift af sendevejene. Sendevejene er alt teknisk udstyr der er nødvendigt for (on air) at kunne udsende TV programmer.(sendendepaneler, Sendemast,Sender, omskifterboxe, og alt nødvendigt teknisk udstyr for at kunne drive en TV Station). Den eneste omkostning som kunne pålægges de idèbaserede græsrods TV sendetidsindehavere er og har været meromkostninger til afvikling Afvikling er populært sagt overførslen af TV programsignalet fra enten en båndmaskine, eller en harddisk i en PC, (som også kan være en såkaldt vektorboks), hvilket enten kræver en person til at lægge bånd i en båndmaskine og trykke PLAY på en knap eller forlods at overføre TV udsendelsen til automatisk harddisk afvikling.. Det er alene disse ekstra udgifter som den kommercielle sendetidsindehaver har kunnet opkræve hos TV græsrodsstationerne. Efter at SBS TV A/S ved udbudet i 2006 fik den landsdækkende kommercielle programtilladelse var der heller ikke tvivl hos Advokat Jan Christiansen, der i mange år har været advokat, bestyrelsesmedlem m.v. i SBS s mange TV selskaber (TvDanmark m. fl. ) om at SBS TV A/S skulle etablere, eje og drive et landsdækkende TV sendenet, og stille det til rådighed for græsrods TV stationerne Det fremgår af Skrivelse fra SBS (Jan Christiansen) af til Radio - og Tv-nævnet Side 2, 3. afsnit. 3 sidste linier (linie 14, 15, 16, og 17) citat: Denne forpligtelse vil SBS TV A/S opfylde, idet der på de enkelte sendepositioner vil blive opsat et ur, som kan koble SBS TV A/S s signal fra på de tidspunkter hvor der udsendes et signal fra en græsrodstilladelse. Citat slut (se bilag 3) 7

8 Det har Jan Christiansen åbenbart senere fortrudt og påberåber sig nu andre juridiske fortolkninger end den praksis der har været gældende i mange år. 9. Grundet den særlige interesse for spørgsmål om afvikling af de ikkekommercielle stationers programmer har Nævnssekretariatet indhentet en udtalelse fra interesseorganisationen SAML. SAML anfører i mail af 3. september 2007 bl.a.: Ved brev af den 20. august 2007 udbeder Radio- og TV-Nævnet sig en kommentar fra SAML om to sager, rejst overfor Radio- og TV-Nævnet begge sager drejer sig om ikke-kommercielle TV-stationers afvikling af programmer hos SBS TV A/S. Og begge sager relaterer sig til begrebet dokumenterbare merudgifter jf. 3, stk. 4 i bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om lokal radioog fjernsynsvirksomhed. Og drejer sig i begge tilfælde om, hvilken part, den ikke-kommercielle TV-station, der skal have sit signal transmitteret, eller SBS TV, der skal transmittere den ikke-kommercielle stations signal, der skal betale for indkøb og installation af de fornødne switchbokse. SAML har følgende kommentar hertil; da installation af switchbokse er nødvendiggjort af ændret lovgivning, og da SBS TV A/S har accepteret betingelserne i det udbudsmateriale Radio- og TV-Nævnet sendte i udbud om udsendelse på de tidligere TV-Danmark-frekvenser, og da SBS TV A/S må være bekendt med den ændrede lovgivning, og de deraf følgende tekniske betingelser for at kunne transmittere signaler fra ikke-kommercielle lokale TV-stationer, kan betaling for de nødvendige switchbokse ikke pålægges de ikke-kommercielle TV-stationer. Installation af sådanne burde være SBS TV A/S bekendt ved accept af det af Radio- og TV-Nævnet udsendte udbudsmateriale og kan således ikke betragtes som en dokumenterbar meromkostning, som jf. bekendtgørelsen kan pålægges den ikke-kommercielle lokale TV-station at betale. 10. Ved mail af 30. august 2007 meddeler DIEM i besvarelse af Nævnssekretariatets anmodning om en udtalelse bl.a.: Vi er stadigvæk forundret over SBS TV vægring mod at give de idebaserede tv-stationer adgang til tv-senderen. Det er helt forrykt, at SBS TV kræver, at de idebaserede tv-stationer skal betale for indkøb af den 8

9 nødvendige omskifterboks. En udgift, som SBS TV skal betale jvf. vejledningen og en udgift som Jan Christiansen i et brev af 11. december 2006 til Radio - og Tv-nævnet påtog sig. Denne forpligtelse vil SBS TV A/S opfylde, idet der på de enkelte sendepositioner vil blive opsat et ur, som kan koble SBS TV A/S s signal fra på de tidspunkter, hvor der udsendes et signal fra en græsrodstilladelse (Side 2, 3. afsnit). Den sætning forstår vi godt, idet de idebaserede tv-stationer eksisterede længe før de kommercielle stationer og sætningen er en logisk konsekvens af dette Ved brev af 14. september 2007 fremsætter SBS sine afsluttende kommentarer til de enkelte indlæg fra parterne. Det anføres bl.a.: Foreningen TVT skrivelse af 28. august Det anføres, at der indtil den 31. december 2006 ikke har været tvivl om, at den kommercielle tilladelseshaver skulle betale alle omkostninger ved etablering og drift af sendeveje. Dette er ikke korrekt. De kommercielle tilladelseshavere, som afviklede for de ikke-kommercielle stationer benyttede naturligvis deres egne sendeveje i form af diverse link- forbindelser. Det forudsatte at det var de kommercielle stationer som afviklede og dermed fik vederlag for denne afvikling i form af de merudgifter, der var ved denne afvikling. Problemet er imidlertid, at der nu ikke er fuld overensstemmelse mellem de områder, hvor SBS har sendetilladelse og de ikke-kommercielles sendeområder. Hvis sendeområderne for de kommercielle og de ikke-kommercielle stationer "passer sammen" vil der ikke være noget problem for, at SBS's samarbejdende produktionsselskaber afvikler for de ikke-kommercielle stationer. Hvis de ikke-kommercielle stationer i denne situation ønsker at produktionsselskaberne skal afvikle, har Nævnet allerede fastsat pris og vilkår for denne afvikling. TVT henviser i sin skrivelse til min skrivelse af 11. december 2006, hvorefter SBS vil opfylde forpligtelsen til at give de ikke-kommercielle stationer adgang til senderne. Dette forudsætter som anført, at der skal opsættes et ur på de enkelte sendere. Bemærkningen relaterer sig ikke til, at SBS skal afvikle, men alene at der skal gives "adgang" til senderne. Denne adgang forudsætter at den ikke-kommercielle station selv fremfører signalet til den pågældende sender. Når den ikke-kommercielle station således selv ønsker at afvikle og fremføre sit signal, vil SBS få en "merudgift" ved at skulle opsætte et ur og omskifterboks. 9

10 DIEM finder at networking-stationens pligt til at afsætte sendetid bliver uden indhold, medmindre der stilles det basale udstyr og standplads til link v/sendere til rådighed for, at de ikke-kommercielle stationer kan udnytte den afsatte sendetid. Jeg skal meddele, at SBS's tilladelse ikke er en "networking-tilladelse" men en sendetilladelse til at udsende på en lang række nærmere specificerede frekvenser. Det fremgår hverken af udbudsbetingelser eller sendetilladelsen, at SBS skal betale for ekstraomkostninger til udsendelse af de ikkekommercielle stationers signaler. SAML 's skrivelse af 3. september Det fremgår ikke af hverken udbudsbetingelser eller lovgivningen, at SBS skal betale for oprettelse eller opretholdelse af sendere eller sendeveje, som ikke er nødvendiggjort af SBS's udsendelse af sit signal. Ændringerne skyldes hovedsageligt, at der er sket ændringer i tilladelsesområderne. DIEM's skrivelse af 30. august DIEM henviser til min bemærkning i min skrivelse af 11. december SBS er stadig indstillet på at opfylde sine forpligtelser, men det er og var også i december 2006 en forudsætning, at ekstraomkostninger blev betalt af de ikke-kommercielle stationer. Konklusion. Jeg skal afsluttende bemærke, at det af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, udbudsbetingelser og sendetilladelsen fremgår, at SBS skal give adgang for de ikke-kommercielle stationer til senderne. Det fremgår derimod ikke, at SBS skal betale for ekstraomkostninger til afvikling, tilkobling af signalet til senderen eller afholde andre omkostninger, som ikke er nødvendiggjort af SBS's egen transmission af signalet til senderen, at SBS ikke er forpligtet til at benytte de samme sendeveje, som de tidligere kommercielle sendetilladelsesindehavere benyttede, bl.a. fordi en del af disse ikke længere eksisterer, at SBS ønsker gerne at afvikle for de ikke-kommercielle stationer i overensstemmelse med Nævnets afgørelse af 3. maj Forudsætningen herfor er, at SBS teknisk er i stand til at foretage denne afvikling. Hvis afviklingen vil forudsætte, at der skal opstilles og installeres ekstra udstyr for at kunne gennemføre afviklingen, vil en sådan ekstraomkostning blive pålagt den ikke-kommercielle station, 10

11 at såfremt de ikke-kommercielle stationer selv ønsker at afvikle deres signaler via eget afviklingsudstyr, er SBS ikke forpligtet til at stille udstyr og sendeveje til rådighed men alene og i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed give adgang til senderen på de enkelte mastepositioner, at SBS ikke kan tilpligtes at foretage særskilt afvikling for ikkekommercielle stationer i et delområde eller ved en enkelt sender, hvor SBS i forvejen udsender sit signal til et større område omfattende en flerhed af sendere, med mindre de ikke-kommercielle stationer betaler SBS's meromkostninger ved en sådan "delvis" distribution. Radio- og tv-nævnets vurdering: Uenigheden mellem parterne drejer sig om en fortolkning af 3, stk. 4, i bekendtgørelsen om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed, hvori det er fastsat, at indehaveren af en tilladelse til lokal fjernsynsvirksomhed (dvs. ikkekommercielle stationer) betaler dokumenterbare meromkostninger ved udsendelse af programmer til den kommercielle tilladelsesindehaver. Det centrale begreb er således forståelsen af dokumenterbare meromkostninger. Indledningsvist skal det anføres, at hverken radio- og fjernsynsloven eller dennes bemærkninger indeholder bidrag til fortolkning af dette begreb. Nævnet er endvidere vidende om, at definitionen og udlægningen af, hvorledes dokumenterbare omkostninger skal forstås, har vekslet og fortsat gør det i de enkelte områder af landet, hvor spørgsmålet om, hvem der skal betale for eksempelvis switches, har været aktuelt. Dette skyldes, at implementeringen af den lokale radio- og fjernsynsvirksomhed fortsat hviler på et princip om selvforvaltning. Med andre ord: kan der lokalt opnås enighed om fortolkningen af konkrete spørgsmål, f.eks. om afviklingsprisen for udsendelse af de ikke-kommercielle stationers programmer eller spørgsmål om adgang til en sender, involveres Radio- og tvnævnet som udgangspunkt ikke. For så vidt angår det konkrete spørgsmål om definitionen på dokumenterbare udgifter har Udvalget vedr. Lokal Radio og TV tidligere undersøgt, hvorledes begrebet skal fortolkes i forbindelse med en uenighed om omkostningsfordelingen i sendesamvirker med kommercielle networkingstationer. Dette omhandles i Udvalgets vejledning af 2. december 1998, som flere af parterne da også henviser til i denne sag. På daværende tidspunkt udtalte Udvalget, at vejledningen er udtryk for den praksis, som udvalget vil anlægge i klagesager, hvor spørgsmål om omkostningsfordeling i sendesamvirker indgår. Radio- og tv-nævnet har i et notat af 12. december 2006 om forskellige spørgsmål med relation til sendesamvirker (et notat der optræder på Mediesekretariatets hjemmeside) fastslået, at denne vejledning fortsat betragtes som gældende. 11

12 I det for denne sag centrale afsnit anføres det således i vejledningen i forbindelse med drøftelse af, hvem der skal betale for evt. teknikerbistand: Såfremt de ikke-kommercielle tilladelseshavere bekoster anskaffelse og installation af udstyr til automatisk ind- og udkobling af radiokædeforbindelsen til den kommercielle tilladelseshaver (f.eks. ved hjælp af et nøjagtigt kontaktur) og selv forestår programafviklingen, er der ikke behov for teknikerbistand, og der kan derfor ikke opkræves meromkostninger fra de ikke-kommercielle stationer i sådanne tilfælde. Det fremgår af ovenstående, at de ikke-kommercielle stationer, der selv forestår afviklingen af deres programvirksomhed på den kommercielle stations sender, selv skal betale for et såkaldt kontaktur, der slår den kommercielle stations programmer til og fra mellem som udgangspunkt kl. 9 og kl. 12. Denne omkostning er Leif Hansen fra TVT-Svendborg da også indstillet på at dække. Leif Hansen finder derimod ikke, at de ikkekommercielle stationer skal dække omkostningerne til en switch-boxen. Leif Hansen begrunder dette med, at switch-boxen er nødvendig for såvel den kommercielle som for den ikke-kommercielle tilladelsesindehaver, da tv-signalerne fra både SBS og fra de ikke-kommercielle skal føres igennem denne boks for at komme til senderen. Det tilføjes, at switch-boxen er en helt nødvendig del af senderen, når der er flere brugere på en sender. SBS anfører heroverfor i brev af 15. juni 2007 bl.a. følgende: For at SBS og de øvrige kommercielle stationer kan udsende deres signal, har det ikke været nødvendigt at opsætte en switch-box eller et ur til at styre udsendelserne, og det er det heller ikke på nuværende tidspunkt. DIEM anfører derimod i sit høringsbrev af 18. juni 2007 bl.a. følgende: DIEM er enig med Jan Christiansen om, at en switchboks uden ur, telefonlinie etc. ikke er teknisk muligt på de forskellige sendepositioner, da der fysisk ikke er nogle medarbejdere, der manuelt kan skifte mellem de forskellige tv-stationer. Derfor bør switch-box og ur vurderes som en samlet enhed, da de i praksis ikke kan fungere hver for sig. Nævnet skal bemærke, at det centrale spørgsmål om, hvordan de kommercielle sendetilladelsesindehaver nærmere skal opfylde bekendtgørelsens krav om at afsætte sendetid til de ikke-kommercielle stationer ikke er nærmere omhandlet i bekendtgørelsen eller i den af Radio- og tv-nævnet udstedte programtilladelse til SBS. Der er således intet fastsat om, at SBS skal stille noget basisudstyr til rådighed, der kan muliggøre, at de ikke-kommercielle tilladelsesindehavere kan afvikle deres programmer på senderen. Efter en samlet vurdering finder Nævnet det på dette grundlag vanskeligt at argumentere for, at kontakturet skal finansieres af de ikkekommercielle, hvorimod omkostninger til switch-boxen skal bæres af den kommercielle tilladelsesindehaver bl.a. netop fordi ur og switch-box, som DIEM anfører, i praksis ikke kan fungere hver for sig. Nævnet lægger endvidere vægt på SBS s oplysninger om, at en switch-box ikke er nødvendig for at styre SBS s udsendelser. Switch-boxen er derimod nødvendig for at separere signalet fra de ikke-kommercielles udsendelser til de enkelte sen- 12

13 dere, men dette spørgsmål afhandles i Nævnets sag af 20. september 2007 om afvikling af programmer fra de ikke-kommercielle stationer i Odense Radio- og tv-nævnet finder således, at installering af en switch-box for at muliggøre de ikke-kommercielle stationers afvikling af programmer på senderen må betragtes som en dokumenterbar meromkostning, der skal bæres af de ikke-kommercielle stationer, uagtet at Nævnet har bemærket sig, at SBS i brev af 14. september 2007 ikke vil afvise, at der hos de tidligere sendetilladelsesindehavere kan have været installeret udstyr betalt af SBS og sendeveje, som faktisk kunne opfylde de ikke-kommercielle stationers ønsker om afvikling og adgang til senderne. Det afgørende er efter Nævnets vurdering, hvad der aktuelt kan fastslås om SBS s forpligtelser i så henseende. Hvad angår Leif Hansens betragtninger om at det er nødvendigt at skelne mellem anlægs- og driftsudgifter, og at dette skulle føre til, at dokumenterbare udgifter ikke kan indbefatte en switch-box, skal Nævnet pege på, at Leif Hansens argumentationsrække efter Nævnets vurdering logisk må føre til, at også kontakturet skal betales af SBS; en omkostning Leif Hansen i øvrigt erkender, at de ikke-kommercielle skal bære. Nævnet finder således ikke, at der er grundlag for at antage, at det alene er driftsudgifter, der kan henføres til dokumenterbare udgifter. I brev af 28. august 2007 hævder Leif Hansen, at SBS s advokat Jan Christiansen ved brev af 11. december 2006 overfor Radio- og tv-nævnet har erklæret sig villig til, at SBS skulle betale for opsætning af kontakturet og muligvis også for den tilhørende switch-box. DIEM hævder samme synspunkt i brev af 30. august I brev af 14. september 2007 benægter Jan Christiansen denne fortolkning af sine bemærkninger. Nævnet finder ikke, at det kan lægges til grund, at SBS i brev af 11. december 2006 har erklæret sig villig til at finansiere såvel switch-box som kontaktur, således som såvel Leif Hansen som DIEM hævder. Jan Christiansen benægter i brev af 14. september 2007 således en sådan fortolkning, hvilket efter Nævnets vurdering understøttes af det faktum, at betaling af et kontaktur, hvilket da også hidtil har været de ikke-kommercielle stationer opfattelse af spørgsmålet om dokumenterbare udgifter. Nævnet finder det derfor betænkeligt at fastslå, at SBS i brev af 11. december 2006 har erklæret sig villig til at forrykke den hidtidige fordeling af udgifter mellem kommercielle og ikke-kommercielle stationer. Hvad angår SAML s argument om, at SBS ved at acceptere Nævnets udbudsmateriale har anerkendt at skulle betale for switch-boxe skal Nævnet henvise til at udbudsmaterialet ikke indeholder bemærkninger, der nærmere specificerer, hvorledes SBS skal opfylde forpligtelsen til at afsætte sendetid til de ikke-kommercielle stationer. På baggrund heraf træffer Radio- og tv-nævnet følgende afgørelse: 13

14 Radio- og tv-nævnet finder ikke, at der skal skelnes mellem betaling af kontaktur og betaling af switch-box i relation til betaling af dokumenterbar meromkostninger, jf. 3, stk. 4 i bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed. Endvidere finder Nævnet ikke, at SBS i brev af 11. december 2006 har afgivet et løfte om at betale for installering af switch-boxe. Endelig finder Nævnet ikke, at udbudsmaterialet indeholder bestemmelser om, hvorledes SBS skal opfylde forpligtelsen til at afsætte sendetid til de ikke-kommercielle stationer. Betaling for installering af switch-boxe er derfor at betragte som en dokumenterbar meromkostning i relation til 3, stk. 4, i ovennævnte bekendtgørelse med den konsekvens, at udgiften hertil skal bære af de ikkekommercielle tilladelsesindehavere. Der henvises dog til Radio- og tv-nævnets afgørelse af 12. oktober 2007 om afvikling af programmer for de ikke-kommercielle stationer i Odense, hvorefter SBS i visse tilfælde i første omgang skal dække udgiften til installering af switchbox og ur med efterfølgende påligning af udgiften fra de ikke-kommercielle tilladelsesindehavere. Christian Scherfig Formand Henrik Birkvad Nævnssekretær Kopi: Advokat Jan Christiansen, SBS DIEM SAML 14