CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KEMI Master of Science in Chemical Engineering

Transkript

1 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studierdningen fr uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KEMI Master f Science in Chemical Engineering Studiestart september 2011, Versin 1.2 Studierdningen er delt p i generelle bestemmelser (kapitel 1-8), en uddannelsesspecifik del (kapitel 9) samt mdulbeskrivelserne fr uddannelsens fag. Den studerende bør rientere sig i alle tre dele fr at få det fulde verblik ver de regler, der gælder fr uddannelsen i sin helhed.

2 1 Jbprfiler Civilingeniører i kemi uddannes til at varetage vigtige erhvervsfunktiner. Blandt typiske arbejdsmråder kan nævnes Design, prjektering g idriftsætning af nye prcestekniske anlæg samt udvikling, ptimering g drift af igangværende anlæg. Det være sig anlæg inden fr kemisk g bikemisk prduktin, miljøfrbedring, fødevareprduktin, medicinalprduktin etc. Frskning i frbindelse med udvikling af prdukter g prcesser, hvr kemiske eller biteknlgiske frhld har væsentlig betydning. Det være sig prdukter g/eller prcesser til kemisk prduktin, biraffinering, energimdannelse, fødevarefrædling eller håndtering af rest- g spildprdukter fra industri g landbrug. Frskning i frbindelse med udvikling g ptimering af kemiske synteseprcesser med tilhørende katalysatrer. Frskning i udvikling af nye materialer med specifikke funktinelle egenskaber. Rådgivning g knsulentarbejde i private g ffentlige virksmheder indenfr kemi, miljø g bisystemer. 2

3 2 Uddannelsens kmpetenceprfil Fastsættelse af uddannelsernes kmpetencemål tager udgangspunkt i lve g bekendtgørelser på mrådet. Desuden tages udgangspunkt i de erhvervsfunktiner, sm de nyuddannede ingeniører frventes at skulle bestride g i de krav m persnlig g faglig udvikling, der ligger i frlængelse af uddannelserne. Der stilles en lang række ikke-kemiingeniørspecifikke kmpetencekrav til de nyuddannede ingeniører, sm beskrevet i den generelle del af studierdningen. Fr civilingeniører i kemi gælder, at de: A. inden fr uddannelsens faglige prfiler skal have tilegnet sig specifik viden baseret på frskning med internatinal frankring på et højt niveau B. skal kunne frmidle g diskutere viden g resultater af videnskabeligt arbejde til mdtagere med frskellige faglige kmpetencer. C. skal kunne frstå g beskrive videnskabelige prblemstillinger på baggrund af egen eller andres frskningsbaserede viden, herunder pstille arbejdshypteser fr videnskabeligt arbejde D. skal kunne anvende de metder g redskaber der knytter sig til de specifikke fagmråder i uddannelsens fagprfiler i relatin til uddannelsens jbprfil beskrevet i 1 E. skal kunne igangsætte g bidrage til faglige g tværfaglige samarbejder, herunder påtage sig ansvar fr egne pgaver F. skal kunne planlægge g gennemføre egen faglig g persnlig udvikling Baseret på denne viden skal civilingeniører kunne løse kmplicerede tekniske prblemer, designe g implementere kmplekse teknlgiske prdukter g systemer i en samfundsmæssig kntekst. Fr civilingeniører i kemi betyder dette at de skal: G. kunne udvikle, designe, planlægge, mdificere g ptimere kemiske g bitekniske prcesanlæg g prdukter på grundlag af kemitekniske, bitekniske, ressurcemæssige g miljømæssige vervejelser. H. kunne varetage frsknings- g udviklingspgaver inden fr uddannelsens faglige spidskmpetencer: Biteknlgi g biraffinering, Funktinelle Materialer, Kemiteknik eller Organisk syntese g katalyse I. kunne frestå pbygning g ledelse af analytiske labratrier g udvikle målemetder til anvendelse ved frskning g udvikling J. kunne frestå udvikling g implementering af systemer til kvalitets- g risikstyring K. kunne varetage rådgivnings- g knsulentpgaver inden fr uddannelsens spidskmpetencer: Biteknlgi g biraffinering, Funktinelle materialer, Kemiteknik eller Organisk syntese g katalyse Ovenstående slutkmpetencer baserer sig på de generelle ingeniørfærdigheder fra DSMI g desuden på et fagligt fundament af kmpetencer inden fr en række tekniske, naturvidenskabelige g samfundsrelaterede discipliner herunder beskrevet ved uddannelsens fagsøjler. 3

4 3 Uddannelsens fagsøjler De faglige kmpetencer fr civilingeniører i kemi kan primært henføres til følgende faglige søjler, der gælder fr henhldsvis bachelrdelen g kandidatdelen af uddannelsen. Fr bachelrdelen er der følgende tte faglige søjler: Kemiteknik Almen, urganisk g rganisk kemi Biteknlgi Fysisk kemi g materialer Miljø g ledelse Matematiske g fysiske mdeller IT g eksperimentel metde Persnlige g læringsmæssige kmpetencer sm beskrevet i kapitel 9 fr civilingeniør i kemi bachelrdel. 4

5 4 Uddannelsens fagprfiler Kandidatdelen af uddannelsen består af knstituerende fag g fagprfilfag. De knstituerende fag danner tilsammen den fælles faglighed fr civilingeniører i kemi. På kandidatdelen udbydes der følgende 4 fagprfiler: Biteknlgi g biraffinering Funktinelle materialer Kemiteknik Organisk syntese g katalyse 5

6 5 Uddannelsens struktur g mduler (prfilpdelt) 5.1 Fagprfil Biteknlgi g biraffinering Semester 10. STRUKTUR XC-SP30/XC-SP40 Speciale 9. Valgfag / XC-SP40 Speciale XCM-BEM Business Ecnmics and Management XC-VIM Methds in Science XC-BIO3 Advanced Natural Prduct Chemistry 8. Valgfag 7. XC-NUM2 Advanced Numerical Methds fr Chemical Engineers XC-RIS1 Risk Analysis in Chem. and Bichem. Engineering KC-MDA Multivariate Data Analysis and Chemmetrics XC-TM1 Technical Micrbilgy XC-FYK1 Advanced Physical Chemistry Valgfag KC-KPBW Biwaste Management Valgfag BMB506 Prtein Chemistry ECTS POINT Frklaring ECTS i alt Knstituerende fag 30 Fagprfilfag 30 Valgfag 30 *Ved et speciale på 40 ECTS 6

7 5.2 Fagprfil Funktinelle materialer Semester STRUKTUR 10. XC-SP30/XC-SP40 Speciale 9. Valgfag / XC-SP40 Speciale Valgfag XC-VIM Methds in Science XC-MSC4 Materials Characterizatin XC-MSC5 Advanced Slid State Chemistry 8. Valgfag XC-RIS1 Risk Analysis in Chem. and Bichem. Engineering XC-MSC3 Chemical Metallurgy and Crrsin Valgfag KE801 Inrganic Chemistry B XC-MSC2 Preparative Slid State Chemistry 7. XC-NUM2 Advanced Numerical Methds fr Chemical Engineers KC-MDA Multivariate Data Analysis and Chemmetrics XC-FYK1 Advanced Physical Chemistry XCM-BEM Business Ecnmics and Management Valgfag XC-MSC1 Basic Slid State Chemistry ECTS POINT Frklaring ECTS i alt Knstituerende fag 30 Fagprfilfag 30 Valgfag 30 *Ved et speciale på 40 ECTS 7

8 5.3 Fagprfil Kemiteknik Semester 10. STRUKTUR XC-SP30/XC-SP40 Speciale Valgfag 7. XC-NUM2 Advanced Numerical Methds fr Chemical Engineers Valgfag / XC-SP40 Speciale XC-RIS1 Risk Analysis in Chem. and Bichem. Engineering KC-MDA Multivariate Data Analysis and Chemmetrics Valgfag XC-SEP2 Industrial Separatin Technlgy XC-FYK1 Advanced Physical Chemistry XCM-BEM Business Ecnmics and Management XC-CRY1 Crystallizatin and Prcessing f Pharmaceuticals XC-MST1 Mdeling and Simulatin f Transprt Prcesses with Cmputatinal Fluid Dynamics XC-VIM Methds in Science Valgfag XC-MEM1 Industrial Membrane technlgy XC-REG2 Prcess Cntrl f Chemical and Bichemical Prcesses XC-REA3 Mdeling and Simulatin f Nn-ideal Reactrs XC-CAT1 Hetergeneus Catalysis ECTS POINT Frklaring ECTS i alt Knstituerende fag 30 Fagprfilfag 35 Valgfag 25 *Ved et speciale på 40 ECTS 8

9 5.4 Fagprfil Organisk syntese g katalyse Semester 10. STRUKTUR XC-SP30/XC-SP40 Speciale 9. Valgfag / XC-SP40 Speciale XCM-BEM Business Ecnmics and Management XC-VIM Methds in Science KC-MDA1 Multivariate Data Analysis and Chemmetrics KE-807 Fysisk Organisk Kemi 8. Valgfag XC-RIS1 Risk Analysis in Chem. and Bichem. Engineering XC-CRY1 Crystallizatin and Prcessing f Pharmaceuticals Valgfag Valgfag 7. ECTS POINT XC-NUM2 Advanced Numerical Methds fr Chemical Engineers XC-FYK1 Advanced Physical Chemistry KE-818 Symmetri g kvantekemi-supplering XC-CAT1 Hetergeneus Catalysis KE-804 Spektrskpi g strukturkemi KE-506 Syntese Frklaring ECTS i alt Knstituerende fag 30 Fagprfilfag 35 Valgfag 25 *Ved et speciale på 40 ECTS 9

10 6 Fælles knstituerende faglighed FORMÅL Frmålet med den fælles knstituerende faglighed er tfld. Fr det første at bibringe den civilingeniørstuderende avancerede værktøjer inden fr numeriske metder, statistik g videnskabelige arbejdsmetder generelt. Disse værktøjer gør det muligt fr dem, baseret på fysisk kemiske data, at løse kmplicerede tekniske prblemer inden fr den valgte fagprfil g implementere den fte kmplekse tekniske løsning til prblemet. Fr det andet at bibringe den civilingeniørstuderende de nødvendige værktøjer til på en øknmisk frsvarlig måde at kunne implementere løsninger med mindst mulig prduktinsteknisk g miljømæssig risik fr det mgivende samfund. Emner: Numeriske metder Statistik Fysisk kemi Numeriske metder i lineær algebra. Iterative prcedurer til løsning af sæt af algebraiske ligninger. Statistiske metder til parameterestimering. Metder til datafiltrering g -behandling. Numeriske metder til løsning af systemer af rdinære g partielle differentialligninger. Grundlæggende struktureret prgrammering eksemplificeret ved brug af Mat- Lab Multivariat dataanalyse. Multipel lineær regressin (MLR). Principal kmpnent analyse (PCA). Partial least squares regressin (PLSR). Datamdellering g mdelvalidering. Mdelptimering g bestemmelse af betydende parametre. Experimentelt frsøgsdesign. Statistisk termdynamik. Blandingers termdynamik. Makrmlekylers termdynamiske egenskaber. Videnskabsteri Arbejdshypteser fr frskningspgaver. Videnskabelig redelighed g etik. Kritisk litteratursøgning g kildekritik. Udfærdigelse af videnskabelig review i artikelfrm. 10

11 Udfrmning af arbejdsdkumenter: Metdebeskrivelser, frsøgs- g tidsplaner. Anvendelse af GLP i frbindelse med jurnalføring g videnskabelig dkumentatin. Risikvurdering Øknmi Gældende dansk g EU-lvgivning g standarder vedrørende kemisk, bikemisk g fødevareprduktin Metder til identifikatin af risikmmenter i relatin til prduktinsanlæg Opstilling af begivenhedstræer fr identificerede uheldsscenarier Opstilling af fejl/svigttræer fr prduktinsanlæg g prcesser Beregning af sandsynligheder fr identificerede uheldsscenarier Udslipsberegninger HAZOP-analyse af prduktinsanlæg g labratrier Risik- g sikkerhedsledelse g dennes integratin i virksmhedens generelle ledelse Virksmhedsledelse g øknmi Opstilling af frretningsplan Metder til sammenligning g vurdering af investeringsfrslag Metder til sammenligning g vurdering af finansieringsmuligheder Aktivitets-, kapacitets- g likviditetsbudgettering Analyse af rentabilitet, indtjeningsevne, kapitaltilpasning g sliditet på baggrund af årsrapprter 7 Mdulbeskrivelser En detaljeret beskrivelse af de fælles knstituerende fag findes i mdulbeskrivelserne fr kandidatdelen af uddannelsen til Civilingeniør i Kemi. Mdulbeskrivelserne ligger i Fagbasen fr Det Tekniske Fakultet på fakultetets hjemmeside. 11

12 8 Fagprfil Biteknlgi g biraffinering FORMÅL I kmbinatin med de på bachelrdelen erhvervede kmpetencer skal fagprfilen i biteknlgi g biraffinering sikre at civilingeniøren udvikler viden g kmpetencer baseret på prfessinens videnskabelige fundament g praksis. Den studerende tilegner sig en høj frskningsfaglig viden g frståelse samt færdigheder til at beskrive g bidrage med teknlgiske g systemtekniske løsninger inden fr det bitekniske g miljøtekniske mråde. Specifikt kan kmpetencerne anvendes i frbindelse med biteknlgisk g mikrbiel prduktin, ved frædling af vegetabilske råvarer til fødevarer g fder, ved farmaceutisk prduktin, ved energiprduktin g til løsning af miljøpgaver. Fagprfilen i biraffinering g de erhvervede kmpetencer på bachelrdelen sikrer at civilingeniøren baseret på prfessinens videnskabelige fundament g praksis kan Udvikle metder g prcesser til biteknlgisk g mikrbiel prduktin, herunder prduktin af fødevarer g naturlægemidler g bienergi. Udvikle prcesser g teknlgier til energiknvertering der sikrer ptimal udnyttelse af bimasser. Deltage aktivt i frskning til udvikling af nye prdukter g teknlgier inden fr biteknlgisk prduktin, energiknvertering g miljøfrbedring. Udvikle g anvende mdeller til udvikling g styring af prcesanlæg til biteknlgisk prduktin, energiknvertering g miljøfrbedring. Rådgive myndigheder g virksmheder i relatin til prduktin af bienergi g andre teknlgier til miljøfrbedring. FAGPROFILENS STRUKTUR Udver de 30 ECTS knstituerende fag består fagprfilen Biraffinering af 30 ECTS fagprfilfag, der definerer fagprfilen, 30 ECTS valgfag samt et speciale på 30 ECTS. Hvis den studerende vælger at udarbejde et speciale på 40 ECTS, påbegyndes specialet i 9. semester, hvr det erstatter valgfag fr 10 ECTS. Emner: Prteinkemi Teknisk mikrbilgi Prteinstrukturer g fldningsmdeller fr prteiner Pst-translatriske mdifikatiner af prteiner Sammenhænge mellem struktur g funktin af prteiner Nedbrydning af prteiner Prteinkemiske metder til prensning g karakterisering Matematiske mdeller fr mikrbiel vækst g prduktdannelse Batch, fed-batch, kntinuerlig, flertrins, recirkulerings g immbiliserede systemer Metablisme g prduktdannelse Oprensning af mikrbielle prdukter 12

13 Reguleringsmekanismer g genetisk mdifikatin Reaktrteknik: Opbygning, mrøring g beluftning, sterilisering, måling g regulering Fermentering i labratrieskala: Opsætning af fermentrer med datapsamling g styring, eksperimentelle målinger til karakterisering af vækst g prduktdannelse, beregninger ved anvendelse af cmputerbaserede mdeller Videregående naturstfkemi Bisyntese af sekundære metablitter fra planter, mikrrganismer g akvatiske rganismer Biaktivitet af sekundære metablitter Assay- g biassaystyret fraktinering Islering, karakterisering g kvantificering af sekundære metablitter ved anvendelse af krmatgrafiske g spektrskpiske teknikker Miljøteknlgi til biaffald Grundlæggende systemfrståelse fr plantenæringsstrømme g mdannelse til energi Anvende g validere mdeller til beslutningsstøtte Valg af energiknverterings- g miljøteknlgi ud fra beskrivelse af bimassen g kravspecificering Identifikatin af gasemissin g styring af indeklima (lugt, ammniak g drivhusgasser) Identifikatin g styring af udledning (plantenæringsstffer, kulstf g tungmetaller) PROGRESSION Den faglige prgressin i uddannelsen sikres gennem de knstituerende fag g fagprfilfagene. Den bitekniske prgressin i fagprfilen biraffinering udgøres primært af kurserne i prteinkemi, teknisk mikrbilgi, videregående naturstfkemi samt miljøteknlgi til biaffald. Kurset i prteinkemi udgør sammen med kmpetencerne fra bachelrdelens fagligheder i biteknlgi basis fr kurserne i teknisk mikrbilgi g videregående naturstfkemi. Kurset i videregående naturstfkemi understøttes gså af bachelrdelens kurser i almen kemi g rganisk kemi. Kurset i miljøteknlgi til biaffald understøttes endvidere af færdigheder i separatinsprcesser g biteknlgi fra bachelrdelen. De knstituerende fag i numeriske metder g multivariat dataanalyse danner basis fr mdellering, analyse g beregningspgaver i kurserne teknisk mikrbilgi, miljøteknlgi til biaffald g i specialet. Den bitekniske prgressin danner sammen med kurserne i videnskabelige arbejdsmetder g øknmi basis fr det afsluttende speciale. Hvis der i udarbejdelsen af specialet indgår praktisk labratriearbejde vil det fte være hensigtsmæssigt at den studerende udnytter muligheden fr at udarbejde et speciale på 40 ECTS-pint. 13

14 9 Mdulbeskrivelser En detaljeret beskrivelse af de fag der indgår i fagprfilen Biraffinering findes i mdulbeskrivelserne fr kandidatdelen af uddannelsen til Civilingeniør i Kemi. Mdulbeskrivelserne ligger i Fagbasen fr Det Tekniske Fakultet på fakultetets hjemmeside. 14

15 10 Fagprfilen Funktinelle Materialer FORMÅL Fagprfilen skal sikre, at civilingeniører uddannet indenfr materialekemi på SDU er i stand til at udvikle g levere løsninger på kmplicerede materialeteknlgiske prblemer indenfr den kemiske, petrkemiske, energiteknlgiske g materialeteknlgiske industri g implementere disse løsninger. Fagprfilen sigter md en høj internatinal faglig frskningsbaseret viden indenfr klassisk faststfkemi g metallurgi, teknisk elektrkemi g energiknvertering g at kandidaten kan anvende g videreudvikle de videnskabelige metder indenfr disse mråder. I kmbinatin med de på bachelrdelen erhvervede kmpetencer sikrer fagprfilen, at civilingeniøren baseret på prfessinens videnskabelige fundament g praksis kan: Designe, syntetisere g karakterisere materialer med specifikke katalytiske, elektrkatalytiske, inledende, dielektriske, magnetiske eller ptiske egenskaber. Fretage ptimale materialevalg baseret på kemiske, øknmiske g teknlgiske kriterier. Udvikle kmpnenter eller enheder sm f.eks sensrer eller katalytiske reaktrer (incl. brændselsceller g batterier) sm anvender disse materialer. Kunne pstille g implementere relevante karakteriserings- g testmetder fr disse kmpnenter g enheder. Bidrage til at pstille mdeller fr g gennemføre mdelberegninger af disse enheder samt m nødvendigt tilvejebringe de frnødne inputparametre. Bidrage til at kunne integrere enhederne i større tekniske eller kemitekniske enheder samt lede driften af disse. FAGPROFILENS STRUKTUR Udver de 30 ECTS knstituerende fag består fagprfilen Funktinelle Materialer af 30 ECTS fagprfilfag, der definerer fagprfilen, 30 ECTS valgfag samt et speciale på 30 ECTS. Hvis den studerende vælger at udarbejde et speciale på 40 ECTS, påbegyndes specialet i 9. semester, hvr det erstatter valgfag fr 10 ECTS. Emner: Materialekemi: Øknmisk vigtige mineraler g råstffer Udvalgte teknlgisk vigtige strukturtyper med elektriske, dielektriske, magnetiske eller ptiske egenskaber Udvalgte syntesemetder fr vennævnte frbindelser Faseligevægte Defektkemi g transprtegenskaber Hetergen katalyse Kemisk metallurgi Øknmisk vigtige mineraler g malme Kemiske aspekter af ekstraktiv udvinding af Cu, Ni, Zn, Pb, Sn g Fe 15

16 Kemiske g elektrkemiske principper bag fremstilling af passiverende letmetaller: Mg, Al, Ti, Zr,Hf, Ag, Au Krrsin g krrsinshastighed Karakterisering af faste stffer Røntgendiffraktin Elektrnmikrskpi Overfladefysiske metder Elektrkemiske metder Termisk karakterisering Partikelstørrelsesfrdeling PROGRESSION Den faglige prgressin i uddannelsen sikres gennem de knstituerende fag g fagprfilfagene. Det knstituerende fag i fysisk kemi danner sammen med fagprfilfagene i urganisk kemi g materialekemi en slid kemisk basis fr de mere anvendelsesrienterede kurser i syntetisk faststfkemi g materialekarakterisering. Bachelruddannelsens kurser i materialelære giver sammen med de indledende kurser i kemi de nødvendige frudsætninger fr at frstå fagprfilens kemiske fag. De fællesknstituerende fags indhld af matematik, statistik, risikvurdering g øknmi giver sammen med bachelruddannelsens kemitekniske kurser de nødvendige frudsætninger fr at kunne udvikle, mdellere g implementere prdukter g prcesser, der invlverer faste stffer med specifikke kemiske g fysiske egenskaber. Det knstituerende fag i videnskabelige arbejdsmetder danner sammen med fagprfilens øvrige teretiske g praktiske kurser basis fr specialet. Hvis der i udarbejdelsen af specialet indgår praktisk labratriearbejde vil det fte være hensigtsmæssigt at den studerende udnytter muligheden fr at udarbejde et speciale på 40 ECTS-pint. 11 Mdulbeskrivelser En detaljeret beskrivelse af de fag der indgår i fagprfilen Funktinalle Materialer findes i mdulbeskrivelserne fr kandidatdelen af uddannelsen til Civilingeniør i Kemi. Mdulbeskrivelserne ligger i Fagbasen fr Det Tekniske Fakultet på fakultetets hjemmeside. 16

17 12 Fagprfilen Kemiteknik FORMÅL Fagprfilen skal sikre, at civilingeniører uddannet indenfr kemiteknik på SDU er i stand til at udvikle g levere tekniske løsninger på kmplicerede prduktinsprblemer indenfr den kemiske, farmaceutiske, petrkemiske g bikemiske industri, g implementerer disse løsninger. Fagprfilen sigter md en høj internatinal faglig frskningsbaseret viden inden fr klassisk separatinsteknik, membranteknlgi g reaktrteknik g at kandidaten kan anvende g videreudvikle de videnskabelige metder inden fr disse mråder. I kmbinatin med de på bachelrdelen erhvervede kmpetencer sikrer fagprfilen, at civilingeniøren baseret på prfessinens videnskabelige fundament g praksis kan: designe nye anlæg g dele af nye anlæg til brug fr den kemiske, bikemiske g farmaceutiske industri. udvikle nyt prcesudstyr til den kemiske, bikemiske g farmaceutiske industri. lede driften af prduktinsanlæg inden fr den kemiske, bikemiske g farmaceutiske industri. deltage aktivt i frskning g udvikling inden fr den kemiske, bikemiske g farmaceutiske industri. udvikle nye mdeller baseret på kemiske, bikemiske, fysiske g matematiske principper til design af nye prcesser g prcesudstyr. FAGPROFILENS STRUKTUR Udver de 30 ECTS knstituerende fag består fagprfilen Kemiteknik af 35 ECTS fagprfilfag, der definerer fagprfilen, 25 ECTS valgfag samt et speciale på 30 ECTS. Hvis den studerende vælger at udarbejde et speciale på 40 ECTS, påbegyndes specialet i 9. semester, hvr det erstatter valgfag fr 10 ECTS. Emner: Separatinsteknik Udvælgelse g karakterisering af membraner til separatin af væsker, gasser g mikrpartikler Beskrivelse, mdellering g simulering af masse- g energitransprt ver membraner Design, mdellering g simulering af membranmduler Design, mdellering g simulering af hele membrananlæg Mdellering, simulering g design af anlæg til ikke- statinære separatinsmetder eksempelvis chrmatgrafi, adsrptin g inbytning Mdellering, simulering g design af multikmpnentdestillatinsanlæg Optimering g simulering af flerklnnedestillatinsanlæg Katalyse Hetergen katalyse Metder til undersøgelse af faste materialers verfladegenskaber Metder til beskrivelse af reaktinsmekanismer g reaktinskinetik 17

18 Metder til estimering af reaktinshastigheder Eksperimentelle metder til bestemmelse af reaktinshastigheder. Intern g ekstern masse- g varmetransprts indflydelse på reaktinshastigheden i hetergen katalyse. Krystallisatin Principper g mekanismer fr krystallisatin af farmaceutiske prdukter Termdynamik af faststffaser (amrfe, plymrfe,salte) fr farmaceutiske prdukter Principper g mekanismer fr fasetransfrmatin mellem faste faser Analysemetder til identifikatin af rene faste stffer g blandinger af faste stffer Reaktrteknik Metder til mdeludvikling fr kvantitativ beskrivelse af msætning g varmeudvikling i kemiske g bikemiske reaktrer. Mdellering af fixed g fluid bed reaktrer. Mdellering af flerfasereaktrer Mdellering af membranreaktrer Opstilling g løsning af reaktrmdeller i MatLab. Brug af CFD-værktøjer i reaktrsimulering. Reguleringsteknik Opstilling af mdeller til beskrivelse af reguleringssløjfer fr kemitekniske anlæg Linearisering af ulineære systemer af differentialligninger Løsning af linære differentialligninger ved Laplacetransfrmatin Brug af verføringsfunktiner g tilstandsmdeller i reguleringssystemer Opstilling af blkdiagrammer fr reguleringssløjfer Optimering g indstilling af fremad- g tilbagekblet regulering Stabilitetsanalyse fr reguleringssløjfer Simulering af reguleringssøjfer PROGRESSION Den faglige prgressin i uddannelsen sikres gennem de knstituerende fag g fagprfilfagene. De knstituerende fag inden fr numeriske metder g statistik danner sammen med fagprfilfaget inden fr cmputatinal fluid dynamics den matematiske basis fr fagprfilfagene i rektrlære, separatinsprcesser g reguleringsteknik. Tilsvarende udgør kurserne i fysisk kemi g hetergen katalyse sammen med de i bachelrdelen lærte færdigheder basis fr kurset i reaktrlære. Udver disse fagligheder understøttes kurset i separatinsprcesser af kurset i membranteknlgi g krystallisatin. Kurset i reguleringsteknik samler endelig fær- 18

19 dighederne fra numeriske metder, reaktrlære g separatinsteknik i en dynamisk mdelleringsdel, der muliggør regulering af de enkelte kemitekniske prcesenheder. Denne faglige kemitekniske prgressin danner sammen med de knstituerende fag i videnskabelige metder, øknmi g risikvurdering basis fr specialet. Hvis der i udarbejdelsen af specialet indgår praktisk labratriearbejde vil det fte være hensigtsmæssigt at den studerende udnytter muligheden fr at udarbejde et speciale på 40 ECTS-pint. 13 Mdulbeskrivelser En detaljeret beskrivelse af de fag der indgår i fagprfilen Kemiteknik findes i mdulbeskrivelserne fr kandidatdelen af uddannelsen til Civilingeniør i Kemi. Mdulbeskrivelserne ligger i Fagbasen fr Det Tekniske Fakultet på fakultetets hjemmeside. 19

20 14 Fagprfilen Organisk syntese g katalyse FORMÅL Fagprfilen skal sikre, at civilingeniører uddannet indenfr rganisk syntese g katalyse på SDU er i stand til at udvikle løsninger til prduktudvikling g prduktin inden fr den rganisk kemiske syntese industri g den farmaceutiske industri, g implementerer disse løsninger. Specifikt sigter uddannelsen md en høj internatinal faglig frskningsbaseret viden inden fr rganisk syntese g identifikatin, g at kandidaten kan anvende g videreudvikle de videnskabelige metder inden fr disse mråder. I kmbinatin med de på bachelrdelen erhvervede kmpetencer sikrer fagprfilen, at civilingeniøren baseret på prfessinens videnskabelige fundament g praksis kan: udvikle nye synteseveje til fremstilling af kemiske frbindelser til brug fr den kemiske, bikemiske g farmaceutiske industri. lede driften af frsknings- g udviklingslabratrier inden fr den rganisk kemiske g farmaceutiske industri. deltage aktivt i frskning g udvikling inden fr den kemiske, bikemiske g farmaceutiske industri. udvikle nye prdukter baseret på kemiske, bikemiske g fysiske principper. FAGPROFILENS STRUKTUR Udver de 30 ECTS knstituerende fag består fagprfilen Kemiteknik af 35 ECTS fagprfilfag, der definerer fagprfilen, 25 ECTS valgfag samt et speciale på 30 ECTS. Hvis den studerende vælger at udarbejde et speciale på 40 ECTS, påbegyndes specialet i 9. semester, hvr det erstatter valgfag fr 10 ECTS. Emner: Teretisk kemi g fysisk rganisk kemi Schrödingerligningen Orbitalteri Vekselvirkning mellem lys g stf Elektrnspektre g ftelektrnspektre Sterekemi, substitutins- g mlejringsreaktiner Reaktive intermediater Lineære fri energirelatiner g symmetrikntrllerede reaktiner. Organisk kemiske reaktinsmekanismer. Indflydelsen af kemiske strukturer g reaktinsbetingelser på rganisk kemiske reaktinshastigheder. Bestemmelse af termdynamiske g empiriske reaktinsparametre ud fra eksperimentelle data. Metder til estimering af rganisk kemiske reaktinshastigheder 20

21 Katalyse Hetergen katalyse Metder til undersøgelse af faste materialers verfladegenskaber Metder til beskrivelse af reaktinsmekanismer g reaktinskinetik Metder til estimering af reaktinshastigheder Eksperimentelle metder til bestemmelse af reaktinshastigheder. Intern g ekstern masse- g varmetransprts indflydelse på reaktinshastigheden i hetergen katalyse. Krystallisatin Principper g mekanismer fr krystallisatin af farmaceutiske prdukter Termdynamik af faststffaser (amrfe, plymrfe, salte) fr farmaceutiske prdukter Principper g mekanismer fr fasetransfrmatin mellem faste faser Analysemetder til identifikatin af rene faste stffer g blandinger af faste stffer Organisk analytisk kemi g syntese Flertrinssynteser. Enhedsperatiner i kemisk syntese Organisk kemiske prensningstrin i labratriet Renhedsbestemmelse af synteseprdukter Karakterisering af rganiske frbindelser ved brug af spektrskpiske metder Kulstf-, nitrgen- g phsphr-nmr-spektrskpi Røntgenspektrskpi Optisk spektrskpi PROGRESSION Den faglige prgressin i uddannelsen sikres gennem de knstituerende fag g fagprfilfagene. De knstituerende fag inden fr numeriske metder g statistik danner sammen med fagprfilfaget inden fr kvantekemi g symmetri den matematiske basis fr fagprfilfagene i katalyse g fysisk rganisk kemi. Kurserne i rganisk syntese g spektrskpi danner sammen med fagene i katalyse g fysisk rganisk kemi den teretiske basis, der muliggør systematisk udvikling af nye synteseveje g fremstilling af nye kemiske prdukter med specifikke egenskaber. Denne faglige fysisk kemiske, spektrskpiske g syntese kemiske prgressin inden fr den rganiske kemi danner sammen med de knstituerende fag i videnskabelige metder, øknmi g risikvurdering basis fr specialet. Hvis der i udarbejdelsen af specialet indgår praktisk labratriearbejde vil det fte være hensigtsmæssigt, at den studerende udnytter muligheden fr at udarbejde et speciale på 40 ECTS-pint. 21

22 15 Mdulbeskrivelser En detaljeret beskrivelse af de fag der indgår i fagprfilen Kemiteknik findes i mdulbeskrivelserne fr kandidatdelen af uddannelsen til Civilingeniør i Kemi. Mdulbeskrivelserne ligger i Fagbasen fr Det Tekniske Fakultet på fakultetets hjemmeside. 22

23 16 Uddannelsens sprg Uddannelsens fællesknstituerende fag g fagspecifikke fag udbydes på engelsk. Er der undervisningshld, hvr samtlige studerende g underviseren behersker dansk, kan undervisningen fregå på dansk, men undervisningsmaterialet vil freligge på engelsk. Enkelte valgfag kan, hvr særlige frhld taler herfr, udbydes alene på dansk. 17 Adgangsgivende uddannelser 1. Retskravsbachelr Bachelrer i kemi, (civilingeniøruddannelsen) fra Institut fr kemi-, bi- g miljøteknlgi, SDU Bachelrer i kemi fra Institut fr kemi-, bi- g miljøteknlgi, SDU, er umiddelbart ptagelsesberettigede til kandidatdelen af civilingeniøruddannelse i kemi. Fr ptagelse på fagprfilen i kemiteknik gælder, at mdulerne KE 524 Kvantekemi g KE 525 Urganisk kemi A skal være bestået på bachelrdelen. Fr ptagelse på fagprfilen i biteknlgi g biraffinering gælder, at mdulet KE 525 Urganisk kemi A skal være bestået på bachelrdelen. 2. Andre adgangsgivende bachelruddannelser fra Syddansk Universitet Diplmingeniører i kemiteknik fra Institut fr kemi-, bi- g miljøteknlgi, SDU Diplmingeniører i kemiteknik fra Institut fr kemi-, bi- g miljøteknlgi, SDU, er umiddelbart ptagelsesberettigede til kandidatdelen af civilingeniøruddannelsen i kemi, såfremt frudsætningerne er sikret gennem valgfag under diplmingeniøruddannelsen eller senere. Fr samtlige fagprfiler gælder, at kurset XB-REA1 skal være bestået. Fr ptagelse på fagprfilen i kemiteknik, at mdulerne KE 524 Kvantekemi g KE525 Urganisk kemi a skal være bestået (eller gennemføres på 1.semester af kandidatuddannelsen). Fr ptagelse på fagprfilen i biteknlgi biraffinering skal mdulet KE 525 Urganisk kemi A været bestået (eller gennemføres på 1.semester i kandidatuddannelsen). 3. Andre adgangsgivende uddannelser i øvrigt Bachelrer eller diplmingeniører i kemi fra andre universiteter Bachelrer g diplmingeniører fra andre universiteter (danske g udenlandske) kan umiddelbart ptages på uddannelsen, såfremt deres faglige frudsætninger svarer til ptagelsesberettigede bachelrer eller diplmingeniører uddannet på Institut fr kemi-, bi- g miljøteknlgi, SDU. Optagelse sker efter vurdering. Andre uddannelser Diplmingeniører fra andre end kemirelaterede uddannelser kan ptages efter vurdering. Bachelrer i kemi kan ptages på fagprfilen rganisk syntese g katalyse såfremt de gennem valgfag på bachelrdelen har frudsætningerne fr fagprfilfagene g gennemfører mdulet XB-REA1 eller tilsvarende. Bachelrer i bikemi eller mikrbilgi kan ptages på fagprfilen biteknlgi, såfremt de gennem valgfag på bachelrdelen har frudsætningerne fr fagprfilfagene g gennemfører mdulet XB-REA1 eller tilsvarende. 23

24 18 Censrkrps g studienævn Uddannelsen hører under Studienævnet fr Uddannelserne ved det Tekniske Fakultet g Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censrkrps. Mduler, der udbydes af det Naturvidenskabelige Fakultet, hører under det naturvidenskabelige censrkrps. 19 Ikrafttræden 1. Gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 14. september Optag 2011 gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 26. august 2011 (Versin 1.0). 3. Ændringer gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 15. december 2011 (Versin 1.1). 4. Ændringer gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 21. juni 2012 (Versin 1.2). 24