Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)
|
|
- Christine Henriksen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studierdningen fr uddannelsen Bachelr (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- g plevelsesteknlgi) Bachelr f Science (BSc) in Engineering (Learning and Eperience Technlgy) Studierdning 2016, Versin 1.0 Gældende fr studerende ptaget fra g med september 2016 Studierdningen er delt p i generelle bestemmelser (kapitel 1-8), en uddannelsesspecifik del (kapitel 9) samt mdulbeskrivelserne fr uddannelsens fag. Den studerende bør rientere sig i alle tre dele fr at få det fulde verblik ver de regler, der gælder fr uddannelsen i sin helhed.
2 1 Jbprfiler Bachelr i lærings- g plevelsesteknlgi er en multidisciplinær ingeniøruddannelse på bachelrniveau med mulighed fr en verbygning på civilingeniør, der sigter md jbfunktiner, hvr en str faglig viden m teknlgiens samspil med mgivelserne er af afgørende betydning fr succes. Dimittender ansættes primært til udviklings- g frmidlingspgaver i udviklingstunge virksmheder g knsulentvirksmheder. En bachelr i lærings- g plevelsesteknlgi arbejder i såvel den private sm den ffentlige sektr. Overrdnet beskæftiger bachelren sig med: Udvikling Teknlgiske aspekter af frretningsudvikling g -dannelse Frmidling Rådgivning Prjektledelse Inden fr: vedligehldelse af intelligente systemer til plevelser g leg (spil, legetøj, legepladser, mv.) udvikling g vedligehldelse af intelligente læremidler analyse af behv fr intelligente systemer til plevelser, leg g læring samt design af løsninger hertil udvikling g vedligehldelse af intelligente systemer til genptræning g terapi Bachelren vil gså være velegnet til at bestride generelle systemudviklingsjb, hvr der er særlig fkus på brugerinteraktin g sftware udvikling af rbtteknlgiske systemer. 2 Gdkendt den 18. nvember 2016 i Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet
3 2 Uddannelsens kmpetenceprfil Efter endt bachelruddannelse i lærings- g plevelsesteknlgi er den studerende kvalificeret til at frstå, frmidle g løse systemudviklingspgaver såsm at designe g implementere intelligente systemer til spil, leg, læring g interaktin. Den studerende kan på en frskningsbaseret baggrund frstår, reflektere g frmidle videnskabelige prblemstillinger indenfr systemudvikling g dmænemrådet. Efter gennemført uddannelse sm bachelr vil de primære kmpetencer, der er blevet erhvervet været, at den færdiguddannede: (1) anvende udviklingsmetder g teknikker til udvikling af intelligente systemer til dmænerne spil, leg g læring (2) anvende dmænespecifikke prgrammeringsteknikker (3) anvende dmænespecifikke systemudviklingsmetder (4) anvende teri m leg til at udvikle, designe g vurdere legeprdukter (5) anvende læringsteri i beskrivelse g analyse af læringsplatfrme (6) frstå dmænerne i en kulturel g scial kntekst (7) udvælge g anvende kmpnenter g teknlgier (8) kunne frklare frhld mkring teknlgi i institutiner g virksmheder g det mkringliggende samfund (9) frstå kunstig intelligens g intelligente systemers fysiske dimensin (10) anvende brugerinddragelse i frbindelse med design af løsninger (11) kunne frmidle teknisk viden (12) evne livslang læring (13) evne at søge løsninger selvstændigt g i samarbejde med andre (14) anvende avancerede sftwareteknlgier til udvikling af intelligente systemer til spil, leg g læring (15) anvende værktøjer til prgrammering af hardware til intelligente systemer til spil, leg g læring (16) anvende adaptive metder til intelligente systemer (17) anvende avancerede sftware- g hardwareteknlgier til udvikling af mied reality applikatiner (18) frstå g designe interaktin mellem mennesker g maskiner (rbtter) 3 Gdkendt den 18. nvember 2016 i Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet
4 Hvrdan de venstående kmpetencer tænkes indlært under civilingeniøruddannelsen i Velfærdsteknlgi er nærmere beskrevet i tabellen herunder: Kmpetence Indhld: dette gøres ved... (1) anvende udviklingsmetder g teknikker til udvikling af intelligente systemer til spil, leg g læring (2) anvende dmænespecifikke prgrammeringsteknikker (3) anvende dmænespecifikke systemudviklingsmetder (4) anvende teri m leg til at udvikle, designe g vurdere legeprdukter (5) anvende læringsteri i beskrivelse g analyse af læringsplatfrme (6) frstå dmænerne i en kulturel g scial kntekst (7) udvælge g anvende kmpnenter g teknlgier...at den studerende mdtager undervisning i relevante metder g teknikker g lærer at beherske disse gennem pgaveløsning g deltagelse i prjekter....at den studerende gennem studiet får kendskab til generelle prgrammeringstekniske metder g det bjektrienterede paradigme. at den studerende gennem studiet lærer at beherske teknikker, sm er målrettet spil, leg g læring, f.eks. cllisin detectin, styring af nline flerbrugerspil, tidslinjestyret prgrammering, dynamiske websider....at den studerende gennem øvelser g prjekter bliver i stand til at prgrammere løsninger med et rbust g gennemtænkt design til kmplicerede prblemer, evt. med relativt strt teknisk indhld....at den studerende undervises i teri, histrie, baggrund g praktiske eksempler af anvendelse af relevante systemudviklingsmetder....at den studerende gennem prjekter parbejder en betydelig praktisk erfaring i systemudvikling inden fr de specifikke dmæner... at den studerende undervises i leg, legekulturens g plevelsesøknmiens teri g praksis at den studerende i prjekter arbejder med design af leg g plevelser sm en integreret del af udviklingsprcesser...at den studerende gennem studiet med tilhørende prjekter bliver i stand til at analysere læreprcesser g udvikle eksempler på læremidler, hvri der indgår intelligente læremidler....at den studerende gennem studiet pnår frståelse fr, hvrdan man i knstruktinen af intelligent legetøj g legeredskaber samt af indlæringssystemer kan tage hensyn til brugernes viden, kunnen g behv...at den studerende behandler udvalgte kmpnenter g teknlgier i dybden....at den studerende lærer at identificere kritiske parametre....at den studerende øver sig i at læse specifikatiner g datablade. (8) kunne frklare frhld mkring teknlgi i institutiner, g virksmheder g det mkringliggende samfund...at den studerende i undervisning intrduceres til teknlgiers sciale g kulturelle betydning g i prjekter inddrager sciale g kulturelle frhld 4 Gdkendt den 18. nvember 2016 i Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet
5 (9) frstå kunstig intelligens g intelligente systemers fysiske dimensin (10) anvende brugerinddragelse i frbindelse med design af løsninger (11) kunne frmidle teknisk viden (12) evne livslang læring (13) evne at søge løsninger, selvstændigt g i samarbejde med andre (14) anvende avancerede sftwareteknlgier til udvikling af intelligente systemer til spil, leg g læring (15) anvende værktøjer til prgrammering af hardware til intelligente systemer til spil, leg g læring (16) anvende adaptive metder til intelligente systemer (17) frstå g designe interaktin mellem mennesker g maskiner (rbtter)...at den studerende har frståelse af intelligensbegrebet i relatin til rbtteknlgi g andre teknlgier....at den studerende i undervisningen intrduceres til brugerstudier g brugerdrevet innvatin g i studiets prjekter samarbejder tæt med brugere fra alle relevante dmæner....at de studerende løbende igennem studiet frmidler resultatet af deres pgaver g prjekter til medstuderende, lærere g til repræsentanter fra det mgivende samfund. Frmidlingen sker såvel mundtligt, skriftligt sm på elektrnisk frm....at gennemførelsen af studiet kræver initiativ, selvstændighed g ansvarlighed af den studerende....at en str del af studiet rganiseres g gennemføres sm prjektarbejder i grupper....at studiets prjekter kræver tværfaglighed, g samarbejde med andre faggrupper. at den studerende mdtager undervisning i relevante avancerede sftwareteknlgier g lærer at beherske disse gennem pgaveløsning g deltagelse i prjekter at den studerende mdtager undervisning i relevante værktøjer g lærer at beherske disse gennem pgaveløsning g deltagelse i prjekter at den studerende mdtager undervisning i relevante metder g lærer at beherske disse gennem pgaveløsning g deltagelse i prjekter at den studerende mdtager undervisning i relevante metder g lærer at beherske disse gennem pgaveløsning g deltagelse i prjekter. (18)anvende avancerede sftware- g hardwareteknlgier til udvikling af mied reality applikatiner at den studerende mdtager undervisning i relevante metder g lærer at beherske disse gennem pgaveløsning g deltagelse i prjekter. 5 Gdkendt den 18. nvember 2016 i Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet
6 Kvalifikatinsmatri EN BACHELOR I LÆRINGS- OG OPLEVELSESTEKNOLOGI HAR OB-GP OB-UC OB-DP OB-IDS OB-GU3C OB-MR OB-ISL OB-DW OB-HR OB-ARIT OB-TL X-PMA1 OB-PLA OB-HWR OB-FI F-EIT5 VB-STA5 RB-IFVT OB-AIC OB-ISA6 OB-BAP6 VIDEN OM (1) frstå dmænerne i en kulturel g scial kntekst (2) kunne frklare frhld mkring teknlgi i institutiner, g virksmheder g det mkringliggende samfund (3) frstå kunstig intelligens g intelligente systemers fysiske dimensin (4) frstå g designe interaktin mellem mennesker g maskiner (rbtter) (5) frstå kunstig intelligens g intelligente systemers fysiske dimensin FÆRDIGHEDER TIL AT KUNNE (6) anvende udviklingsmetder g teknikker til udvikling af intelligente systemer til spil, leg g læring (7) anvende dmænespecifikke prgrammeringsteknikker (8) anvende dmænespecifikke systemudviklingsmetder (9) anvende teri m leg til at udvikle, designe g vurdere legeprdukter (10) anvende læringsteri i beskrivelse g analyse af læringsplatfrme (11) anvende brugerinddragelse i frbindelse med design af løsninger
7 (12) anvende avancerede sftwareteknlgier til udvikling af intelligente systemer til spil, leg g læring (13) anvende adaptive metder til intelligente systemer KOMPETENCER TIL AT KUNNE (15) kunne frmidle teknisk viden (16) evne livslang læring (17) evne at søge løsninger, selvstændigt g i samarbejde med andre 7 Gdkendt den 18. nvember 2016 i Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet
8 3 Uddannelsens fagsøjler De kmpetencer, sm en bachelr i lærings- g plevelsesteknlgi erhverver, pbygges ved, at den studerende arbejder med emner fra 4 fagsøjler. Der er prgressin indenfr alle emner, der leder hen imd de endelige kmpetencer. De faglige søjler er: Sftware Engineering g rbtteknlgi Interaktin Spil, leg g læring Mied Reality Fagsøjlen Sftware Engineering g rbtteknlgi indehlder følgende hvedemner: - Objektrienteret prgrammering Klasser, bjekter, typer, kntrlstrukturer, metder, datastrukturer, algritmisk kmpleksitetsanalyse - Systemudviklingsmetde Objektrienterede g agile metder Frundersøgelsesmetder - Prgrammering i øvrigt Rbtteknlgiske agenter Webprgrammering Databaseprgammering Client server prgrammering Grafisk brugergrænseflade Spilprgrammeringsteknikker - Prjektledelse Rller, etablering, risikstyring, estimering, planlægning, pfølgning, brandslukning g evaluering. Fagsøjlen interaktin indehlder følgende hvedemner: - Human Cmputer Interactin (HCI) - Human Rbtic Interactin (HRI) - Interaktinsdesign - Menneskers kgnitive sansning g frståelse at deres mgivelser - Æstetisk design - Meningsfuld interaktin mellem menneske g agent - Brugerinddragelse i udviklingsprcesser Fagsøjlen spil, leg g læring indehlder følgende hvedemner: - Spil Frståelse af ludlgi g mderne cmputerspil
9 - Leg - Læring Cmputerspillets egenart Spilaktiviteten Analyse g design af cmputer- g rbtteknlgiskespil Leg g legekultur Centrale filsfiske, psyklgiske g scilgiske terier Udvikling, design g vurdering af intelligente legeprdukter Læringsteretiske paradigmer Analyse g design af digitale læringsplatfrme Didaktik hvr der indgår intelligente systemer Fagsøjlen Mied Reality indehlder følgende hvedemner: - Virtual, mied g augmented reality - Internet f Things - Prgramudvikling i tidssvarende 3D udviklingsmiljø 9 Gdkendt den 18. nvember 2016 i Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet
10 4 Uddannelsens struktur Semestertemaer Bachelr i lærings- g plevelsesteknlgi Temaer 6. semester Bachelrprjekt 5. semester Agenter g interaktin 4. semester Leg g agenter 3. semester Læring 2. semester Design g interaktin 1. semester Spil 10 Gdkendt den 18. nvember 2016 i Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet
11 5 Uddannelsens struktur g mduler Semester Mduler 6. RB-IFVT 2 / 3 ECTS OB-AIC 3 / 2 ECTS Prjektledelse X-PMA / 5 ECTS Fysisk interaktinsdesign OB-FI / 5 ECTS Bachelrprjekt OB-BAP6 / 15 ECTS 5. (a) eller Ophld på et udenlandsk partneruniversitet 1 5. (b) Prgrammering af HW g rbtteknlgi til lege- g læringsfrmål OB-HWR / 5 ECTS Statistik VB-STA5 / 5 ECTS Valgfag 5 ECTS Valgfag 5 ECTS Eperts in Teams F-EIT5 / 10 ECTS 4. Hardware g rbtteknlgi OB-HR / 5 ECTS Valgfag 5 ECTS Augmented Reality i en IT kntekst OB-ARIT / 5 ECTS Teri m leg OB-TL / 5 ECTS Semesterprjekt: Tema m leg g agenter OB-PLA / 10 ECTS 3. Dynamiske webapplikatiner OB-DW / 10 ECTS Udvikling af interaktive systemer til læring OB-ISL / 15 ECTS Mied Reality OB-MR / 5 ECTS Distribueret prgrammering OB-DP / 10 ECTS Grundlæggende prgrammering OB-GP / 10 ECTS Grundlæggende udvikling af 3D cmputerspil OB- GU3C / 5 ECTS Udvikling af interaktive, digitale systemer til mennesker OB-IDS / 15 ECTS Udvikling af cmputerspil OB-UC / 20 ECTS ECTS ) Studerende pfrdres til at afvikle 5. semester på et udenlandsk universitet. Vær pmærksm på at kurserne skal gdkendes i studienævnet 2) RB-IFVT: Videnskabsteri g videnskabelig metde 3) OB-AIC: Kunstig intelligens til cmputerspil Farvekder Knstituerende fag: Sftware Engineering g rbtteknlgi (10 ECTS, semester) Knstituerende fag: Dmænespecifikke kurser (10 ECTS, semester) Knstituerende fag: Prjekt (10 ECTS, semester) Valgfag Udlandsphld
12 6 Semesterbeskrivelse fr 1. semester SEMESTERTEMA Spil VÆRDIARGUMENTATION På uddannelsens 1. semester intrduceres den studerende til hvedemnerne Sftware Engineering g Spil. De studerende får en indføring i spil både teretisk g i praksis. De studerende skal frhlde sig analyserende g skabende til spil. Derudver intrduceres de studerende til bjektrienteret prgrammering, sm er en kmpetence sm der bygges videre på p gennem uddannelsen. KOMPETENCEMÅL De studerende skal derfr på 1. semester indføres i: - Ludlgi, cmputerspillets egenart g spil aktiviteten - Elementære g generelle prgrammeringstekniske begreber sm er specifikke fr spilprgrammering - Knstruktin g styling af web pages. Elementær webprgrammering. - Prjektarbejdsfrmen, sm igennem et semesterprjekt kæder semestrets teri sammen SEMESTERINDHOLD OB-GP Grundlæggende prgrammering (10 ECTS) OB-UC Udvikling af cmputerspil (prtefølje g prjekt) (20 ECTS) Begge mduler er bligatriske g udgør tilsammen en del af førsteårsprøven. SAMMENHÆNG Semestertemaet spil er medvirkende til at skabe hrisntal sammenhæng på første semester. De studerende får et analytisk g reflekteret frhld til spil g samtidig laver de i praksis spilprttyper. 1. semester har et semesterprjekt, hvr de studerende i praksis arbejder med at få terien fra Sftware Engineering til at hænge sammen med terien m spilaktivitet g spilpbygning. Intrduktin til web pages hænger sammen med undervisningen på andet g tredje semester, hvr de studerende lærer at knstruere dynamiske, brugervenlige webapplikatiner til både statinære g mbile enheder. Vertikalt hænger kurserne i prgrammering sammen med de Sftware Engineering kurser sm de studerende vil møde de næste semestre. På de tre første semestre vil der være fkus på at de studerende får en gd frståelse af bjektrienteret prgrammering g webprgrammering. 12 Gdkendt den 22. ktber 2009 i Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet
13 7 Semesterbeskrivelse 2. semester SEMESTERTEMA Design g interaktin VÆRDIARGUMENTATION På 2. semester er der fkus på at frstå frhldet mellem mennesker g intelligente systemer. Det er derfr vigtigt at have en frståelse fr hvrdan mennesker kgnitivt sanser g frstår verden. Denne viden skal bringes i anvendelse fr at kunne designe systemer sm er intuitivt frståelige fr mennesker. Og det er gså vigtigt at sigte efter ptimale systemer hvr dialgen mellem menneske g intelligent system er meningsfuld. KOMPETENCEMÅL De studerende skal derfr på andet semester: - frståelse af menneskers samspil med digitale systemer - frståelse af menneskets kgnitive sansning g frståelse af mverdenen - æstetisk design - interaktinsdesign - prjektarbejde hvr der indgår analyse g design af webapplikatin med fkus på Human Cmputer Interactin g hvr der anvendes iterativ systemudviklingsmetde - udvikling dynamiske, mderne webapplikatiner - metde til design af sftware sm understøtter iterativ udvikling g brugerinddragelse SEMESTERINDHOLD OB-DP Distribueret prgrammering (10 ECTS) OB-IDS Udvikling af interaktive, digitale systemer til mennesker (15 ECTS) OB-GU3C - Grundlæggende udvikling af 3D cmputerspil (5 ECTS) Ovennævnte mduler er bligatriske. OB-IDS er en del af førsteårsprøven. SAMMENHÆNG Hrisntalt kædes semestret sammen af semester temaet design g interaktin. På Sftware Engineering er det bl.a. metde til design af sftware sm er i fkus. På brugergrænsefladen er det de kvalitative interaktive egenskaber, sm er i fkus gennem frståelse af menneskers kgnitive sansning. Design indadtil i systemer g design af interaktin mellem menneske g intelligent system er de nødvendige frudsætninger fr at skabe sammenhængende g nyttige applikatiner. I design af webprgrammer er det gså plagt at sætte fkus på meningsfuld interaktin. Vertikalt vil der på de efterfølgende semestre gså skulle bygges videre på interaktinsbegrebet i sammenhæng både med datamater g rbtteknlgiske systemer. Ligeledes indgår kurset i udvikling af 3D cmputerspil gså i en vertikal integratin i fagsøjen Mied Reality. 13 Gdkendt den 22. ktber 2009 i Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet
14 8 Semesterbeskrivelse 3. semester SEMESTERTEMA Læring VÆRDIARGUMENTATION 3. semester bygger videre på de t første semestres prgrammering ved at sætte fkus på frståelse g udvikling af avancerede distribuerede systemer. Dmænet fr applikatinerne er på dette semester læring. Det er derfr plagt at analysere eksisterende applikatiner g designe nye interaktive distribuerede applikatiner, sm kan bruges i en didaktisk sammenhæng. I Sftware Engineering fagsøjlen er der fkus på design g udvikling webapplikatiner. Det er gså her de studerende fr første gang møder systemudviklingsmetder, sm er egnede til udvikling af større systemer. De studerende er nu så dygtige til prgrammering, at de kan lave større systemer, sm kræver en metde g et design sprg sm både grafisk g sprgligt kan strukturere designet af crss-platfrm sftware. Der lægges vægt på at anvende en udviklingsmetde, sm bygger på brugerinddragelse. Der lægges desuden vægt på at metden er iterativ. I systemudviklingen intrduceres sftwarearkitektur, især mønstre relevante fr webapplikatiner. Der undervises gså i et bjektrienteret prgrammeringssprg, sm giver frudsætninger fr at knstruere serverside applikatiner g apps til smartphnes. KOMPETENCEMÅL De studerende skal kunne: - redegøre fr læringsteretiske paradigmer - anvende læringsteri til analyse g design af læringsplatfrme - reflektere ver didaktiske g læringsteretiske prblemstillinger - anvende prgrammeringsteknikker til støtte fr distributin - arbejde med webinterfaces til statinære g mbile enheder - udarbejde et digitalt læringsprdukt sm kan indgå i en didaktisk sammenhæng - anvende mied reality teknlgier til design af applikatiner inden fr læring g plevelse SEMESTERINDHOLD OB-DW Dynamiske webapplikatiner (10 ECTS) OB-ISL Udvikling af interaktive systemer til læring (15 ECTS) OB-MR Mied Reality (5 ECTS) Ovenstående mduler er bligatriske. 14 Gdkendt den 22. ktber 2009 i Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet
15 SAMMENHÆNG Hrisntalt kædes semestret sammen af semester temaet design g interaktin. På Sftware Engineering er det bl.a. metde til design af sftware sm er i fkus. På brugergrænsefladen er det de kvalitative interaktive egenskaber, sm er i fkus gennem frståelse af menneskers kgnitive sansning. Design indadtil i systemer g design af interaktin mellem menneske g intelligent system er de nødvendige frudsætninger fr at skabe sammenhængende g nyttige applikatiner. I design af webprgrammer er det gså plagt at sætte fkus på meningsfuld interaktin. Intrduktin til Mied Realilty hænger sammen med undervisningen på fjerde semester, hvr de studerende lærer at knstruere avancerede mied reality applikatiner. Vertikalt vil der på de efterfølgende semestre gså skulle bygges videre på interaktinsbegrebet i sammenhæng både med datamater g rbtteknlgiske systemer. 15 Gdkendt den 22. ktber 2009 i Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet
16 9 Semesterbeskrivelse 4. semester SEMESTERTEMA Leg g agenter VÆRDIARGUMENTATION På 4. semester tages der hul på analyse g design af rbtteknlgisk legetøj. Dette legetøj kan være udstyr sm anvendes til underhldning, læring eller terapi. De studerende tager udgangspunkt i eksisterende prdukter eller skaber nye prdukter af eksisterende kmpnenter. Fr at kunne lavet brugbart intelligent legetøj er det vigtigt at frstå, hvad leg er i en kulturel sammenhæng. Rbtteknlgiske g autnme artefakter bliver fte benævnt agenter. KOMPETENCEMÅL De studerende skal pnå kmpetencer indenfr: - leg g legekultur i teri g praksis - analyse af interaktive intelligente legeprdukter - frståelse af hardware g rbtteknlgi - frståelse af krpsligt frbundet intelligens - frståelse af samspillet mellem menneske g rbtteknlgi - frståelse fr adaptivitet - frståelse fr g anvendelse af de vigtigste aspekter ved prjektledelse, speciel it-prjektledelse med invlvering af brugere fra andre dmæner - frståelse fr Internet f Things SEMESTERINDHOLD OB-HR Hardware g rbtteknlgi (5 ECTS) OB-TL Teri m leg (5 ECTS) OB-PL Semesterprjekt: Tema m leg g agenter (10 ECTS) OB-ARIT - Augmented Reality i en IT kntekst (5 ECTS) Ovenstående mduler er bligatriske. Derudver indgår der i semestret valgfag svarende til 5 ECTS. SAMMENHÆNG Semestret er hrisntalt kædet sammen af temaet leg. Leg bliver udfldet i en kulturel g teknlgisk sammenhæng. Teknlgisk vil der blive arbejdet med krpsligt frbundet intelligent legetøj. De studerende vil desuden skulle styre et teknlgisk prjekt efter prjektledelsesprincipper. Vertikalt er der på Sftware Engineering taget hul på hardware g rbtteknlgi. Dette tema vil frsætte på 5. semester. 16 Gdkendt den 22. ktber 2009 i Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet
17 10 Semesterbeskrivelse 5. semester SEMESTERTEMA Agenter g interaktin VÆRDIARGUMENTATION På 5. semester arbejdes der videre med rbtteknlgi g interaktin. De skal arbejde med den særlige type af interaktin, der knytter sig til fysisk intelligente systemer. De studerende skal selv designe fysisk interaktin til rbtteknlgiske prdukter. Prdukter der arbejdes med kan f.eks. være til leg, læring eller terapi. Endvidere lærer de studerende m statistiske metder, incl. hyptesetests, især til brug til behandling af data fra brugerundersøgelser. KOMPETENCEMÅL De studerende skal pnå kmpetencer indenfr: - frståelse af fysisk interaktin - frståelse fr Human Rbtic Interactin - kunne videreudvikling af rbtagentsystemer - skal gennem test have frståelse fr kmmercielle rbtteknlgiske prdukter - elementør statistisk anlyse SEMESTERINDHOLD OB-HWR Prgrammering af hardware g rbtteknlgi til lege- g læringsfrmål (5 ECTS) F-EIT5 Eperts in Teams (10 ECTS) VB-STA5 Statistik (5 ECTS) Ovenstående mduler er bligatriske. Derudver indgår der i semestret valgfag svarende til 10 ECTS. SAMMENHÆNG Semestret er kædet sammen af temaet interaktin g agenter. Interaktin bliver på dette semester kædet sammen med frhldet mellem menneske g agent. Det er f.eks. dialgen mellem menneske g autnm rbt der er i fkus. Tidligere på uddannelse har de studerende arbejdet med interaktin i relatin til cmputer (Human Cmputer Interactin). Det er derfr naturligt at følge m med at udvide interaktinsbegrebet til gså at rumme interaktin med agenter. De studerende skal i praksis designe interaktin med agenter på 5. Semester. UDLANDSOPHOLD Studerende pfrdres til at afvikle 5. semester på et udenlandsk universitet. Vær pmærksm på at kurserne skal gdkendes i studienævnet. 17 Gdkendt den 22. ktber 2009 i Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet
18 11 Semesterbeskrivelse 6. semester SEMESTERTEMA Bachelrprjekt VÆRDIARGUMENTATION Bachelrprjektet er placeret på 6. semester g skal demnstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at frmulere, analysere g bearbejde prblemstillinger inden fr et afgrænset fagligt emne, der afspejler hvedvægten i uddannelsen. Derudver skal de studerende kunne frhlde sig videnskabsteretisk til deres felt. KOMPETENCEMÅL De studerende skal pnå kmpetencer indenfr: - udarbejdelse af bachelrprjekt inden fr mrådet intelligente systemer til spil, leg g læring - frståelse fr videnskabsteri g videnskabelige metder SEMESTERINDHOLD RB-IFVT Videnskabsteri g videnskabelig metde (3 ECTS) OB-KIC - Kunstig intelligens til cmputerspil (2 ECTS) X-PMA Prjektledelse (5 ECTS) OB-FI Fysisk interaktinsdesign g tilrettelæggelse af rummelige installatiner (5 ECTS) OB-BAP6 Bachelrprjekt (15 ECTS) Ovenstående mduler er bligatriske. SAMMENHÆNG Gennem udarbejdelse af et større prjekt får den studerende mulighed fr at pnå viden m g erfaring med prfessinel prblemløsning g kan anvende de metder g redskaber, der er indlært gennem studiet. Sm en del af perspektiveringen er det vigtigt gså at frhlde sig til de rammer sm den grundlæggende ingeniørvidenskabelige tilgang giver. 18 Gdkendt den 22. ktber 2009 i Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet
19 12 Censrkrps g studienævn Uddannelsen hører under Studienævnet fr Uddannelserne ved det Tekniske Fakultet g Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censrkrps. Mduler, der udbydes af det Humanistiske Fakultet, hører under det humanistiske censrkrps. 13 Ikrafttræden 1. Gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet g af Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 20. august Studierdning 2013 gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet g af Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 17. september 2013 (Versin 1.0) 3. Studierdning 2014 gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet g af Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 10. april 2014 (Versin 1.0) 4. Ændringer gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet g af Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 23. juni 2014 (Versin 1.0) 5. Ændringer gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet g af Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 12. nvember 2014 (Versin 1.1) 6. Studierdning 2015 gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet g af Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 20. ktber 2015 (Versin 1.0) 7. Ændringer gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet g af Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 13. april 2016 (Versin 1.1) 8. Studierdning 2016 er gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet g af Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 18. nvember 2016 (Versin 1.0) 19 Gdkendt den 22. ktber 2009 i Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet
Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Learning and Eperience
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Learning and Experience
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Learning and Experience
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Learning and Experience
Læs mereBACHELOR (BSc) I LÆRINGS- OG OPLEVELSESTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I LÆRINGS- OG OPLEVELSESTEKNOLOGI Bachelor of Science in Engineering (Learning and Experience Technology) Studiestart
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (velfærdsteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studierdningen fr uddannelsen Bachelr (BSc) i teknisk videnskab (velfærdsteknlgi) Bachelr f Science (BSc) in Engineering (Welfare Technlgy) Studiestart september
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (velfærdsteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studierdningen fr uddannelsen Bachelr (BSc) i teknisk videnskab (velfærdsteknlgi) Bachelr f Science (BSc) in Engineering (Welfare Technlgy) Studiestart september
Læs mereProfessionsretningen Arkitektprojektering
Valgdel: Prfessinsretningen Arkitektprjektering Varighed: 3-5. semester ECTS pint: 25 Indhld Specialet i arkitektprjektering er placeret i 3, 4. g 5. semester. Kurset skal intrducere den studerende til
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I INFORMATIONSVIDENSKAB - IT OG ORGANISATIONER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studierdning fr SUPPLERINGSFAG I INFORMATIONSVIDENSKAB - IT OG ORGANISATIONER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (kemi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studierdningen fr uddannelsen Bachelr (BSc) i teknisk videnskab (kemi) Bachelr f Science (BSc) in Engineering (Chemistry) Studierdning 2011, Versin 1.4 Gældende
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I DESIGN OG DESIGNPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studierdning fr SUPPLERINGSFAG I DESIGN OG DESIGNPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE 1. Suppleringsfaget
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (materiel kultur)
Studierdning fr Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (materiel kultur) Danmarks Pædaggiske Universitet December 2005 Indhld Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kmpetenceprfil...
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Lokalt tillæg til studieordningen. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt
Mdulbeskrivelse Lkalt tillæg til studierdningen Mdul 14 Ergterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelrprjekt August 2015 DASN g TON / TRHJ g LIFP 1 1.0. Indledning Mdulbeskrivelsen fr mdul 14 består af studieaktivitetsmdellen,
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I MULTIMEDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studierdning fr SUPPLERINGSFAG I MULTIMEDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE 1. Suppleringsfaget i Multimedier
Læs mereProjektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud
1 Skejby Vrrevang Dagtilbud it-prjekt - prjektbeskrivelse Prjektbeskrivelse Digital dannelse g digitale kmpetencer i Skejby Vrrevang Dagtilbud De digitale medier rykker hastigt ind i daginstitutinerne.
Læs mereCIVILINGENIØR I LÆRINGS- OG OPLEVELSESTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for kandidatdelen af civilingeniøruddannelsen til: CIVILINGENIØR I LÆRINGS- OG OPLEVELSESTEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Learning
Læs mereVejledning før-fasen IKV i AMU for ledige
Vejledning før-fasen IKV i AMU fr ledige Side 1 af 11 Organisering af før-fasen Virkeligheden er ikke at ledige står i kø fr at få udarbejdet en IKV. Derfr bør der være et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutinen,
Læs mereMentor/facilitator (arbejdsmetodik, organisation og samarbejde)
Fag: Mentr/facilitatr (arbejdsmetdik, rganisatin g samarbejde) Kernemråde: Alment Varighed: 10 uger Status: Obligatrisk ECTS pint: 1 Læringsmål g indhld: Viden Have udviklingsrienteret viden m følgende
Læs mereForløbsbeskrivelse. Fag: Kompetenceområder for historie: Kompetenceområder for innovation og entreprenørskab:
Frløbsbeskrivelse Beskrivelsen er henvendt til dig sm lærer, der genre vil lave tilsvarende frløb, men ikke har mulighed fr at indgå i et samarbejde med et museum. Du kan tage frløbet g bruge det, sm det
Læs mereProfessionsretningen Konstruktionsprojektering
Valgdel: Prfessinsretningen Knstruktinsprjektering Varighed: 3-5. semester Status: Valgdels specialedel ECTS pint: 25 Indhld Specialet i knstruktinsprjektering er placeret i 3., 4. g 5. semester. Kurset
Læs mereSTUDIEORDNING PRODUKTIONSTEKNOLOG
Randers & Skive STUDIEORDNING PRODUKTIONSTEKNOLOG 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 TILHØRSFORHOLD... 3 UDDANNELSENS MÅL, VARIGHED, STRUKTUR OG TILRETTELÆGGELSE 4 KERNEOMRÅDER... 6 UNDERVISNINGENS
Læs mereMentor/Facilitator (arbejdsmetodik, organisation og samarbejde)
Fag: Mentr/Facilitatr (arbejdsmetdik, rganisatin g samarbejde) Kernemråde: Alment Varighed: 1 semester Status: Obligatrisk ECTS pint: 2 Læringsmål g indhld: Viden Have udviklingsrienteret viden m følgende
Læs mereAfsæt Brugerportalsinitiativet Implementering af læringsplatform Digitale læremidler... 4 MDM It-supporter Kodning...
It-rapprt 2016 Indhld Afsæt... 1 Brugerprtalsinitiativet... 2 Implementering af læringsplatfrm... 2 Digitale læremidler... 4 MDM... 4 It-supprter... 5 Kdning... 5 Digitalt selvfrsvar... 6 Antal devices...
Læs mereTilvalgsuddannelsen i Psykologi på bachelorniveau fagstudieordningen
D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Tilvalgsuddannelsen i Psyklgi på bachelrniveau 2016 - fagstudierdningen Gældende fra 1. september
Læs mereStudieordningens nationale del
Studierdningens natinale del (Besluttet af uddannelsesledernetværket den 29. maj 2017). PRØVER I GRUNDFAGLIGHEDEN Grundfagligheden prøves gennem tre prøver, der svarer til tre kmpetencemål. Det ene kmpetencemål
Læs mereFagstudieordning for BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB, STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2017
Fagstudierdning fr BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB, 2017- STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2017 1 Indhld 1. Indledning... 4 2. Titel g tilknytning... 4 3. Uddannelsens frmål g kmpetenceprfil...
Læs mereAnsøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden?
Ansøgning Vedrørende Hvad skal vi leve af i vres lkalmråde i fremtiden? Et udviklingsprjekt mellem gymnasiale uddannelser g private g ffentlige virksmheder m bæredygtighed, cirkulær øknmi g innvatin 1.4.2014-31.12.2017
Læs mereForløbsbeskrivelse. Fase 1: Forberedelse: Introduktion til forløbet. Fag: Kompetenceområder for historie:
Frløbsbeskrivelse Beskrivelsen er henvendt til grundskler g museer, der ønsker at lave et tilsvarende længerevarende frløb. I kan tage frløbet g bruge det, sm det er. I kan gså hente inspiratin fra dets
Læs mereInternationalisering på Strib Skole
Internatinalisering på Strib Skle Plitik fr den internatinale dimensin 2017-2020 Internatinalisering på Strib Skle Plitik fr den internatinale dimensin 2017-2020 Frmål med internatinalisering Internatinalt
Læs mereCareWare 2015 Koncept
CareWare 2015 Kncept Baggrund Regeringen, KL g Danske Reginer har de senere år udarbejdet en række fælles strategier fr digitalisering af landets kmmuner g reginer. Det drejer sig m: Natinal strategi fr
Læs mereUddannelsesevaluering International Handel og Markedsføring
Frår 2018 Uddannelsesevaluering Internatinal Handel g Markedsføring Knklusin fra uddannelsesevaluering Perspektiver til fremtidigt udviklingsarbejde indenfr udvalgte temaer 0 Indhld 1. Indledning... 2
Læs mereMedieret læring, undervisning, MEDIERET LÆRING i klasseværelset er mere en GOD UNDERVISNING.
Medieret læring, undervisning, Denne artikel mhandler differentiering g læring g giver en række vejledninger til hvrdan man kan skabe støttende strategier til elevernes læring g udvikling Læs mere www.munkhlm.cc
Læs mereFællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE MELLEMTRIN 5. KLASSE. 2.forløb: App-design
TEKNOLOGIFORSTÅELSE MELLEMTRIN 5. KLASSE 2.frløb: App-design Opdateret den 12. august 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 4 1.2 Rammer g praktiske frhld... 4 2. Mål g
Læs mereKravspecifikation for den pædagogiske læreplan
Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret
Læs mereREKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE PÆDAGOGISK AFDELING / SUNDHED OG TRIVSEL Link til hjemmesiden SEKTIONSLEDER
Læs mereFagstudieordning for Tilvalgsuddannelsen i Psykologi på bachelorniveau ordningen
D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Fagstudierdning fr Tilvalgsuddannelsen i Psyklgi på bachelrniveau 2011 - rdningen Gældende fra
Læs mereRettelsesblad til studieordningen Serviceøkonom
Rettelsesblad til studierdningen Serviceøknm 2018 2020 Rettelsesbladet vedr. afsnit 6.2.2 i den institutinsspecifikke studierdning 2018 2020. I rettelsesbladet ændres del 1 løbende bedømmelse til 2 bedømmelser
Læs mereStudieordningens nationale del
Studierdningens natinale del Pædagguddannelsen 2014- bekendtgørelsen Indhldsfrtegnelse Afsluttende prøver i Fællesdelen... 2 Udprøvning af grundfagligheden... 2 Prøvefrm: Grundfagligheden K1... 2 Prøvefrm:
Læs mereFælles arkitekturregler Sådan anvender du hvidbogen og arkitekturreglerne. Fællesoffentlig Digital Arkitektur, 7. september 2017
1 Fælles arkitekturregler Sådan anvender du hvidbgen g arkitekturreglerne Fællesffentlig Digital Arkitektur, 7. september 2017 SAMMENHÆNGENDE DIGITALISERING Vi er nået langt Obligatrisk pst g selvbetjening
Læs mereEt nyt paradigme den samarbejdende regionskommune
14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund
Læs mereYEKBUN YÜKSEKKAYA, MARIA L. MORTENSEN, ASTRID K. MADSEN & METTE S. KVINT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM
YEKBUN YÜKSEKKAYA, MARIA L. MORTENSEN, ASTRID K. MADSEN & METTE S. KVINT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM 13/2-2014 Indhldsfrtegnelse Indledning... 3 Teri & Design... 3 Målgruppe... 4 Kmmunikatinsmdellen...
Læs mereOpsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse
Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i
Læs mereBacheloruddannelsen i Psykologi 2011 - fagstudieordningen
D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bachelruddannelsen i Psyklgi 2011 - fagstudierdningen Gældende fra 1. september 2015 Indhldsfrtegnelse
Læs mereProfessionsretningen Udførelse
Valgdel: Prfessinsretningen Udførelse Varighed: 3-5. semester Status: Valgdels specialedel ECTS pint: 25 Indhld Specialet i Udførelse er placeret i 3, 4. g 5. semester. Kurset skal intrducere den studerende
Læs mereAfrapportering til styregruppe på baggrund af visionsseminar
Afrapprtering til styregruppe på baggrund af visinsseminar Studieliv g rammer fr læring Studieliv g rammer fr læring Hvilke temaer er helt centrale at lave pejlemærke fr inden fr jeres hvedmråde? TEMA
Læs mereKommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark
Kmmunalbestyrelsen Langeland kmmune Reginsrådet Regin Syddanmark mdtg den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de bligatriske seks indsatsmråder, indgået mellem reginsrådet i Regin Syddanmark g kmmunalbestyrelsen
Læs mereMediestrategi i Dagplejen
Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde GOD FORNØJELSE Dagplejen Skanderbrg Kmmune "Det er den pædaggiske praksis, der afgør, hvrdan de digitale mediers muligheder anvendes" Klaus Thestrup
Læs mere1. Løsningsforespørgsel Opgavebeskrivelse... 2 Emner for kursusdagene Krav og specifikationer Målgruppe
1. Løsningsfrespørgsel... 2 2. Opgavebeskrivelse... 2 Emner fr kursusdagene... 2 3. Krav g specifikatiner... 3 4. Målgruppe... 3 5. Succeskriterier... 4 6. Betaling... 4 7. Vurdering af tilbud g leverandør...
Læs mereMentor/Facilitator (arbejdsmetodik, organisation og samarbejde)
Fag: Mentr/Facilitatr (arbejdsmetdik, rganisatin g samarbejde) Kernemråde: Alment Varighed: 1 semester Status: Obligatrisk ECTS pint: 1 Læringsmål g indhld: Viden Have udviklingsrienteret viden m følgende
Læs merePrincipper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Naturbørnehaven Mols Bjerge.
PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Naturbørnehaven Mls Bjerge. ML-CONSULT, Østergårdsparken
Læs mereFagstudieordning for SIDEFAGSUDDANNELSEN I SAMFUNDSFAG, STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2017
Fagstudierdning fr SIDEFAGSUDDANNELSEN I SAMFUNDSFAG, 2017- STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2017 1 Indhld 1. Indledning... 4 2. Tilknytning... 4 3. Uddannelsens frmål g kmpetenceprfil... 4
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN SOM ALMEN MUSIKLÆRER (AM) Bachelor i musik (BMus) / Bachelor of Music (BMus)
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN SOM ALMEN MUSIKLÆRER (AM) Bachelr i musik (BMus) / Bachelr f Music (BMus) STUDIEORDNING (BD 1) August 2011, rev. 2013 DKDM. Studierdning: Bachelruddannelsen sm Musikpædagg
Læs mereBallerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL)
Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL) Baggrundsntat Pædaggisk Analyse i dagtilbud, skle g klub 0-18 år Ballerup Kmmune December 2016 1. Indledning Med Børne- g Ungestrategien Fællesskab fr alle - Alle
Læs mereKompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20
Glstrup Kmmune Center fr Dagtilbud g Skle Versin: maj 2015 Kmpetenceplan fr Glstrup Kmmunes sklevæsen 2014-20 Indhld 1. Indledning... 2 2. Baggrund... 2 3. Frmålet med kmpetenceudvikling... 3 3.2. Principper...
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædaggiske læreplaner Indledning I fråret 2004 blev det ved lv besluttet, at der skal freligge pædaggiske læreplaner i alle daginstitutinerne. Pr. 1.08.04 skulle alle daginstitutiner påbegynde udarbejdelsen
Læs mereProduktinformation. Detaljeret beskrivelse af hvad servicen fra Khora Care indeholder. Jonas Winther Kvist
Prduktinfrmatin Detaljeret beskrivelse af hvad servicen fra Khra Care indehlder Jnas Winther Kvist 15-11-2018 Khra Care vil med sine services være med til at frbedre livskvaliteten fr ældre g demente.
Læs mereForretningsplan til Danmarksmesterskabet og bedømmelseskriterier:
Frretningsplan til Danmarksmesterskabet g bedømmelseskriterier: Frretningsplan: Skriftstørrelse 12 Max 15 sider á 2400 anslag (alt der verskrider, tæller ikke med i bedømmelsen) Idéens navn Ideén på 3
Læs mere1. Indledning. 2. Visionen
1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns
Læs mereBedømmelseskriterier ved Danmarksmesterskabet
Bedømmelseskriterier ved Danmarksmesterskabet Danmarksmesterskabet fkuserer på at være med til at skabe de nyeste g bedste iværksættere fra de krte g mellemlange videregående uddannelser i Danmark. Til
Læs mereVedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft
Rungsted d, 5. Maj 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- g tilsynsstyrelsen Frederikshlms Kanal 25 1220 København K. Vedr. pfølgningsplan rettet md sklens resultater: Prjekt Fagligt Løft I henhld til
Læs mereFællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dat: Oktber 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske
Læs mereKonkret om AT-opgaver med innovation 1
Knkret m AT-pgaver med innvatin 1 I de følgende afsnit er der plukket ud fra bl.a. vejledningen g kmmenteret på afsnit. Det er derfr stadigvæk den enkelte lærers ansvar at læse teksten i læreplan g vejledning
Læs mereUddannelsesudvalgsmøde Grafisk kommunikation 15. maj 2019, kl , lokale H-E330
Referat Uddannelsesudvalgsmøde Grafisk kmmunikatin 15. maj 2019, kl. 11.00-14.00, lkale H-E330 Til stede: Tina Hlm Møller, Drte Nielsen, Susanne Bøgh, Tina Have Lauesen-Day, Karen-Margrethe Østerlin, Line
Læs mereAt der kan være mulige økonomiske besparelser. Større åbenhed i udviklingen af IT systemer. Mere konkurrence og mindre leverandørafhængighed.
BILAG : ORDFORKLARINGSREGISTER NemLgin Fællesffentlig funktinalitet sm gør det muligt, at brgeren kan nøjes med at lgge ind én gang, når han benytter de tilknyttede ffentlige servicetilbud på nettet. Dette
Læs mereVirksomhedsplan Bilag 1: Indsatsområder 2012
Virksmhedsplan 2011-2012 Bilag 1: Indsatsmråder 2012 IT-strategi STU-uddannelserne SpecialUndervisningsNetværket: Praktik Mødet med frældre, pårørende g samarbejdspartnere, STU ungdmsuddannelserne fr unge
Læs mereIndstilling. Indgåelse af 2-årig samarbejdsaftale med Innovation Lab med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 2 mio. kr.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Brgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Indgåelse af 2-årig samarbejdsaftale med Innvatin Lab med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 2 mi. kr. 1. Resume Der
Læs mereProfessionsretningen Udførelse
Valgdel: Prfessinsretningen Udførelse Varighed: 3-5. semester Status: Valgdels specialedel ECTS pint: 25 Indhld Specialet i Udførelse er placeret i 3, 4. g 5. semester. Kurset skal intrducere den studerende
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND.POLYT. I KEMI Master of Science in Chemical Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studierdningen fr uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND.POLYT. I KEMI Master f Science in Chemical Engineering Studierdning 2017, Versin 1.1 Gældende fr studerende
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Master of Science in Structural Engineering Studieordning 2013, Version
Læs mereStudieordningens nationale del. Prøver i GRUNDFAGLIGHEDEN
Studierdningens natinale del Prøver i GRUNDFAGLIGHEDEN Grundfagligheden prøves gennem tre prøver, der svarer til tre kmpetencemål. Det ene kmpetencemål retter sig md første praktik. Prøve: Grundfaglighedens
Læs mereKompetenceudvikling af musiklærere og pædagoger i rammerne af det musikalske læringsmiljø på folkeskolerne i Odense Kommune
Kmpetenceudvikling af musiklærere g pædagger i rammerne af det musikalske læringsmiljø på flkesklerne i Odense Kmmune Det følgende er uddrag af prjektbeskrivelsen g beskriver indhld g mdel: Indhld Kmpetenceudviklingsfrløbet
Læs mereAutoPilot kurser og servicebesøg
AutPilt - Kursusbeskrivelse AutPilt kurser g servicebesøg KORSGAARD EDB tilbyder følgende kurser, sm giver et gdt indblik i g en slid viden m AutPilt. Basiskurser: Administratin, Fakturering g Sagsplanlægning.
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (kemi og bioteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studierdningen fr uddannelsen Bachelr (BSc) i teknisk videnskab (kemi g biteknlgi) Bachelr f Science (BSc) in Engineering (Chemistry and Bitechnlgy) Studierdning
Læs mereProduktinformation. Detaljeret beskrivelse af hvad servicen fra Khora Care indeholder. Jonas Winther Kvist
Prduktinfrmatin Detaljeret beskrivelse af hvad servicen fra Khra Care indehlder Jnas Winther Kvist 01-03-2018 Khra Care vil med sine services være med til at frbedre livskvaliteten fr ældre g demente.
Læs mereForslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet
Frslag til øget videndeling mellem almentilbud g specialtilbud på sklemrådet Specialtilbuddene sm kmpetencecentre Allerede i frbindelse med Fremtidens specialundervisning, sm blev plitisk vedtaget i 2008,
Læs mereStrategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos børn og unge mellem 0 16 år i Rebild Kommune
Strategi fr udvikling af det talte g skrevne sprg hs børn g unge mellem 0 16 år i Rebild Kmmune 1 2 Indledning Med denne strategi ønsker Rebild Kmmune at understøtte g styrke den røde tråd i indsatsen
Læs mereTilgængelighed. I hvilken udstrækning og på hvilken måde understøtter udtryk, indhold og aktiviteter læremidlets tilgængelighed?
Tilgængelighed I hvilken udstrækning g på hvilken måde understøtter udtryk, indhld g aktiviteter læremidlets tilgængelighed? a) Udtrykkets tilgængelighed b) Indhldets tilgængelighed c) Aktiviteternes tilgængelighed
Læs mereStyringsdokument. Organisering og ansvarsfordeling i kvalitetsarbejdet ved UCN
Styringsdkument Organisering g ansvarsfrdeling i kvalitetsarbejdet ved UCN Gdkendt: 03-07-2017 Revisin: 24-08-2017 1. Indledning... 2 2. Frmål... 2 3. Ansvarsfrdeling... 3 3.1 Bestyrelsen... 3 3.2 Rektr/Rektratet...
Læs merePersonalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning
Persnaleplitik Værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning Telefn 5578 7800 Frrd Det persnaleplitiske værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning (MSBR) er udarbejdet på baggrund af
Læs mereIt-plan for Valsgård Skole 2011
It-plan fr Valsgård Skle 2011 1 Beskrivelse Grundlaget fr brug af IT i er beskrevet i Faghæfte 48. http://www.uvm.dk/~/media/publikatiner/2009/flke/faelles%20maal/filer/faghaefter/100503_it_g_ mediekmpetencer.ashx
Læs mereMILJØTEKNOLOGI - bachelordel
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studierdningen fr civilingeniøruddannelsen i MILJØTEKNOLOGI - bachelrdel Bachelr f Science in Engineering, Envirnmental Technlgy Studiestart 2006 1 Gdkendt den
Læs mereStrategisk agenda for it i folkeskolen April 2010
Strategisk agenda fr it i flkesklen April 2010
Læs mereTjekliste Visualiseringsmodellen
Tjekliste Visualiseringsmdellen Dette er en liste ver hvedpunkterne i hvert af mdellens trin. Du vil her kunne finde retningslinjer, regler g knklusiner fra mdellen i punktfrm, så de er hurtigt tilgængelige.
Læs merePædagogisk læreplan
Pædaggisk læreplan 2015-2017 Børneinstitutinen Hllænderhuset 1. april 2015 Knstitueret leder: Malene Pushpa Hedegaard Bestyrelsesfrmand: Christine Støvring Evaluering på de frgangne mål 0-2 årig Vi har
Læs mereFrivilligcenter Herning et lokalt videns- og kompetencecenter
Frivilligcenter Herning et lkalt videns- g kmpetencecenter Strategi 2018 2020 Gdkendt på bestyrelsesmøde den 22. marts 2018 Ajurført den 21. juni 2018 FRIVILLIGCENTER HERNING side 1 STRATEGI 2018-2020
Læs mereUdmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets
Fakultetskntret fr Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet g Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Dkument dat: 20-06-2017 Revideret dat: 30-04-2018 Dkumentansvarlig: Natasja Bjerregaard Christensen Sagsnr.:
Læs mereStudieaktiviteter for modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Bachelorprojekt
Studieaktiviteter fr mdul 14 Ergterapeutisk udviklingsarbejde Bachelrprjekt 13-12-2017 Indhldsfrtegnelse Studieaktiviteter fr mdul 14... 1 Studieaktivitetsmdel... 2 Rammer fr bachelrprjektet... 3 Studiemæssige
Læs mereJUSA uddannelsesforløb FORDELT OVER SEMESTRE BRAMER SØRENSEN
2018 JUSA uddannelsesfrløb FORDELT OVER SEMESTRE BRAMER SØRENSEN 1. Semester Før sklephld 1. semester, uge 10-21 Læse g arbejde: Læse indledende pensum lave evt. frståelses pgaver. Læse studierdning Læse
Læs merePID for SOG/UVA på STADS Aarhus Universitet PID: Klargøring af SOG og UVA til STADS
PID fr SOG/UVA på STADS Aarhus Universitet PID: Klargøring af SOG g UVA til STADS 1 PID fr SOG/UVA på STADS 1. Dkumentkntrl Versin Frventet start Frventet slut Prjektleder 0.1 4.december 2009 1. ktber
Læs mereCoachuddannelse At se med andres øjne Personlig læring via coaching med test
Cachuddannelse At se med andres øjne Persnlig læring via caching med test Kmpetencegivende Uddannelse i Caching i rganisatiner under Akademiuddannelse i ledelse - samt certificering i Human Develpers persnanalyse
Læs mereUdkast til. Indkøbspolitik for Region Nordjylland. Indkøbspolitik
Udkast til Indkøbsplitik fr Regin Nrdjylland Indkøbsplitik 1 INDLEDNING 2 2 FORMÅL 2 3 OMFANG AF REGION NORDJYLLANDS INDKØBSPOLITIK 3 4 INDKØBSFUNKTION 3 5 INDKØBSPROCESSEN 5 6 INDKØBSSYSTEM 5 7 INDKØB
Læs mereEksamenskatalog for Energiteknolog AK
Eksamenskatalg fr Energiteknlg AK Gældende fr studiestart efterår 2018 udarbejdet 16.08.2018 1/7 UCL Erhvervsakademi g Prfessinshøjskle Niels Bhrs Allé 1. 5230 Odense M Tlf. 6318 3000. ucl.dk Indhld Indledning...
Læs mereFormidling og formidlingsteori præsentationsformer og -teknikker kommunikationsanalyse.
Hvedtema 5 1 2. år uge 6 Fag: Fysik, Kemi, matematik, Teknlgi 2 (Kmmunikatin/IT A) 2 (Kemi A) 3, Mål g kernestf fr dette frløb Studiemrådet Faglige mål Varighed: 30 lekt. Metder vælge g anvende fagligt
Læs mereStilhistorie Planlægning og kompetencer (adizes test og gruppekontrakt) Tværfagligt: innovation, billedkunst og design
Undervisningsbeskrivelse Stamplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin: 2014/2015 Institutin: Uddannelse: Herning HF g VUC HF-kreativ Fag g niveau: Innvatin C Lærer(e): Hld: Karen
Læs mereOrganisering og forankring af VIAs kvalitetsarbejde
VIA University Cllege Dat: 6. juli 2015 Jurnalnummer: U0027-4-5-15 Ref.: JRJ Organisering g frankring af VIAs kvalitetsarbejde VIAs kvalitetsarbejde tager udgangspunkt i, at arbejdet med kvalitetssikring
Læs mereTjek-begreber. Læremiddeltjek bygger på seks parametre: Tilgængelighed Progression Differentiering Lærerstøtte Sammenhæng Legitimitet
Tjek-begreber Læremiddeltjek bygger på seks parametre: Tilgængelighed Prgressin Differentiering Lærerstøtte Sammenhæng Legitimitet De første tre parametre vurderes primært i relatin til elevens muligheder
Læs mereErhvervsskolen Søbæk SØBÆK SKOLE DAGBEHANDLINGSTILBUDDET STU Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse
Red 2011-02-06 EF Erhvervssklen Søbæk SØBÆK SKOLE DAGBEHANDLINGSTILBUDDET STU Særligt tilrettelagt ungdmsuddannelse SKOLE ÅRET 2011-2012 ADMINISTRATION TLF. 59 24 83 00 51 21 30 50 SØBÆKSPARKEN 10, 4450
Læs mereFagbeskrivelser. Master i Kvalitet og Ledelse i Social- og Sundhedssektoren. Syddansk Universitet. (Opdateret august 2009)
Fagbeskrivelser Master i Kvalitet g Ledelse i Scial- g Sundhedssektren Syddansk Universitet (Opdateret august 2009) 1 Mdultvhlder Omfang g ECTS Frudsætninger Mdulbeskrivelse Kmpetencemål Undervisningsfrm
Læs mereUdbuds- og udliciteringspolitik 2012 for EUC Nordvest
Udbuds- g udliciteringsplitik 2012 fr EUC Nrdvest EUC Nrdvest ønsker gennem udbuds- g udliciteringsplitikken fr 2012 at afspejle, hvilke plitikker g beslutninger der ligger til grund fr sklens udbud af
Læs mere