Bergen, den 30. juni 2014

Transkript

1 Bergen, den 30. juni 2014 Forskningsgruppen PRAXEOLOGIS aktiviteter under ht 2014 ved Institutt for Global helse og samfunnsmedisin, Universitet i Bergen,, karin.petersen@igs.uib.no SKYPE: kap1951; Telf: og Og i DK: ; Faste seminar: Master og ph.d.-studerende ALLE også EKSTERNE ER VELKOMNE 2. udkast for program ht kvalitetstjek med Randi Oen 30. juni 2014 Tid: Sted: Aktivitet: Ansvarlige: Bemærkninger: Tirsdag den 2. september kl Tirsdag den 7. oktober kl Mandag den 03. november kl incl. fellesspisning selvbetalt og MUSISK INDSLAG ved komponist Carsten Johs. Mørch Tirsdag den 04. november kl Tirsdag den 2. december kl Kalfarveien 31, Ljungren Kalfarveien 31, Ljungren Kalfarveien 31 Ljungegården- (kælderen) Kalfarveien 31- Lungegården (Kælderen) Kalfarveien 31, Ljungren Faste seminar Tekstlæsninger og drøftelser af pågående arbejder Faste seminar Tekstlæsninger og drøftelser af pågående arbejder Forelæsninger og præsentationer af pågående arbejder og opponentskab Forelæsninger og præsentationer af pågående arbejder og opponentskab Faste seminar Tekstlæsninger og drøftelser af pågående arbejder Litteratur: The Craft: Preface and Introduction v-12 Og Part One The break, pp Litteratur: The Craft: Part two Constructing the object, pp KONFERENCE inviterede er: Elisabeth Hultqvist, Stockholm Universitet og evt. en fransk kollega dog uvist og Staf Callewaert, professor, emr. Og om fortolkning udfra konkrete musiske eksempler ved komponist Carsten Johs. Mørch KONFERENCE inviterede er: Elisabeth Hultqvist, Stockholm Universitet og evt. en fransk kollega dog uvist og Staf Callewaert og Carsten Johs. Mørch Litteratur: The Craft: Part three_applied rationalism, pp OG Conclusion Sociology of knowledge and epistemology, pp

2 Litteraturliste: Bourdieu, Pierre, Jean-Claude Chamboredon, Jean-Claude Passeron (1991): The Craft of Sociology. Epistemological Preliminaries. Walter de Gruyter, Berlin, New York, 271 p. BEMÆRK: bogen består dels af teksten af forfatterne og redaktører men til hver del følger tekster some r originaltekster af de forfattere som diskuteres i de enkelte dele. Som må læses for at forstås diskussionerne. Hvis det er for omfattende må vi strække det over næste termin også kanske? Bogen er uhørt vigtig for at få klarhed over den historiske epistemologi og tænkningen om: at bryde; at konstruere objektet, og det som kaldes appliceret rationalisme. Iøvrigt: Broady, Donald disputats fri download især kapitlet IV: Den historiske epistemologi [Comprehensive treatment of concepts and methods in Bourdieu's sociology, and its roots in various traditions:] Donald Broady (1991): Sociologi och epistemologi. Om Pierre Bourdieus författarskap och den historiska epistemologin, HLS Förlag, Stockholm, 2 uppl. 1991, 645 p.» PDF-versioner, HTML-version och XML-version < 91.htm> Konklusion 294 Kapitel IV. DEN HISTORISKA EPISTEMOLOGIN Den tillämpade rationalismen Låt vetenskaperna stå på egna ben Nejets filosofi Relationernas primat Vetenskapande som konstruktion Det historiskt placerade forskningssubjektet 380 Konklusion 383 Og en lille norsk artikel: Hovden, Jan Frederik (2010): Nei ets filosofi. Gaston Bachelard historiske epistemologi og arven til fransk etterkrigssosiologi, In: Sosiologisk årbog no: 3-4, pp Evt: til konferencen: Gheorghiu, Mihaï Dinu et Frédéric Moatty (2013): L hôpital en movement. Changements organisationnels et conditions de travail. Centre d études de lëmploi. Editions Liasons, 303 p. Monique Saint-Martin, Mihaï-Dinu Gheorghiu, Bénédicte de Montvalon (ed) (2010):Éducation et frontières sociales. Un grand bricolage. Edition: Michalon, Paris. Se kort intro nederst på fransk.

3 Introduktion til simpel korrespondanceanalys : Hvordan udvikle et spørgeskama udfra en praxeologisk optik og hvordan transformeres teoretiske spørgsmål til et praktisk spørgeskema og efterfølgende indledende analyse Tid: Sted: Aktivitet: Ansvarlige: Bemærkninger: OKTOBER Mandag den 27. oktober 2014 kl Tirsdag den 28. oktober 2014 kl Onsdag den 29. oktober 2014 kl DECEMBER Mandag den 8. december 2014 kl Tirsdag den 9. december 2014 kl Onsdag den 10. december 2014 kl Litteratur: Forskjønnelsen Forskjønnelsen Lungegården Lungegården Lungegården Lungegården DETALJERET PROGRAM og litteraturliste FØLGER Se og Marianne Høyen og Marianne Høyen og Marianne Høyen og Marianne Høyen og Marianne Høyen og Marianne Høyen MEDBRING bærbar computer gerne med EXELL, SPSS, og R MEDBRING bærbar computer EXELL, SPSS, og R MEDBRING bærbar computer EXELL, SPSS, og R MEDBRING bærbar computer EXELL, SPSS, og R MEDBRING bærbar computer EXELL, SPSS, og R MEDBRING bærbar computer EXELL, SPSS, og R Artikel workshop programmet justeres succesivt Tid: Sted: Aktivitet: Ansvarlige: Bemærkninger: Mandag den 1. september kl Mandag den 6. oktober kl Mandag den 1. december Kl Kalfarveien 31, Ljungrens rom Kalfarveien 31, Ljungrens rom Kalfarveien 31, Ljungrens rom Præsentation og opponance af pågående artikler Præsentation og opponance af pågående artikler Præsentation og opponance af pågående artikler Man må hver især melde ind med en pågående artikel og dato - aktuel har vi fx Marianne Myking og Oddrun Sortland og Gudmund Ågotnes og Anja Pawlica - som har artikler på gang flere er velkomne Man må hver især melde ind med en pågående artikel Man må hver især melde ind med en pågående artikel

4 KURSPLAN Forskarskulen ved Institutt for global helse og samfunnsmedisin tilbyr forskarkurset: Livshistorieforsking og kvalitative intervju med fokus på Pierre Bourdieus forståing, metodologiske refleksjonar og praktiske tilnærming Del I: haust 2014 Emnekode: MEDSYKVIT SYKVIT306 - Praxeologi Tid: NOVEMBER 2014: Onsdag den 5 Torsdag den 6 Fredag den.7 Stad Institutt for global helse og samfunnsmedisin, Kalfarveien 31, 5018 Bergen Datastuen og Lungegården (Konference og netverk nov) Kursansvarleg Professor i samarbeid med ph.d.-student, Gudmund Ågotnes

5 Målsettinga med kurset: At deltakarane: - utviklar kunnskap om korleis intervju som verktøy vert anvendt av Pierre Bourdieu og medarbeidarane hans - utviklar kunnskap om korleis livshistorier i ettertid vert rekonstruerte ved bruk av Bourdieu sin teori og omgrep -vert inspirerte til sjølv å kunne anvende denne metodiske tilnærming i eigne empiriske studiar Kursets didaktiske forankring: Undervisninga vert gjeve i ein kombinasjon av forelesing, presentasjonar av tekstar, og diskusjonar som er forankra i tekstar av eksterne forskarar / forfattarar, samt tekstar av deltakarane sjølve. Det vert lagt opp til studentaktive metodar, mellom anna lesing av andre sine tekstar, bruk av modell for tekstlesing, skriving av eigen tekst, forståing av andre sine tekstar, munnleg og skriftleg framlegg av eigen tekst individuelt eller i gruppe. Deltakarane skal før konferansen med undervisning gjeve av eksterne forskarar sende spørsmål dei gjerne vil ha belyst, til dei eksterne forskarane. På konferansen vil kursdeltakarane få anledning til å drøfte sine spørsmål med dei ekstern forskarane. Deltakere: Ph.d. kandidatar, personar med hovudfag / mastergrad eller tilsvarande. Fullført kurs med bestått avsluttande essay gjev 7 studiepoeng. Mastergradsstudentar er velkomne til å delta på kurset, og kursbevis vert skrive ut til dei som gjennomfører kurset. Det er ikkje krav om at masterstudentane som deltek skal skriva den avsluttande essayoppgåva. Maks. deltakarar: 30 Påmelding via StudentWeb innan 31. august, eller kontakt: Institutt for global helse og samfunnsmedisin Telefon: e-post:studie@igs.uib.no Kursansvarleg: Professor : karin.petersen@igs.uib.no Forskergrupperne PRAXEOLOGI Uppsala (Nordisk netværk) og Bergen og ph.d.- studenterne. Gudmund Ågotnes gudmund.agotnes@hib.no (Bergen)

6 Tid haust 2014 Forelesar/tema Tekster Deltakar aktivitet / framlegg m.m. Onsdag 5. november kl og Gudmund Ågotnes: Informasjon om kurset. Bourdieu, Pierre;1995 Callewaert, Staf;1999, K. A.;1996 Pécseli, Benedicta; 1995 Diskusjon: Kva er dei grunnleggjande perspektiva i Bourdieu sitt forfattarskap? Introduksjon til Bourdieu sitt forfattarskap, og tankane bak arbeidet med kvalitative intervju: Om korleis Bourdieu - gruppa har arbeidd, og korleis dette kjem fram i teksten The Weight of the World. Kva er Bourdieu si grunnleggjande tenking og tilnærming til intervjusituasjonen? Praktisk øving: Ein modell for tekstlesing vert presentert; eit verktøy som deltakarane kan anvende i oppgåveløysing / presentasjon av tekster i plenum / essayskrivinga. Korleis kan modellen for tekstlesing brukast i praksis? Informasjon om avsluttande essayoppgåve.

7 Tid haust 2014 Forelesar/tema Tekster Deltakar aktivitet / framlegg m.m. Torsdag 6. november kl og Gudmund Ågotnes: Kva vil det seie å tale? Frå agent til subjekt; Introduksjon til The Weight of the World og metodologiske refleksjonar kring det å forstå og forklare. Og et konkret eksempel på en afhandling der bl.a. arbejder med interview. Bourdieu, Pierre;1984 Broady, Donald; 1984 Bourdieu, Pierre; 1999, translater s Preface pp. vii-x; To the reader: 01-2; Understanding: pp og Postscript: Højbjerg, Karin (2011): Formalisering af professionspædagogiske praksisformer i praktikuddannelse en undersøgelse af den klinike vejleders undervisningspraksis i den praktiske del af sygeplejerskeuddannelsen, Department of learning and Philosophy, Forskerskolen for det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Institut for læring og Filosofi, Aalborg universitet, Danmark, 278 p. Framlegg og diskusjon: Deltakarane har eit munnleg framlegg av ein eigen tekst. Teksten skal syne deltakaren si forståing av ein tekst (eit tekstelement) og korleis ein i dette arbeidet har anvendt tekstlesing - modellen. Kvar deltakar sin tekst vert delt ut til dei andre deltakarane.

8 Tid haust 2014 Foreleser/tema Tekster Deltakar aktivitet / framlegg m.m. Fredag 7. november kl og Gudmund Ågotnes Kritiske refleksjonar over den livshistoriske trend og Bourdieu, Pierre; 2003 Bourdieu, Pierre; 2007: Callewaert, Staf; 2003 Callewaert, Staf; 2007a. Callewaert, Staf; 2007b. Diskusjon: Deltakarane diskuterer tema for dagen og korleis denne tilnærminga kan brukast i vitskaplege studier. forståing og forklaring i dei sosiale vitskapane, ut frå Pierre Bourdieu Bourdieu, Pierre; 1999: A double life, pp The sick Person as an object: pp Avklarande diskusjonar knytt til avsluttande essay. Konkret eksempel / case frå Bourdieu-gruppa sitt arbeid med The Weight of the World og fra Lizbeth Engströms arbejde Kliniken flyttar hem. Informasjon om essayoppgåva som skal leverast innan 15. desember 2014 Engström, Lizbeth (2012): Kliniken flyttar hem. Sjuksköterskans institutionella praktik inom specialiserad palliatov hemsjukvård, Uppsala Universitet,199 p. Acta Universitatis Upsaliensis, Uppsala Studies in Education no 128; Sverige, kl

9 Avsluttande arbeidskrav: Essay Deltakarane skal innan måndag den 15. desember 2014 kl levere eit essay på A-4 sider. Essayet skal ha si forankring i tema frå kurslitteraturen. Essayet vert vurdert som bestått / ikkje bestått. Kursdeltaking exclusive konferance og bestått essay gjev 5 studiepoen incl. Konferance 7 studiepoeng. Tekster / kurslitteratur Bourdieu, Pierre (1984): vad det vill säga att tala. Det språkliga utbytes ekonomi, In: Broday, Donald&Lundgren, Ulf P. (Ed.), Tema: Rätten att tala, Skeptron 1, Symposium, Bokförlagm Stockhom, pp , 32 p. Bourdieu, Pierre (1995): Den biografiske illusion, In: Social kritik 36/95, pp eller fra tidsskriftetn KONTEKST nr. 52, 1988 og forlaget Politisk Revy. Teksten er oversat til dansk af Eva Bertram fra L illusion biografique, Actes de la recherche en sciences sociales no. 62/63, 1986), 5p. Bourdieu, Pierre (1999): The Weight of the World, Oxford Polity, 625 p. Det gælder: pp. vii-x; To the reader: 01-2;; A double life, ; The sick Person as an object: ; Understanding: pp ; Postscript: , 56 p.. Bourdieu, Pierre (2007): Appendiks 2. Oversættelse af et interview med tre kvindelige studenter (pp ). Ulf Brinkjær In:,, Stinne Glasdam, Vibeke Lorentzen: Livshistorieforskning og kvalitative interview, Forlaget PUC, CVU midt-vest, pp , 20 p. Broady, Donald (1984): Agent till Subjekt, In: Tema: Rätten att tala, Skeptron 1, Symposium, Bokförlagm Stockhom, pp , 9. p. Callewaert, Staf (1999): Pierre Bourdieu ; In: Andersson, Heine & Kaspersen, Lars Bo (red), (1999). Klassisk modern samhällsteori. Lund: studentlitteratur, pp , 20 p. Callewaert, Staf (2003): Pierre Bourdieus forståelse som metode I sociologisk forskning. I anledning af Bourdieus afsluttende kapitel: Comprende La misère du monde, I. Callewaert, Staf: Fra Bourdieu og Foucaults verden Pædagogik og sociologi, diskurser og praktikker, efter det moderne. København,: Akademisk forlag/forlaget PUC, pp , 18 p.

10 Callewaert, Staf: (2007a.): Kritiske refleksioner over den livshistoriske trend, In:,, Stinne Glasdam, Vibeke Lorentzen: Livshistorieforskning og kvalitative interview, Forlaget PUC, CVU midt-vest, pp , 10 p.. Callewaert, Staf (2007b.): Forståelse og forklaring i de sociale videnskaber, ifølge Pierre Bourdieu, In:,, Stinne Glasdam, Vibeke Lorentzen: Livshistorieforskning og kvalitative interview, Forlaget PUC, CVU midt-vest, pp , 30 p. Carlhed, Carlhed (2007). Medicinens lyskraft och skuggor. Om trosföreställningar och symbolisk makt inom habiliteringen Acta Universitatis Upsaliensis. Uppsala Studies in Education. (kan købes eller downloades fuld tekst), 400 p. Engström, Lizbeth (2012): Kliniken flyttar hem. Sjuksköterskans institutionella praktik inom specialiserad palliatov hemsjukvård, Uppsala Universitet,199 p. Acta Universitatis Upsaliensis, Uppsala Studies in Education no 128; Sverige, Glasdam, Stinne (2007): Interview. En diskussion af ligheder og forskelle i Pierre Bourdieus og Steinar Kvales metodeovervejelser. In:,, Stinne Glasdam, Vibeke Lorentzen: Livshistorieforskning og kvalitative interview, Forlaget PUC, CVU midt-vest, pp , 15 p. Højbjerg, Karin (2011): Formalisering af professionspædagogiske praksisformer i praktikuddannelse en undersøgelse af den klinike vejleders undervisningspraksis i den praktiske del af sygeplejerskeuddannelsen, Department of learning and Philosophy, Forskerskolen for det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Institut for læring og Filosofi, Aalborg universitet, Danmark, 278 p. Pécseli, Benedicta (1995): Interview med Pierre Bourdieu: La misère du monde og sociologiens kald, In: Social Kritikk, nr. 37 juni 1995, Tidsskrift for social analyse &debat, pp , 11. p., (1996): Hvorfor Bourdieu? ; In: Fokus på sygeplejen, Munksgaard, København, pp , 20 p. Steensen, Jette (2007): Biografiske interviews i kritisk realistisk perspektiv. Jette Steensen In:,, Stinne Glasdam, Vibeke Lorentzen: Livshistorieforskning og kvalitative interview, Forlaget PUC, CVU midt-vest, pp.29-48, 11 p. Steensen, Jette (2008): Veje og udveje, Ph.d.-afhandling. Forlaget PUC, CVU midt-vest, 294 p. Lesepensum: totalt 1408 sider Plus ekstra texter undervejs

11 Monique Saint-Martin, Mihaï-Dinu Gheorghiu, Bénédicte de Montvalon (ed) (2010):Éducation et frontières sociales. Un grand bricolage. Edition: Michalon, Paris. UDKLIP af bogen: L'ouvrage Education et frontières sociales est l'aboutissement d'un travail collectif dirigé par Monique de Saint Martin et Mihaï Dinu Gheorghiu d'une durée de trois ans. Bien que cet ouvrage soit sous-titré essai, il n'en repose pas moins sur des enquêtes approfondies. 1 De longs entretiens semi-directifs ont été réalisés avec des familles, des éducateurs de l'aide sociale à l'enfance: au centre du questionnement éducation et expérience familiale au quotidien. 2 Deux oppositions structurent le choix des lieux d'enquête : la première met en regard la capitale française et la province, la seconde oppose au sein de l'agglomération, «quartiers anciens» habités par des classes moyennes et les nouveaux quartiers. Des lieux d'enquêtes variés ont été investis : Noisy-le-Grand, Gennevilliers, Sarcelles, Le havre, Strasbourg, Iasi et sa région (Roumanie), la banlieue de Stockholm, le distrito de Barao Geraldo à Campinas au Brésil, mais qui ont tous pour point commun d'être des espaces urbains marqués par des phénomènes de mobilité de populations. 2A l'origine de cet ouvrage réside l'idée que la notion de frontière est essentielle pour la compréhension des groupes sociaux. Délimitant les contours des groupes, établissant la séparation entre eux et ouvrant des espaces d'échange et de rencontre, la notion de frontière est heuristique pour penser les rapports sociaux entre les groupes. La notion de frontière est ici entendue à la fois dans sa nature matérielle et objective (une rue séparant un quartier pavillonnaire d'un HLM) et symbolique (différences de revenus, de rang, de compétences) : elle est ce qui sépare, met à l'écart. Objective, instituée, implicite ou très visible la frontière est labile et soumise aux jeux des agents sociaux pour la franchir, la contourner. Le chapitre un de l'ouvrage balise le terrain et pose la problématique : Mihaï Dinu Gheorghiu et Denis Merklen proposent un historique et une analyse de la notion de frontière. «Comment les séparations et ségrégations sociales se produisent-elles? Comment ces séparations organisentelles la communication entre individus appartenant à des groupes sociaux différents? Comment les frontières sont-elles édifiées au sein de différents groupes et des familles par un double travail d'éducation des enfants et de recherche de contrôle de leur inscription dans l'espace social?» C'est au processus de mise en forme des frontières et à leur actualisation que les auteurs de l'ouvrage s'intéressent. Au sein du processus de production et de contournement des frontières sociales, le rôle de l'éducation est primordial. Les auteurs sont attentifs aux formes de bricolages que mettent en œuvre les familles et les individus afin de franchir les frontières. 3Lucette Labache et Daniella Rocha à travers l'examen attentif de trois familles des milieux populaires rendent compte de la manière dont les frontières sociales traversent l'espace social populaire et se manifestent au quotidien. C'est au travers de la reconstruction fine des trajectoires sociales de ces familles que l'on comprend l'importance des frontières. Frontière physique de la banlieue d'abord pour Joëlle née à Créteil qui aperçoit une voie de salut social en trouvant un emploi et s'installant à Paris. Dans un souci de rupture avec ses conditions actuelles, Joëlle investit grandement l'école : elle qui n'a qu'un Brevet d'études professionnelles Carrières sanitaires et sociales, pense que l'école est le moyen pour ses enfants de franchir des frontières sociales qu'elle n'a jamais pu franchir elle-même. Le diplôme, la carrière scolaire constituent des marqueurs forts des frontières sociales. C'est aussi le cas chez les classes moyennes étudiées par Mihaï Dinu Gheorghiu et Daniella Rocha qui montrent que les trajectoires individuelles et familiales sont vécues comme des franchissements de frontières : ainsi en est-il de Florence qui a vécu son divorce comme une émancipation et une invitation à la transgression des frontières sociales (elle commence à faire du théâtre, franchit de nouvelles étapes dans sa carrière professionnelle). Les fractions moins aisées des classes moyennes, marquées par leur origine ouvrière et une expérience de mobilité

12 ascendante voient dans la remise en cause du modèle éducatif traditionnel et la revalorisation des enfants un vecteur de mise à distance à l'égard de leurs origines populaires. 4Dans chacune des études de cas, au centre de la perception des frontières se retrouve l'appréhension de l'autre et l'apprentissage des différences entre «eux et nous». «Comment apprend-on à reconnaître les frontières? Comment s'acquièrent le sens des déplacements possibles et le sens des déplacements interdits?» sont des questions auxquelles les auteurs tendent de répondre. L'étude de Barbara Bauchat et Monique de Saint Martin montre que les frontières passent également au sein des groupes. Ainsi la frontière qui sépare la bourgeoisie ancienne et établie d'une bourgeoisie plus récente est fortement ancrée dans les esprits et dans l'espace : s'opposent des bourgeoisies à fort ancrage territorial et d'autres plus cosmopolites et mobiles, résultat de mobilités professionnelles. La conscience d'appartenir à la bourgeoisie et la nécessité de vivre dans un entre-soi social paraît chez les enquêtés assez forte (ainsi de la famille de Cécile et Nicolas), elle l'est encore plus chez les familles des bourgeoisies anciennement installées à Strasbourg. L'appartenance à la bourgeoisie se marque assez fortement par une ségrégation urbaine. L'éducation est un objet de vigilance importante de la part des familles. 5La perspective comparative offerte par le chapitre sept (Ana Maria Almeida, Mihaï Dinu Gheorghiu, Pascale Gruson, Elisabeth Hultqvist) est stimulante, on regrettera cependant que les cas de la Roumanie, de la Suède et du Brésil soient cantonnés en un seul chapitre final. Autre point fort de l'ouvrage, la large place laissée aux extraits d'entretien, à la reconstruction des trajectoires familiales et scolaires des personnes interrogées. Chaque «monographie» est ainsi détaillée et très parlante.