FORUS A B C R S P L K I G U J FORUS VISION
|
|
- Jesper Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FORUS M R S N T O Q P L K I G F A B C E D U J H FORUS VISION
2 DISPOSITION 0. INTRO 1. HISTORIEN BAG FORUS 2. FRA ERHVERVSPARK TIL FREMTIDENS KUNNSKAPSBY 3. EN VISION I 4 PUNKTER - URBANITET - 10 MINUTTERS BYEN - ROBUSTHED - FREMTIDENS FORUS - ET GRØNT FORUS 4. 4 RETNINGSGIVENDE POLICIES - VISION - MOBILITET - LANDSKAB - BEBYGGELSE FORUS POLICY 1 - FORUS VISION ER UDARBEJDET AF: 5. HELHEDSPLAN - 4 OMRÅDER PÅ FORUS 6. TRANSFORMATION OG IMPLEMENTERING - 4 BEHOVSKATEGORIER - STRATEGISKE REDSKABER - GEOGRAFISK PRIORITERING REFSHALEVEJ KØBENHAVN K FOR: FORUS NÆRINGSPARK A/S MASKINVEIEN FORUS Illustration: RMIT University Lawn 3 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 4
3 INTRO Visionsarbejdet Forus Næringspark satte i efteråret 2012 gang i arbejdet med Forus Visionen. Juul Frost Arkitekter fungerer som rådgiver på dette arbejde og har udarbejdet materialet i nærværende præsentation. Visionsarbejdet omfatter analyse og kortlægning af delområder, helhedsplaner, dialog med aktører, udformning af strategier og retningsgivende anbefalinger i form af policies. Styring af vækst Behovet for en samlet vision for Forus er i disse år særligt udtalt. Byggeaktiviteten i området er markant, infrastrukturen er under pres og Forus området strækker sig på tværs af 3 kommuners grænser, dvs uden et samlende sæt regler for arealbrug og bebyggelse. Denne aktivitet på Forus har betydet nye forudsætninger for Næringsparkens rolle i udviklingen: Som forudsætning for synergi internt på Forus er, at mobiliteten på tværs af Forus området styrkes. På lidt længere sigt er udfordringen for Forus Næringspark at øge attraktiviteten, fastholde momentum og ikke mindst danne grobund for mere vidensbaseret erhverv og værdiskabelse på Forus. Grundlaget for at dette kan ske, er at der skabes platforme til synergi og vidensdeling, samt en bedre forbindelse til Stavanger Universitet. Samtidig bør forbindelsen til Stavanger Lufthavn Sola styrkes, så den ligger som en naturlig forlængelse af Forus. Denne forbindelse er især vigtig af hensyn til den hårde, internationale konkurrence for virksomhederne i området. Også for at tiltrække den mest kvalificerede arbejdskraft. Her bliver rejsetiden og sammenhængen med resten af verden et vigtigt konkurrenceparameter. Fremtidssikring Foruden behovet for styring af den byggede kontekst og de fysiske rammer er der samtidig behov for visioner om nye måder at drive virksomheder på Forus. Konkurrencedygtigheden skal styrkes på vej mod en post-fossil fremtid hvor Forus kan vise vejen for resten af Norge. Vision og policies Nærværende policy skal læses som en intentionserklæring. En slags designmanual light, som kan fungere retningsgivende og som udgangspunkt for dialog. Sideløbende med Forus Visionsprocessen pågår arbejde med revision af regionalplan og forskellige samfærdselsinitiativer fra Fylkets side. Arbejdet med en fælles del-kommunalplan for Forus (Stavanger, Sandnes og Sola) med fokus på parkering er i øjeblikket i offentlig høring. En egentlig områdeplan for Forus er også et sandsynligt næste skridt, som vil kræve en stor del engagement fra Næringsparkens side. I arbejdet med visionen for Forus udarbejdes 4 policies der både skal ses enkeltvis og i sammenhæng. Ud over denne Vision policy er yderligere udarbejdet: - Mobilitetsplan Light - By, Rum og Landskab policy - Bebyggelse og typologi policy Disse forskellige policies repræsenterer et helhedsorienteret greb og vil naturligt overlappe og supplere hinanden. Hver enkelt policy anviser forankringen af projektets delelementer i den overordnede vision. Samtidig bliver værktøjskasserne og implementeringstiltagene for eksempelvis landskab og mobilitet gensidigt interafhængige. Når et landskabsrum etableres må både landskab og mobilitetsplan tages i ed. Sideløbende definerer bygningstypologierne afgrænsningen af rummet. Den rumlige oplevelse sikres på den måde på tværs af policies. 5 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 6
4 1. HISTORIEN BAG FORUS 7 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 8
5 FORUS GENNEM 100 ÅR Stokkavatnet Stokkavatnet er en forhenværende sø, som var placeret hvor Forus ligger i dag. Søen var en af de største i Nordjæren på omkring 4 km2. Det omkringliggende landskab var primært vådområder og var kendt for et rigt fugleliv. Dræningsplaner blev opstartet i 1860 erne, men blev først godkendt i ,2 km Original tegning af Forus Lufthavn Forus Flyplads Under den tyske besættelse af Norge fra 1940 blev Forus Flyplads opført. Arbejderne på lufthavnen øgede befolkningstallet for Stavanger med omkring 35%. I slutningen af 60 erne øgedes behovet for helikopterstøtte i forbindelse med udvindelsen af olien i Nordsøen og Forus blev valgt som helikopterbase. Helikopter aktiviteterne på Forus blev i 1989 flyttet til Sola Lufthavn. 3,9 km Forus Næringspark Forus Næringspark blev grundlagt i 1968 som Forus Industritomteselskab Fra Forus Næringsparks hjemmeside: Forus er blant Norges største og raskest voksende næringsområder og et regionalt, nasjonalt og internasjonalt senter for verdiskapning. Mer enn kvadratmeter næringseiendom huser over virksomheter og deres vel ansatte. Virksomhetene med hovedkontor på Forus omsetter for over 1000 milliarder kroner årlig, og står for nær en femtedel av nasjonal verdiskapning. Flere av Norges største bedrifter er representert på Forus. Området er en internasjonal smeltedigel av kompetanse, innovasjon og verdiskapning, og en av Nord-Europas ledende olje- og energiklynger. Forus Travbane Forus Travbane er landets eldste travbane hvor det fremdeles kjøres travløp. Den første travkjøringen gikk av stabelen 6. juni år senere, 13. august 1985, gikk banen gjennom en kraftig modernisering. Fortiden i nutiden Sammenligninger med de oprindelige tegninger viser at relativt få strukturelle elementer er bevaret af Forus Flyplads. Forus Kanalens diagonale bevægelse lader til at have været landingsbane, ligesom Forusbeen har reminiscenser af den gamle taxi-bane mellem Forus- og Sola Lufthavn. 9 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 10
6 EKSPONENTIEL VÆKST Vækst på Forus Omkring 1/5 af den samlede norske værdiskabelse (2012) sker i regi af virksomheder på Forus med en omsætning på over 1000 milliarder. 50% af arbejdstagerne på Forus er inden for olie- og gasindustrien. I dag er der ca arbejdspladser fordelt på ca virksomheder på Forus. Dette er en fordobling fra ca ansatte i Arbejdspladser I øjeblikket er den stærkeste udvikling på Forus Vest langs Sola splitten. Dette vil resultere i op til m² nyt erhvervsareal og nye arbejdspladser over de næste to år. Med samme vækst som de sidste 10 år kan antallet af arbejdspladser potentielt øke til personer inden På sigt er potentialet for arbejdspladser på Forus over , dels forudsat at virksomhederne på Forus kan fortsætte deres vækst og dels at der kommer nye virksomheder og nye arbejdsområder på Forus Kilder: IRIS rapport 2012/ This is a billion dollar country IRIS rapport 2012/137 Bedrifts RVU Forus Lura Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 12
7 2. FRA ERHVERVSPARK TIL FREMTIDENS KUNNSKAPSBY Illustration: Mandelapark, Almere 13 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 14
8 FRA ERHVERVSPARK TIL FREMTIDENS KUNNSKAPSBY Fra erhvervspark til fremtidens kunnskapsby Forus erhvervspark har et næsten ubegrænset potentiale i kraft af de økonomiske resourcer i området. 1/5 af den samlede norske værdiskabelse genereres på Forus. Frem mod 2020 vil der være en stadig vækst i arbejdspladser i takt med at flere oliefelter tages i brug, hvorefter kurven sandsynligvis vil flade ud. I takt med at antallet af de traditionelle arbejdspladser på olieplatformene ud for Stavanger forsvinder, sker der et skift på Forus i retning af udvikling, administration og styring. Dette skaber et behov for at tænke fremsynet i nye indsatsområder for Forus. Økonomien i området vil de næste mange år være afhængig af olieindustrien, men en stor del af den fremtidige konkurrencedygtighed ligger i innovation inden for områder afledt af det nuværende virkefelt i energisektoren. Der er store potentialer i allerede eksisterende viden inden for f.eks. automatiserede processer, offshore know-how, der kan anvendes inden for bølge energi, robot teknologi med utallige anvendelsesmuligheder, mens dybdeboring kan anvendes ved etablering af jordvarme. For blot at nævne et par muligheder. Denne omstilling fra tung industri til vidensbaseret økonomi vil ske i samspil med en række andre aktører, heriblandt Stavanger Universitet. Arbejdsformerne og det der foregår på Forus vil ændres, og for at skabe de bedste betingelser for det, skal bydelen kunne rumme de nye arbejdsformer og skabe den bedst mulige innovationsplatform for fremtiden. Bygninger og rum til vidensdeling bliver brikker i det store puslespil, som skal samle erhvervsparken Forus påny til en fremsynet videnspark. Den kommende proces med at omdanne Forus bliver samtidig en ændret profilering af olieindustrierne og energisektoren. Energisektoren kan vise vejen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Chiswick park, London. Et godt eksempel på en nyere erhvervpark med fokus på fælles faciliteter og grønne områder. Den lave tæthed og de enorme, asfalterede områder til parkering og veje kan udvikles til et tættere, mere varieret byområde, der vil være attraktivt for både virksomheder, ansatte og fremtidige beboere. Hvad der lige nu er modelleret efter amerikansk forbillede, dybt afhængigt af privatbilisme, har potentiale til at blive eksponent for en mere skandinavisk bytanke med funktionsblanding, grønne områder og kollektiv transport. I forhold til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft er lønnen naturligvis af stor vigtighed. Men næsten lige så vigtigt er den livsstil og -kvalitet et område kan tilbyde. På samme måde er de muligheder der er for synergi, profilering og vidensdeling, en enorm attraktion i forhold til nye virksomheder. 15 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 16
9 3. EN VISION I 4 PUNKTER Illustration: Bottière Chênaie Eco-district, Nantes 17 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 18
10 VISIONEN FOR FORUS URBANITET Urbanitet er et uttrykk for bymessighet. Graden av urbanitet styres av menneskelig aktivitet i et avgrenset område. Summen av tett bebygget, tett befolket og aktivt benyttet areal øker den subjektive opplevelsen og dermed også graden av urbanitet for et område. Kilde: Wikipedia?? $?? $ ROBUSTHED - FREMTIDENS FORUS Robusthed og fleksibilitet skal sikre og understøtte kommende krav til erhvervslivet på Forus. I fleksibiliteten findes smidighed, alsidighed og tilpasningsdygtighed overfor ændrede krav over tid indenfor erhvervsvirksomheder, funktioner og teknologi. Der opstår konstant nye strømninger og nye krav, som kræver rum og infrastruktur med en generalitet så de kan tilpasses til de skiftende behov. I robusthed ligger samtidig at skabe attraktivitet for de Det urbane skaber rammer for et offentligt, bymæssigt liv og handler om at civilisere og at kultivere. Det urbane er som planlægningsmæssig tilgang en kombination af virksomheder og erhverv der tegner fremtidens erhvervspark. Urbanitet 10 min. byen Robusthed Et grønt Forus tilgængelighed, mobilitet, tæthed, tid og fleksibilitet. Det er en forståelse for de nuancer af livsformer, som ligger mellem privatsfæren og offentlighedssfæren. Urbanitet 10 min. byen Robusthed Et grønt Forus 10 MINUTTERS BYEN En tæt forgrenet, labyrintisk bystruktur gør alle afstande indenfor området overkommelige at tilbagelægge til fods: Intet er mere end 10 min? væk. Det giver? en særlig nærhed og centralitet, hvor den fysiske organisering af bylivet er koncentreret i en række tyngdepunkter. At transport kan foregå til fods er befordrende $? for sund-hed, byliv og generel bæredygtighed. ET GRØNT FORUS Der er mange måder at gøre byen grønnere på. De primære grønne områder er de rekreative områder - En grøn- og klimatilpasset by, er en attraktiv by. Den grønne by er en kombination af tæt og grønt. Den tætte by har et bæredygtigt og effektivt transport - og energi system. En solid grøn struktur i byen har fordele ift mikroklima, biodiversitet og borgernes trivsel. $ 10 min. byen Robusthed Et grønt Forus 10 min. byen Robusthed Et grønt Forus 19 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 20
11 1. URBANITET MINUTTERS BYEN Adgang for alle Forus Erhvervspark er i dag netop det: En erhvervspark. Et område udbygget med relativt lav densitet. Enkeltvirksomheder der ligger på hver sin grund og henvender sig til hvert sit ankomstområde. Det fælles urbane rum er i store træk begrænset til veje og parkeringsarealer.?? Stationsnærhed Princippet bag 10 minutters byen går i al sin enkelhed ud på at begrænse afstandene fra især kollektive stationer, så de kan tilbagelægges til fods (eller til nød på cykel). Når en afstand er mindre end 10 minutter til fods er den for de fleste overkommelig. Visionen for Forus er at der i højere grad bliver skabt rammer for udendørs ophold af forskellig art - og for alle. Parker, pladser og byrum i forskellige størrelser er essentielle komponenter $ Som hovedregel bevæger? gående sig med? ca. 4-5 km/t. Dvs at 10 min byen arbejder med afstande på m, afhængig af gåhastighed. $ i et moderne urbant liv. Færdsel eller rumlig oplevelse? Andre faktorer end afstand og rejsetid er imidlertid også vigtige. Urbanitet Høj tæthed bevarer 10 min. frie byen arealer Virksomhederne på Forus kan tilslutte sig en hensigtserklæring om at udbygge deres byggegrunde med så høj en tæthed som der gives Robusthed Et F.eks. grønt er Forus 12 minutters gang i et grønt område måske at foretrække frem for 8 minutters gang i bilos? Så 10 minutters byen skal dels arbejde mod at samle og fortætte byens Urbanitet 10 min. byen funktioner omkring Robusthed stationer og dels arbejde mod at opkvalificere rejseoplevelsen for de bløde trafikanter. mulighed for i kommunalplanerne. Denne fortætning levner på kort og mellemlangt sigt mulighed for en masse friarealer der så udbygges på langt sigt. Samtidig giver tætheden naturligvis også bedre betingelser for egentlige, permanente grønne områder. Funktionsblanding Forskellige funktioner og aktiviteter i både bygninger og byrum vil sikre en urban oplevelse af området. Disse funktioner og aktiviteter planlægges efter de brugergrupper der allerede er i området eller som man gerne vil tiltrække. Blandede bolig og erhvervsområder vil opleves som mere urbane, da der her vil være større aktivitet gennem hele døgnet. Når boligerne står tomme i løbet af dagen vil der være mennesker i virksomhederne og omvendt, når virksomhederne lukker. Funktionsblandingen på bygningsniveau skal understøttes af forskellige typer af byrum og aktiviteter, så man eksempelvis både som beboer og ansat kan finde et egnet udendørs rum. For virksomheder er Øst og Sydvendte rum attraktive, mens det for boliger er mest attraktivt med syd og vest vendte byrum. Samspil mellem mobilitet og landskab Den rumlige oplevelse af andre trafikformer er også vigtig. Et kommende højklasset kollektivtracé skal udformes så den passerer gennem rumligt interessante rammer. På samme måde kan oplevelsen af ankomst i bil styres så de bymæssige hensyn tilgodeses. Træer, tracébredde og rumlig afveksling kan influere gennemsnitshastigheden i både positiv og negativ retning. Orientering og rumhierarki At alt er inden for rækkevidde fra en station giver kun mening hvis man som førstegangsbesøgende er i stand til at finde vej. Landskabelige træk kan med særegne identiteter - træer, overflader, aktiviteter, osv - i områder og inden for områder hjælpe fodgængere med at finde vej. Samtidig kan adresser og skiltning vendes mod ankomstarealer for bløde trafikanter, så disse trafikformer på denne måde understøttes og fremmes. 21 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 22
12 3. ROBUSTHED - FREMTIDENS FORUS 4. ET GRØNT FORUS?? Robusthed $ Fremtidens infrastruktur Investeringer i fremtiden i dag skal også gerne være investeringer i fremtiden i morgen. Når der for eksempel skal planlægges for et højklasset kollektivtracé er det vigtigt at tilgodese den forventede løsning, som f.eks BRT, men?? samtidig sikre fleksibilitet med de rigtige svingradier, stationsdimensionering etc, så tracéet senere kan udvides til letbane drift. Landskabet skal understøtte denne fleksibilitet, så der investeres i landskabelige tiltag sideløbende med den infrastrukturelle udbygning. $ Et tracé følges af investering i træer, lommeparker osv som støtter op under den rumlige vision for fremtidens mobilitet. Klimatilpasning Alle prognoser siger at øgede nedbørsmængder og voldsommere 10 min. byen Robusthed Et grønt Forus spidsbelastninger i fremtiden Et grønt vil Forus stille større krav til vores regnvandshåndtering. Hvis man reducerer mængden af befæstet areal skabes mulighed for nedsivning og aflastning af kloaksystemer, samtidig med at der skabes et bedre fundament for alsidig rekreativ brug Sundhed Kontakten med landskabet, såvel ude som inde, har en evidensbaseret betydning for menneskers fysiske og psykiske velbefindende. Man bliver ganske enkelt mindre syg og hurtigere rask hvis man har visuel kontakt til grønt. Her henvises til bl.a. Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007, samt Danskernes brug af grønne områder i et sundhedsperspektiv. Disse principper har været benyttet i forbindelse med de store sygehusprojekter der opføres i Danmark for tiden. Størrelsen af de sammenhængende grønne områder har betydning for oplevelsesværdi, støj, temperatur regulering og luftudskiftning, på samme måde som store grønne arealer bedre understøtter udendørs aktiviteter. Produktivitet Udover det rent sundhedsmæssige aspekt af kontakt til grønne omgivelser, reducerer landskabskontakt stress symptomer og medfører øget produktivitet generelt. Desuden sker der - i områder med store asfalt flader - i perioder med sol en akkumulering af solens varme. Dette betyder at byområder gennemsnitligt er varmere end landområder. Dette øger behovet for køling og gør temperatur udsving større. 23 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 24
13 4. 4 RETNINGSGIVENDE POLICIES 25 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 26
14 BY, RUM OG LANDSKAB POLICY2 FORUS BY, RUM & LANDSKAB 2. By, rum og landskab VÆRDIBASERET OG HELHEDSORIENTERET BYUDVIKLING Policy 2 for By, Rum og Landskab konkretiserer Forus Visionens værdier og ambitioner om, hvordan Forus, gennem en værdibaseret og helhedsorienteret udvikling af by, rum og landskab, kan komplettere den bymæssighed, bykvalitet samt det liv i byen, man vil opnå. Policy 2 beskæftiger sig med den væsentlige rolle byens rum og landskab spiller i transformationen både arkitektonisk, socialt og kulturelt - og i ikke mindst i forhold til identitet. Med afsæt både i områdets værdier og potentialer og i visionens formulering af det fremtidige Forus er målet, at sikre områdets helhed og sammenhæng samt udvikle et attraktivt byliv med en tydelig fælles forståelse. Vigtige komponenter til at opnå dette er at styrke identiteten, forbedre orienteringen samt udbygge og fremhæve forbindelserne gennem området. IDENTITET I den procesuelle transformation udvikler Forus sin fremtidige identitet i forlængelse af, at områdets særlige kulturhistorie og latente landskabskvaliteter bliver styrket. Byrum og bylandskab - mere end bygningerne - bliver styringsredskaber i processen for byens identitet og for lokale identiteter. Her bliver en ny sammenhæng udviklet og Forus bliver organiseret gennem de åbne, offentlige rum urbane og landskabelige. I Policy 2 bliver Forus Allmenningen introduceret som den robuste rygrad, der binder sammen, organiserer området og udgør et særligt kendetegn. De træk, der i øvrigt vil kendetegne byen - strukturer, kendingsmærker og særlige steder for identifikation og lokalisering giver tilsvarende mulighed for at skabe overblik, tryghed og orientering samt velfungerende forbindelser gennem byen. STRATEGIER Den identitet, der er basis for at udvikle gennem værdier og potentialer, bliver i Policy 2 omsat til hensigter gennem strategier, der alle understøtter identitet, orientering og forbindelser gennem Forus. Alt sammen er afstemt både på et overordnet niveau rettet mod et velfungerende byområde samt i øjenhøjde, rettet mod oplevelser, valgmuligheder og sanselighed. Dette afgør i sidste ende, om Forus rummer herlighedsværdier, som man kan føle sig hjemme i - og have et tilhørsforhold til. På den måde bliver det et meningsfyldt sted for forskellige mennesker. ANBEFALINGER De byrum, der er udvalgt og beskrevet mere detaljeret ligger alle i relation til Forus Allmenningen. De viser strategierne implementeret i nedslag og operationelt anvendt som anbefalinger. Forus Næringspark kan i eget regi realisere en stor del af de foreslåede tiltag, da Næringsparken selv står for at opføre og drive veje og omkringliggende arealer. En målrettet indsats over en relativt kort årrække vil betyde meget synlige, nye rum, som igen vil inspirere til en ny brug. En ny type urbant liv vil kunne udfoldes imellem husene. 27 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 28
15 MOBILITETSPLAN LIGHT POLICY 3 FORUS MOBILITETSPLAN LIGHT 3. Mobilitet og sammenhæng i regionen: Forus erhvervspark er et uomgængeligt økonomisk lokomotiv i Rogaland regionen. Den stadige vækst er imidlertid samtidig både noget der skal understøttes og styres. Trafikmæssigt virker det til at den øvre grænse for vækst med det nuværende system er ved at være nået. Lange bilkøer blokerer i myldretiden tilkørselsvejene til motorvej E39, som forbinder Stavanger i Nord med Sandnes i Syd. Selv meget korte afstande bliver svært fremkommelige. Forus er placeret i skæringspunktet mellem 3 kommuner og indgår som bindeled mellem Stavanger, Sandnes og Sola. Alle 3 kommuner har interesse i at se Forus vokse og have succes. På samme tid er Forus også blevet en markant komplimentaritet til bycentrene i kraft af sin nærhed til lufthavnen og motorvejen. Forus udvikling skal derfor komplementere udvikling, funktions fordeling og centrer strukture i Sandnes, Sola og Stavanger. Tilgængeligheden til Sola lufthavn sikrer at Forus er forankret i det internationale erhvervsliv og de daglige samarbejdspartnere, samtidig med at der i kraft af helikopterlandingspladsen er kort afstand til boreplatformene. Den kommende højklassede kollektivkorridor kan binde området sammen internt, samt eksternt med resten af regionen, og sikre samarbejdsgrundlaget på tværs af de lange afstande i dag. En kombination af flere bæredygtige transportformer med fokus på bybane og cykeltransport vil kunne betyde en minimering af biltransport, samtidig med at der skabes bedre fremkommelighed for de elbiler der i løbet af en kort årrække vil kunne erstatte de nuværende benzinslugere. Dertil kan komme en særlig Forus bycykel med parkering nær stationer og parkeringshuse, som du gratis kan låne til at transportere dig rundt i området. Den kollektive transport bliver forudsætningen for byudvikling af erhverv, fortætning og stationsnær udvikling. Som det ses i andre internationale og skandinaviske byprojekter handler f.eks. letbaner ikke kun om at servicere det eksisterende, men lige så meget om at skabe en øget bykvalitet hvor mobiliteten og bylivet vil være fundamentet for flere boliger, flere arbejdspladser og en øget tæthed, med kvalitet som succes parameter For at skabe plads til nybyggeri sker en minimering af parkeringsfaktoren, samt en komprimering af parkeringsarealerne i strategiske områder tæt på indgange og stationer for kollektiv transport. Komprimeringen kan ske både som parkering under terræn, i stue etagen på en bygning eller som selvstændige parkeringshuse. De nye parkeringsarealer udstyres med opladningsstandere til elbiler. Ambitionen skal være at der i fortætningsområder ikke anlægges nye parkeringsområder på terræn. Området er så stort at ét trafikalt greb ikke kan løse de forskellige problematikker som opstår på grund af forskellige forudsætninger eksempelvis Øst og Vest for den gennemkørende motorvej E39. Løsningen for Forus bliver derfor summen af en mængde delløsninger, som hver især adresserer konkrete problemstillinger. Mobilitetsplan som løsning og som diskussion Nærværende mobilitetsplan udgøres dels af overordnede strukturelle prioriteringer, dels af en værktøjskasse med tiltag der kan bringes i spil over tid. De enkelte tiltag kan både ses isoleret, eller i samspil. Værktøjskassen bør som sådan betragtes som dynamisk og under konstant revision og udvikling. Anbefalingerne sidst i policy en er primært rettet mod Forus Allmenningen som gennemløber hele Forus området. Mobilitetstiltagene vil her skulle ses i tæt samspil med landskabspolicy en og anbefalingerne heri. Sammen skal de to policies kunne anvendes til at løfte den rumlige sammenhæng og urbanitet på tværs af hele Forus området. 29 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 30
16 BEBYGGELSE OG TYPOLOGIER POLICY4 FORUS BEBYGGELSE & TYPOLOGIER 4. Bebyggelse og typologier Hvorfor en Policy for Bebyggelse og Typologier? Forus Næringspark spænder geografisk på tværs af 3 kommuners grænser. Den store byggeaktivitet på Forus sker i dag inden for de retningslinjer, som hver enkelt Kommune har opstillet for byggerierne i deres individuelle kommuneplaner.og lokalplaner. Som et overordnet lag ligger Regionalplanen og definerer tætheder og placering af forskellige typer af funktionalitet. Der er i dag en udfordring i den manglende sammentænkning mellem Regionalplanen og de individuelle Kommuners reguleringsplaner. Regionalplanen dikterer at der i dette område kun skal placeres pladskrævende erhverv og der opføres her i stigende grad kontorbyggerier med domicil karakter. Bygningerne i Forus fremstår som tidstypiske svar på en bygherres behov i en næringspark kontekst. De ældste bygninger er rent funktionelle lagerhaller, mens de nyeste i højere grad er kontorbyggerier hvor formgivningen er en del af markedsførelsen. Fælles for alle bygningerne er at de er dikteret af andre funktionelle krav og af en anden skala end bybygninger. En ny vision for større tæthed og bymæssighed på Forus vil naturligt betyde en revision af kravene til nybyggerier i området, så de i højere grad relaterer til hinanden og går i dialog med omgivelserne. Hvad er Guidelines? De foreliggende guidelines for typologier har til formål at understøtte Forus Visionen ved at strukturere rum og rumlige oplevelser og være klangbund for en efterfølgende diskussion med arkitekter og kommuner. Disse guidelines skal definere spillereglerne for fremtidens byggefelter, rum og bygninger. Hvor skal der være kanter til at definere et præcist byrum? Hvor skal hjørnerne markere sig og hvor skal der være højere bygninger og pejlemærker. Hvad er den generelle højde og bebyggelsestæthed for at sikre den rette sammenhæng og sol/skygge forhold og kvaliteten i byrummene? Og sidst, men ikke mindst, hvilke typer af program skal placeres hvor? Guidelines er diagrammatiske, rumlige intentioner og en del af den efterfølgende diskussion vil naturligt dreje sig om detaljeringsniveauet. Målsætning I udarbejdelsen af guidelines er det altid en diskussion hvad der styres og hvad der overlades til den enkelte bygherre og arkitekt. På den ene side skal retningslinjerne etablere fællestræk og sikre sammenhængen og kvaliteten af de overordnede områder. På den anden side skal udviklerne kunne realisere deres individuelle bygninger med særegne karaktertræk og specifikke behov inden for disse guidelines. Dette dokument har til formål at etablere en serie guidelines, der kvalificeres o g e ftervises i f orm a f f orskellige bygningstypologier, som lader sig opføre inden for de skitserede guidelines. Typologierne skal herefter tilpasses den konkrete kontekst, så de rumlige intentioner understøttes. Udvælgelsen, brugen og karakteren af rum sker med skyldig hensyntagen til Forus Visionen og både policy for Mobilitetsplan Light, samt policy for By, rum og landskab. Anbefalingerne sigter mod at præcisere relevante guidelines til hvert delområde og være rettet mod Forus Allmenningen og de nye bygninger og kanten ud mod denne. Dokumentet er tænkt som et dynamisk dialogværktøj mellem Forus Næringspark, Kommunerne og Fylket og er udgangspunkt for diskussionen om ambitionsniveau og reguleringsværktøjer i den kommende områdeplan for Forus. Dokumentet skal samtidig forpligte gensidigt for at fremtidssikre en høj kvalitet af de byggede omgivelser på Forus. 31 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 32
17 5. HELHEDSPLAN 33 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 34
18 FORUS ALFABETET M N R O S P T Q U F K I L G J A B D E H C OMRÅDE EKSEMPEL Kortlægning Kortlægning- og analyse af hele Forus området er sket i mindre felter, for at kunne operationalisere over 6 km². Inddelingen i mindre områder er sket efter alfabetet. Den efterfølgende projekt udvikling er sket med højest detaljering hvor der er et projekt på vej, eller hvor potentialet for udvikling er størst. Helhedsplan Arbejdet med helhedsplanen har i høj grad haft fokus på byrumsog landskabsudformningen, da det er her der er størst mulighed for at sikre en oplevelse af sammenhæng og urbanitet. De fremtidige bygningsvolumener er skitseret som rammer om rummet og abstrakt densitet for at anskueliggøre et fremtidigt arealpotentiale. Flere steder på Forus er introduceret et karakteristisk landskabstræk i form af Allmenninger. Dette er sammenhængende rumlige træk, der danner ramme om samlende, offentlige stiforløb mod fjorden. Gennem hele Forus løber Forus Allmenningen, hvor alle landskabsinitiativer og byggeprojekter orienteres imod i de første faser af implementeringen af helhedsplanen. Helhedsplan eksempel Område O ligger i det Nordvestlige hjørne af Forus. Området er i store træk allerede udbygget, men støder op til område N, som ligger ud til Sola splitten og er under massiv udbygning. M N R O S P T Q U F K I L J G A B D E H C Mange steder i område O er potentiale for reduktion af parkering eller udbygning af overskudsareal for at skabe plads til fortætning og nye byggerier. Derudover ligger karakteristiske blå og grønne træk i den ortogonale vejstruktur i området. Bla er der potentiale for et egentligt parkstrøg - Højspændingsparken - som en del af Forus Allmenningen. Nye volumener Nye stier og urbane flader Ny grøn og blå struktur Eksisterende forhold 35 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 36
TRANSFORMASJON AV FORUS
FAKTABOKS: Projekt: Udvikling af Vision Forus - en fremtidssikret strategi for udviklingen af Forus Næringspark Klient: Forus Næringspark AS Areal: ca. 645 km, 1.000.000 m2 erhvervsejendomme Periode: Rådgivning
Læs mereJUUL I FROST A R K I T E K T E R
INDHOLD 01. TVEDT - OG FORUSVISIONEN 02.TRANSFORMATIONSPOTENTIALET FOR TVEDT 03. MULIG AKTIVITET - KLATRECENTER 04. MOBILITET 05. NYE VOLUMENER OG SAMSPILLET MED KONTEKSTEN JUUL I FROST A R K I T E K T
Læs mereFREMGANG I FÆLLESSKAB
FREMGANG I FÆLLESSKAB Fremgang og fællesskab i en bæredygtig by med plads til både boliger og erhverv - Planstrategi 2019 - Herlev Kommune inviterer dig til at komme med ideer og forslag til den fysiske
Læs mereFORUS 30.08 2013 BEBYGGELSE & TYPOLOGIER
FORUS 30.08 2013 BEBYGGELSE & TYPOLOGIER DISPOSITION 0. INTRO 1. TYPOLOGIER & VISIONEN - Typologiske redskaber til at sikre visionen - Visionen for Forus 2. ANALYSE - RUMLIGE UDFORDRINGER PÅ FORUS - Skala
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereNETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE
NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE MN DAGENS PROGRAM Velkommen Hvem er vi? Formålet med netværket Fremtidens udfordringer Mulige temaer til diskussion Hvad får du ud af netværket
Læs mereMobilisten. Tegning: JP
1 Mobilisten 2 Tegning: JP Hvad kan få pendleren til at lade bilen stå Kortere rejsetid + flere afgange Rejsetidsgarenti ved samkørsel Bedre busforbindelse til S-tog station Skattefrit bus- og togkort
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereLIVETS BY PROCESPRÆSENTATION
Team Livets By: LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION -PROJEKT FOR FASE 2 AF KØGE KYST KONKURRENCEN PROCESBESKRIVELSE Vores overordnede fokus for arbejdet i projektkonkurrencens fase 2 er at styrke, kvalificere
Læs mereHØJE TAASTRUP C. VISION
HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereMasterplan Hersted Industripark
Masterplan Hersted Industripark 1. Fastlæggelse af bebyggelsesprocenter 2. Modeller for privat medfinansiering af byudvikling i HIP 3. Scenarie for byudvikling i HIP 4. Udkast til masterplan Parametre
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mereVISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG
VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereApplebys plads Karréen
Applebys plads Karréen Placering i byen Applebys Plads karréen ligger indenfor gåafstand af 500 m til Christianshavns Torv med indkøbsmuligheder, metro og gode busforbindelser. Langs med Christianshavns
Læs mereBaggrundsnotat vedrørende byudviklingsinitiativer for havneområdet i Holbæk
Baggrundsnotat vedrørende byudviklingsinitiativer for havneområdet i Holbæk Byrådet blev på temamøde i juni måned 2014 præsenteret for en gennemgang af alle gældende planer og vedtagne visioner for havneområdet.
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter
Trafik- og Teknikudvalget 16.02.2013 Punkt 97, bilag 2 BUU 14.01.2014, Punkt 8, bilag 2 Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar 2014 Indsatsbeskrivelse Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter
Læs mereIntroduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1
Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt
Læs mereI det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen
Glostrup Station Forslag til strategiproces Plan Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf: 4323 6100 Strategiprocessen 25. august 2015 Dette notat beskriver et forslag til en strategiproces, hvor
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereSagsnr. xx.xx.xx-p20-xx-xx Godkendt dato xx-xx-xxxx Dato xx-xx-xxxx Revideret dato Sagsbehandler Xxxx Xxxxxxx
Sagsnr. xx.xx.xx-p20-xx-xx Godkendt dato xx-xx-xxxx Dato xx-xx-xxxx Revideret dato Sagsbehandler Xxxx Xxxxxxx Projektaftale Projekt Udvikling af Næstved Bymidte 2025 Ansvarlig enhed Projektejer Projektleder
Læs merenvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed
nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed Bodil V. Henningsen, arkitekt MAA, projektleder /master strategisk planlægning
Læs mereStrategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 4. august 2015 Sagsbehandler Mette Albrandt Telefon direkte 76 16 13 09 Sagsid 15/11910 Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune 1. Forord... - 2-2. Strategien i
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereFORUS AUGUST - 2014 SOLA LANDSKABSBYEN JUUL I FROST
FORUS SOLA AUGUST - 2014 LANDSKABSBYEN JUUL I FROST A R K I T E K T E R JUUL I FROST ARCHITECTS - REFSHALEVEJ 147-1432 KØBENHAVN K TLF: 32 95 95 78 WWW.JUULFROST.DK DISPOSITION 0. HVAD ER DER SKET SIDEN
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs mereSOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder
SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,
Læs mereEBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden
EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden Vi udvikler Ebeltoft sammen Sammen med borgere og andre aktører i Ebeltoft, udarbejdede Realdania i 2016 en analyse af byen. Analysen pegede på, at der med fordel
Læs mereHOLBÆK HAVE HELHEDSPLAN OG UDBUD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED
HOLBÆK HAVE HELHEDSPLAN OG UDBUD Baggrund og formål Som følge af realiseringen af planerne for Holbæk Sportsby frigøres arealerne ved det nuværende idrætsanlæg ved Holbæk Have til andre formål. Det første
Læs mereGRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning
GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN
Læs mereSØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG
SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret
Læs mereMulighedernes Danmark
Mulighedernes Danmark Stine Lea Jacobi Programchef Realdania 12. oktober 2017 Agenda Hvem er Realdania? Udfordringer og muligheder Tre tilgange til udvikling To nye indsatser Opsamling Realdanias mission
Læs mereVESTKYSTEN VISER VEJEN
VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion
Læs mereAARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland
AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende
Læs mereGodkendelse af Liv i Centrum, Strategi - udvikling af Aalborg Midtby 2025
Punkt 8. Godkendelse af Liv i Centrum, Strategi - udvikling af Aalborg Midtby 2025 2018-060931 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Liv i Centrum, Strategi - udvikling af Aalborg
Læs mereMiljøvurdering/ Målstyring i Roskilde. Miljøvurderingsdagen 31. oktober 2012 Esben Haarder Paludan
Miljøvurdering/ Målstyring i Roskilde Miljøvurderingsdagen 31. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Det vil jeg fortælle.. Byudviklingsstrategi i Roskilde Proces Værktøj Roskilde har en klar vision! Roskilde
Læs mereErhvervsstrukturen i Egedal
Erhvervsstrukturen i Egedal Der er store arealer udlagt til forskellige typer af erhverv i Egedal. Der er indenfor kommuneplanperioden fra 2017 til 2022 plads til 140 hektar til erhverv og turisme, heraf
Læs mereVisioner for Ny by ved St. Rørbæk
Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereKøge vender ansigtet mod vandet
Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereFremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter
Fremtidens Skalborg Byudviklingsplanen for Skalborg skal skabe en fælles vision og rammen for en helhedsorienteret udvikling af Skalborg som bydel. Byudviklingsplanen har til formål at skabe rammerne for
Læs mereOdenses gode historie
Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst
Læs mereReferat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan
Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 19:00 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 11 Godkendelse af dagsorden 3 12 Opsamling på tema om byens rolle - nu og frem
Læs mereStrateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune
Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500
Læs mereNotat, december Opdatering af helhedsplan for stationsområdet i Vinge
Notat, december 2018 Opdatering af helhedsplan for stationsområdet i Vinge Indhold 1. Indledning... 3 2. Opdateret helhedsplan for stationsområdet i Vinge... 4 3. Planer for Vinge... 8 4. Vinges vision
Læs mereFORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.
FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel?
Projekt Social balance i Værebro Park 30. april 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? eventuelle udfordringer
Læs mereArbejdsmiljøstrategi 2014-2018
Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse
Læs mere7. juni Sagsnr Dokumentnr Udkast Valby Lokaludvalgs høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Sekretariatet for Valby Lokaludvalg 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 Udkast Valby
Læs mereODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010
ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-
Læs merestationsforpladsen hedehusene
stationsforpladsen hedehusene Borgermøde 19.10.2015 Arkitekter: Juul Frost Arkitekter Ingeniør: Atkins ingeniører DISPOSITION 1. VISION - Fra spredt til samlet byliv - Bedre forhold for bløde trafikanter
Læs mereNotat. Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye. Til Byrådet. Planlægning og Byggeri. Den 25. marts Indledning
Notat Til Byrådet Den 25. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye Indledning I forbindelse med byrådsdebatten den 16. marts 2011
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mereUdvikling i Furesø Kommune. ved Claus Torp, By- og Kulturdirektør
ved Claus Torp, By- og Kulturdirektør Furesø fra 1850 til 2018 1850 2018 Område 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2018 Værløse 2.546 5.072 9.936 16.339 16.835 18.664 19.163 20.041 Farum 4.074 8.072 15.611
Læs mereTrafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 16. juni 2015 Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby En ny Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby skal understøtte byens
Læs mereErhvervsstrategi
Erhvervsstrategi 2019-2022 Aalborg Erhvervsråd 7. Maj 2018 Erhvervsindsatsen i Aalborg Kommune Aalborg Erhvervsråd Bredt sammensat, Rådgivende for byrådet, Erhvervspuljen, Erhvervsstrategi Aalborg Byråd
Læs merePARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune
PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?
Læs mereSundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby
Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby 1 Sundby Hvorups Masterplanstilgang - Vejen frem Sundby Hvorup Boligselskab har en vision for deres Nørresundby. Derfor arbejder man på en samlet masterplan
Læs mereGodkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum'
Punkt 13. Godkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum' 2017-012738 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender igangsætning af ovennævnte debat på 9
Læs mereAnbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle
Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:
Læs mereI Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:
K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E
Læs mereBillede indsættes i størrelsen 14,86 x 25,41 cm
Billede indsættes i størrelsen 14,86 x 25,41 cm OMRÅDET I NUVÆRENDE STRUKTUR Anlægget Harboe Arena Slagelse Sports College Stadionområdet Tenniscenter UV hallen Frederikshøj Slagelse Svømmehal Spar Nord
Læs mereStyrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen Programstrategi for Fremfærd Sundhed & Ældre Endelig version, september 2019
Styrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen Programstrategi for Fremfærd Sundhed & Ældre 2019-2021 Endelig version, september 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 DRØMMEN VIL NÅ 4 FREMFÆRD SUNDHED & ÆLDRE
Læs mereLEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP Byers økonomiske præstationer G De 4 tematillæg BOLIGUDBYGNING
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,
Læs mereByen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer
Læs mere2019 MOBILITET 2040 PB 1
2019 MOBILITET 2040 1 MOBILITET 2040 Mobilitet 2040 sætter scenen for fremtidens mobilitet i Aalborg Kommune. Vi er alle mobilister og bevæger os som aldrig før. Derfor er vores infrastruktur og miljø
Læs mereInvestér i fremtidens. AlleTidersRoskilde
Investér i fremtidens AlleTidersRoskilde Kildegården Kraftcenter for kultur, idræt og fritid i Roskilde ved Møllehusvej Attraktivt og levende bymiljø Tæt på bymidte og station Lokalplan udarbejdes i 2018
Læs mereBydele i social balance
Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted
Læs mereDer udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs mereTilgang og principper for Grøn Strategi. Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017
Tilgang og principper for Grøn Strategi Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017 Byudvikling Pres på arealer/fortætning / stigende grundpriser Udviklingsbehov Klimatilpasning Udviklingsbehov Sundhed fysisk
Læs mereJuni Den smarte vej frem. Platform
Juni 2018 Den smarte vej frem latform Fremtidens mobilitet Nye teknologier vil få stor betydning for fremtidens mobilitet: Køretøjer bliver selvkørende med mulighed for andre aktiviteter under kørslen
Læs mereGrønt Råd Planstrategi 2015 26. november 2015 Navn / stilling / oplæg Bæredygtighed Planstrategi hvad er grundlaget og rammerne Forholdet til Visionen Temaer i Planstrategi 2015 Erhverv Uddannelse Trafik
Læs mereFriluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans
Friluftslivsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans Kolofon: Udarbejdet af: Herning Kommune, Teknik og Miljø, 2015 Illustrationer: Ole Jørgensen Indhold Forord 5 Vision for friluftslivet 7 Friluftslivet
Læs mereTrafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby Letbanen og Aarhus Midtby
Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby Letbanen og Aarhus Midtby Program Centralværkstedet d. 30. november kl. 19.00-21.30 1. Velkomst og oplæg Bente Lykke Sørensen 2. Letbanens forløb igennem midtbyen
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 20. august Lys over Bydelen Værebro Park
Projekt Social balance i Værebro Park 20. august 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer
Læs mereREALISERING 1 REALISERING
ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret
Læs mereI Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer
JANNIK NYROP CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer Den grønne struktur trækkes fra det
Læs mereFYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer
FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2015 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2015... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi
Læs mere1 of 7 NYT LYS I MØRKE
1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen
Læs mereHåndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015
Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst
Læs mereBilag 3 Notat om beslutninger i strukturplan
Fællesmøde TU og KMU 22. okt. 2012 Kvalitetsmanual Arnbjerg Ved økonomiudvalgets behandling 19. sept. 2012 af kvalitetsmanualen for Arnbjerg blev der udtrykt ønske om et overblik over, de beslutninger,
Læs mereTillæg nr til Kommuneplan Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade
Tillæg nr. 2017.21 til Kommuneplan 2017-2029 Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade Forslag Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade
Læs merePROGRAM. Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind. Præsentation af planforslaget. + spørgsmål og debat. Temaborde. Opsamling og afrunding
HVAD SKAL DER PROGRAM SKE PÅ ODENSE HAVN? Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind Præsentation af planforslaget + spørgsmål og debat Temaborde Opsamling og afrunding Tak for i aften Havnen er en
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereByudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan
Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Strategisk byudvikling i Roskilde? Finde sine potentialer potentialer og er begyndt at folde
Læs mereINVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:
INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by
Læs mereBygnings- og Arkitekturpolitik
Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet
Læs mereSAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger
Læs mereBYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016
BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter
Læs mereAarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.
15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.
Læs mereEvaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Læs mere