SYDDJURS KOMMUNE PLEJEBOLIGANALYSE 2019 RAPPORT TIL BUDGETANALYSEN 2020

Transkript

1 SYDDJURS KOMMUNE PLEJEBOLIGANALYSE 2019 RAPPORT TIL BUDGETANALYSEN 2020

2 Indhold 1. INDLEDNING PRINCIPPROGRAM FOR UDBYGNING AF PLEJEBOLIGER I SYDDJURS KOMMUNE DEMOGRAFISK UDVIKLING DEMOGRAFISK UDVIKLING I DANMARK DEMOGRAFISK UDVIKLING I SYDDJURS KOMMUNE UDVIKLING I ALDER OG GEOGRAFI I SYDDJURS KOMMUNE ANALYSE AF AKTIVITETSMØNTRE PÅ PLEJEBOLIGOMRÅDET I SYDDJURS KOMMUNE ANTAL PLEJEBOLIGER VENTELISTEMØNSTER PLEJE- OG ÆLDREBOLIGANSØGNINGER PLEJEBOLIGPROFILEN I DÆKNINGSPROCENT OG VURDERING AF FREMTIDIGT KAPACITETSBEHOV ØKONOMI KONKLUSION OG SCENARIER FOR UDVIKLING AF PLEJEBOLIGOMRÅDET TRADITIONELLE PLEJEBOLIGER SENIORBOFÆLLESSKABER SAMMENTÆNKNING AF TILBUD PÅ TVÆRS AF KOMMUNENS GENERATIONER...14 Syddjurs Kommunes plejeboliganalyse 2019 // Side 1 af 16

3 1. INDLEDNING Denne rapport skitserer det fremtidige behov for plejeboliger i Syddjurs Kommune. Analysen er baseret på den seneste befolkningsfremskrivning og opgørelse over ventelistemønstre i 2018 sammenholdt med kommunens nuværende antal plejeboliger (inkl. planlagte udbygninger for området). Formålet med analysen er at skabe et oplyst grundlag for beslutningen om den fysiske udvikling af plejeboligområdet i Syddjurs Kommune. Analysearbejdet indgår som en del af Sundhed og Omsorgs budgetanalyse for Fremtidens Sundhed og Omsorg, hvor der skal skabes et økonomisk råderum på mio. kr. årligt. Rapporten indeholder følgende elementer: Principprogram for udbygning af plejeboliger i Syddjurs Kommune Demografisk udvikling i henholdsvis Danmark og i Syddjurs Kommune Analyse af aktivitetsmønstre på plejeboligområdet i Syddjurs Kommune Vurdering af fremtidigt kapacitetsbehov Økonomi Konklusion og mulige scenarier til imødekommelse af fremtidige behov for plejeboliger Analysen af Syddjurs Kommunes nuværende dækningsprocent på plejeboligområdet og vurderingen af det fremtidige behov er baseret på befolkningsudviklingen i kommunen 1, den geografiske spredning samt aktivitetsmønstrene på plejeboligområdet i 2018 (venteliste, antallet af ansøgninger samt tildelinger). 2. PRINCIPPROGRAM FOR UDBYGNING AF PLEJEBOLIGER I SYDDJURS KOMMUNE På baggrund af sektorplanlægning på sundhed- og omsorgsområdet og de politiske beslutninger ved budgetlægningen i 2016 og budgetoverslagsårene, er der udpeget følgende udviklingsområder vedrørende videre udbygning på plejeboligområdet: Området ved Ringparken i Ryomgård, hvor der er disponibelt byggeareal. Området ved Lyngparken i Knebel, hvor Syddjurs Kommune ejer et stort areal. Som led i sektorplanarbejdet på ældreområdet vedtog Byrådet i 2011 et principprogram for udvikling og udbygning af ældre og plejeboliger med tilhørende centerfaciliteter. Af programmet fremgår, at planen for udbygning af kommunens plejeboliger skal leve op til nedenstående udviklingsmål: Fremtidigt plejeboligbyggeri tager afsæt i kommunes overordnede værdigrundlag. Plejeboligkapaciteten udvides, således at borgere med behov for plejebolig sikres tryghed om et kvalificeret tilbud inden for få måneders ventetid. At plejeboligerne samles i fem større enheder med henblik på at optimere driftsøkonomien. At borgere med svær demens og eventuelle medfølgende forstyrrelser i adfærd sikres et målrettet botilbud, både hvad angår permanente boliger og pladser til midlertidigt ophold samt dagtilbud. 1 Befolkningsprognosen er udarbejdet af Syddjurs Kommune i primo Syddjurs Kommunes plejeboliganalyse 2019 // Side 2 af 16

4 Der er i de forløbne år gennemført en række analyser af det fremtidige kapacitetsbehov på plejeboligområdet. Med seneste analyse og vurdering i forbindelse med budgetprocessen for 2017 blev en passende dækningsgrad for plejeboliger i kommunen fastlagt til lige under 14 %. 3. DEMOGRAFISK UDVIKLING Nedenfor skitseres befolkningsudviklingen i de kommende år i Danmark såvel som Syddjurs Kommune. Grundlaget for opgørelsen af udviklingen i Syddjurs Kommune er den af kommunen udarbejdede befolkningsprognose for årene Prognosen er udarbejdet i marts Der er derudover gjort brug af Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister og seneste befolkningsprognoser. Disse er brugt til at sidestille den forventede befolkningsudvikling med den faktiske udvikling over de senere år. Ligeledes er de brugt til at sammenligne udviklingen i Syddjurs Kommune med landsgennemsnittet. Desuden undersøges den demografiske udvikling på plejedistriktsniveau. De fire plejedistriktsniveauer (Øst, Vest, Syd og Nord) er identiske med dem, som Syddjurs Kommunes administration anvender. Tidshorisonten for det meste af analysen er år 2030, da det giver en relevant og brugbar indsigt i det fremtidige behov DEMOGRAFISK UDVIKLING I DANMARK Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning for 2019 viser, at den danske befolkning forventes at vokse med eller 4,6 pct. frem mod Det er primært de allerældste, der bliver flere af. Fremskrivningen viser, at trenden med en stadig stigende andel ældre i befolkningen fortsætter. I 2030 forventes 22,4 % af befolkningen at være ældre end 65 år mod 19,6 % i Alene gruppen af over 80-årige forventes at vokse med personer frem mod 2030 år svarende til 61 pct. flere end i dag. Gruppen af årige forventes at vokse med personer og dermed 10 pct. større end i dag. Tabel 1: Befolkningsfremskrivning for hele landet Den samlede befolkning årige årige årige årige årige år og derover Kilde: Danmarks Statistik: Befolkningsfremskrivning 2019 for hele landet DEMOGRAFISK UDVIKLING I SYDDJURS KOMMUNE Den aldersmæssige udvikling i Syddjurs Kommunes befolkning (demografien) er et udtryk for den generelle demografiudvikling i Danmark, og viser en stigning i andelen af borgere i aldersgrupperne 65+ og 80+ de kommende år. Nedenstående tabel 2 tager afsæt i Syddjurs Kommunes egen befolkningsfremskrivning indtil Syddjurs Kommunes plejeboliganalyse 2019 // Side 3 af 16

5 Tabel 2: Befolkningsfremskrivning i Syddjurs Kommune Den samlede befolkning årige årige årige årige årige år og derover årige årige andel af 24,8 % 25,2 % 26,2 % samlet befolkning 80+ årige årige andel af samlet befolkning 5 % 5,3 % 7,8 % Kilde: Befolkningsprognose fra 2019 for Syddjurs Kommune Den seneste opdaterede befolkningsprognose forudsiger, at antallet af 80+ årige, som er den primære målgruppe for plejeboliger, vil stige fra indbyggere til indbyggere fra 2018 til Det svarer til en stigning på 70,6 %. Desuden forventes de 80+ åriges andel af den samlede befolkning i Syddjurs Kommune at stige fra 5 % til 7,8 % i Det fremgår endvidere af figur 1, at gruppen af ældre borgere i fremtiden vil udgøre en stadig stigende del af den samlede befolkning i Syddjurs Kommune. Figur 1: Aldersfordelingen i Syddjurs Kommune i 2019, 2020, 2025 og årige årige årige årige årige 0-24 årige Plejeboligbehovet kan ikke alene vurderes ud fra den demografiske udvikling, jf. tabel 2. Men demografien er en forklaringsfaktor, da plejeboligbehovet stiger med alderen. Syddjurs Kommunes plejeboliganalyse 2019 // Side 4 af 16

6 3.3. UDVIKLING I ALDER OG GEOGRAFI I SYDDJURS KOMMUNE Med afsæt i tabel 2 er den generelle befolkningsudvikling i Syddjurs Kommune karakteriseret ved en stigning i andelen af ældre. Der kan dog identificeres geografiske forskelle i udviklingen internt i Syddjurs Kommune. De interne forskelle i befolkningsudviklingen betyder, at behovet for nye plejeboliger varierer mellem de geografiske områder. Syddjurs Kommunes fire plejeboligdistrikter (Øst, Vest, Nord og Syd) og dertilhørende plejecentre er skitseret nedenfor. Tabel 3 viser fremskrivningen for de fire plejeboligdistrikter med det formål at belyse udviklingen af 65+ årige og 80+ årige fordelt på kommunens plejeboligdistrikter. Det er således en måde at belyse, hvordan den geografiske fordeling af borgerne forventes at udvikle sig fra 2018 til Tabel 3: Befolkningsfremskrivning fordelt på plejehjemsdistrikter for 65+ årige og 80+ årige Nord (Kolind- Ryomgaard) Syd (Rønde- Thorsager- Mols) Øst (Ebeltoft Rosmus) Vest (Hornslet- Ådalen- Mørke) Total 65+ årige 80+ årige Vækst i procent ( ) Kilde: Befolkningsprognose fra 2019 for Syddjurs Kommune 411 (26 %) 434 (14,4%) 684 (18 %) 548 (25%) (19,6 %) Vækst i procent ( ) 189 (57,3 %) 362 (58,9 %) 674 (86,2 %) 326 (69,5 %) 1551 (70,1 %) Syddjurs Kommunes plejeboliganalyse 2019 // Side 5 af 16

7 Det fremgår af tabel 3, at den relative vækst for 65+ årige er størst i distrikt Nord (Kolind-Ryomgaard), mens det for de 80+ årige er i særligt distrikterne Øst (Ebeltoft-Rosmus). Generelt synes den relative vækst at være mere jævnt fordelt for de 65+ årige, mens udviklingen i andelen af 80+ årige er markant størst i Østområdet og herefter Vest. Tabel 3 viser endvidere, at andelen af 80+ årige i både 2019 og frem mod 2030 er størst i Øst og dernæst i Syd (Rønde-Thorsager-Mols) til trods for, at den relative vækst stiger mere i Vest (Hornslet-Ådalen-Mørke). I 2019 er der årige i Øst, mens der er årige i Syd. I 2030 stiger disse områder til hhv og 977 og udgør dermed de to områder i Syddjurs Kommune med flest 80 + årige indbyggere. Denne udvikling suppleres af stigningen i andelen af 66+ årige, der viser præcis samme tendens. Andelen af både 65+ årige og 80+ årige forventes derimod at være mindst i Nordområdet (Kolind- Ryomgaard). Den generelle befolkningsfremskrivning fordelt på plejeboligdistrikterne forholder sig imidlertid anderledes end hos de 65+årige og 80+årige (tabel 4). Mens den absolutte og relative vækst for de 80+årige var størst i Øst, er det modsatte gældende for den generelle befolkningsudvikling. Den relative vækst er mindst i Øst, hvorimod både den relative og absolutte vækst er størst i Vest. Tabel 4: Den generelle befolkningsfremskrivning fordelt på plejeboligdistrikterne Plejeboligdistrikt Nord (Kolind- Ryomgaard) Syd (Rønde- Thorsager-Mols) Øst (Ebeltoft Rosmus) Vest (Hornslet- Ådalen-Mørke) Total Kilde: Befolkningsprognose fra 2019 for Syddjurs Kommune Vækst i procent ( ) 990 (12 %) (13,8 %) 416 (3,8 %) (22,9 %) (13 %) 4. ANALYSE AF AKTIVITETSMØNTRE PÅ PLEJEBOLIGOMRÅDET I SYDDJURS KOMMUNE Nærværende afsnit skitserer antallet af plejeboliger i Syddjurs Kommune samt aktivitetsmønstre tilknyttet hertil ANTAL PLEJEBOLIGER Med afsæt i sektorplanen for Sundhed og Omsorg og seneste plejeboliganalyse indfases i 2019 følgende nøglebegivenheder: 1. april 2019 er 28 nye demensegnede boliger på Frejasvænge i Kolind klar til brug og med de eksisterende 12 boliger, vil kommunen råde over i alt 40 boliger. I forbindelse med ibrugtagningen flyttes borgere fra Rosengårdens demensafsnit, og de 13 boliger her nedlægges som demensplejeboliger. Syddjurs Kommunes plejeboliganalyse 2019 // Side 6 af 16

8 Cirka 1. juli 2019 er 41 nye boliger i Lillerupparken i Rønde klar til brug. I forbindelse hermed flyttes de tilbageværende borgere fra Ringparken i Ryomgård til Lillerupparken, og de 20 boliger i Ringparken nedlægges og planlægges nedrevet, når beboerne er flyttet. Når ovennævnte udbygningsplan er fuldt indfaset vil Syddjurs Kommune råde over 305 plejeboliger fordelt på nedenstående fem plejecentre. Tabel 5: Antal plejeboliger i Syddjurs Kommune i 2019 Plejeboliger i Syddjurs Kommune Nuværende boliger (inkl. igangsatte byggerier) Frejasvænge (Kolind) 40 Søhusparken (Ebeltoft) 110 Lyngparken (Knebel) 21 Lillerup (Rønde) 83 Rosengården (Hornslet) 51 I alt VENTELISTEMØNSTER Figur 2 viser udviklingen i andelen af borgere på venteliste til både pleje- og ældreboliger i Udviklingen i antal borgere der venter på en plejebolig er bestemt af antal borgere, der visiteres til en plejebolig samt antallet af vakante boliger. Figur 2: Venteliste til pleje- og ældreboliger i 2018 Venteliste til pleje- og ældreboliger Januar Februar 38 Marts April 43 Maj Juni Juli August September Oktober November December Plejebolig 2016 Plejebolig 2017 Plejebolig 2018 Ældrebolig 2016 Ældrebolig 2017 Ældrebolig 2018 Det fremgår af figur 2, at ventelisten til både pleje- og ældreboliger er steget siden 2016 og er generelt stigende hen over året. Mens borgere der har ventet på plejeboliger er steget fra 33 til 47, er borgere der venter på en ældrebolig steget fra 29 til 38 fra januar til december Syddjurs Kommunes plejeboliganalyse 2019 // Side 7 af 16

9 Der ses et stigende behov for og efterspørgsel efter plejeboliger i Syddjurs Kommune, da netto-ventelisten har en stigende tendens. Denne tendens forventes delvist modsvaret med åbning af flere plejeboliger på Frejasvænge og i Lillerupparken. Foruden den stigende efterspørgsel som følge af befolkningsfremskrivningen skal stigningen i ventelisten også ses i sammenhæng med udfasningen Ringparken, hvor der pr. 1. januar 2018 ikke blev visiteret flere borgere til. Desuden skal det bemærkes, at Syddjurs Kommune skal leve op til loven om plejeboliggaranti. Med plejeboliggarantien skal kommunen tilbyde en plejebolig højst to måneder efter, at borgeren er blevet visiteret til en. Garantien gælder ikke, hvis borgeren ønsker at komme på et bestemt plejehjem PLEJE- OG ÆLDREBOLIGANSØGNINGER Nedenstående tabel 8 viser udviklingen af plejebolig- og ældreboligansøgninger i 2018 herunder antallet af ansøgninger ud af kommunen samt ansøgninger fra andre kommuner. Tabel 6: Pleje- og ældreboligansøgninger i 2018 Plejeboliger Plejeboligansøgninger Ansøgninger ud af kommunen Ansøgninger fra andre kommuner Garantiventeliste Ældreboliger Ældreboligansøgninger Ansøgninger ud af kommunen Ansøgning fra andre kommuner Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec I alt Det fremgår af tabel 8, at 174 borgere i 2018 havde ansøgt om plejebolig. Hertil kommer 19 ansøgninger ud af kommunen, imens 38 borgere er på garantiventeliste. Derimod sås det i plejeboliganalyse i , at blot 114 borgere havde ansøgt plejebolig. Herudover var der i ansøgninger ud af kommunen samt 15 på garantiventeliste. Der er fra 2016 til 2018 sket en stigning i antallet af borgere, der ansøger om plejebolig. Med andre ord er udviklingen i plejeboligansøgningerne et udtryk for en stigende efterspørgsel efter plejeboliger i Syddjurs Kommune PLEJEBOLIGPROFILEN I 2018 For at få en indikation af, hvilke borgere, der på nuværende tidspunkt bor og visiteres til plejebolig beskrives nedenfor beboerprofilen i forhold til nuværende alder, køn samt gennemsnitsalderen for, hvornår en borger visiteres til en plejebolig. 2 Syddjurs Kommunes plejeboliganalyse 2016 Syddjurs Kommunes plejeboliganalyse 2019 // Side 8 af 16

10 Nuværende alder Der er for december 2018 gennemført en opgørelse over aldersfordelingen i de respektive plejeboliger i Syddjurs Kommune. Denne opgørelse ses i tabel 9. Tabel 7: Gennemsnitsalder for beboere Plejecenter Gennemsnitsalder Gennemsnitsalder 2018 Søhusparken A-K 82,5 83,5 Søhusparken F 86,3 84,1 Rosengården 83,1 83,1 Rønde Plejecenter 82,5 85,2 Lyngparken 83,2 84,6 Ringparken 84,1 87,4 Frejasvænge 81,1 82,3 Gennemsnitsalder 83,3 84,3 Det fremgår af tabel 9, at gennemsnitsalderen for plejeboligprofilen i december 2018 er opgjort til 84,3 år. Der er således sket en stigning på ét år fra 2016 til Fordeling af køn Der er for december 2018 gennemført en opgørelse over kønsfordelingen i de respektive plejeboliger i Syddjurs Kommune. Denne opgørelse ses i figur 3. Figur 3: Fordelingen af køn i plejeboligerne for december % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kvinder Mænd Søhusparken A-E Søhusparken F Rosengården Rønde Lyngparken Ringparken Frejasvænge Samlet i Syddjurs Kommune Kønsfordelingen viser, at der er langt flere kvinder end mænd, der bor i plejeboliger. Samlet set er 33,9 % af de ældre i kommunens plejeboliger mænd, mens 66,1 % er kvinder. KL har i 2018 udarbejdet analysenotatet Plejeboliger til ældre, hvorfra det fremgår, at der på landsplan ligeledes er cirka dobbelt så mange kvinder som mænd, der bor i plejebolig. Dermed tegner sig samme billede i Syddjurs Kommune såvel som på landsplan. 3 I 2016 blev der gennemført en opgørelse over aldersfordelingen i uge 19. Syddjurs Kommunes plejeboliganalyse 2019 // Side 9 af 16

11 Gennemsnitsalder for hvornår borgere visiteres til en plejebolig Ifølge KL vil udviklingen i både gennemsnitsalderen for borgere, der visiteres til en plejebolig og udviklingen i den gennemsnitlige levealder i kommunen være en indikator på, hvorvidt bl.a. plejeboligbehovet er stigende eller faldende. Ideelt set bør udviklingen i gennemsnitsalderen for, hvornår borgerne visiteres til en plejebolig, følge den generelle udvikling i gennemsnitslevealderen. Syddjurs Kommune har lavet en opgørelse over borgere, der bor i plejebolig i 2018 og undersøgt gennemsnitsalderen for, hvornår de blev visiteret til en plejebolig. Her er borgerne visiteret fra , men da andelen af borgere, der bor i plejebolig i 2018 og som er visiteret i henholdsvis 2014 og 2015 er en meget lille andel, er disse ikke medtaget. Der tages således kun udgangspunkt i borgere, der er visteret i perioden , jf. nedenstående tabel. Tabel 8: Udviklingen i gennemsnitsalderen for, hvornår borgeren flytter i plejebolig (opgørelse af borgere i 2018) Søhusparken A-E 85,5 81,8 84,8 Søhusparken F 86, ,5 Rosengården 78,3 81,6 82 Rønde Plejecenter 84,2 84,7 85,2 Lyngparken 83,3 84 Ringparken 83,5 88,6 87 Frejasvænge 81,7 78,1 73 Gennemsnitsalder 83,3 82,1 82,6 Note: Tabel 10 er baseret på borgere der i 2018 i månederne september, oktober og november boede i plejebolig i kommunen. I perioden fra ses, at den gennemsnitlige alder for, hvornår borgeren tildeles en plejebolig er faldet fra 83,3 til 82,6 år. Det betyder, at de borgere, der bor i plejebolig i 2018 (september, oktober eller november) og som fik tildelt boligen i 2016 i gennemsnit var 83,3 år, mens de nyeste visiterede borgere fra 2018 i gennemsnit var 82,6 år, da de fik tildelt en plejebolig. Ifølge KL bør udviklingen i gennemsnitsalderen for, hvornår borgerne visiteres til en plejebolig, ideelt følge den generelle udvikling i gennemsnitslevealderen. Det er umiddelbart ikke tilfældet i denne opgørelse, og vi kan forvente samme tendens fremadrettet qua udvidelsen af Frejasvænge, hvor flere yngre borgere med demens visiteres til. Det er vigtigt at bemærke, at der er en vis usikkerhed tilknyttet denne opgørelse, da der kun er tale om et øjebliksbillede, idet opgørelsen kun tager udgangspunkt i borgere, der har boet i plejebolig i Syddjurs Kommune i september, oktober og november i Det vil derfor fremadrettet være interessant at registrere borgerens alder, når de visiteres til plejebolig. 5. DÆKNINGSPROCENT OG VURDERING AF FREMTIDIGT KAPACITETSBEHOV Syddjurs Kommunes plejeboliganalyse 2019 // Side 10 af 16

12 For at give et billede af det fremtidige behov for plejeboliger sammenholdes befolkningsprognosen med den nuværende dækningsprocent i Syddjurs Kommune. Dækningsprocenten udtrykker forholdet mellem antallet af plejeboliger og antallet af borgere i aldersgruppen 65+ og 80+ årige. I Syddjurs Kommune er der i øjeblikket 305 plejeboliger og borgere over 65 år og borgere over 80 år. Det giver en aktuel dækningsprocent på 2,9 % for borgere over 65 år, mens det giver en dækningsprocent på 13,9 % for 80+ årige. Det betyder, at Syddjurs Kommunes nuværende antal plejeboliger sammenholdt med andelen af 80 + årige stemmer overens med det oprindelige principprogram for udbygningen af plejeboliger i Syddjurs Kommune. Med afsæt i kommunens nuværende dækningsprocent er det muligt at beregne behovet for plejeboliger fremadrettet. Tabel 9 viser befolkningsudviklingen, den nuværende plejeboligkapacitet, det fremtidige behov for plejeboliger samt differencen mellem den nuværende kapacitet og det fremtidige behov. Tabel 9: Behovsfremskrivning ved nuværende dækning Befolkningsfremskrivning Kapaci tet Nuvær ende dækni ngsprocen t Behov for plejeboliger Stigning ,5 % 305 2,9 % årige (3) (38) (63) ,1 % ,9 % årige (11) (103) (216) Kilde: Befolkningsprognose fra 2019 for Syddjurs Kommune Fremskrivningen af behovet for plejeboliger viser en stigning på knap 216 frem mod 2030, hvis der alene tages højde for antallet af 80+ årige og såfremt befolkningsfremskrivningen er retvisende. Hvis det således forudsættes, at den nuværende dækningsprocent skal fastholdes, og at befolkningsfremskrivningen er retvisende, skal der i 2030 anvendes 63 eller 216 flere plejeboliger end i dag afhængigt af, hvilken aldersgruppe der tages udgangspunkt i. Med baggrund i befolkningsprognosen og Syddjurs Kommunes plejeboligkapacitet efter ibrugtagning af både Frejasvænge og Lillerupparken i 2019 vil den fremtidige dækningsprocent for 80+ årige se ud som følger: Tabel 10: Den fremtidige dækningsprocent for 80+ årige med nuværende antal plejeboliger Antal plejeboliger Befolkningsprognose Dækningsprocent ,4 % ,7 % % Syddjurs Kommunes plejeboliganalyse 2019 // Side 11 af 16

13 ,1 % Tabel 10 viser, at dækningsprocenten forventes at falde fra 13,4 % i 2020 til 8,1 % i Det betyder, at dækningsgraden på lige under 14 %, der blev fastlagt i forbindelse med budgetprocessen for 2017, ikke forventes at holde såfremt, der ikke udvides med flere plejeboliger. 6. ØKONOMI Økonomien ved en yderligere udbygning af plejeboligkapaciteten er en relativ kompleks størrelse. På den ene side vil omkostningerne ved drift af selve plejeboligen varierer betydeligt; Er boligen målrettet almene borgere eller borgere med demens, hvor sidstnævnte typisk har behov for en mere intensiv personaledækning. Er boligen placeret i et lille eller stort center, hvor der typisk i større plejecentre kan sikres stordriftsfordele, eksempelvis omkring nattevagter. Uanset plejecentrenes størrelse kan centres planløsning påvirke mulighederne for at optimere driften. På den anden side skal omkostningerne ved at pleje borgeren i en plejebolig vurderes i forhold til de omkostninger, der vil være ved at løse plejeopgaven i borgeres eget hjem. Den primære omkostning i driften af plejeboliger er personaleomkostninger til pleje og omsorg, sygepleje og forplejning, da selve ejendomsdriften i betydeligt omfang er dækket via beboerenes betaling af husleje og forbrugsafgifter. I forbindelse med den igangværende udbygning af plejeboligkapaciteten (Frejasvænge og Lillerupparken) til i alt 305 boliger samler Syddjurs Kommune sine plejeboliger på færre matrikler, hvilket indebærer en faldende enhedspris pr. plejebolig. I 2020 vil baseret på de nuværende budgetforudsætninger - den gennemsnitlige personaleomkostning pr. plejebolig være ca kr. pr. bolig. Den gennemsnitlige omkostning på ca kr. pr. plejebolig skal, som nævnt, vurderes til omkostningerne til løsning af opgaven i borgers eget hjem. Sammenligningen af omkostningerne ved opgaveløsning i plejebolig versus eget hjem er vanskelig at foretage, idet den enkelte borger i eget hjem på baggrund af en konkret individuel vurdering vil modtage målrettede tilbud, der kan bestå af personlige pleje, praktisk hjælp, madservice, sygepleje, træning/rehabilitering osv. En ofte benyttet tommelfingerregel er, at borgere, hvis behov for hjemmepleje er i størrelsesordenen timer pr. uge afføder omkostninger svarende til omkostningerne i en plejebolig. Omkring denne tommelfingerregel er det værd at bemærke, at det dels er en gennemsnitlig betragtning, og dels at vurderingen af borgers behov er fremadrettet, idet der erfaringsmæssigt ofte er borgere, som har haft betydeligt mindre eller ingen behov for hjælp, som på grund af egen situation eller pårørendes situation har markante ændringer i behovet for hjælp inden for en kort tidshorisont. Syddjurs Kommunes plejeboliganalyse 2019 // Side 12 af 16

14 7. KONKLUSION OG SCENARIER FOR UDVIKLING AF PLEJEBOLIGOMRÅDET Hvor mange ældre har behov for en plejebolig, når de store årgange nærmer sig 80-års alderen? Det er et af de store spørgsmål de kommende år. Som det fremgår af plejeboliganalysen, vil andelen af både 65+ og 80+ årige stige markant i Syddjurs Kommune frem mod Derfor er det aktuelt at undersøge, hvilke tiltag der kan imødegå fremtidens demografiske udfordringer. I den forbindelse kan nedenstående tre scenarier overvejes som mulige løsninger på befolkningstilvæksten, særligt blandt den ældre del af kommunens indbyggere. De beskrevne scenarier omhandler opførelse af traditionelle plejeboliger og hvordan vi kan udskyde borgerens behov herfor, seniorbofællesskaber samt sammentænkning af tilbud på tværs af kommunens generationer. Scenarierne vil ikke have ensartede effekter, men har derimod forskelligt potentiale i forhold til at håndtere udviklingen. Potentialerne skal både betragtes ud fra økonomiske og kvalitetsmæssige hensyn. Foruden disse scenarier har kommunen over tid fået henvendelser vedrørende udbygning af friplejeboliger. Hvis dette bliver en realitet, kan det påvirke kommunens udbygningsplaner på plejeboligområdet TRADITIONELLE PLEJEBOLIGER Det fremgår af nærværende plejeboliganalyse, at dækningsprocenten for plejeboliger ide kommende år forventes at falde som følge af den demografiske udvikling i kommunen. I 2017 blev der fastlagt en dækningsprocent på lige under 14 %, som ikke længere forventes at kunne opretholdes med nuværende boligkapacitet qua den demografiske udvikling. Forventningen er derimod, at dækningsprocenten forventes at falde til ca. 8 % frem mod 2030 såfremt boligkapaciteten ikke udvides. Der bør i den forbindelse overvejes, hvorvidt der skal ske en øgning i udbuddet af plejeboliger eller en ændring i kommunes dækningsprocent. På baggrund af sektorplanlægning på sundhed- og omsorgsområdet og de politiske beslutninger ved budgetlægningen i 2016 og budgetoverslagsårene, er der udpeget følgende udviklingsområder vedrørende videre udbygning på plejeboligområdet: Området ved Ringparken i Ryomgård, hvor der er disponibelt byggeareal. Området ved Lyngparken i Knebel, hvor Syddjurs Kommune ejer et stort areal. I forhold til en fremtidig udbygning af kommunes plejeboliger er det væsentligt at have flere faktorer for øje, der kan være med til at udskyde borgerens behov for plejebolig. Dette kan bl.a.være: Rehabilitering og velfærdsteknologi udskydelse af behovet for plejebolig Sundhed og Omsorgs ambition er, at rehabiliteringstankegangen er et bærende princip for opgaveløsningen, og at den enkelte borger understøttes i at udnytte sine egne ressourcer bedst mulig. Med henblik på at imødekomme den demografiske udvikling i Syddjurs Kommune og udviklingen af det nære sundhedsvæsen, hvor anvendelsen af hospitalernes sengepladser optimeres med tidligere udskrivning og som presser Syddjurs Kommunes plejecentre, skal der sikres en omkostningseffektiv løsning. Rehabiliteringsindsatsen i både hjemmeplejen og på Rehabiliteringsafdelingen kan være med at udskyde behovet for plejeboliger, fordi borgeren får mulighed for at blive i eget hjem længst muligt. Derfor lægges der Syddjurs Kommunes plejeboliganalyse 2019 // Side 13 af 16

15 med budgetanalysen for Fremtidens Sundhed og Omsorg op til, at der i højere grad skal ske en døgnrehabilitering i borgerens eget hjem med en tværfaglig indsats og brug af velfærdsteknologi. Anvendelse af tidligere demensplejeboliger på Rosengården i Hornslet I forbindelse med budget 2020 undersøges muligheden for anvendelse af de tidligere demensplejeboliger på Rosengården i Hornslet. Kommunens Team Ejendomme er i gang med at undersøge økonomi mm. En højere andel af ældre i parforhold vil reducere behovet for plejebolig Det fremgår af KL s analysenotat Plejeboliger til ældre, at det ikke alene er befolkningsændringer, som påvirker behovet for plejeboliger. Andelen af personer i plejeboliger er langt højere blandt enlige end blandt gifte personer eller personer i parforhold. I takt med den stigende restlevetid stiger andelen af de ældre, som er gift eller lever i parforhold, og det reducerer behovet for plejeboliger. Forklaringen på at flere lever i parforhold er, at færre bliver alene, fordi partneren dør SENIORBOFÆLLESSKABER Som det fremgår af plejeboliganalysen er antallet af ældre i Syddjurs Kommunes stigende de kommende år, hvorfor den nuværende dækningsprocent til plejeboliger som konsekvens er faldende. Derfor er det relevant at afdække muligheden for, om etableringen seniorbofællesskaber kan være et middel til at imødekomme denne udfordring. Af KL s analyse om Plejeboliger til ældre fremgår det, at langt flere enlige flytter i plejebolig sammenlignet med ældre i parforhold. Tendensen begynder allerede for ældre omkring 70 år. Hertil kommer, at andelen af enlige mænd mellem 65 og 90 år, der flytter i plejebolig, er større end andelen af enlige kvinder. Således kan seniorbofællesskaber være en måde at udskyde de ældres behov for plejebolig, idet enlige opnår et fællesskab på en anden måde. Regeringen igangsatte i foråret 2018 et tværministerielt arbejde mellem Sundheds- og Ældreministeriet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og Erhvervsministeriet for at undersøge mulighederne for at understøtte og udbrede etableringen af flere seniorbofællesskaber i Danmark. Undersøgelsen har vist en stigende efterspørgsel blandt ældre i forhold til at bo i seniorbofællesskaber, og der vurderes at være et særligt behov for at øge udbuddet blandt ældre i lavindkomstgruppen. Hertil kommer, at etableringen af seniorbofællesskaber vil forventes at reducere de kommunale udgifter til ældrepleje 4. Potentiale Regeringens undersøgelse indikerer, at der både er et menneskeligt og samfundsøkonomisk potentiale forbundet med at etablere seniorbofællesskaber. Omkring 35 % af de adspurgte ældre, der ønsker at flytte inden for de næste fem år, har et ønske om at bo i seniorbofællesskab, hvilket svarer til ca ældre 5. Det fremgår endvidere af undersøgelser, at 91 pct. af de ældre som er flyttet i bofællesskab føler en forøget livskvalitet. Det kan bl.a. hænge sammen med, at beboere i seniorbofællesskaber gennemsnitligt har et højere aktivitetsniveau og et større socialt netværk end ældre med tilsvarende sociodemografiske karakteristika, der bor i almindelige lejeboliger Realdania (2016): Ældres livskvalitet i seniorbofællesskaber Hvad ved vi? Af programchef Per Schulze og analysechef Henrik Manchke & SFI (2016): Afrapportering, projektet sammenhængen mellem boligformer og livskvalitet for ældre af Ane Siren og Maria Hedemark Poulsen. Syddjurs Kommunes plejeboliganalyse 2019 // Side 14 af 16

16 Hertil kommer at bofællesskaberne forventes at være med til at forebygge ensomhed blandt ældre. Derfor kan seniorbofællesskaberne have en forebyggende effekt, som potentielt kan resultere i, at beboerne først i en senere alder har behov for at flytte i plejebolig. Alt andet lige må der dog tages forbehold for, at der endnu ikke er gennemført deciderede studier af effekten på f.eks. helbred af, at ældre bor i bofællesskaber og det eventuelle afledte samfundsøkonomiske potentiale i den forbindelse. Kommunens rolle Seniorbofællesskaber kan etableres som fire forskellige ejerformer: almene boliger, private udlejningsboliger, andelsboliger og som ejerforening. Der er forskellige lovgivningsmæssige rammer for de forskellige typer af bofællesskaber. Kommunen har mulighed for at understøtte udbredelsen af seniorbofællesskaberne, også selvom kommunen ikke står for selve byggeriet. Men uanset etableringsformen bliver kommunen involveret på et tidspunkt i processen. Det være i forhold til lokalplanlægning og/eller udbud af grunde. At tænke udvikling af seniorbofællesskaber sammen med kommunen kan være relevant både i forhold til byplanlægning og andre services. Ved etablering af seniorbofællesskaber skal det overvejes, hvilket segment man ønsker, skal flytte ind i bofællesskaberne, da etableringen i mange tilfælde kræver både engagement og økonomiske ressourcer fra den ældre. Dermed henvender de forskellige boligformer sig til forskellige grupper af ældre, hvorfor der vil være en risiko for, at mere sårbare grupper aldrig vil søge mod denne type boligform. Almene seniorbofællesskaber vurderes at være den boligform, som henvender sig til den største gruppe af ældre, da huslejen typisk er lavere end private udlejningsboliger. Desuden viser KL s analyse, at den absolut mest benyttede boligform for enlige kvinder på landsplan i 2016 var lejeboliger. Derimod er ejerbolig det mest populære blandt ældre i parforhold SAMMENTÆNKNING AF TILBUD PÅ TVÆRS AF KOMMUNENS GENERATIONER Flere kommuner har undersøgt mulighederne for at sammentænke kommunale tilbud på tværs af generationer. Erfaringerne er primært baseret på børnehaver som i forsøgsperioder har besøgt plejehjem, eller har lånt lokaler i kortere perioder af praktiske årsager. Formålet har blandt andet været at lade børnene og de ældre lære af hinanden samt skabe relationer og nærhed på tværs af generationer. Erfaringerne har i bredt omfang vist, at der opstod positive effekter for begge aldersgrupper, hvorfor forsøgsordningerne har bidraget til at forbedre kvaliteten af institutionernes indsatser. I den forbindelse kan det være relevant at undersøge, hvorvidt der kan være både et økonomisk og menneskeligt udbytte forbundet med at tænke etableringen af børnehaver og plejecentre sammen i fremtiden. Ifølge Syddjurs Kommunes befolkningsprognose forventes der ikke at være samme stigning i andelen 0-9 årige, som i andelen af 80+ årige frem mod Befolkningsfremskrivning for hhv. 0-9 årige og 80+ årige fordelt på plejehjemsdistrikterne er vist i nedenstående tabel. Syddjurs Kommunes plejeboliganalyse 2019 // Side 15 af 16

17 Tabel 11: Befolkningsfremskrivning fordelt på plejehjemsdistrikter for 0-9 årige og 80+ årige 0-9 årige 80+ årige Vækst i procent ( ) Nord (Kolind- Ryomgaard) Syd (Rønde- Thorsager Mols) Øst (Ebeltoft Rosmus) (18,7 %) 360 (30,8 %) 218 (30,3 %) Vækst i procent ( ) 189 (57,3 %) 362 (58,9 %) 674 (86,2 %) Vest (Hornslet- Ådalen- Mørke) Total (28,1 %) (27,1 %) (69,5 %) 1551 (70,1 %) Frem mod 2030 forventes den relative og absolutte vækst for 0-9 årige at være størst i distrikt Syd (Rønde- Thorsager og Mols) med 30,8 %, mens der forventes at være den mest beskedne fremvækst i distrikt Nord (Kolind-Ryomgaard). Men forudsættes det, at befolkningsprognosen er retvisende, forventes den næststørste tilvækst blandt 0-9 årige at være på 30,3 % i distrikt Øst (Ebeltoft-Rosmus), som er det plejehjemsdistrikt, hvor den relative vækst for de 80+ årige forventes at være aboslut størst. Med det afsæt kan det fremadrettet være relevant at overveje, hvorvidt der kan sammentænkes tilbud blandt målgrupperne inden for Sundhed og Omsorg og Børn og Læring. Dette skal særligt ses i lyset af kommunes boligkapacitet og udnyttelse af allerede eksisterende bygninger. Syddjurs Kommunes plejeboliganalyse 2019 // Side 16 af 16