Til: Phoam Studio Marts 2018 Kanalgaden 3, Albertslund

Transkript

1 NOTAT 01 Til: Phoam Studio Marts 2018 Kanalgaden 3, Albertslund

2 Revision 01 ( ) Dato Vind-vind ApS Udarbejdet af Per Jørgen Jørgensen Administrerende direktør, cand.scient. (phys.) Leika Diana Jørgensen Civilingeniør og HA INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Generelt Vindkomfort 3 2. Vindkomfort ved Kanalgaden 3 4 1

3 1. GENERELT Kanalgaden 3 ligger i lav bymæssig bebyggelse, se Figur 1. Den eksisterende bygning udgøres i dag af parterreniveau, stuen og 1. sal. I fremtiden etableres fire ekstra etager mod nord og øst, og de bliver trinvist højere. På hver tagflade etableres tagterrasser. Dette notat belyser, hvordan vindforholdene på tagterrasser samt i gårdrum og det offentlige byrum omkring bygningen forventes at blive påvirket af den nye tilbygning. Figur 1 Oversigt over Kanalgaden 3. 2

4 1.1 Vindkomfort Vindkomfort er meget individuelt og områdespecifikt. God vindkomfort afhænger meget af folks forventninger. Generelt er folk mere tolerante over for vind, når de fx befinder sig ud til havet. Temperaturen kan også have indflydelse på oplevelsen af vinden. Nedenstående billeder viser tre meget forskellige vindsituationer. Ved Vesterhavet kan det være en attraktion, at det blæser meget. På en strand på Hawaii kan det være kærkomment, at der kommer en brise. Mens man på en café i København typisk ikke tolererer meget vind. Figur 2 Oplevelse af vind. Vesterhavet omkring 20 m/s, Hawaii omkring 6-10 m/s. København omkring 0-2 m/s Vindmiljø omkring bygninger er beskrevet i SBI: Anvisning 128. Her benytter man blandt andet A. Davenports komfortkriterier. Komfortkriterierne ses af nedenstående tabel. Figuren viser de forskellige kategorier i forhold til, hvor stor en procentdel af tiden komfortkriteriet på 5 m/s er overskredet. Tabellen illustrerer, hvordan god vindkomfort afhænger af områdets anvendelse. Hvis det fx blæser mere end 5 m/s i op til 6 % af tiden, så vil en gennemsnitsperson føle det tilstrækkeligt for ophold i kortere tid, men personen vil ikke føle det behageligt ved længerevarende ophold. Dertil må man efter behov korrigere for andre elementer så som forventninger og temperaturer. I forbindelse med dette notat vil der ikke blive foretaget en beregning, og tabellen benyttes derfor ikke. Tabel 1 A. Davenports komforttabel Aktivitet Område Karakteristik af vindmiljø Acceptabelt Ubehageligt Meget ubehageligt til farligt Hurtig gang Fortov, stier 43% 50% 53% Slentre Parker, butiksgader 23% 34% 53% Stå eller sidde i kort tid Parker, pladser 6% 15% 53% Stå eller sidde i længere tid Udendørs restauranter, friluftsteater 0,1% 3% 53% 3

5 2. VINDKOMFORT VED KANALGADEN 3 Der er udført en screening af vindforholdene for den fremtidige tilbygning på Kanalgaden 3. Screeningen er et skrivebordstudie på baggrund af erfaringer fra vindanalyser. Det vurderes, at det ikke er nødvendigt at foretage en detaljeret beregning, idet bygningen ligger relativt beskyttet i bymæssig bebyggelse og meget beplantning. Bygningen vil ikke adskille sig væsentligt fra den øvrige bebyggelse i området. Det vurderes ikke, at den fremtidige tilbygning vil påvirke vindmiljøet væsentligt i det offentlige byrum. Vindmiljøet syd og vest for bygningen vil være relativt upåvirket. Nord for bygningen vil tilbygningen give øget vind i lavningen foran facaden. Området er imidlertid ikke disponeret til ophold, og der er markeret øget beplantning, som reducerer vind. Derfor vurderes det ikke, at det vil give anledning til problemer. Øst for bygningen vil den øgede bygningshøjde ligeledes give anledning til øget vind. Det ses dog, at der i dag er tæt beplantning ved det nordøstlige hjørne. Hvis man vælger at bibeholde denne beplantning, vil det give læ for denne vind. Den øgede bygningshøjde vurderes ikke at give væsentligt øgede vindgener for gårdrummet. Gårdrummet er relativt lille i forhold til bygningshøjden. Tagterrasserne vil have mere vind, end der i dag er i terræn, idet vinden skubbes hen over bygningen. Der skal i øvrigt forventes øget vind og turbulens ved terrassernes yderkanter. For at øge vindkomforten, bør værnene være helt eller delvist uigennemtrængelig for vinden. Hvis man vælger et uigennemtrængeligt værn, vil det være en fordel, at der kan komme vind igennem nederst ved sparkekanten. Det vil reducere turbulens og give læ. For at skabe yderligere læ kan man arbejde med arbejde med lægivende elementer, som gennemtrængeligt læhegn eller beplantning, inde på tagterrassen. Op mod facaderne vil der være relativt mere læ end ude på tagfladen. Der kan skabes yderligere læ ved at have en væg vinkelret ud fra facaden. Hvis der også er mulighed for at overdække med fx en markise, vil man kunne skabe en udendørs rum, som har god afskærmning overfor vinden. Uden lægivende foranstaltninger, vurderes det, at vindmiljøet på den næstnederste tagterrasse have samme kvalitet som det eksisterende tag har i dag. Den nederste vil være mere i læ, og de øverste vil opleve mere vind. 4

6 Stigningen på tagfladerne øger vindhastigheden. Man skal forvente, at vindhastigheden øges til omkring det dobbelte på den øverste terrasse i forhold til terræn. Vindforholdene nord og vest for bygningen vurderes ikke at blive påvirket af tilbygningen. Ved tagkanterne forventes der øget vind og turbulens. Brystningen reducerer den øgede turbulens med ca. 30%. 5

7 Den øgede højde vil trække mere vind ned i terræn, både mod øst og mod nord. Gårdrummet er relativt lille i forhold til bygningens højde. Det vurderes derfor ikke, at vinden øges væsentligt i gårdrummet. På grund af bygningens øgede højde forventes øget vind og turbulens ved hjørnet. Det anbefales at den eksisterende beplantning bibeholdes. 6