Tilsynsrapport. Bofællesskabet Lykke Marie Uanmeldt tilsyn 21. oktober 2015

Transkript

1 Tilsynsrapport Bofællesskabet Lykke Marie Uanmeldt tilsyn 21. oktober 2015

2 Tilsynets vurdering Fysiske rammer Det vurderes, at bofællesskabets fysiske rammer understøtter beboernes trivsel og udvikling. De fysiske rammer er relativt nye og er bygget særligt til bofællesskabets målgruppe. Der er god plads både i lejligheder og fællesarealer. Indretning og faciliteter vurderes at imødekomme brugernes behov. Det vurderes, at der i indretningen i høj grad er tænkt i brugernes mulighed for bevægelse/mobilitet og selvbestemmelse samt sanseoplevelser. Det vurderes, at de fysiske rammer understøtter et tilfredsstillende fysisk arbejdsmiljø for personalet. Bofællesskabet er tilgængeligt for beboerne; de kan selv gå på besøg hos hinanden, og der er kørestolsvenlig indretning overalt inde som ude. Der observeres umiddelbart et fint rengørings- og oprydningsniveau i bofællesskabet. De fysiske rammer afspejler, at det er beboernes hjem, og på baggrund af medarbejderes og lederes tilkendegivelser samt observationer vurderes, at beboerne trives med de fysiske rammer. Personalenormering Tilsynet vurderer, at personalenormeringen i bofællesskabet i udgangspunktet er tilstrækkelig. Vurderingen sker hhv. på baggrund af normeringstallet, som ligger på linje med eller højere end sammenlignelige tilbud samt på baggrund af, at både medarbejdere, tillidsrepræsentanter og ledelsen vurderer, at grundnormeringen sikrer, at beboerne trives i bofællesskabet, og at de kan få den støtte og hjælp de har behov for. Det vurderes dog samtidig, at der er udfordringer i forhold til at sikre stabilitet i medarbejdergruppen grundet sygdom, orlov og udskiftning af medarbejdere. Dette vurderes at øge arbejdsbelastningen hos det tilbageværende personale med risiko for, at vilkårene for den pædagogiske indsats på sigt forringes. Det vurderes dog, at ledelsen er meget opmærksom på dette og har taget relevante initiativer til at få ændret situationen. Opfølgning fra seneste tilsynsbesøg Det vurderes, at der følges relevant op på anbefaling fra seneste tilsynsbesøg. 2/12

3 Tilsynets bemærkninger, anbefalinger og påbud Definition på bemærkninger, anbefalinger og påbud Bemærkninger: Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger: Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Påbud: Påbud gives, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor en angivet tidsfrist fremsender en redegørelse til tilsynet om, hvordan de har taget hånd om problemet. Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger Tilsynet bemærker medarbejdernes gode faglige og etiske overvejelser mht. respekten for beboerne og deres selvbestemmelse. Det bemærkes, at der i indretningen af de fysiske rammer i høj grad er tænkt i brugernes mulighed for bevægelse/mobilitet og selvbestemmelse samt sanseoplevelser. Der er fortsat udfordringer i forhold til rekruttering og fastholdelse af fagligt kompetent personale. Det bemærkes dog også, at ledelsen har stort fokus på både tiltrækning og fastholdelse af personalet. Det bemærkes, at der er et relativt højt sygefravær. Det bemærkes dog også, at ledelsen har særligt fokus på at nedbringe sygefraværet, bl.a. via fraværs- og omsorgssamtaler. Det bemærkes, at tillidsrepræsentanter giver udtryk for, at det faste personale er lidt slidte. Det bemærkes, at en tillidsrepræsentant giver udtryk for, at personalet har svært ved at finde tid til pædagogiske aktiviteter i weekenden. Anbefalinger Påbud Tilsynet har ikke givet anledning til anbefalinger. Tilsynet har ikke givet anledning til påbud. 3/12

4 Oplysninger Tilbuddets navn og adresse Leder Tilbudstype og lovgrundlag Antal pladser og belægningsgrad Målgruppe Antal ansatte og personalesammensætning Sidste tilsyn Dato for tilsyn Deltagere i tilsynet Bofællesskabet Lykke Marie Hauge Møllevej Slangerup Kirsten Borst Bofællesskabet Lykke Marie er etableret efter Lov om friplejeboliger og er organiseret som en selvejende institution med egen bestyrelse, der fungerer som institutionens øverste ledelse. Bofællesskabet er af Servicestyrelsen certificeret som friplejeboligleverandør. Der ydes personlig støtte, praktisk bistand til beboerne samt genoptræning iht. servicelovens 83, 85 og 87. Bofællesskabet er tilknyttet Fonden Mariehjemmene, som servicerer institutionen med hensyn til blandt andet regnskab, budget, administration, rådgivning og uvikling. Tilbuddet har 24 fuldtidspladser, og på tilsynsdagen er der tre ledige pladser. Takstfastsættelsen er beregnet på grundlag af en belægningsgrad på 95 %. Ifølge tilbuddets hjemmeside er Bofællesskabet Lykke Marie et botilbud for voksne med multiple funktionsnedsættelser. Ifølge Tilbudsportalen er målgruppen voksne imellem år med følgende funktionsnedsættelser: Synsnedsættelse, hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, udviklingshæmning, medfødt hjerneskade og erhvervet hjerneskade. Godkendt personalesammensætning ifølge Tilbudsportalen: Ledelse 111 t. Fysioterapeut/ergoterapeut, 72 t Specialpædagogisk arbejde, 574 t. Pædagogisk medhjælp, 335 t. Assistenter, 68 t. Medhjælpere, 66 t. Køkkenleder, 30 t. Rengøring mv., 80 t. Pedel, 37 t. Timelønnede vikarer, 104 t. 5. maj oktober 2015 (samtale med ledelsen fandt sted d. 18. november) Forstander Kirsten Borst, stedfortræder/pædagogisk leder samt personaleleder To medarbejdere 4/12

5 To tillidsrepræsentanter Tilrettelæggelse af og fokus for tilsynet Tilsynet har særligt haft fokus på: Tilbuddets fysiske rammer Ændringer og nye tiltag siden sidste tilsyn Personalenormering Opfølgning fra seneste tilsynsbesøg Tilsynet havde inden besøget orienteret sig på stedets hjemmeside samt i tidligere tilsynsrapporter. Tilsynet blev gennemført via gruppeinterviews med hhv. ledelse og personale samt ved observation og besigtigelse af de fysiske rammer. Tilsynsførende Lykke Bomholt, tilsynskonsulent Solvej Mose Mailund, tilsynskonsulent Opfølgning på seneste tilsyn Bemærkninger fra seneste tilsyn 1 Anbefalinger fra seneste tilsyn Påbud fra seneste tilsyn Opfølgning Der blev ikke givet bemærkninger ved sidste tilsyn, som kræver opfølgning. Tilsynet anbefaler, at alle beboerne, så vidt muligt, deltager i handleplansmøderne. Der blev ikke givet påbud ved seneste tilsyn. Ledelsen giver udtryk for, at det er væsentligt, at beboerne deltager i handleplansmøder. Mange beboere deltager fuldt ud eller i begrænset omfang. Det tages op individuelt, hvordan den enkelte beboers deltagelse i praksis kan lade sig gøre, alt efter hvilken beboer, der er tale om. Herunder beskrives, at det er vigtigt, at form og kommunikation er relevant for beboeren. Desuden indgår personalets faglige overvejelser og pårørendes/værgers ønsker til handleplansmødets form i overvejelserne omkring, hvordan det kan gennemføres. Ledelsen beskriver, at det er målet, at der med tiden skal indføres større systematik omkring handleplaner, pædagogiske indsatsmål, herunder hvordan handleplansmøderne bliver det forum, hvor beboerens ønsker og mål bliver fastsat i samarbejde med beboerens handlekommune. Aktuelt vurderer ledelsen dog, at der først er behov for en faglig afklaring med hensyn til kommunikationen med beboerne. Vurdering Det vurderes, at der følges relevant op på anbefaling fra seneste tilsynsbesøg. 1 Her medtages kun bemærkninger fra seneste tilsyn, hvor tilsynet vurderer, at de kræver en opfølgning eller en opfølgende kommentar. 5/12

6 Siden sidste tilsyn ændringer og nye tiltag Ledelse Siden sidste tilsyn er en ny ledelsesstruktur blevet etableret på tilbuddet. Således er der nu udover forstander ansat en pædagogisk leder (stedfortræder) samt en personaleleder. De to nye medlemmer af ledelsesteamet har mangeårig ledelseserfaring. Medarbejderne samt tillidsrepræsentanterne, der deltager i tilsynet, oplever, at den nye ledelsesstruktur fungerer godt, bl.a. er ledelsen blevet mere synlig og tilgængelig. Det er klart for dem, hvem i ledelsesteamet, der varetager hvilke opgaver. Medarbejderne giver udtryk for, at det er positivt, at det nu er muligt, at der deltager en ledelsesrepræsentant i onsdagsmøderne i alle tre huse. Ledelsen giver selv udtryk for, at det interne samarbejde i ledelsesteamet er præget af tillid og åbenhed, ligesom de også oplever, at samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere er præget af dialog og åbenhed, og at medarbejderne generelt trives. Beboere - aktuelt Der er aktuelt 21 beboere i bofællesskabet, fordelt på 6 beboere i hus A, 7 beboere i hus B og 8 beboere i hus C. Der er således 3 ledige pladser. Beboerne er fordelt på beboerprofil 2 (2 beboere), 3 (7 beboere) og 4 (12 beboere), hvor profil 4 er de beboere, der har behov for mest hjælp og støtte. Leder oplyser, at der er stor interesse fra potentielle nye beboere for at flytte ind i bofællesskabet. Personalesituation I bofællesskabet er der pr fastansatte medarbejdere, som har direkte med beboerne at gøre. Af disse er 12 medarbejdere - svarende til cirka en tredjedel - blevet ansat i løbet af To stillinger (som hhv. pædagogisk medarbejder og husassistent) er vakante. Sygefraværet er for september-november 2015 på 12,55 % 2. Fraregnet langtidssygefravær er tallet 6,83 %. Ledelsen har stort fokus på sygefraværet og der bliver fulgt op på sygefraværet i form af fraværs- og omsorgssamtaler. Aktuelt er 4 medarbejdere på barselsorlov. Det opleves fortsat vanskeligt at rekruttere personale, der både har relevante faglige kompetencer samt interesse for Lykke Maries målgruppe. Vanskelighederne vurderes af ledelsen dels at hænge sammen med bofællesskabets geografiske beliggenhed som gør arbejdspladsen vanskelig tilgængelig med offentlig transport. Dels vurderer ledelsen, at arbejdstiden med mødetid fra kl. 6.00/6.30 om morgenen også har en betydning. Mødetiden om morgenen hænger bl.a. sammen med, at en del beboere har lang transporttid til deres dagtilbud og derfor skal tidligt op. Rekruttering og fastholdelse af personale er fortsat et stort fokusområde for ledelsen. Ledelsen vurderer bl.a. at et spændende fagligt miljø og et højt fagligt niveau er nogle af de faktorer, der kan bidrage til at fastholde og rekruttere kompetent arbejdskraft. Det nye ledelsesteam har således særligt fokus på den faglige udvikling. 2 Dette tal er fraregnet vikarer og graviditetsfravær 6/12

7 Et initiativ der, ifølge ledelsen, bidrager til at få ansat de rigtige medarbejdere er, at potentielle nye medarbejdere kommer på besøg til et åbent hus arrangement og møder beboerne i bofællesskabet og får et indtryk af arbejdsopgaverne. Som et led i indsatsen omkring den faglige udvikling har hele medarbejdergruppen sammen med ledelsen i oktober måned været på et 24 timers seminar, hvor der var fokus på bofællesskabets værdier og samarbejdsformer. Seminaret bidrog også til at styrke det sociale fællesskab på tværs af husene. Inden seminaret blev der afholdt MUS-samtaler med alle medarbejdere. I MUS-samtalerne var der bl.a. fokus på kompetenceafklaring på tre områder: Kommunikation (kompetencer inden for forskellige kommunikationsredskaber), dokumentation (kompetencer og erfaringer med dokumentationsarbejde) og sundhedsfaglige kompetencer (herunder medicinhåndtering). Denne afklaring har givet ledelsen et godt billede af, hvor der skal sættes ind mht. kompetenceudvikling. Dette skal der nu lægges en plan for. Ledelsen beskriver, at seminaret var præget af fagligt og socialt engagement fra hele gruppen. Der var positive tilbagemeldinger fra personalet på seminaret, men også forventninger til, at ledelsen følger op med handling på de initiativer, der blev taget hul på i forbindelse med seminaret. I november skal 4 medarbejdere på forflytningsvejlederkursus. Der er blevet valgt to nye arbejdsmiljørepræsentanter i medarbejdergruppen. Ledelsen har sammen med disse samt de tre tillidsrepræsentanter udarbejdet en ny samarbejdsaftale, som er gennemgået på SU-møde i oktober Medicinhåndtering Der er aktuelt to medicinansvarlige medarbejdere i bofællesskabet. De to medicinansvarlige doserer medicin til de to huse de hver især er tilknyttede og er fælles om at dosere medicin til det tredje hus. En medarbejder fra huset, hvor der aktuelt ikke er en fast medicinansvarlig oplever, at der er behov for at styrke medicinhåndteringen i dette hus for at mindske risikoen for, at der sker fejl. Ledelsen oplyser, at det er blevet besluttet, at den fra Frederikssund Kommune tilknyttede bostedssygeplejerske fremover skal dosere medicin til hele huset. Hvis der sker ændringer i forhold til ordineringer i løbet af weekenden, er det kommunens døgnpleje, der skal rykke ud og dosere. Bostedssygeplejersken vil undersøge, hvilke beboere, der vil kunne få dosisdispenseret medicin fra apoteket og vil tage initiativ til, at dette bliver iværksat for de beboere, der har mulighed for det. Ændringerne betyder, at bofællesskabets medicininstruks skal tilrettes. Leder vurderer, at en forbindelse fra Bosted-systemet (bofællesskabets journaliseringssystem) til FMK (fælles medicinkort systemet) vil kunne minimere fejl ved medicinhåndtering. Et andet tiltag, som man kunne ønske sig i fremtiden og som ledelsen også vurderer vil kunne minimere fejl i forbindelse med medicinhåndtering er, at personalet kan medbringe en tablet i boligerne til medicinregistrering. I den forbindelse vil man gerne se på erfaringer fra andre botilbud. Utilsigtede hændelser (UTH) indrapporteres til Dansk Patient Sikkerheds Database. Ledelsen foretager en kvartalsvis opgørelse og analyse af UTH erne, og der lægges en handleplan for dem i forhold til, hvordan man kan undgå lignende fejl fremover. Planen medbringes på møderne i de enkelte huse. 7/12

8 Personalenormering Personalenormering samt organisering af hverdagen Normeringstallet er aktuelt 58, defineret som 58 personaletimer pr. uge pr. beboer 3. De 58 timer er eksklusiv ledelse og administrativt personale samt eksklusiv bofællesskabets kok, servicemedarbejder samt den del af husassistenternes arbejdstid, der benyttes til rengøringsopgaver. Sammenlignet med lignende tilbud ligger personalenormeringen over eller på linje med disse. Der er tilknyttet en husassistent til hvert hus. Husassistenterne har fortrinsvist rengøringsopgaver. Vagtplanen er organiseret i et 4-ugers rul. I et hus med 8 beboere, ser dagen således ud: Sammen med nattevagten og de to pædagogiske medarbejdere, der møder ind kl hjælper husassistenterne beboerne op om morgenen. Når nattevagten går hjem og husassistenten går i gang med rengøringsopgaverne (kl. 7.30/8.00), er der to medarbejdere til de typisk to beboere i huset, der har hjemmedag. Der kan også være andre beboere hjemme pga. sygdom eller planlagte lægebesøg. Beboerne har så vidt muligt ikke hjemmedag om onsdagen, som er møde -dag. Dagpersonalet afløses af aftenpersonalet i tidsrummet fra kl Om aftenen er der i hverdagene 3-4 medarbejdere i et hus i tidsrummet fra ca. kl. 15 til ca. kl / I weekenden er 2 medarbejdere til stede fra kl Dertil kommer nattevagten, som går hjem kl Om eftermiddagen er der, ifølge vagtplanen, 2-3 medarbejdere til stede i tidsrummet fra kl / / Hvis der opstår sygdom hos det faste personale, benyttes så vidt muligt vikarer. Her lægges vægt på, at det er kendte vikarer, der kender huset og beboerne. Hvis der er tale om en akut situation, hvor man ikke kan nå at tilkalde en vikar, hjælper husene hinanden. Der er fortsat en del udskiftning i personalegruppen, hvilket også betyder, at der benyttes en del vikarer. En medarbejder fra ét hus beskriver, at der af og til er underbemanding pga. sygdom og en vakant stilling. Medarbejderen oplever, at det både psykisk og fysisk er hårdt at være på arbejde, hvis man er den eneste faste medarbejder, der er til stede. En medarbejder fra et andet hus oplever ikke, at der er særlige problemer med underbemanding eller sygdom. Begge medarbejdere oplever, at man er gode til at hjælpe hinanden på tværs af husene, og at beboerne generelt har det godt og trives. Tillidsrepræsentanterne, som tilsynet taler med, beskriver, at de oplever, at det faste personale er lidt slidte. Når der er vikarer på arbejde, er det sværere at levere et godt tilbud til beboerne, fordi vikarerne ikke kender beboerne nær så godt som det faste personale f.eks. når det gælder den enkelte beboers måde at kommunikere på. En tillidsrepræsentant vurderer, at personalenormeringen i weekenden bør være højere, da man oplever, at personalet har svært ved at finde tid til pædagogiske aktiviteter. Både medarbejdere og tillidsrepræsentanter samt ledelsen oplever, at grund- 3 Normeringstallet findes ved at dividere det ugentlige antal personaletimer (personale med direkte kontakt til beboerne) med antallet af beboere. Normeringstallet er et udtryk for både ansigt til ansigt-tid samt den tid personalet bruger til møder, kurser m.m. Denne beregningsmetode benyttes på Tilbudsportalen. 8/12

9 normeringen er i orden og giver gode muligheder for at give beboerne en god hverdag samt den støtte og pleje de har behov for. Vurdering Tilsynet vurderer, at personalenormeringen i bofællesskabet i udgangspunktet er tilstrækkelig. Vurderingen sker hhv. på baggrund af normeringstallet, som ligger på linje med eller højere end sammenlignelige tilbud samt på baggrund af, at både medarbejdere, tillidsrepræsentanter og ledelsen vurderer, at grundnormeringen sikrer, at beboerne trives i bofællesskabet, og at de kan få den støtte og hjælp de har behov for. Det vurderes dog samtidig, at der er udfordringer i forhold til at sikre stabilitet i medarbejdergruppen grundet sygdom, orlov og udskiftning af medarbejdere. Dette vurderes at øge arbejdsbelastningen hos det tilbageværende personale med risiko for, at vilkårene for den pædagogiske indsats på sigt forringes. Det vurderes dog, at ledelsen er meget opmærksom på dette og har taget relevante initiativer til at få ændret situationen. Fysiske rammer (særligt tema) Beskrivelse af de fysiske rammer Tilbuddet, som blev oprettet i 2013, er organiseret i tre sammenhængende boenheder (hus A, B og C) med 8 lejligheder i hver boenhed. Der er i alt 24 lejligheder med et nettoareal på 41 kvadratmeter. Lejlighederne har eget bad, toilet og tekøkken. Alle boliger har mobil skabsvæg, så de kan opdeles i sove- og opholdsareal. Til hver bolig hører desuden en mindre opholdsterrasse. Lejlighederne er indrettet individuelt efter beboernes og de pårørendes ønsker. Tilsynet får fremvist en lejlighed, som bærer tydeligt præg af, at være indrettet efter beboerens ønsker, f.eks. mht. farver. Hvert af de tre huse har egen indgang/vindfang og er indbyrdes forbundet med brede gangarealer, så beboerne har mulighed for at komme rundt og besøge hinanden. Fællesrummene, som ligger i tilknytning til hver boenhed, indeholder et sammenhængende køkken og opholdsstue, hvor der er god gulvplads. Der er spisebord, sofaer, madrasser og vandsenge, som beboerne kan ligge på/i, når de har brug for/lyst til at komme ud af kørestolen. Der er store sækkepuder, gynger og hængekøjer. Væggene er udsmykket med bl.a. fotos og collager. Ved indgangen til hvert fællesrum er der opslagstavler bl.a. med fotos af personalet, som er på arbejde. Fra opholdsstuerne er der udgang til et orangeri som er forskelligt indrettet. Det ene er indrettet i street ungdomsstil med basketkurve, musik og sidde/ligge-muligheder. Det andet er indrettet i et maritimt tema, bl.a. er der placeret en båd, man kan ligge i, i midten af rummet. Det er pårørende til beboerne, der har stået for indretningen af de første to orangerier. Det sidste er indrettet i samarbejde med produktionsskolen i Skibby i løbet af Her har beboerne valgt, at temaet skulle være havet kombineret med et græsk tema. Der er bl.a. en hyggelig, overdækket strandseng, lydafspilning inspireret af vandtemaet, store gopler, der hænger ned fra loftet, et strandtelt med en stor seng, hvorover der hænger fisk, der giver lysspil samt forskellige andre sanseoplevelser. Fællesarealerne og gangarealerne fremtræder store og rummelige og er indrettet, så der er plads til kørestole. I hver boenhed er der indrettet personale- 9/12

10 rum/-kontor samt personaletoilet og vaskeri/bryggers. Udover de tre boenheder, er der indrettet produktionskøkken, stort fællesrum, som kan opdeles med skydevæg samt kontorer bl.a. til ledergruppen, samt omklædnings- og badefaciliteter til personalet. I tilknytning til boenhederne er der pedelværksted. Bofællesskabet har ikke fælles bus, men det oplyses, at mange af beboerne har egen bil. Kriterium: Tilbuddets fysiske rammer understøtter beboernes udvikling og trivsel Indikator Ja Delvis Nej Bemærkninger De fysiske rammer har en acceptabel standard (rengøring, vedligehold m.m.) x Bofællesskabet er relativt nybygget og lokalerne fremstår som nye. Personalet, der deltager i tilsynet, giver udtryk for, at der generelt er et fint rengøringsniveau i hverdagen. Aktuelt er den ene husassistent-stilling vakant. Husassistentens opgaver løses derfor af vikarer, hvilket ifølge en medarbejder betyder, at rengøringsstandarden i et af husene aktuelt ikke er helt så god som normalt. Indikator Ja Delvis Nej Bemærkninger De fysiske rammer og faciliteter imødekommer brugernes behov x Der har været en vandskade i køkkenet i det ene hus, hvorfor huset for en periode benytter det fælles produktionskøkken. Serviceopgaver og mindre vedligeholdelsesopgaver varetages af bofællesskabets egen servicemedarbejder. Der observeres umiddelbart et fint rengørings- og oprydningsniveau i bofællesskabet. Under bygningen af bofællesskabet er beboernes særlige behov tænkt ind, herunder er der god plads på gange og fællesarealer, ligesom alle lejligheder og badeværelser er rummelige og beregnet til at kunne benyttes af kørestolsbrugere. De rummelige fysiske rammer giver ifølge medarbejderne stor fleksibilitet i forhold til, at beboerne selv kan bestemme, hvor de ønsker at opholde sig, og med hvem. Lejlighederne er udstyret med Smart Home Teknologi (IT udstyr der gør boligerne mere tilgængelige for personer med handicap). Dette er valgt for at give den enkelte beboer mulighed for at beherske sin egen hverdag. Teknologien gør det muligt for personer med fysisk funktionsnedsættelse, at de - via en fjernbetjening selv kan åbne og lukke vinduer m.v. Loftdækkende lift i hele bofællesskabet betyder, at alle beboere har mulighed for at deltage i sansemotoriske og sociale aktiviteter, f.eks. ligge på vandsengen, gynge, bade i badebassin, kuglebad, lege med sand og vand på gulvet. Loftliftene betyder desuden, at beboerne undgår at blive liftet og skulle op af og ned i kørestolen flere gange end højest nødvendigt. Orangeriet i hus A ikke er færdigindrettet. Den foreløbige indretning er varetaget af en gruppe pårørende. Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere og pårørende, som skal tage 10/12

11 initiativer til at færdiggøre orangeriet. Leder ønsker at arbejdsgruppens fokus i første omgang skal være at afklare, hvordan beboerne gerne vil have indrettet rummet. Medarbejderne beskriver, at beboerne udover egne lejligheder så vidt muligt også inddrages i den løbende indretning af fællesrummene. Som nævnt har beboerne været inddraget i indretning af orangeriet i hus C. I hus A vil man gerne lave en sansevæg. Her har man drøftet hvad der rent sansemæssigt kunne være interessant for den enkelte beboer. Medarbejderne beskriver, at nogle af beboerne kan give udtryk for deres holdning til indretning og aktiviteter, mens det for andre beboeres vedkommende er personalet, der ud fra beboerens reaktion og ud fra kendskab til beboerne må vurdere, hvad der er bedst for beboeren. En medarbejder vurderer, at det kan bidrage til flere muligheder i de fysiske rammer for skabe mindre rum i de store fællesrum, hvis man havde nogle fleksible rum-opdelere. Leder fortæller, at bofællesskabet glæder sig over at have modtaget en donation til et bålhus og en vandskulptur. Indikator Ja Delvis Nej Bemærkninger Tilbuddet er tilgængeligt for brugerne x Der er kørestolsvenlig indretning overalt i bofællesskabet; der er ingen trapper el. lignende, og gange og lokaler er brede. Ud for dørene er der knapper i kørestolshøjde, som beboerne kan benytte til at åbne dørene med. Udenfor og rundt om bygningerne er der flisebelagt, så kørestolsbrugere kan færdes uden for og f.eks. kan køre en tur i området og har adgang til den etablerede bålplads. Brugerne trives med de fysiske rammer De fysiske rammer understøtter et tilfredsstillende fysisk arbejdsmiljø for personalet De fysiske rammer afspejler, at det er beboernes hjem x x x Ledere og medarbejdere giver udtryk for, at de oplever, at beboerne trives rigtig godt med de fysiske rammer. Der gives desuden udtryk for, at de fysiske rammer understøtter beboernes sociale samvær og at beboerne foretrækker at opholde sig i fællesrummet frem for i egen lejlighed. Nogle af beboerne kan lide at gå på besøg i de andre huse, hvilket der er nem adgang til, da døråbnerne er placeret, så de kan nås fra en kørestol. Medarbejderne oplever at der generelt er god plads i de fysiske rammer, hvilket understøtter et godt fysisk arbejdsmlijø. Herunder er der god plads til at komme rundt i lejlighederne og badeværelserne, og senge og borde har hæve-sænke-funktion. Medarbejder-kontorerne i de enkelte huse opleves lidt små, når man er 3-4 på arbejde og flere skal benytte kontorfaciliteterne på samme tid. Der gives dog udtryk for, at dette ikke er et større problem, men at det kræver lidt koordinering. Medarbejderne beskriver, at bofællesskabet og lejlighederne først og fremmest er beboernes hjem. Adspurgt, hvordan de mener det kan ses i lejlighederne, fortæller medarbejderne, at lejlighederne er indrettet individuelt og med f.eks. familiebilleder på væggene samt med beboernes yndlingsting og -farver. Lejlighederne er også ind- 11/12

12 rettet, så der er plads til, at beboerne kan have gæster f.eks. ved et sofabord. Medarbejderne beskriver, hvordan man har drøftelser og etiske overvejelser om, hvordan man behandler beboerne respektfuldt og værdigt. Bl.a. beskriver de, at man har talt om på et personalemøde, hvordan man kommer ind i beboernes lejlighed. Man banker f.eks. på og præsenterer sig og spørger om man må komme ind. Hos beboere, der ikke kan svare, er det praksis, at personalet åbner døren og stiller sig, så beboeren kan se, hvem der spørger. Man har også gjort sig etiske overvejelser om, hvornår en udefrakommende medarbejder må forstyrre en beboer, som f.eks. er i gang med at få et bad. Her er aftalen, at man kun må forstyrre i nødssituationer. I perioder, hvor der er mange vikarer, beskriver en medarbejder, at det kan være sværere at holde etikken, bl.a. fordi vikarer har behov for at opsøge personalet, som måske er optaget med en plejeopgave hos en anden beboer, for at spørge om noget for, at de kan komme videre med det, de er i gang med. Fysiske rammer Tilsynet vurdering Fysiske rammer Det vurderes, at bofællesskabets fysiske rammer understøtter beboernes trivsel og udvikling. De fysiske rammer er relativt nye og er bygget særligt til bofællesskabets målgruppe. Der er god plads både i lejligheder og fællesarealer. Indretning og faciliteter vurderes at imødekomme brugernes behov. Det vurderes, at der i indretningen i høj grad er tænkt i brugernes mulighed for bevægelse/mobilitet og selvbestemmelse samt sanseoplevelser. Det vurderes, at de fysiske rammer understøtter et tilfredsstillende fysisk arbejdsmiljø for personalet. Bofællesskabet er tilgængeligt for beboerne; de kan selv gå på besøg hos hinanden, og der er kørestolsvenlig indretning overalt inde som ude. Der observeres umiddelbart et fint rengørings- og oprydningsniveau i bofællesskabet. De fysiske rammer afspejler, at det er beboernes hjem, og på baggrund af medarbejderes og lederes tilkendegivelser samt observationer vurderes, at beboerne trives med de fysiske rammer. 12/12