Afsluttende evaluering

Transkript

1 Afsluttende evaluering Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune - et arbejdsmiljøprojekt støttet af Forebyggelsesfonden. Afsluttende evaluering udarbejdet af ErgoPro den 8. januar 2013

2 Forord Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune har i sin intervention udviklet forflytningsalgoritmer, undervist Social- og Sundhedspersonalet samt forflytningsinstruktører, implementeret nye og gamle forflytningshjælpemidler med mere. Det overordnede formål har været at forebygge nedslidning og arbejdsskader. Denne rapport præsenterer projektets fremgangsmåde og resultater af interventionen. Interventionen startede den 1. september 2011 og sluttede den 1. september Projektet er gennemført blandt 120 medarbejdere i hjemmeplejen (Frit Valg) i Slagelse Kommune og det er hovedsageligt finansieret af Forebyggelsesfonden. Projektleder Anni Nørgaard Jensen har varetaget projektets daglige ledelse, drift og koordination. Projektgruppen har bestået af Anni Nørgaard Jensen, Vibeke Andersen, Birgit Marianne Nielsen og Sven Dalgas Casper. Algoritmerne er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af Berit Jönson, Trine Rold, Bente Schrum, Ulla Madsen, Vibeke Andersen og Sven Dalgas Casper. Styregruppen har bestået af Marianne Kristensen chef for Center for Sundhed og Omsorg (Ældreområdet), Lone Irene Petersen, chef for HR og Udvikling og projektleder Anni Nørgaard Jensen, arbejdsmiljøkonsulent i HR og Udvikling. Evalueringen er udarbejdet af ErgoPro. Projektets eksterne samarbejdspartnere: ErgoPro: - Sven Dalgas Casper, Ergonomisk konsulent - Linn Trentel Busch, Ergonomisk konsulent Guldmann Consulting: - Marinus Kristensen, Ergonomisk konsulent - Gitte Bøgedal, Ergonomisk konsulent Anni Nørgaard Jensen Projektleder Januar 2013 Henvendelser vedrørende projektet kan ske til: Slagelse Kommune, HR og Udvikling Anni Nørgaard Jensen, [email protected], Side 1

3 Resume Baggrund National og international litteratur har udpeget plejearbejdet, som værende højrisikoarbejde, hvad angår udvikling af bevægeapparatsbesvær (1-4). Jo højere fysisk belastning i arbejdet, jo større risiko for udtalt lænderygbesvær (2). Litteraturen peger på, at øget fokus på vurderingen af, hvilke forflytninger, der er potentielt sundhedsskadelige, kan være en fremtidig vej mod forebyggelse af arbejdsbetinget besvær hos social- og sundhedspersonalet (25). Formål og hypoteser Formålet var, at udvikle og implementere 4 forflytningsalgoritmer for derefter at evaluere ved at estimere omkostninger, besparelser og helbredsmæssige effekter forbundet med indsatsen. Metode Studiet blev designet som et quasi-eksperiment med sammenligning af studiepopulationen før og efter. Studiet blev udført i 3 hjemmepleje distrikter i Slagelse Kommune. Studiepopulationen bestod af 120 medarbejdere, primært kvindelige social- og sundhedshjælpere. Data blev indsamlet før og efter implementering af en helhedsorienteret ergonomisk intervention. Centralt i interventionen var udviklingen af 4 forflytningsalgoritmer: liggende i seng til siddende på sengekant, seng til stol, længere tilbage i stol og fra gulv og op på stol. Hertil kom undervisning af forflytningsinstruktører og øvrigt personale, implementeringsbesøg i hjemmene med konsulentbistand og ledelsesopbakning. Interventionen varede et år og denne periode var også perioden, hvor slutdata blev indsamlet. Data er indhentet via udtræk fra administrative registre og via spørgeskemaer. Derudover blev der foretaget gruppeinterviews med nøglepersoner fra de deltagende distrikter efter endt intervention. Resultater De 4 forflytningsalgoritmer liggende i seng til siddende på sengekant, seng til stol, længere tilbage i stol og fra gulv og op på stol blev udviklet og implementeret. Svarprocenten på spørgeskemaerne ved start og slut var henholdsvis 84 % og 86 %. Der er ikke, projektperioden igennem, indtrådt væsentlige ændringer i studiepopulationens baggrundsvariabler. Ved projektets afslutning blev omkostningerne forbundet med indsatsen opgjort til 1,46 millioner kroner. Antallet af selvrapporterede forflytningsrelaterede arbejdsskader var året før interventionen 7 og under interventionen 6. Før projekt start gav 5 af arbejdsskaderne fravær, efter gav kun 2 fravær. Udtræk fra kommunens administrative system fandt 3 arbejdsskader før og 3 efter. 2 af de 3 arbejdsskader før gav fravær, ingen af arbejdsskaderne i efterperioden gav fravær. Selvrapporterede fraværsdage grundet forflytningsrelaterede arbejdsskader og bevægeapparatsbesvær faldt under projektets indsatsperiode. Forflytningsrelateret fravær faldt fra 75 til 5 fraværsdage. Fravær grundet bevægeapparats besvær faldt for lænderyg fra 123 til 22 fraværsdage, nakke/skuldre faldt fra 67 til 14 fraværsdage, knæ faldt fra 26 til 5 fraværsdage og hånd faldt fra 60 til 21 fraværsdage. Der blev desuden fundet statistisk signifikant færre personer med lænderygbesvær i mere end 7 dage om året (p=0,005). Der blev fundet signifikant færre medarbejdere med nakke-/skuldrebesvær (p=0,018), signifikant færre som havde opsøgt egen læge med lænderygbesvær (p=0,017) og signifikant mindre intensitet af besvær i nakke/skuldre (p=0,040) ved projektets afslutning. Konklusion Projektet har udviklet og implementeret 4 forflytningsalgoritmer liggende i seng til siddende på sengekant, seng til stol, længere tilbage i stol og fra gulv og op på stol. Omkostningerne til indsatsen var 1,46 millioner kroner. Effekten har været et fald i det forflytningsrelaterede fravær og fravær grundet bevægeapparatsbesvær. Hertil kommer signifikante fald i antallet af medarbejdere, som oplever besvær i mere end 8 dage om året i lænderyg og nakke/skuldre, fald i antal medarbejdere, som havde opsøgt egen læge med lænderygbesvær og signifikant fald i smerte intensiteten i nakke/skuldre. Det synes, at være muligt at forebygge fravær og bevægeapparatsbesvær via en styrket helhedsorienteret indsats med hovedfokus på vurdering af forflytninger. Slagelse Kommune har valgt at udbrede projekterfaringerne til hele Ældreområdet i kommunen. Side 2

4 Indholdsfortegnelse side Forord 1 Resume 2 Baggrund 5 Formål og succeskriterier 6 Materialer og metode 7 Design 7 Studiepopulation 7 Rekruttering 7 Projektets organisering 8 Indsatsen 9 Data 10 Analyse 12 Godkendelse og etik 12 Resultater 13 Svarprocent 13 Beskrivelse af studiepopulationen 13 Kønsfordelingen 13 Alder 14 BMI 14 Uddannelse 15 Anciennitet 15 Ugentlig arbejdstid 17 Antal forflytninger 17 Delkonklusion 19 Forflytningsalgoritmerne 20 Udvikling af algoritmerne 20 Anvendelse af algoritmerne 25 Delkonklusion 26 Økonomiske analyser 27 Omkostninger forbundet med indsatsen 27 Besparelser forbundet med indsatsen 28 Delkonklusion 29 Ørige effekter af indsatsen 30 Smerter og ubehag i bevægeapparatet 30 Lænderyg 30 Nakke og skuldre 32 Knæ 33 Side 3

5 Håndled 34 Delkonklusion 35 Anvendelse af hjælpemidler 37 Kendskab og holdning til forflytning 38 Delkonklusion 51 Interviewresultater 52 Vurdering af forflytninger 52 Udfordringer 52 Fremtiden 53 Delkonklusion 54 Procesevaluering 55 Diskussion 58 Formål og design 58 Rekruttering 58 Dataindsamling 58 Resultater 60 Svarprocent og baggrundsvariabler 60 Forflytningsalgoritmerne 60 Økonomiske analyser 61 Øvrige effekter 61 Konklusion 63 Implementering 65 Bilagsliste 66 Litteraturliste 67 Side 4

6 Baggrund Både national og international litteratur har gentagne gange udpeget plejearbejdet, som værende højrisikoarbejde, hvad angår udvikling af bevægeapparatsbesvær (1-4). På trods af, at litteraturen i mange henseender ikke kan give fyldestgørende viden om årsagssammenhænge og indsatser, kan der dog, med udgangspunkt i litteraturen, angives nogle retninger for det forebyggende forflytningsarbejde. Der synes, i litteraturen, at være enighed om, at det forebyggende forflytningsarbejde skal tage afsæt i en helhedsorienteret tilgang. Der peges bl.a. på vigtigheden af fælles politikker, ledelsesopbakning, engagement, køb af forflytningsudstyr, brede ergonomiske træningsprogrammer, fokus på de fysiske rammer samt redskaber, der kan støtte op om beslutningsprocesser (4-11). Det centrale redskab i projektet har været forflytningsalgoritmer. Algoritmerne har haft til formål, at styrke forflytningsinstruktørernes evne til at vurdere medarbejdernes belastning under en konkret forflytning. Forflytningsalgoritmerne er blevet brugt som mere end konkret hjælp til at foretage en vurdering og finde en egnet løsning på en forflytningsproblematik. Under projektperioden har arbejdet med forflytningsalgoritmer været brugt som anledning til at vise synlig ledelse på forflytningsområdet og til at påvirke holdninger, kultur, forflytningsfaglighed og i sidste ende påvirke forflytningsadfærden i en positiv retning. Slagelse Kommune gennemførte i starten af 2010 en problemanalyse af det forebyggende forflytningsarbejde i kommunen. På baggrund af dette arbejde er projektets målgruppe udpeget. Statistiske analyser viste, at ansatte i Ældreområdet havde 5,2 gange højere risiko for en forflytningsrelateret arbejdsskader end ansatte i Handicap og Socialpsykiatri. Ansatte indenfor hjemmeplejen i Ældreområdet havde 4,5 gange så stor risiko for en forflytningsskade, som ansatte på plejecentrene og 11 gange så stor risiko for at få en arbejdsskade anmeldt til arbejdsskadestyrelsen. En fraværsgivende forflytningsarbejdsskade gav i gennemsnit 25 fraværsdage. I 2009 var der 672 fraværsdage som følge af forflytningsarbejdsskader, svarende til en omkostning på ca. 1 mio. kr. (12). Slagelse Kommune oplevede altså, helt i tråd med litteraturen, plejearbejdet som højrisiko arbejde hvad angår risikoen for arbejdsskader. Hvor stor en andel af fraværet og arbejdsskaderne der kan fjernes via en helhedsorienteret forebyggende forflytningsindsats vides ikke, og netop derfor er dette tema i fokus i denne slutrapport. Der er ikke fundet danske udgivelser på forskningsniveau, hvor der er foretaget sundhedsøkonomiske analyser af en forebyggende forflytningsindsats. Der er dog, indenfor det forebyggende arbejde, en stigende opmærksomhed på at få optimalt udbytte af de investerede midler. De sundhedsøkonomiske evalueringer har netop til formål, at belyse omkostninger og effekter forbundet med alternative sundhedsprogrammer og dermed at tilvejebringe grundlag for at træffe informerede valg mellem alternative handlemuligheder (13). I et Canadisk studie fra 2004 belyses, ud fra en økonomisk vinkel, en indsats bestående af anskaffelse af loftlift, undervisning i brugen og implementering af forflytningspolitikker. Studiet viser, at hele investeringen kunne indtjene sig selv på 1 til 2,5 år (9). Den gennemsnitlige alder for social- og sundhedspersonalet i Danmark er stigende i disse år og den gennemsnitlige alder for tilbagetrækning fra social- og sundhedserhvervet er i dag 53 år. Side 5

7 Formål og succeskriterier Det overordnede formål med projektet er, at nedbringe de forflytningsrelaterede arbejdsskader og det forflytningsrelaterede fravær via en ekstraordinær styrkelse af den helhedsorienterede forebyggende forflytningsindsats. Formålet er, blandt social- og sundhedspersonalet i Slagelse Kommune, at: 1. Udvikle og anvende 4 forflytningsalgoritmer på følgende 4 standard forflytninger: a. liggende i seng til siddende på sengekant. b. seng til stol. c. længere tilbage i stol. d. fra gulv og op på stol. 2. Estimere omkostninger forbundet med indsatsen og estimere besparelser forbundet med faldet i forflytningsrelaterede arbejdsskader og fravær. Projektets succeskriterier er, at: - Nedbringe antallet af forflytningsrelaterede arbejdsskader i hjemmeplejen fra 50 i 2009 til 25 efter projektet. - Nedbringe fraværet ved fraværsgivende forflytningsarbejdsskader fra 25 til 15 dage i gennemsnit. - Udvikle 4 forflytningsalgoritmer som skal sikre hensigtsmæssige forflytninger i følgende 4 basisforflytninger: liggende i seng til siddende på sengekant, seng til stol, længere tilbage i stol og fra gulv og op på stol. - Alle forflytningsinstruktører i hjemmeplejen bruger forflytningsalgoritmerne i projektperioden til at vurdere forflytninger og til at beslutte, hvordan forflytningen skal foregå i fremtiden % af hjemmeplejens ansatte kender og har anvendt forflytningsalgoritmerne i forbindelse med deres forflytningsarbejde. - Opgørelser over omkostninger og besparelser kan benyttes som beslutningsgrundlag for fremtidig fokus i det forebyggende forflytningsarbejde i Slagelse Kommune. Side 6

8 Materialer og metode Design Projektet blev designet som et quasi-eksperiment med før-efter sammenligning af studiepopulationen. Projektet blev gennemført på en åben kohorte, hvori indgik alle hjemmepleje medarbejdere i Skælskør by (dag og aften) og i Slagelse Vest (dag og aften). Medarbejderne blev fulgt før og under en helhedsorienteret ergonomisk intervention på forflytningsområdet. Dataindsamlingen skete på grundlag af spørgeskemaer, lønregistre og arbejdsskaderegistre og omfattede brug af forflytningsalgoritmer, forflytningsrelaterede arbejdsskader, fravær ved fraværsgivende forflytningsarbejdsskader, gener og meget andet. Første dataindsamlingsperiode var fra den 1. september 2010 til den 31. august 2011, anden dataindsamlingsperiode fra den 1. september 2011 til den 31. august Indsatsperioden var fra den 1. september 2011 til den 31. august Tre gruppeinterviews blev afslutningsvis gennemført som supplement til den kvantitative del af evalueringsdesignet. Informanterne under gruppeinterviewene var ledere, forflytningsinstruktører, planlæggere og medarbejdere. Interviewene blev gennemført umiddelbart efter projektets indsatsperiode var afsluttet, henholdsvis den 11., 12. og 24. september Der blev brugt en spørgeguide under interviewene, men informanterne fik i vid udstrækning lov til at bestemme, hvilke temaer, der blev brugt tid på. Studiepopulation Studiepopulationen er ca. 120 ansatte i Hjemmeplejen i Slagelse Kommune. Studiepopulationen er alle ansatte dagvagter i grupperne Slagelse Vest Dag, Dag 1 og Dag 2. Alle aftenvagter i grupperne Slagelse Aften 2 og Aften 3. Alle dagvagter og aftenvagter i Skælskør by. Populationen består primært af Social- og Sundhedshjælpere og Social- og Sundhedsassistenter. Trænende terapeuter, hjælpemiddelterapeuter og områdeledere inddrages efter behov i projektet. Populationen består primært af kvinder. Rekruttering Projektets deltagere blev udvalgt på baggrund af en tidligere udarbejdet analyse af arbejdsskader på forflytningsområdet i Slagelse Kommune (12). Denne analyse viste, at specielt medarbejdere i Ældreområdets hjemmepleje er i risiko for at blive udsat for en forflytningsarbejdsskade. I udvælgelsen af, hvilke grupper der skulle være med i projektet, blev det også vægtet at både plejeområde nord og syd var repræsenteret, og at grupperne ikke havde andre større projekter kørende. Alle deltagende grupper havde fra projekt start adgang til en forflytningsinstruktør. Populationen betragtes som en åben kohorte, hvilket vil sige at medarbejdere som forlod eller kom til organisationen under projektforløbet blev ekskluderet og inkluderet løbende. Populationen blev fulgt fra den 1. september 2010 til den 31. august Baggrundspopulationen er ca ansatte i Center for Sundhed og Omsorg (Ældreområdet) i Slagelse Kommune. Side 7

9 Projektets organisering Projektet var overordnet forankret i projektet Kompetente Forflytninger, som var godkendt i Slagelse Kommunes MED-struktur. Hovedudvalget har godkendt det overordnede projekt, projektbeskrivelsen og blev løbende orienteret om projektets status. Projektet havde en styregruppe bestående af Marianne Kristensen, chef for Center for Sundhed og Omsorg (Ældreområdet), Lone Irene Petersen, chef for HR og Udvikling og projektleder Anni Nørgaard Jensen, arbejdsmiljøkonsulent fra HR og Udvikling. Styregruppen leverede medarbejdere og har haft det overordnede ansvar for, at projektets budget blev overholdt. Styregruppen har truffet afgørelser vedr. rammer, fulgt løbende op på projektet og truffet afgørelser om evt. justeringer. Projektgruppen bestod af projektleder fra HR og Udvikling, arbejdsmiljøkonsulent Anni Nørgaard Jensen, trivsels- og arbejdsmiljøkonsulent/fysioterapeut Vibeke Andersen, en repræsentant fra Ældreområdet Birgit Marianne Nielsen, uddannelseskonsulent/sygeplejerske og en ekstern arbejdsmiljøkonsulent Sven Dalgas Casper fra ErgoPro. Projektlederen var ansvarlig for at lede projektarbejdet så mål, opgaver og tidsplan blev overholdt indenfor projektets rammer. Projektlederen refererede til styregruppen. Projektgruppen løste de konkrete projektopgaver, tog ejerskab for projektopgaven, repræsenterede de områder de blev udpeget fra og var ambassadører for projektet. Der har været en arbejdsgruppe under projektgruppen, som har udviklet forflytningsalgoritmerne og givet input til projektgruppen i forhold til efterfølgende implementering. Arbejdsgruppen bestod af ergoterapeut i hjælpemiddelafdelingen Berit Jönson, fysioterapeut i genoptræningen Trine Rold, forflytningsinstruktørerne Bente Schrum og Ulla Madsen, arbejdsmiljøkonsulent/fysioterapeut Vibeke Andersen og ekstern arbejdsmiljøkonsulent/fysioterapeut Sven Dalgas Casper fra ErgoPro. ErgoPro har desuden haft ansvaret for evaluering af projektet. Figur 1 viser projektets organisering. Side 8

10 Figur 1. Organisering af Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse kommune. Hjemmeplejen i Slagelse Kommune, Styregruppe Arbejdsgruppe Projektgruppe Algoritme udvikling Skælskør By Dag og aften Slagelse Vest Dag, Dag1 og Dag 2 Slagelse Aften Aften 2 og Aften 3 Indsatsen Projektet supplerer den allerede eksisterende helhedsorienterede forebyggende indsats på forflytningsområdet i Slagelse Kommune. Det centrale redskab i projektet var forflytningsalgoritmer, men algoritmerne blev brugt som mere end konkret hjælp til at foretage en vurdering og finde en egnet løsning på en forflytningsproblematik. Under projektperioden blev arbejdet med forflytningsalgoritmerne brugt som en anledning til at vise synlig ledelse på forflytningsområdet og til at påvirke holdninger, kultur, forflytningsfaglighed og i sidste ende påvirke forflytningsadfærden i en positiv retning. Hertil kom, at forflytningsalgoritmerne i vid udstrækning skulle pege på forflytningshjælpemidler som løsning på forflytningsproblemer, og dermed skulle algoritmerne være medvirkende til at øge brugen af forflytningshjælpemidler. Projektets indsatsfase bestod af følgende aktiviteter: 1. En arbejdsgruppe under projektgruppen udarbejdede ved projektstart 4 forflytningsalgoritmer (se Bilag 1-4) og implementerings anvisninger. Algoritmerne dækker forflytningerne liggende i seng til siddende på sengekant, seng til stol, længere tilbage i stol og fra gulv og op på stol. De tre første algoritmer dækker forflytningssituationer, som i forskningslitteraturen er identificeret, som forflytninger der kan medføre uhensigtsmæssige høje belastninger. Samtidig er det forflytninger, hvor man ved, at anvendelse af hensigtsmæssig forflytningsteknik kan reducere belastningsniveauet til under det kritiske niveau. Op fra gulv er valgt, da det lokalt blev vurderet at være et hensigtsmæssigt fokus. De 4 algoritmer blev pilotafprøvet, placeret på nyanskaffede smartphones og implementeret under indsatsperioden dages kurser (2 moduler) for 18 forflytningsinstruktører, hvor teori om og brugen af forflytningsalgoritmerne blev trænet i praksis. Kurset indeholdt desuden introduktion til og Side 9

11 afprøvning af alle de hjælpemidler, som algoritmerne indeholdt, samt debat om ledelsens rolle i projektet, holdninger, kultur og forflytningsfaglighed. Der var en hjemmeopgave placeret mellem de 2 moduler kursusdag for alle medarbejdere (hold med ca. 16 kursister pr gang) med hovedvægten på praktiske øvelser i brugen af algoritmer og de nye forflytningshjælpemidler. 107 medarbejdere fra de tre distrikter var med på 1 dags kurset. 4. Forflytningsinstruktør og primær plejer implementerede forflytningsalgoritmerne i de hjem, hvor der forgik personforflytning. Dette blev gjort ved at besøge hjemmet og i fællesskab gennemgå alle relevante algoritmer. Hvis det efterfølgende var påkrævet at justere i forflytningsrutinerne, blev ændringerne iværksat af forflytningsinstruktøren. 5. Intern arbejdsmiljøkonsulent og ekstern arbejdsmiljøkonsulent kunne bruges til rådgivning i hjemmene efter behov. 6. Brugen af forflytningsalgoritmerne blev fastholdt ved, at algoritmerne blev implementeret i undervisningsmaterialet, som bruges til vikarer samt nye og gamle kollegaer, når forflytningsinstruktørerne underviser. Der blev desuden udarbejdet en implementeringsplan ved projektets afslutning, som anvendes, når projektets erfaringer skal udbredes til hele Center for Sundhed og Omsorg (Ældreområdet) i Slagelse Kommune. 7. Arbejdsgruppen under projektgruppen udarbejdede ved projekt slut yderligere 5 forflytningsalgoritmer (se Bilag 5-9). Algoritmerne dækker forflytningerne højere op i seng, vending, sejlpålægning på siddende borger, sejlpålægning på liggende borger og loftlift - 1 eller 2 hjælpere. Disse algoritmer blev også placeret på smartphones. Data Grundet projektets design og indsatsens opbygning af flere komponenter, var det ikke muligt i evalueringen at belyse effekten af indsatsens enkelte komponenter på målgruppen. Analyserne vil kunne belyse, hvorvidt hele indsatsen (hele pakken) har haft en målbar effekt. De centrale variabler, som blev benyttet for at belyse om indsatsen havde effekt, var forflytningsrelaterede arbejdsskader, fravær, besvær i bevægeapparatet, vold, brug af hjælpemidler samt opgørelser af omkostninger og besparelser. Operationelt defineres en forflytningsrelateret arbejdsskade som en arbejdsskade, der er registreret i InsuBiz, som kan henføres til forflytningsarbejde i bred henseende. Insubitz er det it-system, der benyttes til at anmeldelse og registrering af arbejdsulykker og nær-ved ulykker i Slagelse Kommune. Det vil sige, at f.eks. en skade sket under vending af en borger i seng i forbindelse med påklædning, skal medregnes. En fraværsgivende forflytningsarbejdsskade er i dette projekt defineret som en arbejdsskade, der er registreret i InsuBiz og som indenfor de næste 3 dage er efterfulgt at en sygemelding. Det er kun fraværsperioden i umiddelbar forlængelse af arbejdsskaden, der medtages. I spørgeskemaet blev der dog spurgt ind til, hvor mange fraværsperioder arbejdsskaden har udløst, og hvilken længde de har haft. Omkostninger opgøres ud fra de tre trin: 1. Afgrænsning af relevante omkostninger. 2. Forbrugsopgørelse (opgørelse af mængde, tid og pris i kr. pr. enhed). 3. Prisfastsættelse og endelig beregning (pris gange mængde). Data indhentes via selvudfyldte spørgeskemaer og udtræk fra Centraladministrationen i kommunen (Indkøb, Finans og Analyse og fra HR og Udvikling). Omkostninger til indsatsen, planlægning og evaluering opgøres hver for sig. Side 10

12 Datakilder og dataindhold: Data indhentes før og under/efter projektets indsats via spørgeskema (Bilag 10 og 11), registre (sygefravær via HR og Udvikling og arbejdsskader via Indkøb, Finans og Analyse) og projektgrupperne. Dataindholdet ses i Tabel 1. Tabel 1. Oversigt over datakilder og dataindhold i projektet Forebyggende forflytningsarbejde i Hjemmeplejen i Slagelse Kommune. Slagelse Kommune, Datakilder Spørgeskemaer Slagelse Kommune, HR og Udvikling Slagelse Kommune, Indkøb, Finans og Analyse Projektgrupperne Dataindhold CPR-nr. på medarbejderne, dato, forflytningsinstruktør/medarbejder, selvvurderet helbred, fysiske arbejdsmiljø, ledelsesopbakning på forflytningsområdet, brug af og holdninger til forflytningshjælpemidler, vold og trusler fra borgere, gener og smerter, forflytningsrelaterede arbejdsskader og fravær i forbindelse med forflytningsarbejdsskader. Afsluttende spørgeskema indeholder desuden spørgsmål om, hvorvidt medarbejderne er bekendt med, har brugt algoritmerne, og om de bruger mere eller mindre tid pr. forflytning i dag. CPR-nr. på medarbejderne, antal sygefraværs perioder, varigheden af alle perioderne, start dato for fraværsperioderne, total fraværs varighed og gennemsnitsløn for en medarbejder. CPR-nr. på medarbejderne, dato for arbejdsskaden, antal anmeldte arbejdsskader, forventet fravær i forbindelse med arbejdsskaden, årsag til arbejdsskaden og skadede kropsdel. Proces data. Antal tilmeldte og antal der har gennemført kursusdage/kursusdag for forflytningsinstruktører og for medarbejderne, antal afholdte kurser, algoritmernes anvendelighed på PDA og antal hjem, hvori algoritmerne er blevet brugt. Spørgeskemaer udsendes 1. september 2011 og Data vedr. sygefravær og forflytningsarbejdsskader udtrækkes fra Slagelse Kommunes centraladministrationen henholdsvis fra HR og Udvikling og Indkøb, Finans og Analyse. Data udtrækkes på perioderne 1. september 2010 til 31. august 2011 og 1. september 2011 til 31. august CPR-nr. identificerer medarbejderne, og gør det muligt at samkøre før og efter spørgeskemaet og datatræk fra forskellige kilder. Der blev gennemført 3 interviews, efter endt indsats, som havde fokus på, at blive klogere på, hvordan projektet blev oplevet, og om forflytningsalgoritmerne fortsat skulle anvendes i distrikterne. Informanterne var ledere, forflytningsinstruktører, planlæggere og medarbejdere. Interviewene var tilrettelagt semistrukturerede, og der blev anvendt en interviewguide for at sikre, at diskussionen fokuserede på de væsentligste emner. Der blev afholdt et interview på hvert af de deltagende distrikter. Ledere, forflytningsinstruktører, planlæggere og medarbejdere deltog i samme interview. Side 11

13 Analyse Spørgeskemaerne fra før indsatsens opstart og fra indsatsperiodens afslutning indsamles og registreres i forhold til antal udsendte/antal modtagne skemaer. Returnerede skemaer indtastes i dataprogrammet EpiData, hvorfra data transformeres til STATA format. Spørgeskemaerne opbevares hos databehandler indtil ½ år efter projektafslutning herefter destrueres alle spørgeskemaer. Data gennemgås for fejl og misforståelser. Fejlbesvarelser og meget mangelfulde besvarelser ekskluderes, såfremt de skønnes uanvendelige. Datamaterialet bearbejdes med STATA11 (14). Følgende variable betragtes som baggrundsvariable: køn, alder, højde, vægt (BMI), basisuddannelse, ugentlig arbejdstid, anciennitet og antal forflytninger. Der testes for betydningsfulde forskelle hos respondenterne før og efter. Der udarbejdes en analyse af forskelle i baggrundsvariable. Baggrundsvariablene anvendes desuden til at lave en summarisk karakteristik af de tre distrikter, hvorefter det vurderes, om de adskiller sig fra hinanden. Følgende variable betragtes som effektvariable: forflytningsrelaterede arbejdsskader, fravær, besvær i bevægeapparatet, vold, brug af hjælpemidler, opgørelser af omkostninger og besparelser. Der gennemføres en analyse af om effektvariablene har ændret sig fra førmålingen til eftermålingen. For at få identificeret mulige effekter, anvendes simple analyser f.eks. sammenligning af effektvariable før og efter for de to grupper, ved t-test eller odds ratio. I de statistiske analyser anvendes et signifikansniveau på 5 %. De totale omkostninger til projektet opgøres, og omkostningerne forbundet med indsatsen opgøres. Indsatsens omkostninger sættes i forhold til eventuelle gevinster fra reduceret fravær og ulykker og det beregnes, om muligt, hvorvidt indsatsen har været omkostningseffektiv. Der blev skrevet referat af interviewene, imens de blev afholdt. Herefter laves en overordnet analyse af informanternes udsagn, og de fremstilles efter emne. Dette giver en systematisk gennemgang, og gør materialet overskueligt. Der laves endvidere procesanalyse. Denne er baseret på ekstra spørgsmål i det afsluttende spørgeskema. Godkendelse og etik Datatilsynet har givet tilladelse til indhentning, registrering og bearbejdning af personfølsomme oplysninger i statistisk øjemed. Der blev udarbejdet en databehandleraftale med ErgoPro, se evt. Bilag 12 og 13. Projektet kræver ikke godkendelse i en videnskabsetisk komité. Side 12

14 Resultater Svarprocent For at opnå bedst mulig svarprocent, blev det første spørgeskemaer uddelt og udfyldt på et personalemøde. På personalemødet blev medarbejderne desuden informeret kort om projektet og om, hvorfor de skulle udfylde et spørgeskema ved start og slut. De spørgeskemaer, som ikke kunne indsamles på personalemødet, skulle eftersendes til evaluator. Årsagen var enten, at medarbejderen ikke var til stede under personalemødet pga. sygdom, eller at medarbejderne ikke kunne nå at udfylde spørgeskemaet på de afsatte 45 minutter. Ved udfyldelse af det andet spørgeskema, ved projektets afslutning, blev samme fremgangsmåde brugt. Svarprocenterne for spørgeskemaerne var ved første dataindsamling 84 % og ved anden dataindsamling 86 %. I Tabel 2 ses svarprocenten fordelt på dataindsamlingstidspunkt og på distrikt. Tabel 2. Svarprocent for spørgeskemaerne ved første og anden dataindsamling i projektet Kompetente Forflytninger i Hjemmeplejen i Slagelse kommune fordelt på distrikt. N=119. Slagelse Kommune, dataindsamling, september dataindsamling, september 2012 Distrikt Antal ansatte Antal svar Svarprocent Antal ansatte Antal svar Svarprocent Skælskør by % % Slagelse vest % % Slagelse aften % % Total % % Beskrivelse af studiepopulationen: køn, alder, BMI, uddannelse, anciennitet, ugentlig arbejdstid og antal forflytninger Kønsfordelingen Der ses blandt besvarelserne en stærk overvægt af kvindelige respondenter, hvilket harmonerer meget fint med forventningen og fordelingen hos baggrundspopulationen. Se Tabel 3. Det vurderes, at forskellen i kønsfordelingen fra start til slut er uden betydning. Side 13

15 Tabel 3. Kønsfordelingen blandt svarpersoner ved første og anden dataindsamling i projekt Kompetente Forflytninger i Hjemmeplejen i Slagelse kommune fordelt på distrikt. Slagelse Kommune, dataindsamling, september dataindsamling, september 2012 Distrikt Antal (%) Antal (%) Uoplyst Antal (%) Antal (%) Uoplyst Skælskør by 29 (94) 2 (6) 0 (0) 24 (86) 3 (11) 1 (4) Slagelse vest 43 (96) 2 (4) 0 (0) 43 (93) 3 (7) 0 (0) Slagelse aften 24 (92) 2 (8) 0 (0) 22 (92) 2 (8) 0 (0) Total 96 (94) 6 (6) 0 (0) 89 (91) 8 (8) 1 (1) Alder Populationen har en gennemsnitsalder ved start på 46,7 år og ved slut på 49,3 år. Ved start er yngste medarbejder 21,3 år og ældste medarbejder 69,4 år. Ved slut er yngste medarbejder 19,6 år og ældste medarbejder 70.4 år. To medarbejdere ved start og seks medarbejdere ved slut har ikke oplyst deres fødselsdato og dermed alder. Se Tabel 4. På det ene kalenderår, der er gået mellem første og anden dataindsamling, er gennemsnitsalderen blandt respondenter steget med 2,6 år. Tabel 4. Gennemsnitsalder fordelt på distrikt blandt svarpersoner ved første og anden dataindsamling i projekt Kompetente Forflytninger i Hjemmeplejen i Slagelse kommune. Slagelse Kommune, dataindsamling, september dataindsamling, september 2012 Distrikt Gennemsnits alder i år Personer Gennemsnits alder i år Personer Skælskør by 47, ,2 27 Slagelse vest 45, ,8 42 Slagelse aften 48, ,7 23 Uoplyst 2 6 Total 46, ,3 98 BMI Til udregning af BMI bruges respondenternes selvangivne vægt og højde. Forholdsvis mange 10,8 % i første dataindsamlingsrunde og 12,5 % i anden dataindsamlingsrunde har valgt ikke at oplyse vægt og/eller højde. Der er formentlig en overrepræsentation af overvægtige, som ikke har ønsket at oplyse deres vægt og højde. Sundhedsstyrelsen i Danmark har inddelt BMI i kategorier se nedenstående Figur 2. Helbredsrisikoen er let øget ved moderat overvægt, og stiger gradvist sammen med stigende BMI således, at en BMI over 40 giver en ekstrem øget helbredsrisiko (15). Side 14

16 Figur 2. Inddeling af Body Mass Indeks (BMI). Undervægt < 18,5 Normalvægt 18,5 24,9 Moderat overvægt 25,0 29,9 Svær overvægt 30,0 + I Tabel 5 ses, at omkring halvdelen af populationen er normalvægtigt, et par procent er undervægtige, knap 40 % er overvægtige, og de resterende godt 10 % har undladt at svare på vægt og/eller højde. Andelen af overvægtige Danskere har de senere år været stigende, og er i 2012 opgjort til 58 % (16). Tabel 5. BMI* ved første og anden dataindsamling beregnet ud fra selvangivet højde og vægt. Projekt Kompetente Forflytninger i Hjemmeplejen i Slagelse kommune, dataindsamling, september dataindsamling, september 2012 BMI Antal % Antal % Total % < 18,5 2 2,0 1 1,0 1,5 18,5 24, , ,0 48, , , ,5 22, , ,2 15,0 Uoplyst 11 10, ,3 12,5 Total , ,0 100,0 *BMI=Body Mass Indeks, < 18,5=undervægtig, 18,5-24,9=normalvægtig, 25-29,9=moderat overvægt, 30=svær overvægt. Uddannelse Studiepopulationen er inddelt i følgende uddannelsesgrupper; Social- og Sundhedshjælper, Social- og Sundhedsassistent, ingen uddannelse, andet og uoplyst. Af Tabel 6 ses, at størstedelen af respondenterne som forventet er Social- og Sundhedshjælpere. Der ses en tilbøjelighed til, at andelen som er uddannet Social- og Sundhedshjælper er vokset under indsatsperioden, modsat er andelen i gruppen Andet faldet. Anciennitet Anciennitet er opgjort ud fra spørgsmålet Hvor længe har du været ansat på din nuværende arbejdsplads? Hvis medarbejderen var ansat i kommunen før kommune sammenlægningen, tæller hele perioden med. Anciennitet er opgjort i antal måneder på den nuværende arbejdsplads. Anciennitet er inddelt i følgende grupper: 0-12 måneder, måneder, måneder, måneder, måneder og måneder. Det fremgår af Tabel 6, at hovedparten af Side 15

17 medarbejderne, knap 60 %, har været ansat i mere end 5 år, omkring 10 % har været ansat 3 til 4 år og 4 til 5 år. Tabel 6. Tabel 6. Studiepopulationen før og efter indsatsen fordelt på uddannelse, anciennitet og ugentlig arbejdstid. Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune. Slagelse Kommune, Skælskør by Slagelse vest Slagelse aften Total Antal (%) Antal (%) Antal (%) Antal (%) Antal (%) Antal (%) Antal (%) Antal (%) Uddannelse SoSu-hj* 25 (81) 23 (82) 39 (87) 43 (93) 18 (69) 20 (83) 82 (80) 86 (88) SoSu-ass** 0 (0) 1 (4) 1 (2) 1 (2) 0 (0) 1 (4) 1 (1) 3 (3) Ingen udd*** 0 (0) 2 (7) 0 (0) 0 (0) 6 (23) 3 (13) 6 (6) 5 (5) Andet 5 (16) 2 (7) 4 (9) 2 (4) 2 (8) 0 (0) 11 (11) 4 (4) Uoplyst 1 (3) 0 (0) 1 (2) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 2 (2) 0 (0) Total 31 (100) 28 (100) 45 (100) 46 (100) 26 (100) 24 (100) 102 (100) 98 (100) Anciennitet` (10) 4 (14) 3 (7) 7 (15) 4 (15) 0 (0) 10 (10) 11 (11) (6) 0 (0) 0 (0) 2 (4) 0 (0) 2 (8) 2 (2) 4 (4) (3) 2 (7) 6 (13) 0 (0) 1 (4) 0 (0) 8 (8) 2 (2) (16) 4 (14) 4 (9) 3 (7) 7 (27) 2 (8) 16 (16) 9 (9) (0) 4 (14) 4 (9) 4 (9) 1 (4) 4 (17) 5 (5) 12 (12) (65) 13 (46) 26 (58) 29 (63) 12 (46) 16 (67) 58 (57) 58 (59) Uoplyst 0 (0) 1 (4) 2 (4) 1 (2) 1 (4) 0 (0) 3 (3) 2 (2) Total 31 (100) 28 (100) 45 (100) 46 (100) 26 (100) 24(100) 102 (100) 98 (100) Arbejdstid/uge <29 timer 4 (13) 5 (18) 2 (4) 4 (9) 20 (77) 23 (96) 26 (25) 32 (33) timer 17 (55) 18 (64) 33 (73) 33 (72) 2 (8) 0 (0) 52 (51) 51 (52) =37 timer 10 (32) 5 (18) 8 (18) 9 (20) 1 (4) 0 (0) 19 (19) 14 (14) >37 timer 0 (0) 0 (0) 1 (2) 0 (0) 0 (0) 1 (4) 1 (1) 1 (1) Uoplyst 0 (0) 0 (0) 1 (2) 0 (0) 3 (12) 0 (0) 4 (4) 0 (0) Total 31 (100) 28 (100) 45 (100) 46 (100) 26 (100) 24 (100) 102 (100) 98 (100) *SoSu-hj= Social- og Sundhedshjælper, **SoSu-ass= Social- og Sundhedsassistent, ****Ingen udd=ingen uddannelse, `Anciennitet opgjort i måneder og delt i grupper. Side 16

18 Ugentlig arbejdstid Omkring ⅓ af medarbejderne arbejder under 30 timer pr. uge, ½-delen arbejder mellem 30 og 37 timer pr. uge og kun 14 % arbejder 37 timer pr. uge. Det ser ud til at andelen, som arbejder under 30 timer pr. uge, er steget fra ¼ til ⅓ under indsatsen. Dette er sket på bekostning af andelen, som arbejdede 37 timer pr. uge ved projektstart. Det er primært i Skælskør by og Slagelse aften, at dette skift er sket. Tabel 6. Antal forflytninger Dette parameter inddrages for at kunne vurdere, om arbejdets art har ændret sig igennem indsatsperioden. Dette er vigtigt for at kunne eksludere muligheden for, at eventuelle helbredsmæssige effekter skyldes en omlægning af arbejdsrutiner eller en nedgang i borgere, der forflyttes dagligt. Der synes ikke at være nogen ændring i antal forflytninger medarbejderne udfører på en typisk arbejdsdag, se Figur 3, 4, 5 og 6. Figur 3. Antal forflytninger på en typisk arbejdsdag i hjemmeplejen. Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune Antal forflytninger på en typisk arbejdsdag. Dataindsamlet september Værdien 99 er lig uoplyst. Side 17

19 Figur Antal forflytninger på en typisk arbejdsdag i hjemmeplejen. Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune. Skælskør by Slagelse Vest Slagelse Aften Antal forflytninger på en typisk arbejdsdag. Dataindsamlet september Værdien 99 er lig uoplyst. Figur 5. Antal forflytninger på en typisk arbejdsdag i hjemmeplejen. Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune Antal forflytninger på en typisk arbejdsdag. Dataindsamlet september Værdien 99 er lig uoplyst. Side 18

20 Figur Antal forflytninger på en typisk arbejdsdag i hjemmeplejen. Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune. skælskørby slagelsevest slagelseaften Antal forflytninger på en typisk arbejdsdag. Dataindsamlet september Værdien 99 er lig uoplyst. Delkonklusion Før projektets effekter belyses, undersøges det, om projektets målgruppe eller antallet af udførte daglige forflytninger har ændret sig under indsatsperioden. Hvis målgruppen og antal daglige forflytninger ikke har ændret sig væsentlig under indsats perioden, er det mere sandsynligt at evt. ændringer skyldes projektets indsats. Målgruppen for projektet har, ved afslutningen af indsatsen, stort set samme sammensætning hvad angår køn, BMI, uddannelse og anciennitet som ved start. Gennemsnitsalderen for respondenterne er dog steget med 2,6 år under indsatsperioden. 1 år heraf kan tilskrives tidens gang, da projektets indsatsperiode var 1 år. Lidt færre arbejder 37 timer pr. uge i september 2012 end ved projektstart. Målgruppen har ikke ændret sig væsentligt under projektperioden. Antallet af udførte forflytninger på en typisk arbejdsdag har heller ikke ændret sig væsentligt i projektperioden. Side 19

21 Forflytningsalgoritmerne Udviklingen af algoritmerne Jævnfør formål 1 blev 4 forflytningsalgoritmer udviklet i starten af projektet. En arbejdsgruppe bestående af hjælpemiddel ergoterapeut Berit Jönsson, trænende ergoterapeut Trine Rold, arbejdsmiljøkonsulent og fysioterapeut Vibeke Andersen, social- og sundhedshjælper og forflytningsinstruktør Bente Schrum, social- og sundhedshjælper og forflytningsinstruktør Ulla Madsen og arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut og MPH Sven Dalgas Casper stod for udviklingen af algoritmerne. De 4 forflytningsalgoritmer ses nedenfor og dækker følgende 4 standard forflytninger: a. liggende i seng til siddende på sengekant Figur 7. b. seng til stol Figur 8. c. længere tilbage i stol Figur 9. d. fra gulv og op på stol Figur 10. Side 20

22 Figur 7. Algoritme 1. Side 21

23 Figur 8. Algoritme 2. Side 22

24 Figur 9. Algoritme 3. Side 23

25 Figur 10. Algoritme 4. Side 24

26 Afslutningsvis blev udviklet yderligere 5 forflytningsalgoritmer, se evt. Bilag 5-9. Dette sikrer, at langt hovedparten af de forflytningssituationer, som forflytningsinstruktørerne skal vurdere, nu er dækket af forflytningsalgoritmer. Anvendelsen af algoritmerne For at øge algoritmernes tilgængelighed, blev de placeret på de nye arbejdsmobiltelefoner (smartphones). Undervisningen i brugen af de nye telefoner indeholdt også undervisning i brugen af algoritmerne. Firmaet Avaleo, som leverer omsorgssystemet til Slagelse Kommune, stod for implementeringen på mobiltelefonerne. Der var, projektets indsatsperiode igennem, mange problemer med, at telefonerne var langsomme og at skærmen frøs. Dette afstedkom mange frustrationer blandt medarbejderne og har formentlig betydet, at algoritmerne på telefonerne ikke er blevet brugt i så høj grad, som de ville være blevet, hvis teknologien havde fungeret optimalt. Forflytningsinstruktørerne brugte i stedet papirudgaverne af algoritmerne. Projektgruppen og arbejdsgruppen besluttede, at algoritmerne primært skulle bruges af forflytningsinstruktørerne til at vurdere forflytninger. Den enkelte medarbejder skulle som udgangspunkt forflytte i overensstemmelse med eksisterende forflytningsbeskrivelse. I tilfælde, hvor borgeren ikke kunne udføre de normale forflytninger, måtte de enkelte medarbejdere bruge algoritmerne til at vurdere, hvilken forflytningsløsning det nu ville være forsvarligt at benytte. Det har, i projektperioden, primært været forflytningsinstruktørerne i de tre distrikter, som har arbejdet med algoritmerne. Som led i implementeringen af algoritmerne i det daglige forflytningsarbejde, var det, under projektet, muligt for forflytningsinstruktørerne at få en arbejdsmiljøkonsulent med ud i borgernes hjem. Arbejdsmiljøkonsulenten fungerede som forflytningsinstruktørens og hjælperens sparringspartner i forhold til at vurdere de observerede forflytninger ud fra de udviklede algoritmer. I alt var der en arbejdsmiljøkonsulent med ude i borgernes hjem ca. 190 gange fordelt over 40 dage. Besøgene blev primært placeret dag og aften, da det var i dette tidsrum de fleste forflytninger fandt sted. 2 besøg fandt sted om natten. Besøgene havde en varighed på 30 til 60 minutter. Efter besøgene opdaterede forflytningsinstruktøren forflytningsbeskrivelsen og informerede hjælperne i hjemmet, hvis dette var påkrævet. Alle 6 forflytningsinstruktører som fungerede i de 3 distrikter, hvor projektets indsats kørte, brugte aktivt forflytningsalgoritmerne i projektperioden. Ved projektets afslutning oplyser 79 % af medarbejderne i slutspørgeskemaet, at de har hørt om forflytningsalgoritmerne og 57 % oplyser, at de har brugt algoritmerne i deres daglige arbejde, se Tabel 7. Ikke alle medarbejdere har borgere, som har behov for hjælp til forflytning, og det er derfor ikke målet, at 100 % af medarbejderne har brugt algoritmerne. Hovedparten af medarbejderne oplyser, ved projektets afslutning, at de oplever, at projektet har skabt større fokus på arbejdsmiljø og øget kendskabet til vurdering af forflytninger. Side 25

27 Tabel 7. Kendskab til og brug af forflytningsalgoritmerne ved projekt afslutning. Projekt Kompetente Forflytninger i Slagelse Kommune. N=98. Slagelse Kommune, Ja Nej Uoplyst September 2012 Antal (%) Antal (%) Antal (%) Har hørt om forflytningsalgoritmerne 77 (79) 6 (6) 15 (15) Har brugt forflytningsalgoritmerne 56 (57) 23 (23) 19 (19) Det er i projektets styregruppe besluttet, at alle forflytningsinstruktører i Center for Sundhed og Omsorg (Ældreområdet) i Slagelse Kommune, fremover skal bruge forflytningsalgoritmerne, når forflytningssituationer skal vurderes. I 2013 vil de resterende forflytningsinstruktører blive undervist i brugen af forflytningsalgoritmerne. Forflytningsinstruktørerne i Slagelse Kommune underviser hvert år alle deres kollegaer i forflytning. I 2013 vil undervisningen tage udgangspunkt i algoritmerne. Undervisningsmaterialet, som anvendes af forflytningsinstruktørerne, er blevet opdateret, så det nu også indeholder algoritmerne. Delkonklusion Der blev nedsat en arbejdsgruppe som, ved projektets start, udviklede de 4 forflytningsalgoritmer: liggende i seng til siddende på sengekant, seng til stol, længere tilbage i stol og fra gulv og op på stol. Yderligere 5 algoritmer blev udviklet ved projektets afslutning. Algoritmerne blev implementeret i kommunens omsorgssystem (Avaleo). Grundet software problemer fugerede de nye smartphones meget langsomt. Dette betød, at medarbejderne ikke brugte forflytningsalgoritmerne, i den grad de kunne have gjort. Alle 6 forflytningsinstruktører benyttede forflytningsalgoritmerne i projektperioden. Implementeringen af algoritmerne i distrikterne indeholdt også 40 dage med 190 hjemmebesøg. Her gennemgik en forflytningsinstruktør og en konsulent algoritmerne på konkrete forflytningsproblematikker. 79 % af medarbejderne oplyser, ved projektets afslutning, at de har hørt om forflytningsalgoritmerne, og 57 % oplyser at de har brugt dem. Styregruppen har besluttet, at anvendelsen af algoritmer skal udbredes til hele kommunens ældreområde primo Side 26

28 Økonomiske analyser Omkostninger forbundet med indsatsen Projektet var estimeret til at koste 2,84 millioner kroner, hvoraf 2,81 millioner var givet i tilsagnsbeløb fra Forebyggelsesfonden. Ud over medfinansieringen på kr. har der været en egenfinansiering til indkøb af forflytningshjælpemidler. Der er købt 3 løftepuder (Elk) a ,50 kr./stk. til hjælp ved forflytning af borgere, som er faldet og skal have hjælp til at komme op fra gulv. Der er desuden købt 11 Return a kr./stk. og 2 Quickmove a kr./stk. til hjælp ved forflytning mellem seng og kørestol. Der er altså brugt yderligere kr. på hjælpemidler. De samlede omkostninger til projektet bliver dermed 2,95 millioner kroner. Heraf har Forebyggelsesfonden givet 2,79 millioner kroner og Slagelse Kommune kr. Med henblik på at kunne beregne, hvad de mulige sundhedsmæssige og øvrige effekter af projektet har kostet at frembringe, er det relevant at beregne prisen på selve udviklingen og implementeringen af algoritmerne i projektet. I Tabel 8 er omkostningerne til indsatsen estimeret til 1,46 millioner kroner. Det resterende beløb er brugt til at udvikle yderligere 5 algoritmer, implementere dem på arbejdstelefonerne, udarbejde en pc-løsning til alle algoritmer, samt til diverse opgaver i forbindelse med projektledelse og evaluering. Tabel 8. Estimerede omkostninger forbundet med indsatsen i projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune. Slagelse Kommune, INDSATSEN Materialer/forplejning Materialer til udlevering på kurser Kursus: forplejning, lokaler mm Ekstern konsulent Udvikling af algoritmer Kørsel Digitalisering af algoritmerne og implementering i omsorgssystemet/pc Undervisning på kurser Hjemmebesøg/implementering af algoritmer Kørsel Tidsforbrug Personaletid kurser 18 forflytningsinstruktører på 3 dages kursus, 190 kr./t. 107 social- og sundhedspersonale på 1 dags kursus, 180 kr./t Personaletid hjemmebesøg/implementering Forflytningsinstruktør 40 dage a 7 t a 190kr./t. Social- og sundhedspersonale 40 dage a 2 ekstratimer a 180 kr./t. Personaletid arbejdsgruppe Personaletid til vurdering og anskaffelse af hjælpemidler Projektledertid Forflytningshjælpemidler 3 Elk (løftepuder) 11 Return 2 Quickmove SUM Side 27

29 Besparelser forbundet med indsatsen Selvrapporterede arbejdsskader og fravær som følge af forflytning - før og under projektet I både start- og slutspørgeskemaet er medarbejderne blevet spurgt, om de har været udsat for en forflytningsrelateret arbejdsskade indenfor de sidste 12 måneder. Det har været nødvendigt at spørge ind til arbejdsskader indenfor de sidste 12 måneder, da forflytningsrelaterede arbejdsskader er et forholdsvis sjældent fænomen. Det betyder dog også, at når der spørges 12 måneder tilbage i tiden ved projektets afslutning, så spørges ind til hele indsatsperioden, altså også tiden før algoritmerne blev implementeret. Det fremgår af nedenstående Tabel 9, at der har været 7 forflytningsrelaterede arbejdsskader i perioden før projekt start og 6 i projektperioden. Da antallet af skader er begrænset, er det vanskeligt at sige noget generelt om, hvorvidt antallet af forflytningsrelaterede arbejdsskader er faldet. I før perioden, september 2010 til september 2011, gav 5 af de 7 arbejdsskader fravær og 2 ingen fravær. I efter perioden, september 2011 til september 2012, gav kun 2 af de 6 arbejdsskader fravær. I før perioden gav arbejdsskaderne henholdsvis 5, 7, 8, 20 og 35 fraværsdage, hvorimod de gav 2 og 3 fraværsdage i efter perioden. En medarbejder, som fik en arbejdsskade i før perioden, havde 150 fraværsdage i projektperioden pga. arbejdsskaden som vedkommende fik i før perioden. Tabel 9. Antal og andel som ifølge spørgeskemaet har oplevet en forflytningsarbejdsskade 12 måneder før og efter opstart af Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune. Slagelse Kommune, Har du været udsat for en forflytningsrelateret arbejdsskade? September 2010 til september 2011 September 2011 til september 2012 Ja Nej Uoplyst Ja Nej Uoplyst Distrikt Antal (%) Antal (%) Antal (%) Antal (%) Antal (%) Antal (%) Skælskør by 3 (10) 27 (87) 1 (3) 2 (7) 26 (93) 0 (0) Slagelse Vest 2 (4) 41 (91) 2 (4) 2 (4) 42 (91) 2 (4) Slagelse Aften 2 (8) 23 (88) 1 (4) 2 (8) 20 (83) 2 (8) Total 7 (7) 91 (89) 4 (4) 6 (6) 88 (90) 4 (4) Registrerede arbejdsskader og fravær som følge af forflytning før og under projektet Udtræk fra Slagelse Kommunes registrering af arbejdsskader viser, at der i målgruppen er anmeldt 3 arbejdsskader (2 Slagelse Aften og 1 Skælskør by) de sidste 12 måneder før opstart af projektets indsats. Under de 12 måneder, hvor projektets indsats blev afviklet, blev der også anmeldt 3 arbejdsskader (2 Slagelse Aften og 1 Skælskør by). Side 28

30 2 ud af de 3 arbejdsskader, som skete før projektets indsats startede, gav fravær i umiddelbar tilknytning til arbejdsskaden (14 dage og 2 dage). Ingen af de 3 arbejdsskader, som er registreret i projektperioden, gav fravær ifølge udtræk på fravær fra lønafdelingen i HR og Udvikling. Delkonklusion De samlede omkostninger til projektet er opgjort til 2,98 millioner kr., heraf gav Forebyggelsesfonden de 2,81 millioner kr. og Slagelse Kommune knap kr. De totale omkostninger til indsatsen er estimeret til 1.46 millioner kr. Beregningen inkluderer omkostninger til materiale, forplejning, udvikling af algoritme 1 til 4, digitaliseringen af algoritme 1 til 4, undervisningen, hjemmebesøg, arbejdsgrupper, projektledelse og hjælpemidler. Indsatsen har kostet godt kr./deltagende medarbejder. I 12 måneders perioden før projektstart, var der 7 selvrapporterede arbejdsskader i forbindelse med forflytning. 5 af dem gav fravær, henholdsvis 5, 7, 8, 20 og 35 dage. I projektperioden var der 6 selvrapporterede arbejdsskader. 2 af dem gav fravær, henholdsvis 2 og 3 dage. En forflytningsarbejdsskade fra før perioden gav 150 fraværsdage i projektperioden. I 12 måneders perioden før projektet startede, blev der til kommunen anmeldt 3 forflytningsskader. 2 af dem gav fravær, henholdsvis 2 og 14 dage. I projektperioden blev der også anmeldt 3 arbejdsskader, men ingen af dem gav fravær. Side 29

31 Øvrige effekter af indsatsen Smerter og ubehag i bevægeapparatet Der er i spørgeskemaet spurgt ind til oplevede besvær (smerter og ubehag) de seneste 12 måneder i ryg, nakke/skuldre, knæ og håndled. Spørgeskemaet er udfyldt ved indsatsens start i september 2011 og igen ved afslutning af indsatsen i september Respondenternes svar inddeles i 2 kategorier (0,1), 0 = slet ikke og ja, 1-7 dage. 1 = ja, 8 dage hver dag. Det vil altså sige, at respondenten skal have haft besvær mere end 7 dage, før det tæller med som besvær i beregningerne. Lænderyg Figur 11 viser andelen med lænderygbesvær målt ved projektets start og afslutning. Besvær dækker her smerte eller ubehag varende mere end 7 dage indenfor det sidste år. En ganske stor del af de ansatte har besvær i lænderyggen. Som figur 11 viser, har 49 % ved start og 29 % ved slut besvær i mere end 7 dage indenfor det seneste år. Ved statistiske beregninger fås en odds ratio på 0,43 (0,24-0,77) med en p-værdi på 0,005, se Tabel 10. Ændringen er dermed statistisk signifikant, og projektets indsats har forebygget besvær i lænderyg i mere end 7 dage om året. Figur 11. Andel med besvær i lænderyg i mere end 7 dage indenfor det sidste år. før slut besvær + besvær - besvær + besvær Besvær i lænderyg Procent Graphs by før-eftergruppe Side 30

32 Tabel 10. Antal medarbejdere med besvær de sidste 12 måneder i lænderyg, nakke/skuldre, knæ og håndled ved projektets start og afslutning. Projekt Kompetente Forflytninger i Slagelse Kommune. Slagelse Kommune, September 2011 (før) September 2012 (efter) Besvær Antal Antal Total OR* p-værdi** Sikkerhedsgrænser^ Lænderyg Nej ,43 0,005^^ 0,24 0,77 Ja Nakke eller skuldre Nej ,49 0,018^^ 0,27 0,88 Ja Knæ Nej ,81 0,509 0,43 1,51 Ja Håndled Nej ,60 0,231 0,26 1,39 Ja *=Odds ratio, **= Sandsynligheden for at udfaldet er tilfældigt, ^=95 % sikkerhedsgrænser, ^^=signifikant Respondenterne der har svaret ja, til at have haft lænderygbesvær indenfor det seneste år, er blevet bedt om at angive deres gennemsnitlige smertegrad indenfor de seneste 3 måneder og indenfor de seneste 7 dage. Dette på en skala fra 1-10, fra slet ingen smerte til værst mulig smerte. Sammenligning af graden af smerter ved start og slut, viser ingen forskel i smerte intensiteten. 21 personer havde ved start opsøgt læge det sidste år på grund af besvær i lænderyg. Dette tal faldt til 9 i projektperioden, faldet i antallet, der har opsøgt læge på grund af lænderygbesvær, er signifikant (p=0,017), se Tabel 11. Ved start af projektets indsats oplyser 9 personer, at de har haft fravær det sidste år på grund af rygbesvær. I alt har de haft 123 fraværsdage henholdsvis 1, 3, 3, 7, 10, 12, 25, 30 og 35 dage. Ved afslutning af projektets indsats et år senere, oplyser kun 3 personer, at de indenfor det sidste år har haft fravær på grund af rygbesvær. I alt har de haft 22 fraværsdage henholdsvis 4, 5 og 13 dage. Side 31

33 Tabel 11. Lægebesøg og fravær som følge af besvær i lænderyg, nakke/skuldre, knæ og håndled ved projektets start og afslutning. Projekt Kompetente Forflytninger i Slagelse Kommune. Slagelse Kommune, Lægebesøg m. rygbesvær September 2011 (før) September 2012 (efter) Antal Antal Total OR* p-værdi** Sikkerhedsgrænser^ Ja Nej ,84 0,017^^ 1,20-6,71 Fravær m. rygbesvær Ja Nej ,03 0,058 0,92-9,96 Lægebesøg m. nakke/skuldre Ja Nej ,06 0,131 0,81-5,28 Fravær m. nakke/skuldre Ja Nej ,03 0,267 0,58-7,13 Lægebesøg m. knæbesvær Ja Nej ,87 0,771 0,34-2,21 Fravær m. knæbesvær Ja Nej ,38 0,649 0,35-5,41 Lægebesøg m. håndled Ja Nej ,55 0,437 0,12-2,48 Fravær m. håndled Ja Nej ,03 0,972 0,19-5,48 *=Odds ratio, **=Sandsynligheden for at udfaldet er tilfældigt, ^=95 % sikkerhedsgrænser, ^^=signifikant Nakke og skuldre Figur 12 viser andelen med nakke- eller skulderbesvær varende mere end 7 dage målt ved projektets start og afslutning. En ganske stor del af de ansatte har nakke- eller skulderbesvær. Som Figur 12 viser, har 43 % ved start og 27 % ved slut besvær i mere end 7 dage indenfor det seneste år. Ved statistiske beregninger fås en odds ratio på 0,49 (0,27-0,88) med en p-værdi på 0,018, se Side 32

34 Tabel 10. Ændringen er dermed statistisk signifikant, og projektets indsats har forebygget nakkeeller skuldrebesvær i mere end 7 dage om året. Figur 12. Besvær i nakke eller skuldre i mere end 7 dage indenfor det sidste år. før slut besvær + besvær - besvær + besvær Besvær i nakke eller skuldre Procent Graphs by før-eftergruppe Respondenterne, der har svaret ja til at have besvær i nakken/skuldrene indenfor det seneste år, er blevet bedt om at angive deres gennemsnitlige smertegrad indenfor de seneste 3 måneder og indenfor de seneste 7 dage. Dette på en skala fra 1-10, fra slet ingen smerte til værst mulig smerte. Sammenligning af intensiteten af besvær i nakke eller skuldre ved start og slut viser signifikant (p=0,040) mindre besvær de sidste 7 dage ved projektets slutmåling. Der var ingen forskel i besvær de sidste 3 måneder. Ved start af projektets indsats oplyser 7 personer, at de har haft fravær det sidste år på grund af besvær i nakke eller skuldre. I alt har de haft 67 fraværsdage henholdsvis 3, 3, 5, 5, 7, 14 og 30 dage. Ved afslutning af projektets indsats et år senere, oplyser kun 4 personer, at de indenfor det sidste år har haft fravær på grund af besvær i nakke eller skuldre. I alt har de haft 14 fraværsdage henholdsvis 2, 2, 3 og 7 dage. Knæ Figur 13 viser andelen med besvær i knæ varende mere end 7 dage målt ved projektets start og afslutning. 30 % ved start og 26 % ved slut har haft knæbesvær i mere end 7 dage indenfor det seneste år. Odds Ratioen estimeres til 0,81 (0,43-1,51) med en p-værdi på 0,509, se Tabel 10. Ændringen er dermed ikke statistisk signifikant, og faldet på 4 % i knæbesvær kan skyldes statistiske tilfældigheder. Side 33

35 Figur 13. Besvær i knæ i mere end 7 dage indenfor det sidste år. før slut Graphs by før-eftergruppe - besvær + besvær - besvær + besvær Besvær i knæ Percent Percent Respondenterne, der har svaret ja til at have besvær i knæene indenfor det seneste år, er blevet bedt om at angive deres gennemsnitlige smertegrad indenfor de seneste 3 måneder og indenfor de seneste 7 dage. Dette på en skala fra 1-10 fra slet ingen smerte til værst mulig. Sammenligning af intensiteten af knæbesvær ved start og slut viser ingen signifikant forskel, hverken de sidste 3 måneder eller de sidste 7 dage. Ved opstart af projektets indsats oplyser 3 personer, at de har haft fravær det sidste år på grund af knæbesvær. I alt har de haft 26 fraværsdage henholdsvis 1, 5, og 20 dage. Ved afslutning af projektets indsats, et år senere, oplyser 3 personer, at de indenfor det sidste år har haft fravær på grund af knæbesvær. I alt har de haft 155 fraværsdage henholdsvis 2, 3 og 150 dage. Personen som havde 150 fraværsdage, var udsat for en arbejdsulykke under en forflytning inden projektet startede. Håndled Figur 14 viser andelen med besvær i håndled i mere end 7 dage målt ved projektets start og afslutning. 16 % ved start og 10 % ved slut har haft besvær i håndled i mere end 7 dage indenfor det seneste år. Ændringen er ikke statistisk signifikant (p=0,231), og faldet på 6 % i besvær i håndled kan skyldes statistiske tilfældigheder, se evt. Tabel 10. Side 34

36 Figur 14. Besvær i håndled i mere end 7 dage indenfor det sidste år. før slut besvær + besvær - besvær + besvær Besvær i håndled Percent Graphs by før-eftergruppe Respondenterne, der har svaret ja til at have haft besvær i håndleddene indenfor det seneste år, er blevet bedt om at angive deres gennemsnitlige smertegrad indenfor de seneste 3 måneder og indenfor de seneste 7 dage. Dette på en skala fra 1-10 fra slet ingen smerte til værst mulig. Sammenligning af intensiteten af håndledsbesvær ved start og slut viser ingen signifikant forskel, hverken de sidste 3 måneder eller de sidste 7 dage. Ved start af projektets indsats oplyser 5 personer, at de har haft fravær det sidste år på grund af besvær i håndled. I alt har de haft 60 fraværsdage henholdsvis 1, 1, 10, 20 og 28 dage. Ved afslutning af projektets indsats et år senere oplyser 3 personer, at de indenfor det sidste år, har haft fravær på grund af besvær i håndled. I alt har de haft 21 fraværsdage henholdsvis 5, 5 og 11 dage. Delkonklusion Der er generelt en stor del af de ansatte, der oplever besvær i bevægeapparatet. Andelen af personer, der oplever besvær i mere end 7 dage, det seneste år, er for lænderyggen faldet fra 49 % til 29 %. Forskellen er statistisk signifikant (p= 0,005). Andelen med nakke-/skulderbesvær over 7 dage er faldet fra 43 % til 27 %. Forskellen er statistisk signifikant (p=0,018). Andelen med knæbesvær over 7 dage det sidste år er faldet fra 30 % til 26 %. Forskellen er ikke statistisk signifikant (p=0,509). Andelen med besvær i håndled, det sidste år, er faldet fra 16 % til 10 %. Forskellen er ikke statistisk signifikant (p=0,231). Spørgeskemaerne ved start og slut kortlagde graden af besvær på en skala fra 1-10 de sidste 3 måneder og de sidste 7 dage. Der blev fundet signifikant mindre nakke-/skulder be- Side 35

37 svær de sidste 7 dage (p=0,040). Hvad angår lænderyg, knæ og håndled er der ikke fundet signifikante ændringer i graden af smerte. Signifikant færre personer havde ved slut opsøgt læge det sidste år på grund af besvær i lænderyg (p=0,017). For nakke/skuldre, knæ og håndled var der ingen forskel. Antal fraværsdage på grund af besvær i lænderyg er faldet med 101 dage, for nakke-/skulderbesvær er fraværet faldet med 53 dage, for knæbesvær er fraværet steget med 129 dage (en person havde 150 fraværs dage på grund af en arbejdsskade under forflytning før projektet) og for besvær i håndled, er fraværet faldet med 39 dage. Fraværet har været fordelt over forholdsvis få personer. 9 personer havde, året før projektet startede, haft fravær på grund af besvær i lænderyg. 3 personer har haft fravær under projektet. 7 personer havde, året før projektet startede, haft fravær på grund af besvær i nakke/skuldre. 4 personer har haft fravær under projektet. 3 personer har haft fravær pga. knæbesvær både før og under projektet. 5 personer havde året før projektet startede, haft fravær på grund af besvær i håndled. 3 personer har haft fravær under projektet. Side 36

38 Anvendelse af hjælpemidler Der ses generel stor anvendelsesgrad af hjælpemidler hos målgruppen. 87 % oplyser i september 2011, at de bruger hjælpemidler, når de forflytter en borger på en typisk dag. Tilsvarende oplyser 88 %, at de bruger hjælpemidler i september Forskellen i anvendelsesgraden før og efter er ikke statistisk signifikant (p = 0,91). Projektet har på kurserne og under besøgene i hjemmene haft fokus på brugen af algoritmer og forflytningshjælpemidler. Derfor er det relevant at se på anvendelsesgraden af specifikke hjælpemidler. Spilerdug 27 medarbejdere oplyste, ved start, at de ikke havde brugt spilerdug de sidste 7 dage. Ved indsatsperiodens afslutning oplyste kun 17 personer, at de ikke havde brugt spilerdug de sidste 7 dage. Ved en logistisk regression ses en odds ratio på 1,71 og en p-værdi på 0,14, Tabel 12. Der er altså flere personer, ved indsatsens slutning, som bruger spilerdug, men resultatet er dog ikke statistisk signifikant. Spilerdug har haft en central plads både på algoritmerne, i undervisningen og under besøgene i hjemmene. Stålift 39 medarbejdere oplyser, ved indsatsens start, at de ikke har brugt stålift indenfor de sidste 7 dage. Ved indsatsens afslutning er der kun 26 personer, som oplyser, at de ikke har brugt stålift. Ved logistisk regression ses en odds ration på 1,58 og en p-værdi på 0,18, Tabel 12. Der er altså flere personer, ved indsatsens slutning som har brugt stålift, men resultatet er ikke statistisk signifikant. Det fundne resultat er dog interessant set i forlængelse af, at projektet har haft stor fokus på, hvornår det var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at forflytte en borger over stående. Toiletstol med kip 43 medarbejdere oplyser ved indsatsens start, at de ikke har brugt toiletstol med kip indenfor de sidste 7 dage. Ved indsatsens afslutning er der kun 30 personer, som oplyser, at de ikke har brugt toiletstol med kip. Ved logistisk regression ses en odds ratio på 2,09 og en p-værdi på 0,03, Tabel 12. Der er altså flere personer, ved indsatsens slutning, som har brugt toiletstol med kip, og resultatet er statistisk signifikant. Det fundne resultat kan skyldes indsatsen i projekt Kompetenet forflytninger i Slagelse Kommune, men kan også skyldes det tidligere projekt vedrørende en eller to medarbejdere ved brug af loftlift. Andre hjælpemidler I forhold til anvendelsen af andre hjælpemidler, herunder gulvlift, loftlift, vendelagen, drejetårn og andre hjælpemidler ses ingen statistiske signifikante forskelle i anvendelsen fra start til slut på indsatsperioden. Side 37

39 Tabel 12. Brug af hjælpemidler før og efter projekt Kompetente Forflytninger i Slagelse Kommune. Slagelse Kommune, September 2011 (før) September 2012 (efter) Hjælpemiddel Antal Antal Total OR* p-værdi** Sikkerhedsgrænser^ Spilerdug Nej ,71 0,14 0,83-3,51 Ja Stålift Nej ,58 0,18 0,81 3,07 Ja Toiletstol med tip Nej ,09 0,03 1,06 4,15 Ja *=Odds ratio, logistisk regression **= Sandsynligheden for at udfaldet er tilfældigt ^=95 % sikkerhedsgrænser Kendskab og holdning til forflytninger I spørgeskemaet er de ansatte blevet spurgt til, hvad de mener kan hindre brugen af hjælpemidler til forflytning. Besvarelserne er gennemlæst og inddelt i kategorier. Herunder præsenteres de hyppigst angivne forhindringer: For lidt plads i hjemmet (for mange møbler i hjemmet) Gulvtæpper Borger nægter Borger med mange smerter Sygdommens naturhistorie Borger er vred, aggressiv, angst eller voldelig Ventetid på hjælpemidler 2 hjælpere i stedet for 1 hjælper Borgers ressourcer Hvis borger skal holdes aktiv for at bevare funktion Projektet har arbejdet med alle disse angivne hindringer for brugen af hjælpemidler, derunder også med holdningen til og anvendelsen af hjælpemidler. Til at beskrive holdningen til hjælpemidler skulle respondenterne erklære sig meget uenig, uenig, enig eller meget enig i forskellige udsagn. I databearbejdningen er bevægelserne mellem de 4 kategorier synliggjort via lagkage diagrammer for data fra september 2011 og september Uoplyste er medtaget i diagrammerne. a. Jeg har tilstrækkelig viden om det naturlige bevæge mønster. Side 38

40 I dette udsagn erklærer 88 % sig meget enige eller enige i 2011 og 91 % i 2012, Figur 14. Lidt flere medarbejdere fra Slagelse aften erklærer sig uenige i udsagnet ved projektets afslutning end i de øvrige distrikter, Figur 15. Figur 14. Jeg har tilstrækkelig viden om det naturlige bevægemønster. Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune. Før. Efter % 4.1% 8.8% 4.1% 2.9% 1.0% 27.55% 63.27% 72.55% Meget uenig Enig Uoplyst Uenig Meget enig Lagkager: før=2011, efter=2012. Side 39

41 Figur 15. Jeg har tilstrækkelig viden om det naturlige bevægemønster. Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune. Skælskør by 3.6% 3.6% 21.4% Slagelse vest 30.4% 2.2% 4.3% 71.4% 63.0% Slagelse aften 4.2% 12.5% 29.2% 54.2% Meget uenig Enig Uoplyst Uenig Meget enig Graphs by (Beskæftigelsessted) 2012 b. Jeg har tilstrækkelig viden og erfaring til at kunne forflytte manuelt. I dette udsagn erklærer 76 % sig meget enige eller enige i 2011 og 89 % i 2012, Figur 16. Lidt flere medarbejdere fra Slagelse aften erklærer sig uenige i udsagnet ved projektets afslutning end i de øvrige distrikter, Figur 17. Side 40

42 Figur 16. Jeg har tilstrækkelig viden og erfaring til at kunne forflytte manuelt. Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune. Før Efter 5.9% 1,0% 2.9% 19.6% 4.1% 6.1% 1.0% 11.2% 70.6% 77.6% Meget uenig Enig Uoplyst Uenig Meget enig Lagkage:Før=2011, Efter=2012. Figur 17. Jeg har tilstrækkelig viden og erfaring til at kunne forflytte manuelt. Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune. skælskørby slagelsevest 3.6% 4.3% 4.3% 14.3% 3.6% 6.5% 2.2% 78.6% 82.6% slagelseaften 4.2% 16.7% 12.5% 66.7% Meget uenig Enig Uoplyst Uenig Meget enig Graphs by (Beskæftigelsessted) 2012 Side 41

43 c. Der er som regel tid nok til at bruge hjælpemidler til forflytning. I dette udsagn erklærer 60 % sig meget enige eller enige i 2011 og 66 % i 2012, Figur 18. Der er kun minimal forskel på svarene fra de 3 distrikter ved projektets afslutning, Figur 19. Figur 18. Der er som regl tilstrækkelig tid til at bruge hjælpemidler under forflytning. Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune. Før Efter 2,0% 3.9% 6.9% 34.3% 5.1% 8.2% 2.0% 26.5% 52.9% 58.2% Lagkage: Før=2011, Efter=2012. Meget uenig Enig Uoplyst Uenig Meget enig Side 42

44 Figur 19. Der er som regel tilstrækkelig tid til at bruge hjælpemidler under forflytning. Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune. Skælskør by 3.6% 10.7% 28.6% Slagelse vest 4.3% 4.3% 4.3% 23.9% 57.1% 63.0% Slagelse aften 8.3% 12.5% 29.2% 50% Meget uenig Enig Uoplyst Uenig Meget enig Graphs by (Beskæftigelsessted) 2012 d. Hjælpemidler er som regel nyttige til forflytning. I dette udsagn erklærer 96 % sig meget enige eller enige i 2011 og 93 % i 2012, Figur 20. Der er kun minimal forskel på svarene fra de 3 distrikter ved projektets afslutning, Figur 21. Side 43

45 Figur 20. Hjælpemidler er som regel nyttige til forflytning. Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune. Før Efter 1.0% 6.1% 2.9% 1.0% 36.3% 33.7% 59.8% 59.2% Meget uenig Enig Uoplyst Uenig Meget enig Lagkage: Før=2011, Efter=2012. Figur 21. Hjælpemidler er som regel nyttige til forflytning. Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune. Skælskør by Slagelse vest 32.1% 3.6% 64.3% 2.2% 6.5% 32.6% 58.7% Slagelse aften 8.3% 37.5% 54.2% Meget uenig Meget enig Enig Uoplyst Graphs by (Beskæftigelsessted) 2012 Side 44

46 e. Det er synd for borger at blive forflyttet med personlift. I dette udsagn erklærer 84 % sig meget uenig eller uenige i 2011 og 83 % i 2012, Figur 22. En større andel af medarbejderne fra Slagelse aften erklærer sig meget uenige i, at det er synd for borgeren at blive forflyttet med personlift end fra de øvrige 2 distrikter ved projektets afslutning, Figur 23. Figur 22. Det er synd for borgeren at blive forflyttet med personlift. Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune. Før Efter 5.9% 4.9% 4.9% 35.3% 2.0% 9.2% 6.1% 37.8% 49.0% 44.9% Meget uenig Enig Uoplyst Uenig Meget enig Lagkage: Før=2011, Efter=2012. Side 45

47 Figur 23. Det er synd for borgeren at blive forflyttet med personlift. Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune. Skælskør by Slagelse vest 3.6% 7.1% 32.1% 57.1% 6.5% 4.3% 13.0% 30.4% 45.7% Slagelse aften 8.3% 4.2% 29.2% 58.3% Meget uenig Enig Uoplyst Uenig Meget enig Graphs by (Beskæftigelsessted) 2012 f. Jeg bliver som regel instrueret i brugen af hjælpemidler til forflytning. I dette udsagn erklærer 73 % sig enige i 2011 og 66 % i 2012, Figur 24. Medarbejderne fra Slagelse vest erklærer sig oftere meget enige eller enige i, at de som regel bliver instrueret i brugen af hjælpemidler end medarbejderne fra de øvrige 2 distrikter ved projektets afslutning, Figur 25. Side 46

48 Figur 24. Jeg bliver som regel instrueret i brugen af hjælpemidler til forflytning. Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune. Før Efter 5,0% 5.1% 8.8% 1.0% 21.6% 11.2% 2.0% 26.5% 63.7% 55.1% Meget uenig Enig Uoplyst Uenig Meget enig Lagkager: Før=2011, Efter=2012. Figur 25. Jeg bliver som regel instrueret i brugen af hjælpemidler til forflytning. Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune. Skælskør by 7.1% 7.1% 39.3% Slagelse vest 4.3% 4.3% 13.0% 15.2% 46.4% 63.0% Slagelse aften 4.2% 12.5% 33.3% 50% Meget uenig Enig Uoplyst Uenig Meget enig Graphs by (Beskæftigelsessted) 2012 Side 47

49 g. Det er vigtigt for min nærmeste leder, at jeg forflyttet på en sikker måde. I dette udsagn erklærer 95 % sig enige i 2011 og 93 % i 2012, Figur 26. Der er kun minimal forskel på svarene fra de 3 distrikter ved projektets afslutning, Figur 27. Figur 26. Det er vigtigt for min nærmeste leder at jeg forflytter på en sikker måde. Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune. Før Efter 2.9% 2.0% 4.1% 2.0% 1.0% 33.3% 32.7% 61.8% 60.2% Meget uenig Enig Uoplyst Uenig Meget enig Lagkage: Før=2011, Efter=2012. Side 48

50 Figur 27. Det er vigtigt for min nærmeste leder at jeg forflytter på en sikker måde. Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune. Skælskør by Slagelse vest 3.6% 3.6% 25% 67.9% 4.4% 2.2% 32.6% 60.9% Slagelse aften 4.2% 4.2% 41.7% 50% Meget uenig Enig Uoplyst Uenig Meget enig Graphs by (Beskæftigelsessted) 2012 h. Jeg er blevet oplyst om Slagelse Kommunes retningslinjer på forflytningsområdet. I dette udsagn erklærer 86 % sig enige i 2011 og 91 % i 2012, Figur 28. Der er kun minimal forskel på svarene fra de 3 distrikter ved projektets afslutning, Figur 29. Side 49

51 Figur 28. Jeg er oplyst om Slagelse Kommunes retningslinjer på forflytningsområdet. Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune. Før Efter 3.9% 4.1% 4.1% 21.6% 1.0% 8.8% 28.6% 1.0% 64.7% 62.2% Meget uenig Enig Uoplyst Uenig Meget enig Lagkage: Før=2011, Efter=2012. Figur 29. Jeg er oplyst om Slagelse Kommunes retningslinjer på forflytningsområdet. Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune. Skælskør by Slagelse vest 3.6% 4.3% 2.2% 3.6% 2.2% 28.6% 28.3% 64.3% 63.0% Slagelse aften 8.3% 4.2% 29.2% 58.3% Meget uenig Enig Uoplyst Uenig Meget enig Graphs by (Beskæftigelsessted) 2012 Side 50

52 Delkonklusion Der ses generel stor anvendelsesgrad af hjælpemidler hos målgruppen. 87 % oplyser i september 2011, at de bruger hjælpemidler, når de forflytter en borger på en typisk dag. Tilsvarende oplyser 88 %, at de bruger hjælpemidler i september I anvendelsen af specifikke hjælpemidler ses en statistisk signifikant stigning i anvendelsen af toiletstol med kip (p=0,03). Henholdsvis 10 og 13 personer rapporterer mere brug af spilerdug og stålift ved slutmålingen sammenholdt med start. Ændringen er ikke statistisk signifikant. I forhold til kendskab og holdning til hjælpemidler ses positive tendenser, hvad angår: - viden om det naturlige bevægemønster. - viden og erfaring i forhold til at udføre manuelle forflytninger. - oplevelse af at have tid nok til at kunne bruge hjælpemidler. - at være orienteret om Slagelse Kommunes retningslinjer for forflytning. Side 51

53 Interviewresultater Afslutningsvis blev der afholdt 3 interviews et i hvert distrikt. Formålet var at blive klogere på, hvordan projektet var blevet oplevet, og om forflytningsalgoritmerne skal anvendes i fremtiden i distrikterne. Følgende temaer berøres nedenfor: vurdering af forflytninger, udfordringer og fremtiden. Vurdering af forflytninger Projektet har via forflytningsalgoritmerne, kurserne og hjemmebesøgene forsøgt, at sætte fokus på at vurdere, hvilke forflytninger, der kan være uhensigtsmæssige, og hvilke der er uproblematiske. Grundtanken har været, at første skridt i det forebyggende forflytningsarbejde må være, at kunne skelne mellem hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige forflytninger. Først når det vides, at en forflytning er potentiel skadelig, giver det mening at komme med anvisninger for, hvordan en forflytning skal udføres. Deltagerne i interviewene blev spurgt om deres oplevelse af projektets fokus på vurdering af forflytninger. Herom udtaler de: Det har været et godt projekt. Jeg tænker meget på algoritmerne. Kollegaerne kommer stadig til mig, og vi bruger algoritmerne. Vi bliver ved med at køre på, indtil vi har løsningen Vi tænker anderledes nu Forflytningsinstruktør. Det er nemmere at løse et problem med en stifinder. Leder. Nu handler vi mere forsvarligt. Medarbejder. Algoritmerne har gjort det nemmere at vurdere forflytninger. Der har ikke tidligere været så meget fokus på arbejdsmiljø og forflytning. Vi har også brugt mere tid, end vi plejer, på det og vores leder har været god til at bakke os op. Planlæggerne er også blevet bedre til at sætte tid af til de hjem, hvor der er problemer med forflytning. Det har kunnet lade sig gøre, da der fulgte penge med projektet. Forflytningsinstruktør. Både ledere, forflytningsinstruktører og medarbejdere har oplevet projektets fokus på arbejdsmiljø og forflytning positivt. Der er desuden enighed om, at algoritmerne gør det nemmere og mere konkret, at vurdere om en forflytning er potentielt sundhedsskadelig. Udfordringer Der har været forskellige udfordringer i projektet. Formidling af beslutninger, som blev truffet i projektgruppen, til medarbejderne i de deltagende virksomheder, var indimellem en udfordring. Informanterne udtaler: Det var svært at forudse hvad og hvor meget projektet indeholdt Leder. Oplevede I, at vi skiftede fokus undervejs i projektet og tilbød at tage med medarbejdere ud som havde gener og besvær? Interviewer. Nej. Planlægger. Møderne har været særskilte. Ledere på et møde og forflytningsinstruktører på et andet møde osv. Så jeg har savnet fælles koordinering, så alle har hørt det samme. Vi er optaget af noget forskelligt i hverdagen Leder. Side 52

54 Vi skal blive bedre til at bruge Elken (luftpude til op fra gulv). Planlægger. Hvad er Elken for noget? Medarbejder. Avaleo Omsorg har fungeret meget langsomt på de nye telefoner. Det har betydet, at brugen af algoritmerne på telefonen ikke er slået helt igennem. Informanterne udtaler: Det (smartphone) driller stadig, men det er bedre at låse den. Medarbejder. Det tager tid når den fryser. Medarbejder. Vi når det altid. Forflytningsinstruktør. Der arbejdes på problemet og vi ved det godt. Planlægger. Jeg har ikke brugt algoritmerne på telefonen, den virker jo ikke engang til journalnotat. Det har jeg altså ikke tid til. Medarbejder. Konsulentbesøg i hjemmene blev af nogle oplevet grænseoverskridende. Enkelte medarbejdere forsøgte at undgå at blive kikket i kortene, ved at blive færdig med forflytningerne, før det tidspunkt, hvor forflytningsinstruktør og konsulent kom for at observere forflytningen. Det var lidt grænseoverskridende første gang, I skulle med ud, men ellers var det ok. Medarbejder. Nogle følte at politiet var efter dem. Forflytningsinstruktør. Da du et sted viste os, hvordan spilerdug skal placeres, var det godt nu glemmer jeg det aldrig. Medarbejder. Der har også været enkelte, som ikke ville observeres, og jeg blev sur, da de havde lavet arbejdet, før den tid vi skulle komme. De ville ikke kikkes over skuldrene. Forflytningsinstruktør. Der er en skepsis i nogle grupper, måske er det der, der er nogle problemer. De emner må vi tage op til undervisning. Leder. Fremtiden Under interviewene blev der talt om, hvad der skulle ske med algoritmerne i fremtiden. Skulle algoritmerne begraves med projektet, eller ønskede distrikterne at arbejde videre med algoritmerne. De tre distrikter var enige om, at algoritmerne skulle anvendes fremover i forflytningsarbejdet. De udtalte: Ja de (algoritmerne) skal bruges i fremtiden. Alle. Hvis forflytningsinstruktørerne klædes på, kan de godt undervise videre. Der skal være opfølgning på de nye algoritmer. Superbrugeren på den elektroniske platform vil, sammen med forflytningsinstruktøren, være dem der bedst kan undervise videre. Leder. Vi forflytningsinstruktører vil helt sikkert bruge algoritmerne. Vi kan bruge dem overfor kollegaerne, når vi går ud og arbejder. Forflytningsinstruktør. Ja, det er et redskab til forflytningsinstruktørerne. Medarbejder. Vi skal fortsætte med algoritmerne. Vi er blevet mere bevidste om at bruge borgerens ressourcer. Forflytningsinstruktør. I er et godt team! Alle siger, det har været ok at have konsulent med. Attituden er vigtig, og det har været godt. Leder. Vi føler heller ikke så meget mere, at vi dunker kollegaerne i hovedet. Forflytningsinstruktør. Algoritmerne har gjort det nemmere at argumentere for gode forflytninger overfor kollegaerne. Jeg tager simpelthen bare algoritmen frem og gennemgår den med kollegaerne, når det bliver så konkret, er vi altid enige. Forflytningsinstruktør. Side 53

55 Delkonklusion Interviewene underbygger resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. Medarbejderne i de tre distrikter har oplevet det relevant, at sætte fokus på forflytning og arbejdsmiljø via algoritmerne. Algoritmerne har gjort det nemmere og mere konkret at vurdere hvilke forflytninger, der kan være forbundet med for stor belastning. Medarbejderne føler, at de nu i større stil end tidligere, udfører hensigtsmæssige forflytninger. Blandt udfordringerne i projektet har været kommunikation, teknologi og kulturen omkring at blive kikket i kortene af en kollega og en konsulent. De tre deltagende distrikter ønsker, at algoritmerne bruges i fremtiden. Algoritmerne vil kunne anvendes af forflytningsinstruktøren til at vurdere forflytninger, og som dialogredskab, når medarbejder og forflytningsinstruktør skal finde frem til hensigtsmæssige forflytninger hos konkrete borgere. Brug af algoritmer i fremtiden kræver løbende oplæring. Side 54

56 Procesevaluering Ved procesevalueringen stammer data fra de 98 besvarede spørgeskemaer, som blev samlet ind under 2. runde i september Der er generel stor tilfredshed med projektet. 79 % angiver, at de har fundet det godt, vældig godt eller fremragende at deltage i projektet. Mens ingen har fundet det mindre godt eller dårligt. 21 % har ikke besvaret spørgsmålet, Figur 30. Figur 30. Generelle oplevelse af at deltage i projekt Kompetente forflytninger. Slagelse Kommune % 8.16% 30.61% 39.8% fremragende godt vældig godt uoplyst Medarbejderne blev bedt om at sætte 3 ord på, hvorfor de vurderer projektet, som de gør. De følgende ord er dem, som medarbejderne brugte: brugbart, struktureret, lærerigt, nytænkning, projekt, undervisning, fokus, god dialog, godt, kompetent, mere viden og udveksling, mindre belastning på kroppen, positivt, reflektere, samarbejde, socialt, viden, konkret, lære, forståelse, gøre tingene ens, ideer, interessant, kende hinanden, kompetencer, man tænker, oplysende, forflytninger, forståeligt, opfølgning, blive bedre, daglig forflytningsinstruktør, eget velvære, erfaringer, forebygge skader, hjælp, opmærksomhed og se problemerne med andre øjne. Ordene stemmer overens med den positive vurdering af projektet. Til spørgsmålet om hvorvidt projektet har medvirket til at øge fokus på arbejdsmiljø i forbindelse med forflytninger, angiver 52 % at projektet i høj eller meget høj grad har bidraget hertil. Kun 32 % svarer neutralt, og 16 % undlod at svare, Figur 31. Side 55

57 Figur 31. Oplever du at projekt Kompetente forflytninger har sat yderligere fokus på arbejdsmiljø. Slagelse Kommune % 8.16% 31.63% 43.88% i meget høj grad neutral i høj grad uoplyst 60 % oplever, at projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune i høj grad eller i meget høj grad har øget deres kendskab til vurdering af forflytninger. 22 % er neutrale, 1 % svarer i ringe grad, og 16 % har ikke svaret på spørgsmålet, Figur 32. Side 56

58 Figur 32. Oplever du at projektet har øget dit kendskab til vurdering af forflytninger. Slagelse Kommune % 9.184% 1.02% 22.45% 51.02% i meget høj grad neutral uoplyst i høj grad i ringe grad 34 ud af 98 angiver aktive forflytningsinstruktører og fokus på arbejdsmiljø som positive forandringer under projektet. Samarbejde, færre fysiske belastninger, flere hjælpemidler og undervisning og kurser fremhæves af henholdsvis 30, 29, 28 og 25 som positive forandringer. Styrkelse af trivsel og arbejdsglæde fremhæves af 19 personer. Side 57

59 Diskussion Formål og design Projektets formål var, at nedbringe de forflytningsrelaterede arbejdsskader og det forflytningsrelaterede fravær via en ekstraordinær styrkelse af den helhedsorienterede forebyggende forflytningsindsats. Dette skulle imødekommes ved at: Udvikle og anvende 4 forflytningsalgoritmer på de 4 standard forflytninger ( liggende i seng til siddende på sengekant, seng til stol, længere tilbage i stol og fra gulv og op på stol ). Efterfølgende skulle omkostninger og besparelser estimeres. Projektets formål belyses via selvudfyldte spørgeskemaer, fraværsdata og ulykkesdata udtrukket fra administrationen før og efter interventionen. Projektet er designet som et quasi-eksperimentet med en måling før og efter interventionen. Der har ikke været en kontrolgruppe til projektets indsatsgruppe, hvilket betyder at eventuelle ændringer i effektparametrene, også kan skyldes andre ændringer i organisationen end dem, projektet har afstedkommet. Confounding kan altså ikke udelukkes. Der er i analysen af data ikke lavet en egentlig confoundinganalyse, som kontrollerer for confounding. Der er dog lavet en sammenligning af baggrundsvariablerne før og efter indsatsen, og her er ikke fundet væsentlige afvigelser. Flere andre risikofaktorer for besvær i bevægeapparatet såsom rygning, specifikke arbejdsstillinger, fritidsaktiviteter og psykosociale faktorer, blev ikke undersøgt i dette studie, og kan derfor ikke afvises at have påvirket resultaterne. Overordnet betragtet er projektets design anvendeligt til at belyse projektets formål. Rekruttering Udvælgelsen af studiepopulationen er foretaget på baggrund af en tidligere udarbejdet problemanalyserapport. Denne rapport udpegede hjemmeplejen som højrisikogruppe, hvad angår forflytningsrelaterede arbejdsskader. De tre hjemmepleje distrikter blev valgt primært ud fra 2 kriterier. 1. både område nord og område syd skulle repræsenteres i projektet. 2. der skulle ikke være andre større igangværende projekter. Resultater fra dette projekt kan generaliseres til social- og sundhedspersonale ansat i hjemmeplejen. Der bør udvises mere forsigtighed, hvis der generaliseres bredere til kommunalt ansat social- og sundhedspersonale. Studiepopulationen er ikke udvalgt efter, hvem der havde stort behov, stor motivation eller på anden måde stort forebyggelsespotentiale. Dette øger generaliserbarheden af projektets resultater. Dataindsamling Anvendelse af spørgeskema som metode indebærer en vis risiko for informationsbias. Dels er der i nogle spørgsmål risiko for, at respondenterne svarer det, som de mener, de bør svare, og svarene afspejler derfor ikke deres faktiske adfærd. Derudover er det kendt fra andre undersøgelser, at der ofte er systematiske fejl i besvarelserne. Mænd overvurderer således typisk deres højde, mens kvinder ofte undervurderer deres vægt. Derfor kan det tænkes, at BMI-beregningen i projektet er underestimeret. Recallbias kan opstå, når deltagerne skal huske tilbage og besvare, hvor mange dage de har haft smerter det seneste år. Ligesom der introduceres usikkerhed i besvarelserne af oplevede ulykker og fraværsdage indenfor det seneste år. Desuden har det for deltager- Side 58

60 ne været vanskeligt at estimere antallet af forflytninger og antallet af gange de anvender hjælpemidler. Derfor er det noget usikkert, hvorvidt dette tal er troværdigt. Eftersom tallene i undersøgelsen dog anvendes til at fortælle noget om udviklingen, skønnes det ikke at være problematisk for undersøgelsens resultater. Med henblik på at sikre kvaliteten og sammenligneligheden af spørgeskemaets oplysninger, blev der så vidt muligt anvendt spørgsmål, som allerede var valideret og brugt af forskningsinstitutioner. Til brug for måling af generel helbredstilstand blev brugt spørgsmål fra SF12v2. Desuden blev der i spørgeskemaet anvendt spørgsmål om brug af hjælpemidler og oplevet belastning ved forflytninger udviklet til NFA s FINALE-projekter og tværsnitsundersøgelsen Fysiske belastninger i plejearbejdet (2). Ved afdækning af holdning til hjælpemidler er spørgsmålene tidligere anvendt i MAKS-projektet og i projekt Fokus (17,18). Spørgsmålene vedrørende bevægeapparatsbesvær er formuleringsmæssigt fra Nordisk Ministerråds spørgeskema om bevægeapparatsbesvær, som er et sygdomsspecifikt redskab udviklet til at måle effekt af indsatser til forebyggelse af besvær i bevægeapparatet, herunder lænderygbesvær (19). Det vurderes derfor, at data omhandlende besvær i bevægeapparatet er af udmærket kvalitet. Ved udtræk fra det administrative system får man adgang til de indberettede data fra distrikterne. Disse udtræk er ofte behæftet med usikkerhed. I forhold til fraværsoplysninger vides det, at indberetningen i de forskellige kategorier ikke sker konsekvent. Derfor har vi valgt at kigge på alt fravær uanset registreret årsag til fraværet. Det vurderes dog, at en eventuelle misklassifikation af fraværsoplysninger vil være ensartet fordelt i før og efter data. Det vurderes derfor også, at en eventuel misklassifikation af fraværsoplysninger ikke er problematisk i forhold til denne undersøgelses resultater. I forhold til antallet af arbejdsulykker i forbindelse med forflytning ses der flere arbejdsulykker i spørgeskemaerne, end der ses i udtræk fra de administrative systemer. Forklaringen herpå kan være at social- og sundhedspersonalet og de administrative medarbejdere, som taster anmeldelserne ind, ikke har samme opfattelse af, hvad en arbejdsulykke i forbindelse med forflytning er. Forklaringen kan også være, at ikke alle medarbejdere får anmeldt deres arbejdsskade. Antallet af arbejdsulykker, udtrukket fra de administrative systemer, er formentlig lidt lavere end det faktiske antal arbejdsulykker i forbindelse med forflytning. Fordelen ved udtræk fra de administrative systemer er, at der ikke forekommer bortfald, samt at data er objektive og faktiske. Ved udtræk er der dog ingen mulighed for at spørge uddybende til eksempelvis årsager til fravær eller sammenhæng mellem fravær og ulykker. Her kan oplysninger fra spørgeskemaerne supplere. Data fra spørgeskemaerne er indtastet i indtastningsprogrammet EpiData. De enkelte variabler er i EpiData defineret, og der er lagt begrænsninger ind, så kun de værdier, som giver mening, kan tastes i de relevante felter. EpiData-filen er transformeret til en STATA fil. Data materialet er derefter yderligere renset og gennemgået for fejl af databehandler. Data fra registrene er leveret i excel. Respondenternes navn og cpr-nr. er brugt til at identificere personerne på tværs af udtræk over arbejdsskader, fraværsopgørelsen og i spørgeskemadata. Efterfølgende er alle oplysninger, der kan identificere respondenterne, slettet. Med henblik på at belyse projekts effekter, erfaringer og proces fra et kvalitativt perspektiv, foretages interviews med ledere, planlæggere, forflytningsinstruktører og medarbejdere efter endt intervention. Interviewene er semistrukturerede, og der anvendes interview- Side 59

61 guide. Dette for at sikre at diskussionen kommer til at omhandle de væsentlige emner. Fokusgruppeinterview giver mulighed for at få nye og ukendte aspekter frem, og mulighed for at informanterne kan supplere hinanden. Det blev oplevet som en fordel for interviewerne under interviewet, at intervieweren havde stort kendskab til projektet. Det kan dog ikke afvises, at informanterne af høflighedshensyn undlod at bringe kritik af projektet på banen. Resultater Svarprocent og baggrundsvariabler En svarprocent på henholdsvis 84 % og 86 % ved start og slut er fint. Der er ikke udarbejdet analyser på respondenter kontra non-respondenter for at kortlægge, om respondenterne afskiller sig fra non-respondenterne. Sammenligningerne af hvordan respondenterne fordeler sig på baggrundsvariablerne viser, at respondenterne ved start og slut er stort set ens, hvad angår køn, BMI, uddannelse, anciennitet, arbejdstid pr uge og antal forflytninger. Der er dog kun knap 40 %, som angiver at være overvægtige. Dette synes lavt, nye tal fra 2012 viser, at 58 % af danskerne er overvægtige. Da BMI ikke synes at variere betydeligt fra start til slut, er det rimeligt at antage, at medarbejdernes faktiske vægt heller ikke har ændret sig væsentligt i projektperioden. Den gennemsnitlige alder er, på det ene år indsatsen varede, steget med 2,6 år, fra 46,7 år til 49,3 år. Dette kan skyldes, at yngre medarbejdere har fratrådt deres arbejde, eller at ældre medarbejdere er blevet ansat. Der er også enkelte personer, som ikke har oplyst deres alder. Forflytningsalgoritmerne Udviklingen af forflytningsalgoritmerne skete i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen bestod af både forflytningsinstruktør, trænende terapeut, hjælpemiddelterapeut og arbejdsmiljøterapeut. Denne brede sammensætning skulle sikre, at mange faglige hensyn og vinkler blev imødekommet i forflytningsalgoritmerne. Arbejdsgruppens medlemmer havde desuden, projektet igennem, stor nytte af at have fået kontakter på tværs i organisationen. Dilemmaet, omkring personalets arbejdsmiljø kontra borgerens træning i daglige forflytninger, blev synliggjort, og specielt for trænende terapeuter var dette en ny erkendelse. Da de sidste 5 algoritmer først blev udviklet ved projektets afslutning, har de ikke kunnet bidrage til projektets effekt, og de er af samme grund ikke behandlet i denne evaluering. Tilgængeligheden til algoritmerne er naturligvis afgørende for brugen af dem. På denne baggrund blev det besluttet, at algoritmerne skulle placeres elektronisk på medarbejdernes nye arbejdstelefoner (smartphone). Det blev også besluttet, at det primært var forflytningsinstruktøren, som skulle anvende algoritmerne, og medarbejderne fortsat skulle forflytte jævnfør forflytningsbeskrivelsen. I akutte tilfælde hvor forflytningsbeskrivelsen ikke kunne anvendes, skulle medarbejderne anvende forflytningsalgoritmerne til at afklare, hvilken forflytningsteknik de så skulle anvende. Betjeningen af algoritmerne på arbejdstelefonerne fungerede ikke optimalt. De nye arbejdstelefoner var langsomme, frøs fast og skulle genstartes. Dette har naturligvis haft en afsmittende effekt på, i hvilken grad medarbejderne anvendte algoritmerne på telefonerne. Forflytningsinstruktørerne anvendte papirudgaven af forflytningsalgoritmerne i stedet for den elektroniske udgave. Ovenstående er nok hovedforklaringen på, hvorfor det ikke lykkedes at få 80 % af medarbejderne til at anvende forflytningsalgoritmerne. Det er besluttet, at hele Center Side 60

62 for Sundhed og Omsorg (Ældreområdet) i fremtiden skal anvende forflytningsalgoritmerne til at vurdere forflytninger ud fra, når de teknologiske udfordringer er løst. Økonomiske analyser Omkostningerne til indsatsen er estimeret ud fra gennemsnits takster på medarbejdernes timeløn. Andre omkostninger, som f.eks. projektlederens tidsforbrug på planlægning af indsatsen, er skønnet. Dermed skal omkostningerne til indsatsen ikke tages som udtryk for en eksakt pris, men som bedste skøn. Estimaterne af omkostningerne til indsatsen er ikke udtryk for, hvad det vil koste at drive indsatsen videre. Dette skyldes, at de store omkostninger, som har været forbundet med udviklingen af algoritmerne, er medtaget i estimaterne af omkostningerne til indsatsen. Det vil altså være væsentlig billigere at bibeholde indsatsen, end det var at starte den. Besparelserne forbundet med indsatsen er vanskelige at gøre op, da data materialet er begrænset. Der var 7 selvrapporterede arbejdsskader året før projektstart. Heraf gav 5 fravær på henholdsvis 5, 7, 8, 20 og 35 dag. Plus at en af skaderne gav yderligere 150 fraværsdage det følgende år. Der blev anmeldt 3 arbejdsskader, hvoraf 2 gav fravær, henholdsvis 2 og 14 dage. I projektåret var der 6 selvrapporterede arbejdsskader, hvoraf 2 gav fravær på henholdsvis 2 og 3 dage. Der blev anmeldt 3 arbejdsskader, hvoraf ingen gav fravær. Meget tyder på, at arbejdsskader og fravær er positivt påvirket af projektet. Da effekten er målt bagud og under hele indsatsperioden, kan det med rimelighed forventes, at projektets effekt på fravær og arbejdsskader vil vokse. Det Nationale Forskningscenter i Arbejdsmiljø skønnede i 2007, at omkring 1/3 af fraværet i ældreplejen skyldes det fysiske arbejdsmiljø. Det Nationale Forskningscenter i Arbejdsmiljø observerede i øvrigt store forskelle i fraværet blandt de 35 deltagende danske kommuner. Tolkningen af dette var, at der var et stor forebyggelsespotentiale (20). Øvrige effekter Projektets øvrige effekter er målt blandt andet via besvær i lænderyg, nakke/skuldre, knæ, håndled og lægebesøg. Det Nationale Forskningscenter i Arbejdsmiljø har tidligere angivet graden af besvær blandt Social- og Sundhedspersonalet til 46,6 % for lænderyggen, 49,5 % for nakke/skuldre og 23 % for knæ (2). Under dette projekt har besvær i lænderyggen flyttet sig fra 48,5 % til 28,9 %. Besvær i nakke/skuldre er gået fra 43 % til 26,8 % og knæ fra 29,7 % til 25,5 %. Det ses altså, at det er lykkedes under projektet at bringe geneniveauet for lænderyg og nakke/skuldre væsentlig længere ned end landsgennemsnittet. Set i dette lys er det også kun forventeligt at se et signifikant fald i antal lægebesøg blandt medarbejdere med rygbesvær. Ændringerne i generne er dog ikke i sig selv ensbetydende med, at belastningen under de udførte forflytninger er faldet som følge af projektet. Det kan tænkes, at respondenterne ved projektets afslutning i større grad svarer, som de ved de bør svare og i mindre grad i overensstemmelse med, hvad de faktisk oplever af gener. Respondenternes oplevelse af færre fysiske gener kan muligvis tilskrives Hawthorne-effekten, hvor alene det, at der har været fokus på arbejdsmiljøet, giver en positiv effekt. Da der generelt ikke er signifikante ændringer i brugen af hjælpemidler og holdninger til forflytninger, må de observerede ændringer skyldes en bedre vurdering af, hvilke hjælpemidler og arbejdsteknikker, der skal anvendes i de konkrete situationer. I en tværsnitsundersøgelse gennemført af NFA i 2007 blev der ikke fundet sammenhæng mellem antallet af udførte Side 61

63 daglige forflytninger og lænderygbesvær (2). Dette fund antyder, at belastningen ved den enkelte forflytning er vigtigere end det samlede antal forflytninger, og forebyggelse af lænderygbesvær, som følge af forflytningsarbejde, måske kan tage afsæt i en biomekanisk risikoanalyse, hvor høje kompressionskræfter i lænderyggen søges elimineret (2). I nærværende projekt er der ikke sket ændringer i antallet af daglige forflytninger, som medarbejderne udfører, og fokus har været på at nedsætte den biomekaniske belastning, som medarbejderne har været udsat for under det daglige forflytningsarbejde. Omkring 93 % af medarbejderne oplyser, at hjælpemidler er nyttige under forflytning. Undersøgelser har tidligere vist, at simple forflytningshjælpemidler, som glidestykker, kan nedsætte lænderyg kompressionen til under de kritiske 3400 N (21). Ifølge en række udenlandske litteraturgennemgange på forflytningsområdet er det vigtigt med et helhedssyn, når det forebyggende forflytningsarbejde gennemføres. Et helhedssyn dækker blandt andet over en forflytningspolitik, støtte fra ledelse, anskaffelse af forflytningshjælpemidler, bred ergonomisk træningsprogram med fokus på patientforflytning og på hjælpemiddelbrug, deltager involvering, faglige velfunderede vurderinger af forflytningsopgaverne, vedvarende oplæring, korrekt vedligeholdt og tilgængeligt udstyr (5,22-25). Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse kommune har netop haft hovedfokus på at lave bedre vurderinger af forflytninger, men der har også været fokus på hjælpemidler, ledelsens opbakning, forflytningskulturen og organisationens forflytningspolitik. Side 62

64 Konklusion Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse kommune startede i april 2011 og sluttede ved udgangen af ansatte i 3 hjemmepleje distrikter udgjorde studiepopulationen (Slagelse Vest Dag, Dag 1, Dag 2, Slagelse Aften 2, Aften 3 og Skælskør by). Indsatsen forløb fra den 1. september 2011 til den 31. august Data er indsamlet via kommunens egne registre og spørgeskemaer. Svarprocenten på spørgeskemaerne var ved start og slut på henholdsvis 84 % og 86 %. Projektet er støttet af Forebyggelsesfonden. Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune har afstedkommet udviklingen af 4 forflytningsalgoritmer på de 4 standard forflytninger liggende i seng til siddende på sengekant, seng til stol, længere tilbage i stol og fra gulv og op på stol. Disse 4 algoritmer er udviklet, implementeret og evalueret under projektet. Afslutningsvis er yderligere 5 algoritmer udarbejdet højere op i seng, vending, sejlpålægning på siddende borger, sejlpålægning på liggende borger og en eller to hjælpere ved brug af loftlift. Dette betyder, at hovedparten af forflytningssituationerne i dag kan vurderes ud fra en algoritme. Det anbefales, at algoritmerne primært benyttes af forflytningsinstruktøren til at vurdere forflytningerne, og at forflytningsinstruktøren efterfølgende udarbejder/opdaterer forflytningsbeskrivelsen og formidler løsningen til medarbejderne. Under projektet fik forflytningsinstruktørerne 3 dages undervisning i algoritmerne og medarbejderne fik 1 undervisningsdag. Projektet har samlet koster 2,98 millioner kroner, heraf har indsatsen kostet 1,46 millioner kroner. Slagelse kommune har selv finansieret kr. resten er finansieret af Forebyggelsesfonden. Besparelser, i form af færre arbejdsskader i forbindelse med forflytning og mindre forflytningsrelateret fravær, er forsøgt estimeret. Et forholdsvist lavt antal forflytningsarbejdsskader gør disse estimater svære at generalisere. Det ser dog ud til, at projektet har haft effekt på forflytningsrelateret fravær og fravær grundet gener i bevægeapparatet. Konkret var der 7 selvrapporterede arbejdsskader (5 med fravær) i forbindelse med forflytning før projektets start og 6 arbejdsskader (2 med fravær) under projektet. Der er anmeldt 3 forflytningsrelaterede arbejdsskader før og 3 under projektet. I spørgeskemaet oplyser medarbejderne, at de har haft 75 forflytningsrelaterede fraværsdage før projektet og 5 under projektet. En forflytningsrelateret arbejdsskade, som medarbejderen var udsat for før projektstart, har desuden forvoldt 150 fraværsdage i projektperioden. Udtræk fra kommunens registre viser, at der har været 16 forflytningsrelaterede fraværsdage før projektstart og ingen under projektet. Ifølge spørgeskemaerne har der været 123 fraværsdage pga. lænderyg besvær før projektet og 22 under projektet. Der har været 67 fraværsdage pga. nakke-/skuldrebesvær før projektstart og 14 under projektet, 26 fraværsdage pga. knæbesvær før og 155 efter heraf var de 150 pga. forflytningsarbejdsskaden, som skete før projektstart. Der har været 60 fraværsdage pga. besvær i håndled før og 21 efter. Øvrige effekter af projektet er signifikant færre personer med lænderygbesvær (p=0.005). Ved start havde 48,5 % besvær i lænderyg ved projektets afslutning havde 28,9 % lænderygbesvær. Antal lægebesøg grundet besvær i lænderyg faldt også signifikant under projek- Side 63

65 tet (p=0,017). Der blev observeret et signifikant fald i andelen med nakke-/skuldrebesvær (p=0.018), fra 43,0 % til 26,8 %. Desuden ses signifikant lavere intensitet af nakke-/skuldrebesvær de sidste 7 dage. Ifølge det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har 46,6 % af danske social- og sundhedshjælpere besvær i lænderyg og 49,5 % besvær i nakke/skuldre. Projekt Kompetente forflytninger har bragt andelen med besvær i studiepopulationen meget længere ned end gennemsnittet for Danmark. Projekt Kompetente forflytninger har været en ekstraordinær styrkelse af den helhedsorienterede forebyggende forflytningsindsats i Slagelse Kommune. Den helhedsorienterede indsats i projektet bestod af følgende komponenter: - Brug af forflytningsalgoritmer til at opkvalificere vurderingen af forflytningssituationer. - Sikre høj tilgængelighed af algoritmerne. - Tættere kontakt og bedre forståelse omkring forflytningsproblematikker på tværs i organisationen. - Forflytningsundervisning til forflytningsinstruktører og medarbejdere. - Introduktion af nye forflytningshjælpemidler som Return 7500, Quick move og Elk. - Forflytningsinstruktørerne samarbejdede med medarbejdere og konsulenter om at optimere forflytningerne via brug af algoritmerne. - Ledelsesopbakning. Side 64

66 Implementering Det synes sandsynligt, at Projekt Kompetente forflytninger har haft en positiv effekt på bevægeapparatsbesvær og fravær. De bærende tanker i projektet har været, at styrke den helhedsorienterede forebyggende forflytningsindsats ved blandt andet, at styrke forflytningsinstruktørens evne til at vurdere forflytninger. Projektet har afstedkommet udviklingen af 9 forflytningsalgoritmer, som netop skal anvendes til at vurdere konkrete forflytningssituationer. Projektet er blevet afviklet blandt 120 medarbejdere i hjemmeplejen. Det vurderes, at hele Center for Sundhed og Omsorg (Ældreområdet) i Slagelse Kommune vil kunne drage gavn af projektets erfaringer og af at anvende algoritmerne til vurdering af forflytninger. Det er vedtaget, at brugen af algoritmerne skal udbredes til hele Center for Sundhed og Omsorg (Ældreområdet) primo Dette gøres ved at tilbyde alle forflytningsinstruktører en efteruddannelsesdag i algoritmerne. Implementering og fastholdelse af projektets effekt kræver, ifølge projektgruppen, fokus på en række områder. Disse fokusområder kan ses i Figur 33. Figur 33. Projektgruppens anbefalinger til fokusområder under implementeringen af erfaringer fra Projekt Kompetente forflytninger. Slagelse Kommune, Organisation - Sikrer at algoritmerne kan tilgås fra pc, arbejdstelefon og papir. - Efteruddanner forflytningsinstruktørerne i algoritmerne og den helhedsorienterede tilgang. - Løbende uddannelse af medarbejdere i forflytning skal ske ud fra det nye undervisningsmateriale. - Løbende uddannelse af forflytningsinstruktører. - Reviderer Retningslinjer for forflytning". - Understøtter udrulning til hele Center for Sundhed og Omsorg (Ældreområdet). Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune Leder/planlægger - Synlig opbakning til forflytningsinstruktører. - Sikrer tid til forflytningsinstruktørernes arbejde. - Sikrer tilstrækkeligt tid hos borgerne til at hjælperne kan udføre forflytninger på en hensigtsmæssig måde. - Tillader at forflytningsinstruktør ved vanskelige forflytninger er med udelukkende som observatør. - Støtter op om forflytningskulturen f.eks. via fokus på p-møder. Forflytningsinstruktør - Anvender algoritmerne til vurdering af forflytninger. - Fastholder fokus på de vanskelige forflytningssituationer indtil en hensigtsmæssig løsning haves. - Fokuserer på hjælpemidler frem for på arbejdsteknik. - Formidler fundne løsninger til alle relevante kollegaer. Medarbejder - Anvender algoritmerne når forflytningsbeskrivelsen ikke kan anvendes. - Kontakter forflytningsinstruktør hvis en forflytning virker belastende. - Anvender hjælpemidler. - Bidrager til dialog om forflytninger og en positiv forflytningskultur. Side 65

67 Bilagsoversigt Bilag 1: Algoritme 1, se side 69. Bilag 2: Algoritme 2, se side 70. Bilag 3: Algoritme 3, se side 71. Bilag 4: Algoritme 4, se side 72. Bilag 5: Algoritme 5, se side 73. Bilag 6: Algoritme 6, se side 74. Bilag 7: Algoritme 7, se side 75. Bilag 8: Algoritme 8, se side 76. Bilag 9: Algoritme 9, se side 77. Bilag 10: Baseline spørgeskema. Kan rekvireres hos Anni Nørgaard Jensen, Bilag 11: Slut spørgeskema. Kan rekvireres hos Anni Nørgaard Jensen, Bilag 12: Tilladelse fra Datatilsynet. Kan rekvireres hos Anni Nørgaard Jensen, Bilag 13: Databehandleraftale. Kan rekvireres hos Anni Nørgaard Jensen, Side 66

68 Litteraturliste 1. Fallentin N, Borg W, Carneiro I, Clausen C, Faber A et al. Arbejdsmiljø i Ældreplejen i Danmark Resultater og Konklusioner. København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Fallentin N, Faber A, Sharipova M. Fysiske belastninger i plejearbejdet. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse i den kommunale ældrepleje. København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Skotte J, Fallentin N. Patientforflytninger i seng. København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Donbæk J L, Schiebye B, Faber-Hansen A et al. Personhåndtering Arbejdsmiljø og helbred. København: Arbejdsmiljøfondet, M. Tullar J, Brewer S, C Almick B et al. Occupational Safety and Health Interventions to Reduce Musculoskeletal Symptoms in the Health Care Sector. J Occup Rehabil DOI Holm G, Johannsen L W. Forflytningsvejlederordninger. Delrapport II fra evaluering af puljen til forebyggelse af bevægeapparatskader som følge tunge personløft. Taastrup: Teknologisk Institut, Arbejdsliv, 2004: Lyng K. Nye hjælpemidler letter plejernes tunge loft. Magasinet arbejdsmiljø 2007;8: Occupational Health & Safety Agency for Healthcare in BC. Ceiling lifts as an intervention to reduce the risk og patient handling injuries. OHSAH Chhokar R, Engst C, Miller A et al. The three-year economic benefits of a ceiling lift intervention aimed to reduce healthcare worker injuries. Applied Ergonomics 2005;36: Zhuang Z, Stobbe T, Hsiao H et al. Biomechanical evaluation og assistive devices for transferring residents. Applied Ergonomics 1999;30: Almagir H, Wei Li O, Yu S et al. Evaluation og ceiling lifts: Transfer time, patient comfort and staff perceptions. Injury. Int. J. Care Injured 2009;40: Casper S. Jensen A, Andersen V. Problemanalyse af den forebyggende arbejdsmiljøindsats på forflytningsområdet i Slagelse Kommune. Slagelse kommune og Guldmann Consulting 2010: Alban A, Danneskiold-Samsøe B, Christensen J, Knudsen M, Sørensen J. Sundhedsøkonomi. Principper og perspektiver. København: DSI Institut for Sundhedsvæsen. København, Juul S, Frydenberg M. An Introduction to Stata for Health Researchers. Third Edition. A Stata Press Publication, Texas, / 1. december december Brandt Å, Bjørnskov Hansen S. Effekter af maksimal brug af hjælpemidler til forebyggelse af fysisk nedslidning hos plejepersonale. Slutrapport for MAKS-projektet Hjælpemiddelinstitutet, Side 67

69 18. Risør B W, Casper S D, Sørensen J. Fokus flyt fokus forflyt sikkert, et samarbejdsprojekt mellem Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitetshospital. Slutrapport. Region Midtjylland, Kuorinka I, Jonsson B, Kilbom A, Vinterberg H, Biering-Sorensen F, Andersson G, et al. Standardised Nordic questionnaires for the analysis of musculoskeletal symptoms. Appl Ergon Sep;18(3): Borg V, Faber A, Fallentin N. Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen. Sammenligning mellem forskellige grupper af plejemedarbejdere. SoSu-rapport nr. 12. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. København, Schibye B, Hansen A F, Hye-Knudsen C T et al. Biomechanical analysis of the effect of changing patient-handling techinque. Appl ergon 2003;34: Faber Hansen A, Hansen M Å, Høgh A et al. Arbejdsmiljøforhold blandt social og sundhedspersonale på ældreområdet, AMI rapport 59/For- SOSU rapport 2004;1-117.). 23. Revilis I, Van Eerd V, Cullen K et al. Effektiveness of Participatory ergonomic interventions on health outcomes. Applied Ergonomics 2008;39: Brown Wilson C. Safer handling practice for nurses. British Journal of Nursing 2001, Vol 10, no 2: Nelson A, S Baptiste A. Evidence-based Practices for Safe Patient Handling and Movement. Orthopedic Nursing 2006;Vol 25 no 6: Side 68

70 Bilag 1: Algoritme 1. Side 69

71 Bilag 2: Algoritme 2. Side 70

72 Bilag 3: Algoritme 3. Side 71

73 Bilag 4: Algoritme 4. Side 72

74 Bilag 5: Algoritme 5. Side 73

75 Bilag 6: Algoritme 6. Side 74

76 Bilag 7: Algoritme 7. Side 75

77 Bilag 8: Algoritme 8. Side 76

78 Bilag 9: Algoritme 9. Side 77