Workshop 7 Forflytningsalgoritmer.

Transkript

1 Workshop 7 Forflytningsalgoritmer. 1 Af Sven Dalgas Casper, Fysioterapeut, MPH og Specialist.

2 2 Workshop 7 - Disposition 1. Kort om årets særlige fokus på smerte. 2. Lidt om forflytningsalgoritmer generelt. 3. Erfaringer fra Slagelse Kommunes projekt omhandlende forflytningsalgoritmer. 4. Gennemgang af de 9 algoritmer fra Slagelse Kommune. 5. Hvilke aftaler og rammer skal være på plads før der kan arbejdes med forflytningsalgoritmerne. Vi skal have spørgsmål, dialog, debat og gruppearbejde.

3 3 Smerte blandt SoSu er. Tabel 1. Andelen af SoSu er og øvrige lønmodtagere som har oplevet besvær i lænderyg, knæ og nakke/skuldre inden for de sidste 3 måneder. N= Danmark Gene lokalisation Faggruppe % af lønmodtagere Lænderyg SoSu 68,7 Øvrige lønmodtagere 59,4 SoSu-mand 64,5 SoSu-kvinde 69,3 Knæ SoSu 48,2 Øvrige lønmodtagere 40,4 Nakke/skulder SoSu 77,4 Øvrige lønmodtagere 69,5 Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Arbejdsmiljødatabanken 2013.

4 4 Smerte blandt terapeuter. Fysioterapeuter i USA, Australien, UK og Tyrkiet: Livstids prævalens for muskuloskeletale lidelser 55 % til 91%. Årlig prævalens for muskuloskeletale lidelser 32 % til 80 %. Hyppigst er gener i lænderyg, derpå nakke, øvre ryg, håndled og hånd. Gener er hyppigst hos fysioterapeuter under 30 år og hyppigst de første 5 år efter uddannelse. Risikohandlinger er: løft, forflytning, arbejde med rehabilitering Akutte skader opstod hyppigst under forflytning, løft af patienter og ved uventede og pludselige bevægelser hvor terapeuten undveg patienten. Kilde: Nelson A, Harwood K, Tracey C og Dunn K. Myths and Facts About Safe Patient Handling in Rehabilitation.. Tampa, FL USA 2008.

5 5 Smerte blandt sygeplejersker. Sygeplejersker i USA: 7 % større incidens af muskuloskeletale lidelser end øvrige lønmodtagere. 2. plads hvad angår arbejdsskader som medførte fravær fra arbejde. Manuelle løft af patienter og forflytning er blandt de hyppigste årsager til arbejdsrelaterede skader. 8 ud af 10 sygeplejersker arbejder på trods af regelmæssige ryggener. Årligt forlader12 % af sygeplejerskerne faget pga. rygskader. Arbejdsstyrken ældes samtidig med at patientgrundlagt bliver mere overvægtig, indlægges kortere tid og der er øget fokus på rehabilitering. Kilde: Mayeda_Letourneau. Safe Patient Handling and Movement: A Literature Review. Pasadena, CA, USA: Huntington Memorial Hospital, Rehabilitation Nursing 2013.

6 Årsager til lænderyg besvær. Hvilke risikofaktorer kendes for udvikling af lænderygbesvær: - Alder over 30 til 40 år, slid (disc degeneration, spinal stenosis), 30 til 60 år (disc-related disorders). - Genetik f.eks. ved degenerativ diskus. - Jobmæssige belastninger som kræver gentagne bøjede/vredne arbejdsstillinger. Hyppige løft. Langvarigt fastlåst stående/siddende arbejde. - Mangel på reglmæssigt motion. - Overvægt/fedme. - Dårlig holdning gennem længere tid eller under belastning som løft. - Graviditet. - Rygning. Kilde: Back Pain Risk Factors: What Can Increase The Potential for Back Problems? 2014.

7 Forflytning og rehabiliterings outcome. Har I hørt udsagnene: Det er synd for patienten at bruge lift Eller når vi begynder, at lifte så går det ned af bakke Eller Brugen af hjælpemidler går ud over behandlingseffekten og i sidste ende kan det gøre at patienten mister evnen til selv at kunne En undersøgelse blandt patienter har undersøgt effekten af et SPH-program på rehabiliterings outcome: - Patienterne som deltog i rehabilitering med afsæt i SPH opnåede samme eller lidt bedre behandlingseffekt end de patienter der ikke benyttede SPH. Kilde: Campo M, Shiyko M et al. Effect of Safe Patient Handling Program on Rehabilitation Outcomes. Archievs of Physical Medicine and Rehabilitation 2013;94:17-22.

8 Gruppearbejde minutter i små grupper: - Er det overraskende at sygeplejersker og terapeuter også får ondt af at lave forflytninger? - Hvad kan vi bruge denne viden til? - Er det overraskende at brug af SPH inklusiv hjælpemidler ikke gør borgeren dårligere? - Hvad kan vi bruge denne viden til?

9 Forflytningsalgoritmer generelt.

10 Forflytningsalgoritmer generelt. En algoritme er en vurdering med afsluttende beskrivelse af, hvordan man kan løse en opgave fx en forflytningsopgave. Algoritmen læses ved at følge pilene i rutediagrammet. Hvis svaret på, om personen kan hjælpe til eller samarbejde, er delvist, betragtes det, som at personen ikke kan hjælpe til eller samarbejde. Det er enten eller. Et spørgsmål kan efterfølges af et nyt spørgsmål eller et svar på hvordan opgaven bedst løses. Kilde: Forflytningskundskab - aktivering, hjælp og træning ved forflytning. Per Halvor Lunde, Gads forlag

11 Et eksempel. Udviklet til bariatriske personer. Frit efter M Muir et al, Handling of the Bariatric Patient i Critical Care: A Case Study of Lessons Learned, Crit Care Clin N Am, 19, (2007), page Kilde: A. E. Vesterdorf, Afsluttende afrapportering i projektet Bariatri det gode patientforløb og den attraktive arbejdsplads. Koncern HR, Region Midtjylland og Forebyggelsesfonden, 2010.

12 Flere eksempler. Placering i kørestol, stol eller hvilestol bariatrisk person. Kilde: ytningsteknik/svaert_over vaegtige/forflytningsbesk rivelser/placering_stol.asp x

13 Flere eksempler. Fra gulv til seng/leje/stol bariatrisk person. Kilde: ytningsteknik/svaert_over vaegtige/forflytningsbesk rivelser/samle_op_fra_gul v.aspx

14 Flere eksempler. Fra gulv til seng/leje/stol bariatrisk person. Kilde: A Nelson, A S Baptiste, Evidence- Based Practice for Safe Patient Handling and Movement. Orthopaedic Nursing, 2006, vol 25 number 6 page

15 Hvilke fællestræk er der ved algoritmerne? - Algoritmen omhandler kun en konkret forflytning som f.eks. op fra gulv. - Med udgangspunkt i patientens ressourcer stilles spørgsmål som der kun kan svares ja/nej til. - En enkelt algoritme opdeler løsningen efter patientens vægt/belastning på personalet frem for ressourcer. - Svaret på hvilken forflytning der skal vælges gives i meget korte vendinger og det forudsættes derfor at medarbejderen/- erne har en forhåndsviden omkring forflytning.

16 Hvilke fællestræk er der ved algoritmerne? - Algoritmen kan pege på flere mulige løsninger, typisk 3-4 forskellige forflytninger. Løsningen vælges i forlængelse af svarene omkring ressourcerne. - Der kan være en tekst-boks under algoritmen som forklarer centrale forhold. - De fleste danske algoritmer er lavet til bariatriske patienter. - Algoritmerne er opbygget af kasser, pile og kort tekst.

17 Algoritmerne er en hjælp til forflytningsvejlederen når denne skal analysere en forflytning og finde frem til den mest hensigtsmæssige måde at lave forflytningen på. har indbygget et vurderings niveau. Dvs. hvor stor en belastning vi ønsker at udsætte medarbejderne for under forflytningsarbejdet. peger på konkrete løsninger og arbejdsredskaber. forudsætter at forflytningsvejlederne og medarbejderne har kendskab til forflytningsteknik. er et godt dialog redskab på tværs i organisationen, når der tales om forflytning og arbejdsredskaber f.eks. med terapeuter.

18 Gruppearbejde 2. Hvordan arbejder I med vurdering af forflytninger? Hvilke konkrete redskaber har I til, at vurdere om en forflytning er belastende eller ok? Kan det være en fordel at have et fælles vurderingsredskab?

19 Projekt Kompetente Forflytninger i Slagelse Kommune. Et Forebyggelsesfondsprojekt i Slagelse Kommune.

20 Projektets baggrund Fokus på sygefravær. I 2009 var forflytningsrelaterede arbejdsulykker en af de 3 hyppigste ulykkesårsager. Efter kommunesammenlægningen var der forskellige tilgange til forflytningsarbejdet. I 2010 blev der gennemført en problemanalyse af den forebyggende arbejdsmiljøindsats på forflytningsområdet. En af anbefalinger i problemanalysen var at sætte fokus på analyse af forflytningssituationer, risikovurdering og løsningsalgoritmer.

21 Projektets baggrund Hvorfor algoritmer? Den logiske rækkefølge. Et kik i evidensen. Et tidligere fokus på forflytningsteknik. Og egentlig var det ikke et fokus på algoritmer, men algoritmer brugt som undskyldning for en helhedsorienteret tilgang.

22 Projektets formål Formålet var, at nedbringe de forflytningsrelaterede arbejdsskader og det forflytningsrelaterede fravær. 1. Udvikle og anvende løsningsalgoritmer til forflytningerne: a. liggende i seng til siddende på senge. b. seng til stol. c. tilbage i stol. d. fra gulv til stol. 2. Estimere omkostninger forbundet med indsatsen og estimere besparelser forbundet med effekten.

23 Evaluerings design Quasi-eksperiment med før- efter sammenligning af studiepopulationen. Projektet blev gennemført på alle medarbejdere i Skælskør by (dag og aften) og i Slagelse Vest (dag og aften). Medarbejderne blev fulgt før og under interventionen. Data fra spørgeskemaer, data fra løn og dataudtræk vedrørende arbejdsskader. Tre gruppeinterviews blev afslutningsvis gennemført som supplement til den kvantitative del af evalueringsdesignet.

24 Projektets indsats 1 Det centrale redskab i projektets indsats var algoritmer som bruges til at: vurdere og finde en forflytningsløsning. vise synlig ledelse. påvirke holdninger, kultur og faglighed. påvirke forflytningsadfærden. øge brugen af hjælpemidler.

25 Projektets indsats 2 Arbejdsgruppen lavede forflytningsalgoritmer og undervisningsplan. Algoritmerne blev pilotafprøvet og placeret på smartphone. Der blev afholdt kurser for forflytningsinstruktører og for medarbejdere. Forflytningsalgoritmerne blev implementeret i relevante hjem. Personalet fik rådgivning ved problematiske forflytninger. Forflytningsalgoritmerne blev implementeret i undervisningsmaterialet.

26 Algoritme 2

27 Algoritme 4

28 Algoritme 9

29 Gruppearbejde 3. Gennemgå et par algoritmer. Start med at læse en algoritme igennem. Tal om ord, sætninger osv. Er algoritmen til at forstå? Kik algoritmen igennem ifht. de beslutninger/vurderinger der ligger i den. Er I enige? Skal algoritmen pege på andre løsninger/hjælpemidler hvis den skulle bruges hos jer?

30 Kendskab til algoritmerne Tabel 7. Kendskab til og brug af forflytningsalgoritmerne ved projekt afslutning. Projekt Kompetente Forflytninger i Slagelse Kommune. N=98. Slagelse Kommune, Ja Nej Uoplyst September 2012 Antal (%) Antal (%) Antal (%) Har hørt om forflytningsalgoritmerne 77 (79) 6 (6) 15 (15) Har brugt forflytningsalgoritmerne 56 (57) 23 (23) 19 (19)

31 Besparelser forbundet med indsatsen Selvrapporterede arbejdsskader og fravær Der har været 7 forflytningsrelaterede arbejdsskader i perioden før projekt start og 6 i projektperioden. I før perioden gav 5 af de 7 arbejdsskader fravær (5, 7, 8, 20 og 35 fraværsdage). I efter perioden gav kun 2 af de 6 arbejdsskader fravær (2 og 3 fraværsdage). En medarbejder, som fik en arbejdsskade i før perioden, havde 150 fraværsdage i projektperioden.

32 Besparelser forbundet med indsatsen Registrerede arbejdsskader og fravær Der har været 3 anmeldte arbejdsskader før og 3 anmeldte arbejdsskader under projektets indsats. I før perioden gav 2 ud af de 3 arbejdsskader fravær (14 og 2 dage). I efter perioden gav ingen af de 3 arbejdsskader fravær.

33 Nationale tal på besvær

34 OR=0,43 p=0,005 Besvær i lænderyg

35 Besvær i lænderyg 21 personer havde ved start opsøgt læge indenfor det sidste år på grund af besvær i lænderyg. Dette tal faldt til 9 i projektperioden (p=0,017). I før perioden oplyser 9 personer, at de har haft fravær det sidste år på grund af rygbesvær. I alt har de haft 123 fraværsdage (1, 3, 3, 7, 10, 12, 25, 30 og 35 dage). I efter perioden oplyser 3 personer, at har haft fravær på grund af rygbesvær. I alt har de haft 22 fraværsdage (4, 5 og 13 dage).

36 OR=0,49 p=0,018 Besvær i nakke/skuldre

37 Besvær nakke/skuldre Der er påvist signifikant mindre smerte intensitet ved besvær i nakke/skuldre (p=0,040). I før perioden oplyser 7 personer, at de har haft fravær det sidste år på grund af besvær i nakke/skuldre. I alt har de haft 67 fraværsdage (3, 3, 5, 5, 7, 14 og 30 dage). I efter perioden oplyser 4 personer, at de har haft fravær på grund af besvær i nakke/skuldre. I alt har de haft 14 fraværsdage (2, 2, 3 og 7 dage).

38 OR=0,81 p=0,509 Besvær i knæ

39 Besvær i knæ I før perioden oplyser 3 personer, at de har haft fravær det sidste år på grund af knæbesvær. I alt har de haft 26 fraværsdage (1, 5, og 20 dage). I efter perioden oplyser 3 personer, at de har haft fravær på grund af knæbesvær. I alt har de haft 155 fraværsdage (2, 3 og 150 dage). Personen som havde 150 fraværsdage, var udsat for en arbejdsulykke under en forflytning inden projektet startede.

40 OR=0,60 p=0,231 Besvær i håndled

41 Besvær i håndled I før perioden oplyser 5 personer, at de har haft fravær det sidste år på grund af besvær i håndled. I alt har de haft 60 fraværsdage (1, 1, 10, 20 og 28 dage). I efter perioden oplyser 3 personer at de indenfor det sidste år, har haft fravær på grund af besvær i håndled. I alt har de haft 21 fraværsdage (5, 5 og 11 dage).

42 Omkostninger til indsatsen Tabel. Estimerede omkostninger forbundet med indsatsen i projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune. Slagelse Kommune, INDSATSEN Materialer/forplejning Materialer til udlevering på kurser Kursus: forplejning, lokaler mm Ekstern konsulent Udvikling af algoritmer Kørsel Digitalisering af algoritmerne og implementering i omsorgssystemet/pc Undervisning på kurser Hjemmebesøg/implementering af algoritmer Kørsel Tidsforbrug Personaletid kurser 18 forflytningsinstruktører på 3 dages kursus, 190 kr./t. 107 social- og sundhedspersonale på 1 dags kursus, 180 kr./t Personaletid hjemmebesøg/implementering Forflytningsinstruktør 40 dage a 7 t a 190kr./t. Social- og sundhedspersonale 40 dage a 2 ekstratimer a 180 kr./t. Personaletid arbejdsgruppe Personaletid til vurdering og anskaffelse af hjælpemidler Projektledertid Forflytningshjælpemidler 3 Elk (løftepuder) 11 Return 2 Quickmove SUM

43 Økonomi og der kan spares mange penge 100 social og sundhedspersonaler. Timeløn 180 Kr./time, 7,4 t/dag. Vikar samme sats. Indsatsen 1 år helhedsorienteret tilgang fokus på vurdering. Mindre forflytningsfravær: 70 dage, kr./år. Mindre fravær pga. rygbesvær: 101 dage, kr./år. Mindre fravær pga. nakke/skulder besvær: 53 dage, kr./år. Mindre fravær pga. knæbesvær: 21 dage, kr./år. Mindre fravær pga. håndledsbesvær: 39 dage, kr./år. Total bare pga. mindre besvær: kr./år. Kilde: Projekt Kompetente forflytninger i Slagelse Kommune

44 Interviews Det har været et godt projekt. Jeg tænker meget på algoritmerne. Kollegaerne kommer stadig til mig, og vi bruger algoritmerne. Vi bliver ved med at køre på, indtil vi har løsningen Vi tænker anderledes nu Forflytningsinstruktør. Det er nemmere at løse et problem med en stifinder. Leder. Algoritmerne har gjort det nemmere at argumentere for gode forflytninger overfor kollegaerne. Jeg tager simpelthen bare algoritmen frem og gennemgår den med kollegaerne, når det bliver så konkret, er vi altid enige. Forflytningsinstruktør.

45 Konklusion Det synes, at være muligt at forebygge fravær og bevægeapparatsbesvær via en styrket helhedsorienteret indsats med hovedfokus på vurdering af forflytninger. Slagelse Kommune har valgt at udbrede projekterfaringerne til hele Center for Sundhed og Omsorg. Projektet har medført: Et fald i det forflytningsrelaterede fravær og fravær grundet bevægeapparatsbesvær. Signifikante fald i antallet af medarbejdere, som oplever besvær i mere end 7 dage om året i lænderyg og nakke/skuldre, fald i antal medarbejdere, som havde opsøgt egen læge med lænderygbesvær og signifikant fald i smerte intensiteten i nakke/skuldre.

46 Gruppearbejde 4. Vil der være lignende gevinster at hente på jeres arbejdspladser? Hvem skal I have fat på, hvis I vil hjem og arbejde med algoritmerne? Hvilken proces vil der være behov for, hvis der skal arbejdes med algoritmerne? Hvordan sikre I at algoritmerne bliver implementeret? Effekt på besvær kræver ændring i adfærd!

47 Implementering af forflytningsalgoritmer. Af Sven Dalgas Casper, Fysioterapeut, MPH og Specialist. 47

48 Hvordan implementeres forflytningsalgoritmerne i vores daglige arbejde? 1. Opdater funktionsbeskrivelsen for forflytningsvejlederens arbejdsopgaver. 2. Lav en forventningsafstemning mellem leder og forflytningsvejledere. Præcis aftale ifht. opgaverne. 3. Undervisning i algoritmerne for forflytningsvejlederne. 4. Hvad med de øvrige plejemedarbejdere? Hvem skal informere dem om ændringer og skal de undervises eller hvor meget mærker de ændringen? Kilde: Sven Dalgas Casper, ErgoPro, 2014.

49 Hvordan implementeres forflytningsalgoritmerne i vores daglige arbejde? 5. Information og/eller undervisning af andre faggrupper som f.eks. terapeuter i hjælpemiddel eller træning eller planlæggere? 6. Er der andre samarbejdspartnere som skal informeres? 7. Skal algoritmerne rettes til ifht. arbejdsredskaber eller andet? 8. Skal alle 9 algoritmer implementeres? 9. Andet? Kilde: Sven Dalgas Casper, ErgoPro, 2014.

50 Roller og ansvar Det er det der er svært vi havde som udgangspunkt på papiret klare retningslinjer om forflytninger og funktionsbeskrivelser MEN vi har også oplevet at: Lederen signalerer, at det er forflytningsinstruktørens ansvar eller at regler kan bøjes. Planlæggerne i praksis leder på området og ikke kender rammerne godt nok. Forflytningsinstruktørerne tror det hele er deres ansvar. Medarbejderne undgår kontrol og pleaser borgeren eller egen magelighed. Det gode råd få en daglig koordinator og HOLD FAST.