Uddannelsesprogram. Almen medicin. Hoveduddannelsesstilling i almen medicin. Medicinske Sygdomme. Kolding Sygehus en del af Sygehus Lillebælt

Transkript

1 Uddannelsesprogram Almen medicin Hoveduddannelsesstilling i almen medicin på Medicinske Sygdomme Kolding Sygehus en del af Sygehus Lillebælt Revideret august

2 1. Indledning Uddannelsens opbygning Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne... 3 Medicinske Sygdomme, Kolding Sygehus... 4 Vagtstruktur:... 4 Akutafdelingen... 5 Sengeafdelinger... 6 Stuegang... 6 Ambulatorium... 6 Kurser og kongresser... 9 Forskning... 9 Hjertemedicinsk afdeling, Sygehus Lillebælt, Kolding Læringsmetoder Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse Kvalifikationskort Kvalifikationskort 1 - akutområdet Kvalifikationskort 2 intern medicin Skema F - kompetencevurdering Obligatoriske kurser og forskningstræning Forskningstræning Uddannelsesvejledning Nyttige kontakter

3 1. Indledning Specialet almen medicin er beskrevet i målbeskrivelsen /media/viden/uddannelse/uddannelse-af-speciall%c3%a6ger/maalbeskrivelser/almenmedicin/almen_medicin_2013_p3.ashx?la=da&hash=aea93d7f adca3e0503f74a5c19580 hvor også speciallægeuddannelsen er beskrevet. Speciallægeuddannelsens introduktionsforløb og hoveduddannelsesforløb understøttes ved anvendelse af den elektroniske portefølje I porteføljen findes en oversigt over de 84 kompetencer, der skal opnås i løbet af speciallægeuddannelsen. Her findes også andre elementer, der understøtter uddannelsen ex målbeskrivelsen, kompetencevurderingsskemaer, mulighed for kursusregistrering mv. 2. Uddannelsens opbygning Uddannelsens varighed og indhold er beskrevet i målbeskrivelsen (Målbeskrivelse på sst.dk). Dette uddannelsesprogram angiver hvordan forløbet udmøntes i det aktuelle uddannelsesforløb. Hvad angår de 9 måneders ansættelse på Medicinske Sygdomme i Kolding, så vil hoveduddannelseslægen (H-læge) i sin dagtids funktion være tilknyttet 2-3 af nedenstående afdelinger herunder hjertemedicinsk afdeling alt efter, hvad H-lægen i almen medicin i forvejen har af kompetencer og ønsker. - Afdeling A, geriatrisk afdeling - Afdeling B, infektionsmedicinsk, lungemedicinsk og gastromedicinsk afdeling - Afdeling C, nefrologisk og endokrinologisk afdeling Alle 3 afdelinger har bred intern medicin. -Hjertemedicinsk afdeling 3. Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne Kolding Sygehus er en del af Sygehus Lillebælt og har funktion som akut sygehus. På matriklen findes følgende kliniske afdelinger: Akutafdelingen, som består af akut modtagelse og skadestue inklusiv traumestuer (FAM). Intensiv afdeling, ortopædkirurgi, parenkymkirurgi, gynækologi og obstetrik, pædiatri, kardiologi og intern medicin. Herudover er der røntgenafdeling og klinisk biokemisk afdeling. Psykiatrisk afdeling ligger ved Vejle Sygehus. Sygehuset modtager akutte uvisiterede og visiterede patienter fra det meste af Sygehus Lillebælts optageområde. Der foregår herudover også elektiv udredning og behandling indenfor sygehusets subspecialer. 3

4 Kardiologiske patienter visiteres direkte til kardiologisk afdeling, evt. efter primær tele-ekg visitering, som sker via kardiologisk afdeling i Vejle. Medicinske Sygdomme, Kolding Sygehus. Medicinsk afdeling er repræsenteret med følgende specialer: Endokrinologi, Nefrologi, Gastroenterologi, Geriatri, Infektionsmedicin, Reumatologi samt Lungesygdomme med læger udgående fra medicinsk afdeling i Vejle. Nøgletal: Medicinske Sygdomme har årligt ca ambulante besøg/undersøgelser/dialyser. Akutafdelingen modtager ca 7300 akutte medicinske patienter til indlæggelse om året. Derudover afsluttes ca 4200 akutambulante medicinske patienter årligt, dvs der kommer ca 32 akutte medicinske patienter gennem akutafdelingen pr. døgn. Der er en stor ambulant virksomhed med elektive patienter inden for afdelingens grenspecialer, herunder subakutte ambulante patienter samt endvidere et Daghospital. I medicinsk afdeling er ansat ca 30 overlæger/afdelingslæger, hvoraf ca 20 går i vagt som enten speciallægevagt eller bagvagt. Der er ca 35 yngre læger i uddannelsesstillinger indenfor følgende specialer: KBU-stilling (ca 10 stillinger), introduktionsstilling i intern medicin (9-10 stillinger), hoveduddannelsesstilling i Almen medicin (varierende antal stillinger), hoveduddannelser i Intern medicin: Geriatri, Nefrologi, Endokrinologi og Infektionsmedicin. Afdelingen deltager også i uddannelsen af introduktions- og hoveduddannelseslæger i akutmedicin. Herudover ad hoc ansatte læger i hoveduddannelse i Klinisk Farmakologi og arbejdsmedicin. Organisering af arbejdet: Mødetid kl til morgenkonference, hvor arbejdet fordeles. Arbejdsfunktioner: Som H-læge i almen medicin har man enten vagtarbejde (dag eller aftennattevagt se vagtinstruks) eller dagfunktion. I dagfunktion varetager man enten stuegangsfunktion eller ambulatoriefunktion. Vagtstruktur: H-lægen i almen medicin er indplaceret i mellemvagtslaget. Der er 4 vagtlag i afdelingen: Forvagt, mellemvagt (1 og 2), bagvagt og speciallægevagt. Der er aftalt vagtfællesskab med kardiologisk afdeling for forvagt, mellem- og bagvagternes vedkommende. Der er debriefing hver morgen kl for afgående vagthold, som debriefer omkring signifikante hændelser i løbet af natten. 4

5 Forvagtslaget er 10-skiftet og udgøres hovedsageligt af KBU-læger fra medicinske sygdomme og enkelte fra kardiologisk afdeling. Mellemvagtslaget er 16-skiftet og udgøres af læger i introduktionsstilling, H-læger i almen medicin, og læger i det første års tid af deres HU-forløb i de internmedicinske specialer. Vagtlaget består af læger fra både kardiologisk, akutafdelingen og Medicinske Sygdomme. I mellemvagten er funktionen delt op: Mellemvagt 1 (M1) =Koordinerende læge har toskiftet tilstedeværelsesvagt, og M1 har koordinerende rolle i Akutafdelingens medicinske spor. Mellemvagt 2 (M2) har tilstedeværelsesvagt fra kl på hverdage, kl i weekend og helligdage. M2 varetager primært akutte indlæggelser på kardiologisk afdeling. Fra kl passer M1 både medicinsk afdeling og kardiologisk afdeling sammen med bagvagten. M2 har teamlederrolle til hjertestop på hele sygehuset, fraset operationsgang, intensiv og børneafdelingen. Kl har M1 teamlederrollen ved hjertestop. Fra kl har man også den telemedicinske visitation. Bagvagtslaget udgøres af speciallæger/afdelingslæger samt læger HU-forløb i intern medicinske specialer. Bagvagtslaget er 9-skiftet. Vagten er toskiftet tilstedeværelsesvagt. Kardiologisk afdeling har speciallægetilstedeværelse fra kl Denne har bagvagtsansvaret for kardiologisk afdeling inkl. de akutte kardiologiske patienter i dette tidsrum. Speciallægevagten er 14-skiftet med døgndækkende tilstedeværelse med vagt fra vagtværelse fra ca..kl Speciallægevagten har det overordnede ansvar for modtagelsen og behandlingen af de akut indlagte patienter i Akutafdelingen. Akutafdelingen Alle akutte patienter indlægges via Akutafdelingen. Undtaget herfra er kardiologiske patienter, der indlægges direkte i Kardiologisk sengeafdeling og patienter med åben indlæggelse eller patienter, der overflyttes fra andre afdelinger. Disse modtages direkte i relevant sengeafsnit. Undtaget er endvidere nefrologiske patienter i peritonealdialyse med mistanke om peritonitis. Disse patienter modtages hurtigst muligt direkte i nefrologisk afd C. Der er 29 sengepladser i Akutafdelingen. Patienter kan her være indlagt i op til 2 døgn. Ved arbejdet i Akutafdelingen er der rig mulighed for at tilegne sig de fleste af de akutte interne medicinske kompetencer. Der er dagligt allokeret medicinske speciallæger til 5

6 arbejdet i Akutafdelingen. I dagtid og i vagttid er der speciallægetilstedeværelse og således gode muligheder for supervision af disse funktioner. Arbejdet i Akutafdelingen giver desuden mulighed for at opøve kompetencer i administration, kommunikation og samarbejde. Sengeafdelinger Der er 3 medicinske sengeafdelinger: Sengeafdeling A, 23 senge: Intern medicin: Geriatri Sengeafdeling B, 23 senge: Intern medicin: Infektionsmedicin, Lungemedicin samt gastroenterologi Sengeafdeling C 23 senge: Intern medicin: Nefrologi og Endokrinologi Stuegang Stuegang starter i afdeling A, B og C med ca. 15 min. tavlekonference i sengeafsnittet. Der planlægges stuegang med samtidig deltagelse af speciallæge med henblik på supervision. Der er fast supervision dagligt kl Man deltager i de planlagte konferencer, som foregår i afsnittet. Uddannelseslægen deltager selvstændigt i stuegangsfunktioner i Akutafdelingen og i de medicinske sengeafsnit. Der planlægges afdelingstilknytning ca 3 måneder ad gangen og gennemsnitlig stuegangsfunktion 4-8 dage/måned med samling af stuegangsdage, således at der opnås kontinuitet i denne funktion. Man kan her opnå de intern- medicinske kompetencer af mindre akut karakter, foruden rutine i stuegangsfunktion, sikre den gode udskrivelse, kommunikere med patienter og personale. Ambulatorium Medicinsk afdeling har foruden akutte funktioner også elektiv ambulant funktion inden for specialerne Endokrinologi, Nefrologi, Gastroenterologi, Infektionsmedicin, Reumatologi og Geriatri samt intern medicin. I Daghospitalet i intern-medicinsk ambulatoriums regi foretages planlagte indgreb såsom lumbalpunktur, pleurascentese, ascitespunktur, knoglemarvsbiopsi etc. Der foregår medicinske endoskopier i kirurgisk dagklinik. Uddannelseslægen vil få ambulant funktion i afdelingens subspecialer og daghospitalet. 6

7 Assistance (tilsyn) Varetages primært af bagvagter eller speciallæger. Tilsyn i dagtid foretages som hovedregel af stuegangsgående/ambulatoriesiddende speciallæger/uddannelseslæger i relevant speciale. Kan uddelegeres til hoveduddannelseslæge efter aftale med, og under supervision af speciallæge. Uopsættelige tilsyn og tilsyn i vagt foretages af bagvagten. Specialetelefoner Indenfor hvert af de intern medicinske specialer er der 8-15 i hverdag en specialetelefon, som passes af speciallæge eller sidste del af uddannelsestiden for HU- læger. Der er mulighed for telefonisk råd/vejledning og evt. tilsyn. Specialetelefonen passes ved siden af almindelig dagfunktion. Konferencer Morgenkonferencer, alle hverdage med deltagelse af alle afdelingens læger samt afgående vagthold. Her gennemgås problemorienteret det foregående døgns vagtarbejde forelagt af afgående vagthold. Der er mulighed for diskussion, og desuden gives administrative beskeder. Dagens arbejde fordeles. Efter morgenkonferencen er der dagligt skiftevis sat tid af til undervisning, uddannelse, arbejdsmiljø, patientsikkerhed, IT samt speciallægemøde/yngre læge møde. Afdelingskonferencer, afd. A, B og C: Hverdage kort tavlekonference med gennemgang og plan for afdelingens indlagte patienter med deltagelse af stuegangsgående læger og sygeplejersker. Daglig middagskonference med stuegangsgående læger og speciallæge tilknyttet afsnittet med supervision. En gang ugentlig holdes tværfaglige konferencer mellem læger, sygeplejersker og fysioterapeuter i afd A. Afdelingskonferencer, Akutafdelingen: Hverdage kl : tavlekonference med fordeling af patienter til stuegangsgående læger Hverdage kl : tavlekonference med status på patientbelægning og flow Alle dage kl : tavlekonference med status på patientbelægning og flow Alle dage kl : tavlekonference med status på patientbelægning og flow 7

8 Konferencer i vagten: alle dage tavlekonference i Akutafdelingen. Deltagelse af alle til og afgående vagthold i Akutafdelingen, dvs. forvagter fra Akutafdelingen, ortopædkirurger, organkirurger og medicinere samt sygeplejersker fra Akutafdelingen. Der skabes i fællesskab et overblik over patientindtag, belægning, flow i afdelingen og arbejdet fordeles i forhold til dette. Under deltagelse i og ledelse af konferencer opnås kompetencer i bl.a. organisation, kommunikation og samarbejde. Uddannelseslægen skal kondensere et vagtforløb eller et patientforløb til kort relevant information og der skal planlægges videre forløb sammen med de tilstedeværende. Der deltager seniore læger, som kan supervisere i alle konferencer. Formaliseret undervisning Efter morgenkonferencen er der dagligt skiftevis sat tid af til undervisning, arbejdsmiljø, uddannelse mm., efter fast plan der kører over 14 dage: Mandage : Tirsdage : Onsdage : Torsdage Fredage Arbejdsmiljø i lige uger / uddannelsestavlemøder i ulige uger Undervisning begge uger ved yngre læger. Der udarbejdes undervisningsplan af uddannelsesteamet Møde i specialerne i lige uger/ speciallægemøde, YL møde i ulige uger Undervisning af speciallæger fra afdelingen i begge uger. Den sidste torsdag hver måned er der mulighed for at gå til kardiologisk undervisning. Der udarbejdes undervisningsplan af uddannelsesgruppen. Morgensang og patientsikkerhed+ IT i lige uger / morgensang og Tavlemøde i ulige uger Staff-meeting første fredag hver måned

9 Kurser og kongresser Ved ønske om deltagelse i kurser eller kongresser udover de obligatoriske kurser skal indgives ansøgning til den ledende overlæge. Såfremt man får dette bevilliget, forventes det, at man efterfølgende laver en fremlæggelse for afdelingens læger derom. Forskning Ved ønske om deltagelse i forskningsprojekter kan man henvende sig til en af afdelingens speciallæger herom. Hjertemedicinsk afdeling, Sygehus Lillebælt, Kolding Ansættelsesstedet generelt: I løbet af sin hoveduddannelse på Medicinske Sygdomme vil man som udgangspunkt komme 3 måneder på kompetenceophold på hjertemedicinsk afdeling for at opnå nogle af kompetencerne indenfor det intern medicinske område. Hjertemedicinsk afdeling Kolding har 23 sengepladser. Der modtages ca 2700 hjertepatienter årligt direkte på afdelingen, hvoraf ca 85% er akutte. Visitationen af kardiologiske patienter foregår efter en algoritme, som organiseres via FAM-Flowmaster. Der modtages patienter med brystsmerter, besvimelse, arytmisymptomer, kardiel dyspnø (inklusiv lungeemboli), nyligt hjerteoperede, dysreguleret AK behandling. På afdelingen er der mulighed for observation med telemetri og non invasiv hæmodymisk monitorering. Der udføres DC-konvertering/Defibrillering og akut ekko (TTE og TEE) og Zoll- pacing på afdelingen. Patienter med behov for akut eller subakut KAG visiteres til OUH Odense Universitetshospital eller Sygehus Lillebælt, Vejle. Afdelingens ambulatorium undersøger ca patienter per år. Afdelingen tilbyder kardiologiske specialundersøgelser så som døgn BT-måling, Holter-undersøgelser, Arbejdstest, EKKO, Samt en AK-klinik med håndtering af trombofili patienter. Afdelingens medarbejderstab omfatter ca. 100 ansatte, heraf 10 speciallæger i kardiologi og ca. 7 yngre læger primært i uddannelses stillinger (1 HU kardiologi, 3-4 Intro/HU anden medicinsk speciale og 2 KBU) Organisation af specialer og faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse) 9

10 Den uddannelsessøgende går stuegang, der er altid en speciallæge som samtidigt går stuegang og superviserer Den uddannelsessøgende har selvstændigt, men superviseret ambulatorium. Ambulatorietypen afhænger af hoveduddannelseslægens interesser og kompetencer. Undervisning Ved ansættelse på afdelingen er der et formaliseret introduktionsprogram, som er tilpasset det aktuelle uddannelsesniveau. I programmet indgår rundvisning på afdelingen og præsentation af personale samt et teoretisk program, hvor der er gennemgang af arbejdsrutiner og behandlingsprincipper for de patientgrupper, som dominerer afdelingen På hjertemedicinsk afdeling skal der især være fokus på følgende kompetencer: brystsmerter, åndenød, fald og svimmelhed, forgiftning og Den chokerede patient. Konferencer Morgenkonference fra kl ,(tilstedeværelse af alle læger) Teamkonference på afdeling efter stuegang fra kl (tilstedeværelse af alle stuegangsgående læger). Formaliseret undervisning Under hele uddannelsesforløbet er der formaliseret undervisning hver torsdag Der holdes daglig morgenkonference, hvor der undervises i konkrete problemstillinger med udgangspunkt i cases på indlagte patienter samt aktuelle ambulante forløb. 4. Læringsmetoder Hovedparten af de kompetencer H-lægen i almen medicin skal lære under sin 9 måneders ansættelse på Medicinske Sygdomme, Kolding Sygehus læres i mesterlære-situationen ved at møde patienterne i dagtidsfunktionerne (ved deltagelse i stuegangsfunktion og ambulatorie funktion) og i vagten under vejledning af ældre kollega (daglig klinisk vejleder). Hertil kommer læringsstrategier som case drøftelse i forbindelse med konferencer, selvstudier, udarbejdelse af instrukser, modtage og selv skulle undervise. Man skal aktivt opsøge feedback. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning og behandling af diverse interne medicinske patienter, skal der gives feedback og foretages kompetencevurdering i forhold til forskellige typer af patienter. Denne feedback og kompetencevurdering skal tage udgangspunkt i Skema F Vejledningsskema for almenmedicinsk hospitalsuddannelse. Når kompetencen er 10

11 opnået på tilfredsstillende vis, kan kompetencen/kvalifikationen underskrives (kvalifikationskort 1 og 2). 360-graders feedback får man ca halvvejs i ens uddannelsesforløb. Denne kan bruges til vurdering af kompetencer inden for samarbejde, lederskab, professionalisme og kommunikation. På afdelingen tilbydes h-lægerne i almen medicin 3 fordybelsesdage i løbet af de 9 måneder, man er på afdelingen. Fordybelsesdagene kan ex bruges til mindre forskningsopgave, instruks, fokuseret ophold osv. Indholdet af fordybelsesdagene skal aftales med hovedvejleder, og skemaplanlægger Marianne Brøndum skal i god tid involveres i, hvornår dagene ligger. 5. Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse Kompetencemålene, der skal vurderes og godkendes er anført i målbeskrivelsen, hvor der angives forslag til læringsmetoder for hver enkelt kompetencevurdering. Målbeskrivelsen indeholder desuden en generel beskrivelse af lærings- og vurderingsstrategier. (Målbeskrivelse på sst.dk). Indholdet og rækkefølgen af kompetencerne kan ses i målbeskrivelsens logbog. Det er hovedvejlederens opgave løbende at sikre, at kompetenceudviklingen under de 9 måneders ansættelse på Medicinske Sygdomme, Kolding Sygehus skrider planmæssigt frem, således at uddannelseslægen ved afslutning af sin ansættelse har opnået godkendelse af de kompetencer, der skal opnås i henhold til kvalifikationskort 1 og 2, som er omtalt nedenfor. Nedenfor fremgår det også, hvor og hvornår de enkelte kompetencer skal godkendes. Kvalifikationskort Kvalifikationskort 1, akutområdet og kvalifikationskort 2, intern medicin udfyldes under de 9 måneders ansættelse på Medicinske Sygdomme, Kolding Sygehus. Det er overordet set hovedvejlederen, der underskriver kompetencerne. Efter aftale mellem hovedvejleder og uddannelsessøgende, kan der aftales kompetence-godkendelse/underskrivelse (tydelig navn) via relevante daglige vejledere dvs. ældre kolleger som mødes i forbindelse med de forskellige arbejdsfunktionsfunktioner. Skema F dvs. Vejledningsskema for den alment medicinske hospitalsdel bruges, når der ved vejledningen skal gives feedback og kompetencevurderes. Kvalifikationskortene og skema F kan findes desuden her: 11

12 ring/kvalifikationskort/ Alle kompetencer godkendes i almen praksis, mens der godkendes kvalifikationskort på afdelingen. Læsevejledning: Kvalifikations kort 1 og 2 ses nedenfor i en Copy/pastet via snapshot version, hvor der ude i højre side af kortet kan ses i hvilken funktion / afdeling, man som uddannelsessøgende kan få godkendt de enkelte kompetencer. Kvalifikationskort 1 - akutområdet MV1/ MV2/kard. Afd. Patientidentifikation, fødselsdag og initialer Ex AH, fuldt CPR-nr må ikke fremgå MV1/ MV2/kard. Afd. MV1/ MV2/kard. Afd. 12

13 MV1 MV1 MV1 MV1 MV1 MV1 MV1 MV1/ MV 1 Kvalifikationskort 2 intern medicin 13

14 MV1/ MV2/kard. MV1/ MV2/kard. Afd. C/endo. amb./ kard. Afd. B Afd. C/endo. amb. Afd. C/endo. amb. Afd. C/endo. amb. Afd. B Daghospitalet Rheuma. Amb. Daghospitalet MV1 Afd. A MV1 Afd. A Afd. A 14

15 Afd. A Endo. amb. MV2/ kard. MV2/ kard. Afd. B Rheuma. amb. Afd. B Daghospitalet/ ambulatorier 15

16 Skema F - kompetencevurdering 5. Obligatoriske kurser og forskningstræning Specialespecifikke kurser Disse er nationale og er beskrevet i målbeskrivelsen og organiseres via DSAM. Se mere på speam.dk Generelle kurser De generelle kurser er overordnet beskrevet i målbeskrivelsen. Kurserne udmøntes og planlægges hovedsageligt regionalt, af det regionale videreuddannelsessekretariat og af Sundhedsstyrelsen. Der er derfor forskel på kursernes opbygning og varighed samt 16

17 tilmeldingsprocedure. Lægen skal selv holde sig orienteret om de regionale vilkår, inklusiv vilkår for tilmelding. Gruppebaseret supervision og temadage I hoveduddannelsesstillingen indgår obligatorisk deltagelse i gruppebaseret supervision og temadage. Disse har dels en netværksskabende funktion for de almen medicinske uddannelseslæger, og dels et fagligt indhold, der er relevant for uddannelsen. Forskningstræning Forskningstræningsmodulet er placeret i fase 2. Du finder mere information om indhold, tilmelding mv. på 6. Uddannelsesvejledning Under ansættelsen skal der gives uddannelsesvejledning som anført i målbeskrivelsen. Hvad angår lokaleforhold på Medicinske Sygdomme, Kolding Sygehus, så se venligst beskrivelse i afsnit 3 og 4 ovenfor. 7. Evaluering af den lægelige videreuddannelse Det regionale videreuddannelsessekretariat evaluerer løbende de enkelte uddannelses forløb på vegne af det regionale råd for den lægelige videreuddannelse. Alle ansættelsesforløb, som den uddannelsessøgende læge deltager i, skal evalueres i det elektroniske web-baserede system Bekendtgørelsen om uddannelse af speciallæger stiller krav om, at yngre lægers evalueringer af uddannelsesstederne skal offentliggøres, hvilket i anonymiseret form ligeledes sker på Alle læger får ved uddannelsesstart tilsendt en adgangskode til systemet. Denne kode skal gemmes, og anvendes ved evaluering af alle fremtidige ansættelser i løbet af speciallægeuddannelsen. Ved afslutningen af et delforløb vil systemet via mail eller sms minde uddannelseslægen om at evaluere det aktuelle forløb. Det er derfor vigtigt, at systemet er opdateret 17

18 med gældende mobilnummer og adresse. Når der er foretaget en evaluering, vil den til afdelingen tilknyttede uddannelsesansvarlige overlæge og den ledende overlæge modtage en mail med evalueringen. Ingen andre får en kopi, så alle andre overlæger og vejledere kender ikke til evalueringen Den uddannelsesansvarlige overlæge har en personlig samtale med alle ved afslutningen af deres ansættelse, herunder om hvad der har fungeret godt, og hvad der evt. måtte kunne overvejes optimeret. 8. Nyttige kontakter Uddannelsesansvarlig overlæge, Medicinske Sygdomme Anne Marie Høeg Hansen Medicinsk afdeling: se afdelingens hjemmeside vedr. lægelig videreuddannelse Postgraduat klinisk lektor for denne uddannelse: Findes på hjemmesiden for det regionale videreuddannelsessekretariat: Specialeselskabets hjemmeside Sundhedsstyrelsen Regionale sekretariater for den lægelige videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord: Videreuddannelsesregion Syd: Videreuddannelsesregion Øst: 18