Ejendomsstrategi
|
|
|
- Caroline Madsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ejendomsstrategi
2 Indledning og baggrund I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2019 besluttede byrådet i Assens Kommune, at der skulle arbejdes videre med at samle den økonomiske styring og organisering af opgaverne på ejendomsområdet. I foråret 2019 er der blevet gennemført en analyseproces med det formål at få vedtaget en ny model for organisering af ejendomsområdet, der skal kunne indfri de økonomiske potentialer, og som samtidig skal sikre en samlet og sammenhængende organisering af området. Den fremtidige organisering og drift af ejendomsområdet i Assens Kommune skal medføre et nyt perspektiv på ejendomsadministrationen, hvor effektiv arealudnyttelse og opgavevaretagelse - i balance med fagområdernes behov og ønsker skal give nye og bedre muligheder for at anlægge et strategisk perspektiv på det samlede ejendomsområde til gavn for Assens Kommune som helhed. Parallelt med analyseforløbet er nærværende strategi for ejendomsområdet i Assens Kommune blevet udviklet. Assens Kommunes ejendomsstrategi beskriver kommunens målsætninger og pejlemærker for de kommunale ejendomme og arbejdet med disse. Strategien er overordnet set både et udtryk for, hvor man gerne vil hen med ejendomsområdet (den ønskede retning), og hvordan man gerne vil nå derhen (den strategiske plan). For at komme i mål med de ønskede effektiviseringer, uden at fagligheden eller kvaliteten af den ydede service svækkes, bliver der i 2020 etableret en stærk fælles ejendomsadministration, der samlet set har ressourcer og kompetencer til at sikre en markant omstilling og udvikling af ejendomsområdet i Assens Kommune. Udviklingen af ejendomsområdet skal medvirke til at give kommunen et strategisk perspektiv på de kommunale ejendomme, som er nødvendigt for at kunne leve op til målsætningerne i Vision Assens Kommune skal være kendetegnet ved, at kommunens ejendomme understøtter opbygningen af lokale fællesskaber samtidig med, at opførelsen og driften af ejendommene sker på en bæredygtig vis, hvor der fokuseres på energioptimering og genanvendelse af ressourcer. Ejendomsstrategien er vedtaget af byrådet og gælder i fire år, hvorefter en revideret ejendomsstrategi vil skulle udarbejdes og vedtages. Den præcise kadence for udviklingen af nye versioner af ejendomsstrategien fastlægges ud fra et samlet hensyn til kommunens øvrige politikker og strategier, herunder planstrategi og udviklingsplaner for bymiljøerne. Implementering og opfølgning på ejendomsstrategien er placeret i udvalget for Miljø, Teknik og Plan. 2
3 Ejendomsstrategien fastlægger en række overordnede pejlemærker og sætter retning for forvaltningen af kommunens ejendomme. Strategien vil blive udmøntet i årlige, operationelle handleplaner, hvor det konkret fastlægges, hvilke initiativer, indsatser og aktiviteter der gennemføres for at nå de overordnede målsætninger. I det følgende afsnit beskrives de primære fokusområder i ejendomsstrategien. Herunder hører også en overordnet præsentation af de væsentligste målsætninger, der er knyttet til de enkelte fokusområder. Efterfølgende beskrives de enkelte fokusområder særskilt, hvor de konkrete målsætninger foldes yderligere ud. I disse beskrivelser indgår også en kortfattet præsentation af nogle af de redskaber, der skal sikre, at målene kan blive indfriet. De primære fokusområder og målsætninger i ejendomsstrategien Ejendomsstrategien fokuserer på fem særskilte områder, der skal være omdrejningspunktet for at sikre en fremtidig drift af området, som både er effektiv og lever op til kommunens ønsker til kvalitet og lokal forankring. For hvert fokusområde er der udpeget nogle overordnede målsæt- ninger, der tjener som pejlemærker for, hvordan ejendomsområdet konkret ønskes administreret i Assens Kommune. De fem fokusområder og tilhørende overordnede målsætninger er illustreret i den nedenstående figur. 3
4 Fokusområde 1: Arealoptimering Et fokus på arealoptimering og klogere kommunale kvadratmeter er en nødvendighed, når der skal opnås en effektivisering på ejendomsområdet. I mange af kommunens ejendomme skønnes udnyttelsesgraden at kunne øges, fx ved at anvende bygningerne til flere formål og brugere. En mere intensiv udnyttelse vil frigive andre ejendomme (til salg, udlejning, nedrivning mv.), hvormed det samlede arealforbrug kan reduceres. Kommunens kerneydelser er udgangspunktet for opførelse og indretning af kommunen ejendomme. Ejendommene danner rammerne for det sunde og tidssvarende læringsmiljø, et aktivt fritidsliv, samt et trygt liv med høj livskvalitet for borgere på botilbud og plejecentre mv. I dialog med fagområderne skal de fysiske rammer udvikles og samtænkes med kerneopgavernes konkrete behov, så der udvikles ejendomsløsninger, der understøtter udførelsen af de forskellige - kerneopgaver i kommunen. De udvalgte målsætninger på dette fokusområde er: Færre kvadratmeter: Det er en central målsætning i ejendomsstrategien, at kommunens ejendomsportefølje kommer til at bestå af færre kvadratmeter. Den nødvendige reduktion af kommunens ejendomsarealer skal finde sted på et oplyst grundlag, hvor der tages højde for ejendommenes kvalitet, omkostninger til drift og vedligeholdelse, beliggenhed og de nuværende brugere samt benyttelsesgrad. Der skal sikres gode alternative løsninger for brugerne af de ejendomme, der skal udgå af 4
5 den kommunale ejendomsportefølje. Kernefagligheden skal altid være et fokuspunkt, og det skal sikres, at de kommunale ydelser fremover kan leveres fagligt forsvarligt i de eksisterende fysiske rammer, dette skal bl.a. sikres ved at have stor fokus på brugerinddragelse, så tidligt i processen som muligt. Mere intensiv udnyttelse af ejendommene: Det er forventningen, at de eksisterende kommunale bygninger vil kunne udnyttes bedre og til flere forskelligartede formål. Dette er en vigtig målsætning med relation til ambitionen om at nedbringe det samlede antal kvadratmeter i kommunens ejendomsportefølje. En del ejendomme benyttes i dag kun i begrænset omfang, og der er således mulighed for at indtænke alternative muligheder for benyttelse af disse ejendomme. Dette vil også være medvirkende til at skabe rum for, at forskelligartede brugergrupper kan mødes og interagere i overensstemmelse med målsætningerne i Vision Arbejdet med mere intensiv udnyttelse af ejendommene skal have en pragmatisk karakter med udgangspunkt i lokalmiljøerne, hvor der tages højde for brugersammensætninger, geografi, transportafstande mv. For at indfri disse mål kræves det, at der arbejdes med et samlet porteføljeoverblik og en samlet porteføljestyring. Hertil skal der løbende skabes et ajourført og systematisk dataoverblik, som giver den fornødne information til at kunne træffe de rette beslutninger på et veloplyst grundlag. Data af høj kvalitet vedrørende de kommunale bygninger er en forudsætning for at kunne arbejde systematisk og strategisk med ejendomsadministrationen. For at understøtte arbejdet med effektiv arealudnyttelse samt øge andelen af multifunktionelle ejendomme, vil kommunens fælles ejendomsfunktion etablere og vedligeholde et bedre overblik over de relevante data, ligesom der i samarbejde med ejendommenes brugere løbende skal ske en afdækning af både lokalebehov og lokaleudnyttelse Hertil vil der skulle ske en tæt integration med planlægning og styring af kommunens anlægsprojekter. Dette vil give et strategisk perspektiv på den samlede udvikling af kommunens ejendomsportefølje i relation til kapacitetsbehovet og udviklingen i de konkrete lokalebehov blandt de forskellige faggrupper i kommunen. Reduktion af eksterne lejemål: Det skal løbende være et fokuspunkt at undersøge, om brugerne i eksisterende eksterne lejemål ville kunne finde plads i de kommunale ejendomme uden at dette vil forringe vilkårene for brugerne i væsentligt omfang. 5
6 Fokusområde 2: Gennemsigtighed, prioritering og effektiv drift Med den nye organisering af ejendomsområdet bliver den økonomiske styring og organisering af opgaverne i højere grad samlet. Dermed skabes et bedre tværgående overblik, som gør det muligt at foretage de nødvendige prioriteringer af vedligeholdelsesopgaverne og sikre en økonomisk effektiv drift på ejendomsområdet, hvor de nødvendige effektiviseringsgevinster kan opnås fra år til år. Driften af ejendomsområdet skal understøttes af samarbejdsaftaler mellem den fælles ejendomsadministration og kommunens skoler, institutioner, brugere mv. så der lægges op til et tillidsbaseret, fleksibelt og pragmatisk samarbejde omkring ejendoms- og serviceopgaverne. De udvalgte målsætninger på dette fokusområde er: Teknisk Service på alle ejendomme: Det er en væsentlig målsætning, at alle de kommunale ejendomme får adgang til bistand fra teknisk servicepersonale. Dette er væsentligt i forhold til at få løst opgaverne effektivt, herunder at få vurderet de forskellige drifts- og vedligeholdelsesbehov fra et fagligt perspektiv. Samtidig er det centralt i forhold til at få udnyttet potentialet i forhold til kommunens eksterne leverandører, hvilket både handler om hvilke opgaver, der indkøbes ekstern bistand til (og hvilke opgaver, der mere effektivt kan udføres af eget personale), hvornår det er relevant at anvende eksterne leverandører (hvornår opgaven skal prioriteres ift. andre behov) samt hvordan der indkøbes eksterne leverandører (hvordan sikres den bedste pris/kvalitet). Udnyttelse af stordriftsfordele: For at indfri potentialerne for økonomisk effektivisering vil det være relevant at udnytte de stordriftsfordele, som den stærke fælles ejendomsadministration medfører. Der skal gøres brug af den samlede vifte af tilgængelige kompetencer blandt kommunens tekniske servicepersonale, herunder drages fordel af, at nogle har specialistkompetencer ift. bestemte opgaver. Herudover skal der fokuseres på at gøre bedre og mere effektiv brug af materiel og maskiner, ved at samme materiel og udstyr kan anvendes på flere ejendomme. Hertil skal der foretages kloge indkøb, hvor mulighederne for at opnå bedre priser gennem eksempelvis indkøb i større mængder udnyttes. Ensartet serviceniveau: Kommunens ejendomsbrugere skal opleve en gennemsigtighed i, hvordan og hvornår der arbejdes med vedligeholdelse og drift af de enkelte ejendomme. Der skal være en klar og forståelig sammenhæng mellem behovet på de enkelte ejendomme og den indsats, der faktisk ydes ift. driften af ejendommen. 6
7 Prioritering af kritiske vedligeholdelsesopgaver: Den centrale ejendomsadministration skal sikre, at kritiske vedligeholdelsesopgaver bliver prioriteret højt, så udbedring af kritiske skader så vidt muligt finder sted, inden skaderne vokser sig endnu større. Prioriteringen af opgaver og tilgang til dette skal være gennemsigtig på tværs af den kommunale ejendomsportefølje. For at indfri disse mål vil det være nødvendigt at arbejde med en tydelig og fagligt begrundet prioritering af opgaver. Ved at skabe et tværgående overblik over opgaverne, vil der i højere grad kunne inddrages overvejelser omkring konkurrenceudsættelse af relevante opgavetyper. 7
8 Fokusområde 3: Ejendommenes funktionalitet og kvalitet til støtte for kerneydelsen Den fortsatte udvikling af ejendomsområdet skal tage afsæt i ejendomsstrategien og tage hensyn til, at der er forskellige lokale behov på kommunens forskellige institutioner mv og dermed sikre den fremadrettede disponering af ejendomsporteføljen. Ejendommenes brugere skal inddrages (via allerede etablerede fora som lokalråd, folkeoplysningsudvalg, brugerbestyrelser mv.) sammen med medarbejder og ledelse, omkring planlagte strategiske prioriteringer af den lokale ejendomsportefølje i de geografiske distrikter. De udvalgte målsætninger på dette fokusområde er: Forbedret vedligeholdelsesstand: Ved at arbejde med en samlet prioritering af vedligeholdelsesopgaverne samt en ejendomsporteføljen, der over tid skal blive mindre, er det målsætningen, at brugerne af ejendommene på sigt skal opleve en forbedret vedligeholdelsesstand af de enkelte ejendomme. Hensyn til særlige ejendomme: Nogle ejendomme i Assens Kommune har en særlig karakter enten fordi de benyttes i særligt høj grad og til mange forskellige formål, eller fordi de har en særlig historisk eller arkitektonisk betydning. Det er vigtigt, at der i den løbende ejendomsdrift tages hånd om disse ejendomme, så de også fremover vil kunne være synlige ejendomme af særlig vigtighed for borgere, brugere og gæster i kommunen. For at indfri disse mål kræves det, at der arbejdes systematisk med at gennemgå og vurdere kommunens ejendomme. På brugersiden vil der løbende skulle indsamles data vedr. brugerønsker til indretning og funktionalitet af de enkelte ejendomme. Dette kræver yderligere en tæt dialog med de enkelte fagområder, hvor det løbende skal være i fokus, om de eksisterende ejendomsmæssige rammer i så høj grad som muligt understøtter kernefagligheden på fagområderne. Et led i at sikre den bedst mulige prioritering af vedligeholdelsesopgaverne er, at forbedre dialogen mellem bygningsbrugerne og den fælles ejendomsadministration, således at det lokale kendskab indgår i den strategiske prioritering af vedligeholdelsesopgaverne. Funktionalitet og æstetik: Kommunens ejendomme skal have en tilstand, hvor de både understøtter kernefaglighederne rent funktionelt samt æstetisk udgør fysiske rammer, som ejendommens brugere sætter pris på. 8
9 9
10 Fokusområde 4: Klima, miljø og energioptimering Et fokus på ejendomsområdets indflydelse på klima og miljø er centralt for Assens Kommune. I tråd med de beskrevne fokuspunkter i Vision 2030 vil kommunen gå forrest, når det handler om miljøbeskyttelse og hensyn til de fælles ressourcer. Der skal derfor fokuseres på at opføre og drifte bæredygtige bygninger, hvor vedvarende energikilder udnyttes videst muligt. De udvalgte målsætninger på dette fokusområde er: Energioptimering: Det er væsentligt, at kommunens ejendomme energioptimeres for at mindske forbruget af energi. Dette medfører, at energioptimerende vedligeholdelsesopgaver skal være blandt de højt prioriterede projekter i driften af ejendomsområdet. Miljø- og klimarigtigt byggeri: Det skal sikres, at nybyggeri i så høj grad som muligt er miljø- og klimarigtigt og understøtter ønsket om en ejendomsportefølje baseret på hensyn til de fælles ressourcer. Fremme af bæredygtighed og cirkulær økonomi: Det er et væsentligt led i arbejdet med at sikre en bæredygtig drift af ejendomsområdet, at materialer og ressourcer genanvendes mest muligt. For at indfri disse mål kræves det, at der arbejdes aktivt med bygningsbrugernes og ledernes adfærd gennem incitamentsmodeller, der tilskynder energirigtig adfærd. Driften af området skal yderligere samtænkes med den samlede kommunale energipolitik og politik for anlægsaktiviteter. 10
11 Fokusområde 5: Lokalefællesskaber for foreninger og borgere Organiseringen og driften af ejendomsområdet skal åbne mulighed for disponering af ejendommene under hensyntagen til forskellige brugergrupper og i overensstemmelse med målsætningerne i Vision Kommunens ejendomsportefølje skal til enhver tid understøtte og skabe rammer for levende fællesskaber. De udvalgte målsætninger på dette fokusområde er: Flere ejendomme med adgang for flere borgergrupper: For at muliggøre en samlet kvadratmeterreduktion i den kommunale ejendomsportefølje samt at understøtte skabelsen af flere lokale fællesskaber skal der fokuseres på at gøre flere ejendomme anvendelige for flere brugergrupper. For at indfri disse mål kræves det, at der arbejdes med at tænke i funktioner frem for bygninger, så de enkelte ejendomme bliver anvendt i højere grad og ikke har stor uudnyttet arealkapacitet eller kun anvendes få dage om ugen. For at finde kloge løsninger på dette og få øje på alle mulighederne for multifunktionelle ejendomme skal lokalsamfundet i høj grad involveres. Der skal skabes en god platform for dialog omkring ønsker til og muligheder for at indgå i levende fællesskaber, som er rammesat af kommunens ejendomme. I stedet for at bruge bygningerne til ét formål skal det undersøges, hvordan de kan bruges til flere forskellige aktiviteter og brugergrupper. Dette indebærer, at adgangsforhold og funktionalitet belyses og tilpasses, hvor dette er nødvendigt og ønskeligt ift. de lokale behov. Understøtte samhørighed blandt forskellige borgergrupper: Kommunens ejendomme skal give mulighed for, at mange forskellige typer af brugere kommer til at krydse veje og gøre brug af de samme fysiske rammer. Der skal tænkes i indretning og udnyttelse af kommunens ejendomme på en måde, hvor ejendommene understøtter mulighederne for at foretage forskelligartede og adskilte aktiviteter, men også tilskynder til at benytte fællesfaciliteter såsom omklædning, kantine og fællesrum på tværs af brugergrupper. 11
12 August 2019
Udkast til kommissorium for formulering af Ejendomsstrategi i Syddjurs Kommune 2. halvår 2018
Udkast til kommissorium for formulering af Ejendomsstrategi i Syddjurs Kommune 2. halvår 2018 Indledning og baggrund Der er politisk truffet beslutning om et nyt fælles ejendomscenter i Syddjurs Kommune
En fælles ejendomsstrategi Syddjurs Kommune
En fælles ejendomsstrategi 2019-2022 Syddjurs Kommune November 2018 Indledning Syddjurs Kommunes ejendomsstrategi beskriver kommunens vision og målsætninger for ejendomsområdet. Strategien tager udgangspunkt
Egedal Kommunes Ejendomsstrategi Vision
Egedal Kommunes Ejendomsstrategi Vision I Egedal skal kommunens ejendomme danne en fleksibel, multifunktionel og bæredygtig ramme omkring kerneopgaver som læring, omsorg, pleje, sundhed, fritidsaktiviteter,
Revideret Forslag til ejendomsstrategi
Revideret Forslag til ejendomsstrategi Bruger Økonomi Bygning 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Baggrund og udfordringer... 4 Vision... 6 Mission... 6 Mål... 6 Hvor skal vi hen?...
Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m²
Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Center for Kommunale Ejendomme 13. maj 2014 Politik for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Slagelse Kommune ønsker med sin
Ejendomsstrategi Varde Kommune
Ejendomsstrategi Varde Kommune 2017-2022 1 Varde gamle Rådhus 2 Indholdsfortegnelse Fra mange m² til smarte m² Grunddata let anvendelige og valide grunddata Arealoptimering Smartere ud nyttelse af kvadratmeter
Hvad skal politikere bruge stratetisk ejendomsadministration til
Hvad skal politikere bruge stratetisk ejendomsadministration til Fire modeller n Kommunale Ejendomme-modellen Alle kompetencer samles i en selvstændig forretningsenhed, som udlejer til brugerne (Københavner-modellen)
Effektiviseringsstrategi
Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved
Notat. Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme
Notat Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme De kommunale ejendomme danner rammen om en stor del af de aktiviteter, som Albertslund leverer til sine borgere. Albertslund
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Direktionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune
8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen
Forslag til implementeringsplan for Ejendomsstrategien
Forslag til implementeringsplan for Ejendomsstrategien Indledning Målet med handlingsplanen er at oversætte ejendomsstrategiens visioner, mål og strategier til konkrete handlinger. Denne handlingsplan
Indholdsfortegnelse JANUAR Ansøgertyper i Teknik og Miljø FACILITY MANAGEMENT KOMMUNALE BYGNINGER RAMMERNE FOR FREMTIDENS VELFÆRD
KL Indholdsfortegnelse JANUAR 2018 Ansøgertyper i Teknik og Miljø 1 FACILITY MANAGEMENT KOMMUNALE BYGNINGER RAMMERNE FOR FREMTIDENS VELFÆRD 2 Indhold Ansøgertyper i Teknik og Miljø KL Weidekampsgade 10
Center for Kommunale Ejendomme. Slagelse Kommunes EJENDOMSSTRATEGI. Center for Kommunale Ejendomme. 20. oktober
Center for Kommunale Ejendomme 1 Slagelse Kommunes EJENDOMSSTRATEGI Center for Kommunale Ejendomme Udgangspunktet 2014 Center for Kommunale Ejendomme 2 417 ejendomme inkl. eksterne lejemål 975 bygninger
Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi
Allerød Kommune Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi 2017-20 April 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategien.
Strategisk udviklingskonsulent 1. Job- og kravprofilen
Strategisk udviklingskonsulent 1. Job- og kravprofilen Job- og kravprofilen er en uddybning af stillingen og skal være med til at sikre en fælles forståelsesramme mellem ansøger og Helsingør Kommune i
Ejendomsstrategi Ringsted Kommune. 29. november 2018
Ejendomsstrategi Ringsted Kommune 29. november 2018 1 1 Indledning Ringsted Kommunes nye Ejendomspolitik blev vedtaget i Byrådet den 8. maj 2017. Ejendomspolitikken udmøntes videre med en Ejendomsstrategi
NOTAT. Strategi for Hvidovre Kommunes Ejendomme
Strategi for Hvidovre Kommunes Ejendomme Baggrund og behov for en ejendomsstrategi Hvidovre kommune råder over ca. 285.000 m 2 bygninger og ca. 318,3 ha. arealer til skoler, institutioner, sports-, fritids-
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Implementering af ny strategi for 2220 medarbejdere i Københavns Kommune Pernille Andersen, administrerende direktør Teknik- og miljøforvaltningen
Implementering af ny strategi for 2220 medarbejdere i Københavns Kommune Pernille Andersen, administrerende direktør Teknik- og miljøforvaltningen Udgangspunktet var 3 temaer og intet andet Den sammenhængende
Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Greve Kommune. Ejendomsstrategi. De kloge m2. Bruger. Bygning. Økonomi. Greve Kommune. Greve Kommune
Ejendomsstrategi 2 De kloge m2 Bruger Bygning Økonomi Indhold Ejendomsstrategi er udgivet af: Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd den 23. marts 2015 For henvendelse vedrørende strategien:
Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 4. august 2015 Sagsbehandler Mette Albrandt Telefon direkte 76 16 13 09 Sagsid 15/11910 Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune 1. Forord... - 2-2. Strategien i
Strategiplan
Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.
DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Guide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Guide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Status på Ejendomsservice i Roskilde Kommune
Status på Ejendomsservice i Roskilde Kommune Notat september 2018 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Om evalueringen... 2 2 Sammenfatning og hovedanbefalinger... 3 3 Tematiserede opmærksomhedspunkter... 4 3.1
Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND
1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND
Holbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse)
Holbæk Kommune Digitaliseringsstrategi 2014-2018 Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse) Indhold 1. Baggrund... 3 2. Opbygning... 3 3. Forretningsmæssige målsætninger... 4 4. Vision, pejlemærker
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Jobprofil for Centerchef til Center for Ejendomme og Intern Service
Jobprofil for Centerchef til Center for Ejendomme og Intern Service Centrets overordnede faglige områder, funktioner og formål er: Centrets faglige områder og funktioner er organiseret i forhold til Facility
Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune
Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet
Målbillede for socialområdet
Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger
Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC
Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre
Guide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune
Digitaliseringsstrategi 2011-2015
Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes
UDVIKLING AF EJENDOMSOMRÅDET I HELSINGØR KOMMUNE
UDVIKLING AF EJENDOMSOMRÅDET I HELSINGØR KOMMUNE Udvikling af ejendomsområdet i Udvalgsstyre Udvalgene har ansvar for egne bygninger Styring af bygningerne og ejendomsdrift foregår decentralt i udvalg.
Mål og Midler Politisk Organisation
Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,
LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1
LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,
Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse
Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet
Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling
15. december 2015 Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling Indledning Kompetente medarbejdere er en forudsætning for en god og effektiv opgaveløsning. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI
STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov
Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse
SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende
Roskilde Kommune - Analyse af Ejendomsområdet
Roskilde Kommune - Analyse af Ejendomsområdet Sammenfatning af Forslag til ændret organisering af ejendomsområdet Oktober 2016 1. Indledning og proces Roskilde Kommune har besluttet at gennemføre en analyse
Vision for Rebild Kommune
Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet
Strategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Ejendomsanalyse. II Formål, proces og metode. II Analyseprincipper. II Status og foreløbige betragtninger
Ejendomsanalyse II Formål, proces og metode II Analyseprincipper II Status og foreløbige betragtninger II Faaborg-Midtfyn Kommune Præsentation for Økonomiudvalget 27. marts 2017 Søren Brøndum og Martin
Læring og trivsel hos børn og unge
Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune
1 of 6 26-11-2015 Sagsnummer.: 14/37310 Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune Indledning Dialogbaseret aftalestyring er et af de centrale styringsværktøjer i Syddjurs Kommune, der er baseret på dialog
STYRINGSGRUNDLAG. Rammer og retning for kerneopgave, styringsprincipper, styringshierarki og aftalesystem
STYRINGSGRUNDLAG Rammer og retning for kerneopgave, styringsprincipper, styringshierarki og aftalesystem Resumé Du sidder med Greve Kommunes Styringsgrundlag. Styringsgrundlaget er dit politiske og faglige
GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE
GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG
