Hvad skal politikere bruge stratetisk ejendomsadministration til

Transkript

1 Hvad skal politikere bruge stratetisk ejendomsadministration til

2 Fire modeller n Kommunale Ejendomme-modellen Alle kompetencer samles i en selvstændig forretningsenhed, som udlejer til brugerne (Københavner-modellen) n Forretningsfører-modellen Samler alle kompetencer, men med referencer til de respektive forvaltninger. (Kolding) n Udvalgsstyre-modellen Den traditionelle organisering, de fleste steder. Fagudvalget/ forvaltningen varetager ejer rollen n Selvforvaltnings-modellen Alle opgaver decentraliseres til brugerne, som hente faglig bistand i en central støttefunktion (Bornholmer-modellen).

3 Kommunale Ejendomme-modellen Muligheder n Alle relevante kompetencer er samlet i én organisatorisk enhed Bedre muligheder for at gennemføre en langsigtet og systematisk vedligeholdelsesindsats n Større overblik og bedre økonomistyring. De midler, der er til rådighed, kan bruges, hvor de er mest tiltrængt n Mere for pengene gennem stordriftsfordele og effektivisering n Stor brugerincitament til at holde hus med energi og forsyninger Udfordringer n Den centrale enhed bliver et bureaukratisk mellemled mellem brugere og fagforvaltning n Manglende konkurrence. Brugerne har ikke andre muligheder n Store krav til kommunikation og brugerinddragelse for at fastholde brugernes medansvar for bygninger n Fare for at udvande lokalpolitikernes engagement og ansvar på området

4 Forretningsførermodellen Muligheder n Kommunens kompetencer vedrørende bygherreopgaver og ejendomsforvaltning er samlet i én forvaltningsmæssig enhed n Der er gode muligheder for at sætte bygningsvedligeholdelsen i system og disponere ressourcerne efter behov på tværs af forvaltningerne n Større overblik og bedre økonomistyring n Mere for pengene gennem stordriftsfordele og effektivisering Udfordringer n Store krav til kommunikationsindsatsen i forhold til både brugere og fagforvaltninger n Brugerne kan opleve kompetencefordelingen mellem udvalg/- fagforvaltning og forretningsfører som uklare

5 Udvalgsstyre-modellen Muligheder n Kommunikations- og kommandoveje er klare og entydige n Den politiske forankring er stærk og effektiv Udfordringer n Vedligeholdelse af bygninger og tekniske installationer bliver ofte nedprioriteret, når budgetterne besluttes n Kompetencerne er spredt på flere forvaltninger n Erfaringsopsamlingen er ringe n Tværgående prioritering af opgaver og bygningsudnyttelse har svære vilkår

6 Selvforvaltnings-modellen Muligheder n Brugerne er pr. definition engagerede, så der er gode muligheder for at opnå større brugeransvarlighed n Initiativ, ansvar og økonomi er samlet ét sted Udfordringer n Vanskeligt at sikre det faglige niveau i belysning af sagerne og gennemførelse af byggesager n Bygningsvedligehold kan nemt blive stedbarn, når virksomheden skal disponere sit budget n Risiko for et akkumuleret vedligeholdelsesefterslæb n Ringe mulighed for at gennemføre tværgående, systematiske vedligeholdelsesplaner

7 Faglighed og styring af økonomi n Ingen af de fire modeller kan entydigt udpeges som den bedste. Hver har de deres styrker og svagheder, som er vigtige at forholde sig til. n Når kommunen samler største delen ejendomsområdet under én hat, giver det mulighed for at skabe større faglighed og dermed at styre økonomien bedre. n Det er vigtigt når man for eksempel skal styre de eksterne professionelle leverandører og bygherrerådgivere, der i mange tilfælde står for udførelse og planlægning. n En fælles ejendomsadministration giver et større overblik og en bedre økonomistyring. De midler, der er til rådighed, kan dermed bruges, hvor de er mest tiltrængt

8 Ejendomsstrategi n For at kunne arealoptimere er det vigtigt at kommunerne bevidst udarbejder en strategi for ejendomsporteføljen n En konkret og politisk ejendomsstrategi, bør detaljeret beskrive i hvilken retning vi ønsker at bevæge sig på området. n I overensstemmelse med kernevirksomheden, så styringen tager udgangspunkt i de aktuelle behov og ønsker

9 Ejendomsstrategi n Ejendomsstrategien skal understøtte kommunens øvrige politikker, strategier og visioner. Kolding - Vi designer livet n Beskrive ambitioner og mål for ejendomsområdet. I Kolding har vi i over 10 år arbejdet med udviklingsplaner koordineret på tværs af politikområder

10 Benchmarking n Effektivisering, fx it-systemer der understøtter ejendomsdriften n Fælles spillerregler for benchmarking af arealudnyttelsen. (Arbejdet er igangsat via analyse hos KORA) n Valide og sammenlignelige data for kommunernes produktivitet på området n Detaljeret oversigt over samtlige tilgængelige arealer: størrelse, kvalitet, brugen, retningslinjer for disponeringen I Kolding implementerede vi sådan et system sidste år

11 OPI og vidensdeling n I en række kommuner er erfaringer med Facility Management og Offentlig-Private samarbejder endnu relativt nye n Kommunale ejendomsområde er en økonomisk og teknisk sværvægter, der kræver store kompetencer for at drives effektivt, og for at omskabe ejendomme fra passive pengeslugere til værdiskabende aktiver n Behov for viden og støtte til kommunerne i takt med, at området professionaliseres endnu mere i de kommende år n Gennem erfaringsudveksling og indsamling af viden udarbejde værktøjer til gavn for området