Analyse af genoptræningsområdet ( 140)

Transkript

1 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til FL Kopi til Myndighedssekretariatet og Økonomiafsnittet Fra Rasmus Henius Thomasen Sagsnr./Dok.nr / Myndighedssekretariat Ældre- og Handicapforvaltningen Storemosevej Vodskov Init.: RHTH Analyse af genoptræningsområdet ( 140) Ældre- og Handicapforvaltningen er blevet opmærksomme på en voldsom stigning i antallet af genoptræningsplaner. Stigningen afspejles både i antallet af genoptræningsplaner og i ressourceforbruget på området. Lovgivningen vedr. genoptræning findes i SUL og SEL Når der i forbindelse med træning før pleje bevilliges genoptræning sker dette efter SEL 86 stk. 1 eller 2. Det er derfor helt som forventet når der her ses en stigning i antal og forbrug. Fokus i dette notat vil derfor primært være på genoptræning efter SUL 140. Udfordringen her er at kommunerne, er forpligtet til at tilbyde genoptræning, til alle som udskrives fra et sygehus med et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Ældre- og Handicapforvaltningen har således ingen indflydelse på antallet. Tabel 1 Udviklingen i antal genoptræningsplaner efter SUL Udvikling fra Ydelse i CARE til 2015 Udvikling fra 2014 til 2015 i pct. M. Startydelse Medicinsk N. Startydelse Neurologisk O. Startydelse Ortopæd R. Startydelse Reumatologisk Hovedtotal % % % % % Ovenstående tabel 1 og efterfølgende diagram 1 viser udviklingen i genoptræningsplaner fra 2013 og frem til et forventet årsresultat for Tabellen viser at der er tale om en stigning på mellem 16 og 39 procent på de enkelte startpakker fra 2014 til Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. 84 om genoptræningsplaner 2 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor er et forventet årsresultat, på baggrund af en fremskrivning af 4. kvartal med en vægtning på 25%.

2 Diagram 1 Udviklingen i antal startpakker Antal borgere Lineær (Antal borgere) I forhold til den økonomiske udvikling på træningsområdet, viser nedenstående tabel 2 en voldsom stigning i forbruget på SUL 140 området samt en knap så voldsom stigning på SEL 86. Udviklingen på SEL 86 er ventet pga. de senere års arbejde med træning før pleje i Ældre- og Handicapforvaltningen. Udgifterne til SUL 140 kunne have været endnu større idet omkring 8 % af borgerne (2014 og 2015 tal) med O-pakker ikke vælger leverandør på trods af opfølgning. Tabel 2 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Funktion (i kr.) Forventet 2015 Udvikling fra i pct. SUL % SEL % SUL 172 kørsel (skal ses i sammenhæng med 140) % Samlet forbrug træning ekskl. Rehabiliteringscenter % Samlet budget ekskl. Rehabiliteringscenter % Difference Ligesom tabel 2 viser nedenstående diagram 2 at forbruget på træningsområdet langt overstiger budgettet. Dette til trods for at budget 2015 indeholdt en reduktion af genoptræningstakster og en tilførsel af budgetmidler. Disse tiltag har på ingen måde været nok til, at Myndighedsafdelingen kan overholde budgettet på træningsområdet. Ligesom budget 2015 indeholder budget 2016 en reduktion af genoptræningstaksterne, denne er på 3,0 millioner kr. 2/6

3 Diagram 2 Udviklingen i forbrug og budget på træningsområdet kr kr kr kr kr kr Forventet 2015 Samlet forbrug træning ekskl. Rehabiliteringscenter Samlet budget ekskl. Rehabiliteringscenter Tabel 3 viser hvorledes merforbruget fordeler sig på træningsområdet i I den forbindelse skal det understreges at forbruget vedr. SUL skal ses i sammenhæng med SUL 140. Tabel 3 Forventet årsresultat i 2015 på træningsområdet Funktion (i kr.) Budget 2015 Forventet 2015 Difference SUL SUL 172 kørsel (skal ses i sammenhæng med 140) SEL Samlet forbrug træning ekskl. Rehabiliteringscenter Sammenligning af udvikling fra I det efterfølgen afsnit vil Aalborg Kommune blive sammenlignet med Aarhus, Odense og de øvrige nordjyske kommuner. Derudover ses der på forholdet mellem specialiserede og almindelige genoptræningsplaner. SUN har budgetansvaret for den specialiserede genoptræning som foregår på sygehuset. Til sidst ses på udviklingen i sygehus aktiviteten. Tallene fra 2007 er muligvis ikke 100 % valide, da det er første år med registreringer tallene er udregnet på baggrund af årets tre første kvartaler. Det efterfølgende diagram viser udviklingen, for almindelig genoptræningsplaner pr. 100 indbygger i kommunerne Aalborg, Aarhus og Odense samt Region Nordjylland. Det ses tydeligt at der har været en meget stor stigning i antallet af almindelige genoptræningsplaner siden Kommunalbestyrelsen yder befordring eller befordringsgodtgørelse til genoptræning til personer, der har behov for genoptræning efter endt behandling på sygehus, jf. 140 og 168, stk Datakilden er esundhed.dk vedr , 2015-data er skaffet på baggrund af personlig henvendelse til kommuner og region og omregnet til helårstal. 3/6

4 Diagram 3 Udviklingen i almindelig genoptræningsplaner pr. 100 indbygger ,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 - Aalborg Region Nordjylland Aarhus Odense Diagram 4 viser udviklingen blandt de nordjyske kommuner, også her er den store stigning meget tydelig. Gennemsnitsalderen i kommunerne kan måske forklare noget af spredningen mellem kommunerne. Idet kommunerne med den højeste gennemsnitsalder (2015 tal) har flest genoptræningsplaner pr. 100 indbygger. Diagram 4 Udviklingen i almindelige genoptræningsplaner i de nordjyske kommuner pr. 100 indbygger ,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Frederikshavn Læsø Jammerbugt Hjørring Vesthimmerlands Rebild Brønderslev Aalborg Mariagerfjord Thisted Morsø 4/6

5 0,52 0,52 0,55 0,62 0,57 0,54 0,47 0,65 0,82 1,05 1,45 1,67 1,74 1,86 2,14 2,31 0,78 0,60 Diagram 5 Udviklingen i procentfordelingen mellem almindelige og specialiserede genoptræningsplaner pr. 100 indbygger i Aalborg Kommune 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Specialiseret Almindelig Diagrammerne 5 og 6 viser udviklingen i specialiseret genoptræningsplaner. Af diagram 5 fremgår det at andelen af almindelig genoptræningsplaner, ift. det samlede antal planer, har være støt stigende siden 2007 i Aalborg Kommune. Det er en tendens som også går sig gældende i Odense og Region Nordjylland samt Aarhus fra 2008 og frem, hvilket fremgår af diagram 6. Diagram 6 Udviklingen i specialiseret genoptræningsplaner pr. 100 indbygger ,90 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 - Aalborg Region Nordjylland Aarhus Odense Nedenstående diagram viser sygehus aktivitet vedrørende borger i Aalborg Kommune pr. 100 indbyggere. Der har være en klar stigning i aktiviteten siden 2007 (28%) men det opvejer på ingen måde stigningen i genoptræningsplaner (96%). 5/6

6 Diagram 7 Sygehus aktivitet pr. 100 indbyggere i Aalborg Kommune Årsager Der er ikke en entydig forklaring på udviklingen i genoptræningsplaner. Men det er overvejende sandsynligt, at det skyldes sygehussektorens større fokus på træning og rehabilitering (træning før kniv) og fokus på at få patienterne hurtigere udskrevet. Målt i absolutte størrelser er det indenfor det medicinske og det ortopædkirurgiske område, som tegner sig for de største stigninger fra 2014 til Ved at sammenkøre data på borgere, som har fået et O- pakkeforløb med sygehusdata ses det, at de diagnoser, som er mest forekommende er slidgigt i knæ og hofte, skulderlidelser samt bristning af bløddele i knæet (menisk og korsbånd). På det medicinske område er det lungesygdomme, urinvejsinfektioner, kronisk nyreinsufficiens, som er blandt de mest forekommende sygdomme for borgere med en M-pakke. I forhold til sygehusafdelinger er der stigninger at spore på Aalborg Akutmodtagelse, O6 sammedagskirurgi, Kardiologisk afdeling, Hjørring medicinsk afdeling og Aalborg lungemedicinsk afdeling 6/6