Akademiet for talentfulde Unge Seminar M 20. september 2017

Transkript

1 Akademiet for taletfulde Uge Semiar M 20. september

2 Hvad skal vi arbejde med? Mødefaciliterig Defiitio på et projekt Projektfaser Idégeererig Projektbeskrivelse 2

3 Sidste gag Hvad tog I med fra sidst? OG hvorda vil I bruge det i projektarbejdet? 3

4 Arbejde mellem semiarer? Valgfrit gruppearbejde mellem semiar K og L: Myers-Briggs Type Idikator (MBTI) persolighedstest Brug det hvis I har lyst. 4

5 CASE PRÆSENTATION 5

6 Casepræsetatio I skal komme med abefaliger til: Akademiet for Taletfulde Uge vil i løbet af efteråret 2017 geemføre e omstrukturerig af det uværede 2-årige tilbud til gymasieelever. Omstrukturerig hadler både om de overordede struktur og idhold. Målet er at gøre det 2-årige ATU program edu stærkere og aktuelt i forhold: 1. vide om taletudviklig 2. vide om de uværede ugdomsgeeratioe 3. vide om samfudets behov Udvælg jer et eme I skal ede ud i e præsetatio Det er ikke et krav, at I laver oget på skrift, me I må gere

7 Mulige emer Kampage: Rekrutterig af ye deltagere Optagelseskriterier Hjemmeside Iput til idhold i det faglige modul Iput til idhold i taletmodulet Iput til idhold i studietekikmodulet Iput til de overordede programstruktur Iput til socialt idhold/atu fællesskabet Iput til defiitio af udfordrig

8 Idégeererig 8

9 De kreative platform Udviklet på Aalborg Uiversitet E pædagogisk metode der gør det let for deltagere at avede deres vide og erfarig i e skabede proces, hvor de føler sig værdsat geem de fælles oplevelse det er at skabe. 9

10 De kreative platform God til aktivitetsudviklig God til teambuildig Eergiboost 10

11 De kreative platform 11

12 4 pricipper Parallel tækig - betyder at alle deltagere har fokus på samme sted på samme tid. E opgave af gage Fokus på opgave betyder at fokus ALTID er på opgave og ALDRIG på deltagere Ige bedømmelse betyder at du (og de adre) aldrig syes eller meer oget om det der foregår. Der er ige vurderig, evaluerig eller aalyse af det der sker. På De Kreative Platform bliver det lettere at være sig selv fordi ma ikke behøver at forsvare sig selv eller leve op til oget. Ma deltager som de ma er, med det ma ka. Derigeem vokser ma. Vides-magfoldighed På De Kreative Platform tager vi udgagspukt i at deltagere, tilsamme, har e vide og erfarig der er tilstrækkelig til at idgå i de skabede proces. 12

13 Hvad blokerer os Frygte for at lave fejl Frygte for at det ikke vil virke Frygte for at træffe forkerte valg Frygte for at virke dum Frygte for at miste kotrolle Frygte får os til at vælge det sikre NEJ Eller det afvisede JA MEN 13

14 14

15 Møstertækig Hvorda får vi hele ladkortet i brug? 15

16 Møstertækig Ka forstås ved at forestille sig et meeskes vide som det daske ladkort. I så tilfælde fides oget vide i Århus, oget vide i Købehav, oget i Esbjerg, i Thy, i Gjerlev, i Spetrup der er altså vide over hele ladkortet. Byrge & Hase Kreativitetslaboratoriet, AAU 2007 (Workig Paper ) Hvorda får vi hele ladkortet i brug? 16

17 Møstertækig Møstertækige er daet via uddaelse, arbejde, fritid og ligede. Dette ka ses i form af jerbaeettet på ladkortet. De områder, der er i direkte kotakt med jerbaeettet er lette at avede vide fra og bliver derfor de foretruke vide for dee perso (Vertikal Tækig). Vide, der ikke er i direkte kotakt med jerbaeettet, er svært at avede og bliver derfor sjældet avedt. Jerbaeettet er de begræsig, der skaber møstertækig, da ma ku ka komme ud til visse områder på ladkortet og er afgræset fra alle adre område. Horisotal Tækig vil være at tage e taxi ud til det videsområde, som ma gere vil avede vide fra. Ved Vertikal Tækig vil ma have begræset si vide til e brøkdel af sit potetiale. Ved at gøre brug af hele sit ladkort bibliotek, ka ma opå uhæmmet adgag til alle sektioer af si vide. 17

18 Hjere som bibliotek Fodbold El-master Tadbørstig Bjøre Das Lommekive Helikoptere 18

19 Horisotal tækig Fremmer kreativ tækig geem måde at arbejde og være samme på Træig i horisotal tækig, som betyder at gå på tværs af faglige, sociale og kulturelle græser i si avedelse af vide. 19

20 Radikal ytækig (iovatio) 20

21 Defiitio på Radikal Nytækig Radikal Nytækig er at avede pricipper fra e sektio i biblioteket til at løse et problem, der er relateret til e ade sektio i biblioteket. Et eksempel herpå er opfidelse af kuvøse til at holde yfødte babyer i live. Idee til kuvøse kom fra Fraskmade Stephae Tarier, da ha observerede, hvorda datides rugemaskier til høseæg fugerede. Ha opdagede, at pricippet for rugemaskie kue avedes til at afhjælpe det stigede problem med baredød kort efter fødsle. Made, der opfadt rugemaskie til høseæg blev sat til at udvikle kuvøse til babyer. Det lyder ret simpelt, og det er det også. Radikal Nytækig går basalt set ud på at stjæle pricipper fra e sektio i biblioteket til at løse sit problem i e ade sektio. I dette eksempel fider ma et problem i de del af biblioteket, der har med hospitaler at høre. Ma fider løsige til dette problem ved at lede efter pricipper i de del af biblioteket, der har med ladbrug at gøre. (Byrge & Hase) 21

22 Pricipper Fjere ure, mobiler, borde og skabe god plads til at lege på (stole i halvcirkel) Ige præsetatio af deltagere Præsetatio af tema for ideudviklige Op på de røde løber mod de kreative platform Diverse lege bladet med braistorm Flere lege bladet med kokretiserig af opgaver Præsetatio af ideer De blå løber 22

23 23

24 Ideer har vi uedeligt mage af, det hadler bare om at se dem. Det skal vi træe u 24

25 Ideer til: e omstrukturerig af det uværede 2- årige tilbud til gymasieelever. Hvad ka ma lave? Skriv kategoriere ed (alle I ka komme i take om) 25

26 E ide pr post it E ide er et ord, e sætig eller e tegig 26

27 Tøm hovedet for idéer.. 27

28 Hvilke ideer får du om omstrukturerig, år du tæker på Kaj og Adrea? 28

29 Hvilke ideer har myrere om omstrukturerig? 29

30 Hvad er omstrukturerig for disse deltagere? 30

31 Hvilke ideer har dee bil om omstrukturerig? 31

32 Hvilke ideer har hu om omstrukturerig? 32

33 Hvilke ideer har besætige på skibet om omstrukturerig? 33

34 Hvilke ideer får Team Easy-O om omstrukturerig? 34

35 Alle jeres idéer sorteres 35

36 Det hadler u om at sige ja til adres ideer og samme få ideere til at vokse Det skal vi træe u J 36

37 37

38 I må gere sætte jer ed 38

39 Det var e øvelse I at sige JA til ALT Sig aldrig NEJ Sig aldrig JA MEN Sig altid JA OG Tag imod de tilbud du får og brug dem 39

40 NYT BUD Vi leder ysgerrigt efter adre muligheder og alterativer Gå ud til jeres mage idéer hvad bliver I optaget af? 40

41 41

42 I må gere sætte jer ed 42

43 De Blå Løber (6) De Blå løber forbereder deltagere på ige at blive bedømt De Blå Løber giver mulighed for at tage e (beskyttede) maske på beståede af es faglige, sociale og kulturelle idetitet 43

44 Idéer til at bruge det Hvor og hvorda i projektet ka du avede De Kreative Platform? Hvor i di dagligdag ka du avede De Kreative Platform? E ide pr post it 44

45

46 MØDELEDELSE OG -FACILITERING 46

47 Hvor udbredt er det? Hvorår har du sidst være til et møde, der var kreativt og foryede i si måde at være på? Hvad gjorde det godt? Har du gode idéer, du gere vil dele med adre? 47

48 Dask mødekultur Vi ka oget uikt i Damark, som vi ofte bliver beudret for i udladet: orgaiserig Mødekultur som i 50 ere med et tvist af de glade 60 ere (Kai Holger møder Jytte Abildstrøm modelle) Vi sidder om et bord (og der bliver vi siddede) Vi har e dagsorde med side sidst og orieterig Vi har alle ret til at sige oget, år vi føler for det Vi getager gere, hvad to adre lige har sagt Vi taler så læge vi har lyst 48

49 Dask mødekultur Side sidst og orieterig er lev fra Kai Holger! Er e sag ikke vigtigt ok til at få et pukt, er det ikke vigtigt ok til at komme på bestyrelsesmødet! Det ka udsedes som skriftlig orieterig. Side sidst er død sygt, for hvem gider spilde tide på at høre om oget, der har fudet sted? 49

50 Mødeform Defier på forhåd: hvilke emer der skal tales om hvor lag tid hvert eme skal tildeles (og hvem der har asvaret for at føre beslutige ud i praksis) God mødeledelse er et spørgsmål om at gøre selve mødeforme lige så vigtig som mødeidholdet. 50

51 Det gode møde: rammere Ide mødet: - 2 uger før mødet: formad seder mail med remider om mødet + deadlie for agivelse af øsker om pukter til dagsorde og bilag - 1 uge før mødet: formad udseder edelig dagsorde på mail icl. alle relevate bilag + tidsramme for hvert ekelt pukt 51

52 Det gode møde: tovholder Vedr. dagsorde - Alle pukter skal have e tovholder - Alle pukter skal have et fremsedt bilag v. tovholder - Alle pukter har e tidsramme fastsat af formad efter øske fra tovholder - Tovholder er mødeleder uder puktet 52

53 Det gode møde: mødeleder Mødefacilitator (tovholder) Det er e mødeleder, som har asvaret for mødets form, det vil sige de perso, der er opmærksom på mødeprocesse og sørger for at holde fokus, altså vurderer om mødet bevæger sig fremad, om spørgsmål bliver afklaret, om tide bliver holdt, om koklusioere bliver draget, og om asvaret bliver fordelt. Dee opgave behøver ikke ødvedigvis tilfalde chefe/formade, tværtimod, for hvis e ade overtager dee rolle, giver det chefe/formade bedre mulighed for at kocetrere sig om mødets idhold. Det lyder meget baalt, me Ib Rav, Learig Lab Demark uderstreger, at det ikke er ligetil at være facilitator: Det stiller særlige krav til at kue styre processe stramt, samtidig med at alle skal høres. Ma skal være i stad til at kue joglere med folks vide og vide præcist, hvorår ma skal stille et spørgsmål til e bestemt perso. Ma skal kue være diplomatisk og være i stad til at afbryde folk på e pæ og elegat måde. Og alt dette ka læres. Kilde: Learig Lab Demark 53

54 Gruppearbejde: tovholder Hvad er e god tovholder? Hvad er persoes opgave? 54

55 Det gode møde: rammere Når du sidder til et møde på gymasiet, elevrådet, plalægig af Roskilde Festival, i e foreig, på arbejdet osv.: hvor meget fylder drift og udviklig i proceter på dagsordee? Hvor meget må drift fylde i fx frivilligt (elevråds)arbejde? 55

56 Det gode møde: rammere Tilrettelæggelse af dagsorde: - Udviklig: miimum 50% - Drift: maksimum 50% 56

57 Hvor ka vi holde møder IKEA På e bar Svømmehal Løbetur Tivoli år puktet har været vedt 3 gage i loope er det vedtaget J Få meesker/uveer: ma kommer ikke ed, før emet er løst Saua (det bliver virkelig varmt på et tidspukt!!) Pariserhjul i grupper (Lodo Eye) Picic Zoo (forskellige emer ved forskellige dyr) Bruge fredagscafée (der er kreative vægge) Kaotur sejle rudt og bytte makkere Cykeltur Lave mad Køretur vi behøver ikke se på hiade hele tide og vi behøver ikke sige oget hele tide Tag ud og lære oget fx surfe, hjere lærer yt og kommer i ye baer E tur med offetlig trasport: metro, bus, S tog osv. Swiger klub 57

58 METODER 58

59 Det gode møde: metoder Udvikligspukter brug kreative mødeformer Driftspukter få dem baket hurtigt af! 59

60 Det gode møde: metoder Walk ad talk Ma går to og to. Der tales ud fra et aftalt eme det ka fx være om et dagsordespukt, det ka være som optakt til e visios sak eller lig. Gå ture skal vare ca. 20 miutter. Det er ok at sakke om adet udervejs 60

61 Det gode møde: metoder Walk ad talk Sæt deltagere samme to og to. Det er bedst, hvis de ikke keder hiade på forhåd. Herefter skal de to deltagere gå e tur ud i det fri, rudt om blokke og tale om et eme. I får mest ud af walk ad talk metode, hvis I ide gåture har defieret et eme eller et spørgsmål, som de to deltagere skal diskutere på ture. Dee metode ka være med til at give ogle ye idspark, da ma ofte vil komme til at tale samme på e ade måde ed ormalt. Det er e god måde til at få deltagere i gag med at sakke samme og lære hiade bedre at kede og give dem mulighed for at forholde sig til emet, ide det skal diskuteres i pleum. Omvedt ka ma også bruge e walk ad talk til at give modspil og kritik efter et gruppearbejde, hvor de ekelte grupper har fået til opgave at diskutere et eme og komme med forslag til e hadligspla. Efter gruppearbejdet mixer ma to deltagere fra forskellige grupper og bruger gåture til at præsetere og diskutere de hadligsforslag, som de ekelte grupper er kommet frem til. 61

62 Det gode møde: metoder De Boos tækehatte Hvid: Fid fakta om dit eme, jo mere des bedre. Vær ikke kritisk eller begejstret, me eutral: alt skal med. Der ka sorteres seere. Rød: Vær etusiastisk og ivrig. Hvorda har die følelser det med sage? Hvilke aspekter ved sage taler til dig? Hvad begejstrer dig? Sort: Sig: ja, me.... Problematisér og tag de bekymrede mie på. Er der risici forbudet med sage? Gul: Vær positiv og kostruktiv. Hvilke perspektiver åber sage, og hvilke værdier er der forbudet med sage? Grø: Vær sprudlede og kreativ. Nu er alle ideer gode, og selv de mest radikale forslag ka ideholde oget værdifuldt. Hvilke muligheder er der i sage? Blå: Tæk over di tækig. Vurder processe og orgaisér det videre forløb. Er der hatte du bør tage på ige, og er der hatte du er færdig med? 62

63 Det gode møde: metoder Ope Space Techology blev skabt i midte af 1980ére af orgaisatioskosulet Harriso Owe da ha opdagede, at de meesker, der deltog i has koferecer elskede kaffepausere mere ed de formelle præsetatioer og gruppearbejder. Ved at kombiere dee opdagelse med has erfariger fra has ophold i e afrikask ladsby skabte Owe e totalt y form for koferece: Ope Space 63

64 Det gode møde: metoder Ope Space deltager deltager deltager deltager deltager deltager deltager deltager deltager deltager deltager deltager deltager deltager deltager deltager deltager deltager deltager deltager deltager deltager deltager deltager deltager 64

65 Det gode møde: metoder Ope Space 1. Hovedemet/emere er udvalg på forhåd de præseteres 2. Braistorm proces (på papir med sprittusch) 3. Facilitatore iddeler u alle ideere i kategorier 4. Efter pause præseteres kategoriere ved facilitator 5. Deltagere går u ud til de emer, som de har lyst til at sakke om 6. Noter udervejs, hvad I sakker om (referat) 7. Husk at bruge de to fødders lov udervejs 8. Når Ope Space er slut og alle de midre møder har været holdt sluttes mødet af - usædvaligt, me meget effektivt ved at referatet fra alle møder deles ud til deltagere. Referatet ka bestå af flipover papirer eller af egetlige referater. 65

66 Det gode møde: metoder Metode der kaldes Vid to gratis kosuleter 66

67 Det gode møde: metoder Idéudviklig med LEGO 67

68 Såda gør du: Café-dialog Hvad er Café-dialog Øsker I at skabe e dialog, hvor e-vejskommuikatio er badlyst, er café-dialog metode oplagt. Idee er at lade dialoge blomstre, så ye taker udvikles, og ye ideer kommer på bordet. Metode giver mulighed for, at alle bliver hørt, alle lytter, og der kommuikeres på tværs af faggræser, iteresser, persolige splittelser og de slags. Hvorår er det oplagt at bruge café-dialoge Har I brug for at sætte fokus på et eme, og øsker I, at det bliver udersøgt i dybde, ka café-dialog metode bruges. Her gør I brug af erfariger fra jeres foreig og udveksler ideer mellem hiade. Metode er oplagt, hvis det er e stor forsamlig, som er svær at splitte op i midre grupper. Det gode ved metode er, at de skaber mulighed for, at alle får udvekslet holdiger og erfariger mellem hiade. Café-dialog metode er ikke særlig god, hvis jeres mål er at få vedtaget budgetter, kokrete projektplaer, prioriteriger af opgaver og ligede. Målet skal være at skabe y vide og forståelse. Hvor meget tid kræver det Café-dialoge ka afvikles på et par timer. Erfariger har derudover vist, at forløbet højst ka vare timer, da det er svært for deltagere at være i e så ites fordybelses- og læreproces i lægere tid ed det. 68

69 Det gode møde: metoder Biografmøde Dee metode kaldes også visualiserig. Det er e sjov lille øvelse, som går ud på at forestille sig si idé udført i praksis. Biografe er jeres fatasi, og de billeder der vises, er jeres forvetiger og ispiratio til det kommede resultat. Begyd selv rude med at beskrive jeres idé. Start med at beskrive idee med e række ord, der er meget billedlige. Helst så udførligt som muligt, både med lugte, foremmelser, kulde og varme, så de adre ka se filme for sig. Når de første er færdig med at beskrive de idre film, starter de æste. Metode ligger også op til, at deltagere ka tege og male, dramatisere, fotografere og meget mere, år de viser deres film. Visualiserigsmetode er god at bruge i idé-fase, da de ka være med til at klargøre selve idee. Samtidig ka de være med til at give et godt idblik i deltageres billede af det edelige mål ( Fra idé til projekt ). 69

70 Det gode møde: metoder Astroautmetode Har I e idé, I gere vil sætte i perspektiv og måske se ogle ye muligheder i, er dette e god metode. De er veleget, hvis I har e projekt-idé, som I ikke rigtig ved om holder til at blive realiseret. Helt kokret går metode ud på, at ma udsætter idee for e række ekstreme påvirkiger. Påvirkiger som: Hvorda ser idee ud i si allermidste form? Hvorda vil de se ud, hvis det er e verdesbegivehed? Hvorda ser idee ud, hvis alt går galt? Hvad ka gå galt, hvis alt skal gå galt? Hvad er idees kotraster/modsætiger? Dette er bare ogle forslag. Prøv selv at udvikle ogle flere påvirkiger. 70

71 Det gode møde: metoder Djæveles advokat Djæveles advokat er et ekelt rollespil, hvor e eller flere uder e diskussio idtager "djæveles rolle" i forhold til e givet idé eller e beslutig. Djæveles rolle er at forsøge at sabotere et stadpukt, med alle tækelige gode og midre gode argumeter. Der skal selvfølgelig også være oge, der påtager sig "forsvareres" rolle, så det ka udersøges, om projektet ka forsvares imod djæveles advokat. Det ka være e idé at bytte roller udervejs i forløbet. Djæveles advokat ka være e måde, at udgå at kritik af e idé eller holdig bliver givet eller taget persoligt. Persoere i rollespillet er jo ikke sig selv, me leger blot "djævle" eller "forsvarere" for e give idé. 71

72 Det gode møde: metoder Talkig stick Har I brug for at pifte e pleumdiskussio op, ka I vælge at bruge e talkig stick. I stedet for at have e traditioel ordstyrer, ka I itroducere e talestav. Det betyder, at ma ku ka få ordet, år ma har talestave. Det gør mødet lidt mere festligt, og talerække holdes ude alt for mage formalia. Ordstyrere giver talestave videre til de æste på taleliste og ka samtidig vælge at give de til oge, som ikke har sagt oget edu. Metode fugerer bedst, hvis der ikke er for mage deltagere, da det ellers ka blive uoverskueligt og besværligt. 72

73 Det gode møde: metoder Tædstik: sig hvad du bræder for ide tædstikke bræder ud Stem med kroppe, ja/ej, eig i udsag Relevat >< iteressat et skilt med hhv. relevat og iteressat på hver si side. Skiltet vedes fra relevat til iteressat, hvis der er problemer med at holde sig til sage. Hvis det blot er er iteressat skal der ikke bruges mødetid på det. Braistorm, pleum, gå rudt og skriv på sedler i forskellige temaer, sig videre hvad du kommer til at tæke på ved de ades ord. Skriv oget aerkedede på de adres rygge, ma ved ikke selv hvad der står Summe med sidemad/bord e.l. f.eks. Hvad er det vigtigste for jer ved at være medlemmer? Skriv ed/reflekter/hurtigskrivig over et eme eller ogle taker Gå et adet sted he hold møde det sted, det hadler om (idé-udviklig: plalæg løbet der, hvor det skal være i stedet for rudt om et bord) 73

74 Det gode møde: metoder Visualiserig Flip over Brut papir (brow paper) Post it sedler 74

75 Pauser Brug pause til aktiv etværksdaelse: 1. Hver perso fortæller tre tig, som ha er god til og tre tig, som ha har brug for hjælp til 2. Tag e stak visitkort i lomme 3. Gå u rudt til de, der ka oget du har brug for hjælp til, eller som magler hjælp til oget af det, du ka 75

76 Idividuel opgave Med oplægget i mete, er der da oget, du øsker at ædre, ved de møder, du deltager i? Skriv ed for dig selv og del derefter med de adre 76

77 Litteraturliste Learig Lab Demark: De gule bog, Learig Lab Damark v. Ib Rav og Nia Tage. Kreativ problemløsig og praktisk idéudviklig af Ole Striim (Gyldedal) Idéudviklig ved kreativ iovatio v. Heig Jakobse & Simo Rebsdorf (Gyldedal) 77