Referat af REUs Møde nr. 95 Torsdag den 30. april 2015 Afholdt i Undervisningsministeriet

Transkript

1 Referat af REUs Møde nr. 95 Torsdag den 30. april 2015 Afholdt i Undervisningsministeriet Ad dagsordenens pkt. 1 Godkendelse af dagsorden og referat af rådets møde nr. 95 den 30. april Formanden bød velkommen og gjorde rådet opmærksom på, at der mandag den 27. april blev udsendt supplerende mødemateriale til dagsordenens punkt 6. Dagsorden og referat for rådets møde nr. 94 den 13. marts 2015 blev herefter godkendt. Ad dagsordenens pkt. 2 Meddelelser fra formanden. Formanden meddelte, at der er ændringer på vej i repræsentationen i REU, hvorfor de indstillede personer deltager på mødet. I den forbindelse oplyste Kaj Aage Højgaard, Danske Landbrugsskoler, at det var hans sidste rådsmøde. Formanden takkede ham for indsatsen i forbindelse med rådsarbejdet. Endvidere pegede formanden på, at der siden sidste møde er kommet en opgørelse over søgningen fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Denne viser et lille fald i antallet af ansøgere til erhvervsuddannelserne på 1,1 procentpoint i forhold til sidste år. Dette er en uheldig udvikling i forhold til reformens målsætning, men det er spørgsmålet om udviklingen er forventelig på kort sigt, da implementeringen af reformen er i fuld gang og bl.a. indfører skærpede adgangskrav. Formanden gjorde opmærksom på, at dagsordenen indeholdt flere vigtige punkter, bl.a. punkt 6 vedr. opfølgningen på temadrøftelsen om udbud, hvor der skal tages stilling til REUs bemærkninger til ministeriets udkast til orienteringsbrev om udbudsrunden Et udkast til det fremsendte materiale har været behandlet i REUs følgegruppe til implementering af eud-reformen den 16. april. Her orienterede ministeriet ligeledes om status vedrørende arbejdet med elevtrivsel og virksomhedstilfredshedsmålinger, der på den baggrund også er på dagsordenen. Endvidere orienterede formanden om, at på sidste rådsmøde var udkast til REUs årshjul 2015 på dagsordenen, og i den forbindelse har Produktionsskoleforeningen og Forstanderkredsen for produktionsskoler og produktionshøjskoler foreslået en drøftelse af den kombinerede ungdomsuddannelse, egu og produktionsskolerne. Det er aftalt, at ministeriet fremsender et oplæg vedr. den kombinerede ungdomsuddannelse til formandskabet, som vil beslutte, hvornår en samlet drøftelse i REU er hensigtsmæssig. Endelig bemærkede formanden, at ministeriet har fremsendt brev af 24. april 2015 om kvoter til skolepraktik 2015 med oplysninger om og erfaringer med anvendelse af kvoterne til skolepraktik for Ministeriet har tidligere tilkendegivet at ville vende tilbage til REU med disse oplysninger, men det fremgår af brevet, at grundet arbejdet med implementeringen af erhvervsuddannelsesreformen har det ikke været muligt at forelægge sagen i 1. kvartal

2 Ejnar K. Holst, LO, bemærkede, at et fald i søgetallene er ærgerligt i forhold til reformens mål, men at dette var forventet. Det er således ikke reformens skyld, at søgetallet falder, den har blot synliggjort et problem i systemet, hvorfor den kvalitetsdagsorden, der er sat, er fornuftig. Der er en gruppe elever, som ikke falder ind under hverken det gymnasiale- eller erhvervsuddannelsessystemet. Disse skal der tages hånd om, f.eks. gennem den kombinerede ungdomsuddannelse. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler Lederne, pegede på, at det ikke er skolerne, der bebrejder reformen for faldet i søgetallet. Han opfordrede ligeledes til en diskussion vedr. den elevgruppe, der ikke umiddelbart optages på de gymnasiale uddannelser eller erhvervsuddannelserne. Ad dagsordenens pkt. 3 Meddelelser fra Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet informerede om strukturændringen i ministeriet, herunder betydningen for forankringen af REU. Endvidere orienterede ministeriet om fælles ministererklæring om vækst og erhvervsudvikling i det dansk-tyske grænseland, da den indeholder et punkt vedr. samarbejde om erhvervsuddannelser i regionen. Både de faglige udvalg samt arbejdsmarkedets parter er nævnt, hvorfor rådet skal være opmærksom på, at der kan komme henvendelser, når aftalen træder i kraft. Som udgangspunkt henviser aftalen til Slesvig-Holstein, men der lægges op til at udbrede aftalen til Femern Bælt samt et større geografisk område. Således skal orienteringen om aftalen også ses som en forløber til et kommende dagsordenspunkt i REU. Endvidere informerede ministeriet om, at alle uddannelsesbekendtgørelser nu er i Retsinformation med undtagelsen af de merkantile uddannelser. Årsagen er, at partierne i aftalekredsen skal orienteres før offentliggørelsen. I forlængelse heraf er de faglige udvalg i gang med at lave uddannelsesordninger. Indtil videre er 76 udvalg begyndt at indtaste i IT-systemerne, som umiddelbart fungerer tilfredsstillende. Der mangler dog stadig en del, hvorfor nogle uddannelsesordninger muligvis forsinkes i forhold til deadline den 18. maj. Ejnar K. Holst, LO, bemærkede, at det er glædeligt rådets arbejde fortsat er forankret i departementet, da REU er et rådgivende organ. Dog kan styrelsens viden ikke undværes. Han noterede, at skolepraktikkvoterne ikke giver anledning til justeringer pt., men at det er et område, man skal være opmærksom på, da nogle uddannelser har et stort forbrug, f.eks. snedkeruddannelsen, og at det derfor kan være relevant for REU at kigge på sagen igen efter 2. kvartal I den forbindelse kan det være relevant at inddrage videreuddannelsesfrekvensen, da det giver et mere virkelighedsnært billede. Ministeriet noterede sig rådets bemærkning, men pointerede, at omfordelinger mellem kvoterne til de enkelte uddannelser, der ikke er udgiftsneutrale, kan være problematiske. Ad dagsordenens pkt. 4 Orientering om ReferNet Rasmus Helleberg Frimodt, afdelingsleder på Metropol, orienterede om ReferNet. Til rådets orientering er Rasmus Helleberg Frimodts oplæg vedlagt referat af rådets møde nr. 95 den 30. april Lone Folmer Berthelsen, DI, spurgte til, om ReferNet har været i kontakt med EVA og KORA, som skal lave følgeforskningen vedr. implementeringen af reformen. Rasmus Helleberg Frimodt informerede om, at ReferNet samarbejder med EVA, men at deres primære fokus er lærerne. 2

3 Morten Smistrup, LO, bemærkede, at en opprioritering af forskningsmiljøet vedr. erhvervsuddannelserne er positiv. Han opfordrede til, at der i højere grad sættes fokus på at lave forskning for hele erhvervsuddannelsesområdet, da den nuværende forskning på diplomuddannelserne kun er repræsentativ for en lille del af området. Rasmus Helleberg Frimodt, ReferNet, forklarede, at bevillingens forudsætning er at styrke deres egne uddannelser, men samtidig er det ambitionen at styrke hele erhvervsuddannelsesområdet, hvorfor man har ansat forskere, hvis primære sigte ikke er pædagogik. På den måde sættes der fokus på udviklingen inden for f.eks. det tekniske område. Morten Smistrup, LO, opfordrede til en mere løbende dialog med parterne og erhvervsuddannelsernes interessenter i forbindelse med fremtidig forskning. Ad dagsordenens pkt. 5 Orientering om elevtilfredshed og virksomhedstilfredshedsmålinger. Formanden orienterede om, at elevtrivsel og virksomhedstilfredshedsmålinger indgår i klare mål, hvorfor elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod Undervisningsministeriet forklarede, at der siden årsskiftet har været nedsat en ekspert- og følgegruppe i forbindelse med elevtilfredshed og virksomhedstilfredshedsmålinger. Deres primære opgave har været at lave den spørgeramme, der nu foreligger. Samtidig har gruppen fremsat en række gode råd til den praktiske håndtering af undersøgelsen. Planen for den videre proces er, at den nuværende spørgeramme sendes i yderligere test. Forløbet skal køre henover sommeren med henblik på at tage stilling til de endelige spørgsmål efter sommerferien. Der er planlagt løbende evalueringer, der skal afdække, hvilken viden undersøgelsen generer, samt hvordan testene skal køre i stor skala. Resultaterne vil bl.a. indgå i datavarehuset og skolernes handlingsplaner. Samtidig er undersøgelsen en del af reformaftalens fire klare mål. Ejnar K. Holst, LO, gav udtryk for en forventning om, at tilfredshedsundersøgelserne bliver opgjort både på institutions- og uddannelsesniveau. Han opfordrede til at have et tæt samarbejde med skolerne samt at benytte de systemer, der er i forvejen, for at mindske omkostningerne og gøre processen mere simpel. Simon Neergaard-Holm, DA, kvitterede for et grundigt arbejde vedrørende den foreliggende spørgeramme, der har til formål at understøtte reformmålene. Spørgerammen rejser dog en række spørgsmål, hvorfor det er positivt, den skal testes yderligere. For det første har nogle skoler og faglige udvalg hidtil systematisk lavet undersøgelser, hvorfor der skal sættes fokus på, hvordan gode erfaringer samt data, der allerede er indsamlet, kan indgå i det fremadrettede arbejde. For det andet mangler man at stille spørgsmål til, hvorvidt eleverne føler sig udfordret, så man sikrer, at alle elever bliver så dygtige, de kan. Slutteligt er der uklarhed om, hvorvidt en arbejdsgiver skal udfylde en undersøgelse pr. elev eller pr. virksomhed. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet, påpegede, at man først og fremmest skal passe på ikke at pålægge skolerne ekstra arbejde. Undersøgelsen bør inddrage det materiale, der eksisterer i forvejen, og times, så den falder sammen med skolernes øvrige strategiarbejde. Endvidere er det beklageligt, at ekspert- og referencegruppen allerede er nedlagt, hvorfor det kan overvejes at indkalde grupperne, når det endelige materiale foreligger. I forhold til elevtilfredshedsundersøgelsen påpegede Hanne Pontoppidan, at der stilles spørgsmål til faktorer, der ligger uden for skolernes rækkevidde, specifikt spørgsmål 14a og b, 15a og b og 16. Alternativt kunne der spørges til skolernes evne til at bygge videre på læring fra prak- 3

4 tikken, og der kunne sættes fokus på faktorer, der har betydning for gennemførsel som f.eks. hjælp og vejledning, mobning og det sociale miljø. Det er positivt, at der fokuseres på relationen mellem elev og lærer, men man mangler at spørge til det sociale miljø i klassen, som er et vigtigt fokuspunkt i reformen med henblik på fastholdelse. Endelig bør der spørges til lærernes evne til at udfordre, inspirere og gøre materialet relevant, da det burde være en parameter for løfteevne. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler Lederne, spurgte, om ministeriet har samarbejdet med de eksisterende netværk, så man undgår dobbeltarbejde. Ydermere efterspurgte han erfaringsudveksling i forhold til at få flere virksomheder til at svare på spørgeskemaet, samt at ministeriet opretter en hjemmeside el. lign. for at lette arbejdsbyrden for parterne og imødekomme spørgsmål, der måtte opstå fra arbejdsgivere. Undervisningsministeriet svarede, at aftalen lægger op til, at undersøgelsen i videst muligt omfang baseres på det arbejde, der er lavet i forvejen. Således har trivsels- og referencegruppen taget udgangspunkt i de eksisterende elevtilfredsundersøgelser, og hvorvidt spørgsmålene fungerer tilfredsstillende. Det samme gør sig gældende for virksomhedstilfredsundersøgelserne. Ministeriet har sideløbende været i kontakt med repræsentanter fra netværkene, og der er startet et samarbejde med skolerne med det formål at nedbringe administrativt arbejde og imødekomme praktiske spørgsmål. I forhold til spørgsmålene har følgegruppen taget udgangspunkt i dem, der benyttes i dag, med det formål at opstille spørgsmål, der sikrer konsistente svar på tværs af målgrupper. Det har tillige været en klar prioritering at gøre spørgerammen så kort som muligt, således at skolerne har mulighed for at supplere samt lægge et særligt fokus i forhold til deres eget miljø. Ministeriet er i kontinuerlig dialog med skolerne, og der inddrages løbende erfaringer for at sikre, spørgsmålene giver det ønskede udbytte. Ministeriet oplyste endvidere, at ambitionen er et fælles, standardiseret spørgeskema med mulighed for skolernes individuelle supplering. Med henblik på at afdække faglige krav er det tænkt ind ved spørgsmål til elevens opfattelse af faglige krav på skolen og i praktik. Formanden kvitterede ligeledes for et godt stykke arbejde og understregede, at det er vigtigt at bruge eksisterende erfaringer samt se på best practices. Han hæftede sig ved, at spørgerammen har meget fokus på faglighed, men at velfungerende sociale miljøer er en forudsætning for høj faglighed. Kaj Aage Højgaard, Danske Landbrugsskoler, understregede vigtigheden af at sætte fokus på sociale miljøer. Han pointerede, at det er en stigende udfordring at integrere elever, der ikke tidligere har indgået i sociale fællesskaber, da de ikke har de nødvendige værktøjer. Ad dagsordenens pkt. 6 REUs udtalelse om Undervisningsministeriets rammer for indkaldelse og behandling af udbudsansøgninger (erhvervsuddannelser og praktikcentre) Formanden orienterede om, at Undervisningsministeriet har fremsendt materiale til REUs orientering og eventuelle bemærkninger i forlængelse af temadrøftelsen om udbud på rådets møde nr. 94 den 13. marts Ejnar K. Holst, LO, pointerede, at udbudsrunden giver to primære udfordringer, hhv. geografisk dækning og kvalitet i uddannelserne. På nuværende tidspunkt forsøger regionerne at gøre deres indflydelse gældende. Der er tillige et økonomisk aspekt, hvorfor man skal se på at lave delgodkendelser af hovedforløb for at imødekomme manglende mobilitet og sikre, at skolerne har råd til det nødvendige udstyr. Overordnet set er kriterierne fornuftige, men man kan undre sig over, at højniveaufag og talentspor ikke er inddraget mere. Det skal tillige overvejes, om der kan laves en ramme for udbudsrunden, således at skolernes og de faglige udvalgs administrative arbejde nedbringes mest 4

5 muligt. Det bør ikke være mængden af ord men kvaliteten heri, der er afgørende i forhold til, om der gives udbudsgodkendelser. Simon Neergaard-Holm, DA, glædede sig over den fremskredne proces, da det giver mulighed for at tage højde for eventuelle problemer. Han efterlyste præcision i forhold til ministeriets udkast til udbudsmateriale og stillede på den baggrund fire konkrete forslag. Først og fremmest skal det præciseres, at skolerne ikke kan men skal tage højde for den forventede udvikling på arbejdsmarkedet i fremtiden, så behovet for arbejdskraft dækkes. Endvidere skal skolerne søge med udgangspunkt i reformens indikatorer, hvorfor det er begrænsende kun at have fokus på tilgangen til eux. Der skal også fokuseres på talentspor og højniveaufag. I forhold til godkendelse af praktikcentrene skal skolerne supplere deres beskrivelse af, hvordan de sikrer faglige miljøer med data som dokumentation for deres arbejde. Desuden skal datagrundlaget fra EVAs evaluering af praktikcentrene inddrages i langt højere grad. Endelig skal der være skarpere regler ved udlægning af uddannelser, og det kan overvejes, om der skal være særlige godkendelser og høringer hos de faglige udvalg. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler Lederne, tilsluttede sig DAs og LOs bemærkninger men pointerede, at man skal være opmærksom på den lavere søgning til erhvervsuddannelserne, hvilket til dels er påvirket af den manglende gymnasiereform. Det kan gøre det svært for nogle skoler at skabe volumen på talentspor og højniveaufag samt eux, hvorfor det kan være svært at få til at hænge sammen på uddannelserne særligt når hensynet til den geografiske dækning også skal inddrages. Andre Neil Jacobsen, Danske Erhvervsskoler Lederne, foreslog, at skolerne ikke længere skal have mulighed for at udlægge uddannelser. I stedet gives de skoler, der er kvalificerede til at udbyde uddannelserne, en godkendelse. Morten Smistrup, LO, gjorde opmærksom på, at såfremt en skole udbyder hovedforløbet, er det naturligt også at udbyde grundforløbets 2. del. Kaj Aage Højgaard, Danske Landbrugsskoler, gav udtryk for, at udbudskriterierne skaber utryghed på landbrugsområdet, da skolerne kan have svært ved at matche udbudskriterierne på lige fod med bredere funderede skoler. Han efterlyste, at landbrugsskolerne får mulighed for at blive repræsenteret i grupper, der beskæftiger sig med udbudskriterierne. Helle Magh, Danske SOSU-skoler, udtrykte bekymring for, at nogle skoleformer har haft mere direkte adgang til at påvirke udbudsmaterialet, hvilket kan skabe ulig konkurrence. Hun efterspurgte, at man flytter udbudsdrøftelserne ud af REUs følgegruppe, da udbudsrunden ligger uden for implementeringen af reformen. Martin Liebing Madsen, FTF, pointerede, at det er afgørende at inddrage en socioøkonomisk referenceramme og skolernes løfteevne, såfremt indikatorer for klare mål skal have afgørende vægt. Inddrages dette ikke, vil skoler, hvis elevgrundlag er svært at løfte, starte bagud. Morten Smistrup, LO, pointerede vigtigheden af at inddrage alle skoleformer ligeligt i forløbet, hvorfor det kan være relevant at se på sammensætningen af REUs udbudsgruppe. Formanden noterede sig Danske Landbrugsskolers og Danske SOSU-skolers bekymring men understregede, at det er det samlede råd, der tager de endelige beslutninger. Han understregede, at formandsskabet vil drøfte organiseringen af udbudsdrøftelserne i REU fremadrettet, og opfordrede samtidig ministeriet til at have opmærksomhed på at inddrage de relevante organisationer i den løbende 5

6 dialog. Undervisningsministeriet fastslog, at der ikke laves nye indikatorer for klare mål, således vedrører den socioøkonomiske referenceramme primært frafaldsindikatorer. Indikatorerne vil ligeledes fylde lidt mindre det første år, da skolernes datagrundlag er begrænset. Ministeriet henviste til, at lovgivningen ikke giver mulighed for at give godkendelser til specialer, kun hovedforløb. Der kan dog knyttes særlige vilkår til godkendelser, såfremt der er en saglig grund. I praksis vil man typisk udbyde grundforløbets 2. del, hvis man udbyder hovedforløbet. Omvendt følger det ikke nødvendigvis, at skolerne udbyder hovedforløbet, fordi de har grundforløbets 1. og 2. del, hvorfor bekendtgørelsen henviser til samarbejde skolerne imellem. Det følger ligeledes af lovgivningen, at man ikke kan drive praktikcenter, hvis ikke man er godkendt til hovedforløbet. Med hensyn til praktikcentrene skal kvantitative data inddrages i videst mulig omfang for at fremme en objektiv opgørelse. Udfordringen hidtil har dog været manglende volumen af data. Ejnar K. Holst, LO, pointerede, at stigende krav til bedre udstyr og tættere geografisk dækning udgør en udfordring for erhvervsuddannelserne, hvorfor lovgivningen bør give mulighed for at imødekomme dette. Det er beklageligt, hvis kvaliteten kompromitteres og økonomiske diskussioner bliver hovedfokus. Formanden konkluderede, at REU tilslutter sig principielt det fremsendte udkast til orienteringsbrev, men at rådets opmærksomhedspunkter inddrages. Ministeriets orienteringsbrev beskriver flere steder en dynamisk proces, hvor der vil ske yderligere konkretiseringer. REU forudsætter på den baggrund, at rådet i alle tilfælde inddrages i den løbende udfoldning. Ad dagsordenens pkt. 7 Skabelon vedr. udviklingsredegørelser for Formanden orienterede om, at dette punkt giver rådet mulighed for at forventningsafstemme med ministeriet. Det fremgår af det fremsendte materiale til REUs orientering og eventuelle bemærkninger, at udviklingsredegørelserne og processen for ansøgning om uddannelsesændringer forenkles på en række nærmere opregnede måder. Ejnar K. Holst, LO, tilsluttede sig en forenkling af processen, og understregede vigtigheden af at inddrage beskæftigelsesfrekvenser for trin 1-uddannelser. Simon Neergaard-Holm, DA, stillede sig ligeledes positivt over for en forenkling af processen og anbefalede, at man tester udfyldningen af udviklingsredegørelserne hos nogle faglige udvalg. Undervisningsministeriet oplyste, at skabelonen vedr. udviklingsredegørelser sendes i test før den endelige version bliver sendt ud. Ad dagsordenens pkt. 8 Orientering vedrørende vækstpakkeinitiativer. Undervisningsministeriet orienterede rådet om seneste nyt i forbindelse med vækstpakkeinitiativerne, herunder den kvantitative undersøgelse af søgekøen. Ejnar K. Holst, LO, kvittererede for den kvantitative undersøgelse med henblik at få et bedre kendskab til systemet. Han noterede, at der er stor bevægelse i søgekøen de første 3 måneder, hvorfor det kan undersøges, om det vindue, der er til at benytte uddannelsesgarantien, ser fornuftigt ud. Eleverne skal hjælpes i gang hurtigst muligt, da der er risiko for at gro fast i systemet. Med henblik på praktikcentre- 6

7 nes opsøgende arbejde er det vigtigt, at skolernes arbejde understøttes af, at arbejdsmarkedets parter aktiverer så mange praktikpladser som muligt. Der er ikke noget, der peger på, at der skal stilles større krav til de unge, snarere skal de hjælpes i gang. Simon Neergaard-Holm, DA, bemærkede, at rapportens resultater lever op til forventningerne. Han pointerede, at hele essensen er et eud-system, der sender folk videre, hvorfor det er positivt at meget få bliver i systemet. Konkret kommer 94 % af eleverne videre inden for de første 3 måneder. Det er dog samtidig bekymrende, når 21 % ses at modtage passiv offentlig forsørgelse. Der skal således sættes fokus på, at eleverne tager imod de tilbud, der foreligger, hvad enten det f.eks. er en praktikcenterplads eller anden uddannelse. Claus Eskesen, 3F, noterede, at søgekøen er dynamisk, da de unge er der relativt kort tid. Han hæftede sig dog ved, at mange elever ikke gennemfører grundforløbet, hvorfor det faktiske antal elever, der forlader erhvervsuddannelserne er langt højere. Af de elever, der gennemfører grundforløbet, fortsætter 50 % i en positiv retning inden for eud, mens de resterende 50 % fortsætter i et andet spor. Det er bekymrende for manglen på arbejdskraft, erhvervsuddannelsernes image og faglighed. Samtidig er det udtryk for, at eleverne mister tålmodigheden til eud-systemet, hvilket ikke skaber gode ambassadører, der kan få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Martin Liebing Madsen, FTF, påpegede, at problematikken omhandler, at elever forsvinder ud af køen inden de gennemfører en erhvervsuddannelse, fordi de mister tålmodigheden med systemet. Formand noterede, at der er en række relevante opmærksomhedspunkter, men at undersøgelsen også er positiv. Ad dagsordenens pkt. 9 Høring over udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen). Rådet havde ingen bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet. Ad dagsordenens pkt. 10 Høring over udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forsøg med betinget optagelse på erhvervsuddannelser. Rådet havde ingen bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet. Ad dagsordenens pkt. 11 Høring over 3 bekendtgørelser fra Undervisningsministeriet, Styrelsen for It og Læring. Formanden orienterede om, at høringen er fremsendt fra Styrelsen for It og Læring (STIL), men at den kun perifært vedrører REUs område. Rådet havde ingen bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet. Ad dagsordenens pkt. 12 Evt. Svend Berg, Dansk Erhverv, meddelte, at dette var hans sidste REU-møde, da han går på pension pr. 1. juni Formanden takkede Svend Berg for hans indsats og ønskede ham held og lykke. 7