Referat af REUs Møde nr. 123 Fredag den 16. marts 2018 Afholdt i Undervisningsministeriet

Transkript

1 Referat af REUs Møde nr. 123 Fredag den 16. marts 2018 Afholdt i Undervisningsministeriet Ad dagsordenens pkt. 1 Godkendelse af dagsorden og referat af rådets møde nr. 122 den 2. februar 2018 Formanden bød velkommen til møde nr. 123 i REU. Dagsordenen samt referat af REUs møde nr. 122 den 2. februar 2018 blev godkendt. Ad dagsordenens pkt. 2 Meddelelser fra formanden Formanden meddelte, at REU har afgivet høringssvar vedrørende udkast til fire lovforslag vedrørende forberedende grunduddannelse. Den korte tidsfrist, der lå hen over en ferieperiode, er bemærket i høringssvaret. Martin Liebing Madsen, FTF, påpegede, at REU fremadrettet bør overveje, om der i rådet er de rette kompetencer på vejledningsområdet. Formanden bemærkede, at spørgsmålet kan tages op i REU, når loven vedrørende forberedende grunduddannelse (FGU) er vedtaget. Ad dagsordenens pkt. 3 Meddelelser fra Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet meddelte, at der er kommet en ny national naturvidenskabsstrategi, der omfatter hele uddannelsesområdet og dermed også erhvervsuddannelserne. Derudover arbejdes der i ministeriet på, at de nationale søgetal kan offentliggøres. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier Lederne, bemærkede, at det på grund af ungdomsårgangenes størrelse vil være interessant at se på de faktiske tal og ikke kun procentfordelingen. I forhold hertil er det et ønske at få oplyst optagelsestallene for hf i 2018, idet det bemærkes, at optagelsestallene for hf i 2017 endnu ikke ses offentliggjort. Undervisningsministeriet tilkendegav at ville undersøge spørgsmålet nærmere. Dorthe Kulle, SMVdanmark, spurgte, om der findes en liste over de erhvervsuddannelser, der påvirkes af teknologipagten. Undervisningsministeriet tilkendegav at ville undersøge spørgsmålet nærmere og vende tilbage.. Undervisningsministeriet orienterede om, at bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, der var til høring i REU december 2017, bl.a. var baseret på ændringer i eux-loven, som der var stillet lovforslag om. 1

2 Ændringen af eux-loven blev vedtaget den 28. februar 2018, og den nye bekendtgørelse om erhvervsuddannelser udstedes derfor lige inden eller lige efter påske. Undervisningsministeriet gjorde endvidere opmærksom på, at i opfølgningen på evalueringen af eux er forskellige initiativer igangsat. For det første skal der skal laves vejledninger til de gymnasiale fag. Arbejdet er nu gået i gang, og ministeriet forventer, at vejledningerne er færdige til skoleåret 2018/19. For det andet skal skolernes organisering og tilrettelæggelse af eux styrkes. Ministeriet har været i dialog med en ekstern leverandør, der vil komme med et forslag. På den baggrund vil skoleorganisationerne og parterne blive kontaktet. For det tredje skal det undersøges, om fagene og modellerne på eux ud fra et langsigtet perspektiv er optimale. Der har været afholdt fokusgruppemøder med praktikere, lærere og ledere fra henholdsvis gymnasiedelen og erhvervsuddannelserne for at få ideer til, hvad der kan gøres. Når der er samlet op på fokusgrupperne, vender ministeriet tilbage til skoleorganisationerne og parterne med resultaterne. Morten Smistrup, LO, bemærkede, at der var fejl i de tal evalueringen af eux byggede på, og vil derfor høre, om der kommer nye tal. Undervisningsministeriet svarede, at Styrelsen for It og Læring vil opdatere tallene. Ministeriet giver besked, når det er sket. Pia Svane, HK, påpegede, at det er en svær opgave at udarbejde vejledninger, og at det derfor vil være en god idé at høre de faglige udvalg, så der kan opnås en høj kvalitet. Ursula Dybmose, KL, spurgte, om der er mulighed for at invitere fagfolk ind i drøftelserne om samspillet mellem skole og praktik, samt om nogle fag er blevet afkortet for meget eller for lidt på eux. Undervisningsministeriet svarede, at ministeriet vil se på, om der er mulighed for også at inddrage de faglige udvalg i forbindelse med vejledningerne, da det kan være relevant. Undervisningsministeriet meddelte, at der i evalueringerne af eux blev lagt op til, at der skulle laves forsøg, der øgede vekselvirkningen mellem skole og praktik på eux. Der kom kun en ansøgning til et forsøg ind, som blev godkendt. Til gengæld var der mange andre forsøg på det merkantile område. De merkantile skoler inviteres til møde på baggrund af en anbefaling fra REU for at tale om, hvorvidt forsøgene kan gøres mere ensartede, så de bliver lettere at evaluere. Endvidere er en kampagne for eux netop afsluttet, og der skal nu laves en evaluering af den. Der er kommet ny data på det merkantile område, der viser, at 70 % af eleverne fra 2. halvår 2015, som påbegyndte det merkantile grundforløb, fik kompetencer til at gå videre på hovedforløbet. Det er dog kun 20 % af dem, der påbegyndte grundforløbet, der fortsatte på hovedforløbet, hvilket er et uacceptabelt lavt tal. Ministeriet har ikke tal, der viser, hvad der er sket med alle de elever, der ikke er fortsat. Det ministeriet kan se er, at ca. 17 % af dem, der gennemførte grundforløbet, har søgt ind på en videregående uddannelse. Det kan derfor ikke udelukkende forklare det store frafald. Det videre forløb er for det første at finde ud af, hvad der er sket med de elever, der gennemførte grundforløbet, men ikke fortsatte på hovedforløbet. For det andet vil ministeriet drøfte problemstillingen med Danske Erhvervsskoler og de faglige udvalg. For det tredje vil der blive gennemført en kvalitativ undersøgelse for at høre elever om deres overvejelser. Til sidst skal læringskonsulenter besøge de skoler, der har haft størst frafald. 2

3 Ejner K. Holst, LO, bemærkede, at det er fornuftigt af ministeriet at undersøge problemet nærmere inden, at der påtænkes at laves ændringer. Pia Svane, HK, bemærkede, at det er positivt, at der er kommet tal på området, men at resultatet er nedslående. HK hører mange modsatrettede forklaringer, og det er derfor godt, at problemet analyseres nærmere. Tallene viser, hvordan det så ud tre måneder efter afsluttet grundforløb. Det kunne være relevant at se, hvordan det ser ud seks måneder efter. Sara Siddique, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, påpegede, at det er positivt med undersøgelsen, selvom tallene ikke er opløftende. Det vil være en god ide at måle igen efter sommer, da der er mange elever, der tager sabbatår. Lone Folmer, DI, bemærkede, at det på den ene side er godt, at ministeriet tager sig tid til at undersøge tallene nærmere. På den anden side skal man være opmærksom på, at med erhvervsuddannelsesreformen skal det på de merkantile erhvervsuddannelser ikke længere være muligt at ansætte elever med studentereksamen i en to-årig praktikplads, men kun i en ét-årig. I en overgangsperiode indtil 2020 vil det dog fortsat være muligt. På baggrund af de nye tal bør man overveje at forlænge overgangsordningen. Pia Svane, HK, bemærkede, at før der tages initiativ til noget, herunder overgangsordningen, skal analyserne laves, så det står klart, hvad det reelle problem er. Formanden konkluderede, at ministeriet vil undersøge spørgsmålet om optagelsestallene for hf. Desuden vil ministeriet levere en oversigt over STEM-uddannelser. I forhold til debatten om de nye tal på det merkantile eux område, så afventer REU analyserne, der skal vise baggrunden for den konstaterede udvikling. Ad dagsordenens pkt. 4 TEMA: Udskolingens rolle i forhold til søgningen til erhvervsuddannelserne Formanden lagde op til en fortsat drøftelse af udskolingens rolle i forhold til søgningen til erhvervsuddannelserne på baggrund af undervisningsministerens besøg hos REU. Dorthe Kulle, SMVdanmark, bemærkede, at det bør gøres nemmere for folkeskoler at samarbejde med virksomheder. I forlængelse heraf bør det gentænkes, hvorvidt erhvervspraktikken skal blive obligatorisk igen. Endvidere bør uddannelsesvejledning være for alle. Ursula Dybmose, KL, opfordrede til et mere forpligtende samarbejde mellem udskolingen og erhvervsskolerne. Annette Nordstrøm Hansen, Gymnasieskolernes Lærerforening, påpegede, at det er vigtigt ikke at tale de gymnasiale uddannelser ned. Der er unge, der i løbet af deres gymnasietid eller efter endt studentereksamen finder ud af, at de gerne vil tage en erhvervsuddannelse. Der skal mere fokus på den mulighed. Alle elever skal træffe et uddannelsesvalg på et oplyst grundlag. Der skal ses på den praksisnære undervisning i folkeskolen, men det er vigtigt, at der samtidig er fokus på elevernes faglige kunnen særligt i dansk og matematik. Louise Pihl, Dansk Byggeri, bemærkede, at kommunerne skal gå ind og tage et ansvar for at koordinere virksomhedsaktiviteter til de unge, da det er for stor en opgave til, at de enkelte skoler kan løfte den. Praksisfaglig undervisning bliver diskuteret meget, men det er svært konkret at se, hvad det går ud på. Dansk Byggeri forslår, at faget Håndværk og design gøres til obligatorisk fag i udskolingen eventuelt som prøvefag på samme måde, som det er gjort med idræt. 3

4 Ejner K. Holst, LO, bemærkede, at der ikke er noget i vejen med de gymnasiale uddannelser, men at en stor mængde unge vælger gymnasiet uden videre vejledning. Derfor er det vigtigt at se på, hvordan vejledningen i folkeskolen kan være med til at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Overordnet handler det om, hvordan pengene prioriteres, og i dette tilfælde er der behov for flere penge til erhvervsuddannelserne. Ole Heinager, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, påpegede, at unge lærer på forskellige måder, hvilket er relevant i forhold til den praksisnære undervisning. Fag som programmering, problemløsning m.v. kobler sig ikke til, om man er boglig eller praktisk anlagt. Det er kompetencer, der i fremtiden bliver relevante, uanset hvilken retning man vælger. Disse kompetencer bør man have fokus på i folkeskolen. Maya Ryevad Lauritsen, Danske Regioner, bemærkede, at det i Danske Regioner er en vigtig politisk målsætning at sikre kvalificeret arbejdskraft både ud fra et arbejdsgiverperspektiv men også for at garantere vækst og udvikling i Danmark. Regionerne bruger mange midler på at styrke erhvervsuddannelserne gennem blandt andet brobygning og partnerskaber. Det er vigtigt at have for øje, at udfordringerne ikke er det samme alle steder i landet. Pia Svane, HK, bemærkede, at det bør undersøges, hvordan det i praksis kan lade sig gøre at få undervisningen fra erhvervsskolerne ud på folkeskolerne. Samarbejdsrelationer mellem institutioner, herunder folkeskoler og erhvervsskoler, er gode at have. Det er oplagt, at REU bidrager med anbefalinger til, hvordan der kan skabes rammer for disse samarbejdsrelationer. Brobygning er også vigtig for at vise, hvad erhvervsskoler kan tilbyde. Afslutningsvis er der en udfordring med uddannelsesvejledningen på folkeskolerne, der ikke fungerer optimalt, og som derfor skal forbedres. Knud S. Larsen, Gymnasieskolernes Lærerforening, bemærkede, at selvom det økonomiske spørgsmål er vigtigt, er det centralt at have fokus på, hvem de unge er og hvad de drømmer om, for de vælger ikke efter økonomien, når de vælger uddannelse. Man skal passe på med at tro, at alting bliver løst, hvis folkeskolen gøres mere erhvervsrettet. Helene Glundholt, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, bemærkede, at EEO lige nu kører et projekt, der hedder Vejen til erhvervsuddannelser, hvor der er blevet holdt oplæg om erhvervsuddannelserne for mere end 1000 elever. Eleverne vælger ikke en uddannelse, fordi de skal ud og være arbejdskraft. I forbindelse med oplæggene er der lavet en undersøgelse, der viser, at 80 % af eleverne ved mere om erhvervsuddannelserne efter, at de har hørt oplægget, hvilket illustrerer, at der ikke var stor viden på forhånd. Sarah Siddique, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, bemærkede, at det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis der indføres mange nye fag i folkeskolen, vil det enten ske på bekostning af andre fag eller gøre de i forvejen lange skoledag endnu længere. Længere skoledage kan øge skoletrætheden. Jannik Bay, DA, påpegede, at der i debatten er kommet gode input til løsningsforslag. Det er vigtigt at se dem alle i en sammenhæng og lave en helhedsplan, så der ikke kommer et modsætningsforhold mellem, hvad der læres i skolen, og hvordan virkeligheden ser ud. Desuden er det vigtigt med løbende vejledning. Ole Heinager, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, bemærkede, at der allerede i dag er mange gode muligheder. I forhold til brobygningsforløb, der virker korte forløb ikke. Derimod skal der længere, sammenhængende læringsforløb til. Det kan f.eks. være, at folkeskolerne samarbejder med en 4

5 erhvervsskole, et gymnasium eller en virksomhed, men det kræver et opgør med den silo-tænkning, der præger skolesystemet. Formanden konkluderede, at formandskabet vil drøfte opfølgningen på temadrøftelsen. En mulighed er at samle det, der er enighed om, i et brev til ministeren. Ad dagsordenens pkt. 5 Høring om justering af retningslinjer for dimensionering af erhvervsuddannelser Formanden orienterede om, at ministeriet har fremsendt en orientering om tids- og procesplan for dimensionering 2019, samt høring om justering af retningslinjer for dimensionering af erhvervsuddannelser. Det er en proces, der vil være tidspresset, da datamaterialet skal være kvalitetssikret og til rådighed samtidig med, at skolerne skal have besked så tidligt som muligt. Formandsskabet har i den forbindelse besluttet at flytte REUs møde fra den 25. maj til den 1. juni, kl Det sker for det første fordi, at ministeriets tidsplan for dimensionering 2019 falder skævt i forhold til de planlagte møder i REU, og for det andet fordi, at der er et ønske om at nå at modtage de faglige udvalgs input til REU. Ejner K. Holst, LO, bemærkede, at det er vigtigt, at der er tid til dialog med de faglige udvalg. REU skal følge op på konsekvenserne for de uddannelser, der nu bliver dimensioneret. Herunder er det vigtigt at se nærmere på de enkelte skoler og de parametre, der bestemmer dimensioneringen, så REU bliver opmærksom på, hvis der er enkelte skoler, der trækker tallene for en konkret uddannelse ned. Det handler om at sikre et retvisende billede. Jannik Bay, DA, påpegede, at notatet grundlæggende er det fra sidste år, korrigeret for den datafejl, der var. REU havde på daværende tidspunkt en række kommentarer, der blandt andet handlede om flaskehalse og geografisk dækning. De er vigtige at huske på og bør igen tages med ind i REUs overvejelser. Ole Heinager, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, bemærkede, at det er ønskelig med et par analyser fra ministeriet. For det første en analyse, der ser historisk på resultatet af kvoter i forhold til flaskehalse og beskæftigelsesudfordringer. For den andet en analyse, der viser, hvor mange der søger erhvervsuddannelserne men ikke kommer ind på grund af kvoterne. Sidste år tilkendegav skoleorganisationerne også, at der er behov for flerårskvoter set ud fra et styringsperspektiv. Det går ikke, at kvoterne svinger fra år til år, da ressourcestyringen på skolerne meget svær både i forhold til bygningerne, lærerene osv. Der er behov for nogle minimumskvoter, således er der flere steder uddannelser, hvor der kun er ti elever, hvilket gør det svært både at skabe et ordentligt uddannelsesmiljø og fagfagligt miljø. Derfor er det vigtigt med bæredygtige kvoter. Desuden bør der, som konsekvens af nul-kvoter og lignende tiltag, oprettes en kategori af uddannelser, der er særligt bevaringsværdige, da nogle uddannelser er vigtige på trods af, at de kun genererer få aftaler om året. Afslutningsvis bør der ikke straffes kollektivt i forhold til optag af elever, f.eks. ved at der ikke kan optages malerelever i København, fordi der er 50 i Holbæk. Martin Liebing Madsen, FTF, bemærkede, at kun få beskæftigelsesopgørelser skelner mellem erhvervsuddannelsernes trin 1 og trin 2. Dem, der gør viser, at der er tydelig forskel på beskæftigelsen efter gennemførelsen af hhv. trin 1 og trin 2. Det er vigtigt at være opmærksom på, når der laves 5

6 historiske analyser af beskæftigelsen og i særdeleshed også, når der træffes vidtgående politiske beslutninger. Charlotte Netterstrøm, FOA, bemærkede, at når dimensioneringerne skal besluttes, måles der på fuldtidsledige. 75 % af stillingerne på FOAs område er deltidsstillinger. Derfor risikerer dimensioneringsmodellen at medføre, at der bliver uddannet for få. Pia Maul Andersen, 3F, spurgte, om det er muligt at få data på afviste elever på kvotebelagte erhvervsuddannelser. Ejner K. Holst, LO, spurgte, om det på samme tid kan undersøges, hvad der sker med de elever, der bliver afvist. Undervisningsministeriet svarede, at det vil blive undersøgt, og at ministeriet vil vende tilbage. Formanden noterede sig tilkendegivelserne, som tages med i den videre proces, og konkluderede, at REU tilslutter sig ministeriets forslag om justering af retningslinjer for dimensionering af erhvervsuddannelser. Ad dagsordenens pkt. 6 Samlet notat for de faglige udvalgs udviklingsredegørelser 2018 Formanden orienterede om, at der er udsendt en sammenfatning af de faglige udvalgs udviklingsredegørelser for Ejner K. Holst, LO, bemærkede, at udviklingsredegørelserne indgår i et dynamisk system, der er med til at sikre beskæftigelsesfrekvenserne. Der er 16 udvalg, der ligger under måltallet, hvilket er tankevækkende. En del af dem er i gang med ændringer, hvilket er positivt. Dem der ikke er, bliver nødt til at forholde sig til problematikken. På praktikpladsområdet er der et sammensat billede. Nogen steder mangler der praktikplader, andre steder elever. Det betyder, at der skal fastholdes en dobbelt indsats, hvor der både skabes flere praktikpladser, og hvor erhvervsuddannelserne gøres mere attraktive. Afslutningsvis bør det i samarbejde med de faglige udvalg evalueres, hvordan udviklingsredegørelserne fungerer. Formanden gjorde opmærksom på, at det fremgår af ministeriets følgebrev, at der er planlagt en proces om udvikling af et nyt koncept for udviklingsredegørelserne, og resultatet af denne proces vil blive fremlagt, når den er færdig. Jannik Bay, DA, bemærkede, at mange uddannelser mangler elever, hvilket var kendt i forvejen. Til gengæld er det et paradoks, at en uddannelse både kan mangle elever og praktikpladser. Det rejser en lang række spørgsmål omkring, hvad der ligger bag tallene. Peter Amstrup, Rybners, påpegede, at der hele tiden stilles krav om nye uddannelser, ændringer i uddannelserne osv. for at tilpasse dem til arbejdsmarkedet, da det er centralt at uddanne unge, der kan komme ud og få et arbejde. Spørgsmålet er dog, om skolerne kan følge med de konstante ændringer. Pia Maul Andersen, 3F, gjorde i forhold til Jannik Bays bemærkning vedrørende at en uddannelse både kan mangle elever og praktikpladser, opmærksom på, at der er flere sådanne uddannelser indenfor 3Fs område. Baggrunden herfor kan være, at der for det første ikke er praktikpladser til de elever, der går på uddannelsen. For det andet, at det faglige udvalg har vurderet, at hvis der skal være nok faglærte til at dække de fremtidige behov, så mangler der elever. Der er ikke en regel for, hvordan de faglige udvalg 6

7 skal vurdere mangel på elever og praktikpladser f.eks. om det skal være kort- eller langsigtet. Det er et punkt, hvor der kan skabes en større ensartethed. Louise Pihl, Dansk Byggeri, bemærkede, at del af diskussionen omkring de skoler, der både mangler elever og praktikpladser, kan bunde i, at skoler, faglige udvalg m.v. ikke er opmærksomme på, at de skolepraktikelever, der er på skoleophold, også er praktikpladssøgende. Claus Eskesen, 3F, bemærkede, at han har de samme erfaringer som Louise Pihl. Der skal fokus på det formidlingsansvar, der er i forhold til praktikpladser. På portalen praktikpladsen.dk er der lige nu slået flere praktikstillinger op, end der har været på længe. Alligevel går der elever rundt, der mangler en praktikplads, og som måske ikke er klar over, hvilke praktikpladser, der er slået op. Det er et problem, som de faglige udvalg eventuelt kan gå ind og se nærmere på. Undervisningsministeriet orienterede om, at de bemærkninger, der har været omkring praktik og skolepraktik, bliver taget med i det videre arbejde i forbindelse med trepart II, hvor ministeriet samarbejder med parterne og skolerne. Her skal der laves materiale i forbindelse med det praktikpladsopsøgende arbejde. I forhold til udviklingsredegørelserne skal der sættes en proces i gang for at undersøge, hvordan de fremadrettet skal se ud. Angående de uddannelser, der både mangler elever og praktikpladser, så er det nødvendigt at se på de enkelte faglige udvalgs forklaringer, da der er forskel på disse. Ole Heinager, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, påpegede, at det ville være meget nemmere for skolerne, hvis der var et værktøj, der gjorde det muligt at se, hvilke virksomheder, der mangler elever. Er det en mulighed? Undervisningsministeriet svarede, at der har været et ønske om at få tal på, hvor mange elever hver enkelt virksomhed kan tage. Desværre er den slags oplysninger ikke mulige at skaffe, men derfor kan der godt ses på potentialerne. Når praktikpladsen.dk bliver bedre, er det vigtig, at opslagene kommer ind, så de er synlige. Samtidig skal der skal laves opsøgende arbejde. As dagsordenens pkt. 7 Udpegning af medlem til uddannelsesudvalg for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik på Københavns Professionshøjskole Formanden orienterede om, at Trine Rasmussen, Dansk Metal, har været udpeget af REU som medlem af uddannelsesudvalget for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik på Københavns Professionshøjskole i den seneste periode. Trine har oplyst, at hun stiller sig til rådighed for genudpegning. Formanden konkluderede, at REU tilslutter sig, at Trine Rasmussen, Dansk Metal, genudpeges. Ad dagsordenens pkt. 8 Evt. Ingen bemærkninger. 7