Referat af REUs Møde nr. 92 Fredag den 12. december 2014 Afholdt i Undervisningsministeriet

Transkript

1 Referat af REUs Møde nr. 92 Fredag den 12. december 2014 Afholdt i Undervisningsministeriet Ad dagsordenens pkt. 1 Godkendelse af dagsorden og referat af rådets møde nr. 91 den 14. november 2014 Formanden bød velkommen. Formanden orienterede om, at der tirsdag den 9. december 2014 blev udsendt supplerende mødemateriale til dagsordenens punkt 5 og 6. Dagsorden og referat for rådets møde nr. 91 den 14. november 2014 blev herefter godkendt uden bemærkninger. Ad dagsordenens pkt. 2 Meddelelser fra formanden. Formanden orienterede om, at siden sidste rådsmøde er der sket ændringer i repræsentationen i REU, idet Teknisk Landsforbund har udpeget Martin Ungermand Bichel som en ny suppleant. Samtidig er det Fatima Hachems sidste rådsmøde, da hun er blevet valgt som formand for Dansk Magisterforenings Studentersektor. Vedrørende praktikpladsinitiativerne i vækstpakken 2014 orienterede formanden om, at Undervisningsministeriet på det seneste møde i REUs formandskab oplyste, at ministeriet på grund af ekstraordinært tidspres ikke i fuld udstrækning har kunnet nå at inddrage REU i det omfang, som det er forudsat i formuleringerne af 3 af de i alt 5 initiativer: - Initiativet om praktikpladssøgende elever, hvor det fremgår, at indholdet i det spørgeskema, der anvendes til en analyse af de praktikpladssøgende elever, "forinden skal drøftes med REU". Her orienterede ministeriet om, at det ikke har kunnet nås at drøfte spørgeskemaet med REU, men at parterne og skolerne har været inddraget. - Initiativet om styrkelse af praktikpladskonsulenters arbejde, hvor det fremgår, at analysens design drøftes "med repræsentanter for REU". Her gav formandskabet udtryk for, at det efter formandskabets mening vil være tilstrækkeligt at drøfte designet med formandskabet. - Initiativet om målrettet informationsindsats (praktikpladskampagne), hvor det fremgår, at der igangsættes et udbud i 2014 for en kampagne, der "konkretiseres i samarbejde med REU". Her tilkendegav ministeriet et ønske om, at hvis det overhovedet kan nås at igangsætte opgaven i 2014, at det da kan blive i samarbejde med formandskabet. Dette bekræftede formandskabet. Formanden orienterede endvidere om, at der har været møde i REUs følgegruppe for implementering af eud-reformen den 20. november. Følgegruppen drøftede bl.a. status for de faglige udvalgs ansøgninger om uddannelsesændringer, nedlæggelse af trin m.m. Derudover drøftede følgegruppen de faglige udvalgs ansøgninger om dispensationer i forhold til euv-afkortning. 1

2 Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler - Lederne, fandt det uheldigt, at Undervisningsministeriet ikke har valgt at følge REUs indstilling vedrørende ligestilling af de merkantile uddannelser i forhold til skolepraktik. Ad dagsordenens pkt. 3 Meddelelser fra Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet orienterede om regeringens gymnasieudspil. Regeringen vil bl.a. gøre det nemmere for eleverne at vælge de rigtige studieretninger, så de er klar til at søge de videregående uddannelser, de gerne vil bagefter. Som led i udspillet skal antallet af studieretninger sænkes markant for at gøre studievalget mere overskueligt for eleverne. Derudover foreslår regeringen, at der indføres et adgangskrav på mindst 02 til de gymnasiale uddannelser. Diskussionerne herom har i nogen grad overskygget de øvrige elementer i udspillet. Ejner K. Holst, LO, spurgte, hvordan gymnasieudspillet påvirker eux. Undervisningsministeriet påpegede, at det umiddelbart ikke har noget effekt på eux. Nanna Højlund, FOA, bemærkede, at mange SOSU-elever efterfølgende tager en videregående uddannelse, hvor deres erhvervsuddannelse er umiddelbart adgangsgivende, hvilket man skal have for øje i arbejdet med gymnasieudspillet. Lone Folmer Berthelsen, DI, påpegede, at hf kan blive påvirket af gymnasieudspillet, hvorfor man skal holde ekstra øje med udviklingen vedrørende hf - særligt i forhold til de nye merkantile eux-forløb, hvis adgangen til hf bliver begrænset. Vedrørende den politiske aftale om eud-reformen, kapitel om praktikpladsafhængigt taxametertilskud, hvor det fremgår, at Undervisningsministeriet i samarbejde med REU vil undersøge mulighederne for at gennemføre et forsøg med praktikpladsafhængigt taxametertilskud, og at resultatet heraf forelægges aftalekredsen ultimo 2014, orienterede Undervisningsministeriet om, at REU formentlig vil få et udspil til en model snarest muligt i 2015, men først når undervisningsministeren eventuelt har drøftet nogle spørgsmål med aftalepartierne. Vedrørende implementering af videreuddannelsesinitiativerne i eud-reformen orienterede Undervisningsministeriet om, at i forhold til adgangen til erhvervsakademiuddannelserne vil det være erhvervsuddannelsernes varighed angivet i bekendtgørelserne, som de tre års varighed vurderes ud fra. De specifikke adgangskrav forventes at være de samme som i dag. Undervisningsministeriet vil stå for vurderingen i forhold til sidestilling af fag i erhvervsuddannelsen med gymnasiale fag, og de faglige udvalg vil modtage brev om dette inden længe. Endvidere vil ministeriet sammen med Uddannelsesministeriet afdække hvilke erhvervsuddannelser, der kan give adgang til professions- og universitetsbacheloruddannelser. Ejner K. Holst, LO, fremhævede erhvervsuddannelsernes styrker og varierede muligheder, da uddannelserne både giver adgang til videregående uddannelse og til arbejdsmarkedet, og glædede sig over, at ministeriet er i tæt dialog med erhvervsakademierne og Uddannelsesministeriet samt forhåbentlig også professionshøjskolerne. Martin Liebing Madsen, FTF, spurgte, hvordan erhvervsakademierne bliver påvirket heraf. 2

3 Undervisningsministeriet pegede på, hvis flere elever med en erhvervsuddannelse søger erhvervsakademierne, da kan det være en udfordring for erhvervsakademierne at være klar til at modtage denne elevgruppe. Lone Folmer Berthelsen, DI, tilføjede, at der har været tendens til, at pædagogikken på erhvervsakademierne i høj grad rettes mod gymnasieelever. Erhvervsuddannelseseleverne kommer fra en anden uddannelseskultur, der både er fagfaglig og praksisorienteret, hvilket erhvervsakademierne både bør tage højde for og udnytte potentialet i. Vedrørende euv-afkortninger orienterede Undervisningsministeriet om, at der er kommet ansøgning om at blive fritaget fra afkortning fra faglige udvalg for 26 uddannelser. Der kan gives dispensation for uddannelser, hvor skoleundervisningen i hovedforløbet er af særlig kort varighed, og der gives i lovbemærkningerne to eksempler på særlig kort varighed, nemlig social- og sundhedsuddannelsens trin 1 og industrioperatøruddannelsen. Varigheden af skoleundervisningen i hovedforløbet for disse to uddannelser er henholdsvis 17 og 18 uger, hvilket giver et meget godt fingerpeg om, hvor grænsen vil komme til at ligge. Ud af de 26 ansøgninger er der i alt 11 uddannelser der i forhold til varigheden holder sig på dette niveau. Desuden er der også en finansieringsudfordring, som skal løses. Planen er, at de faglige udvalg vil høre nærmere herom, men det også klart, at der ikke alle ansøgninger vil blive imødekommet. Nanna Højlund, FOA, ville gerne vide, hvornår ministeriet kan orientere om, hvordan vilkårene for overgang fra de nuværende erhvervsuddannelser til de nye uddannelser pr. 1. august 2015 vil blive. Ministeriet oplyste, at alle de nye uddannelsesbekendtgørelser, der udstedes i 1. halvdel af 2015, vil være forsynet med overgangsbestemmelser, men den juridiske analyse af behov og muligheder for overgangsordningerne er endnu ikke afsluttet. Ad dagsordenens pkt. 4 Orientering om DM i Skills 2015 Formanden bød Ulla Groth, Danske Erhvervsskoler, velkommen. Ulla Groth præsenterede program for DM i Skills Til rådets orientering er Ulla Groths PowerPointpræsentation vedlagt referat af rådets møde nr. 92 den 12. december Ejner K. Holst, LO, roste DM i Skills og bemærkede, det er vigtigt, at lærlinge og elever deltager i disse arrangementer, da det i bund og grund er dem det handler om. Formanden takkede Ulla Groth for sit oplæg. Ad dagsordenens pkt. 5 Høring vedrørende ønsker fra de faglige udvalg om uddannelsesændringer Formanden indledte med at konstatere, at Undervisningsministeriet har anmodet REU om indstilling vedrørende ønsker fra de faglige udvalg for 10 erhvervsuddannelser om uddannelsesændringer, som REU efter loven skal afgive indstilling om. Undervisningsministeriet har modtaget ansøgninger for i alt 42 uddannelser, men REU er kun blevet anmodet om at afgive indstilling vedrørende de ændringsønsker, som REU skal udtale sig om ifølge loven. REUs formandskab har udarbejdet et forslag til indstil- 3

4 ling fra REU, som rådet har fået fremsendt, og hvor det fremgår, at REUs indstilling vedr. oprettelse af uddannelsen til industribager fastlægges på dagens møde i REU. Simon Neergaard-Holm, DA, bemærkede, at det fremsendte materiale viser, at det danske erhvervsuddannelsessystem er i stand til at forny sig på baggrund af et stort arbejde fra de faglige udvalgs side. Nyskabelse og justering af uddannelser er et udtryk for, at erhvervsuddannelsesområdet tilpasser sig arbejdsmarkedets behov. DA foreslår, at REU tilslutter sig de faglige udvalg ansøgninger, dog således at der er tre uddannelser, der skal knyttes særlige bemærkninger til. Med hensyn til uddannelsen til elektriker er det oplyst, at der er sket koordinering af de ansøgte ændringer mellem flere faglige udvalg, og som sagen ligger oplyst, bør REU tilslutte sig ansøgningen fra det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen. Vedrørende oprettelse af uddannelsen til industribager bør REU forudsætte, at der, før uddannelsen godkendes, har fundet den nødvendige koordinering sted mellem Det faglige Fællesudvalg og Industriens Fællesudvalg. Og med hensyn til oprettelse af et nyt speciale i uddannelsen til dyrepasser bør REU forudsætte, at der, før specialet godkendes, har fundet den nødvendige koordinering sted mellem Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug og Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser. Simon Neergaard-Holm foreslog på denne baggrund, at rådet bemyndiger formandskabet til at indarbejde eventuelle ændringer i rådets indstilling for disse tre uddannelser, hvis der dukker noget op i den nærmeste fremtid, som REU ikke har forudset. Ejner K. Holst, LO, tilsluttede sig Simon Neergaard-Holms forslag vedrørende REUs indstilling, og bemærkede, at det er fantastisk at se det store arbejdede fra de faglige udvalg. De faglige udvalgs ansøgninger er fornuftige og fortjener ros - særligt set i lyset af, de er blevet udarbejdet under et stort tidspres. Birgitte Slot, Dansk Industri, spurgte, om REU ikke også skal afgive indstilling om oprettelse af to specialer inden for togklargøringsuddannelsen. Formanden foreslog, at dette spørgsmål i givet fald kunne omfattes af den foreslåede bemyndigelse til REUs formandskab. Marianne Kragh, HORESTA, spurgte, hvorvidt det skal forstås, at specialenavnet speciale i catering ikke kan godkendes, når Undervisningsministeriet i sit brev skriver, at navnet udestår? Undervisningsministeriet oplyste, at dette ikke er tilfældet. Tina Voldby, TEKNIQ, påpegede, at det er uheldigt, at de faglige udvalg ikke har fået færdiggjort den nødvendige koordinering vedrørende ændringerne i elektrikeruddannelsen forud for REUs møde. Formanden konkluderede på baggrund af REUs drøftelse, at REU tilslutter sig ansøgningerne fra de faglige udvalg, som foreslået af formandskabet, og bemyndiger desuden formandskabet til at handle på REUs vegne, hvis der dukker noget op vedrørende de konkrete uddannelser, som der er blevet peget på. Vedrørende koordineringen i forhold til dyrepasseruddannelsen og uddannelsen til industribager præciserede formanden, at det er de pågældende faglige udvalg, der søger om ændringer, der har initiativforpligtelsen. Ad dagsordenens pkt. 6 Fortsat drøftelse af forenkling af reglerne om erhvervsuddannelser 4

5 Undervisningsminisiteriet orienterede om processen af forenkling af reglerne om erhvervsuddannelser og påpegede, at udover regelforenkling vil mulighederne for ændring af regelstrukturen også blive undersøgt. Der er tale om en meget omfattende og tidskrævende proces, som vil blive faseopdelt i henhold til den plan, som REU har fået tilsendt i september. Ejner K. Holst, LO, bemærkede, at der er en række områder, som det er vigtigt at få kigget på i forbindelse med arbejdet, herunder elevers retsstilling, virksomhedsforlagt undervisning, opsættende virkning i Tvistighedsnævnet, barselsreglerne, og spørgsmålet om hovedoverenskomsten. Det bliver i arbejdet vigtigt at sikre, at reglerne også levner plads til nuancerne i de enkelte erhvervsuddannelser. Det vil blive et kompliceret arbejde, hvorfor LO foreslår, at REU opretter et ad hoc-udvalg med deltagelse af DA, LO og Danske Erhvervsskoler, der kan gå ind i arbejdet i samarbejde med ministeriet. LO vil for sin del holde tæt kontakt til elev- og lærerorganisationerne i forhold til arbejdet. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler - Lederne, påpegede, at der er stort behov for regelforenkling og tilsluttede sig LOs forslag om oprettelse af et ad hoc-udvalg med deltagelse fra skolesiden. Det kunne samtidig overvejes, at REU - som man ser det i VEU-rådet - tog en temadrøftelse om emnet på et hensigtsmæssigt tidspunkt, hvor f.eks. spørgsmålet om de faglige udvalgs interesser i specialiserede regler kunne drøftes i forhold til skoler og elevers måske større interesse i mere enkle regler. Ejner K. Holst, LO, påpegede, at det ikke er sikkert, at VEU-rådets arbejdskadence kan overføres til REU på en hensigtsmæssig måde. Det afgørende må i øvrigt være, om uddannelserne fører til beskæftigelse. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet, tilsluttede sig LOs forslag. Lone Folmer Berthelsen, DI, bemærkede, at man i drøftelserne bør tage udgangspunkt i, at erhvervsuddannelser giver en grundlæggende erhvervskompetence, og det er således ikke alle virksomhedernes behov for specialiseret arbejdskraft, der skal og kan rummes i erhvervsuddannelserne. Formanden konkluderede, at formandskabet med henblik på næste møde i REU vil drøfte, hvordan der lægges op til en beslutning fra REU om nedsættelse af et ad hoc-udvalg. Med hensyn til mulighederne for en temadrøftelse i REU tilkendegav formanden, at det er et spørgsmål, som formandskabet vil drøfte hensigtsmæssigheden af bl.a. i forhold til risikoen for, at en sådan drøftelse vil ende på et for højt detaljeringsniveau. Ad dagsordenens pkt. 7 Høring over udkast til to bekendtgørelser vedr. eux Christoffer Jørgensen, Handelsskolernes Lærerforening, bad Undervisningsministeriet bekræfte, at ministeriet i dialog med foreningen har tilkendegivet, at eux-loven og udkastet til ændringsbekendtgørelse til pædagogikumbekendtgørelsens indeholder et krav om, at personkredsen for den særlige HD-ordning skal have HD 2. del, fordi det nu en gang er på 2. del, at specialiseringen ligger, således som HD er opbygget i dag. Og at personer, der har en fuld HD-uddannelse inkl. specialisering fra tidligere tider, hvor uddannelsen ikke var opdelt i en 1. og 2. del, naturligvis også kan benytte ordningen, i det omfang der er tale om den rette specialisering i forhold til det givne gymnasiale merkantile fag. Undervisningsministeriet bekræftede, at det er ministeriets opfattelse. 5

6 Formanden noterede tilkendegivelsen og konkluderede, at REUs høringssvar skal henvise til organisationernes særskilte høringssvar. Ad dagsordenens pkt. 8 Opsamling vedrørende adgangsbegrænsning af erhvervsuddannelser, positivliste og overgangskrav Formanden orienterede om, at dette punkt har formandskabet valgt at sætte på dagsordenen for bl.a. at give mulighed for, at rådet tilkendegiver deres holdning til gensidig orientering blandt rådets medlemmer. REU har afgivet indstillinger om adgangsbegrænsning og positivliste, hvilket UVM i høj grad har fulgt. Dog ikke for så vidt angår uddannelsen til sikkerhedsvagt, som blev drøftet på REUs seneste møde og heller ikke frisøruddannelsen. Endvidere orienterede formanden om, at Danske Erhvervsskoler har henvendt sig i forhold til bekymringer om de overgangskrav, som de faglige udvalg har fastsat i forhold til overgang til hovedforløbene for de enkelte uddannelser. Ejner K. Holst, LO, bemærkede, at LO allerede ved sidste møde udtrykte stor forundring over, at ministeriet skulle have større indsigt i de enkelte uddannelser end de faglige udvalg - bl.a. i forhold til beslutningen om at sikkerhedsvagtuddannelsen ikke skal kunne udbydes med skolepraktik. Det er desuden LOs indtryk, at de faglige udvalg har arbejdet meget grundigt med overgangskravene, og der er ingen tvivl om, at nogle faglige udvalg er meget ambitiøse. Men en af reformens ambitioner er også at hæve kvaliteten i uddannelserne, hvorfor det giver god mening. LO går selvfølgelig ud fra, at de faglige udvalg har en løbende dialog med entreprenørerne på området dvs. virksomhederne og skolerne. Vedrørende voksensporet er der nogle problemer i forhold til euv-2, som ministeriet bør kigge på igen. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis voksne skal starte på skolebænken i 5-8 uger, før de kan starte på det fagfaglige indhold. Jens Erik Behrndz, Håndværksrådet, efterlyste en større dialog mellem det faglige udvalg og ministeriet i forhold til REUs indstilling om adgangsbegrænsning og positivliste. Baggrunden for det faglige udvalgs indstilling om frit optag til frisøruddannelsen er, at frisørfaget oplever problemer med af få elever. Samtidig har denne indstilling betydet, at det faglige udvalg ikke har haft adgang til at diskutere kvotestørrelser for 2015, og udvalget oplever på denne måde at være fanget på begge ben, hvilket samtidig skal ses i lyset af at udvalgets ønske om afskaffelse af skolepraktikmuligheden inden for frisøruddannelsen ikke er imødekommet. Udvalget håber, at alle kan tage ved lære af den forløbne proces i forhold til næste gang, der skal afgives indstillinger på området. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler, påpegede i forhold til de fastsatte overgangskrav, at erhvervsuddannelseseleverne i realiteten tvinges til at vælge, hvilket grundforløb 2 de ønsker, allerede ved indgangen til grundforløb 1, da skolerne kan være nødsaget til at placere grundforløb 2 undervisning i grundforløb 1 for at imødekomme overgangskravene. Dette strider imod reformens intention om, at de unge skal have mere tid til at kunne træffe et valg på et oplyst grundlag men uden at binde sig i grundforløb 1. Valgfagene i grundforløbet skal derudover i rigtig mange uddannelser bruges til de almene fag, der ligger i overgangskravene. Derved har eleverne ikke mulighed for at bruge valgfagene til f.eks. at nå højere niveauer. Endvidere vil en lang række uddannelser, reelt forudsætte, at eleverne har taget 10. klasse først for at kunne nå overgangskravene. Der vil ikke være tid til valgfag, som bl.a. kan indeholde fag, der støtter elevens boglige og praktiske læring i grundforløb 1, og grundforløbs- eller bonusfag, der giver eleverne mulighed for at fordybe sig i særlige faglige elementer og problemstillinger, herunder talentudvikling. 6

7 Undervisningsministeriet bemærkede, at det er de faglige udvalgs kompetence at fastsætte til overgangskravene, og ministeriet har allerede udfordret de faglige udvalg i forhold til deres valg af overgangskrav. Det er klart, at der er uddannelser, hvor kravene er høje, og ministeriet kan godt forstå bekymringen fra skolernes side, men det er samtidig også klart, at reformen også indebærer, at det ikke vil være alle erhvervsuddannelser, der vil være for alle elever. Ministeriet vil i øvrigt gerne være med til at facilitere en løbende dialog herom mellem skolerne og de faglige udvalg. Der er ikke hjemmel til i almindelighed at skifte undervisning, som tilhører 1. del af grundforløbet ud med undervisning, som tilhører 2. del af grundforløbet. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet, og Christoffer Jørgensen, Handelsskolerne Lærerforening, tilsluttede sig Peter Amstrups bekymringer vedrørende overgangskravene. Christoffer Jørgensen tilføjede, at det kan frygtes, at der simpelthen ikke findes elever til at leve op til niveaukravene - særligt på det merkantile område. Ministeriet bør derfor holde ekstra øje med frafaldsstatistikkerne allerede fra reformens implementering. Simon Neergaard-Holm, DA, bemærkede, at en hjørnesten i reformen er de faglige udvalg adgang til at fastsætte overgangskravene for at styrke kvaliteten på uddannelserne - uanset hvor meget eleverne har med sig på forhånd. Så må den aftalte evaluering vise, hvorvidt niveauet er for højt på nogle uddannelser. Diskussionen på nuværende tidspunkt er dog slet ikke hensigtsmæssig. Christoffer Jørgensen, Handelsskolerne Lærerforening, påpegede, der er nogle åbenlyse udfordringer i implementeringen af reformen, da man på den ene side skruer op for de faglige krav i uddannelserne samtidig med, at man vælger at skære ned på ressourcerne til vejledningen, selvom reformen kræver en massiv vejledningsindsats. Lone Folmer Berthelsen, DI, bemærkede, at hendes oplevelse fra skolerne er, at mange, især lærerne, er glade for de nu kan se frem til at undervise motiverede og engagerede elever. Reformen indebærer et paradigmeskifte, hvor man går fra kvantitet til kvalitet, hvilket kræver, at samtlige parter har is i maven og er tålmodige, ellers giver man reformen dødsstødet før den overhovedet fået en chance. De forskellige parter bliver nødt til at møde reformen med en positiv indstilling og først forholde sig til de konkrete problemstillinger, når reformen er løbet i gang. Morten Smistrup, LO, efterspurgte en oversigt over, hvordan overgangskravene ser ud på tværs af de enkelte uddannelser med henblik på, at rådet kan bevare overblikket i forhold til udviklingen i forhold til det samlede billede. Undervisningsministeriet tilkendegav, at det vil ministeriet se på. Formanden noterede tilkendegivelserne om euv-2 og om uddannelserne til sikkerhedsvagt og frisør og tilføjede et håb om, at dialogen må blive oplevet som bedre næste gang. Vedrørende diskussionen om overgangskrav tilkendegav formanden forståelse for de bekymringer, der blev givet udtryk for. På den anden side er reformens ambition at styrke kvaliteten på samtlige uddannelser. Reformen er ikke længere en teori eller et udkast, men fakta, hvilket rådet må forholde sig til. Formanden tilkendegav, at rådet selvfølgelig løbende vil følge reformen, hvorfor der er mulighed for flere drøftelser i fremtiden om de forskellige emner. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet, påpegede afslutningsvis, at der på det seneste er blevet afskediget mange undervisere, hvilket bl.a. kan føre til kritisk små faglige miljøer, hvilket er meget bekymrende i forhold til mulighederne for at leve op til reformens krav, herunder det faglige niveau. 7

8 Ad dagsordenens pkt. 9 Evt. Formanden takkede for et godt år, udtrykte anerkendelse for det store arbejde, som er leveret fra de forskellige parter, herunder skolerne, de faglige udvalg og ministeriet, og ønskede alle god jul og godt nytår. 8