Referat af REUs Møde nr. 105 Fredag den 26. august 2016 Afholdt i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Transkript

1 Referat af REUs Møde nr. 105 Fredag den 26. august 2016 Afholdt i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ad dagsordenens pkt. 1 Godkendelse af dagsorden Formanden bød velkommen til mødet og orienterede om baggrunden for, at mødematerialet var blev udsendt. Derefter blev dagsordenen samt referatet fra REUs møde nr. 104 den 20. juni 2016 godkendt. Ad dagsordenens pkt. 2 Meddelelser fra formanden Formanden informerede om, at der siden sidste møde er sket en række ændringer i repræsentationen i REU, og selvom de formelle beskikkelser ikke er på plads endnu, har formanden godkendt, at alle kan deltage på dagens møde. På denne baggrund bød formanden velkommen til: Jannik Bay, der er indstillet af DA, som nyt medlem. Dorte Kulle, ny stedfortræder efter indstilling fra DA Rasmus Enemark, ny stedfortræder efter indstilling fra DA Ole Heinager, ny stedfortræder efter indstilling fra Danske Erhvervsskoler og Gymnasier Lederne Heidi Søsted, ny stedfortræder efter indstilling fra LO Morten Holm Østergaard, ny stedfortræder efter indstilling fra Landbrug & Fødevarer Endvidere er elevrepræsentanternes beskikkelsesperiode udløbet, og på den baggrund har elevorganisationerne i forening indstillet: Jonas Thisted, som nyt medlem Kasper Lindquist, som ny stedfortræder Desuden er Mathias Rytter Hansen og Mette Bendixen indstillet til genbeskikkelse Formanden bød velkommen til alle og glæder sig til samarbejdet. Formanden orienterede om, at hun som formand for REU hen over sommerferien udsendte indlægget Skal dit barn starte på en erhvervsuddannelse næste sommer?, som har været bragt i flere medier. Budskabet til både elever og forældre er, at - populært sagt - med en erhvervsuddannelse kan du alt. Du kan få et job, blive selvstændig og læse videre. Indlægget er i høj grad et forsøg på at finde en ny platform for kommunikationen. Så i stedet for at tale om, at der er er mangel på elever i erhvervsuddannelserne, så taler man om alt det gode, der er ved 1

2 erhvervsuddannelserne. Et forsøg på at tale om muligheder i stedet for mangel. Vi skal selvfølgelig også tale om mangel men helst i sammenhæng med at det gode og positive, som uddannelserne er og kan i sig selv. Formanden oplyste endvidere om at være blevet interviewet af TV Midt/Vest vedr. REUs indstilling i relation til Skive Handelsskole og havde givet udtryk for generelle synspunkter og ikke udtalt sig om enkeltsager. Formanden informerede yderligere om, at dagen er ganske særlig, idet der afholdes afskedsreception for Jørgen T. Møller efter lang, tro og - i ordets bedste betydning - udemærkede tjeneste inden for erhvervsuddannelsesområdet. Receptionen afholdes i Fægtesalen kl Ad dagsordenens pkt. 3 Meddelelser fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeret for Børn, Undervisning og Ligestilling, informerede om, at ministeriet har udviklet Digitale uddannelsesaftaler til stor glæde for mange. Der har været en stor efterspørgsel, og virksomheder kan nu udfylde blanketten digitalt, ligesom blanketten kan håndteres 100 pct. digitalt i andre sammenhænge. Er man ikke fortrolig med dette, kan man stadig bruge en pdf-blanket, som kan findes på ministeriets hjemmeside. Man må gerne lave en blanket, som er præget af f.eks. det pågældende faglige udvalgs traditioner, logo o.lign. - dog skal formularen, der fremgår af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, og som rådet har indstillet til ministeren, følges. Dette indebærer, at man skal overholde det, som står i formularen, for at sikre at alle nødvendige retsforhold inkluderes. Simon Neergaard-Holm, DA, kvitterede for de nye muligheder med Digitale uddannelsesaftaler. Det, der er særligt, er, at uddannelsesaftaler nu også kan underskrives elektronisk. Der er nogle brancher og faglige udvalg, som allerede har udviklet digitale løsninger, og det helt afgørende for DA er, at de databaser, som ligger hos de faglige udvalg og brancheorganisationer, fortsat kan anvendes. Der skal skabes mulighed for, at der uden for elevplan kan lave digitale underskrifter. Det er positivt, at de faglige udvalg indenfor lovens rammer kan udvikle digitale løsninger, som passer til netop branchens virksomhedstyper og bl.a. få udfyldt feltet overenskomst rigtigt. Der er en udfordring i, at der nogle steder har været arbejdet med digitale uddannelsesaftaler, men hvor koblingen til den digitale signatur nu ønskes. Dette er allerede rejst overfor ministeriet. Ministeret for Børn, Undervisning og Ligestilling supplerede med, at der også er kommuner, der har gjort det samme, og over tid bliver den efterspurgte kobling formentlig lavet. De elevadministrative systemer er under forandring, og de fremtidige/nutidige behov bør indtænkes i fremtidens løsninger. Ejner K. Holst, LO, bemærkede, at når virksomheder og skoler får mulighed for at lave egne blanketter, så må de ikke fristes til at gå ud over lovens rammer. Den fastsatte formular skal følges. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærkede, at det er skolernes ansvar i dag at påse dette. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, spurgte, om der i forbindelse med gymnasiereformen vil blive fastsat skærpede adgangskrav til erhvervsuddannelserne, og hvis dette er tilfældet, hvad er så REUs rolle i denne sammenhæng. 2

3 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling svarede, at REU selvfølgelig vil blive involveret. Der er tale om to lovforslag til implementering af aftalen. Følgelovforslaget er det sted, hvor ændringer på erhvervsuddannelsesområdet indgår, og lovforslagene er lige ved at blive sendt i høring. Formanden bekræftede, at emnet vil blive sat på dagsordenen på næste rådsmøde. Ad dagsordenens pkt. 4 Præsentation af analysedesign for eux-evaluering Repræsentanter fra Rambøll og Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) præsenterede analysedesign for eux-evalueringen. Præsentationen er vedlagt referatet til rådets orientering. Ejner K. Holst, LO, kommenterede, at det er positivt at evaluere eux, men at tålmodigheden skulle have været lidt længere. De elever, som bliver færdige i disse år, har været omfattet af en helt anden erhvervsuddannelseslovgivning, og dette er vigtigt at være opmærksom på. Der fokuseres meget på skolerne og underviserne, men de faglige udvalg skal også huskes og inddrages. Eux-rammen er fyldt ud på mange forskellige måder, og det er vigtigt, at de faglige udvalg inddrages i evalueringen. Denne evaluering bør betragtes dog som en første del, for når de første elever, der har været omfattet af de nugældende regler, bliver færdiguddannede øges viden på området, hvilket bør danne baggrund for videre undersøgelser. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, påpegede, at eux er udfordret på mange områder, og datagrundlaget er stærkt begrænset. Det nævnes i oplægget, at opgaven bl.a. er at konstatere, hvor eleverne bevæger sig hen med henblik på, at de bliver så dygtige som muligt, men hvordan elevernes potentiale måles er stadig uvist, og da dette er sat som ambition i forbindelse med evalueringen, ser Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne frem til at se, hvordan dette bliver målt. Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Bestyrelserne, undrede sig over, at når man ser på det langsigtede mål med eux, har man ikke inkluderet 30 pct. målsætningen, hvilket er en af de væsentligste faktorer at opnå i erhvervsuddannelsesreformen. Derfor er det vigtigt i evalueringen at undersøge, om der er den tilsigtede effekt på 30 pct. målsætningen. Christoffer Jørgensen, Handelsskolernes Lærerforening, påpegede, at det i hele evalueringen er vigtigt at holde for øje, hvilke forskelle der er på henholdsvis den tekniske og den merkantile eux. Repræsentanterne fra NCE og Rambøll svarede, at grunden til, at der i evalueringen er fokus på hvordan og hvorfor, er fordi, der er kæmpe forskel på uddannelserne, men også fordi man ikke har meget erfaring med eux på mange af uddannelserne. Yderligere har man typisk ikke betydelige data på resultaterne, og derfor kan en resultatmåling ikke laves. NCE og Rambøll er meget bevidste om kompleksiteten, og at der er mange faktorer, som spiller ind på, hvad produktet af eux er netop nu. Christoffer Jørgensen, Handelsskolernes Lærerforening, påpegede, at det er nogle strukturelle forskelle, der er misset i forskellen på den tekniske og merkantile eux. Der er f.eks. højere niveauer på den merkantile eux. Repræsentanterne fra NCE og Rambøll svarede, at nogle af disse bekymringer er væsentlige at have med. Der er f.eks. ingen klar definition på, hvad en dygtig eux elev er, og derfor berøres dette ikke. Når der i evalueringen ses på elevernes kompetencer, ses der på lærernes vurdering af, om eleverne når det 3

4 niveau, der forventes inden for de pågældende uddannelsesområder, og om kombinationen af kompetencer giver en relevant kompetenceprofil. NCE og Rambøll undersøger om virksomheder synes, at den kompetenceprofil eleverne får, er værdifuld. Lone Folmer Berthelsen, Dansk Industri, påpegede, at nogle af udfordringerne måske allerede er klaret med de nye ændringer i eux i forbindelse med eud-reformen. Men netop på grund af de gennemførte ændringer må det forventes, at der også kommer en efterfølgende evaluering af eux. Der er samtidig ingen entydig målfastsættelse af, hvad eux skal kunne, og derfor er det relevant at se, hvad der måles på i evalueringen. I forhold til eux er det endvidere vigtigt at holde sig for øje, at målet med eux ikke nødvendigvis er videreuddannelse. Et mål er også, at eux i sig selv kan tiltrække nogle unge, som undervejs i deres uddannelse måske finder ud af, at de vil fokusere på erhvervsuddannelsesdelen af forløbet. Men for alle gælder, at det er vigtigt at se på, om den unge fra start har forudsætningerne for at gennemføre, hvad der nok kan karakteriseres som Danmarks hårdeste ungdomsuddannelse. Martin Liebing Madsen, FTF, påpegede, at det det er vigtigt at fokusere på, om det, som eleverne kommer ud med ved færdiggørelsen af deres uddannelse, har relevans på arbejdsmarkedet. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet, bemærkede, at det er vigtigt at fokusere på, om man reelt med et eux-forløb får etableret en hel uddannelse for de unge i stedet for en halv erhvervsuddannelse og en halv gymnasial uddannelse. Derfor er det bl.a. vigtigt at fokusere på samarbejdet mellem de forskellige lærergrupper. Et andet fokuspunkt bør være, hvorvidt der er en sammenhæng mellem tid og mål i uddannelsen. Kasper Munk Rasmussen, Danske Regioner, påpegede, at formålet med eux bl.a. også er at få flyttet elever fra stx til erhvervsuddannelserne, hvorfor de reelle søgemønstre er meget relevante for at kunne se, om denne flytning rent faktisk foregår. Per Påskesen, Dansk Metal, pegede på, at det er vigtigt at se på skolernes overvejelser om operationel gennemførelse af eux - f.eks. via samarbejde mellem flere institutioner. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling takkede for kommentarerne og foreslog, at bemærkningerne tages med i følgegruppen, der er nedsat i forbindelse med evalueringen. Ministeriet er opmærksom på, at tidspunktet for evalueringen er meget tidligt, hvilket sætter begrænsninger for evalueringsmulighederne, hvilket ministeriet vil være opmærksom på. Formanden takkede for præsentationen og konkluderede, at det er vigtigt at huske, at det er et første bud på en evaluering af eux. Der er ikke tale om en effektevaluering, i stedet er der fokus på hvordan og hvad. Ellers er nogle af opfordringerne her fra rådet: husk de faglige udvalg, husk kompleksiteten i eux, og husk 30 pct. målsætningen. Ad dagsordenens pkt. 5 Orientering om trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser Signe Tychsen Philip, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, præsenterede den nye trepartsaftale, som var udsendt som del af rådets mødemateriale. PowerPoint-præsentationen herfra blev til rådets orientering udsendt senere samme dag. 4

5 Formanden indledte med at fremhæve, at der er tale om en orientering, idet REU på et senere tidspunkt vil blive inddraget i forbindelse med implementeringen af aftalen. Ejner K. Holst, LO, påpegede, at LO er stolt af at få lavet en trepartsaftale. Det er positivt, at virksomheder bliver rost og belønnet, når de gør, hvad de kan og skal, og endvidere at de virksomheder, som kan gøre mere, bliver skubbet frem også rent økonomisk. Det er positivt, at man har fået præciseret produktionen i praktikcentret, og at den ekstraordinære kvalitetsudviklingspulje er videreført, selvom der fortsat udestår en opgave i forbindelse med finansloven. Dog er det problematisk, at vi har en erhvervsuddannelsesreform, som taler om en 30 pct. målsætning, samtidig med, at en dimensioneringsaftale på SOSU og den pædagogiske assistentuddannelse ikke kan landes. Hele dimensioneringen er et ømtåleligt område, og der skal selvfølgelig ikke uddannes til ledighed, men der skal tænkes godt og grundigt på dette område. Selvfølgelig kan der være modeuddannelser, men der skal udvises forsigtighed for ikke at komme i en situation, hvor det bliver de unges problem, at der ikke er praktikpladser. Det kan dog undre, hvordan en stramning af EMMA kriterierne kan bidrage til flere elever på erhvervsuddannelserne. Fremadrettet er det vigtigt, at der sikres sammenhæng mellem trepartsaftalens bilag og selve aftalen. Jannik Bay, DA, påpegede, at DA også er godt tilfredse med aftalen efter et stort stykke arbejde. Det er helt nye redskaber, der lanceres - særlig praktikpladsafhængig AUB, og der tages nye metoder i brug med dette projekt. Det er et udtryk for, at virksomhederne tager ansvaret for udfordringen om at få flere faglærte. Dimensioneringen er en vigtig diskussion at tage, og de unge skal ikke ledes hen mod arbejdsløshed, og det er vigtigt, at man ser på, hvor der kommer til at mangle uddannede. Der ligger en del tekniske udeståender, der skal løses i arbejdsgruppen, hvilket er centralt at få løst i god ro og orden. DA ser frem til at bidrage til dette arbejde i fællesskab med mange andre. Der har været meget fokus på AUB-motoren, og det er vigtigt at huske, at det ikke er virksomhederne alene, som sikrer flere elever. Der er store potentialer i dette område, da der kommer til at mangle faglærte. Derfor skal der være fokus på, at der skal komme flere elever på erhvervsuddannelserne, hvilket denne aftale er første skridt i retningen af. Martin Liebing Madsen, FTF, påpegede, at FTF er glade for aftalen. Der er imidlertid et konkret problem på ernæringsassistentuddannelsen, som er omfattet af aftalens bilag 4, som en uddannelse hvor eleverne kun kan starte på 2. del af grundforløbet, såfremt de har en uddannelsesaftale. Imidlertid er der på området en meget fast tradition for, at man først indgår uddannelsesaftaler med elever, når de har gennemført hele grundforløbet. Og denne tradition er så fasttømret, at den er indskrevet i den gældende overenskomst. Derfor opfordres der til, at der findes en løsning, som f.eks. kunne bestå i en dimensionering svarende til det antal uddannelsesaftaler, som der typisk indgås inden for uddannelsen. Louise Phil, Dansk Byggeri, spurgte konkret til fordelsuddannelserne. Der er set bilag, hvor tagdækkeruddannelsen er en fordelsuddannelse, men den kom ikke med i det endelige bilag til trepartsaftalen. Det er en konkret problemstilling, men spørgsmålet er, hvor den rejses henne. Claus Rosenkrands, Dansk Erhverv Arbejdsgiver, bemærkede, at for at komme over på positivlisten over fordelsuddannelser skal de faglige udvalg indstille til ministeriet, og denne proces skal være gennemført den 1. januar 2018, men hvornår skal de faglige udvalg afgive indstilling? Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet, pointerede, at Uddannelsesforbundet er meget bekymret på skolernes vegne i forhold til, om dimensionering af uddannelserne kan komme til at ændre uddannelsesbilledet totalt. Der opfordres til, at der holdes nøje øje med dette. Yderligere er der i aftalen fokus på, at det er antallet af praktikpladser, som sikrer flere elever på uddannelserne, men det er også 5

6 aktiviteterne på skolerne, som er en faktor, der skal medtages. Vi kan ikke hævde, at der mangler faglært arbejdskraft, og at skolerne ønsker at tiltrække mange typer af unge mennesker, hvis økonomien på skolerne ikke er i orden. I forhold til trepartsaftalen er det et spørgsmål, hvordan ekspertudvalget skal nedsættes, og hvem skal deltage, men det forudsættes, at både skole- og lærerorganisationer skal være repræsenterede. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, bemærkede, at der må forventes en implementeringsproces fra ministeriet efter indgåelsen af trepartsaftalen, som indeholder mange positive signaler og elementer. Men allerede nu må der opfordres til, at arbejdsmarkedets parter og skolerne snarest muligt går i et samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg, bestyrelser, praktikcentre m.v., da der er mange forståelsesspørgsmål, som ønskes afklaret og formidlet. Yderligere skal det overvejes, hvornår fordelsuddannelser skal kommunikeres til eleverne, idet skolerne har en vejledningsopgave. Danske Erhvervsskoler har fået meddelelser fra skoler, hvor det nævnes, at placeringen af fordelsuddannelser på enkelte skoler potentielt kan medføre, at nogle skoler mister deres eksistensgrundlag. Der er yderligere store forskelle på, hvornår brancher tager deres elever ind, og derfor ønskes en samlet dialog med ministeriet, om hvordan uddannelseslandskabet kommer til at se ud, idet der også på det regionale plan og på brancheplan er store forskelle. Kasper Munk Rasmussen, Danske Regioner, bemærkede, at processen i forbindelse med fordelsuddannelser og dimensioneringen er gået meget stærkt, og idet uddannelserne er så forskellige, opfordres der til, at man lytter til arbejdsgiverne på de enkelte uddannelser, hvorvidt der er et behov for, at den pågældende uddannelse bliver til en fordelsuddannelse. I forhold til fordelsuddannelserne og deres potentiale til at flytte elever, bemærkes, at idet listen over fordelsuddannelserne revideres årligt kan det være uhensigtsmæssigt at lade disse indgå i uddannelsesvejledningen. Jan Bauditz, KL, påpegede, at erhvervsskolerne har en gensidig forpligtelse til at samarbejde folkeskolerne om udskolingen. KL deler bekymringen omkring ernæringsassistentuddannelsen, og oplyste vedrørende en dimensioneringsaftale på SOSU og den pædagogiske assistentuddannelse at der arbejdes på en aftale, og selvfølgelig er det arbejdsgivernes udgangspunkt, at der ikke skal uddannes til arbejdsløshed. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, takkede for kommentarerne og bemærkede, at ifølge aftalen skal der være en høring af REU i forbindelse med dimensioneringen. Fra 2019 skal dimensioneringen hægtes op på det, som aftales i den tekniske arbejdsgruppe. Der er endnu ikke lavet en tidsplan for positivlisten til fordelsuddannelserne, men den proces er noget af det første, som skal på plads. Det vides endnu ikke, hvornår de faglige udvalg skal afgive indstilling, men der er en mulighed for både at argumentere for hvilke uddannelser, der skal være på listen, og hvilke, der ikke skal. Den foreløbige proces vedrørende ekspertgruppen er at finde ud af, hvordan denne skal nedsættes, men ift. forhandlingerne blev det sagt, at det er regeringen, der nedsætter ekspertgruppen. De kommentarer, der er blevet ytret af rådet, har ministeriet selvfølgelig noteret. Der udestår et stort kommunikationsarbejde og et bredt samarbejde om, hvilke budskaber, der skal kommunikeres, og hvem, der foretager sig hvad. Charlotte Netterstrøm, FOA, bemærkede, at det er et spørgsmål i hvilket omfang fordelsuddannelser og den differentierede AUB gælder for det offentlige arbejdsmarked, og hvornår dette afklares. Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Bestyrelserne, stillede spørgsmål til, hvem det er, som skal guide elever over på fordelsuddannelser og ikke-dimensionerede uddannelser, hvis de ikke kommer direkte fra folkeskolen. 6

7 Ole Heinager, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier Lederne, påpegede, at der muligvis ikke mangler elever på erhvervsuddannelserne samlet set, men i virkeligheden kun mangler elever på bestemte erhvervsuddannelser. På NEXT var der senest ca. 500 elever, som blev afvist, fordi de ville ind på de forkerte uddannelser i forhold til hvilke uddannelser, hvor der mangler elever. Det er en svær og central udfordring at lede de unge de rigtige steder hen. Dorte Kulle, Håndværksrådet, påpegede, at der står i aftalen, at den tekniske arbejdsgruppe vil se på eventulle hensyn til små virksomheder. Kan man få mere at vide om dette? Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling svarede, at alle de, der har en opgave i at guide de unge fortsat er ansvarlige for at vejlede disse, og erhvervsskolerne har naturligt et stort ansvar her. Yderligere har UU, jobcentrene, og de mange andre aktører, der er i forbindelse med vejledning, også et ansvar. Tanken med fordelsuddannelser er at give mulighed for at sætte en mærkat på nogle uddannelser, sådan at det kommunikeres ud, at netop disse uddannelser gør en indsats for at skabe praktikpladser. Angående de helt små virksomheder er arbejdsmarkedets parter selvfølgelig repræsenteret i arbejdet med den tekniske arbejdsgruppe, hvor dette nærmere skal afklares. Formanden konkluderede, at drøftelsen har berørt en række emner, som REU vil komme tilbage til, men at der er tale om en orientering i dette tilfælde. REU vil selvfølgelig blive inddraget i den udstrækning, at REU skal inddrages. Ad dagsordenens pkt. 6 Opfølgning på REUs indstilling af 22. juni 2016 om udbudsrunden 2017 erhvervsuddannelser og praktikcentre Formanden orienterede om, at REU afgav sine indstillinger den 22. juni, og på baggrund af REUs følgebrev af samme dato, hvor der i afsnit 3.4. er nogle forbehold vedrørende den pædagogiske assistentuddannelse, og efterfølgende møder med det faglige udvalg har REU afgivet en justeret indstilling om PAU den 16. august, som også er udsensendt med mødematerialet. Morten Smistrup vil som formand for REUs økonomi- og udbudsgruppe orientere herom. Formanden informerede endvidere om, at formandskabet har aftalt nogle opfølgende møder med ministeriet i uge 36. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, oplyste, at ministeriet er påbegyndt sagsbehandlingen af de indkomne ansøgninger, hvor der ses på de enkelte ansøgninger og indstillinger og yderligere inddrages de supplerende bemærkninger, som er kommet undervejs, både fra rådet og regionerne. Der ses på den enkelte uddannelses område for at se på sammenhængskraften, og samlet set ses på hele landkortet på tværs af alle uddannelser. Der er kommet mange henvendelser undervejs fra politikere, borgmestre, skoler osv., og der har udelukkende været mulighed for at afgive processvar, hvilket betyder, at de skoler, som f.eks. har ønsket et møde, er ikke blevet imødekommet. Som det ser ud nu holdes tidsplanen, og ministeriet har noteret, at REU har stillet sig til rådighed for en opfølgende dialog med ministeriet. Morten Smistrup, LO, orienterede omkring REUs justerede indstilling vedrørende PAU. Den pædagogiske assistentuddannelses faglige udvalg har lavet et godt stykke arbejde og fået indstillingen til at falde på plads. De potentielle dobbeltudbud er forsvundet, og dermed er kerneproblemet blevet løst. Det faglige udvalg for grafisk tekniker har endvidere oplyst, at Tech College i Ålborg forventes at søge godkendelse til udbuddet af henholdsvis grundforløb 2, hovedforløb og praktikcenter på uddannelsen til grafisk tekniker fra 1. august 2017, hvilket støttes af udvalget. Og det faglige udvalg for digital media 7

8 uddannelsen har oplyst REU, at det faglige udvalg ikke kan støtte, at en godkendelse af Viden Djurs til uddannelsens hovedforløb indebærer et udbud i Århus. Dette bør alene gennemføres i Grenå. Endelig har REU modtaget en henvendelse fra Roskilde Teknisk Skole vedrørende udbud af uddannelsen til industritekniker. Alle disse henvendelser vil blive inddraget i REUs kommende proces med henblik på at afklare om henvendelserne giver de faglige udvalg grundlag for at justere deres udtalelser. Hvis det ikke er tilfældet, står REUs indstillinger ved magt. Kasper Munk Rasmussen, Danske Regioner, bemærkede, at der var tale om en tæt proces i forbindelse med sidste REU møde, og regionerne afgav af denne grund justerede bemærkninger af den 29. juni 2016, og det er disse bemærkninger fra Danske Regioner, som er de aktuelle. Justeringerne drejer sig blandt andet om redderuddannelsen, hvor der blev holdt et afklarende møde. Yderligere drejer det sig om web-integratoruddannelsen i Viborg, hvor regionen ikke har ønsket at vælge side mellem de to ansøgere. Men ellers har det været tale om en udmærket proces. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet, spurgte, hvornår der udsendes godkendelser og afslag til skolerne. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling svarede, at det gøres der senest den 30. september. Ebbe Lilliendal, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskolerne, påpegede, at skolerne på de unge menneskers vegne er meget glade for, at der er fundet en løsning med hensyn til den pædagogiske assistentuddannelse. Formanden konkluderede på baggrund af rådets drøftelse, at formandskabet bemyndiges til at gå i dialog med ministeriet med henblik på eventuelt at justere REUs indstillinger på rådets vegne. Dvs. i forbindelse med de møder, som er aftalt til at starte i uge 36. I den forbindelse vil de berørte faglige udvalg selvfølgelig blive inddraget. Ad dagsordenens pkt. 7 MBULs anmodning om indstilling fra REU om adgangsbegrænsning til erhvervsuddannelsernes grundforløb, fastsættelse af kvoter samt fastsættelse af uddannelser, der skal udbydes med skolepraktik i 2017 (positivlisten) Formanden oplyste, at som det fremgår af forklædet planlægger formandskabet at behandle REUs indstilling i sagen på rådsmøde fredag den 23. september, hvilket efter rådets sædvanlige praksis indebærer en forudgående høring af de faglige udvalg. Formanden konkluderede, at der ikke var bemærkninger hertil. Ad dagsordenens pkt. 8 MBULs anmodning om indstilling fra REU om fastsættelse af kvoter til optagelse af elever uden uddannelsesaftale i skolepraktik og om fastsættelse af, hvilke uddannelser, der ikke skal udbydes med skolepraktik i 2017 (negativlisten) i erhvervsuddannelser påbegyndt før 1. august 2015 Formanden oplyste, at det er planen, at REU behandler anmodningen fra ministeriet på møde den 23. september efter forudgående høring af de faglige udvalg. Formanden spurgte om eventuelle bemærkninger hertil. 8

9 Ejner K. Holst, LO, foreslog, at kvoten ophæves, idet det er meget få elever det drejer sig om, og der ikke er nytilgang til den omfattede elevgruppe. Simon Neergaard-Holm, DA, tilsluttede sig dette. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, oplyste, at ministeriet vender tilbage vedrørende indstillingen. Der er en overvejelse omkring en mulig risiko for, at der kommer for mange elever, hvilket skal undersøges. Ellers er ministeriet fuldt ud enige. Formanden konkluderede, at REUs formandskab vil gå i dialog med ministeriet om at afgive indstilling fra REU, som foreslået af LO. Ad dagsordenens pkt. 9 Evt. Formanden sluttede af med at gøre opmærksom på, at der samme dag afholdes afskedsreception for Jørgen T. Møller, som går på pension. Jørgen har været med lige fra starten, hvilket man bl.a. kan se af afkrydsningslisten fra REUs møde nr. 1, den 15. august 2003, som er fundet frem fra REUs arkiver. Formanden takkede Jørgen T. Møller på REUs vegne for en uvurderlig indsats i forhold til REUs arbejde. Både for et nok juridisk - men altid stort engagement, samt lydhørhed og fleksibilitet i forhold til mulighederne for at imødekomme REUs ønsker. Og det har altid været med henblik på at sikre rammerne for de stærke erhvervsuddannelser, som vi alle sammen har brug for nu og i fremtiden. Formanden ønskede god vind fremover og glædede sig til receptionen. 9