Referat af REUs Møde nr. 120 Fredag den 8. december 2017 Afholdt i Undervisningsministeriet

Transkript

1 Referat af REUs Møde nr. 120 Fredag den 8. december 2017 Afholdt i Undervisningsministeriet Ad dagsordenens pkt. 1 Godkendelse af dagsorden og referat af rådets møde nr. 119 den 10. november 2017 Formanden bød velkommen til møde nr. 120 i REU og gjorde opmærksom på, at der er blevet eftersendt supplerende mødemateriale om REUs indstilling vedrørende ny bekendtgørelse om erhvervsuddannelser og om REUs indstilling om ændringsønsker fra de faglige udvalg for På den baggrund blev dagsordenen samt referatet fra REUs møde nr. 119 den 10. november 2017 godkendt. Ad dagsordenens pkt. 2 Meddelelser fra formanden Formanden bemærkede, at REU, som nævnt på sidste rådsmøde, har fået svar fra undervisningsministeren på REUs udtalelse om styrkelse af søgningen til erhvervsuddannelserne. Af svaret fremgik, at ministeren gerne ville tage imod invitationen til at mødes med REU, og at det ville være en god idé at drøfte en styrkelse af søgningen til erhvervsuddannelserne. I forhold hertil er det aftalt, at ministeren gæster REU i forbindelse med det planlagte rådsmøde fredag den 16. marts Det vil formandskabet drøfte nærmere. Formanden orienterede yderligere om, at det fremgår af FGU-aftalen, at REU tilføres nye opgaver bl.a. i forhold til det forberedende område og vejledningsområdet. Dette vil blive nærmere udmøntet i den kommende lovgivning, men det har givet anledning til, at formandskabet har haft en drøftelse både af, hvordan det sikres, at rådet kommer omkring disse nye opgaver, men også en drøftelse af i hvilken retning REU skal bevæge sig. Bl.a. på baggrund af rådets temadrøftelse i april om styrkelse af søgningen til erhvervsuddannelserne, som er mundet ud i, at ministeren gæster REU, men også arbejdet med REUs udtalelse vedr. anbefalingerne fra ekspertgruppen om bedre veje til ungdomsuddannelse, hvor rådet var i stand til at spille ind med dets anbefalinger kort efter offentliggørelsen af ekspertgruppens afrapportering, har formandskabet et ønske om at bevæge REU i retning af nogle bredere positive drøftelser. Det kan både være drøftelser, der kan give rådets medlemmer et højere vidensniveau, men også drøftelser, der kan lede i retningen af konkrete initiativer. REU skal således ikke udvikle sig til en snakkeklub, og formandskabet mener umiddelbart, at der maksimalt kan være én bredere drøftelse pr. møde. Men REU skal i højere grad forsøge at være retningsgivende og drivende i forhold til udviklingen af uddannelserne f.eks. ved at planlægge med nogle bredere temadrøftelser, hvilket vil kunne indgå i det årshjul, som formandskabet bruger til planlægning af REUs arbejde. Ejner K. Holst, LO, bemærkede, at det er vigtigt, at REU forbereder sig til den rolle i forhold til FGU, som rådet skal påtage sig. Det er vigtigt, at REU sørger for at være mere proaktiv i tilgangen til nye drøftelser også i relation til varetagelsen af opgaver på FGU-området. 1

2 Formelt set får REU først tildelt de FGU relaterede opgaver i forbindelse med udmøntning af lovgivningen, men derfor er det også vigtigt, at REU holder fokus på hvad, der rør sig på området, sådan at det sikres, at REU er klar til opgaven. Formanden delte nogle indtryk fra det seneste møde i Disruptionrådet. På mødet blev den schweiziske model, herunder den schweiziske folkeskole, drøftet. Omdrejningspunktet var yderligere søgning, og konklusionen var, at der fortsat er tale om en stor opgave. Dette fremgik tydeligt af et virksomhedsbesøg med ministeren i Aalborg kommune, hvor en 9. klasse også deltog. Af denne klasse var der blot én elev, som efter besøget havde et ønske om at påbegynde en erhvervsuddannelse til trods for virksomhedens glimrende oplæg. Ejner K. Holst, LO, bemærkede, at det er vigtigt at lade sig inspirere af andre lande, men Danmark ønsker ikke at kopiere den schweiziske folkeskole. Fokus bør rettes mod 10. klasse eller mod det store antal af uddannede med en lang videregående uddannelse. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier Lederne, påpegede, at det er vigtigt at huske på, at den schweiziske model rent faktisk virker, og tidligere har billedet også set lignende ud i Danmark. Skolerne oplever ligeledes, at virksomhedsbesøg ikke virker i henhold til en styrkelse af søgningen til erhvervsuddannelser. Derfor skal det overvejes om virksomhedsbesøgene skal ændres markant eller fjernes helt, da det er en stor økonomisk investering, men tilsyneladende en som ikke virker. Jannik Bay, DA bemærkede, at ministeren var med på virksomhedsbesøget og har varslet et udskolingsoplæg, og spurgte om, om der blev drøftet udskoling i forbindelse med Disruptionrådets møde, da det er meget aktuelt. Formanden svarede, at udskolingen også var en del af drøftelsen i Disruptionrådet. Martin Liebing Madsen, FTF, påpegede, at der også er et andet element i den schweiziske model, som måske er lettere politisk at overføre til danske forhold, nemlig de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser. De videreuddannelsesmuligheder, der er ved erhvervsuddannelserne, står ikke klart nok, og det kunne styrkes gennem en justering i forhold til de videregående uddannelser. Ole Heinager, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, bemærkede, at der er lavet tre reformer, som ikke hænger sammen, hvilket er beklageligt. Det er vigtigt at gå ind målrettet og erkende, at det ikke er de helt unge, som er målet, men at erhvervsuddannelserne skal ses i et andet lys end en ungdomsuddannelse. Det kan også overvejes, om erhvervsuddannelserne skal indrettes med brede erhvervskompetencer inden for få hovedområder fremfor at have mere end 100 erhvervsuddannelser, sådan at systemet bliver mere tydeligt og overskueligt. Tina Voldby, TEKNIQ, påpegede, at det er meget beklageligt, at erhvervsakademiuddannelserne ikke omtales i højere i grad. Det er meget problematisk, da det også er med til at synliggøre, hvor meget erhvervsuddannelserne betyder. Det er i meget høj grad de erhvervsakademiuddannede med erhvervsuddannelsesbaggrund, der får job i det private erhvervsliv, men der er ingen, der profilerer dette. Der er rigtig mange gode historier, som også kan profilerer erhvervsuddannelsesvejen, men som ikke fortælles. REU kunne i dette tilfælde godt tage initiativ til at skabe dialog og få profileret området mere, da det er en succes for erhvervsuddannelserne. 2

3 Ejner K. Holst, LO, bemærkede, at dette spørgsmål også aktualiserer ideen om, at REU og Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser (REP) skal have en tættere kontakt. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet, bemærkede, at for at løse problemet om søgning må der gives plads til. at de unge kan vælge forkert, hvilket ikke er tilfældet i dag. Unge mennesker er ikke nødvendigvis i stand til at træffe et rationelt uddannelsesvalg på et meget tidligt tidspunkt i deres liv. Dorte Kulle, SMVdanmark, bemærkede, at der er sket en stor stigning de seneste 5 år af ansættelse af personer med en erhvervsakademiuddannelse. Derfor er dette et område, som virksomhederne bliver mere og mere opmærksomme på, og som er i stor udvikling, hvilket skal holdes for øje. Charlotte Netterstrøm, FOA, bemærkede, at REU skal interessere sig i højere grad for det nye erhvervsrettede hf, og hvor de unge herfra går hen. Formanden konkluderede, at muligheden for et tættere forbindelse mellem REP og REU skal holdes for øje, fordi der er behov for erhvervsakademiuddannelserne og for at fortælle de gode historier om denne rekrutteringsvej.. Yderligere skal der holdes øje med det nye erhvervsrettede hf. Ad dagsordenens pkt. 3 Meddelelser fra Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet informerede om, at ved 1. behandlingen af lovforslaget om euv bakkede samtlige tilstedeværende partier op, bortset fra Enhedslisten, som gav udtryk for skepsis i forhold til elementet vedrørende rammerne for indgåelse af korte uddannelsesaftaler. Forventningen er, at 2. behandling finder sted torsdag den 14. december, og 3. behandling finder sted onsdag den 20. december. Der er ikke stillet spørgsmål til lovforslaget. Ved 1. behandlingen af lovforslaget om praksisfaglig UPV var der overvejende opbakning til forslaget. Enhedslisten kunne dog ikke støtte op om forslaget, men de bemærkede, at det eventuelt kunne ændre sig under udvalgsbehandlingen. Alternativet ville afvente udvalgsbehandlingen i forhold til, om de ville stemme for eller imod. Der er indtil videre stillet 5 spørgsmål fra Uddannelsesudvalget. Fristen for at stille spørgsmål er den 9. januar. 2. og 3. behandling er endnu ikke berammet. Ved 1. behandlingen var der fokus på spørgsmålet om muligheden for, at den praksisfaglige dimension i sig selv kan give adgang til uddannelse. Ministeriet oplever yderligere en del opmærksomhed angående SOSU-området. Der har været et samråd, og der er kommet mange spørgsmål fra Folketinget. Ministeren har opfordret arbejdsgiverne på området til at søge om, at SOSU-uddannelserne skal være fordelsuddannelser. Angående udskoling bliver dette drøftet i folkeskoleforligskredsen, og der er ingen tvivl om, at der er stort fokus på dette samt på praksisfaglighed i udskolingen. Undervisningsministeriet informerede om processen for forsøg. Ministeren har inviteret REUs formandskab til et møde den 18. december. Ministeriet er klar over, at formandskabet ikke har mandat fra REU på dette tidspunkt, eftersom det ikke har været drøftet med REU. Ministeriet vil drøfte med formandskabet, hvordan processen om forsøg kan være både op til formandskabets møde med ministeren og derefter frem mod REUs behandling og indstillinger vedrørende forøg. Det er fortsat planen, at ministeren vil udmelde forsøg til skolerne inden udgangen af januar. Ministeriet ved, at der ikke er møde i REU i januar, så derfor vil spørgsmålet om processen i forhold til REU også indgå i de kommende drøftelser med formandskabet. Ejner K. Holst, LO, bemærkede, at rådet burde få mere information omkring forsøgene herunder viden om, hvad de 90 ansøgninger mere detaljeret indeholder foruden inddelingen i fem kategorier. 3

4 Hvis forsøgene skal føre til noget fornuftigt, skal REU have mulighed for at sætte sig ind i forsøgene og de muligheder og udfordringer, der måtte være. Kollektive overenskomster er det bærende element for erhvervsuddannelserne, og det skal der være opmærksomhed på. Jannik Bay, DA, bemærkede, at forsøg og overvejelse af nye muligheder som udgangspunkt er positivt, men at det konkrete indhold i forsøgene og den tilhørende proces naturligvis skal vurderes.. Det er også positivt med en invitation fra ministeren, men det er svært at skulle forholde sig til forsøgenes indhold, når REU endnu ikke kender til indholdet. Det kan blive meget presset for REU at skulle behandle forsøgene, hvis rådet ikke har et fastlagt møde i januar, og udmeldingen til skolerne skal foregå inden slutningen af januar. Sarah Siddique, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, spurgte hvorfor eleverne ikke er blevet inkluderet i invitationen til mødet med ministeren, når nu det er eleverne, som bliver udsat for forsøgene. Tina Voldby, TEKNIQ, påpegede, at REUs medlemmer indledningsvist i drøftelsen omkring processen for forsøgene er blevet lovet, at de faglige udvalg blev involveret på de områder, hvor den pågældendes uddannelse er i spil, men dette har ikke været tilfældet. Den proces, der ligges op til, giver ikke umiddelbart mere dybde eller viden, hvilket er beklageligt. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier Lederne, bemærkede, at det er tankevækkende, at REU ikke inkluderes yderligere i processen for forsøg. Pia Maul Andersen, 3F, bemærkede, at det forventes, at de faglige udvalg bliver tænkt ind i tidsplanen for processen. Ejner K. Holst, LO, påpegede, at det fra ministerens side vil sende et dårligt signal, såfremt REU ikke bliver prioriteret yderligere i processen omkring forsøgene. Undervisningsministeriet bemærkede, at ministeriet har noteret rådets kommentarer. Det er vigtigt at pointere, at ministeren ikke har nogen intention om at forbigå REU. Formanden konkluderede, at formandskabet ikke har et mandat fra REU i relation til mødet med ministeren den 18. december, men rådets kommentarer på rådsmødet tages med til drøftelsen med ministeren. Ad dagsordenens pkt. 4 REUs indstilling vedrørende ny bekendtgørelse om erhvervsuddannelser Formanden bemærkede, at rådet har fået tilsendt formandskabets udkast til indstilling fra REU vedrørende ny bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, som er udarbejdet på baggrund af den skriftlige høring herom. Fristen til ministeriet er mandag den 11. december kl Formanden bad på den baggrund om rådets bemærkninger til formandskabets udkast. Ejner K. Holst, LO, bemærkede, at LO overordnet kan tilslutte sig udkastet, men det er problematisk, at ordensreglerne fra gymnasieområdet ukritisk overføres til erhvervsuddannelsesområdet uden at have øje for målgruppen, som er ganske anderledes. LO er endvidere bekymret over formuleringen om indskrænkningen af klageindgang. 4

5 Jannik Bay, DA, bemærkede, at det er vigtigt, at der er fokus på erhvervsuddannelserne, og derfor er paralleliteten til de gymnasiale uddannelser et vigtigt opmærksomhedspunkt. Bekendtgørelsen implementerer også en klargøring af EMMA kriterierne, og det betyder, at der stilles store krav til skolernes håndtering af dette område. Derfor skal bekendtgørelsen suppleres med en selvstændig vejledning om, hvad EMMA kriterierne egentlig betyder, hvordan de skal håndteres, samt sanktionsmulighederne og hvordan det egentlig skal gøres i praksis ude på skolerne. Tilsvarende er der behov for at have et tematiseret tilsyn på dette felt. Súzanne Hirsch-Fabricius, FA, bemærkede, at der under 56 også skal tilføjes finansuddannelsen. Formanden konkluderede, at formandskabet bemyndiges til at færdiggøre udkastet på baggrund af rådets kommentarer. Ad dagsordenens pkt. 5 Høring vedrørende udkast til Vejledning om opgave- og ansvarsfordeling på praktikpladsområdet Formanden bemærkede, at udkastet til denne vejledning er udarbejdet med inddragelse af en følgegruppe, som REU har udpeget medlemmer til. Sammensætningen af gruppen er vedlagt mødematerialet. Vejledningen planlægges at blive sendt ud ultimo 2017, og ministeriet beder derfor om REUs eventuelle bemærkninger senest tirsdag den 12. december. Formanden bad på den baggrund om REUs bemærkninger til vejledningsudkastet. Ejner K. Holst, LO, bemærkede, at det opsøgende arbejde er enormt vigtigt at have fokus på. De faglige udvalg har et stort ansvar for især at være med til at finde nye områder og virksomheder, hvilket er vigtigt at holde fast i. Derudover har skolen et stort ansvar særligt for at formidle de opslåede praktikpladser videre til de ansøgere, som ikke er i skolepraktik. Dette kunne med fordel fremgå i en bemærkning i udkastet. Jannik Bay, DA, bemærkede, at det er en glimrende vejledning i forhold til at præcisere opgaver og ansvarsfordeling, og at den derudover ikke er meget uddybende. Ole Heinager, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier Lederne, kvittererede for vejledningen og bemærkede, at der er en udfordring i forhold til AUB-midlerne i relation til GF1, hvor der bør åbnes op for mulighederne. Jeppe Rosengård Poulsen, Danske SOSU-skoler, påpegede, at SOSU bør være en del af vejledningen, hvilket ikke er tilfældet. Formanden konkluderede, at der generelt er opbakning til vejledningsudkastet med enkelte gode råd og forslag fra REUs medlemmer. Ad dagsordenens pkt. 6 Høring vedrørende udkast til revideret skolepraktikhåndbog Formanden bemærkede, at REU tidligere har afgivet bemærkninger til et udkast til håndbogens indholdsfortegnelse. 5

6 Formanden bad på den baggrund om rådets bemærkninger til udkastet. Ejner K. Holst, bemærkede, at rettelserne og udkastet kunne kræve både en 1. og 2. behandling. I det mindste bør rådet giver sig god tid i gennemlæsningen af udkastet og herefter vende tilbage. Jannik Bay, DA, bemærkede, at der er tale om et omfangsrigt udkast, hvilket skal behandles grundigt, og derfor er det en god ide med længere tid til gennemlæsning. DA konstaterer, at der er nogle ting, som REU kan se på og tage med videre, blandt andet samarbejdet mellem praktikcentrene, som kunne uddybes yderligere. EMMA kriterierne er ikke uddybet overhoved, hvilket er betænkeligt. Det er ikke særlig serviceorienteret for de, som skal anvende praktikhåndbogen i praksis. Det kræver desuden, som nævnt under dagsordenens punkt 4, en større vejledning, som laves selvstændigt på dette område, bl.a. om hvordan det praktisk set skal gøres på skolerne. Ole Heinager, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, bemærkede, at det er positivt, at der er kommet en håndbog, da det tidligere lidt har været en gråzone for skolerne. Det kan være lidt svært at vurdere, hvad der er rimeligt og urimeligt i forhold til konkurrencevilkår. Det forslås, at skolerne får mulighed for produktion på folkeskoler, uden at det anses som konkurrenceforvridende. Louise Pihl, Dansk Byggeri, bemærkede, at Dansk Byggeri mener, at det er en dårlig ide, da det er svært at se, hvordan det ikke kan være konkurrenceforvridende. Det lokale uddannelsesudvalg skal fortsat med ind over vurderingen. Der skal være større opmærksomhed på fagskift på grundforløbet, sådan at hvis en elev har et grundforløb indenfor tømreruddannelsen, kan eleven godt henvises til hovedforløb på andre uddannelser relativt enkelt. Per Påskesen, Dansk Metal, bemærkede, at ækvivalerende grundforløb, hvor man kan spore elever over i en uddannelse, der ligner, er en god tanke og vigtigt at være opmærksom på. Formanden konkluderede, at REU behandler udkastet til vejledning i et tempo, der aftales nærmere med Undervisningsministeriet. Formandskabet vender tilbage med en tidsplan. Ad dagsordenens pkt. 7 REUs indstilling om ændringsønsker fra de faglige udvalg for 2018 Formanden bemærkede, at rådet har fået tilsendt et udkast til indstilling fra REU vedrørende de faglige udvalgs ændringsønsker med en lille efterfølgende teknisk korrektion for så vidt angår navneændringerne på et par uddannelser. Udkastet til REUs indstilling er udarbejdet på baggrund af, at ændringsønskerne er indsendt af enige faglige udvalg. Formanden bad på den baggrund om rådets bemærkninger. Ejner K. Holst, bemærkede, at næste gang, der anmodes om indstilling fra REU på baggrund af ændringsønsker fra de faglige udvalg, hvor der er så mange ændringer i uddannelserne, må der nødvendigvis i processen planlægges med en 1. og 2. behandling. Der er tydeligvis behov for yderligere dialog på nogle områder. LO ville normalt set tilslutte sig de faglige udvalg, men processen skal nytænkes grundet de mange ændringer. Louise Pihl, Dansk Byggeri, bemærkede, at det foreslås, at navnet på det nye speciale indenfor skov- og naturteknikeruddannelsen bliver skovbrugsmaskinfører. 6

7 Claus Eskesen, 3F, oplyste, at det faglige udvalg er enige om at ændre specialenavnet til skovbrugsmaskinfører. Lars Espersen, Dansk El-Forbund, bemærkede vedrørende Metalindustriens Uddannelsesudvalgs ønske om oprettelse af trin 3 Automatiseringstekniker på Automatik og procesuddannelsen samt oprettelse af ny titel på specialet Automatiktekniker i elevatorbranchen til Elevator-tekniker, at der er behov for yderligere koordinering mellem de faglige udvalg. Morten Smistrup, LO, oplyste, at ansøgningen om procesbager er trukket af et enigt fagligt udvalg, da der er behov for at se nærmere på sagen igen. Formanden konkluderede, formandskabet til næste år vil planlægge med en 1. og 2. behandling i processen. Formandskabet bemyndiges til at udarbejde de tilpasninger, som rådet har nævnt, gå i dialog med de faglige udvalg og på den baggrund afgive rådets indstillinger. Ad dagsordenens pkt. 8 Evt. 7